C.B.3.1 Det skattemæssige udbyttebegreb

Dette afsnit beskriver det skattemæssige udbyttegreb.

Afsnittet indeholder:

Regel

Udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til udbytte medregnes alt, hvad selskabet udlodder til sine aktionærer eller andelshavere, uanset i hvilken form udlodningen finder sted. Se LL § 16 A, stk. 1.

Det er uden betydning om udlodningen fra selskabet hidrører fra årets overskud, værdiforøgelser eller realisation af aktiver og omfatter også udbetaling af likvidationsprovenu.

Til indkomsten skal medregnes såvel udbytte fra danske som fra udenlandske selskaber. Ved indkomstopgørelsen skal aktionærer medregne det fulde deklarerede udbytte og således også en eventuel tilbageholdt udbytteskat.

Se også

Se også afsnit C.B.2.10 om beskatning ved likvidation, nedsættelse af aktiekapitalen og salg til det udstedende selskab

Personer omfattet af reglen

Det er kun de beløb, der udloddes til aktuelle aktionærer, der betragtes som skattepligtigt udbytte. Se LL § 16 A, stk. 2. nr. 1.

Det afgørende vil herefter være, om man er aktionær (dvs. har ejendomsret til aktien) på tidspunktet for deklarering af udbyttet.

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.5.5 om den særlige praksis om beskatning af forbeholdt udbytte i forbindelse med afståelse af aktier.

Beskatning sker efter udbytteretten

Det er SKATs opfattelse, at udbytte - deklareret såvel som maskeret - fra et selskab som udgangspunkt beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret. Se LL § 16 A, SKM2010.452.BR, SKM2008.619.ØLR og SKM2006.164.LSR.

Undtagelsen er fx tilfælde af maskeret udbytte, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen.

Hvis de udloddede værdier fordeles anderledes til aktionærerne end i forhold til deres udbytteret, anses værdierne som udgangspunkt for overdraget videre fra aktionærerne direkte til dem, der faktisk har modtaget værdierne.

Undtagelsen er fx. tilfælde, hvor der mellem selskabet og aktionæren er indskudt et holdingselskab. I dette tilfælde kan udlodningen af værdier fra selskabet til holdingselskabet efter en konkret vurdering anses for at være udloddet fra holdingselskabet til aktionæren, der herefter har overdraget værdierne videre til dem, der faktisk har modtaget værdierne.

Undtagelse

Til udbytte henregnes ikke:

Se også

Se også

Former for udlodning der kan tilgå aktionærerne

Dette afsnit beskriver de forskellige former for værdier, der kan tilgå aktionærerne fra selskabet, og som betragtes som udbytte.

      1. Deklareret udbytte
      2. Maskeret udbytte/udlodning
      3. Likvidationsudlodning
      4. Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen
      5. Fondsaktier og friaktier
      6. Salg af aktier til det udstedende selskab

Ad a. Deklareret udbytte

Den del af et selskabs indkomst der udloddes til selskabets aktionærer og som er deklareret på selskabet ordinære eller ekstraordinær generalforsamling medregnes som almindelig udbytte, herunder også ekstraordinært udbytte og a conto udbytte.

Ad b. Maskeret udbytte/udlodning

Der kan her være tale om såvel maskeret udbytte som maskeret udlodning. Skattemæssigt behandles de to begreber ens og medregnes i indkomsten som udbytte. Man vil ofte i praksis se at de to begreber bruges lidt i flæng.

Se også

Se også afsnit C.B.3.5.4.1 om maskeret udlodning.

Ad c. Likvidationsudlodning

Likvidationsudlodninger der foretages forud for det kalenderår, hvori et selskab endelig opløses, beskattes som udbytte, med mindre SKAT har givet tilladelse til at gevinst eller tab ved udlodningen skattemæssigt behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL § 16 A, stk. 3, nr. 2 litra a.

Se også

Se også afsnit C.B.2.10.1 om tilladelse efter LL § 16 A.

Ad d. Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af aktiekapitalen i et selskab, som ikke er i likvidation, beskattes som udbytte medmindre, der er opnået dispensation til at opgøre gevinst og tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL § 16 A, stk. 3, nr. 2 litra b.

Se også

Se også afsnit C.B.2.10.2 om udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen.

Ad e. Fondsaktier og friaktier

Tildeling af fondsaktier og friaktier er skattefri jf. LL § 16 A, stk. 4. Det er ikke en forudsætning for skattefriheden, at der er tale om nyudstedte aktier.

Reglen finder også anvendelse

Bemærk

Hvis en aktionær modtager fondsaktier, ud over det han er berettiget til i forhold til hans aktiebesiddelse, og dette sker som følge af afkald fra andre aktionærer, kan der ske beskatning ud fra et gave- eller tilskudssynspunkt.

Eksempel

Ligningsrådet udtalte i en sag, at en vederlagsfri, forholdsmæssig overdragelse af egne aktier til aktionærerne, måtte sidestilles med fondsaktier. En vederlagsfri overdragelse til aktionærerne i et andet forhold end aktionærerne havde aktier i selskabet, kunne ikke sidestilles med en fondsaktieudvidelse. Aktionærerne skulle derfor i dette tilfælde medregne værdien af de modtagne egne aktier som skattepligtigt udbytte. Se TfS 1991, 467 LR.

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.1.10 om fondsaktier.

Ad f. Salg af aktier til det udstedende selskab

Ved afståelse af aktier mv. til det selskab, der har udstedt aktierne, beskattes afståelsessummen som udbytte, medmindre, der er opnået dispensation til at opgøre gevinst og tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL § 16 B, stk. 1 og stk. 2.

Se også

Se også afsnit C.B.2.10.3 om salg til det udstedende selskab.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKM2016.16.HR

Færøske aktionærers salgssum på ca. 150 mio. kr. ved afståelse af aktier i et færøsk holdingselskab til et nyt holdingselskab skulle beskattes som udbytte for aktionærerne.

Landsretsdomme

SKM2008.619.ØLR

En anpartshaver skulle beskattes i forhold til sin ejerandel (50 pct.) af de indtægter, som den anden anpartshaver uberettiget havde udeholdt fra selskabet, som maskeret udlodning efter LL § 16 A. Anpartshaverne havde lige ejerandele i selskabet, og ved udlodningen af beløbet i 2000 erhvervede de derfor som udgangspunkt hver især ret til halvdelen heraf. Landsretten fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Landsretten lagde navnlig vægt på, at As forklaring ikke var understøttet af nogen form for dokumentation, og at hverken han eller selskabet efterfølgende rejste noget krav mod B.

Byretsdomme

SKM2010.452.BR

Sagen drejede sig dels om, hvorvidt en hovedanpartshaver havde modtaget maskeret udlodning fra det selskab, hvori denne ifølge formelle registreringer ejede 50 pct. af anparterne. Retten fandt, at skattemyndighederne med rette havde forhøjet en hovedanpartshavers aktieindkomst med maskeret udlodning som fordi myndighederne med rette havde forhøjet omsætningen i selskabet med udeholdt omsætning. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at den udholdte omsætning ikke var tilgået hovedanpartshaveren som maskeret udbytte, jf. LL § 16 A. Retten fandt derimod ikke, at der konkret var grundlag for at fravige ejerforholdet ved beskatningen, og da sagsøgeren i henhold til formelle registreringer alene var ejer af 50 pct af anparterne i 2001, fandt retten ikke grundlag for at beskatte ham med mere end denne andel.

Landsskatteretskendelser

SKM2006.164.LSR

En mundtlig aftale om skævdeling af udbytte blev ikke tillagt skattemæssig virkning.

Landsskatteretten udtalte, at efter praksis anses en endelig ret til udbytte for erhvervet på tidspunktet for fastsættelse af udbyttet (deklarering) ved selskabets generalforsamling. Da det hverken af vedtægterne eller af anparthaveroverenskomsten fremgår, at udbyttet ikke skal fordeles mellem anpartshaverne i henhold til disses ejerandel af selskabets anpartskapital, lægges det ved afgørelsen til grund, at klageren som følge af sit ejerskab af 56,8 pct. af anpartskapitalen er berettiget til 56,8 pct. af udbytte, der udloddes fra selskabet.

SKM 2003.282 LSR

Et dansk selskabs overdragelse af aktier i et koncernforbundet belgisk selskab til det finske moderselskab ansås for at være sket ved beslutningen herom på det danske selskabs generalforsamling. En udlodning af udbytte fra det belgiske selskab til det danske selskab efter aktieoverdragelsen ansås for at være et led i salget af aktierne til moderselskabet og ansås derfor ikke for udbytte men skulle indgå i opgørelsen af selskabets gevinst ved aktieafståelsen.

SKAT

SKM2015.637.SRNogle selskaber ophørte ved likvidation i 1994. Ikke alle aktionærer var kendte af likvidator på likvidationstidspunktet. De penge, som ikke kunne udloddet til de ubekendte aktionærer, skulle likvidator opbevare, således at de ubekendte aktionærer kunne få deres andel af likvidationsprovenuet, hvis de efterfølgende henvendte sig til likvidator. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de udbetalinger af forældet likvidationsprovenu, som skete til de kendte aktionærer, skulle beskattes på samme måde, som likvidationsprovenu, der blev udbetalt i 1995. Skatterådet fandt, at disse udbetalinger skulle beskattes i henhold til statsskattelovens § 4, litra e.
SKM2015.167.SRSkatterådet bekræftede, at y-landske sambeskatningsbidrag ("koncernbidrag") ydet af A A/S' y-landske filialer til to y-landske selskaber, der indirekte ejede A A/S, K, og I, ikke ville blive anset som skattepligtige udbytter i A A/S. Der forelå ikke et aktionærforhold mellem A A/S og dets y-landske filialer. Der var derfor ikke grundlag for at kvalificere betalingen af koncernbidrag fra de y-landske filialer som udbytte for A A/S.
SKM2014.268.SRSkatterådet bekræftede, at udbytte fra et maltesiske datterselskab var skattefrit. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at refunderet selskabsskat (skattegodtgørelse) fra Malta var skattefrit.

TfS 1999, 257 LR

Et udenlandsk selskab foretog strukturændringer, der indebar, at aktionærerne i selskabet blev tildelt aktier i et tidligere datterselskab. To danske aktionærer anmodede Ligningsrådet om tilladelse til, at strukturændringen blev betragtet som en spaltning, hvor aktionærerne kunne opnå succession jf. FUL § 15 b. Skattemyndighederne fandt ikke, at transaktionen havde karakter af en spaltning i fusionsskattelovens forstand. Skattemyndighederne fandt, at den vederlagsfri overdragelse af aktierne til aktionærerne, skulle sidestilles med udlodning af udbytte jf. LL § 16 A.

TfS 1991, 467 LR

Ligningsrådet udtalte, at vederlagsfri overdragelse af et selskabs egne aktier til aktionærerne i samme forhold som aktiekapitalbesiddelsen måtte sidestilles med en fondsaktieudvidelse uden skattemæssige konsekvenser. Hvis overdragelsen skete i et andet forhold end aktiekapitalbesiddelsen, kunne det ikke sidestilles med en fondsaktieudvidelse. Aktionærerne skulle derfor i dette tilfælde medregne værdien af de modtagne egne aktier som skattepligtigt udbytte.