Dokumentets metadata

Dokumentets dato:23-06-2020
Offentliggjort:25-09-2020
SKM-nr:SKM2020.391.SR
Journalnr.:20-0505173
Referencer.:Ligningsloven
Selskabsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar

Sambeskatning - Sverige- Koncernbidrag - Udbytte

H2 er et dansk holdingselskab i X-koncernen. Selskabets svenske datterselskab (H4) og selskabets svenske søsterselskab (H3) overvejes sambeskattet efter svenske regler, hvilket indebærer, at H4 påtænker at angive et koncernbidrag til H3.

Skatterådet bekræftede, at koncernbidraget mellem de to svenske koncernselskaber ikke medfører, at H2 skal anses for at have modtaget et skattepligtigt udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Skatterådet bekræftede desuden, at H2 ikke anses for at have videreudloddet et udbytte modtaget fra et udenlandsk (svensk) selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Under forudsætning af, at regler og praksis ikke ændrer sig, bekræftede Skatterådet, at svaret bliver det samme, hvis der i 2021 gives et tilsvarende koncernbidrag mellem de to svenske koncernselskaber.

Spørgsmål:

  1. Kan det bekræftes, at et påtænkt koncernbidrag i 2020, som led i en svensk sambeskatning mellem to svenske koncernselskaber, ikke medfører, at H2 skal anses for at have modtaget et skattepligtigt udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2?
  2. Kan det bekræftes, at et påtænkt koncernbidrag i 2020, som led i en svensk sambeskatning mellem to svenske koncernselskaber, ikke medfører, at H2 skal anses for at have videreudloddet et udbytte modtaget fra et udenlandsk (svensk) selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, med den følge, at H2 efter kildeskattelovens § 69 hæfter for kildeskat af udbytte?
  3. Hvis der svares "Ja" på spørgsmål 1 kan det så bekræftes, at svaret bliver det samme, hvis der i 2021 gives et koncernbidrag tilsvarende det i 2020 mellem to svenske koncernselskaber?
  4. Hvis der svares "Ja" på spørgsmål 2 kan det så bekræftes, at svaret bliver det samme, hvis der i 2021 gives et koncernbidrag tilsvarende det i 2020 mellem to svenske koncernselskaber?

Svar:

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja
  4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Koncernen

H2 er et dansk holdingselskab i X-koncernen.

H2 er et 100% ejet datterselskab af det engelske selskab, H1, der også 100% ejer det svenske datterselskab, H3.

H2 har datterselskaber i flere lande, bl.a. det svenske selskab, H4.

Forenklet koncernstruktur:

Figur 1

I relation til H2's svenske datterselskab, H4, og H2's svenske søsterselskab, H3, overvejes det at gennemføre sambeskatning efter svenske regler, der indebærer, at H4 påtænker i sin selvangivelse for 2019 at angive et koncernbidrag på et større beløb i svenske kroner til H3, jf. nærmere nedenfor.

Efter de svenske regler får H4 fradrag for koncernbidraget mens H3 bliver skattepligtig, og dermed opnås det, at det - ligesom efter danske regler - er muligt at udnytte fremførselsberettigede underskud mellem svenske koncernselskaber.

Efter svenske regler er det en betingelse for at give koncernbidrag, at koncernbidraget indarbejdes i årsregnskabet og at der oplyses herom i selvangivelsen. Da årsregnskabet skal vedtages senest den X. X 20XX, er det nødvendigt for X-koncernen, at det inden den dato er afklaret, om den svenske sambeskatning har danske skattemæssige konsekvenser. Vi håber derfor, at Skattestyrelsen har mulighed for at fremskynde denne anmodning, så de svenske frister kan overholdes, og hvis vi på nogen måde kan medvirke til at fremskynde sagen, hører vi meget gerne derom.

Om koncernstrukturen kan det yderligere oplyses, at der mellem H1 og koncernens ultimative engelske moderselskab (ikke vist i diagrammet ovenfor) udelukkende ligger selskaber hjemmehørende i UK.

Ifølge den udtrædelsesaftale, som UK og EU har indgået i anledning af Brexit, vil koncernens selskaber i UK være omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet foreløbigt i hvert fald frem til udgangen af 2020. Herudover vil der mellem det danske selskab, H1, og de overliggende koncernselskaber i UK selvfølgelig også gælde den dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark og UK har indgået.

X-koncernen forøgede i 201x sin ejerandel af H3, sådan at selskabet blev et 100 % ejet koncernselskab, og for at indpasse selskabets forretningsområde i den bestående organisationsstruktur i X, blev H3 i 201x indplaceret som et datterselskab af H1.

Vedrørende koncernstrukturen skal vi tillige oplyse, at det overvejes at gennemføre en omvendt lodret fusion mellem H2 og et dansk datterselskab med sidstnævnte som det modtagende selskab. Hvorvidt fusionen gennemføres og hvornår det i bekræftende fald sker, er endnu uvist. Gennemføres fusionen antager vi, at svaret på dette bindende svar, som H2 nu anmoder om, fortsat vil være gældende, fordi fusionen ikke ændrer på forudsætningerne for det bindende svar, idet der fortsat vil være tale om et koncernbidrag fra et dansk selskabs svenske datterselskab til dets svenske søsterselskab. Skulle Skattestyrelsen mod forventning have en anden mening herom, hører vi gerne herom.

Den svenske sambeskatning

De svenske sambeskatningsregler er meget lig de danske sambeskatningsregler, idet der ved svensk sambeskatning dog sker overførsel af overskud og ikke underskud. Et svensk overskudsgivende selskab kan således med fradrag yde et koncernbidrag til et underskudsgivende svensk selskab, der er skattepligtig af bidraget.

Betingelserne for, at der kan ske sambeskatning efter svenske regler, er:

Koncernen har indhentet en svensk skattemæssig vurdering, der konkluderer, at H4 opfylder betingelserne for at give et koncernbidrag efter svenske regler til H3, idet det danske selskab, H2, er hjemmehørende i et EU-land, og idet H1 ligeledes er hjemmehørende i et EU-land frem til udgangen af 2020, hvorefter betingelserne fortsat vil være opfyldt ved at Sverige og UK har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I Sverige gælder der - ligesom i Danmark - regler om underskudsbegrænsning ved ejerskifte. Hvis det besluttes at medtage et koncernbidrag fra H4 til H3 i selvangivelserne for 2019, vil H3 således alene kunne udligne skattepligten heraf ved at modregne skattemæssige underskud opstået i året hvor selskabet blev koncernforbundet med X-koncernen og efterfølgende år, dvs. underskud fra 201x og 201x.

Der kan efter svenske regler ikke opnås fradrag for udbytter, og udbytter og koncernbidrag er således efter svenske regler to helt forskellige betalinger.

Det skal understreges, at det påtænkte koncernbidrag alene er begrundet i et ønske om at opnå sambeskatning i Sverige mellem koncernens svenske selskaber. Der indgår således på ingen måde ønsker eller hensigt om at berige visse selskaber på bekostning af andre.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Danske skattemæssige konsekvenser

Der anmodes om bindende svar på, at H4 koncernbidrag efter svenske regler ikke udløser beskatning eller indeholdelsespligt for det danske selskab, H2.

Baggrunden er, at der er usikkerhed i dansk praksis om de skattemæssige konsekvenser af udenlandske sambeskatninger, idet der er eksempler på, at det er blevet overvejet, om et koncernbidrag mellem udenlandske selskaber fra en dansk synsvinkel skal anses for at have passeret et dansk selskab.

Hvis H2 skal anses for at have modtaget et udbytte ud fra en betragtning om, at koncernbidraget mellem de svenske selskaber har passeret H2, da kan H2 blive skattepligtig heraf, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, idet det svenske koncernselskab efter sambeskatningsreglerne i sit hjemland har fradrag for koncernbidraget.

Skal H2 anses for at have modtaget et udbytte - skattepligtigt eller skattefrit - er det ydermere et spørgsmål, om H2 - der jo aldrig har været tiltænkt som den endelige modtager af koncernbidraget - tillige skal anses for at have "videreudloddet et udbytte", som H2 ikke var "retmæssig ejer", jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. pkt. gælder dette ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodninger fra det danske selskab skal frafaldes efter moder-/datterselskabsdirektivet. Hvis det danske selskabs moderselskab, H1, skal anses for modtager, vil et eventuelt udbytte umiddelbart være omfattet af direktivet frem til udgangen af 2020. Efter dansk praksis gælder dette imidlertid kun, hvis udlodningen sker til den "retmæssige ejer". Da koncernbidraget betales til det svenske selskab H3 kan H1 sandsynligvis ikke anses for "retmæssig ejer".

Det vil da kunne siges, at beskatningen efter direktivet ikke skal frafaldes, og dermed gælder undtagelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. pkt. ikke, og så vil en videreudlodning fra det danske selskab være skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt. Er udlodningen skattepligtig, hæfter det danske selskab efter kildeskattelovens § 69 for kildeskat, hvis der anses for at være udvist forsømmelighed.

Når UK ifølge udtrædelsesaftalen træder ud af EU med udgangen af 2020, vil moder-/datterselskabsdirektivet ikke længere være relevant i forhold til eventuelle udlodninger til det engelske moderselskab, H1. På dette tidspunkt vil der således alene gælde dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og UK, hvorefter Danmark skal frafalde beskatningen af udbytter, men dobbeltbeskatningsaftaler undtager ikke umiddelbart for beskatning efter videreudlodningsreglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt.

De beskrevne risici for beskatning kan koncernen ikke acceptere, og det er årsagen til, at koncernen med denne anmodning om bindende svar søger at sikre sig, at den påtænkte sambeskatning af de svenske selskaber ikke udløser de beskrevne danske skattemæssige konsekvenser, men derimod behandles - i overensstemmelse med den faktiske situation - som en transaktion udelukkende mellem svenske selskaber.

Medfører koncernbidraget ydet mellem svenske selskaber, at et udbytte skal anses for at passere H2?

Koncernbidraget i denne sag ydes direkte fra det ene svenske selskab til det andet svenske selskab. Rent faktisk er der således ingen betalinger m.v., der passerer det danske selskab, ligesom det ikke er det danske selskab, der træffer beslutning om den svenske sambeskatning.

Vi antager imidlertid, at praksis om, at et koncernbidrag kan have passeret et dansk selskab, bygger på den praksis, der kendes fra afgørelser om maskerede udlodninger.

I disse afgørelser kommer beskatning kun på tale, hvis der er sket en formueforskydning, og selvom der er sket en formueforskydning, sker der ikke beskatning, når formuefordelen ikke anses for realiseret, jf. statsskattelovens § 5.

Da koncernbidraget i denne sag betales fra et svensk datterselskab af det danske selskab til det danske selskabs søsterselskab, kan betalingen af koncernbidraget siges at medføre en formueforskydning væk fra det danske selskab. Fokuseres der på denne formueforskydning, så må det konstateres, at det danske selskab ved at yde det svenske søsterselskab et tilskud selv ville have kunnet forårsage en tilsvarende formueforskydning, og det uden at udløse dansk beskatning, idet tilskuddet ville opfylde betingelserne for skattefrihed i selskabsskattelovens § 31 D.

Hertil kommer, at formueforskydningen væk fra det danske selskab ikke medfører, at aktionæren, H1, realiserer formuefordel.

Når det er tilfældet, synes det ikke rimeligt, at en fiktiv betragtning om, at koncernbidraget har passeret det danske selskab som et udbytte skal medføre, at H2 risikerer at blive skattepligtigt af et udbytte, det aldrig har modtaget, og at komme til at hæfte for en kildeskat af et udbytte, som det aldrig har udloddet. Koncernbidraget mellem de svenske selskaber foretages jo ikke ud fra et ønske om at forskyde værdier men kun for at opnå en sambeskatning efter svenske regler, der resultatmæssigt er den samme, som den kan opnås efter danske regler.

FSR - danske revisorer bad i et brev af 24. marts 2015 Skatteministeriets Erhvervskontaktudvalg tage stilling til, om et koncernbidrag efter svenske regler, der blev ydet fra et svensk datterselskab af et dansk selskab til det danske selskabs svenske moderselskab, skulle anses for at have passeret det danske selskab, og hvis det var tilfældet, om det danske selskab skulle anses for at have modtaget et udbytte, der ville være skattepligtigt, som følge af det fradrag, som det svenske datterselskab efter svenske regler kunne tage i anledning af det ydede koncernbidrag.

Ligesom det er tilfældet i denne anmodning, indebar eksemplet, at koncernbidraget for en umiddelbar betragtning medførte en formueforskydning væk fra det danske selskab.

SKAT Jura besvarede ved brev af 16. juli 2016 henvendelsen. I svaret henviser SKAT til, at FSR's eksempel indebærer en formueforskydning væk fra det danske selskab, hvilket kunne medføre, at overførslen skal anses for at passere det danske selskab. Det var dog ifølge SKAT ikke sikkert, idet det måtte bero på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgik om formålet var at berige visse selskaber.

Dette fandt SKAT ikke var tilfældet, idet formålet med det svenske koncernbidrag var at udnytte underskud inden for en koncern på samme måde, som tilfældet er ved en dansk sambeskatning.

Efter en konkret vurdering fandt SKAT herefter, at formålet med koncernbidraget i den beskrevne situation ikke var at berige visse selskaber i koncernen, og at koncernbidraget ud fra den betragtning ikke kunne siges at have passeret det danske selskab, og derfor ikke skulle beskattes i Danmark.

På fuldstændig samme vis er formålet med koncernbidraget i denne anmodning ikke at berige visse selskaber i koncernen, hvorfor koncernbidraget ikke bør siges at have passeret det danske selskab, H2. Når udbyttet ikke anses for at passere H2 er der heller intet grundlag for, at H2 kan hæfte for kildeskat, jf. kildeskattelovens § 69, for en eventuel videreudlodning af udbyttet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt.

Efterfølgende nævner SKAT dog i svaret til FSR, at hvis det alligevel skulle antages, at udbyttet havde passeret det danske selskab, måtte der henses til, at baggrunden for tilføjelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, litra c, om at skattefriheden af udbytter var betinget af, at det udloddende selskab ikke havde fradrag. Af lovforarbejderne til L98.2015 fremgik det således ifølge SKAT, at formålet var at sikre, at anvendelsen af moder-/datterselskabsdirektivet ikke utilsigtet førte til dobbelt ikke-beskatning som følge af fradragsberettigede udlodninger, og at der derfor skulle sættes en stopper for en sådan uacceptabel praksis, hvor selskaber undslipper egentlig beskatning. SKAT anfører herefter i svaret, at:

"Det fremgår endvidere af bemærkningerne til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, at beskatning af datterselskabsudbytter skal ske, hvis der har været fradrag i "datterselskabslandet". Bl.a. fremgår det af afsnit 3.3.4 i L 98 2014-15: "… danske moderselskaber er skattepligtige af udbyttebetalinger på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, i det omfang udbyttebetalingerne er fradragsberettigede i datterselskabslandet."

Efter SKATs opfattelse er den beskrevne situation næppe omfattet af skærpelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Der henses her til, at der sker en beskatning af tilskuddet hos det svenske moderselskab. Situationen er således umiddelbart ikke omfattet af formålet med lovændringen, idet der kan henses til, om der er fradrag for udbyttebetalingen i datterselskabslandet og ikke kun i selve datterselskabet."

For koncernbidraget i denne anmodning gælder også, at der ikke sker dobbelt ikke-beskatning, idet det svenske søsterselskab, H3, er skattepligtig af det modtagende koncernbidrag. Koncernbidraget i denne anmodning er derfor heller ikke omfattet af formålet med den nævnte lovændring i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorfor det også i relation til H2 bør kunne lægges til grund, at såfremt koncernbidraget skal anses for at passere H2 som et udbytte, da er det et skattefrit udbytte for H2, idet udbyttet ikke er fradragsberettiget i "datterselskabslandet".

I FSR's eksempel til SKAT blev koncernbidraget betalt op til det danske selskabs svenske moderselskab. Formueforskydningen skete derfor op til det svenske moderselskab. I svaret tager SKAT ikke stilling til, om det svenske koncernbidrag - hvis det skal anses for at passere det danske selskab - tillige skal anses for videreudloddet fra det danske selskab op til dets svenske moderselskab. Videreudlodningsreglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, var gældende på tidspunktet for SKATs svar, men den manglende besvarelse kan skyldes, at FSR ikke stillede spørgsmål hertil eller at videreudlodningsreglen i det konkrete tilfælde ikke var aktuel, da beskatningen af et udbytte til et svensk moderselskab må formodes at skulle frafaldes/nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet.

For H2 er situationen en lidt anden. Anses koncernbidraget således for at have passeret H2 - eventuelt som et skattefrit udbytte, fordi det ikke er fradragsberettiget i "datterselskabslandet" - risikerer H2 således fortsat hæftelse for kildeskat, jf. kildeskattelovens § 69, hvis det fiktivt modtagne udbytte skal anses for skattepligtigt efter videreudlodningsreglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er et udbytte fra H2, der er en videreudlodning af et udbytte fra udlandet, nemlig skattepligtigt, når H2 ikke kan anses for "retmæssig ejer" og beskatningen af udbyttet ikke skal frafaldes efter moder-/datterselskabsdirektivet.

Da det aldrig har været tanken, at H2 skulle modtage koncernbidraget, er det sandsynligt, at H2 ikke kan anses for "retmæssig ejer". Umiddelbart kan betingelserne for skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt., således anses for opfyldt.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. pkt. består der alligevel ikke skattepligt, hvis beskatningen af udlodningen skal frafaldes efter moder-/datterselskabsdirektivet. Da koncernbidraget betales til det svenske selskab, H3, er det muligt, at moderselskabet H1 ikke kan anses for "retmæssig ejer" af udbyttet fra det danske selskab, og efter dansk praksis skal beskatningen af udlodningen dermed ikke frafaldes efter direktivet.

Uanset om det udbytte, der eventuelt skal anses for at passere H2, er skattefrit eller skattepligtigt, da risikerer H2 at komme til at hæfte for kildeskat af et udbytte, hvis dette skal anses for videreudloddet fra H2 - dette til trods for, at H1 aldrig har modtaget et udbytte og aldrig har videreudloddet et udbytte.

Skal det svenske koncernbidrag anses for at passere videre fra det danske selskab, H2, da bør det anskues sådan, at det sker ved, at der ydes et tilskud fra H2 til det svenske selskab, H3.

Denne anskuelse vil efter vores opfattelse være i overensstemmelse med praksis vedrørende maskeret udlodning, hvor værdiforskydninger "sidelæns" mellem (søster)selskaber ejet af samme aktionær, ikke udløser udbyttebeskatning af aktionæren men derimod tilskudsbeskatning hos søsterselskabet. Se i den forbindelse TfS 1992.451 og TfS 2001.510. Da aktionæren ikke kan anses for at have realiseret en økonomisk fordel ved overførslen, kan denne ikke beskattes, jf. statsskattelovens § 5.

Om tilskud følger det for det første af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., at det skal behandles som udbytte, hvis tilskudsmodtageren ville være skattepligtig af udbytte. Da tilskudsmodtageren imidlertid er et svensk selskab, hvor Danmark skal frafalde/nedsætte beskatningen af udbytter efter såvel dobbeltbeskatningsoverenskomst som moder-/datterselskabsdirektiv, ville et udbytte til tilskudsmodtageren, H3, ikke være skattepligtigt. Tilskuddet skal derfor ikke efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt. behandles som et udbytte.

Det skal herefter undersøges, om tilskuddet kan omfattes af selskabsskattelovens § 31 D, og dermed være skattefrit. Da H3 og H2 har samme moderselskab, H1, og da udlodning af udbytter fra det danske selskab, H2, til dets engelske moderselskab, H1, sædvanligvis vil være skattefri, vil tilskuddet være skattefrit efter selskabsskattelovens § 31 D.

Dette må også gælde efter udgangen af 2020, idet beskatningen af udbytter fra det danske selskab, H2, til dets engelske moderselskab, H1, fortsat skal frafaldes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Betragtes formueforskydningen fra det danske selskab således som et tilskud fra det danske selskab, H2, til dets svenske søsterselskab, H3, har formueforskydningen ingen danske skattemæssige konsekvenser for H2 og H2 kan dermed ikke komme til at hæfte for en kildeskat, jf. kildeskattelovens § 69.

Som yderligere argumentation for, at et påtænkt koncernbidrag mellem svenske selskaber efter svenske regler ikke bør have danske skattemæssige konsekvenser for H2, herunder ikke medføre hæftelse efter kildeskattelovens § 69, kan vi henvise til Landsskatterettens afgørelse i TfS 2005.195.

I afgørelsen ejede et dansk topmoderselskab, A, en række danske mellemholdingselskaber, og to af disse mellemholdingselskaber ejede hvert sit svenske datterselskab. De svenske datterselskab ville gerne sambeskattes efter svenske regler, og det påtænktes derfor, at det underskudsgivende svenske datterselskab skulle betale et koncernbidrag til det overskudsgivende svenske datterselskab.

Et sådant koncernbidrag ville - ligesom tilfældet er for H2 - medføre en formueforskydning fra det ene danske mellemholdingselskab til det andet danske mellemholdingselskab.

Alligevel fandt Ligningsrådet på baggrund af en konkret vurdering, at overførsel af koncernbidrag mellem de svenske datterselskaber, som ikke var inddraget i dansk sambeskatning, ikke ville påvirke den skattepligtige indkomst for den danske del af koncernens selskaber - dvs. hverken for de danske mellemholdingselskaber eller for det danske topmoderselskab.

Ligningsrådet angav, at der var lagt særlig vægt på, at de danske selskaber ikke ville opnå en økonomisk fordel, som var umiddelbart realisabel, samt at det var oplyst, at formålet med betalingen af koncernbidrag i Sverige ikke var at berige visse selskaber i koncernen, men alene at opnå sambeskatning i Sverige, samt at overførslen desuden ville ske i fuld overensstemmelse med de svenske skatteregler.

Ligesom Ligningsrådet lægger til grund i afgørelsen, er formålet med koncernbidraget i denne anmodning ikke at berige visse selskaber, men derude udelukkende at opnå sambeskatning mellem svenske selskaber på samme måde, som det er muligt at samskatte danske selskaber, og koncernbidraget ydes fuldt ud i overensstemmelse med svenske regler herfor.

Sammenfattende burde der derfor efter vores opfattelse for det første ikke være grundlag for at anse det svenske koncernbidrag for at passere det danske selskab. Selvom koncernbidraget bevirker en vis formueforskydning væk fra det danske selskab, så sker dette ikke for at berige andre selskaber men udelukkende for at opnå en sambeskatning efter svenske regler, der resultatmæssigt svarer til dansk sambeskatning. Da koncernbidraget ikke skal anses for at passere det danske selskab, kan det heller ikke anses for at passere videre fra H2.

Finder Skatterådet imidlertid, at det svenske koncernbidrag alligevel skal anses for at passere det danske selskab, H2, bør koncernbidraget anses for et udbytte til H2, der efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er skattefrit, idet udlodningen ikke er fradragsberettiget i "datterselskabslandet". Koncernbidraget må herefter skulle anses for at passere videre ved fra H2 ved et tilskud til H3, der efter selskabsskattelovens § 31 D, er skattefrit.

Fra den synsvinkel vil koncernbidraget efter svenske regler ikke have danske skattemæssige konsekvenser, uanset om det anses for at passere H2 eller ej, ligesom det er uden betydning, hvorvidt det engelske moderselskab, H1, kan påberåbe sig moder-/datterselskabsdirektivet eller ved udløbet af fratrædelsesaftalen ikke længere kan dette. Hverken et koncernbidrag i 2020 eller i 2021 vil således udløse danske skattemæssige konsekvenser.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at alle spørgsmål skal besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at et påtænkt koncernbidrag i 2020, som led i en svensk sambeskatning mellem to svenske koncernselskaber, ikke medfører, at H2 skal anses for at have modtaget et skattepligtigt udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Begrundelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere. Til indkomsten skal medregnes såvel udbytte fra danske som fra udenlandske selskaber. Se ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det er uden betydning om udlodningen fra selskabet hidrører fra årets overskud, værdiforøgelser eller realisation af aktiver og omfatter også udbetaling af likvidationsprovenu.

Beskatningen af udbytter omfatter både deklarerede og maskerede udbytter og beskattes som udgangspunkt hos aktionærerne i forhold til deres udbytteret. Se f.eks. SKM2008.619.ØLR og Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.3.1.

Der kan f.eks. være tale om maskeret udlodning, hvis der sker en formueoverførsel/formueforskydning, hvorved der sker værdiforøgelse af aktionærens formue. Se f.eks. SKM2008.384.HR.

Hvis der sker formueforskydning inden for en koncern, kan der være tale om udbytte, som anses for at passere gennem flere selskaber, før aktionæren modtager den maskerede udlodning.

Der er her tale om, at H2's svenske datterselskab, H4, og H2's svenske søsterselskab, H3, overvejes sambeskattet efter de svenske regler herom. Dette indebærer, at H4 påtænker at angive et større beløb som koncernbidrag til H3 i sin selvangivelse for 2019.

Efter de svenske regler om sambeskatning får H4 fradrag for koncernbidraget, mens H3 bliver beskattet af bidraget. Dermed opnås det, at det er muligt at udnytte fremførselsberettigede underskud mellem svenske koncernselskaber.

Det er oplyst, at det påtænkte koncernbidrag alene er begrundet i et ønske om at opnå sambeskatning i Sverige mellem koncernens svenske selskaber, og ikke ønsker eller hensigt om at berige visse selskaber på bekostning af andre.

Skattestyrelsen lægger til grund, at sambeskatning mellem H4 og H3 vil blive godkendt i Sverige og koncernbidrag mellem selskaberne kan foretages som beskrevet. Skattestyrelsen lægger desuden det oplyste omkring beskatningen i Sverige til grund.

Endelig lægger Skattestyrelsen til grund, at der ikke er valgt international sambeskatning.

Spørgsmålet er, om et koncernbidrag fra H4 til H3 som følge af de svenske sambeskatningsregler og deraf muligheden for at udnytte fremførselsberettigede underskud, kan anses som maskeret udlodning fra H4 til H2.

Som anført ovenfor kan der være tale om maskeret udlodning, hvis der sker en formueoverførsel/formueforskydning.

Da koncernbidraget i denne sag betales fra et svensk datterselskab af det danske selskab, H2, til det danske selskabs søsterselskab vil der ske en formueforskydning væk fra det danske selskab.

Som udgangspunkt vil koncernbidraget derfor kunne anses for en maskeret udlodning fra H4, der passerer H2.

Hvis koncernbidraget anses for udbytte/udlodning, kan det medføre beskatning af udbyttet i H2, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Efter denne bestemmelse er danske moderselskaber skattepligtige af udbyttebetalinger på datterselskabsaktier, i det omfang udbyttebetalingerne er fradragsberettigede i datterselskabslandet. Som anført har H4 fradrag for koncernbidraget i Sverige.

Efter praksis er det dog anerkendt, at betaling af koncernbidrag mellem udenlandske koncernselskaber, i overensstemmelse det pågældende lands sambeskatningsregler, ikke medfører beskatning af et dansk selskab i koncernen.

I SKM2005.61.LR fandt Ligningsrådet, at overførsel af koncernbidrag mellem to svenske selskaber, som ikke var inddraget under dansk sambeskatning, ikke påvirkede den skattepligtige indkomst for den danske del af koncernens selskaber. Der blev lagt vægt på, at de danske selskaber ikke ville opnå en økonomisk fordel, som var umiddelbart realisabel, og det var oplyst, at formålet med betaling af koncernbidrag i Sverige ikke var at berige visse selskaber i koncernen, men alene at opnå sambeskatning i Sverige. Endelig ville overførslen ske i fuld overensstemmelse med de svenske skatteregler.

I SKM2019.57.SR fandt Skatterådet tilsvarende, at formålet med et koncernbidrag mellem norske selskaber ikke var at berige visse selskaber i koncernen, men kun at opnå en sambeskatning i Norge, som skete i overensstemmelse med norske regler. Ud fra den betragtning blev koncernbidraget i den konkrete situation ikke anset for at have passeret det danske selskab.

Betaling af koncernbidrag i denne sag adskiller sig dog fra de to nævnte afgørelser i forhold til det danske selskabs (H2) placering i koncernstrukturen.

I SKM2005.61.LR blev der overført koncernbidrag mellem svenske søsterselskaber, der befandt sig under det danske selskab i koncernstrukturen, mens der i SKM2019.57.SR blev overført koncernbidrag fra et norsk moderselskab til et norsk datter-datterselskab med et mellemliggende dansk selskab.

Der ses ikke at være praksis vedrørende koncernbidrag mellem udenlandske koncernselskaber, hvor det danske selskab er placeret i koncernstrukturen som H2.

I bilag til lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110 2006-07) kommenterer Skatteministeriet dog på et eksempel, der minder om koncernstrukturen i denne sag.

I eksemplet har et Hong Kong moderselskab (HK 1) et 100 procent ejet datterselskab i Danmark (DK 1) og et 100 procent ejet datterselskab i Holland (NL 1). Endvidere har det danske datterselskab et 100 procent ejet datterselskab i Hong Kong (HK 2). HK2 yder et tilskud til NL 1.

Skatteministeriet bemærker til dette eksempel, at der sker formueforskydning væk fra det danske selskab og det kan derfor anføres, at overførslen har passeret det danske selskab og er blevet videreudloddet til moderselskabet i Hong Kong. Skatteministeriet anfører, at det vil bero på en konkret vurdering, om overførslen har passeret det danske selskab, herunder om formålet er at berige visse selskaber i koncernen, jf. således SKM2005.61.LR.

Eksemplet vedrører ikke et koncernbidrag mellem koncernselskaber i samme udland, der er begrundet i sambeskatningsreglerne i det pågældende land. Skatteministeriet henviser dog alligevel til afgørelsen i SKM2005.61.LR til brug ved den konkrete vurdering af, om overførslen har passeret det danske selskab, herunder om formålet har været at berige visse selskaber i koncernen.

Skattestyrelsen anser på denne baggrund og ud fra en samlet konkret vurdering ikke, at det beskrevne koncernbidrag fra H4 til H3 er en maskeret udlodning, der passerer H2. Koncernbidraget anses derfor ikke for et skattepligtigt udbytte for H2, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Der lægges vægt på, at det er oplyst, at koncernbidraget udelukkende vil ske af hensyn til og i overensstemmelse med de svenske sambeskatningsregler, hvilket bl.a. medfører, at det modtagende selskab er skattepligtigt efter svenske regler af koncernbidraget. Det er videre oplyst, at koncernbidraget ikke har til formål at berige visse selskaber i koncernen, men derimod udelukkende for at udnytte mulighederne i Sverige for underskudsfremførsel. Endelig lægger Skattestyrelsen vægt på, at de omhandlende koncernselskaber er hjemmehørende i et EU-land eller et land, hvormed Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Spørger oplyser, at det overvejes at gennemføre en omvendt lodret fusion mellem H2 og et dansk datterselskab med sidstnævnte som det modtagende selskab. Spørger antager, at svaret på dette bindende svar fortsat vil være gældende, fordi fusionen ikke ændrer på forudsætningerne for det bindende svar. Spøger anfører at skulle Skattestyrelsen mod forventning have en anden mening herom, hører spørger gerne herom.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at der i anmodningen om bindende svar ikke er stillet spørgsmål om skattemæssige konsekvenser ved en fusion. Skattestyrelsen har derfor ikke vurderet dette forhold.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at et påtænkt koncernbidrag i 2020, som led i en svensk sambeskatning mellem to svenske koncernselskaber, ikke medfører, at H2 skal anses for at have videreudloddet et udbytte modtaget fra et udenlandsk (svensk) selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, med den følge, at H2 efter kildeskattelovens § 69 hæfter for kildeskat af udbytte.

Begrundelse

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt. kan der være begrænset skattepligt, hvis et udbytte fra et dansk selskab er en videreudlodning af udbytte, som det danske selskab har modtaget fra et udenlandsk datterselskab og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af udbyttet.

Koncernbidrag fra H4 til H3 kan ikke anses for en maskeret udlodning, der passerer H2, jf. Skattestyrelsens indstilling til svar på spørgsmål 1.

Derfor er der ikke tale om, at H2 videreudlodder et udbytte fra H4, jf. bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at hvis der svares "Ja" på spørgsmål 1, at svaret bliver det samme, hvis der i 2021 gives et koncernbidrag tilsvarende det i 2020 mellem to svenske koncernselskaber.

Begrundelse

Under forudsætning af, at de beskrevne regler og praksis under Skattestyrelsens begrundelse ved spørgsmål 1 ikke ændrer sig, kan spørgsmålet bekræftes.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at hvis der svares "Ja" på spørgsmål 2, at svaret bliver det samme, hvis der i 2021 gives et koncernbidrag tilsvarende det i 2020 mellem to svenske koncernselskaber.

Begrundelse

Under forudsætning af, at de beskrevne regler og praksis under Skattestyrelsens begrundelse ved spørgsmål 1 og 2 ikke ændrer sig, kan spørgsmålet bekræftes.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 A

Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

(…)

Selskabsskattelovens § 2

Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, dog forudsat at investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet ved investering i danske aktier eller andele har betalt en indkomstskat på 15 pct. af modtaget udbytte. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsselskabets henholdsvis investeringsinstituttets administrationsselskab, udbytte fra et investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvis dette har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinstituttet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 6. og 7. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU.

(…)

Selskabsskattelovens § 13

Stk. 1. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Bestemmelserne i 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.

(…)

Forarbejder

Bilag 10 til lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110 2006-07)

(…)

Vi skal endvidere anmode om at få bekræftet, at der ikke skal indeholdes 26 % kildeskat i nedenstående eksempler. Det forudsættes i eksemplerne, at der ikke er valgt international sambeskatning.

Eksempel 1

Et dansk moderselskab har et 100% ejet datterselskab i Hongkong (HK1). HK1 har et 100% ejet datterselskab i Hongkong (HK2). HK1 yder et tilskud til KH2.

Eksempel 2

Et dansk moderselskab har to 100% ejede datterselskaber i Hongkong (HK1 og HK2). HK1 og HK2 er således søsterselskaber. HK1 yder et tilskud til HK2.

Eksempel 3

Et Hongkong moderselskab (HK1) har et 100% ejet datterselskab i Danmark (DK1) og et 100% ejet datterselskab i Holland (NL1). Endvidere har DK1 et 100% ejet datterselskab i Hongkong (HK2). HK2 yder et tilskud til NL1.

Bilag 23 til lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110 2006-07)

(…)

Skatteministeriet er enig i, at hvis en betaling (maskeret udlodning) anses for at have passeret det mellemliggende selskab, vil betalingen kunne være skattefri udbytte fra datterdatterselskabet til datterselskabet og videre til moderselskabet, selvom datterselskabet aldrig har været i besiddelse af beløbet. Betalingen anses netop for have passeret det mellemliggende selskab. Det er selvfølgelig en forudsætning for skattefrihed, at betingelserne for skattefri udbytte er opfyldt i begge led.

Skatteministeriets bemærkninger:

Det kan bekræftes, at der ikke skal indeholdes kildeskat på tilskuddet i de tre eksempler. I ingen af eksemplerne er tilskudsyderen inden for dansk beskatningssfære.

Det bemærkes, at i de to første eksempler sker der ingen formueforskydning i forhold til det danske selskab.

I det sidste eksempel er der derimod en formueforskydning væk fra det danske selskab. Det kan derfor anføres, at overførslen har passeret det danske selskab og er blevet videreudloddet til moderselskabet i Hong Kong. Det vil bero på en konkret vurdering, om overførslen har passeret det danske selskab, herunder om formålet er at berige visse selskaber i koncernen, jf. således SKM2005.61.LR.

(…)

Praksis

SKM2008.384.HR

Et selskab, der drev virksomhed med sandblæsning og lakering af biler, havde foretaget en etablering af badefaciliteter - et såkaldt slusebad - på en ejendom, som selskabet havde lejet af hovedaktionæren, og hvorfra selskabet drev sin virksomhed. Slusebadet var påbudt efter arbejdsmiljølovgivningen. Sagen angik, hvorvidt udgifterne skulle kvalificeres som afholdt til varig forbedring af ejendommen eller som afholdt i forbindelse med lejerens indretning af det lejede, således at selskabet kunne afskrive omkostningerne. Det var ubestridt, at badefaciliteterne udgjorde bygningsbestanddele. Det fremgik af en skønserklæring indhentet til brug for Højesteret, at ejendommen var specielt indrettet til autolakering og med en del specialindretninger, der stort set var uanvendelige i andre brancher. Højesteret henså særligt til, at etableringen af slusebadet ifølge skønserklæringen havde medført en varig værdiforøgelse af ejendommen, når denne anvendes til autolakeringsværksted, og at værdiforøgelsen svarer til den afholdte udgift. Højesteret fandt, at den varige værdiforøgelse måtte anses for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Skatteministeriet blev herefter frifundet. (Dissens). (Tidl. ØLD i TfS 2006, 64).

SKM2008.619.ØLR

Skatteyderen ejede halvdelen af anparterne i et selskab, der drev murervirksomhed. Den anden anpartshaver havde udeholdt indtægter, for hvilke selskabet var rette indkomsthaver. Skatteyderen havde ikke i anledning af udeholdelsen rettet noget krav mod den anden anpartshaver. Landsretten tiltrådte ligesom tidligere byretten, at skatteyderen havde handlet dispositivt ved ikke at fremsætte krav i anledning af udeholdelsen, og at skatteyderen herved havde modtaget maskeret udlodning svarende til hans ejerandel. (Tidl. BRD i TfS 2008, 649).

SKM2019.57.SR

Skatterådet bekræftede, at det ikke ville udløse beskatning af H2 A/S, hvis H2 A/S' norske moderselskab, H1 AS, ydede et koncernbidrag til H2 A/S' norske datterselskab H3 AS.

SKM2005.61.LR

Et dansk koncernholdingselskab A ejede gennem flere led af danske mellemholdingselskaber en række datterselskaber beliggende i Norden. To svenske datterselskaber B og C, der ikke indgik i dansk sambeskatning og i øvrigt ikke havde fælles direkte moderselskab, havde mulighed for at indgå i lokal sambeskatning i Sverige, idet selskaberne havde fælles ultimativt moderselskab (dansk). Denne sambeskatning kunne opnås ved, at der blev ydet et koncernbidrag fra B til C. Ligningsrådet blev i en bindende forhåndsbesked spurgt, om overførsel af koncernbidrag fra selskab B til selskab C ville blive anset som skattepligtigt i Danmark for et af de af dansk beskatning omfattede selskaber. Ligningsrådet fandt, at dette ikke var tilfældet.

TfS 1997, 746

Et dansk holdingselskab A havde et svensk datterselskab B, der igen havde et svensk datterselskab C. De svenske selskaber B og C var ikke sambeskattet med A. B og C ønskede at anvende svenske skatteregler, hvorefter der kunne overføres beløb mellem koncernselskaber med den virkning, at beløbet var skattepligtigt for det selskab, der modtog bidraget, henholdsvis fradragsberettiget for det bidragydende selskab. Ligningsrådet fandt, at overførsel af koncernbidrag mellem de svenske selskaber ikke var skattepligtigt for det danske selskab A. Der blev henset til, at overførslen af koncernbidrag, således som sagen var oplyst, var i fuld overensstemmelse med de svenske skatteregler. Der fandtes ikke at foreligge forhold, der indicerede, at andre hensyn - end anvendelse af de svenske skatteregler - lå til grund for ydelsen af koncernbidragene. Der blev ikke ved den bindende forhåndsbesked taget stilling til, om resultatet ville være det samme, hvis koncernbidragene blev overført mellem 2 søsterselskaber.

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.3.1 Det skattemæssige udbyttebegreb

(…)

Regel

Udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til udbytte medregnes alt, hvad selskabet udlodder til sine aktionærer eller andelshavere, uanset i hvilken form udlodningen finder sted. Se LL § 16 A, stk. 1.

Det er uden betydning om udlodningen fra selskabet hidrører fra årets overskud, værdiforøgelser eller realisation af aktiver og omfatter også udbetaling af likvidationsprovenu.

Til indkomsten skal medregnes såvel udbytte fra danske som fra udenlandske selskaber. Ved indkomstopgørelsen skal aktionærer medregne det fulde deklarerede udbytte og således også en eventuel tilbageholdt udbytteskat.

(…)

Beskatning sker efter udbytteretten

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udbytte - deklareret såvel som maskeret - fra et selskab som udgangspunkt beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret. Se LL § 16 A, SKM2010.452.BR, SKM2008.619.ØLR og SKM2006.164.LSR.

(…)

Former for udlodning der kan tilgå aktionærerne

Dette afsnit beskriver de forskellige former for værdier, der kan tilgå aktionærerne fra selskabet, og som betragtes som udbytte.

(…)

Ad b. Maskeret udbytte/udlodning

Der kan her være tale om såvel maskeret udbytte som maskeret udlodning. Skattemæssigt behandles de to begreber ens og medregnes i indkomsten som udbytte.

Man vil ofte i praksis se at de to begreber bruges lidt i flæng.

Maskeret udbytte omfatter de tilfælde, hvor der i selskabets løbende drift fratrækkes en driftsudgift, som ikke vedrører selskabet, og som således med urette er fratrukket i selskabets indkomst, eller hvor selskabet mangler en indtægt, der tilhører selskabet, men som er tilfaldet selskabets aktionærer.

Maskeret udlodning er kendetegnet ved at der er tale om mere enkeltstående dispositioner, hvor der mellem selskabet og en eller flere af selskabets aktionærer sker overdragelse af aktiver, og hvor overdragelsen ikke sker til markedspriser. Fx hvis selskabet overdrager en ejendom til hovedaktionæren til underpris.

(…)