Dokumentets metadata

Dokumentets dato:25-10-2011
Offentliggjort:08-11-2011
SKM-nr:SKM2011.738.SR
Journalnr.:11-109122
Referencer.:Aktieavancebeskatningsloven
Selskabsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar


Investeringsselskab omfattet af ABL § 19

C AB påtænker via dets helejede norske selskab, B AS, at stifte et dansk aktieselskab A A/S. A A/S vil investere gennem deltagelse som Limited Partner (kommanditist) i udenlandske transparente enheder, typisk organiseret som Limited Partnerships (fonde), der investerer i aktier eller ligestillede former for værdipapir. Skatterådet kan bekræfte, at A A/S skal anses som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. Endvidere bekræftes det, at A A/S skal anses som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, og følgelig er berettiget til overenskomstbeskyttelse i det omfang dette i øvrigt gives efter de indgående overenskomster. Skatterådet kan ligeledes bekræfte, at udbytte fra A A/S betalt til B AS i den beskrevne struktur ikke skal pålægges dansk kildeskat, hvorved der dog henvises til indstilling og begrundelse.


Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at A A/S skal anses som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.?
  2. Kan SKAT bekræfte, at A A/S, såfremt A A/S er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, skal anses som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, og følgelig er berettiget til overenskomstbeskyttelse i det omfang dette i øvrigt gives efter de indgående overenskomster?
  3. Kan SKAT bekræfte, at udbytte fra A A/S betalt til B AS i den beskrevne struktur ikke skal pålægges dansk kildeskat?
  4. Kan SKAT bekræfte, at såfremt A A/S tilbagesælger kapitalandele til et udenlandsk selskab, vil tilbagesalget ikke være omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt.?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja, se dog indstilling og begrundelse
  4. Ja, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

C AB er et svensk selskab.

C AB foretager samtlige dets investeringer via dets helejede norske datterselskab B AS. C AB påtænker at stifte et dansk aktieselskab (herefter "A A/S"). C AB vil stifte A A/S ved, at der sker apportindskud eller anden overdragelse af en række af de eksisterende investeringer fra B AS. A A/S kan herudover blive anvendt til foretagelse af nyinvesteringer. I selskabets bestyrelse vil indgå personer fra ledelsen i det norske moderselskab, B AS, og det svenske selskab.

Repræsentanten har videre oplyst, at begge selskaber, B AS og C AB, har en professionel bestyrelse, som ikke sidder som repræsentant for nogen enkeltinvestor. Den eksisterende majoritetsinvestor har ikke valgt nogen af bestyrelsesmedlemmerne.

A A/S vil investere gennem deltagelse som Limited Partner (kommanditist) i udenlandske transparente enheder, typisk organiseret som Limited Partnerships (fonde), der kan sammenlignes med danske kommanditselskaber. De udenlandske fonde investerer i aktier eller ligestillede former for værdipapir. A A/S påtænker at deltage i de udenlandske fonde med beskedne andele. Som udgangspunkt vil A A/S have andele på x % i de udenlandske fonde, men i nogle tilfælde op til 10 %, men aldrig over. A A/S´ ejerandele til de underliggende aktier, ejet gennem de skattemæssigt transparente udenlandske fonde, kan være lavere end ejerandelene i selve de udenlandske fonde, og vil på intet tidspunkt være højere end 10 %.

C AB ønsker at være frit stillet i relation til, om investeringer skal foretages fra svensk, norsk eller dansk side. En konkret grund til at investere fra dansk side er, at der efter norske regler hersker usikkerhed vedr. den skattemæssige kvalifikation af visse fondsenheder. Efter norsk ret kan det være et krav for anerkendelse af skattemæssig transparens, at komplementaren har ejerandele i de underliggende enheder (P/S´er, K/S´er mv.), herunder er der usikkerhed om, hvor stor ejerandelen skal være for, at den skattemæssige transparens anerkendes. Det er fastslået i TfS 1998,742, at der ikke gælder samme krav efter dansk ret, jf. også civilretten, hvilket har betydning i forbindelse med C AB´ investeringer. Derfor vil C AB gerne kunne investere via Danmark, da C AB dermed kan udgå usikkerheden ved investering direkte fra Norge.

A A/S vil være et almindeligt selskab, og vil derfor ikke skulle kvalificeres som en udloddende eller en kontoførende forening.

Der er tale om en påtænkt disposition, hvor B AS etablerer et dansk selskab, A A/S, og hvorefter A A/S således vil være 100 % ejet af B AS, som er 100 % ejet af det svenske selskab, C AB.

Repræsentanten har videre oplyst, at aktionærkredsen bag det svenske selskab, C AB, pr. 31. december 2010 er som følger:

ejer

Stemmer og capital i %

X, USA

50,xx

Y, USA

9,xx

Andre

40

I alt

100,00

De har i det norske selskab endnu ikke noget på skrift om det norske moderselskabs stilling, idet de kun overvejer muligheder for at undgå den beskrevne usikkerhed om kvalifikationen af L.P.'er / K/S'er i Norge - uden at skulle uden for Skandinavien. Det er dog repræsentantens antagelse, at det norske selskab beskatter en investering i et dansk A/S på linje med andre datterselskabsinvesteringer, som kvalificeret i DBO og skatteregler, dvs. skattefrit datterselskabsafkast i Norge.

Pointen i en investeringsstruktur er således normalt, at der sker fuld beskatning i de underliggende virksomheder samt oppe på investorniveau, mens der tilstræbes ikke at udløse yderligere dobbeltbeskatning i strukturen - de mellemliggende selskaber.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spm. 1:

Indledning

A A/S vil primært investere i aktier eller lignende værdipapirer.

Det påtænkes, at A/S's vedtægter skal indeholde en forpligtelse til, at A A/S skal tilbagekøbe aktier på aktionærernes anfordring. Til brug for dette, er udarbejdet følgende udkast til vedtægtsbestemmelse om tilbagekøbspligt:

"Aktionærerne kan kræve, at aktierne tilbagekøbes af selskabet til indre værdi for midler af selskabets formue."

A A/S vil derfor efter repræsentantens opfattelse være et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningsloven ("ABL") § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.

Lovgrundlag

ABL § 19, stk. 2 definerer, hvornår et selskab skal anses for et investeringsselskab, og det fremgår heraf, at der ved et investeringsselskab forstås:

1 Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.

2 Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Spørgers opfattelse

Det fremgår af bestemmelsen i ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., at det er en forudsætning for at blive omfattet af bestemmelsen, at:

Investering i værdipapirer

Det fremgår af bemærkningerne til Lov nr. 1413 af 21. december 2005 (L78), at ABL § 19 svarer til § 2a, stk. 1 i den tidligere gældende aktieavancebeskatningslov.

Ved en lovændring af ABL § 2a, jf. lov nr.407 af 1. juni 2005 (L98), hvorefter investeringsselskaber blev omfattet, fremgår det, at:

"[...] Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse. [...]"

Via de fonde, der investeres i, investeres i aktier eller lignende værdipapir. A A/S vil derfor opfylde betingelsen om at investere i værdipapir.

Der skal i tillæg til ovenstående refereres til SKM2009.552.SR , hvor Skatterådet udtalte følgende:

"SKAT skal her bemærke, at det under afsnittet de faktiske oplysninger er oplyst, at investering i private selskaber i praksis foregår som investering i kommanditselskaber, hvor A A/S er kommanditist. Det fremgår af fremlagt dokumentation, at kommanditselskaber investerer i aktier. Som det fremgår ovenfor er aktier omfattet af udtrykket "værdipapirer m.v." i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3. Det er således ikke SKATs opfattelse, at et selskab kan blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 ved at investere mere end 15 pct. i løbet af regnskabsåret af selskabets regnskabsmæssige aktiver i transparente selskaber, når disse investerer i værdipapirer m.v."

ABL § 19, stk. 3 fastsætter en række undtagelser, hvorefter der ikke er tale om et investeringsselskab.

Investeringer i kommanditselskaber som kommanditist, hvor kommanditselskabet investerer i aktier eller lignende værdipapir, skal således anses for investering i værdipapir m.v.

Det er på denne baggrund spørgers opfattelse, at A A/S skal anses som at investere i værdipapirer, idet investeringerne i de relevante fonde skattemæssigt vil indebære en investering i underliggende aktier, der skal anses som værdipapirer. A A/S vil således i al væsentlighed placere formuen i værdipapirer.

Krav om tilbagekøbspligt

De påtænkte vedtægter for A A/S vil indeholde, at A A/S ved påkrav fra en kapitalejer skal tilbagekøbe ejerandelene til en købesum svarende til indre værdi. Formuleringen af bestemmelsen i vedtægterne påtænkes at være følgende:

"Aktionærer kan kræve, at aktierne tilbagekøbes af selskabet til indre værdi for midler af selskabets formue."

Derved vil aktionæren altid have adgang til at tilbagesælge sine ejerandele til A A/S. Betingelsen i ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 1. og 2. pkt. vil allerede af denne grund være opfyldt, idet en ejer af aktierne på forlangende skal kunne sælge sine aktier til A A/S.

Endvidere henvises til SKM2010.805.SR hvor en del af Skatteministeriets indstilling og begrundelse var følgende:

"[...] For så vidt angår betingelsen om, at andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi, har Skatteministeriet lagt vægt på, at det fremgår af den påtænkte ændring af vedtægterne, at selskabet ved påkrav fra en anpartshaver skal tilbagekøbe anparterne til en købesum svarende til indre værdi: "Anpartshaverne kan kræve, at anparterne tilbagekøbes af selskabet til indre værdi for midler af selskabets formue." Skatteministeriet finder, at den påtænkte formulering opfylder denne betingelse [...]"

Den i vedtægterne for A A/S påtænkte tilbagekøbsforpligtelse er enslydende med formuleringen af bestemmelsen i SKM2009.552.SR , hvor SKAT fandt, at bestemmelsen opfyldte betingelsen som en tilbagekøbspligt i ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 1. og 2. pkt.

Betingelsen om tilbagekøbspligt i ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 1. og 2. pkt. bør derfor være opfyldt.

I henhold til ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. er der intet krav til ejerforholdene af A A/S, og Skatteministeriet udtalte følgende i SKM2010.805.SR :

"[...] Skatteministeriet har lagt vægt på, at det fremgår af betænkningen til lov nr. 1413 fra 2005 (lovforslag L 78 af 16.11.2005) om ændring af aktieavancebeskatningsloven, at et ubeskattet investeringsselskab bliver ved med at være et ubeskattet investeringsselskab, selv om et medlem får bestemmende indflydelse. Der er således ikke nogen hindring for anvendelsen af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., at A er 100 % ejet af B Limited, X-land [...]"

Det påtænkes, at A A/S vil være 100 % ejet af B AS, der er det norske datterselskab af det svenske selskab. I henhold til SKM2010.805.SR vil A A/S opfylde betingelserne i ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. uanset, at det påtænktes, at A A/S vil alene vil have B AS som aktionær.

Konklusion

På baggrund af ovenstående gennemgang er det spørgers opfattelse, at A A/S vil opfylde betingelserne i ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., hvorfor spm. 1 bør besvares med et "ja".

Da A A/S fra stiftelsen vil være omfattet af ABL § 19, stk. 1, 1. pkt., vil A A/S fra stiftelsestidspunktet være omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, der omhandler, hvornår et selskab er fritaget for beskatning.

Spm. 2:

Det er spørgers opfattelse, at et investeringsselskab efter ABL § 19 nyder rettigheder under de af Danmark indgående dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Et investeringsselskab er en juridisk person, og bør generelt defineres som et "selskab" i henhold til af Danmark indgående dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og bør generelt også være omfattet af udtrykket "person".

Et investeringsselskab er et juridisk skattesubjekt, og vil som udgangspunkt være selskabsskattepligtig af udbytter modtaget fra danske selskaber, og er følgelig alene delvist skattefritaget efter SEL § 3, stk.1, nr. 19. Et dansk indregistreret aktieselskab, der efter selskabsskatteloven er delvist skattefritaget, må også anses som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Skatteministeriet har tilsvarende udtalt i TfS 2000,394, at selvom en enhed er helt fritaget for dansk beskatning, så skal enheden stadig betragtes som skattemæssig hjemmehørende i Danmark. I det konkrete tilfælde drejede det sig om pensionskasser og akkumulerende og udloddende investeringsforeninger, men et investeringsselskab er delvist fritaget for beskatning efter SEL § 3, stk. 1, nr. 19, og må tilsvarende anses for hjemmehørende i Danmark.

Tilsvarende fremgår af kommentarerne til modeloverenskomstens art. 4, stk.1:

"Stk. 1 henviser til personer, der er "skattepligtige" i en kontraherende stat i henhold til dens lovgivning på grundlag af forskellige kriterier. I mange lande anses en person for fuldt skattepligtig, selvom den kontraherende stat rent faktisk ikke påligner skat. Eksempelvis kan pensionskasser, velgørende institutioner og andre organisationer være fritaget for beskatning, men de er kun fritaget, hvis de opfylder de krav, der er indeholdt i statens lovgivning om skattefritagelse. De er således omfattet af en kontraherende stats skattelovgivning. Hvis de ikke opfylder de stillede krav, er de pligtige til at betale skat. Mange lande anser sådanne enheder for at være hjemmehørende i overenskomstens forstand ( se f.eks. art. 10, stk. 1, og art. 11, stk. 5)."

At et dansk investeringsselskab kan nyde overenskomstbeskyttelse støttes også af artiklen TfS 2005,776 (af Jakob Smith, Skatteministeriet), hvor det lægges til grund, at investeringsselskaber har rettigheder under dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det er følgelig spørgers opfattelse, at et investeringsselskab generelt har rettigheder under de af Danmark indgående dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der kan givet være undtagelser for dette udgangspunkt i en række overenskomster.

Derfor er det spørgers opfattelse, at svaret på spørgsmålet er "ja".

Spm. 3:

Udenlandske selskaber er begrænset skattepligtige til Danmark af udbytter, med mindre der er tale om udbytter på datterselskabsaktier jf. ABL § 4 A, og kildeskatten på udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter moder-datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden defineres "person" og "selskab" i artikel 3:

Artikel 3 - Almindelige definitioner

[...]

b) "person" omfatter en fysisk person, et selskab og en personsammenslutning;

c) "selskab" betyder en juridisk person eller anden sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

[...]

B AS vil derfor også være berettiget til overenskomstfordele efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Tilsvarende ville gælde, hvis selskabet var ejet fra det svenske moderselskab.

Endvidere udtaler dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden følgende om udbytte:

"Artikel 10 - Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Såfremt udbyttets retmæssige ejer er hjemmehørende i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende stat end den, i hvilken han er hjemmehørende, og den aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted, respektive frit erhverv som udøves fra det faste sted, skal, uanset bestemmelserne i stykke l og 3, udbytte, der udbetales fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en sådan retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.

3. Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan tillige beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis udbyttets retmæssige ejer er en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den skat, som pålignes, ikke overstige 15 pct. af udbyttets bruttobeløb. Sådant udbytte skal imidlertid være fritaget fra beskatning i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab (bortset fra personsammenslutninger og dødsboer), som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet. I tilfælde, hvor et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, ejer andel i et udbetalende selskab i en anden kontraherende stat gennem en eller flere personsammenslutninger, skal selskabet - ved anvendelsen af dette stykke - anses direkte at eje andel i det udbetalende selskab. Selskabets andel i det udbetalende selskab på grund af dette ejerskab skal anses at modsvare den andel, som selskabet ejer i det udbetalende selskab gennem personsammenslutningen eller personsammenslutningerne.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan islandsk skat på udbytte forhøjes til højst 15 pct. i det omfang, sådant udbytte er fradraget ved opgørelsen af det udbyttebetalende selskabs indkomst ved fastsættelsen af islandsk skat.

5. Bestemmelserne i stykke 3 og 4 berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den indkomst, hvoraf udbyttet er udbetalt.

6. Udtrykket “udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, andelsbeviser eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, som giver ret til andel i fortjeneste, samt anden indkomst fra selskaber, som efter lovgivningen i den stat, hvor det uddelende selskab er hjemmehørende, gives samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier. Som udbytte anses også indtægt fra en ordning, som medfører en ret til del i overskud i det omfang, den i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, udgør sådan indtægt.

7. Uanset bestemmelserne i stykke 3 og 4 kan de kompetente myndigheder i de kontraherende stater aftale, at udbytte, som tilfalder en i aftalen navngiven institution med alment velgørende eller andet almennyttigt formål, der i medfør af lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken institutionen er hjemmehørende, er fritaget for beskatning af udbytte, skal være fritaget for den i en anden kontraherende stat gældende beskatning af udbytte fra selskaber i denne anden stat.

8. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer indkomst fra en anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, og ej heller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af indkomst hidrørende fra denne anden stat."

B AS vil eje 100 % af aktierne i A A/S og vil som moderselskab eje datterselskabsaktier.

Udbytte, der udbetales fra A A/S til B AS, vil ikke skulle underlægges dansk kildeskat. Kildeskatten skal frafaldes i henhold til den oven for citerede bestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden.

Det er derfor spørgers opfattelse, at svaret på spørgsmålet er "ja".

Repræsentanten har videre anført, at det er selskabets vurdering, at bestyrelsen i B AS, som professionel og kompetent bestyrelse, ikke ville blive ændret, hvis investorsammensætningen for det svenske selskab blev ændret. Selskaberne har således fuld juridisk og økonomisk rådighed over dets investeringer og afkastet herfra. B AS har, som besluttet af bestyrelsen, til dato ikke viderebetalt nogen midler til det svenske moderselskab C AB i form af udbytter eller på anden vis, da investeringsafkastet til fulde er blevet anvendt til at foretage nye investeringer fra B AS. Det kan lægges til grund ved besvarelsen af spørgsmålet, at B AS også fremadrettet vil have denne dispositionsret, og selv vil afgøre i hvilket omfang et evt. konkret modtaget udbytte måtte blive anvendt til reinvesteringer eller udbetalinger til investorerne. Spørgsmålet om evt. udbetaling af udbytte på B AS træffes årligt på selskabets generalforsamling.

B AS og C AB er ikke underlagt nogen aktiv eller løbende instruks fra dets investorer, der alle kan anses som passive investorer, der ikke udøver indflydelse over C AB daglige forretning (ej heller via bestyrelsesmedlemmer da der ikke er nogen bestyrelsesmedlemmer der vælges til at repræsenterer de store investorer), herunder konkrete investeringer, anvendelse af investeringsafkast mv., hvilket fuldt ud håndteres af B AS selv. Sammensætningen af bestyrelsen har ikke ændret sig siden etableringen af C AB.

Det kan lægges til grund ved besvarelsen, at der ikke sker nogen gennemstrømningslignende udlodning hvor investeringsafkast fra en investering med få dages mellemrum dikteres udloddet hele vejen op til investorerne i det svenske selskab. En udbytteudlodning besluttes på baggrund af årets resultat på linje med behandlingen i andre selskaber og udloddes i det omfang bestyrelsen indstiller en udlodning.

Det kan lægges til grund, at B AS ikke er bundet til at videredistribuere udbytter fra konkrete investeringer til dets investorer, men dets politik er på langt sigt en forventning om at udbetale ...% af investeringsafkastet til investorerne, hvis behovet for reinvesteringer er dækket. Foreløbigt har ønsket om reinvestering som anført medført at der ikke er sket udlodning.

C AB er et selskab i Sverige, og kan sammenlignes med et formueforvaltningsselskab/ investeringsforening, hvor der i praksis ikke stilles spørgsmålstegn ved disse selskabers retmæssige ejerskab over investeringsafkast. Tilsvarende gælder udloddende investeringsforeninger, der lovmæssigt er bundet til udlodning, men selvsagt anses for ejer af værdipapirerne i behold.

Der findes således en række både danske og udenlandske formueforvaltningsselskaber, der tilsvarende C AB investerer i såvel noterede og unoterede produkter, og afhængigt af investeringspolitik akkumulerer eller udbetaler investeringsafkast, uden at der historisk er stillet spørgsmålstegn ved om disse formueforvaltningsselskaber er de retmæssige ejere af investeringsafkastet, da fælles for disse selskaber som for C AB er, at deres investorer er passive investorer der ikke blander sig konkret i driften/investeringerne, hvilket er forvaltningsselskabets prærogativ.

Repræsentanten har videre anført, at for så vidt angår Skatteministeriets indstilling vedrørende besvarelsen af spørgsmål 3, er det repræsentantens opfattelse, at der i nærværende sag i stedet kan svares bekræftende, ud fra de beskrevne forhold, og dog under forudsætning af, at den konkrete udlodning ikke har karakter af at være en gennemstrømningsudlodning hvor investeringsafkast fra en investering videreudloddes til bagvedliggende investorer uden at B AS på sædvanlig vis udøver fuld dispositionsret over det konkrete udbytte.

Spm. 4:

Indledningsvis bemærkes, at efter dansk ret, så sidestilles afståelsessummer med udbytte jf. ligningslovens § 16 B. Derfor gælder den skattemæssige behandling af udbytter tillige afståelsessummer ved salg til eller indløsning fra det udstedende selskab.

Det er således spørgers opfattelse, at SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt. må læses således, at den kun omfatter salg efter ligningslovens § 16 B, stk. 1 i danske selskaber. Dette støttes af, at SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt. kun omfatter udbytte fra selskaber hjemmehørende her i landet, hvorfor der ikke vil være sammenhæng mellem 2. og 4. pkt., hvis 4. pkt. også omfatter udenlandske selskaber.

Endvidere fremgår følgende af lovbemærkningerne til lovændringen, der indsatte af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt., jf. lov nr. 335 af 29. april 200 8 (L31B):

" [...] Samtidig udvides § 3, stk. 1, nr. 19, så et investeringsselskab også skal beskattes med 15 pct. af afståelsessummer, som investeringsselskabet opnår ved afståelse af aktier og andele i et dansk selskab til det selskab, der har udstedt aktierne eller andelene, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. Udvidelsen skal dog ikke omfatte tilfælde, hvor det (andet) selskab ikke kan investere i aktier i danske selskaber, bortset fra et selskab, der administrerer det pågældende (andet) selskab. [...]"

Af lovbemærkningerne fremgår, at det tilsvarende SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt. kun er ved salg af aktier og andele i danske selskab, at SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt. finder anvendelse.

Det er derfor spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan SKAT bekræfte, at A A/S skal anses som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.?

De nuværende regler om investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens § 19 er som følger:

Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2.-4. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger.

Stk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Skatteministeriet lægger til grund, at den påtænkte enhed ikke kan kvalificeres som et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, og Skatteministeriets besvarelse i sagen beror derfor på en vurdering efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2.

Herefter forstås ved investeringsselskab, et "selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi."

Skatteministeriet bemærker herefter, at der er tale om investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, når der er tale om et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.

Efter stk. 3, omfatter et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., dog ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2.

Det er oplyst, at A A/S påtænkes at få overdraget investeringer fra B AS, samt foretage nyinvesteringer gennem deltagelse som Limited Partner (kommanditist) i udenlandske transparente enheder, hvor de udenlandske enheder invester i aktier eller ligestillede former for værdipapirer. A A/S´ ejerandele i de udenlandske transparente enheder vil være på x %, og aldrig over 10 %.

Hovedformålet i A A/S er efter det oplyste således at foretage investering i værdipapirer m.v. via de udenlandske enheder, der investerer i aktier m.v., og hvor A A/S vil eje mindre end 10 pct. af kapitalen/andelen i de investerede enheder. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der er tale om virksomhed, der består i investering i værdipapirer m.v., samt at undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 ikke finder anvendelse.

Det bemærkes, at Skatteministeriet herved ikke har taget stilling til disse udenlandske enheders nærmere skattemæssige kvalifikation, herunder om de skal anses for transparente eller ej, og hvorigennem A A/S vil investere.

Det skal dernæst vurderes, hvorvidt selskabet på forlangende af ihændehaverne har en tilbagekøbsforpligtigelse som nævnt i § 19, stk. 2, 2. pkt. Det er i nærværende sag oplyst, at det påtænkes, at A A/S´ vedtægter skal indeholde en forpligtelse til, at A A/S skal tilbagekøbe aktier på aktionærernes anfordring, og hvorefter det i vedtægterne skal fastsættes at, "Aktionærerne kan kræve, at aktierne tilbagekøbes af selskabet til indre værdi for midler af selskabets formue."

I henhold hertil findes betingelsen om tilbagekøbsforpligtelse at være opfyldt.

I SKM2010.805.SR bekræfter Skatterådet, at anpartsselskab A efter en vedtægtsændring, som forpligter selskabet til at tilbagekøbe anparterne i selskabet, kan anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, uanset at der kun er en aktionær.

Undtagelsesbestemmelsen i § 19, stk. 4, om udloddende eller kontoførende investeringsforening er i nærværende sag ikke aktuel, og endvidere lægges det til grund, at bestemmelsen i § 19, stk. 5, heller ikke finder anvendelse.

Som følge heraf vil betingelsen i ABL § 19, stk. 2, nr. 2, være opfyldt. Herefter vil A A/S være omfattet af ABL § 19.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Kan SKAT bekræfte, at A A/S, såfremt A A/S er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, skal anses som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, og følgelig er berettiget til overenskomstbeskyttelse i det omfang dette i øvrigt gives efter de indgående overenskomster?

Aktieselskaber, som er indregistreret i Danmark, er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. SKM2007.151..HR.

Det konkrete A/S er endvidere omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, da det opfylder betingelserne i ABL § 19.

Det bemærkes, at også selskaber m.v. som er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet kan være omfattet af ABL § 19, da ABL § 19 definerer i hvilke tilfælde investorer, som er skattepligtige til Danmark, skal beskattes efter ABL § 19. SEL § 3, stk. 1, nr. 19, omfatter derimod kun selskaber, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Også danske selskaber, som er omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, er berettiget til overenskomstbeskyttelse i det omfang dette i øvrigt gives efter de indgåede overenskomster.

Skatteministeriet indstiller derfor, at besvarelsen af spørgsmålet er "Ja".

Spørgsmål 3

Kan SKAT bekræfte, at udbytte fra A A/S betalt til B AS ikke skal pålægges dansk kildeskat?

Af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, fremgår det, at udbytter, der udloddes til udenlandske selskaber, som udgangspunkt er begrænset skattepligtige her til landet. I henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 1 og 5, skal der indeholdes 28 % udbytteskat.

Af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. punktum fremgår følgende undtagelse fra skattepligten:

"Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende."

Det følger af SEL § 2, stk. 1, litra c, at udbytter fra danske selskaber, der udbetales til udenlandske selskaber, er begrænset skattepligtige her til landet, medmindre en sådan beskatning skal frafaldes efter EUs moder-/datterselskabsdirektiv, direktiv 90/435 EØF eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det skal derfor undersøges, om kildebeskatningen ved en udlodning fra A A/S til B AS skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Af direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fremgår af bilaget "Liste over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra A), under litra e) de selskaber, der i dansk ret benævnes "aktieselskaber" og "anpartsselskaber". Andre selskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler, der gælder for "aktieselskaber".

Det er Skatteministeriets opfattelse, at et dansk indregistreret aktieselskab, som er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og dermed skattefrit, ikke er omfattet af direktivet. Det er kun selskaber, som er omfattet af de almindelige regler om beskatning af selskaber, som er omfattet af direktivet, da det fremgår af direktivet, at det er forudsat, at selskabets skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler, der gælder for "aktieselskaber". Hertil bemærkes, at idet der er tale om et norsk selskab, vil direktivet heller ikke af den grund finde anvendelse.

I artikel 10 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. bekendtgørelse nr. 92 af 25. juni 1997, som ændret ved bekendtgørelse nr. 4 af 14. januar 2009, er det fastsat, at udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat. Dvs. hvis investor er hjemmehørende i Norge har Norge beskatningsretten.

Det fremgår af artikel 10, stk. 3, at udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, tillige kan beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis udbyttets retmæssige ejer er en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den skat, som pålignes, ikke overstige 15 pct. af udbyttets bruttobeløb. Sådant udbytte skal imidlertid være fritaget fra beskatning i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab (bortset fra personsammenslutninger og dødsboer), som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet.

Herefter skal der ikke indeholdes kildeskat af udbytte, når et selskab i Norge ejer mindst 10 pct. af kapitalen i et dansk selskab og er den retmæssige ejer.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten afskærer ikke Danmark fra at indeholde kildeskat af udbyttebeløbet, såfremt det udenlandske selskab ikke kan anses for retmæssig ejer ("beneficial owner") af udbyttebeløbet.

Udtrykket "retmæssig ejer" har været benyttet i OECD´s Modelkonvention og kommentarerne hertil siden revisionen af modelkonventionen i 1977.

Modelkonventionens kommentarer om retmæssig ejer er løbende blevet præciseret, og der er efter Skatteministeriets opfattelse ikke grundlag for at hævde, at der herved er sket materielle ændringer i relation til, hvad der forstås ved udtrykket.

I kommentarerne til Modelkonventionen er spørgsmålet om forståelsen af udtrykket retmæssig ejer navnlig behandlet i punkt 12, 12.1 og 12.2 til artikel 10.

Der er efter Skatteministeriets opfattelse gode argumenter for at forstå disse kommentarer således, at det er udbyttemodtagerens (reelle) manglende dispositionsret, der er et væsentligt omdrejningspunkt for fastlæggelsen af, om udbyttemodtageren skal anses for retmæssig ejer, således at kildeskat skal frafaldes/nedsættes.

Det er i kommentarerne til Modelkonventionen understreget, at begrebet "retmæssig ejer" i overenskomsterne ikke anvendes i en snæver teknisk betydning, men skal ses i sammenhængen og i lyset af overenskomstens hensigt og formål, herunder at forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse.

Efter Skatteministeriets opfattelse er det således en grundlæggende forudsætning for pålæggelse af kildeskat på udbytter, der udloddes til et moderselskab i et DBO-land, og som har begrænsede eller endog ikke-eksisterende (reelle) beføjelser til at disponere over udbyttebeløbet, at det konkret kan påvises eller sandsynliggøres, at transaktionen har skatteundgåelse eller -unddragelse (eller "misbrug") som formål eller konsekvens.

Af kommentarerne fremgår, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke i sig selv afskærer/begrænser kildestatsbeskatning af udbytte, medmindre den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Afgørende for fastlæggelsen af beneficial owner er efter kommentarerne, om den formelle udbyttemodtager blot "fungerer som "gennemstrømningsenhed" (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst".

Det er Skatteministeriets opfattelse, at kommentarerne til modelkonventionen må forstås således, at det ikke i sig selv er afgørende, om udbyttebeløbene umiddelbart videreføres til de bagvedliggende ejere, idet det afgørende er den formelle beløbsmodtagers manglende beføjelse til selv at råde over de udbetalte beløb, idet de bagvedliggende ejere fuldstændigt afgør, hvordan der skal forholdes med indkomne beløb. Denne fortolkning bekræftes efter Skatteministeriets opfattelse også af den i kommentarerne omtalte rapport fra Committee of Fiscal Affairs.

Efter Skatteministeriets opfattelse afskærer en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke kildestatsbeskatning, når de bagvedliggende ejere - som ikke selv er hjemmehørende i et land, hvormed der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst - på forhånd eller "automatisk" har disponeret over beløbene, eller det i øvrigt må lægges til grund, at selskabet ikke har nogen praktisk mulighed for at disponere på anden måde end fastlagt af ejerne, og når det fremgår, at holdingselskabet i relation til de konkrete transaktioner anvendes for at muliggøre skatteunddragelse - her for at undgå kildeskat på udbytter.

Skatteministeriet henviser i øvrigt til Skatterådets afgørelse af 21. juni 2011, SKM 2011.441.SR.

Ovenfor er gennemgået de væsentligste faktuelle forhold, der typisk vil skulle undersøges, og den tilhørende juridiske argumentation for, hvordan det i hvert enkelt tilfælde vil skulle bedømmes, om det udbyttemodtagende selskab kan anses for beneficial owner - og dermed om der er pligt til for det danske udbytteudloddende selskab at indeholde kildeskat ved udlodning af udbytte.

Beneficial ownership er således en transaktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særlig med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

Dette medfører, at det skal undersøges, om B AS er retmæssig ejer af udbytteudlodningen i den konkrete struktur.

Skatteministeriet bemærker, at det i den konkrete anmodning er oplyst, at de bagvedliggende ejere af B AS og dettes ejer, C AB, bl.a. er X samt Y.

Aktiemajoriteten i selskabet er placeret hos de to amerikanske ejere med henholdsvis 50,xx % og 9,xx %. Det resterende 40 % ejerskab er fordelt på mindre investorer. Dette må antages at give de to hovedaktionærer en bestemmende indflydelse i selskabet, og dermed væsentlig indflydelse på de dispositioner, der skal træffes i selskabet og dets datterselskaber. Det kan konstateres, at der foreligger begrænsede oplysninger om majoritetsejerskabet, herunder deres ejerstruktur, vedtægter og eventuelle aktionæroverenskomster.

Skatteministeriet bemærker herefter, at det i sagen er oplyst, at B AS til dato ikke har viderebetalt nogen midler til C AB i form af udbytter eller på anden vis, da investeringsafkastet er blevet anvendt til at foretage nye investeringer fra. Det er videre oplyst, at B AS og C AB er ikke underlagt nogen aktiv eller løbende instruks fra dets investorer, der alle kan anses som passive investorer, der ikke udøver indflydelse over selskabernes daglige forretning, herunder konkrete investeringer, anvendelse af investeringsafkast mv., hvilket fuldt ud håndteres af selskaberne selv, samt at C AB kan sammenlignes med et formueforvaltningsselskab/investeringsforening, svarende til danske og udenlandske formueforvaltningsselskaber, der investerer i såvel noterede og unoterede produkter, og afhængigt af investeringspolitik akkumulerer eller udbetaler investeringsafkast.

Under disse beskrevne forhold og under forudsætning af, at den konkrete udlodning ikke har karakter af at være gennemstrømningsudlodning hvor investeringsafkast fra en investering videreudloddes til bagvedliggende investorer, samt at selskabet kan anses for at have fuld juridisk og økonomisk rådighed og dispositionsret over dets investeringer og afkastet, finder Skatteministeriet, at Selskabet, B AS, er i stand til at modtage udbytter fra det danske selskab, A A/S, uden indeholdelse af dansk udbytteskat, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det bemærkes herved dog, at i det omfang udbytterne til B AS eventuelt blot viderekanaliseres til bagvedliggende ejere, således at B AS ikke kan anses for retmæssig ejer, finder Skatteministeriet derimod ikke, at B AS er i stand til at modtage udbytter fra det danske selskab, A A/S, uden indeholdelse af dansk udbytteskat, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Der skal herved henses til ovenfor anførte betragtninger om beneficial owner og tilhørende samlet vurdering af de konkrete transaktioner og dispositionsret over udlodningerne, herunder om der beløbsmæssigt vil være identitet med de beløb, der i første led strømmer videre, og om disse har samme karakter som de fra Danmark udbetalte beløb, dvs. at beløbene ikke må have ændret karakter, således at det i domicillandet ikke undergives en beskatning efter samme regelsæt, som de ville være blevet, hvis beløbene var udbetalt direkte fra Danmark til den pågældende retmæssige ejer, om beløbene vil blive modtaget og beskattet i samme indkomstperiode, og på samme måde, som hvis de var blevet udbetalt direkte fra Danmark til den bagvedliggende retmæssige ejer m.v.

Skatteministeriet indstiller herefter, at besvarelsen af spørgsmålet er "Ja, se dog indstilling og begrundelse."

Spørgsmål 4

Kan SKAT bekræfte, at såfremt A A/S tilbagesælger kapitalandele til et udenlandsk selskab, vil tilbagesalget ikke være omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt.?

Af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, fremgår det, at undtaget fra skattepligten er investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, dog at udbytte omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1 og 2, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., (dvs. er et investeringsselskab) modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, beskattes med 15 pct.

Af § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt., fremgår det videre, at afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, ved afståelse af aktier eller andele i et selskab beskattes med 15 pct.

4. pkt. i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, blev indsat ved lov nr. 335 af 7. maj 2008. Af bemærkningerne til denne ændring fremgik følgende:

"Samtidig udvides § 3, stk. 1, nr. 19, så et investeringsselskab også skal beskattes med 15 pct. af afståelsessummer, som investeringsselskabet opnår ved afståelse af aktier og andele i et dansk selskab til det selskab, der har udstedt aktierne eller andelene, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. Udvidelsen skal dog ikke omfatte tilfælde, hvor det (andet) selskab ikke kan investere i aktier i danske selskaber, bortset fra et selskab, der administrerer det pågældende (andet) selskab."

Skatteministeriet er enig med spørgers repræsentant i, at bestemmelsen om indeholdelse af 15 % udbytteskat, efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt., omhandler den situation, hvor et investeringsselskab, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 afstår aktier m.v. til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, og som er danske selskaber, hvori investeringsselskabet har aktier m.v.

Skatteministeriet skal imidlertid bemærke, at det i ligningslovens § 16 A, stk. 3, er fastsat, at følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, fremgår det, at der er kildeskat for selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Det fremgår heraf, at såfremt A A/S tilbagesælger kapitalandele til et udenlandsk selskab, her B AS, vil afståelsen skulle behandles som udlodning, hvorefter dansk kildeskat heraf afhænger af, om der er tale om afståelse af datterselskabsaktier, hvorpå beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Hvorvidt der således skal indeholdes kildeskat efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, vil ud fra ovenstående besvarelse af spørgsmål 3 bero på en række nærmere faktuelle oplysninger, samt om B AS således kan anses for at være "retmæssig ejer" af udlodningen.

Udfra ovenstående besvarelse af spørgsmål 3 og heri indeholdte forudsætninger, finder Skatteministeriet, at Selskabet, B AS vil kunne modtage udbytter fra danske selskaber uden indeholdelse af dansk udbytteskat, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatteministeriet indstiller herefter, at besvarelsen af spørgsmålet er "Ja, se dog indstilling og begrundelse."

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.