Dokumentets metadata

Aktier i investeringsselskab - virksomhedsordningen

Spørger var partner i H1-Advokatpartnerskab. Han spurgte Skatterådet, om de kunne bekræfte, at aktier i Investeringsselskab 1 ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Dette ville medføre at aktierne kunne indgå i Spørgers virksomhedsordning. Det bemærkedes, at nogle investeringer ville blive foretaget sammen med en medinvestor, som ikke ejede aktier i Investeringsselskab 1, og hvor Spørger og medinvestoren samlet ville opnå en ejerandel på mere end 50% eller stemmemajoritet. Da der ikke efter det oplyste forelå nogen ejeraftaler e.l. mellem Spørger og medinvestor, der ville medføre, at der udøvedes fælles bestemmende indflydelse, besvarede Skatterådet spørgsmål 1 med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådet skulle ligeledes tage stilling til, hvorvidt aktierne i Investeringsselskab 2 ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og dermed kunne indgå i Spørgers virksomhedsordning. Investeringsselskab 2 foretog forrentede udlån, hovedsageligt i form af konvertible obligationer. Dette blev i den konkrete sag anset for at være investeringer i værdipapir, hvorfor Skatterådet vurderede, at der var tale om et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Skatterådet besvarede dermed spørgsmål bekræftende.

Såfremt spørgsmål 2 blev besvaret bekræftende, ønskede Spørger desuden at vide, om Skatterådet også kunne bekræfte, at dette ikke blev ændret af, at nogle af gældsbrevene på et senere tidspunkt konverteredes til aktier/anparter i det selskab, som lånet ydes til. Skatterådet lagde vægt på, at aktier og anparter fortsat faldt under ordlyden værdipapirer m.v., hvorfor der var tale om et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, såfremt Spørger og Investeringsselskab 2 ikke fik bestemmende indflydelse i nogle af selskaberne. Spørgsmål 3 kunne således besvares bekræftende.

Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at aktier i nedenfor omtalte Investeringsselskab 1 vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og derfor kan indgå i Spørgers virksomhedsordning, også selv om nogle investeringer vil blive foretaget sammen med en medinvestor, som ikke ejer aktier i Investeringsselskab 1, og hvor Spørger og medinvestoren samlet vil opnå en ejerandel på mere end 50% eller stemmemajoritet?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at aktier i nedenfor omtalte Investeringsselskab 2 vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og derfor kan indgå i Spørgers virksomhedsordning?
3. Hvis Skatterådet svarer bekræftende på spørgsmål 2, kan Skatterådet så også bekræfte, at dette ikke ændres af, at nogle af gældsbrevene på et senere tidspunkt konverteres til aktier/anparter i det selskab, som lånet ydes til?

Svar:

1. Ja, se dog indstilling og begrundelse
2. Ja
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er partner i H1-Advokatpartnerselskab. I sit arbejde har han i en lang årrække arbejdet med forretningstransaktioner for store og mellemstore virksomheder, (…).

Spørger har særlig ekspertise i at rådgive om, hvordan man forbereder virksomheder til salg. Kundeporteføljen omfatter danske og internationale virksomheder (både private og børsnoterede), statsejede virksomheder og kapitalfonde. (…)

Spørger ejer sin P/S andel i H1-Advokatpartnerselskab personligt og har anvendt virksomhedsordningen. Der er i årenes løb genereret større overskud, og derfor er der i dag betydelige opsparede overskud samt fri kapital i Spørgers virksomhedsordning.

Med henblik på at undgå løbende værdiudhuling har Spørger et ønske om at investere en del af disse frie midler mere aktivt, hvor han ved en mere aktiv involvering vil investere i vækstvirksomheder, som har behov for kapitalindskud og samtidig hjælp til forretningsudvikling. En hel del af disse virksomheder forventes dog at være drevet i selskabsform (ApS og A/S) og derfor vil investeringerne ikke kunne foretages direkte med frie midler i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2.

Derfor overvejer Spørger at etablere to investeringsselskaber, som han vil være eneejer af. Det kan for det bindende svar lægges til grund, at vedtægterne vil indeholde en bestemmelse om, at kapitalejere til enhver tid kan afhænde kapitalandele i selskabet til selskabet til indre værdi.

For det bindende svar kan det lægges til grund, at investeringsselskaberne ikke vil opnå majoritetsaktionærstatus, hverken hver for sig eller sammen - og heller ikke direkte/indirekte via Spørgers investeringer af personlig formue.

Det kan for det bindende svar endvidere lægges til grund, at selskaberne vil have følgende vedtægtsbestemte formål:

Investeringsselskab 1 A/S

Formålet med selskabet vil være at skabe konkurrencedygtigt afkast ved at investere i værdipapirer. Selskabets midler kan endvidere placeres som indlån i danske pengeinstitutter. Der kan investeres for såvel selskabets egne midler som lånte midler.

Herudover vil selskabets vedtægter indeholde en bestemmelse om, at en aktionær altid har adgang til at tilbagesælge sine aktier til selskabet eller til en tredjemand, der er anvist af selskabet, til en værdi, der svarer til kurs indre værdi.

Det forventes, at en stor del af investeringerne i dette selskab vil være mindre minoritetsandele i unoterede selskaber blandt de omtalte vækstvirksomheder. Det forventes, at der ved enkelte af investeringerne også kan være en vis aktiv involvering i selskaberne ved aktiv deltagelse i selskabets ledelse (dog ikke i den daglige ledelse), f.eks. ved at bestride en bestyrelsespost.

Der vil også kunne være investeringer i private equity selskaber og fonde (danske/udenlandske), hvor disse selskaber/fonde vil forestå investeringer uden personlig involvering fra Spørgers side.

Investeringsselskab 2 A/S

Formålet med selskabet vil være at udlåne penge til selskaber i Danmark og udlandet og deraf afledte investeringer. Selskabets midler kan endvidere placeres som indlån i danske pengeinstitutter. Der kan investeres for såvel selskabets egne midler som lånte midler.

Herudover vil selskabets vedtægter indeholde en bestemmelse om, at en aktionær altid har adgang til at tilbagesælge sine aktier til selskabet eller til en tredjemand, der er anvist af selskabet, til en værdi, der svarer til kurs indre værdi.

Det er hensigten, at størstedelen af udlånene skal være i form af konvertible obligationer, som man i låneperioden kan vælge at konvertere til aktier/anparter i selskabet, der ydes lån til.

Det kan for det bindende svær lægges til grund, at Investeringsselskab 2 A/S alene vil foretage sådanne investeringer og ikke nogen investeringer i andre værdipapirer.

Det kan for det bindende svar lægges til grund, at der ikke vil være nogen ejeraftaler eller lignende aftaler mellem Spørger, Investeringsselskab 1 A/S, den bekendte eller dennes selskab, der vil give nogen af parterne råderet over den andens stemmerettigheder eller mulighed for at udøve fælles bestemmende indflydelse vedrørende den driftsmæssige eller finansielle ledelse i de selskaber, der erhverves aktier/anparter i. Parterne kan dog have fælles strategier for investeringer, uden at dette vil blive indgået som bindende aftaler mellem parterne - der kan blot være fælles motiver bag investeringer og tidshorisont herpå.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker, at hans aktieselskaber skal opfylde betingelserne i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, for at være et investeringsselskab - hvorefter Spørger vil kunne investere frie midler i sin virksomhedsordning i disse selskaber.

Når aktiviteten etableres som et dansk indregistreret aktieselskab, er det afgørende for at blive anset for et investeringsselskab, om selskabet opfylder følgende betingelser:

1. Selskaberne må alene drive virksomhed ved investering i værdipapirer mv.

2. Andelene i selskabet skal på forlangende af aktionæren tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke er væsentligt lavere end kurs indre værdi.

I relation til punkt 1 stilles der ikke nogen krav om, at investeringerne ikke må være forbundet med nogen aktiv involvering eller arbejdsindsats i de selskaber, der investeres i. Det stilles blot som betingelse, at investeringsselskabet ikke må have bestemmende indflydelse i de selskaber, der investeres i - hvor bestemmende indflydelse afgrænses efter ligningslovens § 2, stk. 2, dvs. alene i forhold til ejerandel og stemmer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2.

Spørger har ikke til hensigt, at Investeringsselskab 1 A/S skal investere i datterselskaber, hvor selskabet ejer mere end 50% af kapitalen eller råder over mere end 50% af stemmerne.

Efter vores opfattelse indskrænker ovenstående formålsbestemmelse selskabets aktiviteter til alene at omfatte investeringsformål i værdipapirer, og selskabets aktiviteter er dermed indskrænket i et sådant omfang, at det vil være vedtægtsstridigt at påbegynde anden form for virksomhed i selskabet.

Da vedtægterne herudover også indeholder en bestemmelse om indløsningsret, som ikke er væsentligt lavere end kurs indre værdi, så mener vi, at Investeringsselskab 1 vil opfylde betingelserne for at blive klassificeret som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det er hensigten, at en del af investeringerne vil være i vækstvirksomheder, hvori en bekendt også vil foretage investeringer. Der er ikke tale om en slægtning. Den bekendtes investeringer vil blive foretaget gennem et af denne 100% ejet holdingselskab, og dette selskab vil ikke blive klassificeret som et investeringsselskab. Ved nogle af disse investeringer vil Spørgers involvering have et mindre omfang, hvor det så til gengæld vil være Spørgers bekendte, der vil være mere aktivt involveret i investeringen.

Spørger ønsker ikke på forhånd at udelukke, at nogle af investeringerne vil have et sådant omfang, at deres samlede stemme eller ejerandel ikke overstiger 50% - men der vil ikke blive tale om, at Investeringsselskab 1 A/S selv vil have majoritet i stemmer eller ejerandel.

Det kan for det bindende svar lægges til grund, at der ikke vil være nogen ejeraftaler eller lignende aftaler mellem Spørger, Investeringsselskab 1 A/S, den bekendte eller dennes selskab, der vil give nogen af parterne råderet over den andens stemmerettigheder eller mulighed for at udøve fælles bestemmende indflydelse vedrørende den driftsmæssige eller finansielle ledelse i de selskaber, der erhverves aktier/anparter i. Parterne kan dog have fælles strategier for investeringer, uden at dette vil blive indgået som bindende aftaler mellem parterne - der kan blot være fælles motiver bag investeringer og tidshorisont herpå.

Det vil således alene være det personlige bånd mellem aktionærerne i selskaberne, der ville kunne indikere, at der kunne være fælles bestemmende indflydelse. Efter vores opfattelse vil der med ovenstående forudsætninger dog ikke være nogen andre forhold, som vil underbygge, at der udøves fælles bestemmende indflydelse.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at spørgsmål 1 kan besvares bekræftende.

Spørgsmål 2

Investeringsselskab 2 vil foretage forrentede udlån, enten på gældsbreve eller virksomhedsobligationer. Investeringsselskabet vil udlodde alle eller en del af de modtagne renter efter selskabsskat til Spørgers virksomhedsordning.

Udlånene vil være til selskaber og primært være gældsbreve eller ansvarlige lån, som vil kunne konverteres til aktier/anparter i det låntagende selskab. For at selskabet ikke driver egentlig udlånsvirksomhed, vil det ikke være Spørger, Investeringsselskab 1 eller 2, som formidler og udformer lånene. Det kan for det bindende svar lægges til grund, at det vil være en ekstern part - herunder Spørgers bekendte eller dennes selskab, som vil foretage det reelle arbejde i forbindelse med udlånene. Spørger og Investeringsselskab 2 vil alene vurdere, om der skal foretages udlån og på hvilke vilkår, således at de alene formelt beslutter, om udlånene skal foretages på de aftalte vilkår.

Investeringsselskab 2 vil derfor ikke have anden virksomhed end investering i værdipapirer (udlån og konvertible gældsbreve/udlån) og kan derfor efter vores opfattelse klassificeres som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Jf. SKM2019.404.SR kan et investeringsselskab godt have som formål at foretage udlån, hvis disse udlån kan klassificeres som værdipapirer - hvilket vil være tilfældet, når selskabet ikke selv forestår det reelle arbejde i forbindelse med udlånene, men alene beslutter, om udlån skal foretages på de aftalte vilkår - og dermed ikke driver anden virksomhed end investeringer i værdipapirer.

Derfor mener vi, at Skatterådet kan svare bekræftende på spørgsmål 2.

Spørgsmål 3

Hvis Investeringsselskab 2 vælger at konvertere et gældsbrev/udlån til aktier/anparter, så vil Investeringsselskab 2 fortsat kun have investeringer i værdipapirer - da blot udvidet fra gældsbreve/udlån til også at omfatte aktier/anparter. Dette ligger efter vores opfattelse også inden for den ramme af aktiviteter, hvorefter et selskab kan klassificeres som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Derfor mener vi, at Skatterådet kan svare bekræftende på spørgsmål 3.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at aktier i Investeringsselskab 1 vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og derfor kan indgå i Spørgers virksomhedsordning, også selv om nogle investeringer bliver foretaget sammen med en medinvestor, som ikke ejer aktier i Investeringsselskab 1, og hvor Spørger og medinvestoren samlet vil opnå en ejerandel på mere end 50% eller stemmemajoritet.

Begrundelse

Spørger har efter det oplyste i en årrække anvendt virksomhedsordningen. Det lægges uprøvet til grund for nærværende bindende svar, at Spørger opfylder betingelserne herfor.

Spørger ønsker at oprette Investeringsselskab 1 A/S, der skal indgå i Spørgers virksomhedsordning. Spørger vil være eneejer af selskabet. Selskabets vedtægter vil indeholde en bestemmelse om, at kapitalejere til enhver tid kan afhænde kapitalandele i selskabet til selskabet eller til en tredjemand, der er anvist af selskabet, til indre værdi.

Formålet med selskabet vil være at investere i værdipapirer. Endvidere fremgår det, at selskabets midler kan placeres som indlån i danske pengeinstitutter.

Selskabet påtænkes hovedsageligt at foretage investeringer i vækstvirksomheder. Det er forventningen, at en stor del af investeringerne vil være mindre minoritetsandele i unoterede selskaber. Der vil ved enkelte investeringer kunne være en vis aktiv involvering fra Spørgers side i selskaberne ved aktiv deltagelse i selskabets ledelse (dog ikke den daglige ledelse) f.eks. ved at bestride en bestyrelsespost.

Investeringsselskab 1 A/S vil også potentielt investere i private equity selskaber og fonde. Ved disse investeringer vil der ikke være tale om aktiv involvering fra Spørgers side af.

I henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt. in fine, kan investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19 indgå i virksomhedsordningen.

Det afgørende for nærværende besvarelse er således, hvorvidt Investeringsselskab 1 A/S opfylder betingelserne for at være et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

For at der kan være tale om et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, er det en grundlæggende betingelse, at der er tale om et selvstændigt skattesubjekt. Denne betingelse er opfyldt, da Investeringsselskab 1 A/S er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., sammenholdt med stk. 2 udgør et investeringsselskab blandt andet (i) et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og (ii) hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi, jf. § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. (iii) Selskabet udgør dog ikke et investeringsselskab, hvis formue gennem datterselskaber hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2., jf. § 19, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Ad (i) selskabets virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.

Det fremgår ikke direkte af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvad der nærmere forstås ved, at selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Af de specielle bemærkninger i forarbejderne til den tidligere gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, der gik forud for den nugældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 19, fremgår følgende om kravet, jf. L 98, folketingsåret 2005/06, 2. samling:

"Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: »Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.« Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

Definitionen skal ses i sammenhæng med, at det også kræves, at der er aftalt indløsningsret til indre værdi, jf. herom nedenfor.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering,"

Det følger af tillægsbetænkning af 4. februar 2009 til Lov nr. 98 af 10. Februar 2009, at formålet med den nye formulering af § 19, stk. 3 (nugældende § 19, stk. 2), er "(...) at undgå at selskaber, der baserer sig på produktionsvirksomhed samt holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som et investeringsselskab omfattet af § 19."

I forhold til formålet med aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, anses Investeringsselskab 1 ikke for at høre til under de former for virksomheder, som ønskes undtaget fra bestemmelsen.

Skatterådet kom i SKM2010.804.SR frem til, at et selskab, der ikke havde andre finansielle aktiver end aktier i et datterselskab, der drev virksomhed som godkendt fondsmæglervirksomhed, ikke skulle anses for investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Skatterådet henviste til, at fondsmæglervirksomhed i udgangspunktet var investeringsvirksomhed, men hovedsageligt investeringsvirksomhed på vegne af andre. Fondsmæglervirksomhed var beskrevet som investeringsservice i lov on finansiel virksomhed, således at der fremgik af lov om finansiel virksomhed, at fondsmæglerselskaber kun måtte udøve aktiviteter som nævnt i bilag 4 til loven.

Skatterådet mente, at et fondsmæglerselskab drev investeringsvirksomhed.

Henset til, at datterselskabet skulle drive godkendt fondsmæglervirksomhed og at denne virksomhed udelukkende kunne bestå af investeringsservice som beskrevet i bilag 4 til lov om finansiel virksomhed, var det Skatterådets opfattelse, at fondsmæglervirksomhed på lige fod med banker og livsforsikringsselskaber havde en virksomhed, der gik udover, at investere i værdipapirer.

Det følger af afgørelsen, at hvis et selskab i udgangspunktet har investeringsvirksomhed, skal der en vis anden virksomhed til, før der ikke længere er tale om et investeringsselskab efter § 19. I SKM2010.804.SR fremgik det meget tydelig, at datterselskabets virksomhed udelukkende ville bestå af investeringsservice som beskrevet i bilag 4 til lov om finansiel virksomhed.

Det er oplyst, at formålet med Spørgers selskab vil være at investere i værdipapirer, og at selskabet påtænkes hovedsageligt at foretage investeringer i vækstvirksomheder. Det er samtidig oplyst, at der ved enkelte investeringer kunne være en vis aktiv involvering fra Spørgers side i selskaberne ved aktiv deltagelse i selskabets ledelse (dog ikke den daglige ledelse) f.eks. ved at bestride en bestyrelsespost.

Det lægges til grund ved nærværende besvarelse, at Spørgers aktive involvering i vækstvirksomhederne sker i privat regi, hvorfor det ikke vil være en del af Investeringsselskab 1 A/S' aktivitet at deltage i selskaberne.

Spørger aktive involvering i Investeringsselskab 1 A/S vil derfor ikke kunne sidestilles med den "anden virksomhed" som spørger i SKM2010.804.SR havde.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen om, at Investeringsselskab 1 A/S' virksomhed består i investering i værdipapirer m.v. er opfyldt, idet selskabet ikke ses at have "anden virksomhed", som beskrevet i forarbejderne og praksis.

Ad (ii) hvor andele på forlangende skal tilbagekøbes af selskabets midler til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end indre værdi

Af de specielle bemærkninger i forarbejderne til den tidligere gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, der gik forud for den nugældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 19, fremgår følgende om kravet, jf. L 98, folketingsåret 2005/06, 2. samling:

"Forslagets udtryk »tilbagekøb« sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne/aktierne, køber dem igen. Det er et bredt udtryk, der også omfatter, at investeringsbeviset/aktien ophører med at eksistere i forbindelse med tilbagekøbet. Det er derfor fundet overflødigt i lovteksten også at bruge udtrykket »indløse«. Det er dækket af »tilbagekøb«.

(…)

Med tilbagekøb på forlangende af ihændehaveren sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver overfor investeringsinstituttet, at den pågældende tredjemand eller en anden tredjemand på forlangende køber alle andele til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra den indre værdi. Tilkendegivelsen behøver ikke være skriftlig."

Det fremgår af sagens oplysninger, at der i selskabets vedtægter vil være en bestemmelse om, at en aktionær altid har adgang til at tilbagesælge sine aktier til selskabet eller til en tredjemand, der er anvist af selskabet, til en værdi, der svarer til kurs indre værdi.

På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at kravet om, at andele på forlangende skal tilbagekøbes af selskabets midler til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end indre værdi, er opfyldt.

Ad (iii) selskabets formue må ikke gennem datterselskaber hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer m.v.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 19, at ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2., jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 2, at:

"Ved bestemmende indflydelse 7 forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 68, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et dødsbo, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold."

Endvidere fremgår det af Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.D.11.1.2.2 Hvornår er der bestemmende indflydelse, at:

"En aftale om fælles bestemmende indflydelse vil medføre, at alle selskabsdeltagerne anses for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab - både direkte og indirekte ejere. Indskydelse af et mellemholdingselskab ændrer ikke ved dette. Fx vil både kapitalfonde og mellemholdingselskaber blive anset for at have fælles bestemmende indflydelse, når to kapitalfonde, med hvert sit mellemholdingselskab, har aftalt at udøve fælles bestemmende indflydelse. Dette gælder, uanset om aftalen er indgået mellem kapitalfondene eller mellem mellemholdingselskaberne.

Det vil være op til en konkret vurdering, om der er tale om en aftale om at udøve fælles bestemmende indflydelse. I denne vurdering kan indgå, om aftalen medfører fælles

• råderet over flertallet af stemmerettigheder
• udnævnelse eller afsættelse af et flertal af medlemmerne i selskabets øverste ledelsesorgan eller
• bestemmende indflydelse over selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse.

(…)

En ejeraftale er ikke i sig selv tilstrækkelig til at fastslå, at der er indgået en aftale om at udøve fælles bestemmende indflydelse. Visse ejeraftaler indeholder fx bestemmelser om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i pantsætningsadgangen, og sådanne bestemmelser medfører ikke i sig selv, at der udøves fælles bestemmende indflydelse.

Der vil i situationerne med fælles bestemmende indflydelse være tale om, at selskaberne eller fx kapitalfondene er uafhængige på en lang række punkter, det vil sige uanset selskaberne i andre sammenhænge anses for uafhængige, vil selskaberne i henhold til LL § 2 kunne blive anset for at have bestemmende indflydelse. De vil have forskellige investorkredse, ledelser, investeringsprofiler, forretningsstrategier og skattemæssige positioner, ligesom de meget vel, hver for sig, kan have investeringer i konkurrerende virksomheder."

Det forudsættes ved nærværende besvarelse i overensstemmelse med Spørgers oplysninger, at Investeringsselskab 1 A/S ikke alene eller sammen med øvrige af Spørgers selskaber eller Spørger personligt vil have bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, i de selskaber, som Investeringsselskab 1 A/S investerer i.

Det er oplyst, at det er hensigten, at en af Spørgers bekendte, der ikke er en slægtning, vil foretage investeringer i samme vækstvirksomheder som Investeringsselskab 1 A/S. Den bekendtes investeringer vil blive foretaget gennem et af denne 100 pct. ejet holdingselskab, og dette selskab vil ikke opfylde betingelserne for at være et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det er oplyst, at der kan opstå tilfælde, hvor den bekendte sammen med Spørgers selskab(er) har en samlet stemme- eller ejerandel på over 50% i vækstvirksomhederne, men at der vil ikke blive tale om, at Investeringsselskab 1 A/S selv vil have majoritet i stemmer eller ejerandel.

Spørger har oplyst, at det kan lægges til grund, at der ikke vil være nogen ejeraftaler eller lignende aftaler mellem Spørger, Investeringsselskab 1 A/S, Spørgers bekendte eller dennes selskab, der vil give nogen af parterne råderet over den andens stemmerettigheder eller muligheder for at udøve fælles bestemmende indflydelse vedrørende den driftsmæssige eller finansielle ledelse i de selskaber, der erhverves aktier/anparter i.

I den konkrete sag foreligger der efter det oplyste ingen ejeraftaler eller lignende aftaler mellem Spørger, Investeringsselskab 1 A/S, Spørgers bekendte eller dennes selskab, der vil give nogen af parterne råderet over den andens stemmerettigheder eller muligheder for at udøve fælles bestemmende indflydelse vedrørende den driftsmæssige eller finansielle ledelse i de selskaber, der erhverves aktier/anparter i.

På baggrund heraf lægges det til grund, at der ikke foreligger en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.

Skattestyrelsen indstiller på denne baggrund at spørgsmål 1 besvaret med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at aktier i Investeringsselskab 2 vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og derfor kan indgå i Spørgers virksomhedsordning.

Begrundelse

Spørger har efter det oplyste i en årrække anvendt virksomhedsordningen. Det lægges - som ligeledes angivet under besvarelsen af spørgsmål 1 - uprøvet til grund for nærværende bindende svar, at Spørger opfylder betingelserne herfor.

Spørger ønsker at oprette Investeringsselskab 2 A/S, der skal indgå i Spørgers virksomhedsordning. Spørger vil være eneejer af selskabet. Selskabets vedtægter vil indeholde en bestemmelse om, at en aktionær altid har adgang til at tilbagesælge sine aktier til selskabet eller til en tredjemand, der er anvist af selskabet, til indre værdi.

Investeringsselskab 2 A/S vil foretage forrentede udlån, enten på gældsbreve eller virksomhedsobligationer. Investeringsselskabet vil udlodde alle eller en del af de modtagne renter efter selskabsskat til Spørgers virksomhedsordning.

Hensigten er, at størstedelen af udlånene skal være i form af konvertible obligationer, som man i låneperioden kan vælge at konvertere til aktier/anparter i selskabet, der ydes lån til.

Det lægges i overensstemmelse med Spørgers oplysninger til grund for nærværende besvarelse, at det vil være en ekstern part - herunder Spørgers bekendte eller dennes selskab, som vil foretage det reelle arbejde i forbindelse med udlånene. Der vil således ikke være Spørger, Investeringsselskab 1 eller Investeringsselskab 2 A/S, som formidler og udformer lånene.

Spørger og Investeringsselskab 2 A/S vil alene vurdere, om der skal foretages udlån og på hvilke vilkår, således at de alene formelt beslutter, om udlånene skal foretages på de aftalte vilkår.

I henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt. in fine, kan investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19 indgå i virksomhedsordningen.

Det afgørende for nærværende besvarelse er således, hvorvidt Investeringsselskab 2 A/S opfylder betingelserne for at være et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

For at der kan være tale om et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, er det en grundlæggende betingelse, at der er tale om et selvstændigt skattesubjekt. Denne betingelse er opfyldt, da Investeringsselskab 2 A/S er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., sammenholdt med stk. 2 udgør et investeringsselskab blandt andet (i) et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og (ii) hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi, jf. § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. (iii) Selskabet udgør dog ikke et investeringsselskab, hvis formue gennem datterselskaber hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2., jf. § 19, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Ad (i) selskabets virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.

Det fremgår ikke direkte af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvad der nærmere forstås ved, at selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Af de specielle bemærkninger i forarbejderne til den tidligere gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, der gik forud for den nugældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 19, uddyber imidlertid, hvad der ligger heri. Der henvises til det citerede i besvarelsen af spørgsmål 1.

Skatterådet har i SKM2019.405.SR bekræftet, at et selskab, som ydede kortfristede direkte lån og/eller kortfristede konvertible lån til børsnoterede selskaber, bestod af investering i værdipapirer mv. som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2. Det blev ved besvarelsen lagt til grund, at det var forvaltningsselskabet for selskabet, som foretog det reelle arbejde i forbindelse med udlånene. Det vil sige, at det var forvaltningsselskabet som vurderede, om der skulle foretages udlån og på hvilke vilkår, således at selskabet alene formelt besluttede, om udlånene skulle foretages på de aftalte vilkår. Se tilsvarende SKM2019.404.SR.

Det er oplyst, at Investeringsselskab 2 A/S vil foretage forrentede udlån, enten på gældsbreve eller virksomhedsobligationer. Investeringsselskabet vil udlodde alle eller en del af de modtagne renter efter selskabsskat til Spørgers virksomhedsordning.

Hensigten er, at størstedelen af udlånene skal være i form af konvertible obligationer, som man i låneperioden kan vælge at konvertere til aktier/anparter i selskabet, der ydes lån til.

Det lægges i overensstemmelse med det af Spørger oplyste til grund for nærværende besvarelse, at det vil være en ekstern part - herunder Spørgers bekendte eller dennes selskab, som vil foretage det reelle arbejde i forbindelse med udlånene. Der vil således ikke være Spørger, Investeringsselskab 1 A/S eller Investeringsselskab 2 A/S, som formidler og udformer lånene.

Spørger og Investeringsselskab 2 A/S vil alene vurdere, om der skal foretages udlån og på hvilke vilkår, således at de alene formelt beslutter, om udlånene skal foretages på de aftalte vilkår.

Det vil således ikke være Spørger selv, eller Investeringsselskab 2 A/S, som foretager det reelle arbejde i forbindelse med udlånene. Det vil sige, at Investeringsselskab 2 A/S alene formelt beslutter, om udlånene skal foretages på de aftalte vilkår.

Det fremgår således af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 19, at selskaber, der driver anden virksomhed end investeringsvirksomhed, ikke anses for at være et investeringsselskab.

Skattestyrelsen finder, at den påtænkte virksomhed i den konkrete sag ikke vil være at anse for anden virksomhed, og at selskabet kan anses for at investere i værdipapirer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Ad (ii) hvor andele på forlangende skal tilbagekøbes af selskabets midler til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end indre værdi

Det er oplyst, at der i Investeringsselskab 2 A/S' vedtægter vil være en bestemmelse om, at en aktionær altid har adgang til at tilbagesælge sine aktier til selskabet eller til en tredjemand, der er anvist af selskabet, til en værdi, der svarer til kurs indre værdi.

Dette er identisk med det angivne i Investeringsselskab 1 A/S' vedtægter. Da Investeringsselskab 1 A/S opfylder betingelse (ii), opfylder Investeringsselskab 2 A/S tilsvarende denne betingelse. Der henvises til det angivne i besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad (iii) selskabets formue gennem datterselskaber hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer m.v.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 19, at ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2., jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Der henvises til det angivne omkring kravet under besvarelsen af spørgsmål 1.

Investeringsselskab 2 A/S vil efter det oplyste foretage forrentede udlån, enten på gældsbreve eller virksomhedsobligationer. Investeringsselskabet vil udlodde alle eller en del af de modtagne renter efter selskabsskat til Spørgers virksomhedsordning.

Hensigten er, at størstedelen af udlånene skal være i form af konvertible obligationer, som man i låneperioden kan vælge at konvertere til aktier/anparter i selskabet, der ydes lån til.

Det forudsættes på denne baggrund ved nærværende besvarelse, at Investeringsselskab 2 A/S ikke vil have bestemmende indflydelse i nogen selskaber, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, og det dermed ikke vil have nogen datterselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens § § 19, stk. 2, 2. pkt.

Vedrørende spørgsmålet om hvorvidt investeringsselskabet kan indgå i Spørgers virksomhedsordning, bemærker Skattestyrelsen, at der på trods af den klare ordlyd af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, hvorefter aktier og investeringsbeviser mv., udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan indgå i virksomhedsordningen, kan forekomme tilfælde, hvor investeringen må anses for at være båret af privat motiverede formål, og derfor må anses for hævet. Dette kan være tilfældet, hvor investeringsselskabets aktiver består af fx udlån til selskaber ejet af investor eller til familiemedlemmer.

Der forudsættes derfor i denne besvarelse, at investeringsselskabet ikke yder lån til selskaber ejet af investor eller til familiemedlemmer.

Skattestyrelsen indstiller på denne baggrund at spørgsmål 2 besvaret med "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Hvis Skattestyrelsen svarer bekræftende på spørgsmål 2, kan Skattestyrelsen så også bekræfte, at dette ikke ændres af, at nogle af gældsbrevene på et senere tidspunkt konverteres til aktier/anparter i det selskab, som lånet ydes til?

Begrundelse

Skattestyrelsen har angående spørgsmål 2 indstillet, at Investeringsselskab 2 A/S vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og derfor kan indgå i Spørgers virksomhedsordning.

Spørger ønsker bekræftet, at dette ikke ændres af, at nogle af gældsbrevene på et senere tidspunkt konverteres til aktier/anparter i det selskab, som lånet ydes til.

En konvertering af gældsbrev til aktier/anparter i selskaber vil medføre, at Investeringsselskab 2 A/S vil være ejer af disse aktier/anparter og derfor ikke kun har udlån som sin virksomhed.

Spørgsmålet er derfor, om Investeringsselskab 2 A/S efter konverteringen af gældsbrevene stadig er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og derfor kan indgå i Spørgers virksomhedsordning. For at Investeringsselskab 2 A/S stadig opfylder betingelserne for at være omfattet af § 19, må selskabet ikke have anden virksomhed end investeringsvirksomhed, jf. de specielle bemærkninger til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 2a, jf. LF 98, FT 2004/2005, se spørgsmål 1.

Det fremgår af bemærkningerne, at ved værdipapirer forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og andre rettigheder over disse.

En konvertering af gældsbrev til anparter/aktier vil medføre, at Investeringsselskab 2 A/S fortsat har investeringsvirksomhed, da selskabet stadig vil have investeringsvirksomhed ved at eje anparter/aktier i selskaber. Det medfører ikke, at selskabet driver anden virksomhed som falder udenfor aktieavancebeskatningslovens § 19, men i stedet, at der fortsat udøves virksomhed med investering i værdipapirer m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Efter en konvertering af gældsbreve, vil investeringsselskabet have aktier/anparter i andre selskaber. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, 2. pkt., at et investeringsselskab efter stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ikke omfatter et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v.

Der henvises til indstillingen vedrørende spørgsmål 1 omkring, hvad der ligger i dette krav.

Hvis investeringsselskabet konverterer gældsbreve til aktier/anparter i den grad, at det opnår bestemmende indflydelse, vil investeringsselskabet ikke nødvendigvis længere opfylde kravene til et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, men dette vil afhænge af hvad datterselskabet i så tilfælde ville investere i.

Det forudsættes ved nærværende besvarelse, at Investeringsselskab 2 A/S ikke vil opnå bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, i de pågældende selskaber.

Skattestyrelsen indstiller på denne baggrund at spørgsmål 1 besvaret med "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1-3

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 2.Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 3.Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret

Virksomhedsskattelovens § 1

Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, i personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6.

Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen.

(…)

Forarbejder

Af forarbejderne til lov nr. 407 fra 2005 (LF 98 af 24. februar 2005) fremgik bl.a. følgende:

Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Ved investering forstås navnlig anskaffelse af værdipapirer, herunder erhvervelse af forkøbsrettigheder og køberettigheder, lån og udlån af værdipapirer, og optagelse af lån for at finansiere en anskaffelse.

Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: »Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.« Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

Definitionen skal ses i sammenhæng med, at det også kræves, at der er aftalt indløsningsret til indre værdi, jf. herom nedenfor.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering.

Praksis

SKM2019.406.SR

Skatterådet bekræftede, at hvis der blev stiftet et kapitalselskab, og dette selskab alene ville have til formål at investere i værdipapirer mv., ville dette selskab være omfattet af ABL § 19, selv om der var færre end 8 aktionærer i selskabet, hvis der i vedtægterne var en bestemmelse om, at aktionærerne havde ret til at blive indløst. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at hvis der blev stiftet et kapitalselskab, og dette konkret ville have til formål at investere i aktier og værdipapirer omfattet af aktieselskabsloven (børsnoterede) samt erhverve fordringer omfattet af kursgevinstloven med pant i fast ejendom på markedsmæssige vilkår, ville kapitalselskabet være omfattet af ABL § 19, da en aktivitet med udlån direkte fra et selskab, hvor ansatte eller andre i selskabet selv vurderede debitor og under hvilke vilkår udlånene skulle foretages, gik ud over at investere i værdipapirer, således at der var tale om "anden virksomhed".

SKM2019.405. SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab, som ydede kortfristede direkte lån og/eller kortfristede konvertible lån til børsnoterede selskaber bestod af investering i værdipapirer mv. som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2. Det blev ved besvarelsen lagt til grund, at det var forvaltningsselskabet for selskabet, som foretog det reelle arbejde i forbindelse med udlånene. Det vil sige, at det var forvaltningsselskabet som vurderede, om der skulle foretages udlån og på hvilke vilkår, således at selskabet alene formelt besluttede, om udlånene skulle foretages på de aftalte vilkår.

SKM2019.404.SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab, hvis formål var udlån af penge til et udenlandsk selskab var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og kunne indgå i virksomhedsordningen. Der blev ved besvarelsen lagt vægt på, at det var et forvaltningsselskab, som foretog det reelle arbejde i forbindelse med udlånene. Det vil sige, at det var forvaltningsselskabet, som vurderede om der skulle foretages udlån og på hvilke vilkår, således at det påtænkte investeringsselskab alene formelt besluttede, om udlånene skulle foretages på de aftalte vilkår.

SKM2011.738.SR

Skatterådet bekræftede, at hvis der blev stiftet et kapitalselskab, og dette selskab alene ville have til formål at investere i værdipapirer mv., ville dette selskab være omfattet af ABL § 19, selv om der var færre end 8 aktionærer i selskabet, hvis der i vedtægterne var en bestemmelse om, at aktionærerne havde ret til at blive indløst.

SKM2011.465.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger, der investerede i aktier for mindst 8 personer, var omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2, og derfor var omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19. Skatterådet kunne bekræfte, at investeringsbeviserne kunne indgå i virksomhedsskatteordningen

SKM.2010.805.SR

Skatterådet bekræftede, at anpartsselskabet A efter en vedtægtsændring, som forpligter selskabet til at tilbagekøbe anparterne i selskabet, kunne anses for et investeringsselskab omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19, uanset at der kun var en anpartshaver i selskabet.

SKM2010.804.SR

Skatterådet bekræfter, at et selskab, der ikke har andre finansielle aktiver end aktier i et datterselskab, der driver virksomhed som godkendt fondsmæglervirksomhed, ikke skal anses for investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

TfS2009, 634

Skatterådet bekræftede, at en aktionæroverenskomst, der påtænktes indgået mellem aktionærerne H1 ApS og H2 ApS vedrørende aktierne i A A/S, ikke blev anset som en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse over A A/S, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, 3. pkt. Dette gjaldt uanset, at der til aktionæroverenskomsten skete tilføjelser i form af generelle hensigtserklæringer om udbyttepolitik, fremme af fælles aktionær- og selskabsinteresser samt et fremtidigt salg af aktierne i A A/S.

Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.C.5.2.2.4 Erhvervsmæssige aktiver

Aktiver, der kan eller skal indgå i virksomhedsordningen

Dette afsnit indeholder eksempler på erhvervsmæssige aktiver, der kan eller skal indgå i virksomhedsordningen. Eksemplerne er ikke udtømmende.

Materielle aktiver er

• erhvervsmæssigt benyttede grunde, bygninger, tekniske anlæg
• maskiner, driftsmateriel og inventar
• varelagre, beholdninger og igangværende arbejder for fremmed regning - opgjort efter gældende skattemæssig praksis.

Immaterielle aktiver er

• aktiverede forsknings- og udviklingsomkostninger, patenter, licenser, varemærker, goodwill og lignende immaterielle aktiver
• aktiverede udgifter til ombygning af lejede lokaler.

Finansielle aktiver er

• forudbetalt husleje, deposita og forudbetalinger på ovennævnte aktiver
• tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser
• periodeafgrænsningsposter
• konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Se nærmere nedenfor.
• andele i foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Se nærmere om andelsbeviser nedenfor.
• strukturerede obligationer der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter. Se nærmere nedenfor.
• aktier og investeringsbeviser mv., når de er udstedt af et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. Se nærmere nedenfor.
• aktier, uforrentede obligationer og præmieobligationer, når den selvstændige driver næring med sådanne aktiver.
• beløb indskudt på en ordning omfattet af PBL § 53 A, kan i visse tilfælde medtages i virksomhedsordningen. Se nærmere nedenfor.
• fordringer omfattet af EBL § 6 D, stk. 1 ("sælgerpantebrevsmodellen"). Se nærmere i afsnit C.H.2.1.11.9, om udskydelse af beskatning ved finansiering med sælgerpantebreve.
• hybride obligationer. Se nærmere nedenfor.
• finansielle kontrakter der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Se nærmere nedenfor.

(…)

Konvertible obligationer

Konvertible obligationer, herunder uforrentede konvertible obligationer, kan indgå i virksomhedsordningen, så længe de ikke er konverteret til aktier. Hvis de konverteres til aktier, kan aktierne ikke indgå i virksomheden, og et beløb svarende til aktiernes værdi anses for overført til den selvstændige i hæverækkefølgen.

Investering i konvertible obligationer, der er udstedt af et selskab ejet af den skattepligtige eller dennes nærtstående, skal behandles på samme måde som andre udlån til selskabet. Se beskrivelsen heraf nedenfor i dette afsnit. Se også SKM2019.243.LSR, hvor det ikke blev anerkendt, at konvertible obligationer, der var udstedt af et af ægtefællen ejet selskab, indgik i klagers virksomhedsordning. Opsparede midler i virksomhedsordningen med en foreløbig lav beskatning kunne ikke anvendes til privat motiverede formål, uden at beløbet først blev hævet.

(…)

Aktier og investeringsbeviser udstedt af et investeringsselskab omfattet af ABL § 19

Aktier og investeringsbeviser mv. der er udstedt af et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, kan indgå i virksomhedsordningen.

Skattestyrelsen offentliggør inden udgangen af hvert kalenderår en liste over de investeringsselskaber, som har indsendt meddelelse om, at de er aktiebaserede, jf. ABL § 19 B, stk. 2. Listen offentliggøres på www.skat.dk. Hvis det efterfølgende viser sig, at et investeringsselskab ikke opfylder betingelserne, fjernes det fra listen. Der henvises til § 6 i BEK nr. 1011 af 04/10/2019. Der offentliggøres ikke en lignende liste over obligationsbaserede investeringsselskaber.

I SKM2018.596.SR fandt Skatterådet, at en række konkrete EFT'er var udstedt af investeringsselskaber omfattet af ABL § 19. De udstedende selskaber og "subfunde" blev anset for at svare til selvstændige danske skattesubjekter, og de var samtidigt omfattet af UCITS-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF).

Skatterådet bekræftede i SKM2020.222.SR, at investeringsbeviser i en irsk ICAV var omfattet af ABL § 19, og derfor kunne indgå i virksomhedsordningen.

Hvis et selskab driver anden virksomhed end investering i værdipapirer m.v., vil selskabet ikke være omfattet af ABL § 19. I SKM2019.406.SR fandt Skatterådet, at en aktivitet med udlån direkte fra et selskab, hvor ansatte eller andre i selskabet selv vurderede debitor og under hvilke vilkår udlånene skulle foretages, gik ud over at investere i værdipapirer, således at der var tale om "anden virksomhed". Der var derfor ikke tale om et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. Modsat blev et selskab i SKM2019.404.SR anset for omfattet af ABL § 19, idet selskabet ikke selv vurderede, om der skulle foretages udlån og vilkårene herfor.

I SKM2020.94.SR fandt Skatterådet ikke, at en investering i en alternativ investeringsfond (AIF) var et investeringsbevis omfattet af ABL § 19, idet det ikke var godtgjort, at AIF'en alene investerede i værdipapirer mv. ►Se også SKM2022.80.SR.◄Betingelsen om erhvervsmæssig tilknytning efter VSL § 1, stk. 1, omfatter ikke investering i aktier eller investeringsbeviser omfattet af ABL § 19. Det er dog en forudsætning, at investeringen ikke er båret af private interesser, som tilfældet var i SKM2019.243.LSR og SKM2016.301.SR, der omhandlede udlån til henholdsvis et selskab ejet af ægtefællen, og til en søn. Se også SKM2019.404.SR og SKM2019.406.SR.

Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19

Hvilke danske selskaber omfattes af ABL § 19?

Begrebet selskab mv. omfatter alle selskaber, hvor afståelse af ejerandele er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Definitionen på et investeringsselskab omfatter derfor ikke bare investeringsforeninger, men også fx SIKAV'er og aktieselskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Eksempler fra forarbejderne, som belyser bestemmelsen

Hvad er værdipapirer?

"Ved værdipapirer mv. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindestående og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på en børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering."

Denne forståelse af "værdipapirer" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Den juridiske vejledning 2022-2 afsnit C.D.11.1.2.2 Hvornår er der bestemmende indflydelse

(…)

Fælles bestemmende indflydelse ifølge aftale

Ejerandele og stemmerettigheder der tilhører andre selskabsdeltagere, skal medregnes til den skattepligtiges ejerandel, når der er indgået aftale om at udøve fælles bestemmende indflydelse. Se LL § 2, stk. 2, 3. pkt.

En aftale om fælles bestemmende indflydelse vil medføre, at alle selskabsdeltagerne anses for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab - både direkte og indirekte ejere. Indskydelse af et mellemholdingselskab ændrer ikke ved dette. Fx vil både kapitalfonde og mellemholdingselskaber blive anset for at have fælles bestemmende indflydelse, når to kapitalfonde, med hvert sit mellemholdingselskab, har aftalt at udøve fælles bestemmende indflydelse. Dette gælder, uanset om aftalen er indgået mellem kapitalfondene eller mellem mellemholdingselskaberne.

Det vil være op til en konkret vurdering, om der er tale om en aftale om at udøve fælles bestemmende indflydelse. I denne vurdering kan indgå, om aftalen medfører fælles

• råderet over flertallet af stemmerettigheder
• udnævnelse eller afsættelse af et flertal af medlemmerne i selskabets øverste ledelsesorgan eller
• bestemmende indflydelse over selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse.

Selskabsdeltagere fx kapitalfonde der foretager en fælles investering, vil ofte aftale fælles bestemmende indflydelse. Selskabsdeltagerne vil i forbindelse med den fælles investering typisk aftale fælles retningslinjer på en række områder, fx i form af en ejeraftale. Dette kan fx være:

• Krav til minimumsinvestering/ejerandel og eventuelt om deltagelse i fremtidige kapitalforhøjelser for at finansiere yderligere opkøb.
• Ret til at kunne kræve at sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær og pligt til at skulle sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær (såkaldte Tag-Along og Drag-Along Rights).
• Enighed om den fælles strategi med investeringen (investeringshorisont, eventuel foretrukken exit-måde).
• Aftale om fælles udpegning af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens virke (bestemmelser som typisk forekommer i bestyrelsens forretningsorden om møder, quorum, flertalsregler, krav til kvalificerede flertal i visse beslutninger mv.).
• Retningslinjer for strategien for den købte virksomhed.

En ejeraftale er ikke i sig selv tilstrækkelig til at fastslå, at der er indgået en aftale om at udøve fælles bestemmende indflydelse. Visse ejeraftaler indeholder fx bestemmelser om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i pantsætningsadgangen, og sådanne bestemmelser medfører ikke i sig selv, at der udøves fælles bestemmende indflydelse.

Der vil i situationerne med fælles bestemmende indflydelse være tale om, at selskaberne eller fx kapitalfondene er uafhængige på en lang række punkter, det vil sige uanset selskaberne i andre sammenhænge anses for uafhængige, vil selskaberne i henhold til LL § 2 kunne blive anset for at have bestemmende indflydelse. De vil have forskellige investorkredse, ledelser, investeringsprofiler, forretningsstrategier og skattemæssige positioner, ligesom de meget vel, hver for sig, kan have investeringer i konkurrerende virksomheder.