Dokumentets metadata

Dokumentets dato:25-08-2009
Offentliggjort:02-09-2009
SKM-nr:SKM2009.518.SR
Journalnr.:09-082216
Referencer.:Statsskatteloven
Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Beskatning af sundhedsordning

Skatterådet kan bekræfte, at X kan tilbyde deres ansatte fodterapi og fodplejebehandling i forbindelse med arbejdsrelaterede lidelser/skader uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne. Skatterådet kan endvidere bekræfte, at en sådan ordning etableres via en fleksibel lønpakke, således at medarbejderne frivilligt tilmelder sig ordningen og samtidig kompenserer X for udgiften ved at acceptere en fremadrettet, generel og reel reduktion af kontantlønnen, uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne


Spørgsmål

  1. Kan X Kommune tilbyde kommunens ansatte fodterapi og fodplejebehandling i forbindelse med arbejdsrelaterede lidelser/skader uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne?
  2. Kan en sådan ordning etableres via en fleksibel lønpakke, således at medarbejderne frivilligt tilmelder sig ordningen og samtidig accepterer en fremadrettet, generel og reel reduktion af kontantlønnen uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne?

Svar

  1. Ja, se dog sagsfremstillingen samt begrundelsen.
  2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

X Kommune ønsker at være en attraktiv arbejdsplads og ønsker at påvirke så mange som muligt af de faktorer, der spiller ind på medarbejdernes trivsel. Kommunen har derfor bl.a. givet medarbejderne mulighed for at indgå aftale om fleksible lønpakker.

Kommunen har opstartet et koncept med fleksible lønpakker for perioden 1. februar 2009 til 31. januar 2010, hvor medarbejderne bl.a. kan vælge at deltage i rygestop samt forskellige sundhedsordninger.

Den igangværende sundhedsordning omfatter tilbud om behandling indenfor følgende områder:

Behandlingerne tilbydes som forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede lidelser/skader og foregår på klinikker rundt omkring i kommunen.

Kommunen ønsker nu også at tilbyde medarbejderne mulighed for arbejdsgiverbetalt fodterapi og fodpleje. Kommunen vil således afholde udgiften til selve behandlingen, men den enkelte medarbejder accepterer en reduktion af kontantlønnen ved at indgå en ny lønaftale.

De ændrede vederlagsaftaler, som indgås parterne imellem, kan rummes af de overenskomster, som parterne er bundet af, fordi der ikke foretages ændringer i den centralt fastsatte grundløn men alene i de lokalt aftalte tillæg.

Medarbejdere, der ikke har løntillæg (funktionsløn/kvalifikationsløn) ud over den centralt fastsatte grundløn, kan ikke vælge personalegoder, som en del af lønpakken.

Der er ikke indgået aftaler med konkrete leverandører på nuværende tidspunkt, men behandlingerne forventes tilbudt og finansieret ved følgende model:

Der vil blive aftalt en reduktion af kontantlønnen med et på forhånd fastsat (konstant) beløb pr. måned gældende for hele lønperioden på minimum 12 måneder (formentlig 1. februar 2010 til 31. januar 2011). Reduktionen af kontantlønnen vil være et konstant fastsat beløb, der svarer til udgiften for det antal behandlinger, som den enkelte medarbejder ønsker pr. måned.

Kontantlønnedgangen vil være uafhængig af, om medarbejderen benytter tilbuddet den pågældende måned.

Hvis medarbejderen for eksempel tilmelder sig for to behandlinger om måneden og får dermed en kontantlønnedgang der svarer til to behandlinger, så vil kontantlønnedgangen være den samme, uanset om medarbejderen kun modtager én eller måske slet ingen behandlinger.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Vedrørende spørgsmål 1

Mange af kommunens medarbejdere har meget stående og gående arbejde og dermed fysisk belastende arbejdsstillinger.

Specielt fødderne belastes til tider voldsomt af stående og gående arbejde, og usunde og uplejede fødder kan disponere for bla. rygproblemer. Også det fysiske aktivitetsniveau hæmmes ved fodproblemer, hvilket kompromitterer medarbejdernes generelle sundhedstilstand. Derfor er det kommunens opfattelse, at arbejdsgiverbetalt fodterapi og fodpleje vil være en forebyggende behandling på lige fod med fysioterapi, massage, zoneterapi og kiropraktik.

Jf. Ligningsvejledning 2009-2 A.B.1.9.24 er der skattefrihed for den ansatte, hvis arbejdsgiver afholder udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader og der er tale om forebyggelse for så vidt muligt at undgå skader, eksempelvis rettet mod bevægeapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde, løft, skub osv.

Begrundelsen for dette er, at arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter kan være skattefri efter statsskattelovens praksis såfremt, der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader. Efter praksis er det ikke et krav, at der i denne situation skal foreligge en lægehenvisning/-erklæring eller en skriftlig erklæring fra en kiropraktor, som tilfældet er for sundhedsbehandling omfattet af ligningslovens § 30. Sundhedsydelsen behøver endvidere heller ikke at være ydet som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle medarbejdere i virksomheden.

Efter statsskattelovens praksis er behandling hos såkaldte alternative behandlere, f.eks. akupunktører og zoneterapeuter, også omfattet af skattefriheden. Bl.a. massage og zoneterapi kan således modtages skattefrit af medarbejderen, hvis der er tale om behandling eller forebyggelse af en arbejdsbetinget skade, f.eks. massage til lindring eller forebyggelse af arbejdsskader.

Der henvises til følgende praksis på området, hvor Ligningsrådet og Skatterådet har taget stilling til tilsvarende spørgsmål:

I alle ovennævnte afgørelser er behandlingerne anset for skattefri for medarbejderne ud fra den begrundelse, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede lidelser/skader.

Kommunen ser ingen begrundelse for, at arbejdsgiverbetalt fodterapi og fodpleje-behandling, som tilbydes i forbindelse med forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede lidelser/skader, skal behandles anderledes, og med henvisning til gældende praksis kan spørgsmål 1 efter vores opfattelse besvares med et "ja".

Vedrørende spørgsmål 2

Kommunen påtænker fremadrettet at tilbyde fodterapi og fodpleje-behandling som en del af den fleksible lønpakke, hvor udgiften til selve behandlingen betales af kommunen, men hvor den enkelte medarbejder accepterer en reduktion af kontantlønnen ved at indgå en ny lønaftale.

Efter praksis har parterne mulighed for at indgå en aftale om finansiering af sundhedsydelser og sundhedsbehandling ved reduktion af den kontante løn. Der stilles (jf. bl.a. Ligningsvejledning 2009-2 A.B.1.9.1 ) følgende betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren:

  1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
  2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
  3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
  4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskatteloven § 46, stk. 3.
  5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
  6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Den aftalte ændrede vederlagssammensætning vil ikke være i strid med modregningsforbudet i kildeskatteloven § 46, stk. 3. og med henvisning til gældende praksis kan spørgsmål 2 efter vores opfattelse besvares med et "ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Udgangspunktet i Statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst.

Efter Ligningsloven § 16, stk. 1 medregnes goder, der modtages som et led i et ansættelsesforhold, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af Skatteministeriets cirkulære 72. af 17. april 1996 pkt. 12.4.1, at ligningsloven § 16 kun finder anvendelse på goder, der er ydet af arbejdsgiver mv., men det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte.

Retspraksis

SKM2001.252.LR om arbejdsgiverbetalt akupunkturbehandling,

SKM2001.253.LR om arbejdsgiverbetalt zoneterapi,

SKM2001.254.LR om arbejdsgiverbetalt læge- og helseservice,

SKM2004.217.LR om arbejdsgiverbetalt sundhedsbehandling

SKM2007.674.SR om arbejdsgiverbetalt massageordning.

Spørgsmål 1

Kan X Kommune tilbyde kommunens ansatte fodterapi og fodplejebehandling i forbindelse med arbejdsrelaterede lidelser/skader uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne?

Der skal som udgangspunkt ske beskatning af fodterapien og fodplejebehandlingen efter Statsskatteloven § 4 samt Ligningsloven § 16, da der umiddelbart er tale om private udgifter.

Efter Statsskattelovens praksis kan der dog gives skattefrihed for arbejdsgiverens afholdelse af en medarbejders sundhedsudgifter. Der skal være tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, jf. Ligningsvejledning 2009-2 A.B.1.9.24 . Behandling hos alternative behandlere, som fx akupunktører og zoneterapeuter er også omfattet.

Der er ved tidligere afgørelser, SKM2001.252.LR , SKM2001.253.LR , SKM2001.254.LR , SKM2004.217.LR samt SKM2007.674.SR givet skattefrihed ved arbejdsgiverens betaling af henholdsvis

da der var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede lidelser.

Fodterapi og fodplejebehandling i forbindelse med arbejdsrelaterede lidelser/skader kan efter SKATs opfattelse sidestilles med både massage, zoneterapi og akupunkturbehandling, såfremt behandlingen har et sundhedsmæssigt sigte.

Da der således foreligger praksis for, at der ved zoneterapi og akupunkturbehandling kan gives skattefrihed efter Statsskattelovens praksis, finder SKAT, at der også kan gives skattefrihed efter Statsskattelovens praksis for arbejdsgiverens betaling af fodterapi og fodplejebehandling, når det er til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede lidelser.

SKAT skal gøre opmærksom på, at der skal være tale om en

konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter, jf. Ligningsvejledning 2009-2 A.B.1.9.24 . Det er således ikke muligt for nogen af de behandlingers vedkommende, der er skattefrie efter Statsskattelovens praksis, at lave en generel ordning for alle, da der altid skal laves en individuel og konkret vurdering af medarbejderens situation.

SKATs indstilling

SKAT skal indstille, at spørgsmål 1 besvares med ja samt en henvisning til sagsfremstillingen samt begrundelsen.

Spørgsmål 2

Kan en sådan ordning etableres via en fleksibel lønpakke, således at medarbejderne frivilligt tilmelder sig ordningen og samtidig accepterer en fremadrettet, generel og reel reduktion af kontantlønnen uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne?

Parterne har mulighed for at indgå en aftale om finansiering af fodterapien og fodbehandlingen ved en reduktion af den kontante løn. Der stilles efter praksis følgende betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren:

  1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
  2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
  3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
  4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med Kildeskatteloven § 46, stk.3.
  5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
  6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.

Der har herudover været opstillet 2 støttekriterier i Skatterådets praksis:

  1. Der skal være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejderne
  2. Medarbejderne skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel- at udtræde af ordningen.

Spørger har oplyst

at der vil blive aftalt en reduktion af kontantlønnen med et på forhånd fastsat (konstant) beløb pr. måned. Reduktionen af kontantlønnen vil svare til udgiften for det antal behandlinger, som den enkelte medarbejder ønsker pr. måned.

SKAT finder derfor, at fodterapien og fodplejebehandlingen kan etableres gennem den skitserede fleksible lønpakke uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

SKATs indstilling

SKAT skal indstille til, at spørgsmål 2 besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.