Dokumentets metadata

Moms - fradrag - fakturakrav

Sagen drejede sig om, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde nægtet appellanten, der drev rengøringsvirksomhed, fradrag for indgående moms på fakturaer udstedt af underleverandører af rengøringsydelser.Appellanten fik ikke medhold i, at skatteyderen var berettiget til fradrag efter momslovens § 37 for de omhandlede fakturaer.Ved sin afgørelse lagde landsretten vægt på, at fakturaerne ikke opfyldte betingelserne i momsbekendtgørelsens daværende § 40, stk. 5 og 6, idet der ikke på fakturaerne var angivet oplysninger om antal timer, dato eller sted for levering.Videre fandt landsretten ikke, at appellanten havde løftet bevisbyrden for, at der var sket levering og betaling for ydelserne. Landsretten lagde herved vægt på, at der hverken i de indgåede kontrakter mellem skatteyderen og underleverandørerne, eller i fakturaerne, var en nærmere beskrivelse af omfanget af ydelserne eller leveringsstedet, ligesom appellanten ikke havde fremlagt arbejdssedler eller andet materiale til støtte for, at arbejdet var udført. De af appellanten for landsretten fremlagte excel-ark, der angav en række kundenavne, datoer og priser, var uden betydning for sagens afgørelse.Landsretten stadfæstede herefter Byrettens dom af 3. april 2014 (SKM2014.544.BR), hvorved Skatteministeriet blev frifundet.

Parter

H1 v/A
(advokat Maria Hygum)

mod

Skatteministeriet
(advokat David Auken v/ advokatfuldmægtig Bo Ruby Nilsson)

Afsagt af landsretsdommerne

Inge Neergaard Jessen, Kåre Mønsted og Gerd Sinding

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 3. april 2014 (SKM2014.544.BR ) er anket af H1 v/A med påstand om, at den indgående afgift for H1 for perioden 1. januar 2008 til 30. september 2009 skal nedsættes med 436.250 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt syv excel-regneark vedrørende samme måneder som de i sagen omhandlede syv fakturaer. Af excel-regnearkene fremgår en række kundenavne, datoer og priser, der samlet modsvarer de af de to omhandlede underleverandører for de pågældende måneder fakturerede beløb.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A, der har forklaret blandt andet, at det var i 2001, at han startede sit eget rengøringsfirma. Han har bortset fra denne sag ikke haft problemer med myndighederne, og det er kun i denne sag, at myndighederne har foretaget kontrol. Hans firma har et rigtig godt ry, og han har haft sine kunder i mange år. Excel-regnearkene er først blevet fremlagt for landsretten, fordi de lå på hans gamle computer, som han først genfandt under sagen for landsretten, fordi hans daværende advokat sagde, at der var behov for yderligere dokumentation, og fordi materialet ikke tidligere havde været efterspurgt. Han har udarbejdet excel-regnearkene i takt med, at de omhandlede arbejder blev udført. Det er den eneste mulige måde. Han har i excel-regnearket angivet kunde, dato og underleverandørens pris i forhold til den pågældende kunde. Prisen er naturligvis afhængig af omfanget af det udførte arbejde. Beløbene er baseret på H1s kontrakter med de omhandlede kunder. Midlerne til den kontante betaling af de omhandlede syv fakturaer er fremkommet ved løbende kontanthævninger også i perioden forud for den 21. marts 2006. Det var de omhandlede to underleverandører, der krævede kontant betaling. Hvis han ikke havde betalt kontant, ville underleverandørerne ikke have udført yderligere arbejde, og han ville have mistet sine kunder. Han har en boks i banken, hvor han opbevarer sine kontanter. De kontante betalinger til de to underleverandører skete praktisk på den måde, at han fik fakturaen af underleverandøren, hvorefter han ad flere gange i perioden frem til den næste faktura betalte flere mindre kontante beløb til underleverandøren. Han havde talt med sin revisor om at betale kontant, og revisoren sagde, at det var i orden at betale kontant. Han betaler som følge af denne sag ikke længere sine underleverandører kontant.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. A har dog ikke for landsretten gjort gældende, at SKATs afgørelse dateret 9. marts 2011 og Landsskatterettens kendelse dateret 26. september 2011 er disproportionale og fællesskabsstridige.

Spørgsmålet om sagsomkostninger har ikke været procederet for landsretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at de omhandlede fakturaer ikke opfylder kravene hertil i momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 5 og 6, og at H1 ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af eller betaling for de omhandlede ydelser. De for landsretten fremlagte excel-regneark kan ikke føre til en anden vurdering.

Betingelserne for fradragsret efter momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, er herefter ikke opfyldt.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

H1 v/A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 v/A inden 14 dage betale 50.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.