Dokumentets metadata

Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms - hæftelse for ikke-indeholdt A-SKAT og AM-bidrag

Sagen angik i første række, om sagsøgeren opfyldte betingelserne for fradrag af købsmoms, der var betalt til underleverandører i perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014 for i alt 191.460 kr., jf. momslovens § 37, stk. 1. I anden række angik sagen, om sagsøgeren hæftede for manglende, indeholdt A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2013 og 2014 af løn til personer, som ifølge skattemyndighederne reelt havde udført kurerarbejde som ansatte i sagsøgerens virksomhed.

Retten fandt, at de fremlagte fakturaer ikke opfyldte kravene i den dagældende momsbekendtgørelse, § 61 (nugældende § 58). Retten fandt derfor, at der forelå unormale forhold og pålagde sagsøgeren en skærpet bevisbyrde. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde. Retten lagde bl.a. vægt på, at sagsøgeren ikke kunne fremlægge underliggende timesedler til fakturaerne, at sagsøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for, at de anførte underleverandører havde været i stand til at levere de påståede transportydelser, og at de påståede underleverandører ikke havde angivet A-skat eller moms. Retten bemærkede, at det forhold, at sagsøgerens virksomhed havde foretaget betaling til de påståede underleverandører ved bankoverførsler, og at der måtte være overensstemmelse mellem fakturaerne og de overførte beløb, ikke beviste, at underleverandørerne havde udført arbejde for virksomheden.

Retten tiltrådte, at sagsøgeren hæftede for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag. Retten lagde til grund, at sagsøgeren har haft yderligere ansatte end det oplyste til at udføre arbejdet. Skattemyndighederne kunne derfor foretage en skønsmæssig ansættelse, og retten fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn. Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet forsømmeligt.

Retten tog på den baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Parter

H1

(v/advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat David Auken)

Parter

H1

(v/advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat David Auken)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Poul Gorm Nielsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne, der behandles sammen i medfør af retsplejelovens § 254, er anlagt den 9. marts 2020. Sagerne vedrører overordnet gyldigheden af Landsskatterettens afgørelser af 9. januar 2020. Sagerne angår i første række, om sagsøgeren opfylder betingelserne for fradrag af købsmoms for perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014 for i alt 191.460 kr., jf. momslovens § 37, stk. 1.

I anden række angår sagen, om sagsøgeren hæfter for manglende indeholdt Askat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2013 og 2014 af løn til personer, som ifølge skattemyndighederne reelt har udført kurerarbejde som ansatte i sagsøgerens virksomhed.

Sagsøgeren, H1, har fremsat følgende påstande

Principalt

At sagsøgers momstilsvar for perioden 1. juli 2012 - 31. marts 2014 nedsættes med kr. 191.460.

At sagsøgers ansættelse af A-skat for perioden 1. juli 2012 - 31. marts 2014 nedsættes med kr. 387.515 og

At sagsøgers ansættelse af arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. juli 2012 - 31. marts 2014 nedsættes med kr. 61.267.

Sagsøger har subsidiært nedlagt påstand om, at ansættelsen af sagsøgers moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Ved kendelse af 9. januar 2020 har landsskatteretten afsagt kendelse vedrørende sagsøgers momstilsvar, hvoraf fremgår følgende:

"…

Klage over: SKATs afgørelse af 4. august 2014.

…

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører. SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 207.617 kr. for perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014. Heraf udgør nægtelse af virksomhedens fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører 182.860 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

H1, CVR-nr. ….11, herefter virksomheden, var en enkeltmandsvirksomhed, som blev drevet af SA, herefter indehaveren. Virksomheden var aktiv i perioden fra den 1. april 2012 til den 31. august 2018 og var registreret under branchekoden 532000 "Andre post- og kurertjenester". Virksomheden udførte kurerkørsel for bl.a. G1 A/S, herefter G2 A/S, i Y1-by.

SKAT har kontrolleret virksomhedens økonomiske forhold på baggrund af en henvendelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, herefter SØIK, den 22. februar 2013. Af henvendelsen fremgår det, at der fra den 1. maj 2012 er indgået store beløb fra G2 A/S til indehaverens privatkonto. Indbetalingerne er straks blevet overført til andre konti eller hævet kontant.

Virksomheden har fremlagt regnskaber for 2012 og 2013 og kontokort for 3. og 4. kvartal 2012 og 2013. Der er ikke fremlagt regnskab vedrørende 1. kvartal 2014.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2012 fremgår det, at virksomheden havde en omsætning på 1.234.601,37 kr. og samlede udgifter på i alt 1.106.407,05 kr., hvoraf 776.267,20 kr. var udgifter til fremmed arbejde.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2013 - 31. december 2013 fremgår det, at virksomheden havde en omsætning på 1.746.584,51 kr. og samlede udgifter på i alt 1.489.347,78 kr., hvoraf 903.398 kr. var udgifter til underleverandører.

Det er ikke oplyst, om virksomheden har haft egne ansatte medarbejdere. Der er ifølge de fremlagte resultatopgørelser for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2013 ikke anvendt noget beløb til personaleud-gifter til lønninger.

Virksomheden har i perioden fra 1. juli 2012 til 31. december 2013 bogført underleverandørudgifter på bogføringskonto 0003 på i alt 1.779.354,50 kr. inkl. moms. Heraf udgør købsmoms 355.806,90 kr.

SKAT har vurderet, at de nedenfor anførte underleverandører er fiktive virksomheder/selskaber, der ikke har afregnet skat og moms rettidigt. Videre har SKAT oplyst, at virksomhederne/selskaberne ikke har haft ansatte, der har kunnet levere det arbejde, der har været faktureret.

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 207.617 kr. for perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014. Forhøjelsen skyldes dels nægtelse af fradrag for købsmoms på 162.860 kr. for udgifter til nedenstående underleverandører, dels en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar til 44.757 kr. for perioden 1. januar til 31. marts 2014.

SKAT har for perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014 ikke godkendt fradrag for købsmoms med i alt 182.860 kr. til underleverandører.

I forbindelse med sagen er følgende fakturaer fremlagt:

*I SKATs afgørelse er anført et forkert beløb på 82.000 kr. inkl. moms i stedet for 85.000 kr. som fremgår af fakturaen. Moms af forskellen på 3.000 kr. udgør 600 kr.

** Ikke medtaget i SKATs afgørelse.

*** SKAT har nægtet fradrag herfor. Beløbene er indregnet i den samlede forhøjelse af momstilsvar for 1. kvartal 2014.

På bogføringskonto 0003 "Fremmedarbejder" er der, under henvisning til bilag 105, den 31. december 2013 bogført en udgift på 24.000,00 kr. ekskl. moms til underleverandøren G8 . Bilag 105 knytter sig til faktura nr. 12 fra underleverandøren G8 udstedt den 31. januar 2014.

SKAT har i opgørelsen for 1. kvartal 2014 nægtet fradrag for faktura nr. 9 og 12 til underleverandøren G8 . I SKATs opgørelse er ikke medtaget faktura nr. 8 fra G8 dateret den 31. november 2013 på 40.000 kr.

Følgende forhold gør sig gældende vedrørende de angivne underleverandører:

G3 ApS, CVR-nr. ….12

G3 ApS, herefter G3 ApS, blev stiftet den 21. december 2011 under navnet G9 ApS. G3 ApS ændrede herefter navn til G10 ApS i perioden 12. januar 2012 til 29. juli 2012 og herefter G11 ApS til 30. juli 2012, inden selskabet ændrede navn til G3 ApS. G3 ApS har været registreret under branchekode 429000 "Anden anlægsvirksomhed" i perioden 21. december 2011 til 2. januar 2012. G3 ApS har herefter været regi-streret under branchekode 811000 "Kombinerede serviceydelser". Der er ingen oplysninger om ansatte. G3 ApS er opløst efter konkurs den 15. januar 2016.

G4, CVR-nr. ….13

G4, herefter G4, startede den 22. august 2012 under branchekode 474200 "Detailhandel med telekommunikationsudstyr". Der er ingen oplysninger om ansatte. G4 er ophørt den 11. februar 2013. ML har været registreret som virksomhedens indehaver. ML har ukendt adresse.

G5 ApS, CVR-nr. ….14

G5 ApS, herefter G5 ApS, blev stiftet den 28. december 2010 under navnet G12 ApS. G5 ApS ændrede navn til G13 ApS den 1. april 2012, og siden 1. juni 2012 ændrede G5 ApS navn til G5 ApS. G5 ApS har været registreret under branchekode 932990 "Andre forlystelser og fritidsaktiviteter". Der er ingen oplysninger om ansatte. G5 ApS er opløst efter konkurs den 29. juli 2015. På den fremlagte faktura står der anført G5 ApS.

G6 ApS, CVR-nr. ….15

G6 ApS, herefter G6 ApS, blev stiftet den 1. august 2009 under navnet G14 ApS. G6 ApS ændrede navn til G6 ApS. G6 ApS har været registreret under branchekode 702200 "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse" og bibranche 783000 "Anden personale-formidling". Der er ingen oplysninger om ansatte. G6 ApS blev opløst efter konkurs den 10. november 2016.

G7, CVR-nr. ….16

G7, herefter G/, startede den 2. april 2013 og har i perioden fra 2. april 2013 til 22. oktober 2013 været registreret under branchekode 812100 "Almindelig rengøring i bygninger". Fra 23. oktober 2013 til G/' ophør den 30. september 2014 har G/ været registreret under branchekode 811000 "Kombinerede serviceydelser". G/ har for 4. kvartal i 2013 haft 2-4 ansatte medarbejdere.

G8 , CVR-nr. ….17

G8, herefter G8, startede den 20. april 2013. G8 har i perioden fra 20. april 2013 til 14. december 2014 været registreret under branchekode 532000 "Andre post- og kurertjenester". G8 har herefter været registreret under branchekode 562100 "Event Catering". Der er ingen oplysninger om ansatte. G8 er ophørt den 3. juni 2015.

Virksomheden har fremlagt samarbejdskontrakter indgået mellem virksomheden og henholdsvis underleverandørerne G3 ApS, MC, G/ og G8. De forskellige kontrakter indeholder ikke datering og har samme indholdsmæssige opbygning og vedrører alle levering af ydelsen "Kurret kørsel". Kontrakterne indeholder ingen oplysninger om, hvor eller hvornår ydelserne skal leveres. Af punkt 10 i kontrakterne fremgår, at underleverandørerne forpligter sig til at aflevere dokumentation for indberetning og betaling af moms, A-skat og lønsedler for medarbejderne.

Det fremgår ikke af fakturaerne fra underleverandørerne, hvor de pågældende ydelser er udført. Der er ikke fremfremlagt time- eller arbejdssedler.

I forlængelse af kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 11. juni 2019 har virksomheden fremlagt materiale, hvor oversigt over modtagne beløb fra G2 A/S er sammenholdt med fakturaerne fra de respektive underleverandører. Det fremgår ikke af oversigterne fra G2 A/S, hvilke chauffører der har foretaget de leverede ydelser, eller hvor ydelserne er leveret henne.

Virksomheden har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt kontoudtog fra F1-bank for perioden 1. juli 2012 - 31. marts 2014. Det fremgår af kontoudtogene, at der er sket overførsler fra virksomhedens konto svarende til nogle af beløbene i de angivne underleverandørfakturaer.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. juli 2012 - 31. marts 2014 med i alt 207.617 kr. Heraf udgør 182.860 kr. nægtelse af fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til fremmed arbejde.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

"(…)

1. Moms

1.1. De faktiske forhold

SKAT har konstateret, at H1 modtager betalinger fra G1 A/S i Y1-by iflg. modtagne bankkontoudtog (CVR-nr. ….18). G1 A/S udfører kurerkørsel med levering af bl.a. ekspres pakker og dokumenter herunder også skånsom håndtering af pakker.

G1 A/S betaler månedligt og på kontoudtogene er der ved hver betaling referencer til beløb og numre, der må anses at være fakturanumre. På det foreliggende grundlag betragtes det som momspålagt omsætning.

Ved sammenholdelse af salgsmoms der er angivet af H1 med salgsmoms der kan beregnes på baggrund af kontoudtogene, fremgår det at den angivne salgsmoms er større end den beregnede (bilag 1), hvilket antages at vedrøre anden omsætning udover den der fremgår på bankkontoudtogene som SKAT har modtaget. Det styrker dog også SKATs vurdering af at de indbetalinger der modtages på kontoen må være momspålagt omsætning.

I hele kontrolperioden er der en omsætning på 3.148.199 kr. (bilag 2) der fordeles pr. kvartal med et gennemsnitligt beløb på ca. 450.000, i en størrelsesorden på mlm. ca. 430.000 - 470.000 kr.

Heraf betaler H1 bl.a. følgende poster der vurderes for driftsrelateret til virksomheden:

(…)

1.2. Virksomhedens bemærkninger

H1i ndehaver SA ringede 15. juli 2014. SA var ikke enig i forslaget. SA oplyste han ville sende regnskabsmateriale der viser hvordan momsopgørelserne skal være.

SA oplyste i øvrigt, at brevet skulle have været sendt til Y2-adresse Y3-by, som er indehavers private adresse. SA blev i den forbindelse anmodet om at ændre virksomhedens adresse på www.virk.dk.

Regnskabsmaterialet er modtaget 22. juli 2014. Regnskabsmaterialet består af et ringbind med salgsfakturaer og købsfakturaer samt et edb-regnskab og bank kontoudtog. Der er ikke supplerende dokumentation vedlagt i ringbindet som dokumenterer købsfakturaerne og herunder om der er leveret en egentlig og reel ydelse.

Det fremgår af edb-regnskab, at de beløb vedrørende underleverandører SKAT har antaget er fratrukket rent faktisk indgår i bogholderiets konti vedrørende købsmoms og derfor fratrukket på momsangivelserne indsendt til SKAT.

SA vedlægger dokumentation for kontant betaling på i alt 113.299 kr.

SKAT har i et forslag til ændring af moms, A-skat og Am-bidrag dateret 3. juli 2014, nægtet fradrag for købsmoms på ovenstående to beløb.

Der er modtaget fakturaer fra H1 der viser, at 86.394 kr. er faktura fra G16 ApS, som er betalt ved at banken har hævet kontant og overført beløbet til G16 ApS.

Det samme er tilfældet med beløbet på 26.905 kr. som er 26.875 kr. overført til G15 ApS, hertil kommer 30 kr. i tilsvarende gebyr til banken for at håndtere overførslen på samme som ovenfor.

Under sagens omstændigheder og at der i SKATs forslag er godkendt fradrag til de to leverandører for andre betalinger godkendes momsfradrag for ovenstående 2 betalinger.

SKATs forslag til ændring af momstilsvar sendt 3. juli 2014 nedsættes derfor til følgende:

Forslag til ændret momstilsvar, 185.520 kr.

01-07.12-31.12.13 185.520 kr.

Moms af 86.394 ang. G16 ApS -17.279

Moms af 26.905 ang. G15 ApS -5.381 -22.660 kr.

*) Se bilag 6, i alt 182.872 fratrukket ændring 1. kvartal på 20.000 kr. der indgår i ændring vedrørende 1. kvartal 2014.

**) Se bilag 4 og 6.

For så vidt angår de øvrige forhøjelser vedrørende købsmoms på underleverandører har det indsendte regnskabsmateriale ikke givet anledning til en ændret opfattelse. Der er lagt vægt på den af SKAT oplistede beskrivelse af hver enkelt virksomhed der hæves at have leveret en ydelse (se afsnit 1.1).

Videre lægges vægt på, at der ikke er indsendt supplerende materiale til dokumentation for de foretagne betalinger til underleverandørerne (jfr. beskrivelse af dem i afsnit 1.1) hvorfra H1 har modtaget materiale. Materialet vil i praksis være timesedler, samarbejdsaftaler og evt. relevant korrespondance m.m. der specificerer og redegør nærmere for H1 køb af ydelser hos alle underleverandører, herunder tilfredsstillende dokumentation for de personer der har udført arbejdet samt fordeling af timer på de enkelte personer.

Der er også lagt vægt på, at SKAT bad om ovenstående materiale (timesedler mv.) i SKATs brev af den 19. marts 2014. H1 og indehaver SA pr. telefon for indsendelse af dette materiale. Derfor lægges også vægt på manglende reaktion fra H1

Endelig lægges vægt på, at de modtagne fakturaer på køb hos de anførte leverandører beskrevet i afsnit 1.1 ikke opfylder faktura kravene i momsbekendtgørelsens § 61, og i den forbindelse, at der kan fastslås en skærpet bevisbyrde under de givne omstændigheder i denne sag. SKAT henser i den forbindelse til afgørelsen Østre Landsrets afgørelse anført i SKM 2009.325 (findes på SKATs hjemmeside) samt offentliggjort anonymiseret afgørelse j.nr. 13-0150854 se på www.afgorelsesdatabasen.dk. Fakturaerne er vedlagt som bilag 8.

Spørgsmål om adresseændringer mener SKAT ikke kan tillægges betydning idet posten tidligere er modtaget. Ansvar for korrekt adresse påhviler til enhver tid virksomheden og virksomhedens indehaver.

(…)

SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATS opfattelse, at der på baggrund af de i afsnit 1.1. angivne beskrivelser ikke kan gives fradrag for moms på udgifter til følgen de påståede leverandører (bilag 3):

Se vedlagte bilag 3 for specifikation af opgjort moms der ikke er fradragsberettiget.

Heraf ikke-fradragsberettiget moms (bilag 6, 7)

1. kvartal 2014 (bilag 4)

3. Salgsmoms, opgjort af SKAT 86.852 kr.

4. *) Købsmoms, opgjort af SKAT -42.095 kr. 44.757 kr

Samlet forhøjelse af momstilsvar i alt 207.617 kr.

*) Betaling til G8 , kr. 100.000 er der taget højde for i opgørelsen for 1. kvartal 2014, idet udgiften ikke medregnes som grundlag for købsmoms.

Vedrørende nægtet fradrag for moms er der lagt vægt på, at der ingen dokumentation er for at de nævnte virksomheder har været i stand til at kunne levere en ydelse og at de vurderes som oprettet til lejligheden (fiktive) med henblik på at kunne udstede fakturaer til brug for købers fradragsret.

I den sammenhæng lægges også vægt på, at H1ikke har dokumenteret de påståede leverancer på trods af anmodning fra SKAT herom. H1har således ikke dokumenteret og fremlagt kontrakter, fakturaer, oplysninger om kontakt personer og i øvrigt detaljerede oplysninger om de påståede leverancer fra de anførte virksomheder.

Der henses også til SKATs beskrivelser af de enkelte virksomheder i afsnit 1.1.

Der henvises til Momslovens § 37 jfr. EU-dom (Genius Holding) C342/87 samt opkrævningslovens 5, stk. 1 og 2.

(…)"

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling fremkommet med følgende supplerende bemærkninger af den 9. december 2014:

"(…)

Uanset det i klagen anførte om afregning via antal stop og ikke arbejdstimer er det fortsat SKATs opfattelse, at der mangler supplerende dokumentation til fakturaerne fra underleverandører, f.eks. i form af e-mail korrespondance. I den forbindelse bemærkes, at SKAT anser det for usandsynligt, at H1 ikke er bekendt med, hvilke chauffører der har kørt for G2 A/S, som netop kunne fremgå af eventuel skriftlig korrespondance i forbindelse med regelmæssig dialog med G2 A/S om arbejdets udførelse, eventuelle mangler og fakturering herfor.

(…)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden har ret til fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til fremmed arbejde med 191.460 kr. for perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014.

Til støtte herfor har repræsentanten fremført følgende:

"(…)

Som SKAT kan se i de vedhæftet kontrakter, er der tale om afregning via antal stop og ikke antal arbejdstimer. H1 har på ingen måder haft behov for ansættelses dokumentation for de givende underleverandører.

SKAT har via bank kontoudtog kunne se at alle underleverandører er afregnet overførselsmæssigt og ikke kontant, hvilket SKAT flere gange nævner. Problemet er at H1 ikke har været bekendt med loven om at opdele kontomæssigt virksomhed og privat, hvilket H1 er i fuld-gang med at rette op på.

Idet at SKAT nægter fradragsretten for de givende underleverandør, har H1 på nu værende tidspunkt sendt arrangements forespørgsel ud til alle de tidligere nævne underleverandører. Arrangements forespørgslerne vil bekræfte at der har været samarbejde med underleverandørerne og at der på ingen måder har været tale om sort arbejde i H1. Hvis underleverandørerne har foretaget ulovlige handlinger, kan H1 ikke være ansvarlig for.

Arrangements forespørgslerne vil efter besvarelse fra underleverandørerne blive videresendt til SKAT. "

Virksomheden er ved e-mail af 18. august 2018 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

"(…)

Min tilføjelse er

1) Udtalelse fra banken om at der ikke har været kontant hævelse på kontoen skattes sagsfremstilling.

2) Alle leverandørende/ Chaufføren er betalt via bank overførsler, hvilket skat også selv bekræfter. Banken er vedhæftet i Deres sendte brev.

3) Der er kontakter med på underleverandør

4) Afregning sker på baggrund af antal stop og ikke på baggrund af timepris, Hvilket er kendt i branchen. Jeg henviser til G2 A/S

5) Det er meget normalt at man som Chaufføren kan omsætte alt mellem 50.000 kr. og 80.000kr. og i nogen ruter kan man alene omsætte for mere end 100.000kr

6) Alle leverandørerne/ Chaufføren var moms registreret i son tid "jeg undersøgte det via SKAT" og leverandørerne havde også danske kontonummer.

• Som store vognmand har man som regel vognbiler til

rådighed til Chaufføren i tilfælde af at de ikke ejer, lejer, eller leaser en vogn. Et eksempel på dette G2 A/S, G17, G18 samt andre kendte virksomheder.

• Det er kendt i vores branche at Chaufføren er ansvarlige for deres ruter. I det at ruterne er stopbaseret og ikke timeprisbaseret. Der er tale om effektivitet. Et eksempel på dette G2 A/S, G17, G18 samt andre.

• Jeg som erhvervsdrivende har indberettet skat, moms og afgifter der har vedrørt min virksomhed jf. Loven for år 2012, 2013 og år 2014. Jeg har kontrakter med Chaufføren hvor vi indgår en aftale om at Chaufføren er ansvarlige for at overholde loven og det derfor er Leverandørendes/Chaufførens ansvar at indberette deres forpligtelser.

• Alle leverandør/Chaufføren er faktura baseret og fakturerende er medsendt i skattes sagsfremstilling.

• Jeg blev anmeldt til Politiet. Politiet gav mig medhold i sagen og at jeg ikke var sigtet.

(…)"

Virksomhedens indehaver har på et kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 11. juni 2019 oplyst, at virksomheden primært har foretaget kurertjenester for G2 A/S, og at han undersøgte CVR-numre og momsregistreringer for de underleverandører, han anvendte til kurertjenesterne. De indgåede samarbejdsaftaler blev indgået mellem virksomheden og underleverandørerne, og virksomhedens indehaver og underleverandørerne var fælles om at udfærdige aftalevilkårene. Hvad angår de fremlagte fakturaer, vedrører de antal "drops" - altså hvor mange afleveringer af pakker, der er foretaget på ruterne.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter til underleverandører.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, (…)".

Af dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013 § 84 fremgår følgende (uddrag):

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Samme momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 61 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdrags-beløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. "

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(…)"

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(…)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(…)".

EU-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit, (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheden har for perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. december 2013 angivet et fradrag for købs-moms i forbindelse med fremmed arbejde på 355.806,90 kr., hvoraf SKAT ikke har godkendt fradrag på 162.860 kr. for købsmoms vedrørende underentreprenørerne G3 ApS, G4, G5 ApS, G6 ApS, G7, og G8. Der er ikke fremsendt fyldestgørende regnskabsmateriale vedrørende 1. kvartal 2014. Som dokumentation for fradragsretten har virksomheden fremlagt én faktura fra G3 ApS, fire fakturaer fra G4, én faktura fra G5 ApS, én faktura fra G6 ApS, én faktura fra G7 og i alt tre fakturaer fra G8.

Landsskatteretten bemærker i denne forbindelse, at SKAT ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2014 har taget højde for nægtelse af fakturaerne med henholdsvis faktura nr. 9 og 12 fra G8, idet SKAT har medregnet disse ved opgørelsen af virksomhedens købsmoms for perioden. De fakturerede beløb udgør i alt 100.000 kr. inkl. moms, og købsmomsen heraf udgør 20.000 kr.

Retten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke indeholder oplysninger om, hvilke konkrete ydelser der er leveret, eller hvilke chauffører der har leveret de respektive ydelser. Der er endvidere henset til, at de af virksomheden fremlagte samarbejdskontrakter, indgået mellem virksomheden og hhv. G3 ApS, G5 ApS, G7 og G8, ikke nærmere beskriver omfanget af ydelserne eller leveringsstedet herfor. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation i overensstemmelse med de respektive kontrakters punkt 10 i form af indberetning og betaling af moms, A-skat og lønsedler for medarbejderne fra underleverandørerne.

Det indsendte materiale, hvor oversigterne fra G2 A/S er sammenholdt med de fremlagte fakturaer, kan ikke føre til et ændret resultat. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår af oversigterne, hvilke chauffører der har leveret ydelserne, eller hvor ydelserne er leveret henne. Retten finder derfor, at underleverandørerne ikke på baggrund af de fremlagte oversigter kan knyttes til de leverede ydelser. Virksomheden har ikke i øvrigt ført bevis for, at der er sket levering af de ydelser, det fremlagte materiale relaterer sig til, eksempelvis i form af underskrevne time- eller arbejdssedler.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Sammenfattende finder Landsskatteretten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder bag de fremlagte fakturaer og samarbejdskontrakter, at disse ikke kan anses for at være reelle.

Retten har tillige tillagt det vægt, at det af SKATs kontrolundersøgelser fremgår, at det ikke har været muligt for SKAT at komme i kontakt med flere af underentreprenørerne.

Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Henset til den meget sparsomme angivelse af arten og omfanget af de leverede ydelser og manglen af støttebilag finder Landsskatteretten, at fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens dagældende § 40 (nu § 58, stk. 1).

Retten finder derfor, at virksomheden ikke har dokumenteret, at der er sket levering af ydelser til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, idet der henvises til praksis herom, jf. Retten i Y4-bys dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27.september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Ved opgørelsen af de nægtede fradrag har SKAT ved en fejl medtaget faktura nr. 107 fra G5 ApS til 82.000 kr., hvor beløbet, som fremgår af fakturaen, rettelig udgør 85.000 kr. Forskellen er på 3.000 kr., og moms her-af udgør 600 kr. Ved opgørelsen har SKAT ligeledes undladt at medregne faktura nr. 8 fra TT, dateret den 30. november 2013. Momsen på den nævnte faktura udgør 8.000 kr.

Landsskatten ændrer på baggrund af ovenstående nægtelsen af virksomhedens fradrag for købsmoms i perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014 med yderligere 8.600 kr. Det samlede beløb for nægtelse af fradrag til købsmoms i perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014 udgør herefter 191.460 kr.

…"

Af Landsskatterettens afgørelse af 9 januar 2020 vedrørende sagsøgers AMbidrag og A-skat fremgår følgende.

"…

Klage over: SKATs afgørelse af 4. august 2014

Cpr-nr.: 000000-0001

Landsskatteretten forhøjer opkrævningen af A-skat og AM-bidrag fra samlet 428.624 kr. til samlet 448.782 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet enkeltmandsvirksomheden H1, CVR-nr. ….11, herefter virksomheden. Virksomheden var aktiv i perioden fra den 1. april 2012 til den 31. august 2018 og var registreret under branchekoden 532000 "Andre post- og kurertjenester". Virksomheden udførte kurerkørsel for bl.a. G1 A/S, herefter G2 A/S, i Y1-by.

SKAT har kontrolleret virksomhedens økonomiske forhold på baggrund af en henvendelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, herefter SØIK, den 22. februar 2013. Af henvendelsen fremgår det, at der fra den 1. maj 2012 er indgået store beløb fra G2 A/S til klagerens privatkonto. Indbetalingerne er straks blevet overført til andre konti eller hævet kontant.

Klageren har fremlagt regnskaber for 2012 og 2013 og kontokort for 3. og 4. kvartal 2012 og 2013. Der er ikke fremlagt regnskab vedrørende 1. kvartal 2014.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2012 fremgår det, at virksomheden havde en omsætning på 1.234.601,37 kr. og samlede udgifter på i alt 1.106.407,05 kr., hvoraf 776.267,20 kr. var udgifter til fremmed arbejde. Virksomhedens resultat blev opgjort til 128.194,32 kr.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2013 - 31. december 2013 fremgår det, at virksomheden havde en omsætning på 1.746.584,51 kr. og samlede udgifter på i alt 1.489.347,78 kr., hvoraf 903.398 kr. var udgifter til underleverandører. Virksomhedens resultat blev opgjort til 257.236,73 kr.

Det er ikke oplyst, om virksomheden har haft egne ansatte medarbejdere. Der er ifølge de fremlagte resultatopgørelser for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2013 ikke anvendt noget beløb til personaleud-gifter til lønninger.

Virksomheden har i perioden fra 1. juli 2012 til 31. december 2013 bogført underleverandørudgifter på bogføringskonto 0003 på i alt 1.779.354,50 kr. inkl. moms. Heraf har købsmomsen udgjort i alt 355.806,90 kr.

SKAT har vurderet, at de nedenfor anførte underleverandører er fiktive virksomheder/selskaber, der ikke har afregnet skat og moms rettidigt. Videre har SKAT oplyst, at virksomhederne/selskaberne ikke har haft ansatte, der har kunnet levere det arbejde, der har været faktureret.

SKAT har forhøjet klagerens A-skat og AM-bidrag med samlet 428.624 kr. for perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014. Forhøjelsen fremkommer som konsekvens af nægtelse af fradrag for købsmoms til virksomheden for udgifter til nedenstående underleverandører.

SKAT har for perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014 ikke godkendt fradrag for købsmoms med i alt 182.860 kr. til underleverandører.

I forbindelse med sagen er følgende fakturaer fremlagt:

* I SKATs afgørelse er anført et forkert beløb på 82.000 kr. inkl. moms i stedet for 85.000 kr. Moms af forskellen på 3.000 kr. udgør 600 kr.

** Ikke medtaget i SKATs afgørelse

*** SKAT har nægtet fradrag herfor. Beløbene er indregnet i den samlede forhøjelse af momstilsvar for 1. kvartal 2014.

På bogføringskonto 0003 "Fremmedarbejder" er der den 31. december 2013 bogført en udgift på 24.000,00 kr. ekskl. moms til underleverandøren G8 , under henvisning til bilag 105. Bilag 105 knytter sig til faktura nr. 12 fra underleverandøren G8 udstedt den 31. januar 2014.

SKAT har i opgørelsen for 1. kvartal 2014 nægtet fradrag for faktura nr. 9 og 12 til underleverandøren G8 . I SKATs opgørelse er ikke medtaget faktura nr. 8 fra G8 dateret den 31. november 2013 på 40.000 kr.

Følgende forhold gør sig gældende vedrørende de angivne underleverandører:

G3 ApS, CVR-nr. ….12

G3 ApS, herefter G3 ApS, blev stiftet den 21. december 2011 under navnet G9 ApS. G3 ApS ændrede herefter navn til G10 ApS i perioden 12. januar 2012 til 29. juli 2012 og herefter G11 ApS til 30. juli 2012, inden G3 ApS ændrede navn til G3 ApS. G3 ApS har været registreret under branchekode 429000 "Anden anlægsvirksomhed" i perioden 21. december 2011 til 2. januar 2012. G3 ApS har herefter været registreret under branchekode 811000 "Kombinerede serviceydelser". Der er ingen oplysninger om ansatte. G3 ApS er opløst efter konkurs den 15. januar 2016.

G4, CVR-nr. ….13

G4, herefter G4, startede den 22. august 2012 under branchekode 474200 "Detailhandel med telekommunikationsudstyr". Der er ingen oplysninger om ansatte. G4 er ophørt den 11. februar 2013. ML har været registreret som virksomhedens indehaver. ML har ukendt adresse.

G5 ApS, CVR-nr. ….14

G5 ApS, herefter G5 ApS, blev stiftet den 28. december 2010 under navnet G12 ApS. G5 ApS ændrede navn til G13 ApS den 1. april 2012, og siden 1. juni 2012 ændrede G5 ApS navn til G5 ApS. G5 ApS har været registreret under branchekode 932990 "Andre forlystelser og fritidsaktiviteter". Der er ingen oplysninger om ansatte. G5 ApS er opløst efter konkurs den 29. juli 2015. På den fremlagte faktura står der anført G5 ApS.

G6 ApS, CVR-nr. ….15

G6 ApS, herefter G6 ApS, blev stiftet den 1. august 2009 under navnet G14 ApS. G6 ApS ændrede navn til G6 ApS. G6 ApS har været registreret under branchekode 702200 "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse" og bibranche 783000 "Anden personale-formidling". Der er ingen oplysninger om ansatte. G6 ApS blev opløst efter konkurs den 10. november 2016.

G7 , CVR-nr. ….16

G7, herefter MS, startede den 2. april 2013 og har i perioden fra 2. april 2013 til 22. oktober 2013 været registreret under branchekode 812100 "Almindelig rengøring i bygninger". Fra 23. oktober 2013 til MS' ophør den 30. september 2014 har MS været registreret under branchekode 811000 "Kombinerede serviceydelser". MS har for 4. kvartal i 2013 haft 2-4 ansatte medarbejdere.

G8, CVR-nr. ….17

G8, herefter G8 , startede den 20. april 2013. G8 har i perioden fra 20. april 2013 til 14. december 2014 været registreret under branchekode 532000 "Andre post- og kurertjenester". G8 har herefter været registreret under branchekode 562100 "Event Catering". Der er ingen oplysninger om ansatte. G8 er ophørt den 3. juni 2015.

Klageren har fremlagt udaterede samarbejdskontrakter indgået mellem virksomheden og henholdsvis underleverandørerne G3 ApS, MC, G7 og G8 . De forskellige kontrakter har samme indholdsmæssige opbygning og vedrører alle levering af ydelsen "Kurret kørsel". Kontrakterne indeholder ingen oplysninger om, hvor eller hvornår ydelserne skal leveres. Af punkt 10 i kontrakterne fremgår, at underleverandørerne forpligter sig til at aflevere dokumentation for indberetning og betaling af moms, A-skat og lønsedler for medarbejderne.

Det fremgår ikke af fakturaerne fra underleverandørerne, hvor de pågældende ydelser er udført. Der er ikke fremfremlagt time- eller arbejdssedler.

I forlængelse af kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 11. juni 2019 har klageren fremlagt materiale, hvor oversigt over modtagne beløb fra G2 A/S er sammenholdt med fakturaerne fra de respektive underleverandører. Det fremgår ikke af oversigterne fra G2 A/S, hvilke chauffører der har foretaget de leverede ydelser, eller hvor ydelserne er leveret henne.

Klageren har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt kontoudtog fra F1-bank for perioden 1. juli 2012 - 31. marts 2014. Det fremgår af kontoudtogene, at der er sket overførsler fra virksomhedens konto svarende til nogle af beløbene i de angivne underleverandørfakturaer.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt ansat manglende indeholdelse og hæftelse af klagerens AM-bidrag til 58.515 kr. og A-skat til 370.109 kr. for perioden 1. juli 2012 - 31. marts 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"Afgørelse: Vi har ændret selskabets moms, A-skat og Am-bidrag

SKAT har bedt om at se H1regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, A-skat og AM-bidrag, H1har angivet for perioden 01.07.2012 - 31.12.2013.

Resultatet er, at H1 skal betale 207.617 kr. mere i moms, og at H1skal betale 428.624 kr. mere i A-skat og AM-bidrag.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabets materialet igen.

(…)

1.1. De faktiske forhold

SKAT har konstateret, at H1 modtager betalinger fra G1 A/S i Y1-by iflg. modtagne bankkontoudtog (CVR-nr. ….18). G1 A/S udfører kurerkørsel med levering af bl.a. ekspres pakker og dokumenter herunder også skånsom håndtering af pakker.

G1 A/S betaler månedligt og på kontoudtogene er der ved hver betaling referencer til beløb og numre, der må anses at være fakturanumre. På det foreliggende grundlag betragtes det som momspålagt omsætning.

Ved sammenholdelse af salgsmoms der er angivet af H1med salgsmoms der kan beregnes på baggrund af konto udtogene, fremgår det at den angivne salgsmoms er større end den beregnede (bilag 1), hvilket antages at vedrøre anden omsætning udover den der fremgår på bankkontoudtogene som SKAT har modtaget. Det styrker dog også SKATs vurdering af at de indbetalinger der modtages på kontoen må være momspålagt omsætning.

I hele kontrolperioden er der en omsætning på 3.148.199 kr. (bilag 2) der fordeles pr. kvartal med et gennemsnitligt beløb på ca.450.000, i en størrelsesorden på mlm. ca. 430.000 - 470.000 kr.

Heraf betaler H1 bl.a. følgende poster der vurderes for driftsrelateret til virksomheden:

(…)

1.2. Virksomhedens bemærkninger

H1 indehaver SA ringede 15. juli 2014. SA var ikke enig i forslaget. SA oplyste han ville sende regnskabsmateriale der viser hvordan momsopgørelserne skal være.

SA oplyste i øvrigt, at brevet skulle have været sendt til Y2-adresse, Y3-by , som er indehavers private adresse. SA blev i den forbindelse anmodet om at ændre virksomhedens adresse på www.virk.dk.

Regnskabsmaterialet er modtaget 22. juli 2014. Regnskabsmaterialet består af et ringbind med salgsfakturaer og købsfakturaer samt et edb-regnskab og bank kontoudtog. Der er ikke supplerende dokumentation vedlagt i ringbindet som dokumenterer købsfakturaerne og herunder om der er leveret en egentlig og reel ydelse.

Det fremgår af edb-regnskab, at de beløb vedrørende underleverandører SKAT har antaget er fratrukket rent faktisk indgår i bogholderiets konti vedrørende købsmoms og derfor fratrukket på momsangivelserne indsendt til SKAT.

SA vedlægger dokumentation for kontant betaling på i alt 113.299 kr.

SKAT har i et forslag til ændring af moms, A-skat og Am-bidrag dateret 3. juli 2014, nægtet fradrag for købsmoms på ovenstående to beløb.

Der er modtaget fakturaer fra H1 der viser, at 86.394 kr. er faktura fra G16 ApS, som er betalt ved at banken har hævet kontant og overført beløbet til G16 ApS.

Det samme er tilfældet med beløbet på 26.905 kr. som er 26.875 kr. overført til G15 ApS, hertil kommer 30 kr. i tilsvarende gebyr til banken for at håndtere overførslen på samme som ovenfor.

Under sagens omstændigheder og at der i SKATs forslag er godkendt fradrag til de to leverandører for andre betalinger godkendes momsfradrag for ovenstående 2 betalinger.

SKATs forslag til ændring af momstilsvar sendt 3. juli 2014 nedsættes derfor til følgende:

Forslag til ændret momstilsvar, 01-07.12-31.12.13 185.520 kr.

Moms af 86.394 ang. G16 ApS -17.279

Moms af 26.905 ang. G15 ApS -5.381 -22.660 kr.

*) Se bilag 6, i alt 182.872 fratrukket ændring 1. kvartal på 20.000 kr. der indgår i ændring vedrørende 1. kvartal 2014.

**) Se bilag 4 og 6.

For så vidt angår de øvrige forhøjelser vedrørende købsmoms på underleverandører har det indsendte regnskabsmateriale ikke givet anledning til en ændret opfattelse. Der er lagt vægt på den af SKAT oplistede beskrivelse af hver enkelt virksomhed der hæves at have leveret en ydelse (se afsnit 1.1).

Videre lægges vægt på, at der ikke er indsendt supplerende materiale til dokumentation for de foretagne betalinger til underleverandørerne (jfr. beskrivelse af dem i afsnit 1.1) hvorfra H1 har modtaget materiale. Materialet vil i praksis være timesedler, samarbejdsaftaler og evt. relevant korrespondance m.m. der specificerer og redegør nærmere for H1 køb af ydelser hos alle underleverandører, herunder tilfredsstillende dokumentation for de personer der har udført arbejdet samt fordeling af timer på de enkelte personer.

Der er også lagt vægt på, at SKAT bad om ovenstående materiale (timesedler mv.) i SKATs brev af den 19. marts 2014. H1 og indehaver SA pr. telefon for indsendelse af dette materiale. Derfor lægges også vægt på manglende reaktion fra H1

Endelig lægges vægt på, at de modtagne fakturaer på køb hos de anførte leverandører beskrevet i afsnit 1.1 ikke opfylder faktura kravene i momsbekendtgørelsens § 61, og i den forbindelse, at der kan fastslås en skærpet bevisbyrde under de givne omstændigheder i denne sag. SKAT henser i den forbindelse til afgørelsen Østre Landsrets afgørelse anført i SKM 2009.325 (findes på SKATs hjemmeside) samt offentliggjort anonymiseret afgørelse j.nr. 13-0150854 se på www.afgorelsesdatabasen.dk. Fakturaerne er vedlagt som bilag 8.

Spørgsmål om adresseændringer mener SKAT ikke kan tillægges betydning idet posten tidligere er modtaget. Ansvar for korrekt adresse påhviler til enhver tid virksomheden og virksomhedens indehaver.

(…)

2. Arbejdsgivershæftelse for A-skat og Am-bidrag

2.1. De faktiske forhold

Det er SKATs opfattelse, at der på baggrund af de i afsnit 1.1. angivne forhold ikke kan gives fradrag for moms på de udgifter til følgende påstående underleverandører (bilag 3):

(…)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Da der ikke godkendes fradrag for købsmoms af de påståede underleverandører på 914.300 kr. har SKAT heller ikke godkendt, at der er leveret en ydelse fra de påståede underleverandører til H1.

Derfor er det SKATs opfattelse, at der i stedet er tale om at H1 har været arbejdsgiver for den personkreds der har været omfattet af H1betalinger af fakturaer vedrørende det udførte arbejde på i alt 914.300 kr.

Samtidigt henses til at H1 kunde G1 A/S utvivlsomt har fået udført noget kurer-kørsel af H1og i den forbindelse at nogle for SKAT ukendte personer må være aflønnet igen nem de førnævnte 914.300 kr. Disse personer anses således for ansat hos H1og ikke for tilkøbt som underleverandørydelse til H1.

Derfor er det SKATs opfattelse, at der kan opgøres følgende hæftelse for A-skat og Am-bidrag:

Am-bidrag for 1. juli 2012 til og med 31. marts 2014 58.515 kr.

A-skat for 1. juli 2012 til og med 31. marts 2014 370.109 kr.

I alt 428.624 kr.

Se i øvrigt specifikationer i bilag 7.

(…)"

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling fremkommet med følgende supplerende bemærkninger den 9. december 2014:

"(…)

Uanset det i klagen anførte om afregning via antal stop og ikke arbejdstimer er det fortsat SKATs opfattelse, at der mangler supplerende dokumentation til fakturaerne fra underleverandører,

f.eks. i form af e-mail korrespondance. I den forbindelse bemærkes, at SKAT anser det for usandsynligt, at H1 ikke er bekendt med, hvilke chauffører der har kørt for G2 A/S, som netop kunne fremgå af eventuel skriftlig korrespondance i forbindelse med regelmæssig dialog med G2 A/S om arbejdets udførelse, eventuelle mangler og fakturering herfor.

(…)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for indeholdelse og hæftelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for i alt 428.624 kr., hvorfor forhøjelserne skal nedsættes til 0 kr.

"(…)

Som SKAT kan se i de vedhæftet kontrakter, er der tale om afregning via antal stop og ikke antal arbejdstimer. H1 har på ingen måder haft behov for ansættelses dokumentation for de givende underleverandører.

SKAT har via bank kontoudtog kunne se at alle underleverandører er afregnet overførselsmæssigt og ikke kontant, hvilket SKAT flere gange nævner. Problemet er at H1 ikke har været bekendt med loven om at opdele kontomæssigt virksomhed og privat, hvilket H1 er i fuld gang med at rette op på.

Idet at SKAT nægter fradragsretten for de givende underleverandør, har H1 på nu værende tidspunkt sendt arrangements forespørgsel ud til alle de tidligere nævne underleverandører. Arrangements forespørgslerne vil bekræfte at der har været samarbejde med underleverandørerne og at der på ingen måder har været tale om sort arbejde i H1. Hvis underleverandørerne har foretaget ulovlige handlinger, kan H1 ikke være ansvarlig for.

Arrangements forespørgslerne vil efter besvarelse fra underleverandørerne blive videresendt til SKAT. "

Klageren er ved e-mail af 18. august 2018 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

"(…)

Min tilføjelse er

1) Udtalelse fra banken om at der ikke har været kontant hævelse på kontoen skattes sagsfremstilling.

2) Alle leverandørende/ Chaufføren er betalt via bank overførsler, hvilket skat også selv bekræfter. Banken er vedhæftet i Deres sendte brev.

3) Der er kontakter med på underleverandør

4) Afregning sker på baggrund af antal stop og ikke på baggrund af timepris, Hvilket er kendt i branchen. Jeg henviser til G2 A/S

5) Det er meget normalt at man som Chaufføren kan omsætte alt mellem 50.000 kr. og 80.000kr. og i nogen ruter kan man alene omsætte for mere end 100.000kr

6) Alle leverandørerne/ Chaufføren var moms registreret i son tid "jeg undersøgte det via SKAT" og leverandørerne havde også danske kontonummer.

• Som store vognmand har man som regel vognbiler til rådighed til Chaufføren i tilfælde af at de ikke ejer, lejer, eller leaser en vogn. Et eksempel på dette G2 A/S, G17, G18 samt andre kendte virksomheder.

• Det er kendt i vores branche at Chaufføren er ansvarlige for deres ruter. I det at ruterne er stopbaseret og ikke timeprisbaseret. Der er tale om effektivitet. Et eksempel på dette G2 A/S, G17, G18 samt andre.

• Jeg som erhvervsdrivende har indberettet skat, moms og afgifter der har vedrører min virksomhed jf. Loven for år 2012, 2013 og år 2014. Jeg har kontrakter med Chaufføren hvor vi indgår en aftale om at Chaufføren er ansvarlige for at overholde loven og det derfor er Leverandørendes/Chaufførens ansvar at indberette deres forpligtelser.

• Alle leverandør/Chaufføren er faktura baseret og fakturerende er medsendt i skattes sagsfremstilling.

• Jeg blev anmeldt til Politiet. Politiet gav mig medhold i sagen og at jeg ikke var sigtet.

(…)"

Klageren har på kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 11. juni 2019 oplyst, at virksomheden primært har foretaget kurertjenester for G2 A/S, og at han undersøgte CVR-numre og momsregistreringer for de underleverandører han anvendte til kurertjenesterne. De indgåede samarbejdsaftaler blev indgået mellem virksomheden og underleverandørerne, og klageren og underleverandørerne var fælles om at udfærdige aftalevilkårene. Hvad angår de fremlagte fakturaer, vedrører de antal "drops" - altså hvor mange afleveringer af pakker, der er foretaget på ruterne.

Landsskatterettens afgørelse

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. i år 2012, 2013 og 2014 af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i lovbekendtgørelse 200906-12 nr. 471.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato i en sammenholdt sag med journal nr. 14-4610598 nægtet fradrag for købsmoms for udgifter til fremmed arbejde med samlet 191.460 kr. I afgørelsen har retten korrigeret beløbene fra SKATs afgørelse, da SKAT ikke har medtaget alle fakturaernes fulde beløb og ikke medtaget samtlige fakturaer fra ovennævnte underleverandører. Retten har på baggrund heraf opgjort beløbene til brug for beregning af AM-bidrag og A-skat som følgende:

Ved afgørelsen har retten lagt afgørende vægt på, at virksomheden ikke har dokumenteret, at underleverandørerne har udført arbejdet for virksomheden, da de fremlagte fakturaer ikke vurderes at være reelle. Der er herved henset til, at det ikke af fakturaerne fremgår, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet, ligesom der ikke er fremsendt time- eller arbejdssedler for de udstedte fakturaer. Der er endvidere henset til, at SKAT ved deres kontrolundersøgelser ikke har kunnet komme i kontakt med flere af underleverandørerne.

Som en konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i sagen med journal nr. 14-4610598, kan retten tiltræde SKATs vurdering af, at arbejdet må anses for at være udført, idet virksomheden er blevet honoreret for arbejdet af sine kunder. Retten lægger ved afgørelsen til grund, at klageren har anvendt uregistreret arbejdskraft i virksomheden og udbetalt sorte lønninger i den omhandlede periode.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om klagerens indeholdelsespligt, at klageren kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Klageren hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne i 2012, 2013 og i 2014. Der henvises herved til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.

Grundlaget for beregning af AM-bidrag og A-skat har ændret sig som følge af ovennævnte korrektion. Retten har herefter beregnet AM-bidrag og A-skat som følgende:

Landsskatteretten forhøjer på baggrund af ovenstående opkrævningen af Askat og AM-bidrag fra samlet 428.624 kr. til samlet 448.782 kr.

…"

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af SA.

SA har forklaret bandt andet at H1 var et transportfirma som var pakkekurer for G2 A/S. De kørte udelukkende for G2 A/S. Der har været fra 3-5 ansatte. De ansatte var underleverandører. Han fandt underleverandørerne ved, at han henvendte sig til dem, eller også blev de henvist. Alle chauffører mødtes hver dag ude i transportcenteret, og det var også der, han fik kontakt med underleverandørerne. Grunden til, at de brugte mange forskellige var, fordi det var hårdt arbejde, og derfor var der meget udskiftning. Han har fortalt dem, hvad de skulle gøre, men ellers passede de sig selv. Når de havde haft en rute, har man foretaget en vurdering af, hvor mange drops man kunne nå inden for en time. Det var per drops, de blev aflønnet. H1har fået fakturaerne online fra de firmaer der udførte transporterne. H1 betalte fakturaerne over banken.

Sagen er fra 2014, og han har prøvet at finde nogle af underleverandørerne, så de kunne komme og afgive forklaring i sagen. Det er imidlertid ikke lykkedes, idet de fleste ikke længere er i branchen. Han har prøvet at slå dem op på Krak.

Han kendte ikke underleverandørerne særlig godt.

Foreholdt ekstrakten side 301 er arbejdet i de fakturaer, der er fremlagt, udført af underleverandørerne. I fakturaerne står der ikke noget om ruten. Han kan ikke huske hvilke ruter, de har kørt, men han fik en opgørelse fra G2 A/S, der viste, hvilke ture der var kørt. Her kunne han kontrollere underleverandørernes fakturaer. Han var af den opfattelse at underleverandørerne eksisterede og havde CVR numre samt danske kontonumre. Han tjekkede, at de var momsregistreret. Han ved ikke noget om, at de ikke afregnede moms. Så havde han ikke anvendt dem.

Han kan ikke huske, hvem kontaktpersonen var ved G8 eller G7. Det er mange år siden.

Vedrørende ekstrakten side 112 er samarbejdsaftalen blevet underskrevet i forbindelse med, at han hyrede dem. Han mødtes med dem på transportcenteret. Han ved ikke, hvem der skrev under for G7. Han kan ikke huske, hvornår aftalen blev indgået, men det må være i september 2014. De fleste af underleverandørerne var i transportcenteret.

Forholdt aftalen med G7 Side 115 ved han ikke, om han har modtaget dokumentation for underleverandørernes betaling af moms, A skat og eventuelle lønsedler, hvis de ikke er fremlagt i sagen.

Forespurgt herom opererede han både med timepris og droppris, men der blev altid omregnet til timer, således at dropprisen blev regnet til, hvor mange drop, der kunne foretages inden for en time.

Vedrørende fakturaen side 301 dækker den de drop, der er foretaget i august måned. Han ved ikke, om der er flere chauffører. Det er underleverandøren, der har udarbejdet fakturaen. Han har noteret, hvilke stop de har foretaget. Han vidste, hvor mange stop, der var på en rute. Han har dokumentationen for G2 A/S.

Skat har fået dokumentationen.

Prisen er aftalt til 240 kr. i timen. i fakturaerne står der ikke nogen enhedspris. Ved G8 var det altid droppris, og det blev omregnet til timer, og de fik 240 kr. i timen

Han havde opgørelserne fra G2 A/S. Han ved ikke, hvem der har foretaget droppene.

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

ANBRINGENDER

Det gøres i første række gældende, at der ikke er grundlag for at nægte H1 fradrag for købsmoms vedrørende selskabets udgifter til fremmed arbejde i afgiftsperioden 1. juli 2012 - 31. marts 2014, ligesom der ikke er grundlag for at anse sagsøger som indeholdelses- eller hæftelsespligtig for hverken A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i samme periode.

Følgelig skal H1s momstilsvar for perioden 1. juli 2012 - 31. marts 2014 nedsættes med kr. 191.460, ligesom sagsøgers ansættelse af A-skat for perioden 1. juli 2012 - 31. marts 2014 skal nedsættes med kr. 387.515, og sagsøgers ansættelse af arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. juli 2012 - 31. marts 2014 skal nedsættes med kr. 61.267.

I anden række gøres det gældende, at Landsskatterettens afgørelser af den 9. januar 2020 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Nedenfor følger en uddybning af ovennævnte anbringender.

1 FRADRAG FOR KØBSMOMS

1.1 Retsgrundlaget

Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører er reguleret i momsloven og momssystemsdirektivet. På momsområdet er der en harmonisering mellem nationallovgivning og EU-lovgivning.

Momsloven er således en harmonisering af momssystemsdirektivet, og EU-Domstolens afgørelser på området kan anvendes direkte i dansk momslovgivning.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Efter reglerne i momsloven skal afgiftspligtige personer svare afgift ved momspligtige leverancer - udgående afgift. Ligeledes kan momspligtige personer fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtige virksomhed - indgående afgift.

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Kravene til dokumentationen for retten til fradrag af købsmoms følger af momsbekendtgørelsen, navnlig § 82, ligesom kravene præciseres i Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.11.1.7. Heraf fremgår følgende:

"Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. Se sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski."

I sag C-438/09 Boguslaw Juliusz Dankowski tager EU-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemsdirektivet, herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke svarer moms.

Sagen vedrører nærmere den afgiftspligtige aftagers ret til fradrag for moms for disse tjenesteydelser.

Af sagens præmis 27 fremgår klart, at det er en overordnet betingelse for fradragsretten at være i besiddelse af en faktura. EU-Domstolen fastslår efterfølgende i sagens præmis 35 og 36, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig fradragsret, med den begrundelse at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sin pligt til at svare moms - dette, endda selvom den afgiftspligtige helt har forsømt at foretage momsregistrering af virksomhed.

Herefter går EU-Domstolen videre til i præmis 38 at tage stilling til fakturakravenes vægtning. I præmis 38 anfører EU-domstolen efterfølgende, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest.

Dette fremgår fx også af afgørelsen i C-368 Pannon Gép Centrum kft. af den 15. juli 2010, hvori EU-domstolen fastslog, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke var blandt de fakturakrav, der vægtede tungest.

Sammenfattende viser EU-dommene i sag C-368 af den 15. juli 2010 og sag C- 438 af den 22. december 2010 dermed, at selvom fakturakravene umiddelbart virker som et beviskrav, så kan fakturakravene - afhængig af omstændigheder - have en underordnet betydning.

Det kan således sandsynliggøres på anden måde, at der er sket levering.

I forhold til fakturaerne fra underleverandørerne til H1 ApS må det derfor undersøges, hvilke fakturakrav, der ikke er opfyldt, samt om det på anden måde kan sandsynliggøres, at der er sket levering af de fakturerede ydelser, eksempelvis ved vidneforklaring af en underleverandør under strafansvar.

Dette er da også bekræftet i retspraksis, jf. eksempelvis Y4-by Byrets dom af den 30. maj 2016 offentliggjort i TfS 2016.589. Her konstaterede retten netop, at det ikke kunne komme sagsøger til skade, at vedkommendes underleverandør havde begået momssvig, idet det kunne sandsynliggøres, at der var modtaget levering af de omhandlende ydelser.

1.2 Den konkrete sag

Det gøres gældende, at H1 opfylder betingelserne for at få fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandørerne G3 ApS og G4 m.fl.

Dette understøttes for det første af, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at underleverandørerne har leveret transportydelserne til H1.

Dette understøttes for det andet af, at G3 ApS og G4s m.fl. manglende momsafregning er uden betydning for bedømmelsen af H1s ret til fradrag for købsmoms.

Underleverandørerne har leveret transportydelserne

De fremlagte fakturaer opfylder ikke fuldt ud kravene i momsbekendtgørelsen, jf. bilag 10. Spørgsmålet er derfor, om H1 kan sandsynliggøre, at G3 ApS og G4 m.fl. har leveret de i sagen omhandlede transportydelser.

Beskyttelseshensynet bag retten til momsfradrag i henhold til de almindelige regler i momslovens §§ 37-39 er at sikre, at der sker levering mod vederlag. Det er tilstrækkeligt for at opnå fradrag for købsmoms for brug af underleverandører, at det er sandsynliggjort, at der er sket levering mod vederlag.

H1 har sandsynliggjort, at G3 ApS og G4 m.fl. har leveret transportydelserne.

Dette understøttes navnlig af seks ting.

For det første understøttes det af de fremlagte samarbejdskontrakter, jf. bilag 13, bilag 16, bilag 19 og bilag 21.

For det andet understøttes det af, at det er ubestridt, at H1 alene har handlet med firmaer, der var både momsregistreret og registreret i CVRregistreret, jf. hertil også bilag 12, bilag 14, bilag 15, bilag 17, bilag 18 og bilag 20.

For det tredje understøttes det af, at det i nærværende sag er ubestridt, at transporterne faktisk er blevet udført, idet H1 er blevet honoreret herfor at sine kunder, jf. bilag 8 og 9.

For det fjerde understøttes det af, at der er en sammenhæng mellem selskabets indtægter fra G2 A/S og de udgifter, H1 havde til underleverandører i forbindelse med udførelse af opgaver for G2 A/S, jf. bilag 810.

For det femte understøttes det af, at det er ubestridt, at H1 har betalt underleverandørerne, idet dette er sket via bankoverførsler, jf. bilag 9. Der er således utvivlsomt foretaget en betaling til underleverandørerne.

På baggrund af ovenstående er det således sagsøgers opfattelse, at SA forklaring også bliver understøttet af objektivt konstaterbar dokumentation. Således er det konkret sandsynliggjort, at underleverandørerne har leveret transportydelserne, jf. TfS 2016.589.

Underleverandørernes manglende momsafregning er uden betydning

Det gøres gældende, at underleverandørernes manglende afregning af moms ikke skal komme H1 til skade.

Dette er allerede tilfældet fordi det ikke er dokumenteret i sagen, at underleverandørerne ikke har afregnet deres moms.

Selv hvis underleverandørerne ikke har afregnet deres moms - hvilket er udokumenteret - har H1 været uvidende om deres momssvindel. I denne situation vil det da heller ikke influere på H1s krav på moms, idet staten blot bør søge sit krav på betaling af momsen dækket ved underleverandørerne, jf. illustrativt EF-Domstolens sag C438/09.

Det fremgår klart af denne dom, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig personfradrag for moms, med den begrundelse at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sine pligter i henhold til regler om momsregistrering af virksomhed.

H1 har som aftager af tjenesteydelsen både været momsregistreret og afregnet moms. Følgelig er der ikke grundlag for at nægte fradrag for købsmoms for H1, med den begrundelse at G3 ApS og G4 m.fl. efterfølgende har forsømt at afregne moms - dette gælder særligt, når Skattestyrelsen netop har mulighed for at rette kravet mod underleverandørerne.

Sammenfattende gøres det gældende, at det er sandsynliggjort, at der er sket levering mod vederlag, idet der foreligger dokumentation for, at G3 ApS og G4 m.fl. har leveret transportydelser for H1 samt modtaget betaling herfor. Det gøres endvidere gældende, at underleverandørernes manglende afregning af moms ikke har betydning for H1s ret til fradrag for købsmoms.

2 A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG

2.1 Retsgrundlaget

2.1.1 Nærmere om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og Askat

I det følgende vil det blive behandlet, under hvilke betingelser en arbejdsgiver er indeholdelsespligtig af henholdsvis arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.

... ...

I medfør af § 1 i lov om arbejdsmarkedsbidrag opkræves skattepligtige personer til Danmark et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af beregningsgrundlaget herfor uden fradrag.

Afgørende for, om en arbejdsgiver er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidrag, er, om der er tale om A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller 2, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

... ...

I medfør af kildeskattelovens § 46 er arbejdsgiveren indeholdelsespligtig af A-skat ved enhver udbetaling af A-indkomst.

Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at A-indkomsten henregnes til enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Hovedkriteriet for, om en indkomst kan kvalificeres som A-indkomst, er, om indkomsten udgør et vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Som altovervejende udgangspunkt er det skattemyndighederne, der skal bevise, at den pågældende skatteyder er indeholdelsespligtig af A-skat ud fra en konkret vurdering af sagens nærmere omstændigheder.

I nærværende sag, hvor der er anvendt underleverandører, er det altså relevant at foretage en afgrænsning af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed over for almindelige lønmodtagere.

... ...

Vurderingen af, om der er tale om personligt arbejde i tjenesteforhold eller en selvstændig erhvervsvirksomhed, skal foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994 til personskatteloven, afsnit 3.1.1.

Det fremgår heraf, at der skal foretages en samlet afvejning af en række momenter. Denne fremgangsmåde bekræftes i Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.2.1, hvor det ligeledes anføres, at det er en konkret samlet vurdering af en række konkrete kriterier, herunder bl.a. økonomisk risiko, ledelse og tilrettelæggelse af arbejdet mv.

2.1.2 Vedrørende hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Som udgangspunkt er det lønmodtageren, der hæfter for ikke-indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, hvilket medfører, at ikke-indeholdte beløb som hovedregel opkræves hos lønmodtageren.

Kravet kan dog også rettes mod den indeholdelsespligtige i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 69, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov."

Det fremgår således eksplicit af kildeskattelovens § 69, stk. 1, at der alene kan rettes et krav mod den indeholdelsespligtige, såfremt denne har udvist forsømmelse i forbindelse med manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

I praksis er det skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt, førend den indeholdelsespligtige kan pålægges at betale den ikke indeholdte A-skat mv. Det er derfor op til skatteforvaltningen at godtgøre, at selskabet har handlet forsømmeligt ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i vederlagene til underleverandørerne.

Ved vurderingen af hvorvidt den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt, er det af betydning, hvorvidt udbetalingerne med rimelig klarhed er omfattet af kildeskattelovens § 43, jf. bl.a. Højesterets dom af den 26. august 1977 refereret i UfR.1977.844HR. og Østre Landsrets dom af den 11. september 2002 offentliggjort i TfS 2002.844.

2.2 Den konkrete sag

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at anse sagsøger som indeholdelses- eller hæftelsespligtig i relation til hverken A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag.

2.2.1 Nærmere om indeholdelsespligten

At H1 ikke skal pålægges indeholdelsespligt, understøttes navnlig af fire ting.

For det første er der aldrig foretaget en vurdering af, om den betaling, underleverandørerne har modtaget, var et vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

For det andet er alle aftalerne indgået med uafhængige firmaer med CVR-numre, hvilket klart indikerer, at der er tale om selvstændige virksomheder.

For det tredje indikerer intet, at det arbejde, der er udført af de enkelte underleverandører, er udført for H1s regning og risiko, idet underleverandørerne har haft ansatte og selv har afholdt omkostninger til lønninger mv.

For det fjerde foreligger der ikke holdepunkter for at anse H1 for at have egentlige instruktionsbeføjelser over for underleverandørerne, hvilket er en afgørende forudsætning for at statuere indeholdelsespligt. Sammenfattende er der altså ikke i nærværende sag omstændigheder, som giver grundlag for at pålægge indeholdelsespligt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, ligesom bevisbyrden herfor ikke er løftet.

2.2.2 Nærmere om hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Såfremt Retten på trods af det under pkt. 2.2.1 anførte finder, at der i nærværende sag foreligger tilstrækkeligt grundlag til at anse H1 for at være arbejdsgiver i relation til underleverandørerne, gøres det gældende, at selskabet ikke hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet der ikke er udvist forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Dette understøttes navnlig af tre ting.

For det første har der på intet tidspunkt foreligget en sådan "rimelig klarhed" i nærværende sag for H1 om, at der rettelig var tale om en lønmodtagersituation i forhold til samarbejdet med underleverandørerne.

For det andet er Skatteministeriet ikke fremkommet med oplysninger, iagttagelser el.lign., som objektivt understøtter Skatteministeriets opfattelse af, at virksomheden har udbetalt sorte lønninger til medarbejdere via underleverandørerne.

For det tredje er der ikke foretaget en selvstændig vurdering af, om indkomsten udgør et vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

3 HJEMVISNING

Det gøres til støtte for den subsidiære påstand gældende, at Landsskatterettens afgørelser af den 9. januar 2020 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Afgørelserne er således behæftet med sådanne fejl, at det bør overlades til Skattestyrelsen at foretage de nødvendige, fyldestgørende undersøgelser af sagen med henblik på at gennemføre en konsistent og korrekt fordeling af beskatningen og momstilsvaret mellem underleverandørerne og H1.

Dette understøttes navnlig af to ting.

Dette understøttes for det første af, at der under førelsen af sagen er fremkommet nye oplysninger af betydning for momsansættelsen i relation til G16 ApS, jf. pkt. 3.7. Det er således ubestridt, at sagen indeholder nye oplysninger af betydning for H1s moms- og skatteansættelse.

Dette understøttes for det andet af, at afgørelserne beror på en række udokumenterede oplysninger om underleverandørerne G3 ApS og G4s m.fl. manglende moms- og skatteafregning, som er uden betydning for bedømmelsen af H1s ret til fradrag for købsmoms og indeholdelsespligt.

Skatteankestyrelsen skal derfor hjemvise sagen, således at Skattestyrelsen får mulighed for at foretage en behørig oplysning af sagen.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

3. ANBRINGENDER

3.1 Vedrørende forhøjelsen af momstilsvaret

Sagsøgeren opfylder ikke betingelserne for fradrag af købsmoms for 191.460 kr. i perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014, og det bestrides, at momslovens § 37 alene opstiller en betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage moms, er registreret.

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheden, for at kunne fradrage moms, udover at være registreret, skal have købt varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed, og der skal være sket levering af og betaling for reelt leverede ydelser til virksomheden.

For at kunne udøve fradragsretten skal virksomheden blandt andet kunne fremlægge forskriftsmæssige fakturaer til dokumentation af den indgående afgift, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 61 (nu § 58).

Såfremt den fremlagte dokumentation, herunder de fremlagte fakturaer, tyder på unormale forhold, eksempelvis fordi dokumentationen ikke er forskriftsmæssig, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 61, medfører det skærpede krav til virksomhedens bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. eksempelvis SKM2009.325.ØLR.

Der foreligger en omfangsrig retspraksis, hvor domstolene har tiltrådt SKATs vurdering af, at der har foreligget unormale forhold, som medfører skærpede krav til skatteyderens bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold, jf. eksempelvis SKM2016.27.ØLR, SKM2017.117.ØLR, SKM2017.461.ØLR, SKM2017.210.BR og SKM2016.9.BR.

Den anførte retspraksis vedrører lignende faktiske forhold som de i denne sag foreliggende. Skattemyndighederne har i alle dommene fået medhold i, at myndighedernes skønsmæssige afgørelser af skatte- og momstilsvar har været berettigede, da skatteyderen ikke har kunnet løfte den skærpede bevisbyrde ved fornøden dokumentation for, at der var realitet bag de angivne underleverandørers ydelser. Det blev således ikke fundet bevist, at påståede underleverandørydelser var blevet leveret eller betalt.

Sagsøgeren har ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at der faktisk er sket levering af og betaling for reelt leverede ydelser til virksomheden.

Til det af sagsøgeren i replikken, side 17, 4. og 5. afsnit, anførte, bemærkes, at SKAT ikke har nægtet sagsøgeren fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person ikke har afregnet moms. Derimod har Skattestyrelsen nægtet fradrag for købsmoms, da styrelsen ikke fandt, at sagsøgeren havde godtgjort, at betingelserne for købsmoms er opfyldt, idet der ikke var dokumentation for de omhandlede købsfakturaers realitet, jf. bilag A, side 8, 5. sidste afsnit.

Det overordnede tema i sagen er, om det arbejde - som ubestridt er blevet udført - er blevet udført af sagsøgerens eget personale, eller om sagsøgeren har anvendt fremmede underleverandører til at udføre arbejdet. I denne vurdering indgår oplysningerne om de hævdede underleverandører som et af flere elementer i bedømmelsen, fordi oplysningerne kan understøtte, at sagsøgeren ikke antog underleverandører til at udføre arbejdet, eksempelvis hvis SKAT - som i den foreliggende sag - har konstateret, at ingen af virksomhederne med undtagelse af G8 har afregnet moms over for skattemyndighederne, jf. f.eks. SKM2017.461.ØLR.

Sagsøgeren anfører i replikken, side 18, 2. afsnit, at Landsskatteretten i sin afgørelse lagde vægt på, at stedet for arbejdets udførelse ikke er angivet.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at:

"Retten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke indeholder oplysninger om, hvilke konkrete ydelser der er leveret, eller hvilke chauffører der har leveret de respektive ydelser. Der er endvidere henset til, at de af virksomheden fremlagte samarbejdskontrakter, indgået mellem virksomheden og hhv. G3 ApS, G5 ApS, MS og TI, ikke nærmere beskriver omfanget af ydelserne eller leveringsstedet herfor."

Landsskatteretten har således lagt vægt på, at de omhandlede fakturaer ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 61, stk. 1, nr. 5, og ikke indeholder angivelse af tidspunkterne for ydelsernes levering, jf. nr. 6. Det forhold, at stedet for arbejdets udførelse ikke er angivet, indgår alene som et af flere elementer i Landsskatterettens bedømmelse og spiller ingen afgørende rolle, jf. formuleringen "endvidere". Afgørende er derimod, at fakturaerne ikke indholdsmæssigt lever op til de krav, der fremgår af den dagældende momsbekendtgørelse § 61, stk. 1, nr. 5 og 6.

Desuden bestrides det, at det forhold, at H1 har foretaget betalinger til de hævdede underleverandører ved bankoverførsler, og at der eventuelt måtte være overensstemmelse mellem fakturaerne og bankoverførslerne, dokumenterer, at underleverandørerne har udført arbejde for virksomheden, jf. modsat replikken, side 19, 1. og 2. afsnit.

Det forhold, at der er sket betaling af nogle af fakturaerne, dokumenterer ikke, at der er sket levering og betaling for reelt leverede ydelser til virksomhed.

Af de i sagen omhandlede fakturaer (bilag H) fremgår det generelt ikke, hvem der har udført arbejdet, hvor arbejdet er udført, hvornår arbejdet er udført, eller hvor mange timers arbejde, der er udført. Hertil kommer, at sagsøgeren ikke har fremlagt de underliggende timesedler til fakturaerne.

De fremlagte fakturaer lever således ikke indholdsmæssigt op til de krav, der fremgår af den dagældende momsbekendtgørelse § 61, stk. 1, fordi omfanget og arten af de leverede ydelser, jf. nr. 5, og tidspunkterne for ydelsernes levering, jf. nr. 6, ikke angives.

Hvad angår forholdene omkring sagsøgerens oplyste underleverandører, er der ingen dokumentation for, at disse har været i stand til at kunne levere de pågældende ydelser.

Ingen af de hævdede underleverandører havde således ansatte i den periode, hvor de ifølge sagsøgeren skulle have leveret ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer.

Hertil kommer, at der ingen sammenhæng er mellem de fakturerede ydelser og underleverandørernes registrerede formål og branchekoder. Det fakturerede arbejde indebærer generelt kurerkørsel, hvorimod de påståede underleverandører er registreret med branchekoderne "Detailhandel med telekommunikationsudstyr", " Kombinerede serviceydelser", "Andre forlystelser og fritidsaktiviteter", "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse", "Kombinerede serviceydelser" og "Event catering".

Med undtagelse af G8 var ingen af de omhandlede virksomheder registeret med branchekode (532000) for "Andre post- og kurertjenester" inden for den omhandlede periode.

SKAT har desuden som nævnt konstateret en række usædvanlige forhold ved de påståede underleverandører.

Der henvises ovenfor bl.a. til, at de påståede underleverandører ikke har angivet A-skat eller moms, at virksomhedernes bankkonti bærer præg af usædvanlige betalingsstrømme, og at de ikke har nogen udgifter af almindelig driftskarakter. Der henvises bl.a. til, at G7 og G5 ApS betalte for køb af telekort samtidig med, at de modtog betaling for henholdsvis mandskab, kørsel og rengøring, at G6 ApS sendte betalinger ud af landet uden at viderefakturere det, og at indbetalinger på G8 s bankkonto ofte blev efterfulgt af store udbetalinger af kontanter.

Sagsøgeren er henset til de usædvanlige omstændigheder/unormale forhold underlagt en skærpet bevisbyrde, når virksomheden over for skattemyndighederne skal dokumentere, at der er realitet bag fakturaerne og dermed underleverandørforholdet, jf. f.eks. SKM2009.325.ØLR. Uden fornøden dokumentation for realiteten bag fakturaerne er virksomheden ikke berettiget til momsmæssigt fradrag efter momslovens §37, stk. 1.

Den af sagsøgeren fremlagte dokumentation dokumenterer ikke, at de påståede underleverandører har udført arbejde for sagsøgeren. Sagsøgeren har hverken fremlagt timesedler, korrespondance med virksomhederne eller nærmere oplysninger om stedet for arbejdets udførelse eller om de udførende medarbejdere, selvom fakturaerne er på betydelige beløb.

Det forhold, at de hævdede underleverandører ikke havde ansatte i den omhandlede periode, og at virksomhederne med undtagelse af G8 ikke har været registreret med aktivitet inden for kurerbranchen på tidspunktet for arbejdets udførelse, indikerer tværtimod, at disse ikke har udført det udførte arbejde.

Sagsøgeren har dermed ikke løftet sin skærpede bevisbyrde.

3.2 Vedrørende sagsøgerens hæftelse for indeholdelsespligtig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Sagsøgeren hæfter for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2013 og 2014 af løn til personer, som ifølge skattemyndighederne reelt har udført kurerarbejde som ansatte i sagsøgerens virksomhed, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. stk. 2, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Det udførte arbejde for sagsøgerens kunde er enten udført af sagsøgerens egne ansatte eller af anvendte underleverandører.

Sagsøgeren har - som anført ovenfor under afsnit 3.1 - ikke godtgjort, at fakturaerne fra de hævdede underleverandører dækker over reelle leverancer af ydelser, og at sagsøgeren dermed har haft underleverandører til at udføre det arbejde, som er en forudsætning for virksomhedens kørselsydelser til sin kunde. Det må på den baggrund lægges til grund, at sagsøgeren har haft yderligere ansatte end det oplyste til at udføre arbejdet.

Det må lægges til grund, at sagsøgeren har foretaget ikke-angivne lønudbetalinger, som virksomheden har været forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragsloven.

Sagsøgeren har ikke angivet A-indkomst for disse ansatte til skattemyndighederne, og skattemyndighederne har derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af A-indkomsten for sagsøgerens ansatte med henblik på at opgøre den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, som sagsøgeren skulle have indeholdt efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 2, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten har som nævnt skønsmæssigt opgjort sagsøgerens indeholdelsespligtige lønudgifter på baggrund af beløbene i de fremlagte fakturaer, hvilket førte til en forhøjelse af den indeholdelsespligtige Askat med 387.515 kr. og af arbejdsmarkedsbidrag med kr. 61.267 kr., i alt 448.782 kr.

Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1, kan alene tilsidesættes, hvis sagsøgeren godtgør, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2.H og UfR 2011.1458 H.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at Landsskatterettens skønsmæssige ansættelse er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

I medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. stk. 2, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, hæfter sagsøgeren umiddelbart for de af skattemyndighedernes skønsmæssigt fastsatte beløb, medmindre sagsøgeren kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelsen af bestemmelserne i kildeskatteloven eller arbejdsmarkedsbidragsloven.

Denne bevisbyrde påhviler sagsøgeren og ikke ministeriet, jf. modsat replikken, side 26, 2. afsnit.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed. Sagsøgeren må derimod have været klar over, at arbejdet blev udført af sagsøgerens egne ansatte, og sagsøgeren har som følge heraf handlet forsømmeligt ved ikke at have indeholdt skat efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, for den løn, der blev udbetalt for dette arbejde, jf. UfR 2008.2243 H og UfR 2012.2337 H.

På den baggrund hæfter sagsøgeren umiddelbart for de af skattemyndighederne skønsmæssigt fastsatte beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. stk. 2, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

4. SKATTEMINISTERIETS BEMÆRKNINGER TIL SAGSØGERENS OPFORDRINGER

Til besvarelse af sagsøgerens opfordring 1 i replikken, side 5, 2. afsnit, bemærkes, at det fastholdes, at bilag I efter ministeriets opfattelse udgør sagsøgerens bakkontoudtog for perioden 1. juli 2012 til 31. december 2012 i form af kontokort for H1.

For fuldstændighedens skyld fremlægges som bilag N bankkontoudtog for sagsøgerens private konto 0001 i F1-bank for perioden 31. marts 2012 til 31. december 2013, og som bilag O bankkontoudtog for sagsøgerens private konto 0002 for perioden 1. maj 2012 til 31. marts 2014.

Til besvarelse af sagsøgerens opfordring 2 i replikken, side 7, 5. afsnit, bemærkes, at Skatteministeriet ikke kan godkende fradrag for den omhandlede betaling til G16 ApS.

Hverken SKAT eller Landsskatteretten har taget stilling til, om sagsøgeren kan få fradrag for den omhandlede betaling, og dette spørgsmål kan således ikke prøves under retssagen, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheden for at kunne fradrage moms, udover at være registreret, skal have købt varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed, og der skal være sket levering og betaling for reelt leverede ydelser til virksomheden.

Det er ligeledes et krav for at kunne udøve fradragsretten for købsmoms, at virksomheden kan fremlægge forskriftsmæssige fakturaer til dokumentation for den indgående moms jf. den dagældende momsbekendtgørelse § 61 (nugældende § 58). De fremlagte fakturaer opfylder ikke kravene, idet de ikke indeholder angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser og de indeholder ikke angivelse af tidspunkter for ydelsernes levering. Da de fremlagte fakturaer ikke opfylder de forskriftmæssige krav til fakturaer, foreligger der unormale forhold. Sagsøger pålægges derfor en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret. Retten finder, at sagsøger ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at der faktisk er sket levering af og betaling for reelt leverede ydelser til virksomheden, og at der er en realitet bag de fremlagte fakturaer.

Det forhold, at H1 har foretaget betaling til de hævdede underleverandører ved bankoverførsler, og at der måtte være overensstemmelse mellem fakturaerne og de overførte beløb, beviser ikke, at underleverandørerne har udført arbejde for virksomheden.

Det fremgår heller ikke af fakturaerne, hvem der har udført arbejdet, hvor arbejdet er udført, hvornår arbejdet er udført eller hvor mange timers arbejde der er udført. Hertil kommer, at sagsøger ikke har kunnet fremlægge underliggende timesedler til fakturaerne.

Sagsøger har heller ikke fremlagt dokumentation for, at de anførte underleverandører har været i stand til at levere de påståede transportydelser. De påståede underleverandører med undtagelse af G8 er således ikke registreret inden for branchen med post og kurertjeneste.

Retten må endvidere lægge det oplyste til grund, om de påståede underleverandører ikke har angivet A-skat eller moms, og at pengestrømmene i selskaberne ikke tyder på, at de har udgifter af almindelig driftskarakter.

På grundlag af det anførte finder retten, at sagsøger ikke har løftet sin bevisbyrde for at arbejdet er udført af underleverandører Skatteministeriets frifindelsespåstand vedrørende forhøjelse af sagsøgers momstilsvar vil derfor blive taget til følge.

Vedrørende sagsøgers hæftelse for indeholdelsespligtig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Som ovenfor anført er det ikke godtgjort, at fakturaerne fra hævdede underleverandører dækker over reelle leverancer af ydelser, og at sagsøgte dermed har haft underleverandører til at udføre de arbejder, som er en forudsætning for virksomhedens kørselsydelser til sine kunder. Retten må derfor lægge til grund, at sagsøger har haft yderligere ansatte end det oplyste til at udføre arbejdet.

Det må derfor også lægges til grund, at sagsøger har haft ikke angivne lønudbetalinger, som sagsøger har været forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragsloven.

Da sagsøger ikke har angivet A-indkomst for disse yderligere ansatte, har skattemyndighederne været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af A- indkomsten for at opgøre den A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som sagsøgeren skulle have indeholdt efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 2, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, jf. § 2stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten har skønsmæssigt opgjort sagsøgers indeholdelsespligtige lønudgifter på baggrund af de fremlagte fakturaer, hvilket har medført en forhøjelse af den indeholdelsespligtige A- skat med 387.515 kr. og af arbejdsmarkedsbidrag med 61.267 kr. i alt 448.782 kr.

Retten finder, at den skønsmæssige ansættelse ikke hviler på et forkert grundlag, og at den ikke er åbenbart urimelig. Retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.

I medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. stk. 2 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 hæfter sagsøger umiddelbart for skattemyndighedernes skønsmæssige fastsatte beløb, medmindre sagsøgeren kan godtgøre at, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelsen af bestemmelserne i kildeskatteloven eller arbejdsmarkedsbidragsloven.

Retten finder, at sagsøger har udvist forsømmelighed. Sagsøger må have været klar over, at arbejdet blev udført af sagsøgers egne ansatte, og at sagsøger som følge heraf har handlet forsømmeligt ved ikke at indeholde skat efter kildeskatteloven for den løn, der blev udbetalt. Sagsøger hæfter derfor umiddelbart for de af skattemyndighederne skønsmæssigt fastsatte beløb jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. stk. 2 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7

Skatteministeriet frifindes derfor i det hele for sagsøgers påstande.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af sagsøgtes advokatudgift med 86.500 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

H1 skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 86.250 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.