Dokumentets metadata

Fri bil - hovedanpartshaver - formodning - kørebøger

Sagen angik, om en skatteyder i indkomstårene 2017 og 2018 skulle beskattes af værdien af fri bil som følge af, at hun af sit selskab har fået stillet en (red.fjernet.bilmærke) til sin private rådighed. Bilen havde ubestridt holdt ved skatteyderens private bopæl i en række tilfælde, og der var derfor en formodning for, at bilen havde stået til rådighed for hendes private benyttelse. Retten fandt, at skatteyderen havde afkræftet formodningen for, at den omhandlede (red.fjernet.bilmærke) havde stået til hendes private rådighed, og hun skulle derfor ikke beskattes af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16 A, stk. 5.

Parter

A

(advokat ME)

mod

Skatteministeriet Departementet (advokat Ida Nørgaard Hansen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Pia Blaabjerg Andersen.

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 12. juli 2022.

Sagen drejer sig om prøvelse af Skatteankenævn Sønderjyllands afgørelser af 28. april 2022, hvor skatteankenævnet stadfæstede Skattestyrelsens afgørelser af henholdsvis 7. juni 2021 og 26. juli 2021 om at beskatte A af værdien af fri bil - en (red.fjernet.bilmærke) med registreringsnummer ...Q - for indkomstårene 2017 og 2018.

A har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A' skatteansættelse for

indkomståret 2017 nedsættes med DKK 534.575, subsidiært at

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A' skatteansættelser for indkomstårene 2017 og 2018 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Påstand 2

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A' skatteansættelse for

indkomståret 2018 nedsættes med DKK 533.508, subsidiært at

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A' skatteansættelser for indkomstårene 2017 og 2018 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Af Skatteankenævn Sønderjyllands afgørelse af 28. april 2022 vedrørende A' klage over Skattestyrelsens afgørelse af 7. juni 2021 fremgår blandt andet:

"… Faktiske oplysninger

Klageren havde i det påklagede indkomstår bopæl på adressen Y1-adresse.

Klageren ejer indirekte alle ejerandele i G1-virkssomhed (herefter selskabet).

Selskabet havde i det påklagede indkomstår adresse på Y2-adresse.

I det påklagede indkomstår ejede selskabet en Y5-landsk indregistreret (red.fjernet.bilmærke) med registreringsnummer ...Q (herefter bilen).

…

Klagerens repræsentant har endvidere fremlagt en kørebog for bilen. Kørebogen, der er skrevet i hånden, fremstår på følgende måde:

Klagerens repræsentant har opgjort antallet af gange bilen har været anvendt til kørsel mellem Y3-by og hjemmet i Y4-by til 18 gange.

Klagerens repræsentant har fremlagt en samlet opgørelse over klagerens kørsler til Y3-by, hvoraf både kørslerne i kørebogen såvel som de kørsler, der er taget befordringsfradrag for, fremgår. Hertil er fremlagt en række bilag.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at hun i det påklagede indkomstår var registreret som ejer af følgende biler:

Af synsrapporter tilgængelige på færdselsstyrelsens hjemmeside fremgår, at ...Q1 har kørt 36.000 km i perioden 11. august 2017 - 21. august 2019.

...Q2 har kørt 75.000 km i perioden 30. juni 2016 - 17. juni 2020, og ...Q3 har kørt 29.000 km i perioden 27. juli 2015 - 6. juli 2017.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at det af en værkstedsregning fra (red.fjernet.bilmærke) i Y3-by fremgår, at kilometerstanden den 22. november 2017 var 48.871.

Klagerens repræsentant har fremlagt et brev fra SKAT (nu Skattestyrelsen) dateret den 7. januar 2015, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

"Vi har i forbindelse med at vi har gennemgået de indsendte kørebøger, til vurdering af om bilen har været stillet rådighed for privat brug, valgt at videresende materialet til Skattecenter Y20-by. Det har vi gjort, fordi vi var i tvivl om, der er tilstrækkelig dokumentation for, at det er at det er dig, der har kørt bilen det antal kilometer der er krav om i henhold til betingelserne for afgiftsfritagelsen.

Skattecenter Y20-by vil tage kontakt til dig, hvis de mener, der er forhold der bør belyses nærmere, eller de ønsker yderligere materiale tilsendt."

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har beskattet klageren af yderligere løn med 534.575 kr. for indkomståret 2017.

Som begrundelse herfor er anført:

"1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens vurdering, at bilen, en (red.fjernet.bilmærke), registreringsnr. ...Q, og stelnummer (red.fjernet.stelnummer), som er ejet af det Y5-landske selskab hvori du er hovedaktionær, G1-virkssomhed, har været til rådighed for privat anvendelse. Det Y5-landske selskab har adresse på Y2-adresse i Y3-by.

I forbindelse med Skattestyrelsens undersøgelse af forholdet, er der fremsendt kopi af kørebøger for bilen. Den ene kørebog omfatter perioden fra den 8. oktober 2016 til den 3. november 2018 og den anden kørebog omfatter perioden fra den 5. november 2018 til den 3. januar 2020.

Det fremgår af kørebogens oplysninger, at bilen har været parkeret ved din privatadresse i Y4-by.

I forbindelse med Motorstyrelsens behandling af din ansøgning om afgiftsfritagelse for bilen, (red.fjernet.bilmærke) med registreringsnr. ...Q, er der tidligere indsendt dokumentation. Denne dokumentation består bl.a. af en erklæring om udenlandsk firmabil, din ansættelseskontrakt med G1-virkssomhed, samt en fraskrivelseserklæring for privat brug af bilen.

I forbindelse med gennemgangen af dette materiale, har Skattestyrelsen konstateret, at den med sendte fraskrivelseserklæring vedrører en anden bil, end den som Motorstyrelsen behandler afgiftsfritagelsen for. Fraskrivelseserklæringen vedrører en (red.fjernet.bilmærke1), med registreringsnr. ...Q4. Materialet er indsendt af dig ved brev af den 26. oktober 2016 til KB, samt senere i mail af den 18. november 2016 til PB. Der ses derfor ikke at være fremsendt en fraskrivelseserklæring vedrørende (red.fjernet.bilmærke) med registreringsnr. ...Q.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at der i indkomståret 2017 er to andre biler registreret til dig, men dette afkræfter ikke i sig selv formodningen for, at der er fri bil til rådighed.

Det er rådigheden over firmabilen til privat kørsel der udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Den erhvervsmæssige kørsel for firmaet i firmaets bil beskattes ikke.

Kørsel mellem hjem og arbejde er skattemæssigt privat kørsel, hvis ikke der køres til et midlertidigt arbejdssted, og kørslen dermed er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9B. Derfor skal kørsel i firmabil mellem hjem og arbejde, der ikke er omfattet af ligningslovens § 9B, normalt beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Kørsel med firmabil mellem hjem og arbejde er privat kørsel. Dette gælder også, selvom bilen bliver brugt til kørsel til og/eller fra bopælen i forbindelse med kørsel, der i øvrigt er erhvervsmæssig.

Ligningsrådet har dog udtalt, at hvis en ansat undtagelsesvist kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl op til 25 gange om året, udløser kørslen ikke beskatning hvis

• bilen udelukkende skal bruges erhvervsmæssigt den efterfølgende dag

• den ansatte i øvrigt er afskåret fra at bruge bilen privat

• der føres kørselsregnskab.

I tilknytning til ovenstående, er det ikke Skattestyrelsens opfattelse, at du er afskåret fra muligheden for at bruge bilen privat. Det skal i samme henseende bemærkes, at bilen er registreret som en "(red.fjernet.bil)".

Motorstyrelsen er anmodet om en nypris for den omhandlende (red.fjernet.bilmærke), og har ansat værdien til 2.363.351 kr. inkl. ekstraudstyr. Denne værdi er fastsat som listeprisen på 1.576.430 kr. med tillæg af ekstraudstyr på i alt 786.921 kr., jf. vedlagte kopi af værdiansættelse fra Motorstyrelsen af den 11. februar 2021. Nyprisen svarer til den pris, som Motorstyrelsen i forbindelse med en værdiansættelse af køretøjet ville have fastsat i medfør af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7.

Ud fra ovenstående oplysninger om bilen, herunder bilens placering ved din bopæl, unøjagtighederne i kørebogsregistreringerne, samt at der ikke efter Skattestyrelsens opfattelse er sket en effektiv afskæring af muligheden for privat benyttelse, er det Skattestyrelsens vurdering at der skal ske beskatning af fri bil til rådighed.

Endvidere er det ved gennemgang af selvangivelsen for indkomståret 2017 konstateret, at der er foretaget fradrag for befordring efter ligningslovens § 9C med i alt 30.633 kr.

Iden forbindelse skal det bemærkes, at når der er fri bil til rådighed, kan der ikke foretages befordringsfradrag. Når der alligevel er foretaget fradrag for befordring og der samtidig har været adgang til fri befordring i form af firmabil, skal værdien af fri befordring medregnes til den skattepligtige indkomst, svarende til fradraget opgjort efter ligningslovens § 9C, stk. 1-3.

Værdien af fri bil ansættes herefter til 534.575 kr., og beregnes som:

Det skønsmæssigt beregnede miljøtillæg, er beregnet ud fra indtastede oplysninger på Skattestyrelsens hjemmeside under "Beregning af vægtafgift og grøn ejerafgift". Beregningen er foretaget for en diesel personbil med partikelfilter, og en vægt på 2.355 kg. Beregningen udviser en vægtafgift pr. kvartal på 2.712 kr. Pr. år udgør dette 10.848 * 1,5, i alt 16.272 kr.

Skattestyrelsen har ved brev af den 21. maj 2021 modtaget bemærkninger fra advokat ME, og har i den forbindelse følgende kommentarer: (...)

Ad punkt 3, Fraskrivelseserklæring og brug af køretøj

Det er tidligere under punkt 1.4 redegjort for Skattestyrelsens opfattelse af unøjagtigheder i forbindelse med gennemgang af fremsendte kørebøger.

Skattestyrelsen har tidligere modtaget bankkontoudskrifter for A, og har i den forbindelse udarbejdet en likviditetsbeskrivelse. Denne likviditetsbeskrivelse er gennemgået og sammenholdt med kørselsregnskabet, og det konstateres, at der er foretaget hævninger i Danmark på dage, hvor der i kørebogen er anført erhvervsmæssig kørsel i Y5-land, og hvor det umiddelbart ser ud til at være ture med overnatning, jf. oversigten nedenfor:

Det er Skattestyrelsens opfattelse at forkortelserne i bynavnene er som følger: FL, Y3-by - BB, Y6-by - HH, Y7-by. Ovenstående oversigt omfatter tillige kørsel foretaget i indkomstårene 2016 og 2018, for at give et samlet overblik over hævninger i Danmark, og kørsel i Y5-land.

Samtlige ovennævnte hævninger er foretaget på A konto (red.fjernet.kontonummer) i F1-bank, og da det på bankkontoudskriften umiddelbart fremstår som en dankorttransaktion, må det antages at være A der foretager hævningen.

På baggrund af ovenstående, samt det under punkt 1.4 beskrevne, er det Skattestyrelsens vurdering at der ikke kan lægges vægt på det fremsendte kørselsregnskab i forbindelse med opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel.

Det er herefter Skattestyrelsens fortsatte opfattelse, at der skal ske beskatning af fri bil.

Det forhold, at det oplyses at der foreligger en fraskrivelseserklæring mellem A, og det 100% ejede Y5-landske selskab G1-virkssomhed, omhandlende en (red.fjernet.bilmærke) med registreringsnummer ...Q, ændrer ikke på Skattestyrelsens opfattelse.

Den skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 forhøjes derfor med 534.575 kr.

Skattestyrelsen har den 30. september 2021 udtalt følgende:

"Vedrørende punkt 2.3 Bilen - ...Q

Det oplyses af advokat ME, at turene rundt i Y5-land afsluttes i Y3-by, og såfremt bilen i nogen tilfælde har været ført til privatadressen i Y4-by, er den returneret til Y3-by efter endt kørsel. Det oplyses ikke, hvordan A efterfølgende er kommet retur til Y4-by, efter at have afleveret bilen i Y3-by.

I 5. afsnit på side 4, oplyser advokat ME, at Skat skulle have iværksat en juridisk undersøgelse af, om den pågældende bil skulle være til rådighed for privat kørsel. Efter Skattestyrelsens opfattelse, og gennemgang af oplysninger i sagsbehandlingssystemer, er der ikke foretaget en juridisk undersøgelse af forholdet, hvorfor der ikke har været forelagt et resultat for A. Skattestyrelsens passivitet i den forbindelse kan ikke sidestilles med en godkendelse af forholdet.

I afsnit 6 på side 4, oplyser advokat ME, at der er indgået en aftale mellem A' selskab G1-virkssomhed og A om brugen af bilen (red.fjernet.sætning). Skattestyrelsen har i vurderingen af forholdet vedrørende den Y5-landske firmabil ikke lagt væsentlig vægt på denne aftale, da det er en aftale der er indgået mellem interesseforbundne parter.

I 2. afsnit på side 5, oplyser advokat ME, at de Y5-landske skattemyndigheder ikke anfægter gyldigheden af fraskrivelseserklæringen. Det skal her bemærkes, at Skattestyrelsen ej heller anfægter gyldigheden af fraskrivelseserklæringen, men ikke tillægger den vægt i vurderingen af forholdet om den fri Y5-landske firmabil, idet det er en aftale indgået mellem interesseforbundne parter, nemlig mellem A og dennes 100 % ejede Y5-landske selskab.

Vedrørende punkt 2.4 Øvrig kørsel - erhvervsmæssig og privat

I 2. afsnit oplyser advokat ME, at der i husstanden findes to biler i premiumsegmentet, som er ganske tilstrækkelige til at opfylde det private kørselsbehov.

Skattestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at der af TfS2015.556 fremgår: " Formodningen kan ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilen udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig brug. Det er heller ikke tilstrækkeligt at dokumentere, at der er en eller flere private biler i husstanden. Der må derimod fremlægges konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes eller har været anvendt til privat kørsel, for eksempel et korrekt og fyldestgørende kørselsregnskab."

Vedrørende punkt 2.5 Kørebog - konkret brug af ...Q

I 2. afsnit på side 6 oplyser advokat ME, at der i en tidligere sag (sags id 147154421) vedrørende indkomstårene 2010-2012, under det daværende SKAT har været undersøgt forhold omkring fri bil, og at der ikke i den forbindelse er rejst krav om beskatning af fri bil.

Skattestyrelsen har i den forbindelse gennemlæst sagens akter, og vedhæfter til orientering kopi af sagsnotat (som er i 2 dokumenter), der beskriver hvad sagsbehandleren har undersøgt. Skattestyrelsen er ikke bekendt med begrundelsen for, hvorfor der ikke er rejst krav om beskatning af fri bil, men blot er korrigeret i befordringsfradraget. Sagsnotatet beskriver, at der også i tidligere indkomstår har været en del udfordringer i forbindelse med at få afstemt kørebogen.

Vedrørende punkt 2.5.1 Kørselsmønster og omfang af kørsler til Y3-by I 2. afsnit på side 6 oplyser advokat ME, at bilen efter endt tur rundt i Y5-land, har været anvendt til kørsel fra Y3-by til hjemmet i Y4-by, og samme dag eller dagen efter tilbage til Y3-by. Her er der igen ingen oplysninger om, hvorledes A er kommet retur til Y4-by efter at have afleveret bilen i Y3-by.

I 3. afsnit på side 7 oplyser advokat ME, at kørslen mellem hjemmet i Y4-by og Y3-by er mindre end 60 dage, og at kontoret i Y3-by derved har karakter af midlertidig arbejdsplads i relation til 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B. Skattestyrelsen og advokat ME har i forbindelse med gennemgangen af kørebogen opgjort antallet af gange bilen har været anvendt til kørsel mellem Y3-by og hjemmet i Y4-by til 18 gange. I forbindelse med indlevering af selvangivelsen for indkomståret 2017, er der opgjort befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Af denne opgørelse fremgår det, at der er foretaget 52 ture mellem hjemmet i Y4-by og kontoret i Y3-by. Denne kørsel er en del af det samlede befordringsfradrag på i alt 30.633 kr.

Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at det samlede antal ture fra hjemmet i Y4-by til kontoret i Y3-by i alt udgør 70 gange (52+18) hvorfor kontoret i Y3-by ikke kan antages at udgøre en midlertidig arbejdsplads i henhold til ligningslovens § 9 B. Denne begrundelse har ikke tidligere været en del af Skattestyrelsens forslag eller afgørelse, da kørebogen har været tilsidesat på grund af de væsentlige fejl der er konstateret ved gennemgangen af denne.

Der vedlægges kopi af selvangivelsen for indkomståret 2017 til orientering.

Vedrørende punkt 2.5.2 Fejl i kørebogen

Det beskrives, at det fejlagtigt ikke er tilføjet, at bilen afslutningsvis er kørt retur til Y3-by. Skattestyrelsen bemærker, at kilometertallet - som oplyst i afgørelsen - i den forbindelse heller ikke ændres.

I forbindelse med aflæsningen af kilometertallet ved indlevering af bilen til et (red.fjernet.bilmærke) værksted i Y3-by, har Skattestyrelsen bemærket at kilometertallet afviger fra kilometertallet ført i kørebogen. Advokat ME oplyser, at da det ikke er A der har foretaget aflæsningen af kilometerstanden under værkstedsbesøget, kendes begrundelsen for afvigelsen af kilometerstanden ikke.

Skattestyrelsen bemærker afvigelsen i kilometerstanden, og lægger derved vægt på oplysningen og aflæsningen, da det er 3. mands oplysning. Det er normal kutyme for et værksted, at notere kilometerstand ved modtagelse af biler på værksted.

Vedrørende punkt 2.5.3 Posteringer på bankkonto

Advokat ME oplyser, at Skattestyrelsen i afgørelsen af den 7. juni 2021 har inddraget supplerende forhold om kontoposteringer, som ikke var en del af agterskrivelsen. Skattestyrelsen skal bemærke, at det blot er begrundelsen for ændringen vedrørende beskatning af fri bil der er udvidet, og ikke selve grundlaget. Det har således ikke været nødvendigt at udarbejde en ny agterskrivelse for 2017.

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af forholdene vedrørende A modtaget kontoudtog fra bl.a. F1-bank, for at kunne udarbejde en likviditetsbeskrivelse. Af disse oplysninger fremgår betalings-id samt posteringsdato, hvorfor Skattestyrelsen ved gennemgang af disse kontoudtog og sammenligningen til den førte kørebog, har draget de i afgørelsen anførte konklusioner. Skattestyrelsen har ikke tidligere været bekendt med de nu fremsendte originale kvitteringer.

Skattestyrelsen kan derfor som udgangspunkt acceptere forklaringen og den nu fremsendte dokumentation vedrørende posteringerne den 9. december 2016 (vedrører dog ikke indkomståret 2017), posteringen den 23. marts 2017, posteringen den 3. april 2018 (vedrører dog ikke indkomståret 2017), og posteringen den 17. juni 2017.

Vedrørende hævningen foretaget den 23. marts 2017 i G2-virkssomhed, hvor der hæves 100 kr. kontant, forklares det af advokat ME, at hævningen er foretaget af SJ. Skattestyrelsen bemærker her, at ægteparret er skilt, hævningen er foretaget af SJ, samt at hævningen er foretaget med A' dankort.

Yderligere forklares det, at de øvrige posteringer / hævninger er foretaget forinden kørslen påbegyndes, eller er foretaget af A's datter ST. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ST er bosiddende i Y7-by siden juni 2016.

Vedrørende punkt 2.6 Sagens forløb og sammenhæng

Slutteligt skal det bemærkes, at Skattestyrelsen (og daværende SKAT) har modtaget adskillige anonyme anmeldelser om A og tidligere ægtefælle SJ, samt disses virksomheder. Anmeldelserne var baggrunden for, at forholdene vedrørende A m.fl. blev påbegyndt.

I forbindelse med sagens behandling er der anmodet om løbende aktindsigt, som Skattestyrelsen har imødekommet. Under arbejdet med den løbende aktindsigt - en gang månedligt - er Skattestyrelsen blevet opmærksom på forholdet om den Y5-landske firmabil, og har undersøgt forholdet, der således har ført til ændringer af de skattepligtige indkomster for 2017 og 2018.

Skattestyrelsen har den 5. november 2021 endvidere udtalt:

"Pkt. 2.3 - Bilen ...Q

ME skriver på side 2 under "Fraskrivelseserklæring", at det ikke kan tiltrædes, at den fremlagte (red.fjernet.sætning) skulle være uden betydning i hovedaktionærforhold.

Skattestyrelsen har i udtalelse til Skatteankestyrelsen den 30. september 2021 beskrevet, at i vurderingen af forholdet vedrørende den Y5-landske firmabil tillægges aftalen (fraskrivelseserklæringen) (red.fjernet.sætning) ikke væsentlig vægt, da det er en aftale der er indgået mellem interesseforbundne parter.

Fraskrivelseserklæringen kan således ikke stå alene, men må som minimum ledsages af en fyldestgørende udfyldt kørebog, samt andre momenter.

Pkt. 2.4 - Øvrig kørsel

ME oplyser på side 3, at omstændighederne i sagen TfS 2015.556 på en lang række afgørende punkter ikke er sammenlignelige med nærværende sag.

Skattestyrelsen skal i tilknytningen hertil bemærke, at det ikke er afgørende om samtlige punkter i en sag der refereres til er sammenlignelige. Det afgørende er, at der tages stilling til nogle overordnede punkter i afgørelsen, netop at en formodning om at et køretøj er til rådighed for privat kørsel ikke kan afkræftes alene ved, at det dokumenteres at der er en eller flere biler til rådighed i husstanden.

Pkt. 2.5 - Kørebog - konkret brug af ...Q

Advokat ME anmoder Skattestyrelsen om at oplyse formålet med, at interne sagsnotater vedrørende indkomstårene 2010-2012 fremlægges i en sag, der vedrører indkomståret 2017.

ME henviser i pk. 2.5 i brev af den xxx til en tidligere sag (sagsid 147154421) vedrørende indkomstårene 2010-2012 under det daværende SKAT, og oplyser, at der har været undersøgt forhold omkring fri bil, og at der ikke i den forbindelse er rejst krav om beskatning af fri bil.

Det er derfor naturligt at Skattestyrelsen medsender kopi af sagsnotat fra denne sag (sagsid 147154421) vedrørende indkomstårene 2010-2012 til Skatteankestyrelsen, for at oplyse om sagens faktiske omstændigheder, og for at gøre opmærksom på, at det ikke er et enkeltstående tilfælde i nærværende sag, at kørebogen ikke er fyldestgørende. I tidligere sager har der også været fejl i kørselsregnskabet.

Pkt. 2.5.1 - Kørselsmønster og omfang af kørsler til Y3-by

Skattestyrelsen har i opgørelsen af de 60 dage lagt vægt på antallet af kørsler fra hjemmet i Y4-by til kontoret i Y3-by, som i 2017 udgjorde 52 ture opgjort som befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C.

Efter ligningslovens § 9C opgøres befordringsfradraget mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Advokat ME beskriver således nu, at kørslen fra de 52 ture ikke kun omfatter kørsel til kontoret i Y3-by, men også kørsel direkte til postkontor, bankmøder, og erhvervsmæssige indkøb.

Ovennævnte kørsler til Y3-by, som ikke er til kontoret i Y3-by, burde rettelig være opgjort som erhvervsmæssig kørsel, og således være indeholdt i de respektive regnskaber fra A's virksomheder.

Skattestyrelsen fastholder opfattelsen af, at der køres 70 gange fra hjemmet i Y4-by til kontoret i Y3-by, som anses som arbejdsplads, jf. ligningslovens § 9C.

Pkt. 2.5.3 - Posteringer på bankkonto

Advokat ME anmoder på side 5 Skattestyrelsen om at uddybe, hvorfor det er relevant at fremhæve, at den omtalte hævning på 100 kr. er foretaget af SJ.

Skattestyrelsen fremhæver at hævningen er foretaget af A' tidligere ægtefælle SJ, da det virker usædvanligt at SJ skulle være i besiddelse af A' dankort, da parret er skilt og ikke bor på sammen adresse før 22. april 2018.

Endvidere anmoder advokat ME Skattestyrelsen forklare, hvilken betydning det har for A' forklaring vedrørende posteringerne, at datteren ST er bosiddende i Y7-by.

Skattestyrelsen fremhæver, at datteren er bosiddende i Y7-by, da denne passer hus og indkøb under A' Y5-landsture. Datteren ST Y5-landske adresse ligger ifølge Google Maps enten 182 km. væk via (red.fjernet.motorvej), eller 211 km. væk ad (red.fjernet.motorvej) og (red.fjernet.motorvej1). Dette er for at fremhæve, at datteren ikke bor i nærheden af Y4-by.

Pkt. 2.6 - Sagens forløb og sammenhæng

Advokat ME beder på side 6, Skattestyrelsen oplyse hvilken betydning de omtalte anmeldelser har for sagen.

Skattestyrelsen har sendt kopi af de anonyme anmeldelser til Skatteankestyrelsen, da de - som advokat ME selv fremhæver - var baggrunden for Skattestyrelsens gennemgang af A' skattemæssige forhold.

Yderligere anmoder advokat ME Skattestyrelsen oplyse, hvilken relevans den fremlagte likviditetsbeskrivelse har for sagen.

Skattestyrelsen har medsendt de dokumenter til Skatteankestyrelsen, der har haft betydning for sagen, herunder de dokumenter Skattestyrelsen har vurderet i forbindelse med gennemgangen."

…

Skatteankenævn Sønderjyllands afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse, påhviler som hovedregel hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, offentliggjort som SKM2014.504.HR og Vestre Landsretsdom af 20. februar 2002, offentliggjort som SKM2002.203.VLR.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom af 1. marts 2005, offentliggjort som SKM2005.138.HR, Vestre Landsrets dom af 24. januar 2003, offentliggjort som SKM2003.53.VLR og Østre Landsrets dom af 2. december 2005, offentliggjort som SKM2005.503.ØLR.

For at et kørselsregnskab anses for fyldestgørende, skal kørebogen være ført dagligt med angivelse af kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning, dato for kørslen, den daglige kørselsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, samt bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed. Der henvises til Højesterets dom af 11. februar 2009, offentliggjort som SKM2009.239.HR.

Det er en konkret vurdering ud fra de foreliggende faktiske forhold, hvorvidt rådigheden kan anses for afkræftet.

Har den skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 7.

Det fremgår af den fremlagte kørebog, at selskabets bil i en række tilfælde har været parkeret på klagerens bopæl uden for arbejdstiden.

Skatteankenævnet finder herefter, at der er en formodning for, at klageren har haft selskabets bil til rådighed for privat benyttelse.

Af den fremlagte kørebog fremgår alene oplysninger om de byer, der er kørt til og fra. Da de præcise adresser ikke fremgår, kan rigtigheden af de angivne kilometer ikke efterprøves. I de tilfælde, hvor der køres over flere dage, er kilometertællerens udvisende alene angivet ved turens begyndelse og afslutning, og dermed ikke ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning. I øvrigt bemærkes det, at kørebogen indeholder enkelte fejl fx den 20. august 2017, hvor det fremgår, at kørslen slutter i Y4-by. Det bemærkes endvidere, at angivelserne af formål er meget sparsomme, og i flere tilfælde mangler. Endelig bemærkes det, at der er uoverensstemmelse mellem mekanikerens aflæsning af kilometerstanden den 22. november 2017 og det i kørebogen anførte den 23. november 2017.

Skatteankenævnet finder herefter ikke, at kørebogen kan anvendes som dokumentation for, at bilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Der er i øvrigt lagt vægt på, at bilen har været parkeret på bopælen og benyttet til befordring til arbejdspladsen. Klageren har således ikke afkræftet formodningen for, at bilen har været til rådighed for privat benyttelse.

Den fremlagte fraskrivelseserklæring og det forhold, at klageren privat ejer flere biler, kan ikke føre til et andet resultat. Der henvises til Østre Landsrets dom af 15. juni 2012, offentliggjort som SKM2012.464.ØLR. Det samme gør sig gældende, for så vidt angår det oplyste om bilens erhvervsmæssige formål.

Allerede fordi kørebogen ikke kan anses for fyldestgørende, er en nærmere undersøgelse af, om 60- dages-reglen er overholdt ikke nødvendig. Det bemærkes i øvrigt, at uanset om 60-dages-reglen måtte være overholdt er det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at bilen, der har været placeret på bopælen nogle dage, ikke var været stillet til rådighed for privat kørsel. Der henvises herved til Landsskatterettens afgørelse i SKM2015.488.

Den omstændighed, at SKAT (nu Skattestyrelsen) har haft kørebogen for tidligere indkomstår til gennemsyn uden at gennemføre beskatning af fri bil, findes efter skatteankenævnets opfattelse ikke at kunne medføre, at klageren derved har opnået en retsbeskyttet forventning om, at kørebogen i de efterfølgende år ville kunne anses for fyldestgørende.

Hertil bemærkes, at det er en grundlæggende betingelse for at kunne støtte ret på en tilkendegivelse ud fra et forventningsprincip, at der foreligger en tilkendegivelse fra skattemyndighederne, som positivt og entydigt tager stilling til det relevante spørgsmål.

Skatteankenævnet finder heller ikke, at SKAT i den forbindelse har tilsidesat sin vejledningsforpligtelse.

Det er således med rette at klageren er blevet beskattet af værdi af fri bil.

Da klageren har haft fri bil til rådighed og samtidig har taget fradrag for befordring, skal det pågældende fradrag indtægtsføres, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7. Når klageren har taget fradrag for befordring, er det således ikke muligt efterfølgende at nulstille dette med henblik på at undgå beskatning efter ligningslovens § 9 C, stk. 7.

Skatteankenævnet stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.

…"

Af Skatteankenævn Sønderjyllands afgørelse af 28. april 2022 vedrørende A' klage over Skattestyrelsens afgørelse af 26. juli 2021 fremgår blandt andet:

"…

Faktiske oplysninger

Klageren havde i det påklagede indkomstår bopæl på adressen Y1-adresse.

Klageren ejer indirekte alle ejerandele i G1-virkssomhed (herefter selskabet).

Selskabet havde i det påklagede indkomstår adresse på Y2-adresse.

I det påklagede indkomstår ejede selskabet en Y5-landsk indregistreret (red.fjernet.bilmærke) med registreringsnummer ...Q (herefter bilen).

…

Klagerens repræsentant har endvidere fremlagt kørebøger for bilen. Kørebøgerne, der er skrevet i hånden, fremstår på følgende måde:

Klagerens repræsentant har opgjort antallet af gange bilen har været anvendt til kørsel mellem Y3-by og hjemmet i Y4-by til 29 gange.

Klagerens repræsentant har fremlagt en samlet opgørelse over klagerens kørsler til Y3-by, hvoraf både kørslerne i kørebøgerne såvel som de kørsler, der er taget befordringsfradrag for, fremgår. Hertil er fremlagt en række bilag.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at hun i det påklagede indkomstår var registreret som ejer af følgende biler:

Af synsrapporter tilgængelige på færdselsstyrelsens hjemmeside fremgår, at ...Q1 har kørt 36.000 km i perioden 11. august 2017 - 21. august 2019.

...Q2 har kørt 75.000 km i perioden 30. juni 2016 - 17. juni 2020. Der forefindes ingen synsrapport for ...Q5.

Klagerens repræsentant har fremlagt et brev fra SKAT (nu Skattestyrelsen) dateret den 7. januar 2015, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

"Vi har i forbindelse med at vi har gennemgået de indsendte kørebøger, til vurdering af om bilen har været stillet rådighed for privat brug, valgt at videresende materialet til Skattecenter Y20-by. Det har vi gjort, fordi vi var i tvivl om, der er tilstrækkelig dokumentation for, at det er at det er dig, der har kørt bilen det antal kilometer der er krav om i henhold til betingelserne for afgiftsfritagelsen.

Skattecenter Y20-by vil tage kontakt til dig, hvis de mener, der er forhold der bør belyses nærmere, eller de ønsker yderligere materiale tilsendt."

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har beskattet klageren af yderligere løn med 533.508 kr. for indkomståret 2018.

Som begrundelse herfor er anført:

"1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens vurdering, at bilen, en (red.fjernet.bilmærke), registreringsnr. ...Q, og stelnummer (red.fjernet.stelnummer), som er ejet af det Y5-landske selskab hvori du er hovedaktionær, G1-virkssomhed, har været til rådighed for privat anvendelse. Det Y5-landske selskab har adresse på Y2-adresse i Y3-by.

I forbindelse med Skattestyrelsens undersøgelse af forholdet, er der fremsendt kopi af kørebøger for bilen. Den ene kørebog omfatter perioden fra den 8. oktober 2016 til den 3. november 2018 og den anden kørebog omfatter perioden fra den 5. november 2018 til den 3. januar 2020.

Det fremgår af kørebogens oplysninger, at bilen har været parkeret ved din privatadresse i Y4-by.

Under punkt 1.1 er anført en række datoer, hvor henholdsvis start- og slutsted er Y4-by. Skattestyrelsen bemærker, at der ved indføringen i kørebogen fra den 3. januar 2018 til den 6. januar 2018 er anført en samlet bemærkning "entlerung + monteur Urlaub", og at der er kørt 1.913 km. Det Y5-landske "Urlaub" oversættes til "Ferie", og det vurderes derfor, at der i det tidsrum er kørt privat i bilen.

I forbindelse med Motorstyrelsens behandling af din ansøgning om afgiftsfritagelse for bilen, (red.fjernet.bilmærke) med registreringsnr. ...Q, er der tidligere indsendt dokumentation. Denne dokumentation består bl.a. af en erklæring om udenlandsk firmabil, din ansættelseskontrakt med G1-virkssomhed, samt en fraskrivelseserklæring for privat brug af bilen.

I forbindelse med gennemgangen af dette materiale, har Skattestyrelsen konstateret, at den medsendte fraskrivelseserklæring vedrører en anden bil, end den som Motorstyrelsen behandler afgiftsfritagelsen for. Fraskrivelseserklæringen vedrører en (red.fjernet.bilmærke1), med registreringsnr. ...Q4. Materialet er indsendt af dig ved brev af den 26. oktober 2016 til KB, samt senere i mail af den 18. november 2016 til PB. Der ses derfor ikke at være fremsendt en fra-skrivelseserklæring vedrørende (red.fjernet.bilmærke) med registreringsnr. ...Q.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at der i indkomståret 2018 er andre biler registreret til dig, men dette afkræfter ikke i sig selv formodningen for, at der er fri bil til rådighed.

Det er rådigheden over firmabilen til privat kørsel der udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Den erhvervsmæssige kørsel for firmaet i firmaets bil beskattes ikke.

Kørsel mellem hjem og arbejde er skattemæssigt privat kørsel, hvis ikke der køres til et midlertidigt arbejdssted, og kørslen dermed er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9B. Derfor skal kørsel i firmabil mellem hjem og arbejde, der ikke er omfattet af ligningslovens § 9B, normalt beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Kørsel med firmabil mellem hjem og arbejde er privat kørsel. Dette gælder også, selvom bilen bliver brugt til kørsel til og/eller fra bopælen i forbindelse med kørsel, der i øvrigt er erhvervsmæssig.

Ligningsrådet har dog udtalt, at hvis en ansat undtagelsesvist kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl op til 25 gange om året, udløser kørslen ikke beskatning hvis

• bilen udelukkende skal bruges erhvervsmæssigt den efterfølgende dag

• den ansatte i øvrigt er afskåret fra at bruge bilen privat

• der føres kørselsregnskab.

I tilknytning til ovenstående, er det ikke Skattestyrelsens opfattelse, at du er afskåret fra muligheden for at bruge bilen privat. Det skal i samme henseende bemærkes, at bilen er registreret som en "(red.fjernet.bil)".

Motorstyrelsen er anmodet om en nypris for den omhandlende (red.fjernet.bilmærke), og har ansat værdien til 2.363.351 kr. inkl. ekstraudstyr. Denne værdi er fastsat som listeprisen på 1.576.430 kr. med tillæg af ekstraudstyr på i alt 786.921 kr., jf. vedlagte kopi af værdiansættelse fra Motorstyrelsen af den 11. februar 2021. Nyprisen svarer til den pris, som Motorstyrelsen i forbindelse med en værdiansættelse af køretøjet ville have fastsat i medfør af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7.

Ud fra ovenstående oplysninger om bilen, herunder bilens placering ved din bopæl, unøjagtighederne i kørebogsregistreringerne, samt at der ikke efter Skattestyrelsens opfattelse er sket en effektiv afskæring af muligheden for privat benyttelse, er det Skattestyrelsens vurdering at der skal ske beskatning af fri bil til rådighed.

Endvidere er der ved gennemgang af selvangivelsen for indkomståret 2018 konstateret, at der er foretaget fradrag for befordring efter ligningslovens § 9C med i alt 29.566 kr.

I den forbindelse skal det bemærkes, at når der er fri bil til rådighed, kan der ikke foretages befordringsfradrag. Når der alligevel er foretaget fradrag for befordring og der samtidig har været adgang til fri befordring i form af firmabil, skal værdien af fri befordring medregnes til den skattepligtige indkomst, svarende til fradraget opgjort efter ligningslovens § 9C, stk. 1-3.

Det skønsmæssigt beregnede miljøtillæg, er beregnet ud fra indtastede oplysninger på Skattestyrelsens hjemmeside under "Beregning af vægtafgift og grøn ejerafgift". Beregningen er foretaget for en diesel personbil med partikelfilter, og en vægt på 2.355 kg. Beregningen udviser en vægtafgift pr. kvartal på 2.712 kr. Pr. år udgør dette 10.848 * 1,5, i alt 16.272 kr.

Der er tidligere redegjort for Skattestyrelsens opfattelse af unøjagtigheder i forbindelse med gennemgang af fremsendte kørebøger.

Ud over de allerede beskrevne unøjagtigheder hæfter Skattestyrelsen sig ved kørslen den 15. november 2018 og 16. november 2018 hvor der køres fra Y3-by til Y8-by og derfra videre til Y9-by og retur til Y3-by. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bilen udelukkende må anvendes til erhvervsmæssig kørsel i Y5-land for virksomheden G1-virkssomhed, og dennes erhvervsmæssige aktivitet.

Det Y5-landske selskab har umiddelbart ingen erhvervsmæssig aktivitet i hverken Y8-by eller Y9-by, og det er derfor Skattestyrelsens vurdering af denne kørsel ikke er erhvervsmæssig kørsel for G1-virkssomhed.

Skattestyrelsen har tidligere modtaget bankkontoudskrifter for A, og har i den forbindelse udarbejdet en likviditetsbeskrivelse. Denne likviditetsbeskrivelse er gennemgået og sammenholdt med kørselsregnskabet, og det konstateres, at der er hævninger i Danmark på dage, hvor der i kørebogen er anført erhvervsmæssig kørsel i Y5-land, og hvor det umiddelbart ser ud til at være ture med overnatning, jf. oversigten nedenfor:

Det er Skattestyrelsens opfattelse at forkortelserne i bynavnene er som følger: FL, Y3-by - BB, Y6-by - HH, Y7-by. Ovenstående oversigt omfatter tillige kørsel foretaget i indkomstårene 2016 og 2017, for at give et samlet overblik over hævninger i Danmark, og kørsel i Y5-land.

Samtlige ovennævnte hævninger er foretaget på A konto (red.fjernet.kontonummer) i F1-bank, og da det på bankkontoudskriften umiddelbart fremstår som en dankorttransaktion, må det antages at være A der foretager hævningen.

På baggrund af ovenstående, samt det tidligere beskrevne, er det Skattestyrelsens vurdering at der ikke kan lægges vægt på det fremsendte kørselsregnskab i forbindelse med opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske beskatning af fri bil.

Det forhold, at det oplyses at der foreligger en fraskrivelseserklæring mellem A, og det 100% ejede Y5-landske selskab G1-virkssomhed, omhandlende en (red.fjernet.bilmærke) med registreringsnummer ...Q, ændrer ikke på Skattestyrelsens opfattelse. Den skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 forhøjes med 533.508 kr."

Skattestyrelsen har den 5. november 2021 udtalt følgende:

"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Vedrørende punkt 2.3 Bilen - ...Q

I afsnit 5 på side 4 oplyser advokat ME, at SKAT skulle have iværksat en juridisk undersøgelse af, om den pågældende bil skulle være til rådighed for privat kørsel. Efter Skattestyrelsens opfattelse, og gennemgang af oplysninger i sagsbehandlingssystemer, er der ikke foretaget en juridisk undersøgelse af forholdet, hvorfor der ikke har været forelagt et resultat for A. Skattestyrelsens passivitet i den forbindelse kan ikke sidestilles med en godkendelse af forholdet.

I afsnit 6 på side 4, oplyser advokat ME, at der er indgået en aftale mellem A' selskab G1-virkssomhed og A om brugen af bilen (red.fjernet.sætning). Skattestyrelsen har i vurderingen af forholdet vedrørende den Y5-landske firmabil ikke lagt væsentlig vægt på denne aftale, da det er en aftale der er indgået mellem interesseforbundne parter.

Fraskrivelseserklæringen kan således ikke stå alene, men må som minimum ledsages af en fyldestgørende udfyldt kørebog, samt andre momenter.

I 2. afsnit på side 5, oplyser advokat ME, at de Y5-landske skattemyndigheder ikke anfægter gyldigheden af fraskrivelseserklæringen. Det skal her bemærkes, at Skattestyrelsen ej heller anfægter gyldigheden af fraskrivelseserklæringen, men ikke tillægger den vægt i vurderingen af forholdet om den fri Y5-landske firmabil, idet det er en aftale indgået mellem interesseforbundne parter, nemlig mellem A og dennes 100 % ejede Y5-landske selskab.

Vedrørende punkt 2.4 Øvrig kørsel - erhvervsmæssig og privat

I 2. afsnit oplyser advokat ME, at der i husstanden findes to biler i premiumsegmentet, som er ganske tilstrækkelige til at opfylde det private kørselsbehov.

Skattestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at der af TfS2015.556 fremgår: "Formodningen kan ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilen udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig brug. Det er heller ikke tilstrækkeligt at dokumentere, at der er en eller flere private biler i husstanden. Der må derimod fremlægges konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes eller har været anvendt til privat kørsel, for eksempel et korrekt og fyldestgørende kørselsregnskab."

ME oplyser i brev af den 18. oktober 2021 vedrørende supplerende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse vedrørende indkomståret 2017, at omstændighederne i sagen TfS 2015.556 på en lang række afgørende punkter ikke er sammenlignelige med nærværende sag.

Skattestyrelsen skal i tilknytningen hertil bemærke, at det ikke er afgørende om samtlige punkter i en sag der refereres til er sammenlignelige. Det afgørende er, at der tages stilling til nogle overordnede punkter i afgørelsen, netop at en formodning om at et køretøj er til rådighed for privat kørsel ikke kan afkræftes alene ved, at det dokumenteres at der er en eller flere biler til rådighed i husstanden.

Vedrørende punkt 2.5 Kørebog - konkret brug af ...Q

I 3. afsnit på side 6 oplyser advokat ME, at der i en tidligere sag (sags id 147154421) vedrørende indkomstårene 2010-2012, under det daværende SKAT har været undersøgt forhold omkring fri bil, og at der ikke i den forbindelse er rejst krav om beskatning af fri bil.

Skattestyrelsen har i den forbindelse gennemlæst sagens akter, og vedhæfter til orientering kopi af sagsnotat (som er i 2 dokumenter), der beskriver hvad sagsbehandleren har undersøgt. Skattestyrelsen er ikke bekendt med begrundelsen for, hvorfor der ikke er rejse krav om beskatning af fri bil, men blot er korrigeret i befordringsfradraget. Sagsnotatet beskriver, at der også i tidligere indkomstår har været en del udfordringer i forbindelse med at få afstemt kørebogen.

Vedrørende punkt 2.5.1 Kørselsmønster og omfang af kørsler til Y3-by.

I 3. afsnit på side 7 oplyser advokat ME, at kørslen mellem hjemmet i Y4-by og Y3-by er mindre end 60 dage, og at kontoret i Y3-by derved har karakter af midlertidig arbejdsplads i relation til 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B.

Skattestyrelsen og advokat ME har i forbindelse med gennemgangen af kørebogen opgjort antallet af gange bilen har været anvendt til kørsel mellem Y3-by og hjemmet i Y4-by til 29 gange. I forbindelse med indlevering af selvangivelsen for indkomståret 2018, er der opgjort befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Af denne opgørelse fremgår det, at der er opgjort et befordringsfradrag på i alt 29.566 kr. foretaget 52 ture mellem hjemmet i Y4-by og kontoret i Y3-by. Denne kørsel er en del af det samlede befordringsfradrag på i alt 30.633 kr.

Skattestyrelsen har i forbindelse md ændringen af den skattepligtige indkomst for A for indkomstårene 2017 og 2018 haft telefonisk kontakt med advokat ME, vedrørende genoptagelsesanmodning omhandlende ændring af tidligere foretagne afskrivninger. Begge anmodninger er imidlertid imødekommet af Skattestyrelsen til eliminering af forhøjelserne på baggrund af beskatning af fri bil. For at imødekomme anmodningen om ændring af afskrivninger for indkomståret 2018, udbad Skattestyrelsen sig selvangivelsen for indkomståret 2018, men denne er desværre kun modtaget i uddrag, således at den udelukkende omhandler afsnit med afskrivninger.

Skattestyrelsen er derfor ikke i besiddelse af det antal dage, der er anvendt i forbindelse med opgørelsen af befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C, hvor der bl.a. køres fra hjemmet i Y4-by til kontoret i Y3-by. Det samlede befordringsfradrag for indkomståret 2018 er dog på niveau med indkomståret 2017, og efter det oplyste er der umiddelbart ingen ændringer i kørselsmønster, hvorfor Skattestyrelsen antager, at antallet af dage der køres fra Y4-by til Y3-by er på niveau med 2017.

Når det af kørebogen fremgår, at der køres 29 dage til Y3-by, er det derfor Skattestyrelsens opfattelse at antallet af ture til Y3-by overstiger 60 dage, hvorfor kontoret i Y3-by ikke kan antages at udgøre en midlertidig arbejdsplads i henhold til ligningslovens § 9B. Dette kan dog afkræftes ved fremsendelse af fyldestgørende selvangivelse for 2018.

Denne begrundelse vedrørende antallet af dage, har ikke tidligere været en del af Skattestyrelsens forslag eller afgørelse, da kørebogen har været tilsidesat på grund af de væsentlige fejl der er konstateret ved gennemgangen af denne.

Der vedlægges kopi af uddrag af selvangivelsen for indkomståret 2018.

Vedrørende punkt 2.5.2 Fejl i kørebogen

Det beskrives, at det fejlagtigt ikke er tilføjet, at bilen afslutningsvis er kørt retur til Y3-by. Skattestyrelsen bemærker, at kilometertallet - som oplyst i afgørelsen - i den forbindelse heller ikke ændres.

Advokat ME oplyser, at bilen den 23. og 24 marts 2018 er anvendt til kørsel fra Y3-by til Y7-by, Y6-by, Y10-by, tilbage til Y3-by, og dernæst til Y4-by. Fejlen består i, at der efter angivelse af Y4-by ved en fejl ikke er tilføjet, at bilen afslutningsvis er kørt retur til Y3-by sidst på dagen den 24. marts 2018.

Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at registreringen i kørebogen den 23. marts 2018 afslutter kørslen i Y4-by, og at næste registrering i kørebogen er den 3. april 2018 fra Y3-by. Der er ingen registrering den 24. marts 2018.

Advokat ME oplyser endvidere, at bilen den 22. og 23. oktober 2018 ifølge kørebogen er anvendt til kørsel fra Y3-by til Y7-by, Y6-by, Y10-by, tilbage til Y3-by, og dernæst til Y4-by. Fejlen består i, at der efter angivelse af Y4-by ved en fejl ikke er tilføjet, at bilen afslutningsvis er kørt retur til Y3-by sidst på dagen den 23. oktober 2018.

Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at registreringen i kørebogen den 23. oktober 2018 afslutter kørslen i Y4-by, og at næste registrering i kørebogen er den 3. november 2018 fra Y3-by.

Vedrørende punkt 2.5.3 Specifikke registreringer i kørebogen

Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til afsnittet i kørebogen om "Monteur Urlaub". Der er i forbindelse med klagesagen til Skatteankestyrelsen fremlagt yderligere supplerende oplysninger vedrørende kørslen i Danmark for det Y5-landske selskab G1-virkssomhed, nærmere bestemt i relation til lageret i Y8-by.

Skattestyrelsen har modtaget nye oplysninger om, hvor billederne af vaskemaskinerne er taget, jf. bilag 15. Det er herefter sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel i Danmark for det Y5-landske selskab G1-virkssomhed.

Vedrørende punkt 2.5.4 Posteringer på bankkonto

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af forholdene vedrørende A modtaget kontoudtog fra bl.a. F1-bank, for at kunne udarbejde en likviditetsbeskrivelse. Af disse oplysninger fremgår betalings-id samt posteringsdato, hvorfor Skattestyrelsen ved gennemgang af disse kontoudtog og sammenligningen til den førte kørebog, har draget de i afgørelsen anførte konklusioner. Skattestyrelsen har ikke tidligere været bekendt med de nu fremsendte originale kvitteringer.

Skattestyrelsen kan derfor som udgangspunkt acceptere forklaringen og den nu fremsendte dokumentation vedrørende posteringerne den 9. december 2016, posteringen den 23. marts 2017, posteringen den 17. juni 2017, og posteringen den 3. april 2018.

Vedrørende hævningen foretaget den 23. marts 2017 i G2-virkssomhed, hvor der hæves 100 kr. kontant, forklares det af advokat ME, at hævningen er foretaget af SJ. Skattestyrelsen bemærker her, at ægteparret er skilt, hævningen er foretaget af SJ, samt at hævningen er foretaget med A' dankort.

Advokat ME forklarer, og vedlægger bilag vedrørende hævninger foretaget i G3-virksomhed i Y11-by og G4-virksomhed i Y12-by, mens A og SJ har opholdt sig i Y13-land. Hævningerne er foretaget i perioden fra den 13. april til den 24. april 2021, og har efter Skattestyrelsens opfattelse ingen relevans for det omhandlende forhold i indkomståret 2018.

Yderligere forklares det, at de øvrige posteringer / hævninger er foretaget forinden kørslen påbegyndes, eller er foretaget af A's datter ST. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ST er bosiddende i Y7-by siden juni 2016.

Advokat ME anmoder i brev af den 18. oktober 2021vedrørende indkomståret 2017, på side 5 Skattestyrelsen om at uddybe, hvorfor det er relevant at fremhæve, at den omtalte hævning på 100 kr. er foretaget af SJ.

Skattestyrelsen fremhæver at hævningen er foretaget af A' tidligere ægtefælle SJ, da det virker betænkelig at SJ skulle være i besiddelse af A' dankort, da parret er skilt og ikke bor på sammen adresse før 22. april 2018. Endvidere anmoder advokat ME Skattestyrelsen forklare, hvilken betydning det har for A' forklaring vedrørende posteringerne, at datteren ST er bosiddende i Y7-by.

Skattestyrelsen fremhæver, at datteren er bosiddende i Y7-by, da denne passer hus og indkøb under A' Y5-landsture. Datteren ST Y5-landske adresse ligger ifølge Google Maps enten 182 km. væk via (red.fjernet.motorvej), eller 211 km. væk ad (red.fjernet.motorvej) og (red.fjernet.motorvej1). Dette er for at fremhæve, at datteren ikke bor i nærheden af Y4-by.

Vedrørende punkt 2.6 Sagens forløb og sammenhæng

Slutteligt skal det bemærkes, at Skattestyrelsen (og daværende SKAT) har modtaget adskillige anonyme anmeldelser om A og tidligere ægtefælle SJ, samt disses virksomheder. Anmeldelserne var baggrunden for, at forholdene vedrørende A m.fl. blev påbegyndt.

I forbindelse med sagens behandling er der anmodet om løbende aktindsigt, som Skattestyrelsen har imødekommet. Under arbejdet med den løbende aktindsigt - en gang månedligt - er Skattestyrelsen blevet opmærksom på forholdet om den Y5-landske firmabil, og har undersøgt forholdet, der således har ført til ændringer af de skattepligtige indkomster for 2017 og 2018."

…

Skatteankenævn Sønderjyllands afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse, påhviler som hovedregel hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, offentliggjort som SKM2014.504 og Vestre Landsretsdom af 20. februar 2002, offentliggjort som SKM2002.203.VLR.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom af 1. marts 2005, offentliggjort som SKM2005.138.HR, Vestre Landsrets dom af 24. januar 2003, offentliggjort som SKM2003.53.VLR og Østre Landsrets dom af 2. december 2005, offentliggjort som SKM2005.503.ØLR.

For at et kørselsregnskab anses for fyldestgørende, skal kørebogen være ført dagligt med angivelse af kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning, dato for kørslen, den daglige kørselsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, samt bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed. Der henvises til Højesterets dom af 11. februar 2009, offentliggjort som SKM2009.239.HR.

Det er en konkret vurdering ud fra de foreliggende faktiske forhold, hvorvidt rådigheden kan anses for afkræftet.

Har den skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 7.

Det fremgår af de fremlagte kørebøger, at selskabets bil i en række tilfælde har været parkeret på klagerens bopæl uden for arbejdstiden.

Skatteankenævnet finder herefter, at der er en formodning for, at klageren har haft selskabets bil til rådighed for privat benyttelse.

Af de fremlagte kørebøger fremgår alene oplysninger om de byer, der er kørt til og fra. Da de præcise adresser ikke fremgår, kan rigtigheden af de angivne kilometer ikke efterprøves. I flere af de tilfælde, hvor der køres over flere dage, er kilometertællerens udvisende alene angivet ved turens begyndelse og afslutning, og dermed ikke ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning. I øvrigt bemærkes det, at kørebøgerne indeholder enkelte fejl fx den 24. marts 2018, hvor det fremgår, at kørslen slutter i Y4-by. Det bemærkes endvidere, at angivelserne af formål er meget sparsomme, og i flere tilfælde mangler.

Skatteankenævnet finder herefter ikke, at kørebøgerne kan anvendes som dokumentation for, at bilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Der er i øvrigt lagt vægt på, at bilen har været parkeret på bopælen og benyttet til befordring til arbejdspladsen. Klageren har således ikke afkræftet formodningen for, at bilen har været til rådighed for privat benyttelse.

Den fremlagte fraskrivelseserklæring og det forhold, at klageren privat ejer flere biler, kan ikke føre til et andet resultat. Der henvises til Østre Landsrets dom af 15. juni 2012, offentliggjort som SKM2012.464.ØLR. Det samme gør sig gældende, for så vidt angår det oplyste om bilens erhvervsmæssige formål.

Allerede fordi kørebøgerne ikke kan anses for fyldestgørende, er en nærmere undersøgelse af, om 60-dages-reglen er overholdt ikke nødvendig. Det bemærkes i øvrigt, at uanset om 60-dages-reglen måtte være overholdt er det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at bilen, der har været placeret på bopælen nogle dage, ikke var været stillet til rådighed for privat kørsel. Der henvises herved til Landsskatterettens afgørelse i SKM2015.488.

Den omstændighed, at SKAT (nu Skattestyrelsen) har haft kørebogen for tidligere indkomstår til gennemsyn uden at gennemføre beskatning af fri bil, findes efter skatteankenævnets opfattelse ikke at kunne medføre, at klageren derved har opnået en retsbeskyttet forventning om, at kørebogen i de efterfølgende år ville kunne anses for fyldestgørende.

Hertil bemærkes, at det er en grundlæggende betingelse for at kunne støtte ret på en tilkendegivelse ud fra et forventningsprincip, at der foreligger en tilkendegivelse fra skattemyndighederne, som positivt og entydigt tager stilling til det relevante spørgsmål.

Skatteankenævnet finder heller ikke, at SKAT i den forbindelse har tilsidesat sin vejledningsforpligtelse.

Det er således med rette at klageren er blevet beskattet af værdi af fri bil.

Da klageren har haft fri bil til rådighed og samtidig har taget fradrag for befordring, skal det pågældende fradrag indtægtsføres, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7. Når klageren har taget fradrag for befordring, er det således ikke muligt efterfølgende at nulstille dette med henblik på at undgå beskatning efter ligningslovens § 9 C, stk. 7.

Skatteankenævnet stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.

…"

Forklaringer

A og SJ har afgivet forklaring.

A har forklaret blandt andet, at hun i det Y5-landske kapitalselskab G1-virkssomhed i 2017 og 2018 drev 15 møntvaskerier i Y5-land. Hun har drevet møntvaskerier siden 1997. Til hvert vaskeri er tilknyttet en opsynsmand, som blandt andet varetager rengøring, bestilling af sæbe og små reparationer samt sørger for at holde hende orienteret. Hendes opgaver består i at ansætte og afskedige personale, have kontakt til leverandører samt hentede kontanter på vaskerierne. De kunne ikke lade medarbejderne varetage denne opgave, idet det kunne være en for stor fristelse.

Når hun og SJ skulle rundt og hente kontanter på vaskerierne, startede de som regel turen fra Y3-by, hvor de tastede ruten ind i bilens navigationssystem. Som regel kørte de først til vaskerierne beliggende mod syd og derefter til vaskerierne beliggende i den østlige del af Y5-land, i Y6-by og Y10-by, og derefter tilbage til Y3-by.

I hvert vaskeri noterede de tallet på automaternes tæller, hentede pengene i kælderen og tømte pengene ned i sæk. En almindelig tømning tager ca. 10 min. Det var ofte sent, inden de kom tilbage til Y3-by med pengene. I Y3-by sørgede de for, at pengene blev pakket korrekt. Dette kunne tage 4 - 5 timer.

Kørebogen lå altid i bilen. Ved påbegyndelse af en "tømmetur" noterede hun ved afrejse bilens kilometerstand. Hun noterede ikke i kørebogen undervejs, fordi det forlanger de Y5-landske skattemyndigheder ikke. Hun noterede derfor først kilometerstanden ved turens afslutning. Hun har ikke i kørebogen noteret den specifikke rute, de har kørt mellem de enkelte byer, idet det ikke har været et krav fra de Y5-landske skattemyndigheders side. De danske skattemyndigheder har heller ikke tidligere stillet krav herom. De kunne have bedt herom i 2015. Dengang kørte de samme turer med samme formål. Hvis formålet med en tur ikke har været tømning har hun noteret det, f.eks. hvis hun har kørt bilen på værksted. Hvis det ikke er sket, skyldes det en forglemmelse.

Der har været fejl i kørebogen. Ved turen den 19. - 20. august 2017 har hun ikke fået noteret slutdestinationen korrekt. Slutdestinationen skulle have været angivet som Y3-by. De har kørt bilen tilbage til Y3-by efter de enten sent om aftenen er kommet tilbage fra en "tømmetur" og har sovet nogle timer, eller hun har gjort bilen ren, hvilket hun alene kunne gøre hjemme i Y4-by. Der er en del krummer i bilen efter en lang tur. Det er en skrivefejl, når hun den 7. august 2017 har noteret, at de er kørt fra Y3-by til Y10-by til Y7-by til Y6-by til Y3-by. De vil aldrig køre fra Y10-by tilbage til Y7-by for derefter at køre til Y6-by. Det er en helt ulogisk, at de skulle være kørt den vej. Det er en lang omvej at køre tilbage til Y7-by efter Y10-by. Det er en fejl, at hun den 25. september 2018 alene har angivet en kilometerafstand på 19 km. Turen er i realiteten er længere. Det er en fejlnotering. Hun kan have fået skrevet et forkert sluttal. Fejlen kan være videreført ved, at hun ved næste tur har angivet startkilometertallet, som det der var angivet i kørebogen ved den seneste tur i stedet for tallet på bilens kilometertæller. Det er den samme fejl, der er sket ved registrering af turen den 10. december 2018. Vedrørende den 22. og 28. november 2018 har hun anført en konkret adresse, fordi de har været på en adresse uden for tømmeturen. De har været på den angivne adresse for at hente reservedele til brug på et af vaskerierne, hvor der var opstået en akutsituation.

Der er sket flere fejlregistreringer i november/december 2018, fordi hun i den periode kæmpede for at få sin far på plejehjem, ligesom hun var fokuseret på salg af et vaskeri i Y14-by.

Hun har ikke noteret sig fejlene i kørebøgerne inden nærværende sag, hvilket også er baggrunden for, at hun ikke har rettet dem. De har nogle gange været afsted i 48 timer ad gangen, og hun har været træt, når hun har udfyldt kørebogen.

De kørte ikke altid den samme vej, når de skulle rundt til vaskerierne. De kørte sædvanligvis først syd på og derefter østover. Hvilken rute de konkret valgte afhang af de trafikaleforhold. De valgte den rute, som bilens navigationssystem foreslog. Navigationssystemet angav undervejs alternative ruter, hvis der var vejarbejde eller kø. De forlod ruten, når de skulle have noget at spise. De har herudover ikke foretaget sig andet på turene end at tømme vaskerierne for mønter.

Hun er ikke altid kørt den samme vej fra hjemmet i Y4-by til kontoret i Y3-by. Hendes rute afhang blandt andet af, om der var kø ved nogle af grænseovergangene. Hun har også i nogle tilfælde valgt Y15-vej fremfor hovedvejen, i tilfælde hvor hovedvejen har været spærret. Det er også muligt, at hun på nogle af turene fra Y4-by til kontoret i Y3-by har hentet en pakke med materiale til brug i driften af virksomheden. Hun har ikke registreret et sådant stop i kørebogen.

Det er ikke altid, at de har været forbi alle vaskerierne i Y6-by på en tur. De kan f.eks. på nogle turer have vurderet, at det ikke har været lønsomt at køre til ØstY6-by.

Den i sagen omhandlende (red.fjernet.bilmærke) står parkeret i nærheden af kontoret i Y3-by, når den ikke er ude at køre. Hun har ikke kørt i bilen privat. Ved købet af bilen havde hun haft for øje, at de skulle køre langt med forholdsvist høje hastigheder, og den vægt de skulle kører med. Sikkerhed havde været altafgørende. Bilen blev skulle primært bruges i forbindelse med tømmeture til vaskerierne.

Hun havde i 2017 og 2018 en anden (red.fjernet.bilmærke), en (red.fjernet.bilmærke2) og en (red.fjernet.bilmærke3) i privatregi. Hun går ikke specielt op i biler.

SJ har forklaret blandt andet, at han har været med på tømmeturene, idet der var tale om pengetransport, skulle de altid være to om det. Han har også ydet tekniskrådgivning til medarbejderne på vaskerierne.

De har været gennem et langt forløb med SKAT, som har påvirket dem meget, særligt A. Forløbet begyndte med en henvendelse fra hans bror, som A fyrede, fordi hun opdagede, at han stjal. Afskedigelsen resulterede i, at hans bror henvendte sig til politiet og skattemyndighederne i Danmark og Y5-land.

Tømmeturene foregik for det meste uden for normal arbejdstid, hvor de er kørt afsted fredag aften eller tidligt lørdag morgen. Det har de gjort i mange, mange år. De havde to ruter. En lange rute, hvor de kørte sydover og videre til Y6-by og den korte, hvor de kørte Y3-by - Y7-by - Y10-by - Y6-by - Y3-by. De fulgte den rute, som bilens navigationssystem foreslog. Det var en dynamisk rute.

Bilen kilometertæller viser ikke decimaltal, men angiver alene hele kilometer.

Da bilen var på værksted den 11. oktober 2017, blev bilens kilometertal registreret af en medarbejder i receptionen. Han mener, hun giver beskeden videre, og at det således ikke er hende, der noterer tallet på fakturaen.

Han vil formode, at da man har været i banken den 23. oktober 2017, har man kørt bilen fra banken hen til værkstedet, G5-virksomhed. Der er efterfølgende ikke kørt i bilen i en måned. Det er muligt, at han og A har været på ferie i den periode. Han husker det ikke. De har formentlig tænkt, at bilen ligeså godt kunne stå hos (red.fjernet.bilmærke) i den periode, som på en hvilken som helst anden parkeringsplads i Y3-by. De benytter sig af tre værksteder i Y3-by. Han kender ikke afstanden mellem de enkelte værksteder.

A havde oprindeligt ønsket en mindre bil end (red.fjernet.bilmærke)en, men endte med at vælge den i sagen omhandlende bil, fordi den kunne have den største last. De havde behov for, at bilen kunne transportere en last på mellem 750 - 900 kg. Det kan en almindelig stationcar ikke. En dieselbil er ikke den hurtigste, men den mest økonomiske.

Når han kører i andre sammenhænge har han en firmabil, som han anvender i erhvervsmæssigt regi. De kører mellem 20.- 22.000 km årligt i deres private biler.

De har i sagen fremlagt en række fakturaer, hvoraf blandt andet fremgår, at de i Y6-by har købt forskellige dele til brug ved skift af en lås efter et indbrud. atten.

G1-virkssomhed har været udtaget til skattekontrol i Y5-land, hvor der alene har været spørgsmål i relation til noget arbejdstøj.

De har overvejet at føre kørebogen elektronisk, men er blevet frarådet dette. Det er A, der har ført kørebogen.

Skattestyrelsen har på intet tidspunkt stillet spørgsmål til nogle af bilagene.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument til støtte for den nedlagte påstand anført blandt andet:

"Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for beskatning af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det gøres videre gældende, at Bilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel, herunder at enkelståede kørsler mellem kontoret i Y3-by og Sagsøgers private adresse i henhold til 60-dages reglen har karakter af erhvervsmæssig kørsel. Videre gøres det gældende, at Bilen tillige alene har været til rådighed for min klient til erhvervsmæssig kørsel.

Sagsøgers anbringender er prioriteret, hvorved det principalt gøres gældende, at den af Skatteministeriet påberåbte formodningsregel ikke finder anvendelse. Subsidiært gøres det for det tilfælde, at retten måtte finde, at der konkret er påvist en formodning for, at Bilen har været til privat rådighed, gældende, at Sagsøger har afkræftet en sådan formodning om privat rådighed over Bilen. De principale og subsidiære anbringender uddybes nærmere nedenfor. Endvidere fremsættes nedenfor anbringender til støtte for den subsidiære påstand.

3.1 Formodningsreglen finder ikke anvendelse

Det bestrides, at den af Skatteministeriet påberåbte formodningsregel finder anvendelse. Der lægges herved vægt på at:

1. G1-virkssomhed's virksomhedsadresse er ikke sammenfaldende med

Sagsøgers private adresse, og samt

2. Bilen har ikke generelt været parkeret ved Sagsøgers private adresse. Alene ved enkeltstående lejligheder har Bilen kortvarigt været parkeret på Sagsøgers private adresse.

Den af Skatteministeriet påberåbte praksis til støtte for, at der skulle være en formodning for, at Sagsøger har haft privat rådighed over Bilen, herunder UfR 2000.329 H, UfR 2009.1202 H, TfS 2000, 494 VLD, TfS 2000, 622 ØLD og SKM2020.234.VLR, er kendetegnet ved at omhandle tilfælde, hvor de omdiskuterede køretøjer normalt var parkeret ved bopælen. Det gøres gældende, at de herved påberåbte afgørelser ikke finder anvendelse i denne sag, da Bilen ikke normalt har været parkeret ved hjemmet, når den ikke har været i brug, men alene ved enkeltstående lejligheder har været ført til Sagsøgers private adresse.

Omfanget af kørsler til og fra Sagsøgers private adresse er dokumenteret i de fremlagte kørebøger, jf. Bilag 17. Skattestyrelsen har under den årelange efterforskning af Sagsøger, som også omfattede besigtigelser på den private adresse, ikke observeret at Bilen har været parkeret på den private adresse, jf. besvarelsen af opfordring (6).

Det gøres dernæst gældende, at formodningsreglen heller ikke på andet grundlag finder anvendelse i sagen, herunder at der ikke foreligger sådanne særlige forhold, der kan begrunde anvendelsen af formodningsreglen.

Skatteankenævnet har i afgørelserne mod Sagsøger, jf. Bilag 3 og Bilag 4, til støtte for at formodningsreglen finder anvendelse henvist til SKM2014.504H, som omhandlede en (red.fjernet.bilmærke4). I sagen udtalte Skatteministeriet følgende:

"Det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed, da selskabsadresse og privatadresse ikke var sammenfaldende i den periode, selskabet ejede bilen. I den foreliggende situation, hvor der ikke er en erhvervsmæssig begrundelse for anskaffelsen af en (red.fjernet.bilmærke4), og hvor der er tale om en relativt dyr og eksklusiv bil, som er velegnet til privat kørsel, er bevisbyrden imidlertid vendt, således at det påhviler A at sandsynliggøre, at (red.fjernet.bilmærke4) ikke blev anvendt til privat kørsel."

Anvendelse af formodningsreglen var således i SKM2014.504H begrundet i, at der var tale om en relativt dyr og eksklusiv bil, der ikke forelå en erhvervsmæssig begrundelse for at erhverve. Synspunktet lagt til grund i SKM2014.504H er på linje med bemærkningen i den juridiske vejledning, 2023-1, afsnit C.A.5.14.1.11, hvor der i afsnittet "Særligt for hovedaktionærer mv." er anført følgende (min fremhævning):

"Uanset en firmabil ikke står på hovedaktionærens hjemadresse, kan der være særlige forhold, som taler for, at firmabilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder eksempelvis, hvis der er tale om dyre luksusbiler eller sportsvogne, der ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. I sådanne tilfælde er der en formodning for privat rådighed, og derfor er det hovedaktionæren, der skal sandsynliggøre, at han eller hun er afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter."

Det gøres hertil gældende, at G1-virkssomhed's erhvervelse af Bilen er velbegrundet ud fra de erhvervsmæssige behov, da de opgaver Bilen er brugt til at varetage kræver et køretøj af den pågældende type, jf. også nærmere nedenfor. Der er således i nærværende sag ikke tale om en "luksusbil, der ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse", men derimod et køretøj specifikt udvalgt under hensyn til de erhvervsmæssige behov efter en afvejning af kriterier for lastevne, ydeevne, trafik- og driftssikkerhed samt brændstoføkonomi.

Det gøres gældende, at Bilens karakter således ikke kan begrunde, at formodningsreglen finder anvendelse. Videre gøres det gældende, at Skatteministeriet ikke har påvist, at der i øvrigt foreligger sådanne særlige forhold, der kan begrunde at formodningsreglen finder anvendelse.

Da formodningsreglen ikke finder anvendelse, har Skatteministeriet bevisbyrden for, at Sagsøger skulle have haft privat rådighed over Bilen, jf. f.eks. SKM2014.504H. Det gøres hertil gældende, at Skatteministeriet hverken har bevist - eller på nogen måde sandsynliggjort - at Sagsøger har anvendt Bilen til privat kørsel. Ligeledes har Skatteministeriet end ikke kunnet pege på forhold, der skulle sandsynliggøre, at Bilen har været til rådighed for privat kørsel.

Det gøres sammenfattende principalt gældende, at der ikke består en formodning for, at Bilen har været til rådighed for privat kørsel. Det påhviler derfor Skattemyndighederne at bevise, at Bilen har været anvendt til - eller stået til rådighed for - privat kørsel, hvis der skal være grundlag for beskatning af fri bil. Skattemyndighederne har ikke løftet denne bevisbyrde.

3.2 Formodning for privat rådighed er afkræftet

Subsidiært gøres det overordnet gældende, at hvis der måtte være en formodning for, at Bilen har været til rådighed for privat kørsel, er denne formodning afkræftet af Sagsøger.

Formodning er nærmere afkræftet ved:

1. Fremlæggelse af aftale om brug af Bilen, jf. Bilag 20

2. Fremlæggelse af kørebøger for Bilen, jf. Bilag 17

3. Redegørelse for brug af Bilen i sammenhæng med virksomhedens aktiviteter, jf. særligt pkt. 2.3

4. Redegørelse for øvrigt privat og erhvervsmæssigt kørselsbehov i sammenhæng med private biler til rådighed herfor, jf. særligt pkt. 2.4

Det gøres gældende, at vurderingen af, hvorvidt en formodning om fri bil kan afkræftes, skal foretages på baggrund af alle faktiske forhold i sagen. Yderligere gøres det gældende, at en formodning for fri bil er afkræftet, hvis skatteyderen dokumentere eller blot har sandsynliggjort, at bilen ikke har været til rådighed for privat benyttelse, jf. eksempelvis SKM2014.504.HR. Alle forhold omtalt i pkt. 1 - 4 skal således inddrages i vurdering af, hvorvidt det kan anses for sandsynliggjort, at Bilen ikke har stået til Sagsøgers rådighed for privat kørsel.

Det bestrides, at de enkelte momenter i vurdering kan underlægges en isoleret vurdering uden sammenhæng til de øvrige momenter. Det gøres således gældende, at alle fremlagte oplysninger og bilag skal vurderes i en sammenhæng, herunder at de fremlagte kørebøger skal vurderes i sammenhæng med de øvrige oplysninger og bilag fremlagt i sagen.

De enkelte elementer, der indgår i vurderingen, jf. pkt. 1 - 4 ovenfor, uddybes nærmere nedenfor.

3.2.1 Aftale om brug af Bilen

Ifølge praksis lægges der vægt på, om der foreligger en skriftlig aftale mellem den ansatte og firmaet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug. Ifølge Skattestyrelsen er en sådan aftale en absolut forudsætning, for at der ikke sker beskatning af fri bil, jf. Bilag 1, side 6, 3. afsnit samt eksempelvis SKM2021.540.BR.

Det gøres gældende, at G1-virkssomhed og A ved indgåelse af den som Bilag 20 fremlagte (red.fjernet.sætning) har opfyldt denne absolutte forudsætning, for at der ikke er grundlag for fri bil beskatning. Den fremlagte (red.fjernet.sætning) er også ved tidligere lejligheder fremlagt for Skattemyndighederne, herunder i 2015, hvor der tillige blev redegjort for indholdet af aftalen, jf. Bilag 21.

Det gøres gældende, at (red.fjernet.sætning) opfylder de krav, der i praksis kan udledes til en aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at et køretøj ikke er til rådighed for privat kørsel. Videre gøres det gældende, at Skattemyndighederne har været bekendt med aftalen i hvert fald siden 2015, hvor aftalen blev fremlagt som led i en efterprøvelse af forholdene vedrørende det køretøj, der på daværende tidspunkt af G1-virkssomhed var stillet til rådighed for A til erhvervsmæssig kørsel.

3.2.1 Fremlagte kørebøger

Det gøres gældende, at de i sagen fremlagte kørebøger dokumenterer - og under alle omstændigheder sandsynliggør - anvendelsen af Bilen. Det bestrides således, at der er grundlag for at tilsidesætte kørebøgerne som følge af:

1. Konkrete fejl påvist ved førelse af kørebogen,

2. Kontrolberegninger via Google Maps, og

3. Generelle mangler ved førelse af kørebogen

1) Konkrete fejl

Sagsøger har erkendt, at der i forbindelse med førelsen af kørebogen for Bilen er sket fejl i den periode sagen omhandler. Sagsøger har selv peget på enkelte fejl, der blev afdækket som led i at sagen blev indbragt for Skatteankestyrelsen. Yderligere har Sagsøger erkendt yderligere enkelte fejl, der er afdækket i forbindelse med, at Skatteministeriet - i modsætning til såvel Skattestyrelsen som Skatteankestyrelsen - rent faktisk har foretaget en detaljeret gennemgang af kørebøgerne, jf. processkrift A af 31. januar 2023.

Det gøres gældende, at de afdækkede fejl i alt overvejende grad har karakter af simple skrivefejl, herunder helt oplagte skrivefejl.

Det gøres gældende, at omfanget og karakteren af de skrivefejl kørebogen er behæftet med ikke i sig selv kan begrunde en kategorisk tilsidesættelse af kørebøgerne fremlagt i sagen.

2) Kontrolberegninger - Google Maps

Det gøres gældende, at differencer påvist mellem kørsler noteret i kørebogen og kontrolberegninger foretaget via Google Maps ikke dokumenterer, at registreringerne i kørebogen ikke udgør et retvisende billede af den faktiske brug af Bilen.

Skatteministiet har påberåbt sig U.2008.2162H til støtte for, at kontrolberegninger via Google Maps kan danne grundlag for tilsidesættelse af de fremlagte kørebøger. Det bestrides, at U.2008.2162H kan finde anvendelse i denne sag, da de faktiske forhold ikke er sammenlignelige.

Dernæst gøres det gældende, at Google Maps beregner ruter dynamisk på baggrund af trafikforhold, vejarbejde mv. på det tidspunkt, hvor ruten beregnes. Til illustration henvises til Bilag 43, hvor det fremgår, at Google Maps foreslår tre alternative ruter til den anførte destination. Det bemærkes i den sammenhæng, at Skatteministeriet ikke har fremlagt dokumentation for de udførte kontrolberegninger. Det bemærkes endvidere, at der i gældende praksis for førelse af kørebøger ikke kan udledes et krav om, at enhver afvigelse fra den rute en efterfølgende kontrolberegning foretaget af myndighederne foreslår, skal forklares i kørebogen. Det gælder så meget desto mere, når kontrolberegningen er foretaget 5-6 år efter kørslen har fundet sted, idet kontrolberegningen foretages ud fra den på beregningstidspunktet aktuelle infrastruktur.

Med henvisning til Bilag 44 og 45 gøres det gældende, at en distancemæssigt længere rute efter omstændighederne kan have en kortere køretid end en rute med en kortere distance.

Det gøres gældende, at valg af rute kan være influeret af en række forskellige forhold, herunder trafikale forhold, vejarbejder, omkørsler o.lign. Ved kørsler over landegrænsen mellem Danmark og Y5-land, var det pga. grænsekontrol i 2017 og 2018 ikke usædvanligt, at der opstod kø ved grænsen til Danmark, hvilket kunne give anledning til at vælge en alternativ rute med henblik på at krydse landegrænsen ved en anden grænseovergang med forlænget distance til følge, jf. Bilag 48.

Det gøres endvidere gældende, at kørsel til restauranter og servicecentre undervejs tillige vil medføre afvigelser fra en beregnet rute, da sådanne pauser ikke i alle tilfælde afholdes på serviceanlæg, der ligger lige ved den motor- eller landevej ruten følger.

Det bestrides, at det af Skatteministeriet fremlagte bilag F og den hertil knyttede analyse, jf. Skatteministeriets processkrift A af 31. januar 2023, kan danne grundlag for at tilsidesætte de fremlagte kørebøger.

Der lægges herved vægt på, at grundlaget for Skatteministeriets overordnede konklusioner udledt af analysen er meget spinkelt. Skatteministeriet har bevidst valgt at se bort fra, at Sagsøgers virksomhed i 2017 og 2018 omfattede 10 lokationer i Y6-by - og derudover er negative differencer på under 2 km - og endda i nogle tilfælde under 1 km overfor en ruteberegning via Google Maps fremhævet som grundlag for at tilsidesætte kørebogen.

Det gøres således gældende, at der blandt 24 påberåbte registreringer med en difference overfor kontrolberegningen på mere end 200 km umiddelbart kan tilbagevises 19 kørsler - og således alene er 5 registreringer over en periode på to år, hvor en difference på mere end 200 km gør sig gældende. De nævnte fem registrerede kørsler er kørsler med beregnede afstande på 1.100 til 1.800 km.

Ligeledes gøres det gældende, at der blandt 19 (eller 18) registreringer påberåbt af Skatteministeriet som havende en negativ difference umiddelbart kan tilbagevises 9 registreringer. Det af Skatteministeriet mest udprægede eksempel på en negativ difference ved kørsel fra Y4-by til Y3-by var begrundet i, at der ved udarbejdelse af Bilag F var lavet en fejl fra Skatteministeriets side ved aflæsning af kilometerstanden i kørebogen. Det er påfaldende, at netop konklusionen udledt af en fejlbehæftet linje, er fremhævet som grundlag for, at kørebogen ikke er retvisende.

Det gøres gældende, at den udførte analyse af kørebøgerne, jf. Bilag F, understøtter, at kørebøgerne udgør et retvisende billede af benyttelsen af Bilen, hvilket tillige stemmer overens med redegørelserne for aktiviteterne i G1-virkssomhed i 2017 og 2018 - samt de forudgående adskillige år møntvaskerierne har været drevet på lignende vis.

3) Generelle mangler ved førelse af kørebogen

Det bestrides, at de af Skatteministeriet principielle mangler ved førelsen af kørebøgerne har medført, at myndighederne har været afskåret fra at kontrollere den. Det gøres således gældende, at Skatteministeriet ved det fremlagte Bilag F har dokumenteret, at kørebogen rent faktisk kunne kontrolleres.

Skattestyrelsen blev ved brev af 21. maj 2021, jf. Bilag 38, opfordret til at sammenholde kørebogen med bogholderiet for G1-virkssomhed, som Skattestyrelsen var i besiddelse af. Desuagtet er der alene fremlagt ét bilag fra bogholderiet - og først i januar 2023 foretaget en nærmere gennemgang af kørebogen i forbindelse med sagens behandling for domstolene.

Skatteministeriet har ved besvarelse af opfordring (1) bekræftet, at Skattestyrelsen under sagens behandling var bekendt med de adresser, hvor vaskerierne var beliggende. Det gøres på det grundlag gældende, at de i kørebogen anvendte forkortelser på intet tidspunkt har givet anledning til usikkerhed vedrørende bestemmelsesstederne for kørslerne.

Som følge heraf har det ikke noget betydning for myndighedernes mulighed for at kontrollere kørebogen, at adresserne ikke er skrevet fuldt ud ved førelsen af kørebøgerne. Det gøres derfor gældende, at anvendelse af forkortelser for destinationerne i kørebogen ikke kan føre til en tilsidesættelse af kørebøgerne, jf. også Landsskatterettens afgørelse af 16. januar 2012, j.nr. 10-01830. De anvendte forkortelser udgør en tilstrækkelig entydig identifikation af de destinationer, hvortil Bilen er ført.

Videre gøres det med henvisning til SKM2003.336.HR gældende, at det forhold, at kørsler over flere dage er noteret som én tur, ikke kan danne grundlag for en tilsidesættelse af kørebogen.

Yderligere gøres det gældende, at kravene til angivelse af formål for kørsler i en kørebog er lempet i tilfælde, hvor der løbende køres mellem de samme bestemmelsessteder, jf. TfS 1996, 799 V.

Endelig påberåbes de som Bilag 27 og Bilag 28 fremlagte regnskabsbilag til støtte for, at Bilen er ført i overensstemmelse med de registreringer, der fremgår af de fremlagte kørebøger.

--o0o--

Det gøres supplerende gældende, at vurderingen af eventuelle mangler i kørebogen, skal ske under hensyn til at Skattemyndighederne i 2015 har tilsidesat den forvaltningsretlige vejledningspligt netop i relation til de af Skatteministeriet påberåbte krav til en kørebog.

Det gøres nærmere gældende, at Sagsøger via sin advokat i 2015 rettede en specifik anmodning om vejledning vedrørende mangler i kørebogen til sagsbehandleren, jf. Bilag 24. Det gøres videre gældende, at sagsbehandleren tilkendegav, at en sådan vejledning ville blive givet, jf. Bilag 23. Endelig gøres det gældende, at vejledning omkring de mangler, der er påberåbt af Skatteministeriet til støtte for tilsidesættelse af kørebogen, ikke blev givet på trods af anmodningen herom, idet vejledningen alene omfattede anvisning om, at kørebogen skal indeholde information om, hvem der fører det pågældende køretøj, jf. Bilag 25.

Den manglende iagttagelse af vejledningspligten, har haft den direkte konsekvens, at Sagsøger ikke havde grund til at ændre principper for førelse af kørebogen. Havde vejledningspligten været iagttaget, havde Sagsøger haft mulighed for at ændre sin praksis for førelse af kørebog med den virkning, at de af Skatteministeriet nu påberåbte mangler ikke havde gjort sig gældende.

Det gøres følgelig gældende, at konsekvenser af de af Skatteministeriet påberåbte mangler i kørebogen skal drages under iagttagelse af, at vejledningspligten vedrørende de påberåbte mangler var tilsidesat under sagsforløbet i 2015.

3.2.3 Brug af bilen

Det gøres gældende, at G1-virkssomhed's erhvervelse af Bilen er velbegrundet ud fra de konkrete erhvervsmæssige behov, da de opgaver Bilen er brugt til at varetage kræver et køretøj af den pågældende type, herunder et køretøj med tilstrækkelig kapacitet til at fragte større vægt over lange afstand samt tilstrækkelig ydeevne til at kunne tilbagelægge de ca. 2.000 km på et eller to døgn hver anden uge, hvor en stor del af transporten er via den Y5-landske (red.fjernet.motorvej2).

Med henvisning til f.eks. SKM2014.504.HR og SKM2005.503.ØLR gøres det gældende, at der ved vurderingen af om en formodning for privat rådighed over et køretøj skal lægges betydelig vægt på køretøjets karakter i sammenhæng med de erhvervsmæssige opgaver køretøjet skal anvendes til. Det gøres videre gældende, at Bilen er valgt ud fra nøje overvejelse i forhold til de opgaver Bilen skal benyttes til. Aktiviteterne i G1-virkssomhed har været drevet efter samme model i mere 15 år og tilrettelagt efter de erfaringer, Sagsøger har gjort sig over årene i forhold til valg af køretøj.

3.2.4 Øvrige biler til rådighed

Det gøres gældende, at Sagsøgers private biler, en (red.fjernet.bilmærke2). og en (red.fjernet.bilmærke) samt - fra juni 2018 - en (red.fjernet.bilmærke3) udgør et fuldt ud tilstrækkeligt grundlag for at dække Sagsøgers private og øvrige erhvervsmæssige kørselsbehov såvel som husstandens kørselsbehov.

Det gøres gældende, at omfanget af øvrige køretøjer til rådighed for privat og øvrig erhvervsmæssig skal inddrages ved vurderingen af, om en formodning for privat rådighed over et køretøj kan afkræftes. Det gøres gældende, at omfanget og karakteren af Sagsøgers øvrige køretøjer til rådighed entydigt understøtter, at Sagsøgers ikke har haft behov for at benytte Bilen til andre formål end erhvervsmæssig kørsel i regi af G1-virkssomhed og dermed at formodningen for privat rådighed er afkræftet.

--o0o--

Sammenfattende gøres det således subsidiært gældende, at såfremt der måtte bestå en formodning for at Bilen har været til rådighed for privat kørsel, er formodningen afkræftet. Som følge heraf, er der ikke grundlag for beskatning af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

3.3 Subsidiær påstand - fejlbehæftet værdiansættelse

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at det af Motorstyrelsen opgjorte grundlag for beregning af beskatningsgrundlaget er fejlbehæftet. Bilen er anskaffet af G1-virkssomhed i 2016, imens Motorstyrelsen har foretaget opgørelsen af beregningsgrundlaget med afsæt i listepriser gældende for 2017.

Det gøres nærmere gældende, at der i relation til værdiansættelsen er sket en lang række fejl fra myndighedernes side, herunder også at Skatteministeriet på trods af flere forsøg ikke har kunnet fremlægge en understøttet redegørelse for værdiansættelsen af Bilen, der ligger til grund for afgørelserne overfor Sagsøger.

Skatteministiet har i duplikken anført, at Bilen ikke har automatgear - og listeprisen for den rette periode alene gælder tilsvarende biler med automatgear. Efterfølgende har Skatteministiet i processkrift A anført, at det forholder sig stikmodsat: At Bilen har automatgear, men i den rette periode var der alene en pris for en tilsvarende bil uden automatgear. Efterfølgende er fremlagt et bilag med en liste over biler af modelbetegnelse GLS, hvoriblandt alle biler har automatgear.

Der er på intet tidspunkt fremført en forklaring på differencen mellem Motorstyrelsens værdiansættelse på DKK 2.217.537, jf. Bilag 31, og den i afgørelserne anvendte værdi på DKK 2.363.351, jf. Bilag 1 og Bilag 2.

--o0o--

Det gøres følgeligt gældende, at Motorstyrelsens værdiansættelse ikke kan lægges til grund for opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER

3.1 A skal beskattes af værdien af fri bil

Det gøres overordnet gældende, at A skal beskattes af værdien af fri bil i indkomstårene 2017 og 2018, idet det omhandlede køretøj stod til rådighed for A' private benyttelse af det Y5-landske selskab G1-virkssomheds, hvori hun ubestridt (indirekte) ejer alle ejerandele.

En hovedanpartshaver, der får stillet en bil til rådighed af sit selskab, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af denne rådighed, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt.

Det er selve rådigheden over bilen til privat benyttelse - og altså ikke den faktiske benyttelse - der udløser beskatningen efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det er således ikke en forudsætning for beskatning, at køretøjet faktisk har været anvendt privat.

G1-virkssomheds (herefter "G1-virksomhed") ejer det omhandlede (Y5-landsk indregistrerede) køretøj af mærket og modellen (red.fjernet.bilmærke) med registreringsnummer ...Q. MWH har adresse på Y2-adresse, Y5-land og A havde sin private bopæl på adressen Y1-adresse.

Det fremgår af A' R75-oplysninger for indkomståret 2017 (bilag B, s. 2), at hun selvangav fradrag for befordring på 30.633 kr., og at hun for indkomståret 2018 (bilag C, s. 2) selvangav fradrag for befordring på 29.566 kr.

A har under den foreliggende sag bl.a. fremlagt kørebøger for 2017 og 2018 (bilag 17) vedrørende det omhandlede køretøj. Det fremgår af kørebøgerne, at det omhandlede køretøj i forbindelse med følgende kørsler har befundet sig i Y4-by, hvor A' private bopæl ligeledes er:

Det er ubestridt, at køretøjet på og mellem disse datoer har holdt parkeret på A' private bopæl i Y4-by, dog med undtagelse af de datoer, hvor A, ifølge hende selv, fejlagtigt ikke registrerede, at køretøjet kørte retur til Y3-by.

Når køretøjet har holdt parkeret på A' private adresse uden for arbejdstiden, gælder der efter fast retspraksis en formodning for, at hun havde rådighed over køretøjet til privat benyttelse, jf. f.eks. U.2000.329H, U.2009.1202/1H, TfS 2000, 494 VLD, TfS 2000, 622 ØLD og SKM2020.234.VLR.

Det påhviler A at afkræfte denne formodning ved at føre bevis for, at køretøjet ikke har stået til rådighed for og ikke har været benyttet til privat kørsel.

A har ikke afkræftet denne formodningen for privat rådighed.

Ved vurderingen af, om en skatteyder skal rådighedsbeskattes af fri bil, foretages en samlet konkret bevisvurdering, hvor samtlige relevante faktiske omstændigheder inddrages, jf. f.eks. U.2008.2162H.

Der stilles i retspraksis strenge krav til skatteyders dokumentation for, at en firmabil ikke har stået til rådighed for privat benyttelse. Et sådant bevis vil normalt kun kunne føres ved en korrekt og fyldestgørende kørebog, der viser, at køretøjet udelukkende er blevet brugt erhvervsmæssigt, jf. f.eks. U.2005.1691H, U.2008.2162H, U.2009.1202H og SKM2020.234.VLR samt skatteministerens svar i TfS 1997.584.

Der stilles strenge krav til et kørselsregnskab, jf. f.eks.

U.2000.124H. Kørebogen skal føres dagligt, indeholde oplysninger om den eksakte dato for kørslen, og hvortil kørslen er foregået, således at kørselsregnskabets rigtighed kan kontrolleres.

I overensstemmelse hermed følger det af Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.A.5.14.1.11, at et kørselsregnskab skal være ført dagligt med angivelse af kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning, dato for kørslen, den daglige kørselsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel og bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

De fremlagte kørebøger for indkomstårene 2017 og 2018 (bilag 17) opfylder ikke disse krav, og kørebøgerne afkræfter derfor ikke formodningen for, at A har haft rådighed over køretøjet til privat kørsel. Kørebøgerne indeholder således ubestridt fejl, og de er derfor ikke udtryk for korrekte og fyldestgørende kørselsregnskaber, som lever op til de strenge krav, der i praksis stilles for, at en kørebog udgør bevis for, at køretøjet ikke er anvendt privat, jf. afsnit 3.1.1 nedenfor.

3.1.1 KØREBØGERNE KAN IKKE LÆGGES TIL GRUND

3.1.1.1 Uoverensstemmelser mellem start- og slutdestinationer og uændrede kilometerstande

Ved en gennemgang af kørebøgerne kan det konstateres, at der for en række ture er noteret slutdestinationer, som ikke stemmer overens med startdestinationen for den næste tur, men uden at kilometerstanden imidlertid er ændret:

Allerede fordi der er uoverensstemmelse mellem kørselsregnskaberne og bilens kilometerstand, kan kørebøgerne ikke lægges til grund, jf. f.eks. SKM2021.20.ØLR.

Turen den 20. august 2017 sluttede således ifølge kørebogen (bilag 17, s. 6) i Y4-by, mens den næste tur, der fremgår af kørebogen, den 3. september 2017 startede i Y3-by, uden at kilometerstanden er ændret.

A har om turen den 20. august 2017 anført (stævningen, s. 12, 3. og 4. afsnit), at det ved en fejl "ikke er tilføjet, at bilen afslutningsvis er kørt retur til Y3-by den 20. august 2017." og i replikken, s. 3, anført, at "(…) der [er] kørt videre til Y4-by, hvilket formodes at have været begrundet i at SJ havde behov for at komme retur til Y4-by, for at køre videre til virksomheden i Y8-by og/eller at Sagsøger ved hjemmet i Y4-by har foretaget rengøring af Bilen efter køreturen i Y5-land den pågældende weekend. Sagsøger er herefter kørt tilbage til Y3-by - og endelig er Sagsøger sidst på dagen kørt retur fra Y3-by til Y4-by i sin private bil."

A har således oplyst, at der er tale om en fejlregistrering og, at hun formoder, at hun er kørt retur til Y4-by og herefter retur til Y3-by. Hvis A havde kørt fra Y4-by tilbage til Y3-by, skulle turen være reflekteret i kørebogen, og det er derfor et udtryk for en fejl ved kørebogen, at en sådan tur, hvis den har fundet sted, ikke er registreret i kørebogen. Det af A oplyste forklarer ikke, hvorfor den hævdede kørsel ikke er registreret i kørebogen, og således heller ikke hvorfor der er uoverensstemmelse mellem start- og slutdestination.

Turen den 23. marts 2018 slutter ifølge kørebogen i Y4-by, mens den næste tur, den 3. april 2018, starter i Y3-by, jf. herved kørebøgerne (bilag 17, s. 7-8). Om turen den 23. marts 2018 har A anført (stævningen, s. 12, 3. og 4. afsnit), at bilen sidst på dagen den 24. marts 2018 "er kørt retur til Y3-by". Det bemærkes, at der imidlertid ikke er registreret nogen kørsel den 24. marts 2018 i kørebogen, jf. herved kørebøgerne (bilag 17, s. 7, nederst, og s. 8, øverst), og at køretøjets kilometerstand mellem den registrerede kørsel den 23. marts og 3. april 2018 er uændret.

Turen den 23. oktober 2018 slutter ifølge kørebogen i Y4-by, mens den næste tur, den 3. november 2018, starter i Y3-by, jf. herved kørebøgerne (bilag 17, s. 9). Om turen den 23. oktober 2018 har A anerkendt fejlen og henvist til sine bemærkninger i sin klage af 18. oktober 2021 til Skatteankestyrelsen herom. Af klagen fremgår, at der er tale om en fejlregistrering, som skyldes, at A glemte at anføre "FL", som den endelige destination for kørslen.

Der er således 5 tilfælde, hvor slutdestinationen ikke stemmer med den startdestination, som A har noteret, selvom kilometerstanden er uændret. Der er tale om fejl, som let kan opdages, og det er bemærkelsesværdigt, at A i flere tilfælde ikke har opdaget de (nu) anerkendte fejl, som alle er af samme type, ligesom hun ikke har gjort en bemærkning om fejlene i kørebøgerne.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at der for alle disse ture, hvor slut- og startdestinationerne ikke stemmer overens, går mellem 9-14 dage før næste kørsel registreres, hvorimod der for flere øvrige ture i kørebogen oftere er færre dage mellem de registrerede kørsler.

3.1.1.2 Kørebøgerne viser ikke, hvilke præcise adresser der er kørt til

Af kørebøgerne fremgår alene oplysninger om de byer, der er kørt til og fra. A har således ikke i kørebøgerne angivet, hvilken adresse der køres fra og til, og det er derfor heller ikke muligt at efterprøve rigtigheden af de angivne kilometer i kørebøgerne. I flere af de tilfælde, hvor der køres over flere dage og mellem flere forskellige destinationer, er kilometerstanden alene angivet ved turens begyndelse og afslutning, og dermed ikke ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning.

Kørebøgerne er videre kendetegnet ved, at mange af de anførte ture har været mellem flere destinationer og over flere dage. A har dog ikke noteret kilometerstanden ved de "mellemliggende" destinationer, og det er derfor allerede af den grund ikke muligt at efterprøve, hvilke adresser A har kørt til, herunder om kørslen har været erhvervsmæssig.

A har i kørebøgernes kolonne "Reiseroute und Ziel" (rute og destination) anført bynavne som bl.a. Y6-by, Y16-by og Y10-by. Derudover har hun anført forkortelser, som "FL", "BB" og "HH". Det fremgår intetsteds af kørebøgerne, hvad disse forkortelser dækker over.

I kolonnen "Zweck der "Fahrt" (formål med kørsel) er der kun for enkelte ture anført specifikke adresser, som f.eks. "Y17-adresse" (bilag 17, s. 1, øverst) og "Y18-adresse" (bilag 17, s. 3, øverst). Disse adresser stemmer overens med de adresser, hvor nogle af G1-virkssomheds vaskerier efter det oplyste var beliggende. Adresserne er dog ikke reflekteret i selve rute- og destinationskolonnen, ligesom det kun er for nogle af kørslerne, der fremgår konkrete adresser.

For de fleste af turene er der dog ikke anført specifikke adresser for destinationerne, og det forhold, at kørebøgerne ikke indeholder sådanne oplysninger, indebærer, at myndighederne ikke kan kontrollere, hvortil A har kørt, herunder hvilken rute hun har kørt. A har ikke redegjort for, hvorfor hun i nogle tilfælde har anførte specifikke adresser og i andre alene har angivet forkortelser som "FL", "BB" og "HH".

F.eks. er der for turene til Y6-by ("BB") ikke angivet en præcis adresse, på trods af, at G1-virkssomhed efter det oplyste har haft flere vaskerier i Y6-by, som A hævder, at hun har kørt til. At kørebøgerne, som er udfyldt af A, ikke indeholder oplysninger om, hvilke eksakte adresser i Y6-by (dvs. delmål) der er kørt til, er således et eksempel på, at kørebøgerne ikke giver grundlag for at efterprøve, hvilke ruter der faktisk er kørt. Skattemyndighederne kan selvsagt ikke ud fra kørebøgerne konstatere, om A' ture til Y6-by har omfattet alle vaskerier, kun nogle eller slet ingen.

Det samme gør sig gældende for de ture, hvor A alene har anført "FL-FL", som ifølge A vedrører kørsel mellem forskellige adresser i Y3-by. Det gælder turene i bilag F, linje 12, 19, 21, 26, 30, 32, 34, 39, 40, 42, 52, 60, 62 og 100, som alle har forskellige kilometerangivelser i kørebøgerne på mellem 9-27 km:

Dato Sted Kilometerstand start Kilometerstand slut Antal kilometer

13-03-2017 FL-FL 24.760 km 27.782 km 22 km

11-05-2017 FL-FL 31.174 km 31.184 km 10 km

16-05-2017 FL-FL 32.265 km 32.277 km 12 km

15-06-2017 FL-FL 36.580 km 36.591 km 11 km

12-07-2017 FL-FL 40.749 km 40.765 km 16 km

26-07-2017 FL-FL 41.856 km 41.868 km 12 km

09-08-2017 FL-FL 42.885 km 42.898 km 13 km

11-10-2017 FL-FL 46.539 km 46.565 km 27 km

12-10-2017 FL-FL 46.565 km 46.572 km 7 km

23-10-2017 FL-FL 47.673 km 47.682 km 9 km

25-01-2018 FL-FL 55.860 km 55.874 km 14 km

16-04-2018 FL-FL 63.776 km 63.789 km 13 km

30-04-2018 FL-FL 64.888 km 64.899 km 11 km

28-12-2018 FL-FL 92.115 km 92.133 km 18 km

Netop fordi de specifikke adresser ikke er angivet i kørebøgerne, er det ikke muligt at efterprøve om angivelsen af kilometerstandene er korrekt, eller om kørslerne har haft et erhvervsmæssigt formål.

Formålet med udarbejdelse af kørebøger er, at skattemyndighederne efterfølgende kan efterprøve, om den skattepligtige alene har anvendt firmabilen i erhvervsmæssig henseende. En kørebog skal derfor være udfyldt nøjagtigt, så det kan udelukkes, at den ikke (også) har været stillet til rådighed for skatteyderens private benyttelse. Kørebogen skal derfor være ført korrekt og fyldestgørende, hvilket bl.a. indebærer, at det fremgår af kørebogen, hvis kørslen har omfattet delmål.

A' angivelse af kørslernes bestemmelsessteder (f.eks. "BB" og "FL-FL") er angivet så upræcist, at det ikke er muligt at efterprøve kørslen. Kørebøgerne kan derfor heller ikke af denne grund ikke lægges til grund, jf. f.eks. SKM2016.578.BR.

3.1.1.3 Kørebogens kilometerangivelser stemmer ikke med Google Maps ruteplaner

Det følger af retspraksis, at der ved vurderingen af, om en kørebog er korrekt og fyldestgørende, lægges vægt på, om de afstande, der er angivet i kørebogen, stemmer overens med Krak Ruteplans angivelser, jf. f.eks. U.2008.2162H og SKM2022.271.BR.

Skatteministeriet har udarbejdet en opgørelse af afvigelserne mellem kørebøgernes kilometerangivelser og afstanden ifølge Google Maps' ruteplanlægger (bilag F). Kraks Ruteplan er ikke anvendt ved opgørelsen, da Krak alene dækker danske adresser. Kolonne G i bilag F angiver kilometerangivelserne i kørebøgerne fratrukket afstanden ifølge ruteplanlæggeren.

Det fremgår af kolonne G, at alle ture afviger fra den afstand, der er ifølge Google Maps' ruteplanlægger, og at størstedelen af ruterne ifølge kørebøgerne er længere end ifølge ruteplanlæggeren.

Det kan således konstateres, at kilometerstanden i kørebøgerne for en række af de ture, som ifølge A' kørebøger er sket mellem flere destinationer, overstiger det kilometertal, der ifølge Google Maps er mellem de angivne destinationer. Dette gør sig gældende for størstedelen af turene i kørebogen og for 24 af disse ture er diskrepansen mellem kørebøgerne og ruteplanlæggeren på mere end 200 km, jf. Skatteministeriets opgørelse (bilag F, linje 5, 6, 13, 14, 24, 29, 31, 41, 45, 46, 49, 56, 57, 63, 66, 69, 70, 73-77, 80 og 83). For 14 af turene er diskrepansen mellem kørebøgerne og ruteplanlæggeren på mere end 100 km, jf. Skatteministeriets opgørelse (bilag F, linje 3, 8, 16, 20, 25, 27, 36, 37, 47, 51, 61, 79, 82 og 84).

19 af turene er ifølge kørebøgerne angivet med en kortere afstand, end hvad Google Maps ruteplanlægger viser, jf. Skatteministeriets opgørelse (bilag F, linje 15, 23, 28, 33, 44, 55, 59, 65, 67, 68, 78, 81, 88-91, 93, 96 og 97). Da nogle af turene ifølge ruteplanlæggeren har en lavere kilometerangivelse end kørebøgerne, kan A oplysning om, at diskrepanserne kan skyldes pauser eller trafikale forhold m.v., ikke lægges til grund.

A har under sagen også anført (processkrift 2, s. 5, 1. afsnit), at der kan være kørt tilbage til en destination efter afrejse. Det bestrider Skatteministeriet som udokumenteret, idet det bemærkes, at det i givet fald ville have været naturligt, at der var gjort en bemærkning herom i kørebogen, idet en sådan bemærkning ville kunne forklare, hvorfor kilometerangivelsen afveg fra den angivne rute.

Den største positive afvigelse er 1.458 km (bilag F, linje 49) og den største negative afvigelse er 287 km (bilag F, linje 96). Den samlede afvigelse er ifølge bilag F, kolonne G på i alt 9.911,70 km og den gennemsnitlige afvigelse pr. tur er således 119,41 km. Hertil bemærkes, at der i beregningen af den gennemsnitlige afgivelse pr. tur ikke er medregnet de kørsler, som ifølge kørebøgerne har været mellem "FL-FL" eller "Y3-by", da det ikke er muligt at lave et estimat over rutens længde, fordi de eksakte adresser ikke er angivet, jf. om disse ture ovenfor.

Selv hvis det lægges til grund, at der er sket kørsel mellem de forskellige destinationer, der er anført i kørebøgerne, og at forkortelserne dækker over de bynavne, som Skatteministeriet har lagt til grund ved beregningen, viser ovenstående eksempler, at der er væsentlige uoverensstemmelser mellem kørebøgernes kilometerstand, og det faktiske antal kilometer, der ifølge ruteplanen er mellem disse destinationer.

Efter fremlæggelsen af Skatteministeriets opgørelse har A da også erkendt fejl ved kørebøgerne i et videre omfang end tidligere. Det fremgår af processkrift 2, s. 7. afsnit, at A forklarer diskrepansen for turen den 25. september 2018 (bilag F linje 81) med, at det "muligvis skyldes en aflæsningsfejl i kilometerstanden ved turens afslutning". A har dog ikke redegjort nærmere for disse fejl og unøjagtigheder, og fejlene svækker under alle omstændigheder kørebøgernes bevismæssige værdi yderligere. At de påståede fejlregistreringer er sket inden for det samme tidsrum, ændrer ikke herpå.

Skatteministeriet bestrider ikke, at der kan køres forskellige ruter mellem forskellige destinationer, men kørebøgerne indeholder netop ikke tilstrækkeligt præcise oplysninger til, at der kan foretages en mere præcis opgørelse af afstandene end, hvad der fremgår af oversigten i bilag F. Dette må komme A - og ikke Skatteministeriet - bevismæssigt til skade.

Skatteministeriet bestrider til gengæld, at A skulle have kørt forskellige ruter for samme ture, ligesom Skatteministeriet bestrider, at dette kan forklare den betydelige difference, der er mellem kilometerangivelserne i kørebøgerne og det antal kilometer, der følger af Google Maps' ruteplan. De betydelige kilometerafvigelser kan heller ikke forklares med, at A på længere ture har haft behov for afholdelse af pauser, eller at der kan være opstået ændringer i ruteplanen på grund af vejarbejde, ulykker og almindelig trafik. Det bemærkes i den forbindelse, at A ikke har gjort bemærkningerne om sådanne afvigelser i kørebøgerne.

3.1.1.4 Afstanden mellem de samme destinationer varierer

Det kan for flere af kørslerne også konstateres, at der mellem de samme destinationer er anført forskellige kilometerangivelser i kørebøgerne, hvoraf der som eksempler kan nævnes:

Turen mellem Y4-by og Y3-by har ifølge Google Maps ruteplanlæggeren en afstand på 22,7 km, jf. ruteberegning (bilag G). I kørebøgerne er der angivet afstande mellem Y4-by og Y3-by mellem 13-33 km, jf. Skatteministeriets opgørelse (bilag F, linje 4, 11, 15, 18, 23, 28, 44, 50, 55, 59, 65, 67, 71, 78, 81, 85, 86, 90, 91, 97, 99). Flere af turene er således i kørebøgerne angivet til et lavere kilometerantal end afstanden ifølge ruteplanlæggeren (bilag F, linje 59, 65, 78, 81, 90 og 91). A har altså for den samme rute (Y3-by-Y4-by eller Y4-by-Y3-by) angivet et varierende kilometerantal på mellem 13 km, jf. bilag F, linje 59 og 33 km, jf. bilag F, linje 99, selvom den mest naturlige rute er på 22,7 km.

A har anfægtet, at selv mindre forskelle mellem kilometerafstandene i kørebøgerne og afstandene ifølge Google Maps' ruteplan, har betydning for sagen. Det kan imidlertid konstateres, at kørebøgerne konsekvent angiver forskellige kilometerafstande mellem de samme destinationer, og at dette må anses for endnu et punkt, hvor kørebøgerne ikke giver et korrekt og fyldestgørende billede af kørslerne, herunder giver grundlag for at kontrollere, om bilen har været anvendt privat.

Den korteste rute fra Y1-adresse til Y2-adresse, Y5-land er via Y19-rute med en afstand på 22,7 km (hvilken afstand, der fremgår af bilag F) og fremgår af Skatteministeriets ruteberegning via Google Maps (bilag G). Den eneste oplagte alternative rute mellem destinationerne er via Y15-vej, hvilket dog (alene) forøger distancen til 24,4 km (bilag H). At A til tider måtte have kørt af Y15-vej i stedet for Y19-rute kan således ikke forklare, hvorfor A' kørsel mellem Y4-by og Y3-by afviger mellem 13 km og 33 km.

Eftersom A, ifølge kørebøgerne, ofte har kørt den samme tur mellem hendes hjem i Y4-by og Y3-by, burde der ikke være de afvigelser i kilometerstandene, som det kan konstateres ved gennemgang af kørebøgerne, jf. U.2008.2162H. A har da heller ikke givet en fornuftig forklaring på, hvorfor hun skulle vælge forskellige ruter fra gang til gang på denne forholdsvis korte distance.

For turene mellem "Y3-by-Y4-by-Y3-by" (bilag F, linje 2, 7, 38 og 94), er der ifølge Google Maps' ruteplanlægger 45,4 km. Af kørebøgerne fremgår, at der er kørt mellem 52-60 km på denne strækning, og angivelserne i kørebøgerne er således længere end den reelle afstand, ligesom kørebøgernes kilometerangivelser afviger fra Google Maps ruteplan.

For turene "FL-HH-Y16-by-Y14-by-Y10-by-Y3-by-Y4-by" (bilag F, linje 3, 10, 14, 17, 22 og 27) er der ifølge Google Maps' ruteplanlægger 1.918 km. Ifølge kørebøgerne afviger kilometerangivelserne i kørebøgerne for denne tur også fra ruteplanlæggeren, da afstanden i kørebøgerne er anført som henholdsvis 2.108 km, 1.983 km, 2.198 km, 1.998 km, 1.941 km og 2.021 km. Det kan konstateres, at der altså i det ene tilfælde, er en afvigelse på næsten 300 km mellem kørebogens kilometerangivelse og afstanden ifølge Google Maps ruteplan.

For turene "FL-HH-BB-Y10-by-FL-Y4-by" (bilag F, linje 35, 43, 58, 64, 70 og 80) er der ifølge Google Maps' ruteplanlægger 1.807 km. Kilometerangivelserne i kørebøgerne afviger fra ruteplanlæggeren, da der i kørebøgerne for samme rute er anført henholdsvis 1.880 km, 1.832 km, 1.880 km, 1.885 km, 2.022 km og 2.104 km. For denne tur kan der således også konstatere afvigelser på næsten 300 km.

Skatteministeriet bestrider, som tidligere anført, ikke, at der kan køres forskellige ruter mellem forskellige destinationer, men kørebøgerne indeholder ikke tilstrækkeligt præcise oplysninger til, at der kan foretages en mere præcis opgørelse af afstandene end, hvad der fremgår af oversigten i bilag F.

A har nøje gennemgået Skatteministeriets opgørelse i bilag F og har alene fundet én fejlangivelse af en kilometerstand for turen den 5. april 2018, som ifølge kørebogen er 63.776 km. Herudover reflekterer bilag F oplysningerne i kørebøgerne.

A har til støtte for sit synspunkt om, at afstandsberegning via Google Maps ruteplan er behæftet med usikkerheder, fremlagt bilag 43-45. Bilagene viser, ifølge A, at der mellem forskellige destinationer kan beregnes ruter med forskellig længde via Google Maps. Dette bestrider Skatteministeriet ikke, men hertil bemærkes at Skatteministeriet har foretaget sine opgørelser på baggrund af oplysningerne i kørebøgerne, der i mange tilfælde angiver rundture mellem forskellige destinationer. At der kan beregnes forskellige ruter mellem forskellige destinationer, understøtter i øvrigt behovet for, at en kørebog er udarbejdet så nøjagtigt som muligt, herunder bl.a. angiver den præcise destination for kørslen. Jo mere unøjagtig en kørebog er ført, des vanskeligere er det således også at kontrollere angivelserne i kørebogen.

Rundturene mellem flere Y5-landske byer er også kendetegnet ved at være lange ture og over store kilometerafstande. Henset hertil, og da der kun er anført bynavne og ikke registreret "delmål" i kørebogen, skaber disse forhold i sig selv usikkerhed om, hvilke ruter A faktisk har kørt, og om hun f.eks. har gjort stop på vejen mv.

A har også anført, at der kan beregnes ruter via andre korttjenester, som afviger fra ruter beregnet via Google Maps (bilag 46), og at ruteafstande kan variere alt efter, om der køres fra A til B eller B til A (bilag 47). Ingen af disse betragtninger ændrer dog på, at der kan konstateres fejl ved kørebøgerne, som A nu også har erkendt, og at kørebøgerne ikke indeholder tilstrækkelig præcise oplysninger, som kan danne grundlag for skattemyndighedernes kontrol af hendes anvendelse af bilen.

Hertil kommer, at A, under skriftvekslingen af sagen har anført (processkrift 2, s. 7, 6. afsnit), at angivelsen af turen den 7. august 2017 mellem "FL-Y10-by-HH-BB-FL" (bilag 17, s. 5) i kørebogen ikke er korrekt. Angivelserne er foretaget af A, og at hun nu under domstolsprøvelsen af skattesagen - som følge af påpegede diskrepanser i kilometerangivelserne - gør gældende, at også denne anførsel må være forkert, understreger blot, at kørebøgerne ikke er ført korrekt, og at kørebøgerne derfor ikke kan lægges til grund ved vurderingen af, om A har afkræftet formodningen for privat rådighed over firmabilen.

3.1.1.5 Kørebogen viser en slutkilometerstand, der er højere end næste turs startkilometerstand

For turen mellem Y4-by og Y3-by den 10. december 2018 er der anført en højere kilometerstand ved turens start (91.547 km) end ved dens slutning (91.480 km), jf. kørebøgerne (bilag 17, s. 10). Skatteministeriet har under sagen opfordret A til at redegøre for, hvordan det kan lade sig gøre. A har i processkrift 2, s. 3, anført, at hun er bekendt med, at der for turen er sket en fejlaflæsning, og at der er tale om en åbenlys aflæsningsfejl. Der er dog ikke gjort en bemærkning herom i kørebogen, ligesom den hævdede fejl heller ikke er forsøgt rettet i angivelsen af kilometerstand i kørebogen.

Som gennemgangen ovenfor i afsnit 3.1.1.1-3.1.1.4 viser, er turen den 10. december 2018 heller ikke den eneste tur, som er fejlbehæftet i kørebogen. A har under sagens forberedelse i videre omfang end tidligere, også erkendt at kørebøgerne er fejlbehæftede, jf. bl.a. processkrift 2, s. 7, 2.-4. afsnit, da der, som påpeget i processkrift A, er flere ruter i perioden medio november til medio december 2018, som ikke er registreret korrekt i kørebøgerne.

3.1.1.6 Der er ikke eller kun angivet summariske formål i kørebøgerne

Udover de ovenfor beskrevne uoverensstemmelser i kørebøgerne, er der i mange tilfælde ikke i kørebøgerne angivet et formål med kørslerne. Det er derfor heller ikke muligt ud fra kørebøgerne at efterprøve, om der er tale om erhvervsmæssige formål med disse kørsler.

Ved de ture, hvor der er angivet et formål med kørslen, er formålet alene angivet summarisk eller med en generisk beskrivelse af formålet med kørslen som fx "bank", "tømning" eller "indbetaling". Den manglende, og summariske eller generiske, angivelse af et formål med kørslen, svækker således også bevisværdien af kørebøgerne, da det ikke ud fra kørebøgerne er muligt at efterprøve, om A' kørsler faktisk har været af erhvervsmæssig karakter.

Herudover bemærkes, at kørebøgerne heller ikke opfylder betingelserne til kørselsbilag i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 2, at det bl.a. er en betingelse, at kørslens erhvervsmæssige formål fremgår og kørslens mål med eventuelle delmål, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 2, og f.eks. U.2000.124H, SKM2010.778.VLR og SKM2015.73.ØLR. Hensynet er, at arbejdsgiveren via disse bilag, skal kunne føre kontrol med antallet af kørte kilometer, som lønmodtageren har foretaget i egen bil. Da kørslernes formål i de fremlagte kørebøger alene er summariske eller generiske, er formålet med kørslen heller ikke angivet tilstrækkeligt præcist, jf. herved bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 2.

3.1.1.7 Værkstedsregning viser en anden kilometerstand end i en værkstedsfaktura

Det fremgår af værkstedsregning fra (red.fjernet.bilmærke) i Y3-by af 22. november 2017 (bilag D), at mekanikeren aflæste køretøjets kilometerstand til 48.871 km., mens det af kørebogen (bilag 17, s. 7) fremgår, at køretøjets kilometerstand den 24. november 2017 var 47.682 km., jf. kørebogen (bilag 17, s. 7, øverst.

Der er således ifølge fakturaen kørt 1.189 km mindre, end hvad kørebøgerne udviser.

A har i replikken, s. 5, oplyst, at der er tale om en fejl fra værkstedets side, og bestridt, at uoverensstemmelsen mellem kørebogen og fakturaens kilometerstand beviser, at kørebogen er fejlbehæftet. Det er Skatteministeriets opfattelse, at kørebogen imidlertid ikke kan lægges, som følge af bøgernes afvigelse fra kilometerstanden, der er anført i værkstedsfakturaen.

Derudover fremgår det af kørebogen (bilag 17, s. 6, øverst), at der blev kørt en tur den 23. oktober 2017 mellem "FL-FL", hvor formålet med kørslen er anført som "bank", og at den næste tur er den 24. november 2017 mellem "FL-HH-Y14-by-Y6-by-Y10-by-FL-Y4-by", hvor formålet er "entleerung". Der er ikke noteret ture den 22. november 2017, som har haft til formål at køre bilen på værksted. Det er der imidlertid noteret for en anden tur den 30. april 2018 (bilag 17, s. 8), hvor formålet med kørslen er "werkstadt". Da der ikke er kørsler registreret den 22. november 2017 eller i tiden omkring denne dato, hvor værkstedsfakturaen er udstedt, eller anført kørsler der har haft til formål at køre bilen på værksted i dette tidsrum, vidner det også om fejl i kørebøgerne.

3.1.2 A' indsigelser

A har fremlagt en fraskrivelseserklæring (bilag 20) mellem hende og MWH, som er underskrevet af A på vegne af begge parter. Det følger af fast retspraksis, at en fraskrivelseserklæring under disse omstændigheder ikke afkræfter formodningen for, at det omhandlede køretøj stod til rådighed for hendes private benyttelse, jf. bl.a. SKM2012.464.ØLR, SKM2005.138.HR, SKM2009.239.HR og SKM2014.504.HR. Heller ikke rådigheden over andre køretøjer afkræfter formodningen for privat rådighed over en firmabil.

Det forhold, at SKAT tidligere har haft kørebøger for et andet køretøj vedrørende tidligere indkomstår til gennemgang, uden at A derved blev beskattet af fri bil, er desuden uden betydning for den foreliggende sag, der angår indkomstårene 2017 og 2018 og et helt andet køretøj. Det bemærkes herved, at A ikke har godtgjort, at hun skulle have haft en retsbeskyttet forventning om ikke at blive beskattet af fri bil i senere indkomstår og af et andet køretøj.

Kvitteringerne fremlagt som bilag 27 og 28, som ifølge A, er en del af G1-virkssomheds regnskabsmateriale, erstatter ikke en korrekt ført kørebog, og kvitteringerne afkræfter i øvrigt ikke formodningen for, at det omhandlede køretøj stod til rådighed for hendes private benyttelse, ligesom de heller ikke afhjælper manglerne i kørebøgerne. Det samme gør sig gældende for de fremlagte billeder af møntvaskerier i Y5-land (bilag 33-35) og "kvitteringer fra vilkårligt udvalgte indbetalinger af indsamlede mønter fra 2016" (bilag 37). Det bemærkes i den forbindelse, at kvitteringerne i bilag 37 er fra 2016, selvom nærværende sag angår indkomstårene 2017 og 2018. Der er derfor ingen sammenhæng mellem kørslerne i kørebøgerne og de fremlagte kvitteringer.

A har udarbejdet supplerende (støtte)bilag til kørebøgerne "med henblik på at understøtte kørselsmønsteret, der fremgår af kørebøgerne.", jf. stævningen, s. 12, 5. sidste afsnit ff. De efterfølgende udarbejdede supplerende bilag kan ifølge fast retspraksis ikke tillægges bevismæssig betydning, da efterfølgende udarbejdede bilag ikke sandsynliggør at køretøjet ikke har været stillet til rådighed for A' private benyttelse, jf. f.eks. U.2005.1691H og U.2021.3915H.

Det bestrides også som udokumenteret, at de Y5-landske skattemyndigheder - som hævdet af A - ved fire lejligheder har anerkendt, at køretøjet ikke har stået til privat rådighed for A, jf. modsat stævningen, s. 11, 3. sidste afsnit. Der er således ikke fremlagt oplysninger i sagen fra de Y5-landske skattemyndigheder, ligesom brevet af 5. oktober 2022 fra A' Y5-landske revisor (bilag 39) alene omhandler G1-virkssomhed forhold - og altså ikke A' forhold, som er hende, der i givet fald skal beskattes af værdien af fri bil. Det forekommer derfor bemærkelsesværdigt, hvis de Y5-landske skattemyndigheder skulle have gennemgået og forholdt sig til, om A' kørebøger kan lægges til grund for vurdering af, om hun har haft fri bil til rådighed, som er undergivet dansk beskatning.

3.1.3 60-dages reglen finder ikke anvendelse

A har under sagen også gjort gældende, at det omhandlede køretøj alene har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel, og at "enkeltstående kørsler mellem kontoret i Y3-by og Sagsøgers private adresse i henhold til 60-dages reglen har karakter af erhvervsmæssig kørsel", jf. herved stævningen, s. 14, sidste afsnit.

Ligningslovens § 9 B, som A påberåber sig, angår befordringsfradrag for erhvervsmæssig kørsel, og bestemmelsen vedrører dermed ikke beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Ligningslovens § 9 B kan imidlertid have relevans i relation til spørgsmålet, om bilen er anvendt privat efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Ligningslovens § 9 B giver således ret til befordringsfradrag mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen i op til 60 dage indenfor en 12-måneders periode. Hvis den skattepligtiges anvendelse af et køretøj overstiger 60 arbejdsdage indenfor en 12-måneders periode, vil den skattepligtige anses for at have anvendt køretøjet til privat brug i relation til ligningslovens § 16, stk. 4, jf. SKM2009.126.ØLR.

Formodningsreglen i ligningslovens § 9 B udelukker imidlertid ikke, at A har haft bilen til rådighed for anden privat benyttelse end kørsel til og fra arbejde, jf. bl.a. SKM2003.336.HR og bemærkningerne til lov nr. 1337 af 19. december 2009 om smidiggørelse af 60-dages reglen, afsnit 2.1. Hvorvidt betingelsen i ligningslovens § 9 B, stk. 3, kan anses for opfyldt, er dermed uden betydning for, om A har haft rådighed over det omhandlede køretøj til privat benyttelse, idet ligningslovens § 9 B alene regulerer, om kørsel mellem privatadressen og arbejdspladsen skal anses for erhvervsmæssig.

A er derfor skattepligtig som følge af, at G1-virkssomhed har stillet det omhandlede køretøj til rådighed for hendes private benyttelse.

3.1.4 A skal indtægtsføre befordringsfradrag

Da A har haft fri bil til rådighed samtidig med, at hun har taget fradrag for befordring, gøres det gældende, at det pågældende befordringsfradrag skal indtægtsføres.

Det følger af ligningslovens § 9 C, stk. 7, at hvis den skattepligtige har adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring.

Da A har fået stillet fri bil sin rådighed, kan der altså ikke foretages befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4. Da A alligevel har foretaget fradrag for befordring, og da der samtidig har været adgang til fri befordring i form af fri bil, skal værdien af fri befordring medregnes til den skattepligtige indkomst, svarende til fradraget opgjort efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, jf. stk. 7.

Det bemærkes, at A har indbragt Skatteankenævnets afgørelser i sin helhed, men ikke gjort særskilte anbringender gældende for så vidt angår befordringsfradrag. Så vidt Skatteministeriet forstår A, er spørgsmålet om befordringsfradrag således knyttet op på afgørelsen om, hvorvidt hun har haft fri bil til rådighed.

3.2 Værdiansættelse af bilen skal ikke tilsidesættes

A' har til støtte for sin subsidiære hjemvisningspåstand gjort gældende, at Motorstyrelsens opgørelse af grundlaget for "beregning af beskatningsgrundlaget er fejlbehæftet", da "Motorstyrelsens har foretaget opgørelsen af beregningsgrundlaget med afsæt i listepriser gældende for 2017", selvom køretøjet blev anskaffet af G1-virkssomhed i 2016, jf. herved stævningen, s. 20, 8. afsnit).

Værdiansættelsen beror på et skøn, og skønnet kan i henhold til fast retspraksis alene tilsidesættes, hvis skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. U.2009.476/2H, U.2009.1026H (landsrettens dom), U.2014.2063H og U.2016.191H.

A har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn som værende forkert eller åbenbart urimeligt.

A gør, som nævnt, gældende, at Motorstyrelsens værdiansættelse ikke kan lægges til grund, da styrelsen ved opgørelsen af køretøjets nypris har taget udgangspunkt i en forkert listepris.

Som det fremgår af Motorstyrelsens brev af 11. februar 2021 (bilag 31, s. 5), beror styrelsens værdiansættelse på opslag i systemet "Standardpriser". Motorstyrelsen har i sit skøn taget udgangspunkt i en listepris på 1.576.430 kr., svarende til listeprisen for perioden 5. januar 2017 til 19. december 2017, med tillæg af ekstraudstyr. Listeprisen er udtryk for den vejledende udsalgspris, som svarer til den pris en forhandler typisk vil annoncere på sin hjemmeside, i brochurer m.v., jf. bilag 31, s. 5, sidste afsnit.

Som dokumentation for den anvendte listepris har Motorstyrelsen fremsendt nedenstående skærmbillede fra systemet "Standardpriser", der viser de relevante listepriser for et tilsvarende køretøj. Et fuldt udsnit fra systemet "Standardpriser" er desuden fremlagt i sagen som bilag I, hvis linje 5 og 6 i oversigten svarer til nedenstående skærmbillede.

…

Modellen markeret med blåt gælder, som det fremgår, for perioden 3. februar 2016 til 13. januar 2017 og har en listepris på 1.583.490 kr. Modellen markeret med gult gælder for perioden 5. januar 2017 til 19. december 2017 og har en listepris på 1.576.430 kr. Som det fremgår, er den listepris, som Motorstyrelsen har taget udgangspunkt i, således 7.060 kr. lavere end listeprisen for den forudgående periode.

A har ikke anført nogle konkrete omstændigheder, som giver grundlag for at tilsidesætte skønnet, idet det ikke i sig selv kan føre til en tilsidesættelse af skønnet, at Motorstyrelsen konkret har taget udgangspunkt i en listepris for en senere periode. Hertil kommer, at forskellen i listepriserne alene er 7.060 kr., og at en tilsidesættelse af skønnet og hjemvisning af sagen i øvrigt ville føre til, at værdiansættelsen skulle forhøjes med 7.060 kr., svarende til differencen mellem de to listepriser.

At Motorstyrelsen i sit brev til Skattestyrelsen den 11. februar 2021 (bilag 31, s. 5, 2. sidste afsnit) ved en åbenbar fejl har anført "19-1-2017" i stedet for rettelig "19-12-2017" kan ikke føre til, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at A, som hovedanpartshaver i G1-virkssomhed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af den Y5-landsk indregistrerede (red.fjernet.bilmærke) med registreringsnummer ...Q, såfremt hun har fået bilen stillet til rådighed af selskabet.

Efter indholdet i kørselsbøgerne lægges det til grund, at bilen til tider har været parkeret ved A' bopæl i Y4-by, hvortil retten bemærker, at bilen ikke i alle tilfælde er noteret returneret til Y3-by dagen efter, den er registreret ankommet til adressen i Y4-by. Retten finder herefter, hvor A indirekte er hovedaktionær i selskabet, som er registreret som ejer af bilen, at det har formodningen for sig, at bilen har været anvendt privat, og at det påhviler A at sandsynliggøre, at det ikke forholder sig således.

Retten bemærker i denne sammenhæng, at aftalen indgået mellem G1-virkssomhed og A om, at bilen ikke må anvendes til privatkørsel i den omhandlende situation, hvor der er tale om interesseforbundne parter, ikke i sig selv kan afkræfte formodningen om, at bilen er anvendt privat - omend aftalen må indgå som et moment i den samlede vurdering af samtlige foreliggende faktiske forhold, som umiddelbart talende for, at det i hvert fald som udgangspunkt har været hensigten at fratage A muligheden for at benytte bilen privat.

Efter den af A afgivne forklaring lægger retten til grund, at bilen primært er anskaffet med henblik på at køre rundt til selskabets møntvaskerier beliggende i Y3-by, Y7-by, Y10-by, Y14-by, Y16-by og Y6-by for at tømme vaskeriernes betalingsautomater for mønter. Retten lægger endvidere efter de af A og SJ afgivne forklaring til grund, at bilen blev anskaffet blandt andet ud fra dens lasteevne, drift- og trafiksikkerhed, idet der skulle køres længere turer i bilen med forholdsvis høj hastighed og en tungere last. Retten finder under disse omstændigheder, at anskaffelsen af bilen har været driftsmæssigt velbegrundet.

At bilen i øvrigt har været anvendt til det oplyste formål, findes understøttet af indholdet i de fremlagte kørerbøger, som er udfærdiget løbende i de omhandlende indkomstår, med angivelse af hvornår bilen har været anvendt, og hvor formålene med kørslerne i langt det væsentlige er angivet, idet retten hertil bemærker, at ingen af formålene umiddelbart indikerer privat brug. Det må endvidere efter indholdet i kørselsbøgerne lægges til grund, at bilen som hovedregel har været parkeret i nærheden af kontoret i Y3-by, og således i længere afstand fra bopælen i Y4-by.

A har endvidere i kørebøgerne angivet hvornår der er kørt, hvilke byer der er kørt fra og til samt med nogle undtagelser kilometertallet ved turenes påbegyndelse og afslutning. Det må da også efter sagens oplysninger lægges til grund, at Skattestyrelsen i betydeligt omfang har haft mulighed for at kontrollere længden af ruterne, idet det må lægges til grund, at Skattestyrelsen blandt andet har været bekendt med vaskeriernes placering. Resultatet af Skattestyrelsens kontrolmålinger findes ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder ikke at kunne danne grundlag for i sin helhed at tilsidesætte indholdet i kørselsbøgerne. Retten har herved lagt vægt på, at det efter den af A' afgivne forklaring må lægges til grund, at der begrundet i de trafikale forhold ikke konsekvent er anvendt samme rute mellem de forskellige destinationer.

Der er ubestridt fejl i kørebøgerne. A har imidlertid for retten i det omfang hun er blevet foreholdt unøjagtighederne i kørebøgerne troværdigt redegjort for kørslerne, og for hvorledes fejlen kan være opstået, herunder hvor en tur er registreret som afsluttet i Y4-by, og den efterfølgende tur som påbegyndt i Y3-by.

Under disse omstændigheder, og når hertil kommer, at A i de omhandlede indkomstår har haft adgang til mere end en bil i privatregi, som ifølge de foreliggende oplysninger i Skattestyrelsens afgørelse for to af bilernes vedkommende har kørt et ikke ubetydeligt antal kilometer, findes A at have afkræftet formodningen om, at bilen har været stillet til rådighed og anvendt til privatkørsel.

Værdien af bilen af mærket (red.fjernet.bilmærke) med registreringsnummer ...Q skal herefter ikke medregnes ved opgørelsen af A skattepligtige indkomst, hvorfor de af A nedlagte principale påstande herefter vil være at tage til følge.

Skatteministeriet skal efter sagens resultat betale sagsomkostninger til A, som efter det oplyste ikke er momsregistreret.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 89.250 kr., og af retsafgift med 4.500 kr., i alt 93.750 kr.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeret tilpligtes at anerkende, at A skatteansættelse for indkomståret 2017 nedsættes med 534.575 kr.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A skatteansættelse for indkomståret 2018 nedsættes med 533.508 kr.

Skatteministeriet skal til A betale sagsomkostninger med 93.750 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.