Dokumentets metadata

Dokumentets dato:16-06-2001
Offentliggjort:04-07-2001
SKM-nr:SKM2001.253.LR
Journalnr.:99/00-412-00262
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende forhåndsbesked


Beskatning af arbejdsgiverbetalt zoneterapi

Arbejdsgiverbetalt zoneterapi er i en bindende forhåndsbesked anset for skattefrit for de ansatte under forudsætning af, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.


Spørgsmål

Vil en forsøgsordning, hvor de ansatte i virksomhedens hovedkontor får gratis zoneterapibehandling i forbindelse med forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede lidelser, være uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne?

Svar

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Sagsfremstilling og begrundelse

Virksomheden påtænker, at iværksætte en forsøgsordning af en varighed på foreløbig 6 måneder, hvor de ansatte i hovedkontoret får mulighed for at få gratis zoneterapibehandling til forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader (lidelser).

Behandlingen vil foregå på en dertil indrettet klinik, der er beliggende på arbejdspladsen. Virksomheden vil afholde samtlige udgifter til klinikken, herunder løn til zoneterapeuten, som udgør 200 kr. pr. behandlingstime.

I forsøgsperioden kan hver enkelt ansat maksimalt modtage 5-10 behandlinger. Behandlingen foretages ikke i arbejdstiden, da den tid, der bruges til behandling, fratrækkes i den ansattes flex-skema.

Virksomheden har oplyst, at det er en forudsætning for påbegyndelse af denne ordning, at den kan gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for den enkelte ansatte. Virksomheden mener ikke, at der skal ske beskatning efter ligningslovens § 16, idet zoneterapibehandlingen er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Told- og Skattestyrelsens indstilling

Efter statsskattelovens (SL) § 4 skal der ske beskatning af den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi. Bestemmelsen opregner eksempler på skattepligtige ydelser, og det nævnes bl.a., at der er skattepligt af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods, samt af naturalydelser.

Statsskattelovens bestemmelser betyder for det første, at alle former for indkomst er skattepligtig, medmindre skattefriheden direkte er fastslået i lovgivningen.

Statsskatteloven har for det andet det grundlæggende princip, at det er uden betydning for den skattemæssige behandling, om indkomsten fremtræder i form af kontanter eller i form af naturalier.

Efter ligningslovens (LL) § 16, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. SL §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Efter ligningslovens § 16, stk. 3, skal den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i fri handel.

De goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. I 2001 er grundbeløbet reguleret til 4.400 kr.

Udgifter til behandlinger, hvad enten det er en hofteoperation, en tandlægebehandling eller en zoneterapibehandling, er som udgangspunkt private udgifter. Hvis disse udgifter bliver betalt af arbejdsgiveren, er den ansatte skattepligtig af værdien jf. SL § 4, jf. LL § 16. Det er kun i de tilfælde, hvor der er skabt særskilt lovhjemmel som fx om arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning jf. ligningslovens § 30, at den ansatte ikke skal beskattes.

Desuden vil arbejdsgiverbetalte udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader - under forudsætning af, at der er tale om enten forebyggelse af arbejdsrelaterede skader eller behandling af konkrete skader, der uomtvisteligt er forårsaget af arbejdet - være skattefri.

Af lovforslag (L 149) om alkoholafvænning fremsat den 17/12 1998 fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslaget. Under almindelige bemærkninger:

"3. Arbejdsrelaterede skader m.v.

Udgifter, der afholdes af arbejdsgiveren til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, er ikke skattepligtige for den ansatte. Det drejer sig om bl.a. om de sundhedsudgifter, der relaterer sig til til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og til bedriftssundhedstjeneste. Men også f.eks. udgift til en fysioterapeuts instruktion af den ansatte i korrekt arbejdsstilling må anses for udgift til forebyggelse af arbejdsrelaterede skader og sygdomme. Også f.eks. betaling for behandling på et privathospital vil være skattefri, hvis der er tale om en behandling af en skade, der er påført den ansatte under arbejdets udførelse. Ligeledes er udgift til krisehjælp hos psykolog som følge af hændelser på arbejdspladsen skattefri."

Virksomhedens tilbud om zoneterapibehandling vil gælde alle ansatte i hovedkontoret, de ansatte skal gå til behandling udenfor arbejdstiden og det er en betingelse, at deres ønske om behandling skyldes forebyggelse eller behandling af en arbejdsrelateret skade. Det er derfor Told- og Skattestyrelsens indstilling, at behandlingerne vil være skattefri for de ansatte.

I relation til bagatelgrænsen i ligningsloven § 16, stk. 3, skal Told- og Skattestyrelsen bemærke, at forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader ikke er omfattet af bagatelgrænsen, da der er tale om et gode, som ikke skal beskattes. Der henvises til Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.9.1 om bagatelgrænsen.

Told- og Skattestyrelsen skal for så vidt angår arbejdsgiverbetalt forebyggelse og behandling af ikke-arbejdsrelaterede skader vejledende udtale, at sådanne behandlinger vil være skattepligtige for de ansatte.

Det skyldes, at der efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse er tale om, at de ansatte får betalt private udgifter af arbejdsgiveren, som skal beskattes efter SL § 4.

Told- og Skattestyrelsen finder endvidere ikke, at forebyggelse eller behandling af ikke-arbejdsrelaterede skader er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, da tilbuddet om behandling ikke kan anses for hovedsageligt at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.

Om generelle velfærdsforanstaltninger for ansatte skal Told- og Skattestyrelsen bemærke, at der ikke er hjemmel til at fritage de ansatte for beskatning blot fordi det er en generel velfærdsforanstaltning. Velfærdsforanstaltninger af bagatelagtig karakter som fx kaffe/te-ordning, et glas "fredagsvin" eller kondirum på arbejdspladsen beskattes dog efter praksis ikke.

Ligningsrådet kan tiltræde Told- og Skattestyrelsens indstilling og den vejledende udtalelse.