Dokumentets metadata

Dokumentets dato:27-09-2022
Offentliggjort:25-11-2022
SKM-nr:SKM2022.566.BR
Journalnr.:BS-32168/2021-KBH
Referencer.:Statsskatteloven
Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Dom


Indsætninger på bankkonti

Sagen drejede sig overordnet om, hvorvidt der var grundlag for helt eller delvist at tilsidesætte Skatteankenævn Y4-bys forhøjelse af skatteyderen A's skattepligtige indkomst i indkomstårene 20152018. I denne forbindelse angik sagen, om A var skattepligtig af en række konkrete beløb, som var blevet indsat på hans bankkonti, samt om skattemyndighederne havde været berettigede til at genoptage A's skatteansættelser for indkomstårene 2015-2018 som sket.

A gjorde under sagen gældende, at de omhandlede indsatte beløb stammede fra henholdsvis lån, tilbagebetalinger på ydede lån, salg af private aktiver samt almindeligt forbrug med hans kæreste. Til støtte herfor førte A fire vidner under hovedforhandlingen, herunder A's familieven, A's to søstre og A's kæreste.

Retten fandt efter bevisførelsen, at A ikke havde løftet bevisbyrden for, at de indsatte beløb vedrørte reelle låneforhold. For så vidt angik lånene mellem A og A's familiemedlemmer lagde retten vægt på, at A ikke havde fremlagt lånedokumenter eller anden objektiv dokumentation for de indgåede låneforhold. Vedrørende lånet mellem A og A's familieven, hvor A havde fremlagt to låneaftaler og betalingskvitteringer, fandt retten det ikke godtgjort, at der på udbetalingstidspunkterne i 2015 forelå en reel tilbagebetalingsforpligtelse, henset til låneaftalernes usædvanlige vilkår og betalingskvitteringernes indhold.

Hertil fandt retten, i forhold til det hævdede salg af private aktiver samt hævdede forbrug, at A ikke havde godtgjort, at de indsatte beløb ikke udgjorde skattepligtig indkomst. Retten lagde i denne forbindelse vægt på, at A ikke havde fremlagt fornøden objektiv dokumentation samt at skattemyndighederne allerede havde taget højde for almindeligt forbrug ved beløbsgrænsen på 999 kr.

Endelig fandt retten, at skattemyndighederne havde været berettigede til at genoptage sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2015-2018 med henvisning til, at genoptagelsen af indkomståret 2018 var sket inden for den ordinære genoptagelsesfrist samt at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt for indkomstårene 2015-2017, idet A havde handlet mindst groft uagtsomt ved sin manglende selvangivelse af den skattepligtige indkomst.


Parter

A

(v/advokat Haci Önal)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Denne afgørelse er truffet af dommer

Poul Gorm Nielsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 27. august 2021.

Sagen drejer sig om prøvelse af Skatteforvaltningens forhøjelser af Sagsøgers indkomst i indkomstårene 2015-2018, som følge af en række indsættelser på Sagsøgers bankkonto. Sagen omhandler endvidere om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettiget til at genoptage As skatteansættelser for indkomstårene 2015- 2018 som sket.

A har fremsat følgende påstand:

Skattestyrelsens afgørelse om genoptagelse af indkomstårene 2015 - 2017 er ugyldig.

Såfremt Retten vælger at opretholde genoptagelsen, nedlægges følgende påstande:

Sagsøgers indkomst skal alene forhøjes med kr. 24.600 frem for kr. 111.424 som anført i Skatteankenævnets afgørelse for indkomståret 2015.

Sagsøgers indkomst skal alene forhøjes med kr. 14.100 kr. frem for 25.800 som anført i Skatteankenævnets afgørelse for indkomståret 2016.

Sagsøgers indkomst skal alene forhøjes med kr. 48.200 kr. frem for 262.500 som anført i Skatteankenævnets afgørelse for indkomståret 2017.

Sagsøgers indkomst skal alene forhøjes med kr. 62.800 kr. frem for 81.300 som anført i Skatteankenævnets afgørelse for indkomståret 2018.

Skatteministeriet Departementet har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Skatteankenævn Y4-bys afgørelse af 9. juni 2021 fremgår:

"…

Faktiske oplysninger

Klagerens skattesag blev opstartet som følge af nogle foreløbige opgørelser, som viste, at klagerens privatforbrug var lavt.

Klageren havde i indkomståret 2018 folkeregisteradresse på ejendommen Y1-adresse, som han ejede med en ejerandel på 50 %. Han lejede ligeledes nogle værelser i ejendommen ud til SM, hans ægtefælle OR og deres to børn PH og LH.

Klagerens daværende repræsentant har oplyst, at lejeindtægten for indkomståret 2018 udgjorde 48.000 kr.

Ifølge CPR flyttede LA ligeledes ind på adressen den 7. september 2018. Klagerens repræsentant har oplyst, at LA ikke betalte husleje i indkomståret 2018.

Skattestyrelsen modtog den 25. februar 2020 klagerens bankkontoudskrifter for konto X3-konto i F3-bank.

Af kontoudtogene fremgår, at der er foretaget indsætninger over 999 kr. i indkomstårene 2015-2018 som følger:

Skattestyrelsen modtog ligeledes den 25. februar 2020 klagerens bankkontoudskrifter for konto X1-konto i F1-bank. Det følger af kontoudtogene, at der er foretaget indsætninger over 999 kr. i indkomstårene 2015 og 2017 som følger:

Klagerens daværende repræsentant har oplyst, at KM er klagerens kæreste og at de i de påklagede indkomstår havde fællesøkonomi, selvom de ikke var samboende.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at indsætningerne stammer fra klagerens venner og familie samt indtægter fra salg af privat bolig- og biludstyr, da klageren manglede finansiering til at påbegynde et byggeprojekt på adressen Y3-adresse.

Repræsentanten fremlagde i den forbindelse købsdokument for ejendommen Y3-adresse, formueforklaringer for indkomstårene 2015-2018, dokumentation for byggeomkostninger i form af forskellige fakturaer, dokumentation for afslutning af byggesag samt dokumentation for udlæg for køb af to stk. "(red. produkt 1 fjernet)" til en salgspris på 2.555 kr. stykket. i form af en faktura fra G3-virksomhed dateret den 25. januar 2018.

Den 25. februar 2020 fremlagde klagerens daværende repræsentant yderligere supplerende bemærkninger som følger:

"(…)

Alle opgjorte lån fremgår i de vedhæftede kontoudtog hvor pengestrømmen kan følges.

Personer som har ydet lån til min klient i årene 2015-2018 fremgår i de tidligere fremsendte kapitalforklaringer.

Disse personer er hovedsageligt indenfor familien, hvor det er svoger, søster og lillebror som har ydet lån i mindre beløb ad gangen, hvorfor der ikke er udarbejdet nogen lånedokumenter på.

Salg af private midler er direkte beløb der bliver overført til min klients konto, der er ikke medregnet nogen beløb hvor pengestrømmen ikke kan følges.

Som helhed vil jeg for god ordensskyld understrege at min klient har aldrig været selvstændig og har ikke taget højde for at han en dag skulle stå overfor situationen som han står i idag. Jeg ved ikke hvor mange personer der sælger ud af deres private midler som udarbejder nogen form for dokument. Han kunne for den sagsskyld også holde en privat loppemarked og hvordan skulle dokumentationen så være for det?

I de vedhæftede kontoudtog har han noteret hvad der blev solgt alt efter hvor meget han kunne huske, det er trods 3-5 år siden det er sket. (…)"

Skattestyrelsen sendte den 30. marts 2020 deres forslag til afgørelse om at ændre klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2015-2018 med henholdsvis 111.424 kr., 25.800 kr., 263.500 kr. og 82.600 kr., ligesom Skattestyrelsen i indkomståret 2018 foreslog at beskatte klageren af lejeindtægter for i alt 14.400 kr.

Den 15. juni 2020 blev der afholdt møde mellem klagerens daværende repræsentant og Skattestyrelsen. Af mødereferatet fremgik:

"(…)

A oplyste, at i forbindelse med købet af grunden Y3-adresse i Y4-by, havde han fået tilsagn fra F2-bank og F1-bank, at de ville finansiere hans byggeri på grunden. Men da han havde fået købt grundet, trak både F2-bank og F1-bank fra finansieringen af byggeriet. Han måtte derfor finde anden finansieringsmåde, så han kunne gå i gang med at bygge. Han har selv bygget huset, og det har tæret hårdt på ham fysisk.

Han har solgt en hel masse indbo og aktiver for at finansiere byggeriet. A spurgte, hvordan han skulle dokumentere dette, her 5 år efter. Han ville gøre alt for at skaffe dokumentation. Det blev oplyst, at man eventuel kan sandsynliggøre handler med udskrift af korrespondance, annoncer eller lignende.

Revisor NV oplyste, at det ene af lånene til MN vil blive indfriet den 30. juni 2020.

Revisor NV oplyste, at transaktionerne mellem A og KM dokumenterede, at de havde fælles økonomi. Jeg oplyste, at ifølge folkeregistret har de ikke været samboende i 2015-2018. Posteringsteksterne på bankudtogene er ikke dokumentation, idet det er op til afsenderen af beløbene, hvad der skal stå.

Revisor NV oplyste, at Skattestyrelsen ikke har henset til transaktionerne fra A til hans søskende. A har tilbagebetalt sine søskende dét, som han har lånt af dem. Jeg spurgte revisor, om han havde medbragt en opgørelse.

Det havde han ikke.

(…)"

På mødet blev der desuden fremlagt to låneaftaler dateret den 10. juli 2015 og 28. august 2015, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt henholdsvis 22.000 kr. og 47.500 kr. af MN. Det fremgår desuden, at lånene er rentefrie og vil blive udbetalt henholdsvis senest den 20. juli 2015 og 5. september 2015. Dog er der ikke fastsat en endelig tilbagebetalingsdato på grund af klagerens økonomiske situation.

Den 19. juni 2020 sendte klagerens daværende repræsentant yderligere indsigelser til Skattestyrelsen, hvori han redegjorde for, hvilke transaktioner de anså som skattefrie.

Repræsentanten fremlagde desuden uddrag fra klagerens søsters kontoudtog (OF), korrespondance vedrørende salg af dæk, korrespondance vedrørende overførsel af 1.000 kr. i 2017, en lejekontrakt tilhørende klagerens søster UM samt uddrag af klagerens kontoudtog for indkomståret 2020, hvoraf der fremgår overførsler med posteringsteksten "(red. tekst 1 fjernet)", som ifølge repræsentanten vedrører tilbagebetaling et lån, som klageren har optaget hos sin bror KW på i alt 185.000 kr.

Skattestyrelsen traf herefter den 6. juli 2020 afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 med henholdsvis 111.424 kr., 25.800 kr., 262.500 kr. og 81.300 kr., ligesom Skattestyrelsen i indkomståret 2018 traf afgørelse om at beskatte klageren af lejeindtægter for i alt 14.400 kr.

Skattestyrelsen havde i forhold til forslag til afgørelse nedsat forhøjelsen for indkomståret 2017 med 1.000 kr. og med 1.300 kr. for indkomståret 2018.

I forbindelse med klagesagen har klagerens repræsentant den 27. januar 2021 fremlagt dokumentation for at klageren er sygemeldt, ligesom repræsentanten har fremlagt et billede af en overførsel på 22.000 kr. foretaget den 8. juli 2020 til kontoen med kontonummer X4-konto med posteringsteksten "tilbagebetal.15/7.15".

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 med henholdsvis 111.424 kr., 25.800 kr., 262.500 kr. og 81.300 kr., ligesom Skattestyrelsen i indkomståret 2018 har truffet afgørelse om at beskatte klageren af lejeindtægter for i alt 14.400 kr.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

"(…)

1. Beskatning af gaver (…)

Når du ikke har selvangivet fyldestgørende, kan vi ansætte din indkomst skønsmæssig. Reglerne står i den hidtil gældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse 2013-10-31 nr. 1264), som er gældende til og med indkomståret 2017. For indkomståret 2018 står reglerne i den nugældende skattekontrollovs § 74 (lovbekendtgørelse 2017-12-19 nr. 1535).

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Retspraksis er, at pengestrømmen skal understøttes af objektiv dokumentation.

Det fremgår blandt andet af SKM2018.622.BR.

G1-virksomhed indbetalinger og overførsler fra personer

Det fremgår af din bankkonto X3-konto i F3-bank, at der er G1-virksomhed indbetalinger og modtaget overførsler fra personer svarende til 41.486 kr. i 2015, 34.705 kr. i 2016, 258.356 kr. i 2017 og 99.689 kr. i 2018.

Det fremgår af din bankkonto X1-konto i F1-bank, at der er modtaget overførsler fra personer svarende til 79.500 kr. i 2015 og 12.500 kr. i 2017

Vi har bedt dig om at dokumentere, at indbetalinger og overførsler er skattefrie indtægter.

Du har oplyst, at

- overførslerne og G1-virksomhed indbetalingerne vedrører salg af private midler/aktiver og private lån.

- KM er din kæreste. Selvom I ikke har været samboende, har I haft fælles økonomi. Transaktionerne mellem jeres konti er derfor foretaget efter økonomiske behov for jer.

- JS, UM, OF og IK er dine søskende.

- NE er UMs mand.

- SO er OFs mand.

Du har sendt kopi af låneaftale mellem dig og MN (MN). Se bilag 11.

Køb og salg af privat indbo og pengestrømmen skal understøttes af objektiv dokumentation. Det fremgår blandt andet af afgørelse LSR2019.11-0299673 fra Landsskatteretten, hvor retten bemærker, at klagerens henvisning til, at teksten på de enkelte indsætninger dækker over klagerens indbo som er frasolgt i perioden, ikke kan anses for dokumentation for salg af sådanne ejendele.

Private lån og pengestrømmene skal understøttes af objektiv dokumentation. Det fremgår af flere domme blandt andet SKM2011.208.HR, SKM2018.14.ØLR og SKM2016.75.BR.

Retspraksis er, at der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner som til erhvervsmæssige dispositioner. Selvom der er tale om et lån blandt private personer, skal der udarbejdes et gældsbrev som dokumentation for, at der er ydet et lån og ikke en afgiftspligtig/skattepligtig gave mellem parterne. Gældsbrevet skal være udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen, og det skal været udformet med angivelse af renter og afdragsvilkår.

Endvidere kræves det, at modtagelse af beløb er underbygget af overførelser fra/til bank eller sparekasse.

Der fremgår ikke en endelig tilbagebetalingsfrist eller afdragsvilkår på låneaftalen med MN (bilag 11). Låneaftalen opfylder således ikke betingelserne ifølge retspraksis. Beløbet er ikke tilbagebetalt til MN ifølge dine bankudskrifter og revisors kapitalforklaringer. Vi har derfor anset, at overførslen den 2. september 2015 på 47.500 kr. for at være skattepligtig gave til dig. Det er ikke dokumenteret, at MN er nær slægtning til dig, hvorfor beløbet skal regnes med ved din indkomstopgørelse. Reglerne fremgår af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a-d, og Den juridiske vejledning afsnit C.A.6.1.1 Beskatning af gaver.

Vi har ikke modtaget dokumentation for pengestrømmene (hvem er afsender af beløbene) og kopi af låneaftaler/gældsbreve på de øvrige transaktioner, som du har oplyst er private lån. Vi har derfor anset de øvrige transaktioner for at være skattepligtige gaver til dig. Retspraksis fremgår af flere domme blandt andet SKM2011.208.HR, SKM2018.14.ØLR og SKM2016.75.BR.

Når det ikke er dokumenteret, at transaktionerne kommer fra personer, der er nære slægtninge til dig, eller du har haft fælles bopæl med personerne i de sidste 2 år før modtagelsen af beløbene, kan du ikke modtage beløbene skatte- og afgiftsfrit. Beløbene skal således regnes med ved din indkomstopgørelse. Se boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a-d og Den juridiske vejledning afsnit C.A.6.1.1 Beskatning af gaver.

Overførsler og G1-virksomhed indbetalinger fra din søster UM og hendes mand NE, din søster OF og hendes mand SO samt KM har vi anset for at være skattepligtige gaver til dig, idet vi ikke har modtaget objektiv dokumentation for, at de konkrete overførsler og G1-virksomhed indbetalinger stammer fra allerede beskattede midler. Når du ikke har haft fælles bopæl med de nævnte personer i de sidste 2 år før modtagelsen af beløbene, kan du ikke modtage beløbene skatte- og afgiftsfrit. Reglerne fremgår af boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra d og af Den juridiske vejledning afsnit C.A.6.1.1 Beskatning af gaver.

Du ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengestrømmene stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos dig. Henset til din lønindkomst, og at man tit lægger ud eller afregner mindre beløb for familie, venner og bekendte fx via G1-virksomhed, har vi taget udgangspunkt i beløb over 999 kr. Bankoverførelser og G1-virksomhed indbetalinger på beløb over 999 kr., svarende til:

- 111.424 kr. (bilag 1-3) i 2015

- 25.800 kr. (bilag 4-5) i 2016

- 263.500 kr. (bilag 6-8) i 2017

- 82.600 kr. (bilag 9-10) i 2018 har vi anset for at være skattepligtige gaver til dig. Beløbene er skattepligtige efter reglerne i statsskattelovens § 4, litra c og beskattes som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i personskattelovens § 3.

Vores bemærkninger til din revisor NVs indsigelse

Bilag 1

Revisor NVs redegørelse stemmer ikke med de skete transaktioner. Revisor skriver, at du har udlånt 10.000 kr. (overført til) i 2015 til OF. OF betaler lånet tilbage til dig i 2017.

Bilag 1 udviser, at OF har modtaget 3.000 kr. den 23. marts 2017 og 7.000 kr. den 24. marts 2017. Transaktionerne er afstemt med din bankkonto X3-konto i F3-bank. Transaktionerne "Bgs A -2.500 kr. den 29. maj" og "Bgs A 7.500 kr. den 29. maj" (årstal fremgår ikke af kontoudtoget) på OFs konto X2-konto kan afstemmes med din F1-bank konto X1-konto for 2017.

Private lån og pengestrømmene skal understøttes af objektiv dokumentation. Det fremgår af flere domme blandt andet SKM2011.208.HR, SKM2018.14.ØLR og SKM2016.75.BR.

Vi har ikke modtaget objektiv dokumentation (gældsbrev eller lignende) på, at du har lånt penge til OF i 2015 og i marts 2017. Vi fastholder, at det er vores opfattelse, at modtaget beløb, samlet 10.000 kr. den 29. maj 2017 fra OF er skattepligtig gave til dig.

Bilag 2-3

Bilagene sandsynliggør, at der ikke er tale om skattepligtige gaver. Vi kan derfor nedsætte vores forhøjelse for 2017 med 1.000 kr. og forhøjelsen for 2018 med 1.300 kr.

Bilag 4

Revisor NV skriver: En lejekontrakt tilhørende søster (UM), hvor min klient lånte penge til i 2013. Beløbet er betalt tilbage i 2015 med beløbende kr. 5.000 (UM), kr.5.000 (UM) og kr.2.000 (UMs mand) i alt kr.12.000.

Private lån og pengestrømmene skal understøttes af objektiv dokumentation. Det fremgår af flere domme blandt andet SKM2011.208.HR, SKM2018.14.ØLR og SKM2016.75.BR.

Vi har ikke modtaget objektiv dokumentation (gældsbrev eller lignende) på, at du har lånt penge til din søster UM i 2013. Vi fastholder, at det er vores opfattelse, at modtaget beløb fra UM og hendes mand i 2015 er skattepligtige gaver til dig.

Bilag 5

Revisor NV skriver: Kontoudtog for min klient for 2019 og 2020, hvor det lånte beløb i alt 185.000 kr. (150.000 kr. +35.000 kr.) i 2017 af sin bror KW bliver betalt tilbage over flere omgange. Overførslerne er defineret med "(red. tekst 1 fjernet)" som udgør i alt kr.174.900.

Private lån og pengestrømmene skal understøttes af objektiv dokumentation. Det fremgår af flere domme blandt andet SKM2011.208.HR, SKM2018.14.ØLR og SKM2016.75.BR.

Vi har ikke modtaget objektiv dokumentation (gældsbrev eller lignende) på, at du har lånt 185.000 kr. af din bror KW i september 2017. Ifølge kontoudtog for konto X3-konto i F3-bank har du modtaget således:

Dato Tekst Hævet/Indsat

06-09-2017 Kolonihave 150.000,00

07-09-2017 Kolonihave 35.000,00

Vi har ingen dokumentation på, hvem der er afsender af beløbene.

Vi fastholder, at det er vores opfattelse, at modtaget beløb, samlet 185.000 kr. i september 2017 er skattepligtige gaver til dig.

Kopi af låneaftale på lånet på 47.500 kr. (vores bilag 11) og på lånet på 22.000 kr. (vores bilag 12). Revisor NV skriver: Vi har tidligere fremlagt lånedokument for MN med beløbet 47.500 kr. og fremlagt det andet lånedokument til samme person med beløbet kr.22.000 under nævnte møde. Disse lån udgør i alt kr.69.500. Ifølge aftale med MN forventes at den første lån kr. 47.500 blive betalt senest 30. juni 2020. Det andet lån kr.22.000 er aftalt til senest 31. juli 2020.

Retspraksis er, at der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner som til erhvervsmæssige dispositioner. Selvom der er tale om et lån blandt private personer, skal der udarbejdes et gældsbrev som dokumentation for, at der er ydet et lån og ikke en afgiftspligtig/skattepligtig gave mellem parterne. Gældsbrevet skal være udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen, og det skal været udformet med angivelse af renter og afdragsvilkår.

Der fremgår ikke en endelig tilbagebetalingsfrist eller afdragsvilkår på låneaftalerne med MN. Låneaftalerne opfylder således ikke betingelserne for, at der er tale om lån ifølge retspraksis.

Vi fastholder, at der er tale om, at modtaget overførsel den 15. juli 2015 på 22.000 kr. og overførsel den 2. september 2015 på 47.500 kr. er skattepligtige gaver til dig.

Slavisk gravning

Revisor NV skriver: Vi er overbeviste om at ved tilfælde af slavisk gravning vil vi kunne fremskaffe alle de nødvendige dokumentationer, der er behov for. Pga. tidsmanglen, som De også er bekendt med og min klients psykiske omstændigheder, er man tilbøjelig for at kunne afslutte denne ligning hurtigst muligt. Inklusive vedhæftede bilag og tidligere sendte bilag er vi overbevist om, at vi allerede har fremlagt dokumentation for en nedsættelse med kr. 278.800 som endnu ikke er reduceret fra forslaget.

Vi er ikke enig i, at tidligere fremsendte bilag dokumenterer en nedsættelse med 278.800 kr.

Køb og salg af privat indbo og pengestrømmen skal understøttes af objektiv dokumentation. Det fremgår blandt andet af afgørelse LSR2019.11-0299673 fra Landsskatteretten, hvor retten bemærker, at klagerens henvisning til, at teksten på de enkelte indsætninger dækker over klagerens indbo som er frasolgt i perioden, ikke kan anses for dokumentation for salg af sådanne ejendele. Vi har ikke modtaget en sådan dokumentation.

Overførsler og G1-virksomhed indbetalinger fra din søster UM og hendes mand NE, din søster OF og hendes mand SO samt KM har vi anset for at være skattepligtige gaver til dig, idet vi ikke har modtaget objektiv dokumentation for, at de konkrete overførsler og G1-virksomhed indbetalinger stammer fra allerede beskattede midler. Når du ikke har haft fælles bopæl med de nævnte personer i de sidste 2 år før modtagelsen af beløbene, kan du ikke modtage beløbene skatte- og afgiftsfrit. Reglerne fremgår af boafgifts-loven § 22, stk. 1, litra d og af Den juridiske vejledning afsnit C.A.6.1.1 Beskatning af gaver.

Det er på grundlag af bankudskrifterne og de tidligere fremsendte bilag, at vi har sendt dig forslag om forhøjelse af din skat for indkomstårene 2015-2018.

Konklusion

Vi nedsætter vores forhøjelse for 2017 med 1.000 kr. og forhøjelsen for 2018 med 1.300 kr.

Vi fastholder, at der er tale om, at de øvrige beløb er skattepligtige gaver til dig. Beløbene er skattepligtige efter reglerne i statsskattelovens § 4, litra c og beskattes som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i personskattelovens § 3.

Øvrige punkter

G1-virksomhed indbetalinger og overførsler under 1.000 kr. har vi anset at være skattefrie indtægter.

Vi har henset til lønindkomst, og at man i dagens Danmark tit lægger ud eller afregner mindre beløb for familie, venner og bekendt fx via G1-virksomhed.

(…)

2. Udleje af værelser

(…)

Når du ikke har selvangivet fyldestgørende, kan vi ansætte din indkomst skønsmæssig.

(…)

For indkomståret 2018 står reglerne i den nugældende skattekontrollovs § 74 (lovbekendtgørelse 2017-12-19 nr. 1535).

Ud fra din revisors kapitalforklaringer og redegørelser forudsættes det, at hele beløbet på værelsesudlejningen på Y1-adresse regnes med i din skatteopgørelse.

Værelsesudlejning i egen bolig er skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra b.

(…)

For indkomståret 2018 er der gunstigere regler for værelsesudlejning. Det fremgår af ligningslovens § 15 Q. For indkomstårene 2018, 2019 og 2020 finder betingelsen om indberetning i § 15 Q, stk. 1, 2. pkt. ikke anvendelse. Vi har således opgjort din skattepligtige værelsesudlejning for 2018 efter reglerne i § 15 Q.

Vi har henset til folkeregisteroplysninger og oplysninger fra din revisor.

Beløbene er skattepligtige efter reglerne i statsskattelovens § 4, litra b og beskattes som kapital indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6 gældende for indkomstårene 2015-2017 og nr. 17 for indkomståret 2018.

(…)"

Skattestyrelsen sendte den 14. oktober 2020 deres høringssvar som følger:

"(…)

Ad partsrepræsentant SVs indledende bemærkninger

Privatforbrug

Skattestyrelsen skal præcisere, at sagen er opstartet, fordi en foreløbig privatforbrugsberegning på A udviste lavt privatforbrug. Skattestyrelsens afgørelse bygger ikke på et skøn grundet lavt privatforbrug, men alene på faktiske forhold. Vi har derfor ingen kommentarer til partsrepræsentant SVs anbringender omkring As privatforbrug.

Gældsbrev (bilag 11)

Skattestyrelsen henviser til vores begrundelse i sagsfremstillingens 1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse.

Ad partsrepræsentant SVs påstand om ændring af indkomstårene 2015-2017 er ugyldige Skattestyrelsen er ikke enig i den påstand. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at A har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive skattepligtige gaver (skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5), hvorved skatteansættelsen blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Vi henser til Landsskatteretsafgørelse af 13.11.2019, journalnr. 160125544.

Landsskatteretsafgørelse af 13.11.2019, journalnr. 16-0125544.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at den manglende selvangivelse af indtægter fra indsætningen, hvorved skatteansættelsen blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, må tilregnes klageren som mindst groft uagtsomt. SKAT havde således adgang til at foretage ekstraordinær ansættelse ifølge dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 3, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

MN

Partsrepræsentant SV oplyser, at A har tilbagebetalt 22.000 kr. den 8. juli 2020 til MN. Denne oplysning er ikke bilagt objektiv dokumentation.

KM og G1-virksomhed indbetalinger over 999 kr.

Skattestyrelsen henviser til vores sagsfremstilling punkt 1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse.

Søster OF

Partsrepræsentant SV fremfører, at der skal ses bort fra revisors tidligere redegørelse.

Ifølge revisor NV har A udlånt 10.000 kr. til hans søster OF i 2015. OF betalte lånet tilbage til A i 2017. Ifølge SV er rækkefølgende af transaktionerne ikke afgørende i denne sammenhæng, og det er underordnet, at der ikke foreligger gældsbrev, idet "regnskabet" går i nul.

Skattestyrelsen er ikke enig i, at regnskabet går i nul.

Søster UM og dennes mand

Partsrepræsentant SV oplyser, at transaktionerne modsvarer hinanden. Denne oplysning er ikke bilagt objektiv dokumentation.

Bror KW

Der er fortsat ikke objektiv dokumentation (gældsbrev eller lignende) på, at A har lånt 185.000 kr. af sin bror KW i september 2017. Ifølge kontoudtog for konto X3-konto i F3-bank har A modtaget således:

Dato

Tekst

Hævet/indsat

06-09-2017

Kolonihave

150.000 kr.

07-09-2017

Kolonihave

35.000 kr.

Skattestyrelsen har ingen dokumentation på, hvem der er afsender af beløbene.

Revisor NV har i forbindelse med indsigelse oplyst til Skattestyrelsen, at overførslerne tekstet "(red. tekst 1 fjernet)" i 2019 og 2020 er til As bror KW. Skattestyrelsen har ikke dokumentation på, hvem modtageren af disse overførsler er.

Udlejning af værelse

(…)

Vi er ikke enig i partsrepræsentant SVs opgørelse af skattepligtig værelsesudlejning på 24.000 kr. for 2018.

For indkomståret 2018 er der gunstigere regler for værelsesudlejning. Det fremgår af ligningslovens § 15 Q. For indkomstårene 2018, 2019 og 2020 finder betingelsen om indberetning i § 15 Q, stk. 1, 2. pkt. ikke anvendelse.

Skattestyrelsen har således opgjort skattepligtige værelsesudlejning for 2018 efter reglerne i ligningslovens § 15 Q.

Vi har henset til folkeregisteroplysninger og oplysninger fra As revisor.

Ad partsrepræsentant SVs øvrige anbringender

Det er partsrepræsentant SVs opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort:

- at overførslerne er gaver og ikke lån.

- at A ikke har solgt inventer og indbo.

Skattestyrelsen er ikke enig i partsrepræsentant SVs anbringender. Det er borgeren, og ikke Skattestyrelsen, som skal dokumentere, at indkomster er skattefrie og fradrag er fradragsberettiget. Det fremgår af SKM2008.905.HR.

Skattestyrelsen fastholder, at vores forhøjelse af As skattegrundlag for årene 2015-2018 med i alt 542.424 kr. kan fastholdes.

(…)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 skal erklæres ugyldig samt at forhøjelsen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018 skal nedsættes med 81.300 kr. Ligeledes skal klageren beskattes af lejeindtægter på i alt 24.000 kr.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 skal nedsættes med henholdsvis 111.424 kr., 25.800 kr. og 262.500 kr.

Klageren har til støtte herfor anført som følger:

"(…)

Kontant indsætning og modtagne bankoverførsler

Som anført ovenfor, er Skattestyrelsens afgørelse baseret på privatforbrugsopgørelser samt manglende godkendelse af dokumentation for en række indsætninger. Klager har detaljeret redegjort for langt størstedelen af indsætningerne, hvilket tillige kan konstateres af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen henviser til møde med Klager samt revisor. Ved mødet blev rigtignok gennemgået gældsbrevet mellem MN, samt Klager. Det fremgik, at der ikke var fastsat en tilbagebetalingsfrist, med henvisning til Klagers situation.

Skattestyrelsen henviser til, at der efter praksis, skal foreligge gældsbrev, samt detaljer vedr. renter og afdragsvilkår. Skattestyrelsen konstaterer, at sådanne oplysninger ikke foreligger, ligesom beløbet ikke er tilbagebetalt til långiver. Derved godkendes låneforholdet ikke.

Hertil skal anføres, at det netop af gældsbrevet fremgår, at der ikke er fastsat en endelig tilbagebetalingsfrist. Parterne har således taget stilling til spørgsmålet og besluttet, at de som resultat af Klagers situation, ikke kan aftale en endelig frist.

Det må således konstateres, at betingelserne herfor er opfyldte.

Det skal endvidere anføres, at Klager tillige har lånt kr. 22.000 af MN, hvilket beløb er tilbagebetalt pr. 08. juli 2020. Dette dokumenterer tillige et reelt gældsforhold parterne imellem, ligesom Klager har til hensigt at tilbagebetale lånet på kr. 47.500, så snart dette er muligt.

Klager er dog sygemeldt og situationen er forværret i forbindelse med nærværende skattesag. Af samme årsag, har Klager endvidere mistet sit job hos G2-virksomhed, hvilket følgelig har påvirket hans økonomi.

Skattestyrelsen anser endvidere samtlige G1-virksomhed indbetalinger fra Klagers søskende, svoger samt kæreste som værende skattepligtige gaver til Klager.

KM er Klagers kæreste og delte ikke adresse med Klager. Dog var de sammen det meste af tiden. Selvom de ikke var samboende i to år på daværende tidspunkt, havde de en form for fællesøkonomi, hvor de støttede hinanden ved behov. Der var tale om fælles forbrug af midlerne, hvorfor det ansås som sædvanligt at parterne overførte via G1-virksomhed. Dette ses tillige blandt venner mv. der "lægger ud" for hinanden og herefter afregner via G1-virksomhed. Ved en sådan praksis, som fremlagt af Skattestyrelsen, skulle samtlige unge danskeres konti gennemgås, ligesom der skulle ske en beskatning af transaktioner mellem venner som oversteg kr. 999. I andre sager anses Skattestyrelsen at anvende en beløbsgrænse på 499. Der foreligger således ikke en fast praksis, idet der er tale om et område i rivende udvikling.

G1-virksomhed anvendes som aldrig før, og har på flere punkter erstattet kontanter. Der foreligger derfor en større sporbarhed, der medfører, at myndighederne reagerer på transaktioner, der almindeligvis anses som sædvanlige. Skattestyrelsen bør tage hensyn til denne udvikling, herunder formålet bag den anførte lovgivning.

Formålet kan ingensinde være, at beskatte interne små overførsler mellem kærester i forbindelse med fælles forbrug. I nærværende sag er der ikke tale om gaver der skal beskattes, men et alment forbrug mellem kærester, hvor man hjælpes ad og deler udgifterne.

Skattestyrelsen bør således ikke beskatte overførslerne fra KM.

Skattestyrelsen har endvidere valgt at beskatte Klager for lån fra Klagers nærmeste familie. Herunder søskende, svogere og tætte venner. Dette begrundet med, at der ikke er fremsendt lånedokumenter.

Hertil skal anføres, at Skattestyrelsen i praksis alligevel ikke tillægger disse dokumenter stor vægt. Skattestyrelsen har større fokus på tilbagebetaling og forventer desværre, at parterne godtgør lån straks.

Som ovenfor anført, er G1-virksomhed overførsler udtryk for en øjeblikshandling ved behov og fordrer ikke en stor forberedelse. Således er det mere undtagelsen end hovedreglen, at der foreligger gældsbreve ved overførsler af den størrelsesorden.

Det samme gør sig gældende ved salg af inventar og privat indbo. Det ses sjældent, at der udfærdiges slutsedler, ved køb/salg af billige møbler og lignende. Særligt når genstanden har begrænset værdi og der ikke er behov for anførsel af serienumre mv.

Skattestyrelsen bør således godkende Klagers samt revisors forklaringer på mødet, idet der ikke er tvivl om, at der er tale om lån fra nærmeste familie samt salg af indbo.

Skattestyrelsen bør således træffe afgørelse efter Klagers påstand.

Skattestyrelsens bemærkninger til revisors kommentarer

Skattestyrelsen anfører, at der er uoverensstemmelser mellem revisors redegørelse samt de anførte transaktioner (bilag 1). Således konstaterer Skattestyrelsen, at det ikke er søsteren OF der har overført til Klager først, men det er Klager der har overført samlet kr. 10.000 til OF. OF har herefter tilbagebetalt samlet kr. 10.000.

Afgørende i denne sammenhæng er ikke rækkefølgen, men at "regnskabet" netop går i 0. Således har hver part overført kr. 10.000 til hinanden, hvilket netop dokumenterer og sandsynliggør låneforholdet. Det er således underordnet, om der foreligger et gældsbrev. Afgørende er, at transaktionerne modsvarer hinanden og er sket i umiddelbar forlængelse af hinanden eller inden en rimelig frist.

En frist der sædvanligvis er længere mellem familiemedlemmer.

Skattestyrelsens nægtelse heraf skal således afvises i sin helhed.

Skattestyrelsen afviser endvidere låneforhold mellem Klagers søster UM samt Dennes mand og Klager. Skattestyrelsen henviser atter til, at låneforholdet ikke er dokumenteret ved gældsbreve, uden stillingtagen til, at transaktionerne er sket mellem familiemedlemmer og modsvarer hinanden. Gældsbreve er ifølge Skattestyrelsen ikke dokumentation i sig selv, hvilket tillige kan bemærkes ved låneforholdet mellem MN og Klager.

Afgørende må være, at fremkomme til den materielt rigtige afgørelse. Idet der er tale om transaktioner der modsvarer hinanden, er Skattestyrelsen forpligtet til at godkende låneforholdet (bilag 4).

Skattestyrelsen afviser endvidere lån fra Klagers bror KW i 2017 på samlet kr. 185.000, med teksten kolonihave.

Skattestyrelsen henviser til, at det ikke fremgår, hvor beløbene stammer fra. Dette vil Klager fremskaffe dokumentation på, og fremsende i forbindelse med en supplerende skrivelse. Klager vil således kontakte. banken herom.

Det undrer, at Skattestyrelsen anmoder om sådan en dokumentation, når Skattestyrelsen vælger at afvise tidligere anførte låneforhold.

Der vil blive fremskaffet dokumentation herfor, som vil blive fremsendt. Således forventes, at Skattestyrelsen vil godkende låneforholdet.

Det vil endvidere blive dokumenteret, at kr. 174.900 er betalt tilbage via betalingerne "(red. tekst 1 fjernet)".

Udlejning af værelse

Idet der foreligger et bundfradrag på kr. 24.000, skal regnskabet se således ud:

(…)

2018

(red. familienavn fjernet) 48.000

Bundfradrag -24.000

Samlet forhøjelse kr. 24.000

Anbringender

Til støtte for nedlagte påstand gøres gældende;

at Klager har angivet korrekt indkomst til Skattestyrelsen

at Klagers privatforbrug kan indeholdes i den angivne indkomst

at Klager, i hvert fald, i forbindelse med nærværende Klage, har dokumenteret at de anførte midler stammer fra allerede beskattede midler samt gaver og lån fra familiemedlemmer

at Klager i nogle tilfælde har dokumenteret via gældsbreve, og i andre tilfælde ved tilbagebetaling af lån eller dokumentation for at lånene stammer fra familiemedlemmer mv. via kontooversigt at der derved ikke foreligger et "overforbrug" sammenlignet med Klagers indkomst at privatforbruget derved ikke overstiger Klagers indkomst

at

Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, end sandsynliggjort

at

Klagers privatforbrug overstiger den angivne indkomst

at

Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, end sandsynliggjort

at

overførslerne er gaver og ikke lån

at

Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, end sandsynliggjort

at

Klager ikke har solgt inventar samt indbo

at

afgørelsen generelt bærer præg af en hård linje, uden hensyntagen til den fremsendte dokumentation.

at

der således ikke foreligger grundlag for de anførte forhøjelser

at

Klagers opgørelse for forhøjelse i forbindelse med udlejning af værelse er retvisende at Skattestyrelsen bør godkende opgørelsen

at

Skatteankestyrelsen derved bør træffe afgørelse efter Klagers påstand.

(…)"

Klagerens repræsentant har den 11. januar 2021 sendt supplerende bemærkninger som følger:

"Jeg har været i dialog med R1 og kan oplyse, at der ikke er fejl i formueforklaringen. IA har ikke betalt leje i 2018. Jeg vil fremsende det resterende, så snart jeg modtager noget fra min klient. Denne er sygemeldt, hvorfor det desværre tager længere tid end sædvanligt. Alternativt vil jeg besvare delvist, således at De kan forholde Dem til det fremsendte, indtil min klient har fremskaffet dokumentation."

Klagerens repræsentant har den 27. januar 2021 sendt supplerende bemærkninger som følger:

"Det skal indledningsvist og for god ordens skyld bemærkes, at min klient har været sygemeldt og fortsat er sygemeldt pga. stress. Denne har således ikke været i stand til at kommunikere med mig. Jeg har haft dialog med Klagers broder, der desværre nu har fået konstateret kræft. Det er derfor yderst besværligt op opnå materialet. Jeg har for god ordens skyld uploadet dokumentation for sygemelding (bilag 1).

Bemærkninger til Styrelsens anmodninger

Ad) Låneforholdende med MN (MN)

Vedr. låneforholdet med MN kan anføres, at min klient grundet stresse har været sygemeldt og derfor ikke har haft økonomien til at godtgøre kr. 47.500 som planlagt. Det er dog hensigten, at Klager vil sørge for dette, så snart der er økonomisk råderum. Klager overførte dog pr- 08. juli 2020 kr. 22.000 til MN, hvilket kan dokumenteres via vedhæftede kontoudskrift (bilag 2).

Ad) lån til OF

Klager lånte sin søster OF kr. 10.000 som indskud til depositum i hendes lejlighed. Disse penge er senere blevet tilbagebetalt til Klager.

Ad) vedr. overførsler på kr. 150.000 hhv. 35.000

Overførslerne hhv. 06. 0g 07. december på kr. 150.000 og 35.000 var et lån fra KW til Klager. A kunne ikke opnå lån til sit hus, hvorfor Denne måtte låne pengene fra sin bror KW. Pengene stammede fra JM, Y2-adresse i forbindelse med salg af et havehus. Pengene tilkom således KW. KW bad således JMs datter LK at overføre pengene til kontoen tilhørende Klager. JM og Klager kender således ikke hinanden.

A har løbende overført pengene tilbage til KW. Det er således et lån fra bror KW."

Klagerens repræsentant har den 26. april 2021 sendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstillingen og forslag til afgørelse som følger:

"(…)

Det skal indledningsvist og for god ordens skyld bemærkes, at Klager ikke er enig i det fremsendte forslag, ligesom det ikke giver anledning til en ændret opfattelse.

Det anses som problematisk, at Skatteankestyrelsen afviser den betydelige dokumentation der er fremsat i sagen. Der er ingen tvivl om at det som minimum sandsynliggør de fremførte anbringender.

Skatteankenævnet bør således træffe afgørelse efter Klagers påstand.

Jeg vil i det følgende kort bemærke det af Skatteankestyrelsen anførte, men bemærker samtidig, at jeg allerede har fremsat behørige anbringender i den fremsendte klage. Det skal endvidere bemærkes, at Klager har været sygemeldt i hele perioden og været under særdeles pres. Det har derfor også været en udfordring, at fremsende den ønskede dokumentation.

Klager har dokumenteret sin sygdom overfor Skattankestyrelsen.

Jeg vil forsøge at følge Skatteankestyrelsens problematik, for at opnå det bedst mulige overblik.

Ad) Indsætninger

Det i klagen anførte fastholdes, idet Klager bemærker, at Skatteankestyrelsen henviser til, at posteringsteksten ej heller henviser til salg af indbo.

Hertil skal anføres, at Skatteankestyrelsen ved de øvrige forhold ikke har anset posteringstekst som værende tilstrækkelig. Skatteankestyrelsen har end ikke anset fremlagte kontooversigter, hvor det for eksempelvis OFs vedkommende er dokumenteret, at der er sket indsætninger på Klagers og OFs konti, betydning.

Det må derfor anses særdeles overraskende, at Skatteankestyrelsen i dette tilfælde henviser til posteringsteksten.

Det tidligere anførte fastholdes, og Skatteankenævnet bedes træffe afgørelse efter Klagers påstand.

Ad) Private lån

MN

Skatteankestyrelsen henviser til, at der stilles skærpede krav til bevisbyrden, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Dette anses ikke for at være tilfældet i nærværende sag.

Af kulturelle årsager anses det som værende sædvanligt, at der mellem, familie og bekendte ydes lån uden en konkret tilbagebetalingsfrist. Det er endvidere atypisk at udfærdige gældsbreve, idet dette anses som værende respektløst og mangel på tillid.

Klager, har som resultat af sin unge alder, formået at udarbejde et gældsbrev, uanset manglende tilbagebetalingsfrist.

Afgørende er i den henseende, at der foreligger en dokumenteret tilbagebetalingspligt. Endvidere kan pengestrømmen følges for såvel udbetaling som tilbagebetaling af lånet. Det er i den henseende uden betydning, at lånet er delvist tilbagebetalt efter Skattestyrelsens afgørelse.

Det skal i den anledning bemærkes, at Klager ved møde hos Skattestyrelsen oplyste, at Denne var i færd med at sørge for en delvis tilbagebetaling af MNs tilgodehavende. Et forhold som Skattestyrelsen noterede og Klager herved har overholdt.

Skatteankestyrelsen henviser til, at en fremvisning af overførselskvittering ikke i sig selv er tilstrækkelig. En særdeles problematisk tilgang, når der foreligger såvel dokumentation for låneudstedelse samt tilbagebetalingspligt og en pengestrøm der kan følges ved såvel udlån som tilbagebetaling.

Det bekræftes, at retspraksis er særdeles streng ved "usædvanlige" låneforhold og lån mellem nærtstående. Det skal dog samtidig bemærkes, at der i de anførte sager typisk ikke foreligger en pengestrøm der kan følges. I nærværende sag kan såvel pengestrøm som gældsbrev fremlægges.

Skatteankenævnet bør således træffe afgørelse efter Klagers påstand.

OF (søster)

Fsva. låneforholdet mellem Klager og Dennes søster OF, er der i sagen fremlagt dokumentation for lånet. Som tidligere anført er afgørende, at begge parter har overført samlet kr. 10.000 til hinanden og tidspunktet er underordnet.

KW (bror)

Der er tidligere redegjort for, at KW i forbindelse med salg af et hus fik overført til tilgodehavende til Klagers konto. Et beløb som Klager lånet af sin bror og sidenhen har tilbagebetalt. Dokumentation for begge forhold er tidligere fremsendt.

Det skal oplyses, at Klager i forbindelse med nærværende vil fremsætte oplysninger om Køber af huset, der har overført penge til Klager:

LK

Y2-adresse

Mobil: (red. mobilnummer fjernet)

E-mail: (red. mail fjernet)

Det skal i den anledning bemærkes, at Klager ikke har kontakt til LK. Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen kan passende kontakte LK, såfremt der ønskes bekræftelse af det anførte.

Den tidligere fremsendte dokumentation fremsendes atter for god ordens skyld.

UM (søster)

Der er fremlagt lejekontrakt der anses som værende tilstrækkelig dokumentation. Klager her derved dokumenteret og sandsynliggjort, at der er tale om et lån.

Indsætninger fra KM (ekskæreste)

Der er allerede fremsendt tilstrækkeligt desangående, hvorfor Skatteankestyrelsen opfordres til at kontakte KM og opnå bekræftelse heraf.

Det skal derfor sammenfattende anføres, at Skatteankenævnet bør træffe afgørelse efter Klagers påstand.

(…)"

Skatteankenævn Y4-bys afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst. Gaver er således skattepligtige for modtageren, medmindre de falder ind under afsnit ll i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b.

En person kan afgiftsfrit give gaver til personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, hvis den samlede værdi af gaverne, inden for et kalenderår, ikke overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Der betales afgift på 15 pct. i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Enhver skatteyder skal selvangive/oplyse om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. For indkomstår forud for 2018 følger det af skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). For indkomståret 2018 følger det af nugældende skattekontrollovs § 2, stk. 1.

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af SKM2008.905.H.

Der lægges i denne forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233.BR.

De almindelige skatteretlige beviskrav gælder uanset trosbekendelse. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 27. november 2008 offentliggjort i SKM2009.37.HR.

Indsætninger

Klageren er i indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 blevet beskattet af indsætninger over 999 kr. på sin bankkonti af i alt 111.424 kr., 25.800 kr., 262.500 kr. og 81.300 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at indsætningerne vedrører salg af private aktiver, udlæg og private lån.

Salg af private aktiver

Som udgangspunkt kan salg af privat indbo ske skattefrit. I vurderingen af hvorvidt der er tale om salg af privat indbo, lægges der vægt på objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Vestre Landsrets dom af 21. oktober 2013 offentliggjort i SKM2013.748.VLR, jf. byrettens dom af 18. juni 2012 offentliggjort i SKM2012.589.BR.

Klageren repræsentant har anført, at indsætninger i indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 for i alt henholdsvis 11.100 kr., 6.500 kr., 9.600 kr. og 33.200 kr., vedrører salg af private aktiver. Repræsentanten har anført, at der sjældent udfærdiges slutsedler ved køb og salg af billige møbler og lignende.

Klagerens repræsentant har ikke dokumenteret sin påstand yderligere.

Nævnet finder ikke, at klageren i tilstrækkelig grad og ved objektive kendsgerninger har sandsynliggjort, at beløbene ikke udgør skattepligtige gaver for ham. Der er herved lagt vægt på, at der er foretaget indsætninger på klagerens konto, men at klageren ikke i øvrigt har fremlagt dokumentation for, at der reelt er tale om salg af privat indbo.

Nævnet har henset til, at der hverken er fremlagt dokumentation for, at et eventuelt indbo er solgt til en pris svarende til de nævnte indsætninger. Der fremgår heller ikke en posteringstekst på indsætningerne, som indikerer, at der er tale om salg af privat indbo.

Klagerens forklaring om salg af privat indbo er således ikke underbygget af objektive kendsgerninger, hvorfor indsætningerne anses som skattepligtige gaver til klageren.

Udlæg

Klagerens repræsentant har anført, at indsætningen den 29. januar 2018 på 2.600 kr. vedrører en regning, som klageren havde lagt ud for ved køb af to produkter, hvoraf den ene tilhørte PH.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor fremlagt faktura dateret 25. januar 2018, hvoraf der fremgår et køb af to stk. "(red. produkt 1 fjernet)" til en salgspris på 2.555 kr. stykket.

Nævnet finder, at klageren på tilstrækkelig vis har godtgjort, at indsætningen er klagerens skatteansættelse uvedkommende. Nævnet har henset til den tidsmæssige og beløbsmæssige sammenhæng mellem indsætningen og den af klageren fremlagte faktura sammenholdt med klagerens forklaring i øvrigt.

Private lån

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af byrettens dom af 18. marts 2013 offentliggjort i SKM2013.363.BR.

Når der er tale om lån ydet indenfor et snævert interessefællesskab, skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner, for at de kan lægges til grund. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 5. marts 2004 offentliggjort i SKM2004.156.ØLR.

Derudover følger det af fast praksis, at lånedokumentets indhold skal være bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømmen, hvilket kan udledes af SKM2011.493.ØLR. Klageren skal kunne godtgøre, at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtigelse til tilbagebetaling. Dette kan udledes af SKM2019.352.BR.

Når der foreligger usædvanlige låneforhold, stilles der strenge krav til klagerens bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Dette kan udledes af eksempelvis byrettens dom af 9. juli 2010 offentliggjort i SKM2010.500.BR.

I Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Indsætningerne den 15. juli 2015 på 22.000 kr. og den 2. september 2015 på 47.500 kr. Klagerens repræsentant har fremlagt to gældsbreve dateret 10. juli 2015 og 28. august 2015, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt henholdsvis 22.000 kr. og 47.500 kr. af MN. Grundet klagerens økonomiske situation, er der ikke i gældsbrevene fastsat en endelig tilbagebetalingsfrist.

Det følger af et udtræk fra klagerens bankkonto, at klageren den 8. juli 2020 har foretaget en overførsel på 22.000 kr. med posteringsteksten "tilbagebetal. 15/7.15". Repræsentanten har anført, at klageren grundet længere tids sygemelding ikke har haft økonomien til endnu at tilbagebetale de resterende 47.500 kr., men at dette er hensigten så snart der er økonomisk råderum herfor.

Nævnet finder ikke, at klageren har godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på i alt 69.500 kr. vedrører et lån.

Nævnet har lagt vægt på, at der ikke fremgår en endelig tilbagebetalingsfrist i gældsbrevene. Når der foreligger usædvanlige låneforhold, stilles der strenge krav til klagerens bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Nævnet har endvidere henset til, at man ikke kan se hvem overførslen på 22.000 kr. den 8. juli 2020 er adresseret til, hvorfor det ikke er muligt at følge pengestrømmen.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at der går over fem år fra låneaftalen skulle være indgået, indtil den første overførsel sker. Denne overførsel sker to dage efter Skattestyrelsen har sendt deres afgørelse om at forhøje klagerens skatteansættelse for vedkommende indkomstår.

Henset til ovenstående synes fremvisning af en overførselskvittering ikke i sig selv at kunne tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når påstanden ikke er bestyrket af anden objektiv konstaterbar dokumentation.

Nævnet finder på den baggrund ikke, at indsætningerne er klagerens skatteansættelse uvedkommende. Indsætningerne den 29. maj 2017 på 2.500 kr. og 7.500 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at indsætningerne vedrører tilbagebetaling af et lån som klageren ydede til sin søster OF i indkomståret 2015, som indskud til depositum til en lejlighed.

Klagerens tidligere repræsentant har fremlagt et uddrag fra OFs kontoudtog, hvoraf der fremgår to indsætninger på 3.000 kr. og 7.000 kr. henholdsvis den 23. marts 2017 og 24. marts 2017, som var anført som tilbagebetaling af lånet.

Klagerens nuværende repræsentant har i den forbindelse anført, at det forhold at klageren overfører i alt 10.000 kr. til OF og derefter modtager i alt 10.000 kr. godtgør, at klageren har fået sine lånte penge tilbage. Det er ifølge repræsentanten uden betydning i hvilken rækkefølge indsætningerne er gået ind og ud af kontoen, så længe regnskabet går i nul til sidst. Det er ligeledes underordnet om der foreligger et gældsbrev, idet det afgørende er, hvorvidt transaktionerne modsvarer hinanden og er sket i umiddelbar forlængelse af hinanden eller inden rimelig frist.

Nævnet finder ikke, at klageren har godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på i alt 10.000 kr. vedrører tilbagebetaling af et lån ydet til klagerens søster i indkomståret 2015.

Nævnet har henset til, at lånet ifølge repræsentanten skulle være ydet i indkomståret 2015, men at beløbet der skulle vedrøre dette lån, først blev overført til OFs bankkonto henholdsvis den 23. og 24. marts 2017. Det virker usandsynligt, at lånet først skulle være udbetalt 2 år efter det reelt er blevet ydet.

Det faktum, at klageren overfører i alt 10.000 kr. til sin søster den 23. og 24. marts 2017 godtgør således ikke, at indsætningerne den 29. maj 2017 på i alt 10.000 kr. vedrører et lån ydet tilbage i 2015.

Nævnet finder ikke, at klageren på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort, at der foreligger et reelt gældsforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Nævnet finder på den baggrund ikke, at indsætningerne er klagerens skatteansættelse uvedkommende.

Indsætningerne den 6. september 2017 på 150.000 kr. og 7. september 2017 på 35.000 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at indsætningerne vedrører et lån som klageren har optaget hos sin bror KW, da klageren ikke kunne opnå et lån i banken til sit hus. Pengene stammede fra broderens salg af et havehus til en kvinde ved navn JM. Klagerens bror KW bad JMs datter om at overføre de i alt 185.000 kr. til klageren, i stedet for at overføre til ham.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren løbende har betalt lånet tilbage til KW via betalinger med posteringsteksten "(red. tekst 1 fjernet)" på i alt 174.900 kr. Repræsentanten har i den forbindelse fremlagt et uddrag af et kontoudtog for indkomståret 2020, hvoraf der blandt andet fremgår overførsler med posteringsteksten "(red. tekst 1 fjernet)". Der fremgår ingen oplysninger på kontoudtogene om hvem adressaten af beløbene er.

Nævnet finder ikke, at klageren har godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på i alt 185.000 kr. vedrører et lån ydet fra klagerens bror.

Nævnet har henset til, at klagerens repræsentant ikke har fremlagt objektiv dokumentation der underbygger klagerens påstand om, at der er tale om et lån. Hertil kommer, at man heller ikke ud fra de af klageren fremlagte kontoudtog kan se, om overførslerne sker til klagerens bror KW. Nævnet finder på den baggrund ikke, at klageren på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort at der foreligger et reelt gældsforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Nævnet finder på den baggrund, at indsætningerne må anses som skattepligtig indkomst for klageren.

Indsætningerne den 28. januar 2015 på 5.000 kr., den 16. april 2015 på 2.000 kr. og 29. april 2015 på 5.000 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at indsætningerne stammer fra søsteren UM og hendes mand, og at de vedrører tilbagebetalinger af et lån klageren har ydet til UM i indkomståret 2013.

Klagerens repræsentant har i den forbindelse fremlagt en lejekontrakt, hvor UM og hendes mand NE står anført som lejere.

Nævnet finder ikke, at klageren har godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på i alt 12.000 kr. vedrører tilbagebetaling af et lån ydet til klagerens søster.

Nævnet har henset til, at klagerens repræsentant ikke har fremlagt objektiv dokumentation der underbygger klagerens påstand om, at der er tale om et lån. Den af repræsentanten fremlagte lejekontrakt godtgør ikke i sig selv, at indsætningerne på i alt 12.000 kr. vedrører et lån ydet tilbage i indkomståret 2013.

Nævnet finder således ikke, at klageren på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort, at der foreligger et reelt gældsforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Nævnet finder på den baggrund, at indsætningerne må anses som skattepligtig indkomst for klageren.

Indsætninger fra KM

Skattestyrelsen har i indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 beskattet klageren af indsætninger fra hans kæreste KM på henholdsvis 15.324 kr., 11.700 kr., 19.800 kr. og 17.200 kr.

Skattestyrelsen har i deres opgørelse af skattepligtige indsætninger i indkomståret 2018, fratrukket overførsler fra klageren til KM beløbende på i alt 33.900 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren og KM er kærester, men at de ikke delte adresse i de påklagede indkomstår. Til trods for at de ikke var samlevende, havde de en form for fællesøkonomi, hvor de støttede hinanden ved behov. Samtlige indsætninger fra KM stammer således fra et alment forbrug mellem kærester, der har hjulpet hinanden med at dele forskellige udgifter. Det var således sædvanligt for parterne at overføre penge via G1-virksomhed.

Nævnet finder ikke, at klageren har godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra midler der ikke skal undergives beskatning.

Nævnet har henset til, at klageren og KM ikke har boet sammen de sidste to år før modtagelsen af indsætningerne. Beløbene er derfor ikke omfattet af afgiftsfriheden i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren ikke i øvrigt har fremlagt objektiv dokumentation der underbygger klagerens påstand om, at indsætningerne er klagerens skattepligtige indkomst uvedkommende. Herved henset til, at klageren for eksempel har modtaget indsætninger beløbende på 3.000 kr., 4.000 kr., 7.000 kr. og 10.000 kr., som ikke synes at kunne karakteriseres som et alment forbrug mellem kærester.

Resterende indsætninger

Klagerens repræsentant har for de resterende indsætninger i indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 anført, at de vedrører tilbagebetalinger af lån som klageren har ydet til familie, venner og bekendte.

Klagerens repræsentant har anført, at der ikke er udarbejdet gældsbreve i forbindelse med indgåelsen af låneaftalerne, men at det er sædvanligt blandt klagerens venner, at man lægger ud for hinanden og herefter afregner via G1-virksomhed. Repræsentanten har i øvrigt ikke dokumenteret forholdet yderligere.

Nævnet finder ikke, at klageren har godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne vedrører tilbagebetaling af lån. Nævnet har henset til, at klagerens repræsentant ikke har fremlagt objektiv dokumentation der underbygger klagerens påstand.

Nævnet finder således ikke, at klageren på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort, at der foreligger reelle gældsforhold med reelle tilbagebetalingsforpligtelser.

Nævnet bemærker, at Skattestyrelsen alene har beskattet indsætninger over 999 kr., med den begrundelse, at man tit lægger ud og afregner mindre beløb for familie, venner og bekendte. Det er således nævnets opfattelse, at der i beskatningsgrundlaget allerede er taget højde for et almindeligt forbrug mellem kærester, familie, venner og bekendte.

Lejeindtægter (indkomståret 2018)

Det følger af ligningslovens § 15 Q, stk. 1, at ejere der udlejer en del af værelserne i en helårsbolig til beboelse kan foretage et bundfradrag på 28.000 kr. (2018-niveau) i bruttolejeindtægten, hvis der sker indberetning af lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43. For indkomstårene 2018, 2019 og 2020 finder betingelsen om indberetning dog ikke anvendelse. Af den del af lejeindtægten der overstiger bundfradraget, kan der fradrages 40%.

Klageren ejer halvdelen af ejendommen Y1-adresse. Udover selv at have folkeregisteradresse på ejendommen i indkomståret 2018, har klageren også lejet nogle værelser ud til en familie bestående af to voksne og to børn. Lejen pr. måned udgjorde 4.000 kr., i alt 48.000 kr.

Skattestyrelsen har desuden beskattet klageren af en lejeindtægt på 1.000 kr. pr. måned, i alt 4.000 kr., for perioden september-december 2018, hvor LA også boede på ejendommen.

Repræsentanten har anført, at LA ikke betalte husleje i omtalte periode.

Klagerens repræsentant har anført, at den skattepligtige værelsesudlejning for indkomståret 2018 skal opgøres til 48.000 kr. Repræsentanten har anført et bundfradrag på 24.000 kr.

Nævner finder, at ligningslovens § 15 Q finder anvendelse på forholdet, da værelsesudlejningen vedrører indkomståret 2018. Nævnet finder på den baggrund, at klageren er berettiget til et bundfradrag på 28.000 kr. samt et yderligere fradrag på 40% af den lejeindtægt der overstiger bundfradraget.

Nævnet finder ikke, at Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at klageren skulle have modtaget betaling for husleje fra LA i perioden september-december 2018. Nævnet har henset til repræsentantens forklaring sammenholdt med, at der ikke synes at være bevægelser på klagerens bankkonto der indikerer, at han skulle have fået månedlige indbetalinger fra LA.

Nævnet finder på den baggrund, at klageren er skattepligtig af værelsesudlejning i indkomståret 2018 på i alt 12.000 kr.

Frister (indkomstårene 2015, 2016 og 2017)

Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen sendte deres forslag til afgørelse den 30. marts 2020 og deres afgørelse den 9. juli 2020. Varslingen af ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 er sket uden for den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Varslingen af ændring for klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017 er derimod sket inden for den ordinære frist.

For personer med enkle økonomiske forhold kan Skattestyrelsen ikke varsle en ændring af skatteansættelsen senere end den 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb, ligesom den varslede ansættelse skal foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013).

En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige omfattes af en eller flere af betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1-5 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013).

Fristerne i § 1 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013) gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 3.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at Skattestyrelsen uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

En ansættelse kan endvidere kun foretages, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Da klageren ikke er omfattet af undtagelserne i bekendtgørelsens § 2, stk. 1 nr. 1-5, må klageren vurderes at have enkle økonomiske forhold og er dermed omfattet af den korte ligningsfrist. Fristen efter den korte ligningsfrist udløb den 30. juni 2017 for indkomståret 2015, den 30. juni 2018 for indkomståret 2016 og den 30. juni 2019 for indkomståret 2017.

Det lægges til grund, at klageren i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 har modtaget indsætninger på sine bankkonti af en ikke ubetydelig størrelse. Klageren har ikke dokumenteret, at de overførte beløb stammer fra allerede beskattede midler, der dermed ikke skulle have været selvangivet.

Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre Skattestyrelsen i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen for indkomstårene har kunnet foretages efter udløbet af den korte ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 3.

Ligeledes anses fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 at være overholdt.

Reaktionsfristen i henhold til § 27, stk. 2, begynder først at løbe fra det tidspunkt, hvor der foreligger en sådan afklaring, at der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for en antagelse om, at myndigheden har modtaget alle de nødvendige oplysninger for at kunne foretage en korrekt ansættelse af den skattepligtige indkomst. Det kan bl.a. udledes af SKM2013.910 BR.

Da Skattestyrelsen modtog de sidste oplysninger af relevans for en del af sagen, tidligst den 25. februar 2020, anses reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. at være overholdt.

En ansættelse, der er varslet af Skattestyrelsen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Klageren anmodede den 14. april 2020 om at ansættelsesfristen for ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 blev forlænget til den 27. august 2020. Da Skattestyrelsen sendte deres afgørelse den 9. juli 2020, er denne frist overholdt.

Nævnet stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Nævnet ændrer Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2018, således at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst nedsættes til 78.700 kr., ligesom forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst hidhørende fra værelsesudlejningen nedsættes til 12.000 kr.

…"

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, MN, UM, OF og KM

A har forklaret blandt andet, at han er (red. alder fjernet). Lige nu er han arbejdsløs, men tidligere var han i beskæftigelse. Han er uddannet mekaniker og har arbejdet som sådan. Han blev sygemeldt for 2 år siden. Dengang arbejdede han for G2-virksomhed. Han blev sygemeldt på grund af stress og depression. Han går til behandling for dette hos psykolog, psykiater og kropsterapeut. Der er mange årsager til hans sygdom. Sagsøgers fars kone døde, faren døde og broderen døde sidste år. Det har taget hård på ham, og denne sag har også trykket lidt. Fra 2015 til 2018 han var i arbejde hos G2-virksomhed, og det var derfra, han havde sine indtægter. Han havde dog også indtægter fra værelsesudlejning, men disse indtægter er ikke en del af sagen.

Han købte i 2015 en ejendom af vejdirektoratet, og han skulle bruge nogle penge. Han talte med banken, der oplyste, at det ikke var et problem, fordi ejendommen lå i Y4-by. Da han så gik i gang med ombygningen, ville banken alligevel ikke låne ham pengene.

Han gik lidt i panik og begyndte at sælge ud af det, han havde, og det er derfor, man kan se, at der er mange betalinger til sagsøgers konto via G1-virksomhed. Byggeprojektet har taget 7 år og det er ikke helt færdigt endnu. Han har løbende solg ud af ejendele i hele perioden siden 2015 til 2018.

Alt han havde, har han solgt ud. Han solgte nogle dæk. Han fik et bud på 1000 kr. fra køber han havde sat dækkene til 1500 og han mener, at han fik 1300 kr. for dem. Han fik betalingen da den pågældende køber hentede dækkene. Vedrørende overførslerne fra MN spurgte han MN, om han kunne låne ham pegene. MN var en barndomsven, og han gerne ville låne ham penge. MN lavede to overførsler. Den ene på 22.000 kr. og den anden på 47.500 kr. Han husker ikke, hvilken en der kom først.

Det var i 2015 han modtog overførslerne. Det var om sommeren. I september fik han flere penge. De printede noget ud fra nettet, som de brugte som lånedokument.

De har skrevet låneaftalen der fremgår af bilag B. Det kan godt passe, at de oprettede dokumenterne i juli 2015. Forholdt bilag B kan det godt passe, at dette dokument blev oprettet i august 2015. Han skulle bruge pengene til at købe materialer for. Der blev ikke aftalt et tidspunkt for tilbagebetaling. De havde ikke aftaler om tilbagebetaling, og lånet var rentefrit. I Islam tager man ikke renter. Dette skyldes også, at de var venner.

Han har betalt de 22.000 kr. tilbage. Han mener han tilbagebetalte lånet i 2020. De blev betalt fra hans bankkonto. Det resterende beløb har han fået henstand med. Det var ikke MN, der krævede beløbet tilbagebetalt. Han blev færdig med husbyggeriet i 2020, og herefter kunne han begynde at spare op og tilbagebetale sin gæld.

Han har lånt penge til sin søster UM til et indskud i en lejlighed. Det var i 2013. Beløbet, som han lånte hende, var omkring 20.000 kr. Han har løbende fået tilbagebetalinger. Efter 2015 har han modtaget omkring 12.000. Der er ikke lavet et gældsbrev, idet det er hans søster. De har tillid til hinanden. Han følte det som en mistillid, hvis der mellem familie skulle oprettes et gældsbrev. Han har også overført 10.000 kr. til den anden søster OF. Det var også lån til et boligindskud. Han fik dette beløb tilbage. Han husker ikke hvornår. Lånet ydede han i 2017. Han mener, at han fik dem tilbage et halvt år efter.

Man kan se det på udskrifterne. Det er den 23. marts 2017, han overførte beløbet af to omgange, og han modtog også beløbet tilbage ad to omgange. Han vil tro, at det var på grund begrænsningerne i G1-virksomhed hvor der var max beløb. Det kan godt passe at det var i maj 2017, at han modtog pengene tilbage med 2500 kr. og 7.500 kr. Det er i 2017, og det må være en misforståelse i skat, at det skulle være 2015.

KM er hans kæreste og kone. I dag bor de sammen og har en datter De har boet sammen, siden huset blev færdig. Han mener det var 2018. Der er overførsler mellem ham og KM. Huset blev færdigmeldt i 2018 eller 2019, og det kan han finde frem. Før de boede sammen, var de sammen hele tiden. Han arbejdede 16 timer om dagen. Når han var færdig på sit arbejde, arbejdede han på huset. De sov sammen og spiste sammen. De var islamisk gift. De har ikke holdt noget bryllup, men de har været sammen i 15 år. De har en datter, der er født i november 2020. De overførsler, der er sket mellem ham og KM er fælles udgifter. De brugte de pengene, de havde sammen, og de betalte efter, hvad de havde råd til.

Hvis han manglede penge, fik han penge af hende og omvendt. De har ikke fælles konto, men har haft fællesøkonomi de sidste 10 år. Overførslerne var til dækning af fælles forbrug.

KW er hans bror, som døde sidste år. Han har lånt sagsøger 185.000 kr. Han mener, at det var i 2017. Han kan ikke huske det. De 185. 000 kr. blev indbetalt fra en bekendt, som broderen havde solgt sin kolonihave til. Det var broderen, der havde solgt en kolonihave. Broderen havde bedt om hans kontonummer, og overførslen kom herefter fra den kvinde, som havde købt kolonihaven af broderen. Han har tilbagebetalt det løbende i små bidder. I kontoudskriften står der tbw. Det dækker over tilbagebetaling KW. Der var ikke tale om en låneaftale, idet der var tale om familie

Som det fremgår af stævningen side 12, kan han godt godkende nogle af beløbene. Det er salg af private ting, men han kan ikke dokumentere. Han kan ikke dokumentere, at det der salg af private ting. Økonomien blev kneben på grund af huset, elles var hans økonomi ikke presset. Hans indtægter er steget i 2019 og 2020, fordi han påtog sig ekstra job. Nu er han på sygedagpenge.

MN har forklaret blandt andet, at han er ven med sagsøger, og de har været venner siden barndommen. De boede i samme område. Han har lånt A 47.000 kr. og 22.000 kr. Han mener det var i 2017.

Han mener ikke, det var tidligere. De har ikke udarbejdet et lånedokument.

Forevist låneaftalerne i bilag B er det hans underskrift på lånedokumenterne. Han husker ikke, at han har skrevet under. Foreholdt datoen i bilag B kan det godt være at det var i 2015. De har ikke aftalt renter og han ville ikke stresse A med at kræve renter. Årsagen til at han skulle låne ham beløbene var at A ikke havde det så godt. Han kan huske at A var i gang med et byggeri. Det var en ejendom i Y4-by. Han vidste ikke, hvad pengene skulle bruges til. Han mente, at det var fordi, A var syg. De har ikke aftalt noget om, hvornår pengene skulle tilbagebetales. A har betalt 22.000 kr., men mangler stadig at tilbagebetale de 47.000kr. Han har ikke travlt med at få pengene tilbage. Han skal ikke have renter fra en ven.

Foreholdt bilag A kan han ikke huske noget om aftalen. De talte om, at det var i orden, at resten ikke blev tilbagebetalt.

UM har forklaret blandt andet, at hun er storesøster til A.

Hun lånt 20.000 kr. af A til indskud i en lejlighed. Det var i oktober 2013. De har ikke oprettet et lånedokument, idet de var i familie. De har tillid til hinanden, og de lavede ikke låneaftaler. A har fået pengene tilbage. Hun har ikke tilbagebetalt det på en gang. Det er sket over flere gange. Hun begyndte at tilbagebetale i 2014. Hun kan ikke huske datoerne. Hun har også betalt noget i 2015. NE, hendes tidligere mand, har også overført noget.

Da hun lånte beløbet fik hun at vide, at hun kunne betale, når du har råd, og det er det, hun har gjort. Hver gang hun overførte penge, fortalte hun det til ham. Hun kan ikke huske, hvornår de har talt sammen. Hun har ikke talt med ham om, hvad han skulle bruge det til. A har bygget et hus, men hun kan ikke huske, hvornår det var

OF har forklaret blandt andet, at hun er lille søster til sagsøger. Hun har lånt et beløb af A i 2017. Hun var studerende og var på SU. Hun skulle bruge pegene til indskud i en lejlighed. Det var i foråret 2017. Det var 10.000 kr. på en gang. Hun har tilbagebetalt beløbet også i 2017 inden årsskiftet. Pengene blev overført til hendes konto, og hun overførte beløbet fra sin konto. Der blev ikke oprettet lånedokument, idet de var i familie. Der var ikke renter. Hun husker ikke i detaljer, men der var ikke renter og der var ikke oprettet lånedokument. Hun spurgte A, om hun kunne låne pengene. Hun sagde, at hun ville betale det tilbage så hurtigt som muligt. Hun mener ikke, at der gik så lang tid.

KM har forklaret blandt andet, at hun kommer sammen med A. De har boet sammen siden 2019 i sagsøgers hus. Det er et hus, som A selv har bygget. (red. information 1 fjernet) De havde fælles økonomi. De har delt pegene. Hun har overført penge til A til fælles aktiviteter. Det var til fælles forbrug. De var sammen hver dag. De penge, hun overførte, var, hvis de havde været ude at spise, eller at de havde købt noget sammen. De overførsler, hun har foretaget i perioden 2015 -2018, var til fælles forbrug. Hun har ikke overført noget, som skulle være lån.

De har fordelt pengene alt efter, hvem der havde penge. På det tidspunkt havde hun fuldtidsarbejde.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Sagsfremstilling og anbringender

Generelt

Helt overordnet skal anføres, at Skatteankenævnet ligesom Skattestyrelsen ikke tillægger den fremsendte dokumentation betydning. Skattestyrelsen har valgt at beskatte overførsler mellem søskende, der som anført er lån og som tillige er tilbagebetalt. Afgørende er da også, at der har været tale om lån, der er modsvaret ved tilbagebetaling. Pengestrømmen kan utvivlsomt følges, hvorfor det forekommer særdeles overraskende, at Skatteankenævnet fastholder Skattestyrelsens afgørelse og Sagsøgte fortsat fastholder påstanden.

I enkelte tilfælde er der ikke tale om direkte overførsler, idet lån er optaget eller tilbagebetalt ved, at der er opnået transport i tilgodehavender hos tredjeparter. Nærmere herom nedenfor.

Ovenstående anses som særdeles problematisk henset til, at Skattestyrelsen ej heller har godkendt særdeles klare og behørigt dokumenterede forhold, som overførslerne fra MN, der er foretaget elektronisk, ligesom der er udarbejdet gældsbrev. Gælden er tilbagebetalt og pengestrømmen kan følges.

Herudover er fremsat behørig dokumentation for salg af dæk til NB, hvilket er dokumenteret ved fremsendelse af korrespondance, dokumentation for at pengene er tilgået NB mv. Skattestyrelsen vælger fortsat at se bort fra særdeles klar dokumentation. Som resultat heraf, var nærværende sag nødvendiggjort:

Ad) Indsætninger

Salg af private aktiver

Sagsøger fastholder, at Denne har solgt private aktiver til en værdi af samlet 60.300. Det skal i den anledning bemærkes, at det ikke anses som sædvanligt, at der udarbejdes slutsedler ved salg af private aktiver, herunder indbo mv. Sådanne slutsedler anvendes typisk alene ved salg af eksempelvis biler og øvrige aktiver, hvor der føres et ejerregister eller hvor det af anden årsag kan være relevant at dokumentere ejerskab. Sagsøger bestrider således, at Sagsøgte kan stille krav om, at der skal fremlægges dokumentation i form af eksempelvis slutsedler. Sagsøger har på trods heraf fremsendt dokumentation.

Sagsøger er tilfældigvis er i besiddelse af en sms korrespondance mellem NB og Sagsøger af 01. maj 2018. Det fremgår meget klart, at Sagsøger har solgt sine brugte dæk til NB. Efter telefonsamtale aftaltes et beløb på kr. 1.300, der tillige fremgår af Skattestyrelsens oversigt over G1-virksomhed indbetalinger. Overførslen blev foretaget samme dag d. 01. maj 2018 (bilag 2).

Sagsøgte bestrider det som dokumenteret, at kr. 1300 udgør betaling for køb af dæk. Dette begrundet med, at NB ved sin sms tilbyder kr. 1000 for dækkene. Den videre dialog er foregået telefonisk, hvor handlen endeligt er aftalt til kr. 1300. Umiddelbart efter korrespondancen, blev pengene overført og dækkene blev udleveret til NB.

Det anses derfor som overvejende sandsynliggjort, at der er tale om køb af dæk. Hertil skal anføres, at pengene utvivlsomt stammer fra NB og er overført i sammenhæng med korrespondancen. Der foreligger ingen tvivl om dokumentationen, hvorfor det overrasker i høj grad, at Sagsøgte ikke anerkender forholdet.

Ad) Indsætningerne den 29. maj 2017 på hhv. 2.500 og 7.500

Skatteankenævnet anser overførslerne på samlet kr. 10.000 som skattepligtige gaver, idet Skatteankenævnet ikke anser transaktionerne som lån. I den anledning henvises til, at lånet er optaget i 2015 men beløbet overført i 2017.

Hertil skal anføres, at afgørende er, at parterne indenfor en kort periode har optaget lån og modsvaret disse. Daværende repræsentant har fejlagtigt oplyst, at lånet blev optaget i 2015. Dette er ikke korrekt. Lånet blev optaget i 2017. Sagsøger overførte den 23. og 24. marts hhv. 3.000 og 7.000 til sin søster OF. OF tilbagebetalte lånet pr. 29. maj med indsætninger på hhv. 2.500 og 7.500. Der er tale om en periode på to måneder. Det må anses som sædvanligt, at der ikke udarbejdes lånedokumenter mellem søskende. Som Sagsøgers tidligere repræsentant har anført, foreligger der overførsler på kr. 10.000 over en kortere periode mellem parterne, der modsvarer hinanden. Der kan herefter ikke herske tvivl om, at der er tale om et lån, der i øvrigt er tilbagebetalt.

Herudover skal anføres, at der således ikke er tale om skiftende forklaringer, men en misforståelse fra tidligere repræsentants side. Forholdet kan således ikke tillægges betydning i sagen.

Overførslerne er således Sagsøgers skatteansættelse uvedkommende

Ad) Indsætningerne den 06. september 2017 på 150.000 og 7. september 2017 på 35.000

Som Skatteankenævnet korrekt anfører, er de anførte overførsler på i alt 185.000 et lån fra Sagsøgers bror KW. Et lån der er tilbagebetalt løbende, hvorefter KW har modtaget 174.900. Lånet er således godtgjort med undtagelse af kr. 10.100. Dokumentation i form af overførslerne samt dokumentation på at modtageren er KW, er fremlagt som bilag 4. De til Skatteankenævnet oplyste forhold fastholdes i sin helhed og kommenteres ikke yderligere. KW ønskede at bekræfte låneforholdet ved vidneudsagn, men er i mellemtiden beklageligvist afgået ved døden.

Ad) Indsætningerne den 28. januar, 16. april og 29. april 2015 på hhv. 5.000, 2.000 og 5.000

Som det tillige fremgår af Skatteankenævnets afgørelse, er der tale om tilbagebetaling af lån ydet af Sagsøger til hans søster UM og hendes mand. Lånet blev ydet i 2013 i forbindelse med UM og ægtefælles overtagelse af lejemål pr. oktober 2013. Sagsøger har tidligere (efter Skatteankenævnets opfordring) fremlagt lejekontrakt desangående, hvilket Skatteankenævnet tillige har bekræftet. Dokumentation for overførslen har ikke været muligt at fremskaffe, idet banken ikke kan fremskaffe bankkontonotaer fra 2013 (bilag 5).

Ad) Lån fra MN (MN)

Sagsøger har tidligere dokumenteret låneforholdet, ligesom MN har tilbagebetalt en del af lånet, hvilket Skattestyrelsen tillige var blevet gjort opmærksom på ved afholdelse af fysisk møde mellem parterne.

Sagsøger har ved bilag 3 dokumenteret, at pengene er overført fra en konto tilhørende Sagsøger, hvilket klart kan iagttages på kvitteringen. Pengene er modtaget hos MN. Som bilag 6 er vedlagt dokumentation for, at pengene er overført fra Sagsøger til MN, ligesom der tillige er vedlagt dokumentation for, at MN har modtaget pengene. Der foreligger herefter ingen tvivl om transaktionssporet.

Det er uden betydning, at der ikke er anført en tilbagebetalingsfrist samt renter, idet parterne var bekendte og stolede på hinanden. Afgørende er, at der foreligger en tilbagebetalingspligt og pengestrømmen kan følges. Der er således foretaget to overførsler fra MN til Sagsøger, der er kan dokumenteres og stemmer overens med gældsbrevet. En del af gælden der således tilbagebetalt, i overensstemmelse med de oplysninger, som Skattestyrelsen modtog.

Ad) Indsætninger fra Sagsøgers kæreste KM

Sagsøgers kæreste og Sagsøger, havde ikke haft fælles folkeregisteradresse i to år op til overførslerne og var derved heller ikke direkte omfattet afgiftsfriheden i boafgiftslovens § 22.

Sagsøgte slutter således direkte, at der er tale om gaver, uden at hense til indholdet af overførslerne, der reelt set alene er udlæg, der er tilbagebetalt. Det er derfor uden betydning, at der er tale om kærester. Afgørende er, at parterne i forbindelse med de daglige udgifter, har lagt penge ud for hinanden og tilbagebetalt disse. KMs betalinger har således alene været en delvis tilbagebetaling af de mange udlæg, som Sagsøger foretog.

KM og Sagsøger har afholdt ferier sammen, ligesom de har haft en række øvrige oplevelser, der har medført større udgifter mellem parterne. Enkelte udgifter på eksempelvis 3.000, 4.000, 7.000 og 10.000 kan ikke anses som værende atypiske i denne henseende.

Hertil kommer at det er særdeles bemærkelsesværdigt, at Sagsøgte tillægger enkelte transaktioner vægt frem for den omstændighed, at der har været løbende transaktioner af mindre størrelse igennem en længere tidsperiode. Et forhold der netop dokumenterer forholdet og at der er tale om løbende udgifter. Sagsøgtes bemærkninger om, at der allerede er taget hensyn til sådanne sædvanlige transaktioner, idet der er set bort fra overførsler på mindre end 999, kan i det hele afvises. Sådan en beløbsgrænse savner relevans.

Sagsøger betalte langt størstedelen af udgifterne i parforholdet, ligesom de tillige overnattede hos hinanden, på trods af at der ikke var fælles bopælsadresse. I enkelte tilfælde overførte KM en række beløb til Sagsøger for (delvist) at afholde en række af deres fællesudgifter. Et forhold der må anses som særdeles almindeligt i nutidens Danmark, hvor kvinder ønsker at bidrage på samme vilkår som mænd. Det er derfor heller ikke usædvanligt, at KM i flere tilfælde har overført beløb til Sagsøger, for at dække en række fællesudgifter over tid. Idet der er tale om fællesudgifter, er der ikke tale om afgiftspligtige gaver.

Sagsøgte har da også anerkendt at fradrage indbetalinger, der er returneret til KM. Dette må være udtryk for, at Sagsøgte derved anerkender, at der forelå enten lån eller alment forbrug mellem parterne og har derved alene beskattet differencen. I modsat fald ville begge parter være beskattet.

Afslutningsvist skal bemærkes, at parterne har boet på samme adresse siden 2019 og nu har børn sammen.

Der kan herefter ikke herske tvivl om, at der var tale om alment forbrug mellem to kærester, hvilket ovenstående samt pengestrømmen tillige dokumenterer.

Ad) Ekstraordinær genoptagelse (indkomstårene 2015-2017)

Sagsøger har i sin klage til Skatteankenævnet redegjort for sin påstand om, hvorfor betingelserne for genoptagelse af indkomstårene 2015-2017 ikke er opfyldte.

Sagsøgte finder, at Sagsøger, som minimum har handlet groft uagtsomt, ved ikke at have dokumenteret, at overførslerne ikke stammer fra allerede beskattede midler, og derved ikke har selvangivet disse. Sagsøgte henviser i det hele til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det skal i den anledning bemærkes, at hensynet bag bestemmelsen netop er at undgå forældelse i sager, hvor en borger forsætteligt eller groft uagtsomt har medvirket til, at Skatteforvaltningen er blevet undtaget fra beskatningen, der rettelig skulle være foretaget.

Det er dog almen kendt i praksis, at Skatteforvaltningen anvender bestemmelsen i samtlige sager, idet Skatteforvaltningen som i nærværende sag ser fuldstændig bort fra fremsendt dokumentation og den omstændighed, at det i nutidens (næsten) kontantløse samfund er almindeligt, at der foretages G1-virksomhed betalinger mellem venner og nærtstående i forbindelse med dagligdagen, som nævnt ovenfor.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 skal ikke anvendes som en "hvilepude" af Skatteforvaltningen og som en bestemmelse, der til enhver til kan benyttes, såfremt en sag genoptages senere end den sædvanlige frist i ligningsloven.

Der er ikke forhold i nærværende sag der bevirker, at Sagsøger har handlet groft uagtsomt.

Retten bør således afvise genoptagelse af indkomstårene 2015-2017

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

4. ANBRINGENDER

Til støtte for Skatteministeriets påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettigede til at forhøje As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 på baggrund af en række konkrete indsatte beløb på hans bankkonti.

A har ikke godtgjort, at de indsatte beløb stammer fra skattefrie eller allerede beskattede midler. A har således ikke godtgjort, at Skattemyndighedernes forhøjelse hviler på et fejlagtigt grundlag eller at den er åbenbart urimelig.

Skatteministeriet gør derudover gældende, at Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage As skatteansættelse for indkomstårene 2015-2017 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen har ligeledes været berettiget til at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 26 samt dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 1.

4.1 Beskatning af indsatte beløb

4.1.1 Retsgrundlag

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, herunder gaver, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Gaver skal dog ikke medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst, hvis de falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b. Det følger af lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar 2015 med senere ændringer (boafgiftsloven) § 22, stk. 1, litra d, at en person kan give afgiftsfrie gaver til bl.a. personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven. Overstiger den samlede værdi af gaverne inden for et kalenderår det afgiftsfrie grundbeløb, skal der betales 15 % i afgift i det omfang værdien overstiger grundbeløbet, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, jf. § 23, stk. 1.

I nærværende sag er det ubestridt, at de indsatte beløb på As bankkonti ikke er omfattet af boafgiftsloven, jf. stævningen, side 6, 3. afsnit.

Det påhviler enhver skatteyder at selvangive sin indkomst, uanset om indkomsten er positiv eller negativ, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer (dagældende skattekontrollov) § 1. Hvis skatteyderen ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skattemyndighederne foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som skatteyderen ikke har selvangivet, følger det af fast retspraksis, at skattemyndighederne er berettigede til at forhøje skatteyderens indkomst, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H. I en situation, som den foreliggende, hvor der løbende er indsat en række beløb på skatteyderens bankkonti, følger det endvidere af fast retspraksis, at det påhviler skatteyderen - under henvisning til objektive kendsgerninger - at godtgøre, at de modtagne beløb ikke udgør skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H, UfR 2009.163 H og UfR 2008.2177 H.

En skønsmæssig ansættelse kan alene tilsidesættes, hvis skatteyderen beviser, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2011.1458 H, UfR 2009.476/2 H og UfR 2007.1007 H.

4.1.2 Indsatte beløb

Skatteankenævn Y4-by har forhøjet As skattepligtige indkomst med 111.424 kr. i 2015, 25.800 kr. i 2016, 262.500 kr. i 2017 og 78.700 kr. i 2018. I indkomståret 2018 er As indkomst desuden blevet forhøjet med 12.000 kr. som følge af lejeindtægter.

Det skal bemærkes, at A ikke har bestridt Skatteankenævn Y4-bys opgørelse af lejeindtægter, hvorfor disse ikke nærmere skal behandles.

A har ikke ved objektive kendsgerninger godtgjort, at de pågældende indsatte beløb som hævdet stammer fra henholdsvis salg af private aktiver, lån, tilbagebetaling af lån og overførsler til almindeligt forbrug, og at de dermed ikke er skattepligtige.

4.1.2.1 Salg af private aktiver

Det følger af statsskattelovens § 5, litra a, at indtægter ved salg af private aktiver ikke er skattepligtige. Dette indebærer, at salg af private aktiver som udgangspunkt kan ske skattefrit. Det påhviler dog skatteyderen ved objektive kendsgerninger at godtgøre, at indtægterne stammer fra salg af private aktiver, jf. eksempelvis TfS 2014, 109 V, TfS 2012, 734 B og TfS 2001, 294 Ø.

A har ikke godtgjort, at de indsatte beløb på i alt 60.400 kr. i indkomstårene 2015-2018 stammer fra salg af private aktiver, som anført i bilag 1, afgørelsens side 22, 10. afsnit.

Som dokumentation for det indsatte beløb: "G1-virksomhed: NB" på 1.300 kr. foretaget den 1. maj 2018 (bilag 1, afgørelsens side 5), har A fremlagt en sms-korrespondance af samme dato med NB vedrørende køb af dæk (bilag 2). Det fremgår dog af denne korrespondance, at NB tilbyder at købe dækkene for 1.000 kr. Dette beløb stemmer ikke overens med overførslen på 1.300 kr.

Såfremt NB via G1-virksomhed havde overført 1.300 kr. for køb af fælge som hævdet af A, ville der foreligge dokumentation i form af udskrift fra f.eks. G1-virksomhed, der viser, hvilket telefonnummer, der har overført beløbet og hvornår. A har ikke fremlagt sådan objektiv dokumentation eller anden dokumentation, der godtgør, at det indsatte beløb af 1. maj 2018 på 1.300 kr. ikke er skattepligtigt, jf. f.eks. TfS 2014, 109 V, TfS 2001, 294 Ø og TfS 2012, 734 B.

Det fremgår af As stævning, side 4, sidste afsnit, at han accepterer, at de øvrige indsatte beløb vedrørende salg af private aktiver er skattepligtige. Skattepligten for de øvrige indsatte beløb er således ikke bestridt.

Det er herved ikke bestridt, at A er skattepligtig af indsatte beløb på i alt 11.100 kr. for indkomståret 2015, 6.500 kr. for indkomståret 2016, 9.600 kr. for indkomståret 2017 og 31.900 kr. (33.200 kr. - 1.300 kr.) for indkomståret 2018, jf. bilag 1, afgørelsens side 22, 10. afsnit, sammenholdt med stævningen, side 4, sidste afsnit.

4.1.2.2 Lån og tilbagebetaling af lån

Det følger af fast retspraksis, at det påhviler skatteyderen ved objektive kendsgerninger at godtgøre, at der foreligger reelle låneforhold, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H og UfR 2009.476/2. Ved lån mellem personer med et interessefællesskab påhviler der desuden skatteyderen en skærpet bevisbyrde, og der stilles således skærpede krav til dokumentation, jf. eksempelvis TfS 2003, 482 V, TfS 2004, 273 Ø og UfR 2007.1049 H.

A har anført, at følgende indsatte beløb vedrører henholdsvis lån fra hans bror, KW, og tilbagebetaling af lån, som A har ydet til sine to søstre, OF og UM:

Dato

Posteringstekst

Beløb

28-01-2015

Bgs UM

5.000 kr.

16-04-2015

Bgs NE

2.000 kr.

29-04-2015

Bgs UM

5.000 kr.

29-05-2017

FRA OF

2.500 kr.

29-05-2017

FRA OF

7.500 kr.

06-09-2017

Kolonihave

150.000 kr.

07-09-2017

Kolonihave

35.000 kr.

Der påhviler A en skærpet bevisbyrde for de indsatte beløb, som han gør gældende stammer fra lån og tilbagebetaling af lån fra hans søskende.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

A har ikke fremlagt lånedokumenter eller anden objektiv dokumentation, som godtgør, at A har indgået låneaftaler med sine søskende. Det bemærkes, at A heller ikke har fremlagt kontoudtog, der dokumenterer, at de indsatte beløb er blevet indsat af hans søster UM eller hans bror KW.

De almindelige skatteretlige beviskrav gælder uanset trosbekendelse og kulturelle forhold, jf. SKM2009.37H. Dette indebærer, at alle skatteydere skal løfte den samme skatteretlige bevisbyrde uanset trosbekendelse eller kulturelle forhold.

Det skal endvidere bemærkes, at skiftende forklaringer efter retspraksis tillægges bevismæssig betydning, jf. f.eks. UfR 2009.230 H og TfS 2017, 471 Ø.

Tilbagebetaling af lån ydet til OF

A har tidligere oplyst Skattestyrelsen, at han ydede et lån på i alt 10.000 kr. til sin søster, OF, i 2015, jf. bilag A, side 1, med henvisning til et uddrag fra OFs konto (kontonr. X2-konto) (bilag A, side 4-5). I de vedlagte kontouddrag har A indstreget, at OF modtog 3.000 kr. den 23. marts 2017 og 7.000 kr. den 24. marts 2017 med overførselsteksten "G1-virksomhed" samt at OF overførte 2.500 kr. og 7.500 kr. den 29. maj 2017 med overførselsteksten "Bgs A", jf. bilag A, side 4-5.

A har endvidere forklaret Skatteankestyrelsen, at lånet blev ydet i 2015 som indskud til depositum i søsterens lejlighed (bilag 1, afgørelsens side 19 og 24).

I stævningen, side 5, 5. afsnit, anfører A dog, at oplysningen om, at lånet til OF blev ydet i 2015, var en fejl med henvisning til overførslerne af 23. marts 2017 og 24. marts 2017.

A har således afgivet skiftende forklaringer om, hvornår lånet til OF skulle være overført. A har derudover ikke fremlagt objektiv dokumentation, der understøtter hans forklaring om, at der er tale om et lån. I den foreliggende situation godtgør de fremlagte kontoudtog således ikke, at de indsatte beløb fra OF vedrører et reelt låneforhold.

Det bemærkes, at oversigten i stævningen, side 8, indikerer, at As indkomst skal nedsættes med 12.500 kr. i forhold til OF. Det må antages, at det resterende beløb på 2.500 kr. omhandler overførslen med teksten "FRA FORSIKRING.OF", som A modtog den 3. marts 2017, jf. bilag 1, afgørelsens side 6. A har hverken i stævningen eller replikken anført noget særskilt om, hvorfor dette beløb ikke er skattepligtigt.

Tilbagebetaling af lån ydet til UM

A har heller ikke fremlagt objektiv dokumentation, der godtgør, at de indsatte beløb af 28. januar 2015, 16. april 2015 og 29. april 2015 på i alt 12.000 kr., er tilbagebetaling af et lån ydet til hans søster, UM, i 2013.

As forklaring om, at han ydede UM et lån i 2013 i forbindelse med hendes overtagelse af et lejemål, er ikke understøttet af objektiv dokumentation. At A tidligere har fremlagt en lejekontrakt for skattemyndighederne udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at de indsatte beløb vedrører et reelt låneforhold.

Lån fra KW

A har ligeledes ikke godtgjort, at de indsatte beløb af 6. september 2017 og 7. september 2017 på henholdsvis 150.000 kr. og 35.000 kr. med posteringsteksten "Kolonihave" er et lån fra hans bror, KW. A har ikke fremlagt et gældsbrev vedrørende disse indsatte beløb. A har i øvrigt heller ikke fremlagt andet materiale, der støtter hans forklaring om, at pengene skulle være overført af en tredjeperson på vegne af KW, som A har anført i sine supplerende bemærkninger af 27. januar 2021 til Skatteankestyrelsen (bilag 1, side afgørelsens 19, 12. afsnit).

De fremlagte kontoudtog (bilag 4) godtgør i den foreliggende situation ikke, at de indsatte beløb af 6. september 2017 og 7. september 2017 udgør et reelt lån.

I svarskriftet, side 6, opfordrede (2) Skatteministeriet A til at præcisere, hvilke overførsler han angiveligt har overført til sin bror, KW, som tilbagebetaling af lån. A har i replikken, side 3, oplyst, at det ikke er muligt for ham at opfylde denne opfordring, idet hans bror er afgået ved døden i mellemtiden. Det er uklart, hvorfor A ikke har kunne besvare opfordringen på baggrund af hans egne oplysninger, hvis de hævdede tilbagebetalinger faktisk fandt sted fra As konto.

Lån fra MN

A har anført, at følgende indsatte beløb vedrører lån fra MN:

Dato

Posteringstekst

Beløb

15-07-2015

A Y3-adresse LÅN

22.000 kr.

02-09-2015

Y3-adresse

47.500 kr.

A har ikke godtgjort, at de indsatte beløb af 15. juli 2015 og 2. september 2015 på henholdsvis 22.000 kr. og 47.500 kr. udspringer fra et reelt låneforhold mellem A og MN.

A har tidligere fremlagt to låneaftaler (bilag B) for Skattestyrelsen og Skatteankenævn Y4-by. Det fremgår alene af disse låneaftaler, at A låner henholdsvis 22.000 kr. og 47.500 kr. af MN, og at lånene er rentefrie. Låneaftalerne indeholder hverken informationer om endelig tilbagebetalingsfrist, afdragsvilkår eller muligheder for opsigelse af låneforholdet for långiver, hvilket må anses for usædvanligt.

De fremlagte betalingskvitteringer i bilag 3 og bilag 6 vedrørende en overførsel på 22.000 kr. foretaget den 8. juli 2020 til kontonr. X4-konto godtgør ikke i sig selv, at A har lånt de henholdsvis 22.000 kr. og 47.500 kr., som blev overført til ham den 15. juli 2015 og 2. september 2015 (stævningen, side 5). Det fremgår endvidere ikke af betalingskvitteringerne, at beløbet faktisk blev overført af A til MN. Betalingskvitteringerne nævner ikke, hvilken konto beløbet overføres fra. Herudover har A ikke godtgjort, at kontonr. X4-konto tilhører MN.

Det er således ikke dokumenteret, at A har overført de 22.000 kr. til MN, eller at overførslen i øvrigt er en tilbagebetaling af et lån, som anført i stævningen, side 5, 3. afsnit.

At A skulle have overført 22.000 kr. den 8. juli 2020 - 5 år efter, at lånet angiveligt blev givet, og 2 dage efter, at Skattestyrelsen traf afgørelse - godtgør således ikke, at de indsatte beløb på 22.000 kr. og 47.000 kr. på As konto reelt var lån fra MN.

Det bemærkes, at en delvis tilbagebetaling foretaget den 8. juli 2020, ville være sket 5 år efter, at lånet angiveligt blev optaget. Derudover vil tilbagebetalingen først være sket i forbindelse med genoptagelsen af As skatteansættelse - 2 dage efter at Skattestyrelsen traf afgørelse.

Det er herefter ikke godtgjort, at der på udbetalingstidspunkterne i 2015 var en reel tilbagebetalingsforpligtelse for A. Der er således ikke fastsat en tilbagebetalingsfrist i låneaftalerne eller øvrige vilkår for tilbagebetaling af de beløb, som MN har overført til A. Derudover har A ikke dokumenteret, at han helt eller delvist har tilbagebetalt beløb til MN. Låneaftalerne er herved indgået under sådanne forhold, at låneaftalerne ikke i sig selv godtgør, at der er tale om et reelt låneforhold, jf. eksempelvis TfS 2003, 482 V og TfS 2007, 156 H.

4.1.2.3 Indsatte beløb fra KM

Det er ubestridt, at A har modtaget i alt 15.324 kr. i indkomståret 2015, 11.700 kr. i indkomståret 2016, 19.800 kr. i indkomståret 2017 og 17.200 kr. i indkomståret 2018 fra KM, jf. bilag 1, afgørelsens side 25, og stævningen, side 6-7. Det er endvidere ubestridt, at A og KM ikke var samboende i de pågældende indkomstår.

Det fremhæves, at det i en situation som den foreliggende, hvor der er indsat en række beløb på As bankkonto, påhviler A ved henvisning til objektive kendsgerninger at godtgøre, at de indsatte beløb ikke udgør skattepligtig indkomst, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H, UfR 2009.163 H og SKM 2008.611 H.

Idet KM angiveligt er As kæreste, påhviler der A en skærpet bevisbyrde, jf. TfS 2003, 482 V og TfS 2004, 273 Ø.

A har ikke fremlagt objektiv dokumentation, der understøtter hans forklaring om, at de indsatte beløb vedrører betaling for almindeligt forbrug samt rejser og øvrige oplevelser. A har i øvrigt heller ikke med henvisning til kontoudtogene oplyst, hvilke større udgifter, han ifølge ham selv skulle have afholdt på hans og KMs vegne, jf. stævningen, side 6, sidste afsnit.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at skattemyndighederne kun har forhøjet As indkomst med indsatte beløb på hans konti på over 999 kr. med den begrundelse, at man tit lægger ud og afregner beløb for familie, venner og bekendte, jf. bilag 1, side 10, 4. afsnit, og side 26, 9. afsnit. Der er således allerede taget højde for almindeligt forbrug mellem kærester, familie, venner og bekendte i beskatningsgrundlaget.

Det er i denne forbindelse ubestridt, at de indsatte beløb ikke er afgiftsfrie gaver efter boafgiftslovens § 22, da A og KM ikke har haft fælles bopæl de seneste 2 år før beløbene blev indsat, jf. stævningen, side 6, 3. afsnit.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at A er skattepligtig af de indsatte beløb på i alt 111.424 kr. for indkomståret 2015, 25.800 kr. for indkomståret 2016, 262.500 kr. for indkomståret 2017 og 78.700 kr. for indkomståret 2018. A har ikke ved objektive kendsgerninger godtgjort, at de indsatte beløb stammer fra midler, der ikke skal undergives erstatning.

Det bemærkes, at det er ubestridt, at de øvrige indsatte beløb - udover de ovenfor gennemgåede - på i alt 24.600 kr. i indkomståret 2015, 14.100 kr. i indkomståret 2016, 48.200 kr. i indkomståret 2017 og 62.800 kr. i indkomståret 2018 er skattepligtig indkomst, herunder de indsatte beløb, som A har gjort gældende stammer fra salg af private aktiver - med undtagelse af det indsatte beløb på 1.300 kr. (jf. tabel i stævning, side 8).

Afslutningsvis bemærkes det, at A heller ikke bestrider Skatteankenævn Y4-bys opgørelse af lejeindtægter på i alt 12.000 kr. for indkomståret 2018.

4.2 Genoptagelse

Skatteministeriet gør gældende, at skattemyndighederne har været berettigede til at genoptage As skatteansættelser for indkomstårene 2015-2018, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og § 27.

Ifølge skatteforvaltningslovens 26, stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen udsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ifølge stk. 1, sidste pkt., kan skatteministeren fastsætte kortere frister for grupper af skattepligtige.

Det følger af § 1 i dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, at SKAT (nu Skatteforvaltningen), uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer inden den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, såfremt den skattepligtige anses for at have enkle økonomiske forhold.

I bekendtgørelsens § 2 fastslås det under hvilke omstændigheder en skattepligtig ikke anses for at have enkle økonomiske forhold. A er ikke omfattet af bekendtgørelsens § 2 og er dermed omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelsens § 1.

Idet Skattestyrelsen fremsendte forslag til ændring af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015-2018 den 30. marts 2020 (bilag 1, side 7, 6. afsnit), varslede Skattestyrelsen ændringen for 2018 inden for fristen efter den korte ligningsfrist i § 1 i dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold - den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Skattestyrelsen traf ligeledes afgørelse inden for fristen efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2 - den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb - idet Skattestyrelsen traf afgørelse den 9. juli 2020 (bilag 1).

Betingelserne for ordinær genoptagelse af indkomståret 2018 var således opfyldt ved Skattestyrelsens afgørelse.

4.2.1 Ekstraordinær genoptagelse

Skatteministeriet gør gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelse for indkomstårene 20152017 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldte, og at reaktionsfristen i medfør af § 27, stk. 2, er overholdt.

Det følger af § 27, stk. 1, nr. 5, at skattemyndighederne kan foretage eller ændre en skatteansættelse uanset de ordinære frister i § 26, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har foretaget ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Den korte ligningsfrist finder ikke anvendelse, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. § 3 i dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

Det følger af fast højesteretspraksis, at manglende selvangivelse af skattepligtig indkomst er tilstrækkeligt til, at en skatteyder som minimum er handlet groft uagtsomt, jf. UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H.

Der er blevet indsat en række beløb på As bankkonti i indkomstårene 2015-2018, som A ikke har selvangivet. A har ikke godtgjort, at beløbene ikke er skattepligtige.

Som følge af, at A ikke har selvangivet de skattepligtige indsatte beløb for indkomstårene 2015-2018, har A i hvert fald handlet groft uagtsomt, jf. UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H. Skattestyrelsen har således været berettiget til at genoptage As skatteansættelser for indkomstårene 2015-2017 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, skal være varslet 6 måneder efter, at Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant.

For så vidt angår kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, følger det af praksis, at dette må regnes fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse i medfør af § 27, stk. 1, nr. 5, jf. UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H.

Skattestyrelsen anmodede senest den 6. februar 2020 A om at indsende en række oplysninger for indkomstårene 2015-2018 (bilag C). Skattestyrelsen modtog herefter kontoudskrifter og bemærkninger fra A den 25. februar 2020 (bilag 1, side 3, 2. afsnit, side 6, 1. hele afsnit og side 7, 1. afsnit). Efterfølgende sendte Skattestyrelsen deres forslag til afgørelse den 30. marts 2020.

Skattestyrelsen har således overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., da styrelsen først den 25. februar 2020 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Derudover følger det af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., at Skatteforvaltningen skal foretage en skatteansættelse senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling om ændring af skatteansættelsen er sendt. En anmodning om fristforlængelse skal dog imødekommes, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

A anmodede den 14. april 2020 om, at ansættelsesfristen for indkomstårene 2015-2017 blev forlænget til den 27. august 2020 (bilag D). Skattestyrelsen forlængede samme dato As indsigelsesfrist til den 27. maj 2020 og styrelsens ansættelsesfrist til den 27. august 2020, jf. bilag D, side 1. Idet Skattestyrelsen traf afgørelse den 9. juli 2020, har styrelsen ligeledes overholdt denne frist.

Sammenfattende gøres det gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt for indkomstårene 2015-2017, da A har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive sin indkomst. Betingelserne for ordinær genoptagelse er opfyldt for indkomståret 2018, da skatteansættelsen for dette år blev genoptaget inden den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter Statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig herunder gaver. Gaver skal ikke beskattes, hvis de falder ind under boafgiftsloven.

De indsatte beløb som sagen drejer sig om og som er indsat på A s konto, er ubestridt ikke omfattet af boafgifsloven.

Det påhviler enhver skatteyder at selvangive sin indkomst, uanset om indkomsten er positiv eller negativ, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer (dagældende skattekontrollov) § 1. Hvis skatteyderen ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skattemyndighederne foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som skatteyderen ikke har selvangivet, følger det af fast retspraksis, at skattemyndighederne er berettigede til at forhøje skatteyderens indkomst.

I en situation som den foreliggende, hvor der løbende er indsat en række beløb på skatteyderens bankkonti, følger det, at det påhviler skatteyderen - under henvisning til objektive kendsgerninger - at godtgøre, at de modtagne beløb ikke udgør skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4

Salg af private aktiver har sagsøger under sagen accepteret, at han ikke har kunnet fremlægge dokumentation for undtagen 1.300 kr. for solgte dæk.

Vedrørende beløbet på 1.300 kr. finder retten, at sagsøgte ikke ved henvisninger til objektive kendsgerninger har godtgjort, at det indsatte beløb ikke er skattepligtig indtægt. Dækkene, der skulle være solgt, var sat til salg for 1.500 kr., og beløbet passer derfor ikke med det indsatte beløb ligesom det ikke er i overensstemmelse med det tilbudte beløb fra køber på 1.000 kr. Endelig har A ikke fremlagt dokumentation for selve indbetalingen fra NB, og der er herefter ikke fremlagt et objektivt bevis for rigtigheden af sagsøgers påstand.

Vedrørende de påståede lån og tilbagebetaling af lån til familie drejer det sig om følgende beløb/ posteringer .

Dato Posteringstekst

Beløb

28-01-2015 Bgs UM

5.000 kr.

16-04-2015 Bgs NE

2.000 kr.

29-04-2015 Bgs UM

5.000 kr.

29-05-2017 FRA OF

2.500 kr.

29-05-2017 FRA OF

7.500 kr.

06-09-2017 Kolonihave

150.000 kr.

07-09-2017 Kolonihave

35.000 kr

Det påhviler A at fremlægge objektive kendsgerninger for at godtgøre, at der foreligger reelle låneforhold. Der påhviler endvidere A et skærpet bevisbyrde, når det drejer sig om lån mellem personer med interessefællesskab.

Retten finder at A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der har været tale om reelle låneforhold. Der er således ikke fremlagt lånedokumenter eller anden objektiv dokumentation for, at han har indgået låneforhold med sine søskende, ligesom det ikke er dokumenteret, at beløbene er indsat af hans søskende. Under henvisning til det anførte af sagsøgte finder retten, at det ikke er dokumenteret, at indsættelserne på As konto er tilbagebetaling af lån og tidligere beskattede indtægter.

A har herunder heller ikke godtgjort, at de indsatte beløb af 6. september 2017 og 7. september 2017 på henholdsvis 150.000 kr. og 35.000 kr. med posteringsteksten "Kolonihave" er et lån fra hans bror, KW. A har ikke fremlagt et gældsbrev vedrørende disse indsatte beløb.

A har i øvrigt heller ikke fremlagt andet materiale, der støtter hans forklaring om, at pengene skulle være overført af en tredjeperson på vegne af KW, som A har anført i sine supplerende bemærkninger af 27. januar 2021 til Skatteankestyrelsen (bilag 1, side afgørelsens 19, 12. afsnit).

De fremlagte kontoudtog (bilag 4) godtgør i den foreliggende situation ikke, at de indsatte beløb af 6. september 2017 og 7. september 2017 udgør et reelt lån.

Vedrørende Lån fra MN drejer dette sig om beløb på henholdsvis 22.000 kr. og 47.000 kr. posteret den henholdsvis den 15. juli 2015 og 2. september 2015.

A har fremlagt to låneaftaler (bilag B) for Skattestyrelsen og Skatteankenævn Y4-by. Det fremgår alene af disse låneaftaler, at A lånte henholdsvis 22.000 kr. og 47.500 kr. af MN, og at lånene var rentefrie. Låneaftalerne indeholder hverken informationer om endelig tilbagebetalingsfrist, afdragsvilkår eller muligheder for opsigelse af låneforholdet for långiver, hvilket må anses for usædvanligt.

De fremlagte betalingskvitteringer i bilag 3 og bilag 6 vedrørende en overførsel på 22.000 kr. foretaget den 8. juli 2020 til kontonr. X4-konto godtgør ikke i sig selv, at A har lånt de henholdsvis 22.000 kr. og 47.500 kr., som blev overført til ham den 15. juli 2015 og 2. september 2015.).

Det fremgår således ikke af betalingskvitteringerne, at beløbet faktisk er betalt A til MN. Betalingskvitteringerne nævner ikke, hvilken konto beløbet overføres fra, ligesom det ikke kan ses, om kontonummeret, der er anført, tilhører MN.

Under hensyn hertil til og til det af sagsøgte anførte finder retten herefter, at det ikke godtgjort, at der på udbetalingstidspunkterne i 2015 var en reel tilbagebetalingsforpligtelse for A. Der er således ikke fastsat en tilbagebetalingsfrist i låneaftalerne eller øvrige vilkår for tilbagebetaling af de beløb, som MN har overført til A. Derudover har A ikke dokumenteret, at han helt eller delvist har tilbagebetalt beløb til MN. Låneaftalerne er herved indgået under sådanne forhold, at låneaftalerne ikke i sig selv godtgør, at der er tale om et reelt låneforhold.

Vedrørende Indsatte beløb fra KM er det ubestridt, at A har modtaget i alt 15.324 kr. i indkomståret 2015, 11.700 kr. i indkomståret 2016, 19.800 kr. i indkomståret 2017 og 17.200 kr. i indkomståret 2018 fra KM, jf. bilag 1, afgørelsens side 25, og stævningen, side 6-7. Det er endvidere ubestridt, at A og KM ikke var samboende i de pågældende indkomstår.

Det fremhæves, at det i en situation som den foreliggende, hvor der er indsat en række beløb på As bankkonto, påhviler A ved henvisning til objektive kendsgerninger at godtgøre, at de indsatte beløb ikke udgør skattepligtig indkomst

Idet KM angiveligt er As kæreste, påhviler der A en skærpet bevisbyrde.

A har ikke fremlagt objektiv dokumentation, der understøtter hans forklaring om, at de indsatte beløb vedrører betaling for almindeligt forbrug samt rejser og øvrige oplevelser. A har i øvrigt heller ikke med henvisning til kontoudtogene oplyst, hvilke større udgifter, han ifølge ham selv skulle have afholdt på hans og KMs.

Retten bemærker endvidere, at skattemyndighederne kun har forhøjet As indkomst med indsatte beløb på hans konti på over 999 kr. med den begrundelse, at man tit lægger ud og afregner beløb for familie, venner og bekendte. Retten finder derfor, at der allerede er taget højde for almindeligt forbrug mellem kæreste, familie, venner og bekendte i beskatningsgrundlaget.

Det er i denne forbindelse ubestridt, at de indsatte beløb ikke er afgiftsfrie gaver efter boafgiftslovens § 22, da A og KM ikke har haft fælles bopæl de seneste 2 år, før beløbene blev indsat. Efter det anførte af sagsøgte finder retten, at A ikke ved objektive kendsgerninger har godtgjort, at de indsatte beløb stammer fra midler, der ikke skal undergives beskatning.

Retten finder, at skattemyndighederne har været berettiget til at genoptage As skatteansættelser for indkomstårene 2015-2018.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 skal told- og skatteforvaltningen udsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ifølge stk. 1, sidste pkt., kan skatteministeren fastsætte kortere frister for grupper af skattepligtige.

Det følger af § 1 i dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, at SKAT (nu Skatteforvaltningen), uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer inden den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, såfremt den skattepligtige anses for at have enkle økonomiske forhold.

I bekendtgørelsens § 2 fastslås det, under hvilke omstændigheder en skattepligtig ikke anses for at have enkle økonomiske forhold. A er ikke omfattet af bekendtgørelsens § 2 og er dermed omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelsens § 1.

Idet Skattestyrelsen fremsendte forslag til ændring af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015-2018 den 30. marts 2020 (bilag 1, side 7, 6. afsnit), varslede Skattestyrelsen ændringen for 2018 inden for fristen efter den korte ligningsfrist i § 1 i dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold - den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Skattestyrelsen traf ligeledes afgørelse inden for fristen efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2 - den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb - idet Skattestyrelsen traf afgørelse den 9. juli 2020 (bilag 1).

Betingelserne for ordinær genoptagelse er opfyldt for indkomståret 2018, da skatteansættelsen for dette år blev genoptaget inden den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

Retten finder endvidere, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelse for indkomstårene 2015-2017 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldte, og at og at reaktionsfristen i medfør af § 27, stk. 2, er overholdt.

Det følger af § 27, stk. 1, nr. 5, at skattemyndighederne kan foretage eller ændre en skatteansættelse uanset de ordinære frister i § 26, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har foretaget ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Den korte ligningsfrist finder ikke anvendelse, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. § 3 i dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

Retten finder, at sagsøger ved sin manglende selvangivelse af skattepligtig indkomst har handlet mindst groft uagtsomt. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at genoptage As skatteansættelser for indkomstårene 2015-2017 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, skal være varslet 6 måneder efter, at Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant.

For så vidt angår kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, følger det af praksis, at dette må regnes fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse i medfør af § 27, stk. 1, nr. 5,

Skattestyrelsen anmodede senest den 6. februar 2020 A om at indsende en række oplysninger for indkomstårene 2015-2018 (bilag C). Skattestyrelsen modtog herefter kontoudskrifter og bemærkninger fra A den 25. februar 2020 (bilag 1, side 3, 2. afsnit, side 6, 1. hele afsnit og side 7, 1. afsnit). Efterfølgende sendte Skattestyrelsen deres forslag til afgørelse den 30. marts 2020.

Skattestyrelsen har således overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., da styrelsen først den 25. februar 2020 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Derudover følger det af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., at Skatteforvaltningen skal foretage en skatteansættelse senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling om ændring af skatteansættelsen er sendt. En anmodning om fristforlængelse skal dog imødekommes, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

A anmodede den 14. april 2020 om, at ansættelsesfristen for indkomstårene 2015-2017 blev forlænget til den 27. august 2020 (bilag D). Skattestyrelsen forlængede samme dato As indsigelsesfrist til den 27. maj 2020 og styrelsens ansættelsesfrist til den 27. august 2020, jf. bilag D, side 1. Idet Skattestyrelsen traf afgørelse den 9. juli 2020, har styrelsen ligeledes overholdt denne frist.

Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndigheders afgørelse og retten tager i det hele Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning Af sagsøgtes advokatudgift med 55.000 kr.

Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 55.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.