Dokumentets metadata

Dokumentets dato:19-10-2010
Offentliggjort:25-10-2010
SKM-nr:SKM2010.682.SR
Journalnr.:10-087428
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Personalegoder, motionsmaskiner/massagemaskiner til rådighed.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at nærmere angivne motionsmaskiner skattefrit kan stilles rådighed for medarbejderne på disse hjemadresser. Skatterådet kan derimod bekræfte, at de omhandlede maskiner skattefrit kan stilles til rådighed på arbejdspladsen i det omfang der ikke stilles en maskine til rådighed for hver medarbejder, men alene én eller relativt få maskiner til fælles rådighed på arbejdspladsen.


Spørgsmål

  1. Kan en arbejdsgiver stille en nærmere angiven motionsmaskine skattefrit til rådighed for medarbejdere på disses hjemmeadresser, når det forudsættes, at udgiften til maskinen afholdes til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader?
  2. Kan en arbejdsgiver stille en nærmere angiven massagemaskine skattefrit til rådighed for medarbejdere på disses hjemmeadresser, når det forudsættes, at udgiften til maskinen afholdes til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader?
  3. Påvirkes besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, såfremt apparaterne kun stilles til rådighed for medarbejdernes anvendelse på arbejdspladsen og i arbejdstiden?
  4. Påvirkes besvarelsen af spørgsmål 1, 2 og 3, såfremt maskinerne stilles til rådighed for medarbejdere som led i en aftale om kontantlønsnedgang?

Spørgers opfattelse:

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Nej.
  4. Nej.

SKATs indstilling:

  1. Nej.
  2. Nej.
  3. Ja.
  4. Nej, se dog sagsfremstilling og begrundelse

Anmodningens dato mv.

Anmodningen er modtaget d. 5. maj 2010

Gebyret er registreret indbetalt d. 6. maj 2010

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har eneforhandlingen af nærmere angivne produkter i Skandinavien. Selskabets to produkter motionsmaskinen og massagemaskinen sælges både til behandlere og til private. Spørger påtænker at stille nævnte produkter til rådighed for selskabets ansatte, og herudover påtænker selskabet en kampagne rettet mod virksomhed som led i forebyggelse og helbredelse af medarbejdernes arbejdsrelaterede skader.

Målgruppen er primært private og offentlige virksomheders ansatte, der er udsat for store belastninger af led og muskler samt en høj grad af mentale belastninger og dermed forøget risiko for udvikling af stress mv.

Motionsmaskinen:

Kort beskrevet reducerer motionsmaskinen problemer forårsaget af mangel på fysisk træning. Maskinen revitaliserer hele kroppen og energisystemet, korrigerer og eliminerer venstre og højre skævheder i rygraden, forbedre skæv sidestilling, lindrer rygsmerter, forbedrer blodcirkulationen, forbedrer lymfedrænage og drænage af mælkesyre. Endvidere reducerer maskinen kropsvægt, øger muskelstyrke, afhjælper dårlig fordøjelse og dæmper hovedpine og migræne.

Særligt i relation til rygmuskler kan det oplyses, at motionsmaskinens svingninger masserer rygmuskler og rygsøjlen. Denne afspænding af rygmusklerne gør, at blodforsyningen øges i musklerne. Større blodgennemstrømning transporterer affaldsstofferne væk og dermed vil ømhed i rygmusklerne forsvinde. Massagen vil kunne løsne mange af de gener forårsaget af dårlige arbejdsstillinger, herunder lindring af ømme skuldre og nakkemuskler.

Ligeledes forebygger regelmæssig brug af maskinen nakke- og halsspændinger, som kan udvikle sig til hovedpine og migræne.

Massagemaskinen.

Behandlingen med massagemaskinen foregår ved, at personen placerer begge fødder i et spa-kar fyldt med varmt vand tilsat salt. Sonden i karet udsender en strøm af positive og negative ioner og et bio-magnetisk felt, der strømmer gennem kroppen og fæster sig ved modsat ladede celler. Det specielle ved massagemaskinen er en patenteret teknologi, som apparatet er alene om at bruge.

Apparatet giver personer med følgende lidelser en mærkbar forbedring af symptomer: Træthed, allergi, kolde hænder og fødder, ADD/ADHD, udmattelse, tungmetalforgiftninger, spændinger og stivhed, migræne, urinvejsinfektion, diabetes, uren hud, cellulitis, ben krampe, dårlig blodcirkulation, fodsvamp, nerveproblemer, gigt, ledsmerter, fordøjelsesproblemer, fibromyalgi, ME.

Behandlingen har også vist sig at være en meget effektiv behandlingsmetode til rehabilitering og forebyggelse af idrætsskader. Tilsvarende vurderes apparatet at gøre stor gavn i forbindelse med forebyggelse og helbredelse af medarbejdernes arbejdsrelaterede skader forårsaget af både stillesiddende og hårdt fysisk arbejde.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Når en arbejdsgiver afholder udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, vil udgiften hertil efter praksis være skattefri for medarbejderen. Eksempelvis er der skattefrihed for lægebehandling i tilfælde hvor medarbejderen har fået en skade under udførelse af sit arbejde. Der vil efter praksis også være skattefrihed, når der er tale om forebyggelse for at undgå skader forårsaget af fysisk belastende arbejde. Ligeledes er der normalt skattefrihed, hvis der er tale om behandling eller forebyggelse af museskader eller andre arbejdsskader.

Det er som nævnt en forudsætning for skattefriheden, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for den arbejdsgiverbetalte behandling. I tilfælde hvor behandlingen sker i form af massage, zoneterapi, fysioterapi, akupunkturbehandling og lignende, vil der ofte kunne anlægges en arbejdsmæssig begrundelse for behandlingen. Sådanne ydelser vil derfor som udgangspunkt kunne dækkes skattefrit af arbejdsgiveren.

Det fremgår af ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.24., at der er skattefrihed for den ansatte, hvis arbejdsgiver afholder udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, og der er tale om forebyggelse for så vidt muligt at undgå skader, eksempelvis rettet mod bevægeapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde, løft, skub osv.

Begrundelsen for dette er, at arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter, kan være skattefri efter statsskattelovens praksis, såfremt der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader. Efter praksis er det ikke et krav, det der i denne situation skal foreligge en lægehenvisning/-erklæring eller en skriftlig erklæring fra en kiropraktor, som tilfældet er for sundhedsbehandling omfattet af ligningslovens § 30. Sundhedsydelsen behøver endvidere heller ikke at være ydet som led i arbejdsgivers generelle personalepolitik for alle medarbejdere i virksomheden.

Ligningsrådet har således tidligere godkendt ordninger, der omfatter arbejdsgiverbetalt akupunkturbehandling, arbejdsgiverbetalt zoneterapi samt arbejdsgiverbetalt læge- og helseservice, når der er en arbejdsmæssig begrundelse for afholdelse af udgiften. Der henvises til afgørelserne SKM2001.252.LR , SKM2001.253.LR og SKM2001.254.LR .

Ligningsrådet fandt i SKM2004.217.LR , at de ansatte i en kommune var skattefri af en sundhedsordning med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede skader og belastninger.

Skatterådet bekræftede i SKM2007.674.SR , at spørgers arbejdsgiver kan etablere en massageordning, således at behandlingen er skattefri for spørger, og at ordningen finansieres ved kontantlønsnedgang.

Endvidere kunne Skatterådet i SKM2009.518.SR bekræfte, at en arbejdsgiver kan tilbyde sine ansatte fodterapi og forplejebehandling i forbindelse med arbejdsrelaterede lidelser/skader uden lønaccessorie beskatning af medarbejderne. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at en sådan ordning kunne etableres via en fleksibel lønpakke, således at medarbejderne frivillig tilmelder sig ordningen og samtidig kompenserer arbejdsgiveren for udgiften ved at acceptere en fremadrettet, generel og reel reduktion af kontantlønnen, uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Endelig henviser spørger til et bindende svar fra Skattecenter Svendborg af 6. februar 2007, hvor skattecentret godkendte at arbejdsgiverbetalt elektronisk muskelbehandling og laserlysbehandling vil være skattefri for den ansatte, når det forudsættes, at udgiften til behandlingen afholdes til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

Spørgers to produkter motionsmaskinen og massagemaskinen yder begge en effektiv behandling af bl.a. rygmuskulatur og ledsmerter, og apparaterne kan såvel anvendes i forebyggende behandling og som egentlig efterbehandling af arbejdsrelaterede skader, som kan være forårsaget af såvel stillesiddende arbejde som hårdt fysisk arbejde. På baggrund heraf er det spørgers vurdering, at arbejdsgiverbetalt behandling med de nævnte 2 produkter ikke beskattes, når formålet med behandlingen er at forebygge eller behandle en arbejdsrelateret skade.

I relation til spørgsmål 3 er det spørgers opfattelse, at medarbejdernes skattefrihed er uafhængig af, om apparaterne kun stilles til rådighed for medarbejdernes anvendelse på arbejdspladsen og i arbejdstiden, eller om medarbejderne anvender apparaterne i hjemmet i forbindelse med hjemmearbejde eller i fritiden.

I relation til spørgsmål 4 kan det lægges til grund for besvarelsen, at SKATs praksis for godkendelse af aftaler om kontantlønsnedgang vil være overholdt. Det følger af praksis, at der ikke ved vurderingen af medarbejdernes skattepligt skal lægges vægt på, om personalegodet er finansieret gennem aftaler om bruttolønsreduktion, jf. SKM2007.674.SR og SKM2009.518.SR .

Spørger har i forbindelse med høringssvar indsendt følgende uddybende bemærkninger:

..."Arbejdsrelaterede skader.

Hvordan maskinerne virker forebyggende og helbredende på arbejdsrelaterede skader.

De arbejdsrelaterede skader som hyppigst optræder og som maskinerne har en særdeles positiv effekt på er:

Museskader og skader og lidelser i ryg, arme og ben som følge af stillesiddende arbejde eller forkerte arbejdsstillinger.

750.000 mennesker lider af museskader.

Omkring 1,5 millioner mennesker arbejder dagligt med en computer i Danmark. Og hver anden af dem har problemer med det. D.v.s. 750.000 mennesker lider af museskader. Hvad betyder det for de mennesker i det daglige arbejde? Det betyder, at de har ondt i skuldre og hænder, håndleddet, albuen og underarmen. Det medfører at de ikke kan præstere en optimal arbejdsindsats. Hvad betyder det for virksomheden? Det byder, at mange medarbejdere ikke arbejder så effektivt som de kunne. Og det medfører nedsat produktivitet i virksomheden, mange sygedage. Og det kommer dermed til at koste virksomhederne millioner i tabt arbejdsfortjeneste og sygedage.

Museskader koster mange millioner.

Arne Helgesen, faglig konsulent i HK, udtaler i Berlingske Tidende. De samlede udgifter, der stammer fra medarbejdernes gener ved at arbejde foran de mange skærme, ligger ifølge vurderinger fra eksperter på området, da også tættere på en milliard kroner, end blot de 60 millioner om året som HK's undersøgelse dokumenterer.

Store erstatninger til computerbruger, store udgifter for virksomhederne.

Den første erstatning blev tilkendt en tidligere medarbejder i Frederikssunds Kommune. Erstatningen blev 100.000 kr. Den pågældende medarbejder havde fået en alvorlig museskade via skærmarbejde. Kommunen havde ikke været opmærksom på museskader.

Den anden erstatning blev tilkendt en tidligere medarbejder hos LEGO. Domstolen dømte LEGO til at betale 250.000 kr. i erstatning. Arbejdsskaden var opstået via skærmarbejde. LEGO havde ikke været opmærksom på museskader.

Teknisk Landsforbund har mange retssager kørende for deres medlemmer. Det kan blive meget dyrt for alle virksomheder, der ikke fokuserer på arbejdsmiljøet, og dermed museskader.

Begge apparater har vist en enestående virkning på netop sådanne lidelser.

Badet sender elektriske impulser som løsner blokeringer i muskler og led. Ved regelmæssig brug af maskinerne vil disse skader forebygges og helbredes.

Eksempelvis er en af de mange virkninger maskinerne har at 15 minutter i denne svarer til 90 minutters "travetur" i det fri.

De fleste smerter i arme og ryg skyldes blokeringer i nervebanerne pga. overbelastninger.

Ophævelsen af disse blokeringer sammen med en meget forøget blodcirkulation har vist sig at virke usædvanligt godt.

Alle de klinikker i Danmark, der behandler med systemet melder tilbage om disse resultater og i tillæg at træthed og dvaskhed forsvinder som følge af virkningen.

At det i tillæg virker forebyggende på hovedpine og migræne har tusindvis erfaret, det kan komme af dårligt indeklima og stress og forkerte og ensidige arbejdsstillinger.

For nylig kunne man læse om en undersøgelser, der viste at over en million danskere har daglig hovedpine som de må medicineres for.

Endelig vil spørger til sidst gøre opmærksom på, at apparaterne på nuværende tidspunkt ikke er videnskabelig dokumenteret, da dette kræver meget store resurser og længere tids kliniske studier på rigtig mange patienter.

Dog vil spørger bemærke, at læger og sundhedspersoner benytter apparaterne i sine behandlinger.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, multimedier, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Personalegoder omfatter, som udgangspunkt, således også en arbejdsgivers betaling af medarbejdernes private sundhedsudgifter. Ligningslovens § 16 indeholder dog ikke en på forhånd fastsat beløb til beskatning af sundhedsordninger som fx ved beskatning af multimedier, fri bil mv. Det er derfor de almindelige regler i såvel statsskattelovens § 4 om beskatning som ligningslovens § 16 om værdiansættelsen, der finder anvendelse i nærværende sag, såfremt den omhandlede sundhedsydelse ikke kan anses omfattet af en særlig undtagelsesbestemmelse herom eller af praksis for arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. LL § 16, stk. 3, Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør 5.500 kr. i 2009.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Praksis:

I SKM2001.252.LR fandt Ligningsrådet, at arbejdsgiverbetalt akupunktur vil være skattefri for de ansatte, under forudsætning af, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Spørgsmålet om arbejdsgiveren vil have fradragsret for udgiften som en driftsomkostning kan ikke besvares generelt.

I SKM2001.253.LR fandt Ligningsrådet, at arbejdsgiverbetalt zoneterapi er anset for skattefrit for de ansatte under forudsætning af, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

I SKM2001.254.LR fandt Ligningsrådet, at hvis arbejdsgiveren indgår aftale med et selskab, der udbyder et sundheds- og velværekoncept, som indebærer at de ansatte tilbydes en læge- og helseservice, vil behandlingerne være skattefri for de ansatte, under forudsætning af, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

I SKM2003.32.LSR fandt Landsskatteretten, at en distributionsmedarbejder ved et bryggeri måtte anses skattepligtig af fri leverance af øl og læskedrikke. Forholdet var ikke omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

I SKM2004.217.LR fandt Ligningsrådet, at de ansatte i en kommune var skattefri af en sundhedsordning, som kommunen påtænkte at etablere i samarbejde med et firma med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede skader og belastninger. Ordningen blev anset for omfattet af statsskattelovens praksis om skattefrihed af arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling m.v. af arbejdsrelaterede skader. Derimod afslog Ligningsrådet at godkende en ordning med kostrådgivning til de ansatte i kommunen, som fik målt et BMI større end 25. Kostrådgivningen faldt hverken ind under praksis efter statsskatteloven vedrørende arbejdsgiverbetaling af arbejdsrelaterede skader m.v., ligningslovens § 30 om arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter eller ligningslovens § 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse. Kostrådgivningen ville derimod være skattefri for de ansatte, hvis der forelå en lægehenvisning i henhold til ligningslovens § 30.

I SKM2007.567.SR fandt Skatterådet, at koncernansatte, der får tilbudt adgang til motionsfaciliteter i et datterselskab mod en egenbetaling på en tredjedel af det normale, skulle beskattes af den derved opnåede fordel. Skatterådet fandt ikke, at godet var omfattet af den særlige praksis for goder af begrænset økonomisk karakter, der som velfærdsforanstaltning stilles til rådighed på arbejdspladsen.

I SKM2007.674.SR bekræftede Skatterådet, at spørgers arbejdsgiver kan etablere en massageordning, således at behandlingen er skattefri for spørger, og at ordningen finansieres ved kontantlønsnedgang.

I SKM2008.1002.SR , fandt Skatterådet, at ansatte, der melder sig ind i de nærmere angivne fritids- og medarbejderklubber, bliver skattepligtige af de af arbejdsgiveren ydede klubtilskud, jf. LL § 16, stk. 1. Skatterådet fandt ikke, at der var tale om skattefrie tilskud af forholdsvis begrænset omfang i lighed med tilskud til kaffe-, kantine-, kunstordninger og tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen. Endvidere fandt Skatterådet, at bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 ikke fandt anvendelse grundet klubbernes private karakter.

Begrundelse:

Ad. spørgsmål 1 og 2:

I nærværende sag er der tale om, at arbejdsgiver ønsker at stille en nærmere specificeret motionsmaskine samt en massagemaskine til rådighed for medarbejderne på disses hjemmeadresser.

Ligningslovens § 30:

Ved lov nr. 389 af 6. juni 2002 er der i LL § 30 skabt skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, som sker i henhold til lægehenvisning.

I ligningslovens § 30, stk. 3 og 4, er der opstillet en række betingelser, der skal være opfyldt for, at de omhandlede sundhedsydelser er skattefrie for medarbejderne.

Det er bl.a. en betingelse for skattefrihed, at udgiften afholdes som led i arbejdsgivers generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan ske en forskelsbehandling af de ansatte. Dog er der mulighed for begrænsninger efter to generelle kriterier: Anciennitet og antal arbejdstimer.

Endelig skal der ved hver behandling som udgangspunkt foreligge en lægehenvisning til den pågældende behandling. Ved enkelte sygdomme er det dog tilstrækkeligt, at der alene foreligger en lægeerklæring om at medarbejderen har behov for behandlingen.

I nærværende sag er der tale om en slags massagebehandling, der dog ikke er lægehenvist, hvorfor de omhandlede behandlinger allerede af den grund ikke kan anses omfattet af ligningslovens § 30.

Statsskattelovens § 4:

En lønmodtager vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelse mv. Betaler arbejdsgiveren således for en helbredsundersøgelse af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig heraf.

Efter Statsskattelovens praksis, kan der dog blive tale om skattefrihed, såfremt der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader, jf. ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.9.24.

Det er dog SKATs opfattelse, at uagtet at medarbejderne eventuelt vil kunne få almen gavn af de pågældende produkter, og dermed ændre deres almene sundhedstilstand, kan ordningen ikke anses som arbejdsrelateret på en sådan måde, som forudsat i praksis om skattefrihed efter statsskattelovens § 4 - 6.

Der er herved lagt vægt på, at de pågældende produkter ikke forebygger eller behandler en nærmere angiven arbejdsrelateret skade, eller forebygger nærmere angivne arbejdsrelaterede belastninger af medarbejdernes bevægeapparat eller lignende. Spørger oplyser alene, at de omhandlede maskiner kan anvendes forebyggende og helbredende ved såvel stillesiddende som fysisk hårdt arbejde, men har ikke nærmere angivet, hvilke arbejdsstillinger mv. hos spørger, der skal forebygges for eller helbredes. Maskinerne synes, som allerede nævnt, ikke at være tiltænkt specifikke arbejdsrelaterede skader. Endelig er eventuelle resultater ved brug af maskinerne ikke dokumenteret.

Bagatelgrænsen:

Endvidere bemærkes, at SKAT ikke finder, at forebyggelse eller behandling af ikke-arbejdsrelaterede skader er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, da tilbuddet om forebyggelse og/eller behandling ikke kan anses for hovedsageligt at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 og 2 besvares med et nej.

Ad. Sp. 3:

Der spørges om, hvorvidt de pågældende produkter kan stilles til rådighed for medarbejderne uden skattemæssige konsekvenser, såfremt de alene er til rådighed på arbejdspladsen.

SKAT opfatter spørgsmålet således, at der ikke stilles en maskine til rådighed for hver enkelt medarbejder på arbejdspladsen, men alene at der er en eller relativt få maskiner til fælles rådighed på arbejdspladsen.

Som tidligere nævnt finder LL § 16 anvendelse på økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst. Bestemmelsen omfatter dog ikke de arbejdsredskaber/-hjælpemidler, der på arbejdspladsen stilles til rådighed for arbejdets udførelse. Er arbejdsredskabet m.v. også til rådighed for privat brug, eller bruges det privat, foreligger der principielt et skattepligtigt gode. Bestemmelsen omfatter ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger.

Gratis benyttelse af motionsrum på arbejdspladsen er skattefrit for medarbejderen, hvis der er tale om almindelig personalepleje, af begrænset økonomisk karakter, og det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

Såfremt der alene er tale om, at arbejdsgiver således stiller et begrænset antal af de omhandlede apparater til rådighed på arbejdspladsen for de ansatte, vil dette efter SKATs opfattelse kunne sidestilles med motionsrum på arbejdspladsen, som efter praksis ikke beskattes.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 3 besvares med det ja.

Ad. Spørgsmål 4:

Der spørges om, hvorvidt det påvirker besvarelsen af spørgsmål 1, 2 og 3, såfremt de omhandlede produkter stilles til rådighed for medarbejdere som led i en aftale om kontantlønsnedgang.

Som udgangspunktet har arbejdsgiver og arbejdstager aftalefrihed i relation til at fastsættes lønnens sammensætning.

Efter praksis stilles der en række betingelser for etablering af en såkaldt kontantlønsnedgang (ofte misvisende kaldet en bruttotrækordning) for at skattemyndighederne ikke tilsidesætter en sådan aftale. I ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.B.1.9.1 anføres følgende betingelser;

  1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn
  2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale
  3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
  4. Et allerede erhvervet krav på kontant løn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
  5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
  6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Der skal herudover være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen. Begge kriterier kan ses som supplement til kravet om, at arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko fx ved at den ansatte kan udtræde af ordningen, selvom arbejdsgiveren fortsat er bundet til kontrakten med leverandøren.

Såfremt ovenstående betingelser er opfyldt vil arbejdsgiver og arbejdstager kunne indgå en aftale om kontantlønsnedgang. Den omstændighed, at værdien af de modtagne personalegoder skal beskattes, jf. spørgsmål 1 og 2, medfører efter SKATs opfattelse ingen ændring i, at en aftale om kontantlønsnedgang kan indgås mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Såfremt de omhandlede goder alene stilles til rådighed på arbejdspladsen og i et begrænset omfang, vil det imidlertid være vanskeligt at forestille sig, at der tillige sker kontantlønsnedgang for hver enkelt medarbejder. I svaret på spørgsmål 4 er det derfor forudsat, at kontantlønsnedgangen alene vedrører den situation, hvor de omhandlede goder stilles til rådighed for privat benyttelse i hjemmet.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 4 besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.