Dokumentets metadata

Fremmed arbejdskraft – fradrag for købsmoms – fakturaers realitet – bevisbyrde

Sagen drejede sig om en virksomhed, der udførte rengøringsydelser for en række kunder. Det var ubestridt, at virksomheden havde udført arbejde for sine kunder, men skattemyndighederne havde nægtet fradrag for købsmoms for en række fakturaer, der var udstedt af selskaber, som virksomheden gjorde gældende, alle havde fungeret som underleverandører for virksomheden.

Virksomheden gjorde under sagen gældende, at det var dokumenteret, at det udførte arbejde var udført af de hævdede underleverandører, og at der var sket betaling.

Landsretten lagde som ubestridt til grund, at fakturaerne ikke opfyldte momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der bl.a. ikke i fakturaerne var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art samt tidspunkt og sted for levering.

Landsretten tiltrådte herefter, at virksomheden ikke havde løftet sin bevisbyrde og lagde bl.a. vægt på, at ingen af de angivne underleverandører havde angivet moms af ydelser leveret til virksomheden, at ingen af underleverandørerne havde bogført ydelser leveret til virksomheden, og at der ikke var fremlagt arbejdssedler eller ført andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. De specifikationer som virksomheden havde udarbejdet til brug for skattesagen kunne ikke føre til en anden vurdering.

Byrettens dom (SKM2017.40.BR) blev herefter stadfæstet.

Parter

H1 v/A

(v/Adv. Khuram Riaz Ahmed)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager v/adv.fm. Malthe Gade Jeppesen)

Afsagt af landsdommerne

Annette Dam Ryt-Hansen, Niels Fenger og Jacob Thaarup (kst.))

Byrettens dom af 10. oktober 2016 (BS 46D-3784/2015) er anket af H1 v/A med påstand om, at indstævnte tilpligtes at anerkende, at SKATs forhøjelse af appellantens momstilsvar for perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2013 skal nedsættes fra 2.285.281 kr. til 143.035,81 kr., subsidiært at indstævntes tilpligtes at anerkende, at der sker hjemvisning til fornyet behandling af appellantens momstilsvar for perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2013.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A, der har forklaret bl.a., at han kontrollerede, at antallet af timer var korrekt angivet på underleverandørernes fakturaer, men at han ikke lagde mærke til numrene på fakturaerne. Heller ikke hans bogholder var opmærksom herpå. Han stod selv for nogle af bankoverførslerne, mens andre blev foretaget af hans bogholder. Når der ud for betalingerne til G5 står G3, må det være en menneskelig fejl, som hverken han eller hans revisor opdagede.

G1 krævede at få kontante betalinger. Han fandt ikke et sådant krav overraskende, da kontantbetalinger var normale i branchen på daværende tidspunkt, hvor han selv lønnede sine egne ansatte delvist ved kontante betalinger.

I tilknytning til indgåelse af samarbejdsaftalerne med underleverandørerne aftalte de, hvilke arbejdspladser underleverandørerne skulle sende deres medarbejdere ud til. Arbejdsstederne blev ikke anført i samarbejdsaftalerne, men blev enten meddelt mundtligt eller anført skriftligt andet sted. De specifikationer over de leverede ydelser, som han har fremlagt, er udarbejdet på grundlag af timesedler, som han har smidt ud. Han modtog normalt timesedlerne til godkendelse, før han fik fakturaerne. Specifikationerne er udarbejdet, inden han fik fakturaerne. På forespørgsel om, hvordan dette er muligt, når specifikationerne henviser til fakturaerne, forklarer han, at de da må være udarbejdet til brug for denne sag.

Han mener fortsat, at han havde skriftlige samarbejdsaftaler med G1 og G6, og at han har sendt disse aftaler til SKAT. Efter sagens behandling i byretten har han på ny søgt at få fat i sine underleverandører. Imidlertid er lederen af G1 taget tilbage til Indien, og de øvrige underleverandører har ikke ville afgive forklaring for landsretten. Han har været i god tro, men er blevet fanget i en rådden branche. Han har også underleverandører i dag, men lægger i dag vægt på, at alt foregår "efter loven".

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed, idet H1 uddybende har gjort gældende, at de usædvanlige forhold, som SKAT har påvist, først og fremmest angår underleverandørerne, og at det ikke bør komme H1 til skade, at underleverandørerne ikke har opfyldt deres forpligtelser i forhold til momslovgivningen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms kan momsregistrerede virksomheder efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, fradrage moms for virksomhedens indkøb

m.v. af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, som udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, og som ikke er fritaget for moms.

Momsregistrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående moms kunne fremlægge fakturaer, jf. den dagældende momsbekendtgørelsens § 58 (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgiftsloven med senere ændringer). En faktura skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bekendtgørelsens § 40, herunder have fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og oplysninger, som identificerer fakturaen, omfanget og arten af de leverede ydelser, samt den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, jf. bekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 2, 5 og 6.

Det lægges som ubestridt til grund, at de fremlagte fakturaer ikke opfylder disse krav, idet der for nogle fakturaers vedkommende ikke er tale om fortløbende nummerering, og idet der generelt ikke er foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art samt tidspunkt og sted for levering.

Landsretten tiltræder, at H1 ikke har løftet bevisbyrden efter momslovens § 37 for, at der på trods heraf er sket levering af eller betaling for de ydelser, som fakturaerne relaterer sig til. Landsretten har herved lagt vægt på, at ingen af de angivne underleverandører har svaret moms af ydelser leveret til H1, og at ingen af underleverandørerne, hvorfra det har været muligt at fremskaffe oplysninger om bogholderi, har bogført levering af rengøringsydelser til H1. Der er endvidere lagt vægt på, at de fremlagte samarbejdsaftaler ikke indeholder en nærmere beskrivelse af ydelserne, og at der ikke er fremlagt arbejdssedler eller ført andet bevis for, at arbejderne er udført. De af H1 til brug for skattesagen udarbejdede bilag til fakturaerne kan ikke føre til en anden vurdering.

Der er vedrørende fakturaerne fra G2 endvidere lagt vægt på, at det efter bevisførelsen ikke er godtgjort, at H1 har foretaget indbetalinger på den bankkonto, der er anført på fakturaerne, og at H1 heller ikke på anden måde har godtgjort at have betalt for leverede ydelser fra G2.

For selskabet G6 har landsretten endvidere lagt vægt på, at det efter det oplyste ikke har været muligt for SKAT forud for selskabets konkurs at finde selskabet på de af dette angivne adresser, og at der ikke er fremlagt en skriftlig samarbejdsaftale med H1.

Tilsvarende har SKAT ikke forud for selskabets konkurs kunnet finde aktive selskaber på den af G5 angivne adresse. De betalinger, som H1 for landsretten gør gældende er foretaget til G5, er i det fremlagte kontoudtog angivet som betalinger til G3. Der er desuden på de af H1 udarbejdede bilag til fakturaerne anvendt en anden timelønssats end den, der fremgår af samarbejdsaftalen mellem H1 og G5, idet landsretten ikke har fundet det bevist, at den håndskrevne påtegning om en anden timelønssats er udtryk for et ændret vilkår aftalt mellem parterne.

Vedrørende fakturaerne fra G3 har landsretten endvidere lagt vægt på, at der efter det oplyste i Erhvervsstyrelsen ikke er registeret et selskab under dette selskabsnavn. Det på fakturaerne anførte CVR nr. tilhører selskabet G7, som H1 har indgået en skriftlig samarbejdsaftale med. Denne samarbejdsaftale fastsætter en anden timelønssats end den, der fremgår af de af H1 udarbejdede bilag til fakturaerne fra G3.

Den samme uoverensstemmelse mellem den aftalte og den fakturerede timelønssats gør sig også gældende for fakturaerne fra G8 / G4. Herudover er de betalinger, som H1 gør gældende er foretaget til G8 / G4, i det fremlagte kontoudtog angivet som betalinger til G3.

Landsretten har vedrørende G1 endvidere lagt vægt på, at der ikke er fremlagt en skriftlig samarbejdsaftale på trods af, at H1 har angivet at have betalt mere end 5 mio. kr. til virksomheden. Efter en samlet vurdering findes det herefter ikke bevist, at de overførte beløb til G1 udgjorde betaling for leverede rengøringsydelser.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

H1 v/A skal betale sagsomkostninger for landsretten med i alt 100.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til dens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 v/A betale 100.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter renteloven § 8 a.

SKM2017.40.BR