Dokumentets metadata

Dokumentets dato:21-06-2011
Offentliggjort:01-07-2011
SKM-nr:SKM2011.465.SR
Journalnr.:10-195282
Referencer.:Selskabsskatteloven
Aktieavancebeskatningsloven
Virksomhedsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar


Investeringsselskab, investeringsbeviser i virksomhedsskatteordningen

Skatterådet kan bekræfte, at spørger, der investerer i aktier for mindst 8 personer, er omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2, og derfor er omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19. Skatterådet kan bekræfte, at investeringsbeviserne kan indgå i virksomhedsskatteordningen.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger A/S udgør et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og derved er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at aktierne (investeringsbeviserne) udstedt af Spørger A/S kan indgå i en virksomhedsordning?

Svar

  1. Ja
  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger A/S er stiftet i 2008.

Spørgers formål er at samle en vifte af aktieinvesteringer i X-branchen i én aktie, nemlig Spørgeraktien. Selskabet kan ikke foretage investeringer i obligationer og derivater, ligesom selskabet ikke kan optage lån.

Af årsrapporten for indkomstårene 2009 og 2010 fremgår det, at selskabet ejer værdipapirer, svarende til ca. 96 % af balancesummen. Resten er likvide midler.

Der investeres i et begrænset antal selskaber, der alle er børsnoterede.

Spørger A/S har mere end 100 aktionærer.

Ifølge vedtægterne § 4 skal selskabet angive en kurs beregnet efter den aktuelle indre værdi, hvis en aktionær ønsker at sælge aktier i selskabet. Salg skal anmeldes til bestyrelsen. Hvis en aktionær ønsker det, kan selskabet yde bistand til at finde en køber. Hvis selskabet ikke kan finde en ekstern køber så hurtigt, som aktionæren ønsker, men selv har mulighed for tilbagekøb af egne aktier, gøres dette.

Spørger A/S udsteder deltagerbeviser. Spørger A/S er ikke børsnoteret.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Vores opfattelse vedrørende spørgsmål 1.

Allerede fordi virksomheden består i kollektiv investering i værdipapirer (har mere end 7 deltagere), er selskabet omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og derved af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Spørgsmålet bør derfor besvares bekræftende.

Vores opfattelse vedrørende spørgsmål 2

I virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, sidste punktum fremgår det udtrykkeligt, at aktier og investeringsbeviser udsted af et investeringsselskab omfattet at aktieavancebeskatningslovens § 19 kan indgå i virksomhedsskatteordningen.

Spørgsmålet bør derfor besvares bekræftende.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1.

Lovregler

Ifølge selskabsskatteloven (Lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010) § 3, stk. 1, nr.19 er investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1 undtaget fra skattepligten. Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct.

Aktieavancebeskatningsloven (lovbekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2010)

§ 19, stk. 2 kvalificerer et selskab som et investeringsselskab, hvis det udgør:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/61 1/EØF.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2.-4. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger.

Stk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Stk. 6. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8-9, 12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 10, § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Ligningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29. november 2010)

§ 16C definerer udloddende investeringsforening som en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud jf. stk. 14, og som opgør en minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger.

Praksis mv.

Reglerne om subjektiv skattepligt for investeringsselskaber og investeringsforeninger fremgår af selskabsskatteloven.

Skattepligt efter selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19 forudsætter, at der er tale om et selvstændigt retssubjekt, og at betingelserne i aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2 er opfyldt.

Efter aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2, litra 2, er et investeringsselskab 1. et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv., og hvor investor har en indløsningsret, eller

2. et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv., og virksomheden består i kollektiv investering, dvs. mindst 8 deltagere.

At selskabets virksomhed består i investering i værdipapirer mv., betyder at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Det er uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, og om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Udtrykket "tilbagekøb" sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne/aktierne, køber dem igen. Det er et bredt udtryk, der også omfatter, at investeringsbeviset/aktien ophører med at eksistere i forbindelse med tilbagekøbet.

Formålet med stk. 3 er at undgå, at selskaber der baserer sig på produktionsvirksomhed og holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som et investeringsselskab.

Begrebet investeringsselskab omfatter ikke et selskab, hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver gennemsnitligt i løbet af det pågældende regnskabsår er placeret i andre aktiver end værdipapirer, som omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven.

Når et selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, medregnes aktierne ikke som værdipapirer ved afgørelsen af, om det førstnævnte selskab skal anses som et investeringsselskab. Det gælder dog ikke, hvis det andet selskab er et investeringsselskab.

Et selskab anses ikke for et investeringsselskab, hvis det udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter, omfattet af aktieavancebeskatningsloven i et andet selskab og selskabet alene ejes af personer, som er ansat i det andet selskab eller andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab. Selskabet kan dog ud over aktier i det andet selskab eje kontanter, som eventuelt er anbragt på en anfordringskonto. Det er dog højst 15 pct. af selskabets gennemsnitlige aktiver i regnskabsåret, som må være anbragt i kontanter. Det afgørende er, at de pågældende personer er ansat på det tidspunkt, hvor de pågældende personer erhverver aktierne. Reglen gælder dog ikke, hvis det andet selskab eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab.

Et bindende svar fra Skatterådet vedrørende A A/S, hvis vedtægtsmæssige formål var, .. "at skabe konkurrencedygtige afkast ved at investere i værdipapirer og finansielle instrumenter. Selskabets midler kunne placeres som indlån i danske pengeinstitutter. Der kunne investeres for såvel egne som lånte midler. Såfremt en aktionær ønsker at afhænde sine aktier, skulle aktionæren give meddelelse herom til selskabet. Selskabet skulle på forlangende af aktionæren senest 6 måneder efter meddelelsen tilbagekøbe aktierne til den senest opgjorte indre værdi fratrukket et kurspoint. Selskabet kunne dog indenfor 6 måneders fristen anvise en køber til aktieposten til den senest opgjorte indre værdi fratrukket et kurspoint." Skatterådet konstaterede, at der som krævet i aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2, nr. 2, var tale om en virksomhed, der investerer i værdipapirer m.v. Det blev bekræftet, at vedtægterne for A A/S opfyldte betingelserne for, at selskabet kunne anses for omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19, jf. aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2, nr. 2, 1.-4. pkt. Se SKM2009.355.SR .

Se også Den Juridiske Vejledning afsnit C.D.1.1.10.2 .

Begrundelse

Der spørges om Spørger A/S udgør et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og derved er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Skatteministeriet bemærker, at det er en forudsætning for at gevinst/tab ved en investering kan blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, at den enhed, der er investeret i, er et selvstændigt rets- og skattesubjekt. Det gælder også aktieavancebeskatningsloven § 19. Da Spørger A/S er et dansk aktieselskab, og dermed et selvstændigt retssubjekt, er gevinst og tab på investeringer i selskabet omfattet af aktieavancebeskatningsloven, spørgsmålet er så efter hvilken bestemmelsen i aktieavancebeskatningsloven.

Omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2 er selskaber, der investerer i værdipapirer mv. Udenfor bestemmelsen falder selskaber, hvor mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver gennemsnitligt i løbet af det pågældende regnskabsår er placeret i andre aktiver end værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Ifølge regnskabet er hovedparten af selskabets aktiver (ca. 96 %) placeret i aktier. Selskabet opfylder derfor denne betingelse for at være et investeringsselskab.

For at være omfattet af aktieavancebeskatningsloven, skal selskabet desuden enten have en tilbagekøbsforpligtelse til aktierne eller være en kollektiv investeringsenhed. Spørger A/S har efter vedtægterne ikke en tilbagekøbspligt, men da Spørger A/S har mere end 100 aktionærer er betingelserne for at være en kollektiv investeringsenhed opfyldt.

Spørger A/S falder ikke ind under undtagelserne i aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3 (om et underliggende produktionsselskab), stk. 4 (om udloddende og kontoførende investeringsforeninger) eller stk. 5 (om medarbejderejede selskaber).

Det er derfor Skatteministeriet opfattelse, at Spørger A/S, der investerer i aktier for mindst 8 personer, er omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2, og derfor er omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19.

Ad spørgsmål 2.

Lovregler

Af virksomhedsskatteloven (Lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007) § 1, stk. 2 fremgår, at når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan de indgå i virksomhedsordningen.

Praksis mv.

I virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, sidste punktum fremgår det udtrykkeligt, at aktier og investeringsbeviser udsted af et investeringsselskab omfattet at aktieavancebeskatningslovens § 19 kan indgå i virksomhedsskatteordningen.

Reglen blev indsat ved lov nr. 407 af 1. juni 2005. I forarbejderne, jf. bemærkningerne til § 11 i L 98 (2005-02-24), hedder det:

"Det foreslås i bestemmelsen, at investeringsbeviser mv. i investeringsselskaber gerne må indgå i virksomhedsordningen. Det skyldes, at investeringsbeviserne lagerbeskattes. Det sikrer, at det løbende af kast fra investeringsbeviset kommer til beskatning. Der er derfor ingen grund til, at disse investeringsbeviser, ikke ejes i virksomhedsordningen.

Bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 er helt omformuleret. Herved kommer det mere klart til at fremgå hvilke værdipapirer, som kan indgå i virksomhedsordningen."

Begrundelse

Der spørges om aktierne (investeringsbeviserne) udstedt af Spørger A/S kan indgå i en virksomhedsordning.

Da Spørger A/S er et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningsloven § 19, kan aktierne (investeringsbeviserne) indgå i virksomhedsskatteordningen, jf. virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålet besvares Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tiltræde Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.