Dokumentets metadata

Dokumentets dato:09-07-2010
Offentliggjort:19-08-2010
SKM-nr:SKM2010.500.BR
Journalnr.:BS 37A-4145/2009
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:Dom


Privat gældsbrev - ven i Dubai - manglende dokumentation

Sagen handlede om, hvorvidt et beløb, der blev indsat på sagsøgerens konto stammede fra et privat lån fra en ven i Dubai. Sagsøgeren mente, at sagen var principiel, da der var udstedt et gældsbrev umiddelbart før beløbets indbetaling, hvorfor der både var dokumentation for lånet og pengestrømmene. Beløbet var imidlertid indsat på sagsøgerens konto af et selskab (tredjemand), som sagsøgeren hævdede varetog bankoverførsler, og de påståede afdrag på lånet var betalt til sagsøgerens samhandelspartner (tredjemand), som sagsøgeren hævdede videreførte afdragene til långiveren. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at det indsatte beløb var ydet af den person, som var anført som långiver i gældsbrevet, at lånet ikke kunne anses for endeligt afdraget på trods af gældsbrevets bestemmelser herom, og at afdrag var sket til en anden end långiver, hvorfor det ikke var godtgjort, at der var tale om et lån. Skatteministeriet blev herefter frifundet.


Parter

A
(Advokat Michael Friis Pedersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ Advokat Mette Vitved Bjørnkvik)

Afsagt af byretsdommer

H. Fog-Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøger, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 ansættes til det selvangivne.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Det hedder i Landsskatterettens kendelse af 7. maj 2009:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skattecentret har anset beløb overført fra Dubai for skattepligtig indkomst.

Forhøjelse med 418.074 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskaberne H1 ApS, hvis formål er at drive handel med smykker samt dermed beslægtet virksomhed, og H1.1 Holding ApS, der har til formål at eje anparter i datterselskaber samt anden passiv kapitalanbringelse.

Klagerens selvangivelse har været udtaget til nærmere kontrol på grund af lavt privatforbrug, der er opstået ved, at hans indestående er steget fra 15.056 kr. til 414.817 kr. ultimo 2006

Klageren har udstedt et gældsbrev af 24. juli 2006, ifølge hvilket han har modtaget et lån på 71.500 USD, der er udbetalt den 21. juli 2006. Lånet skal forrentes med 5 % p.a. og afdrages et år efter den 24. juli 2006 hver den første i måneden. Alle betalinger skal erlægges portofrit på kreditors bopæl. Kreditors navn er skrevet på arabisk samt stemplet med "G1", der efter det oplyste er hjemmehørende i de Forenede Arabiske Emirater.

Der er den 27. juli 2006 indsat 71.468 USD på klagerens konto i F1. Ordregiver er efter det oplyste G2. Overførslen er modtaget i F1 via F2 og vekslet til 418.074 kr.. Beløbet er bogført på klagerens private konto den 27. juli 2006 - kontonummer ...

Det er fremlagt erklæring fra JM, oversat af VI den 19. april 2008, hvoraf fremgår:

"...

Ved Guds navn

Jeg undertegnede JM har fået fra G3 beløbet (22.800 US-Dollars) det er en del af lånet på (71.500 US-Dollars), som jeg har sendt til Hr. A, resten af lånet samt 5% renter skal betales af H1 ApS senest den 31-12-2008,

..."

Det er oplyst, at gældsbrevet er udstedt til G1. Firmaet ejes efter det oplyste af JM, der er en nær ven af klageren.

Det fremgår at skrivelse af 7. april 2008 fra R1 til SKAT, at klageren i 2007 endnu ikke har afdraget på gældsbrevet.

SKATs afgørelse

Skattecentret har nægtet at anerkende beløbet på 418.074 kr. som et lån, da det ikke findes godtgjort, at der foreligger en retlig forpligtelse til at tilbagebetale nævnte beløb.

Der er herved lagt vægt på

1.

At det ikke entydigt er dokumenteret, hvem der er kreditor, og at der reelt er tale om et lån. På det indsendte gældsbrev dateret 24. juli 2006 kan navn på kreditor ikke læses. Af meddelelse om betaling fra F1 af 28. juli 2006 fremgår det, at ordregiver er G2 i Dubai, som ifølge det oplyste er transaktionsformidler.

Ved brev af 22. januar 2008 er der derfor bedt om yderligere dokumentation for, hvem kreditor er. I den forbindelse indsendes kopi af pas på en person boende i Dubai. Navnet kan ikke læses, men kan godt ligne kreditors underskrift på gældsbrevet. Underskriveren ejer firmaet G1 i Dubai, som er den reelle kreditor.

På et møde afholdt den 30. april 2008 er der yderligere afleveret et udateret tillæg til låneaftale, hvoraf fremgår, at JM har modtaget 22.800 USD af G3, som er en del af lånet på de 71.500 USD. Beløbet er sendt til A. Det fremgår endvidere, at resten af lånet, samt 5% renter skal betales af klagerens anpartsselskab H1 ApS senest den 31. december 2008.

2.

Ifølge gældsbrevet skal lånet afdrages et år efter lånets udbetaling. Afdragene falder hver den første i måneden. Det vil sige fra den 24. juli 2007. Trods dette er tilbagebetaling ikke påbegyndt primo 2008. Der er endvidere intet anført om afdragenes størrelse.

På mødet den 30. april 2008 blev klageren og hans revisor anmodet om at indsende kopi af transaktioner vedrørende lån mellem klageren, hans selskab og tilbagebetaling på lånet i Dubai. Dette ses ikke modtaget.

3.

Betalinger skal ifølge gældsbrevet erlægges portofrit på kreditors bopæl. Kreditors bopæl er Dubai. Det virker derfor ikke realistisk, at man i gældsbrevet aftaler, at debitor, der bor i Danmark, skal aflevere afdragene personligt hver måned på kreditors bopæl.

I revisors brev af 7. februar 2008 anføres det, at klageren har oplyst, at lånet inkl. renter forfalder til endelig betaling på et ikke nærmere fastsat tidspunkt i 2008.

Dette er ikke i overensstemmelse med det indsendte gældsbrev.

Ud fra de her foreliggende oplysninger om klagerens indkomstforhold, ses han endvidere ikke at have økonomisk mulighed for at erlægge 418.074 kr. med tillæg af renter i 2008.

Skattecentret har henvist til Ligningsvejledningen 2008, afsnit A.E.1, SKM2003.247.VLR , Østre Landsrets dom af 17. november 1997 og SKM2007.543.BR .

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har påklaget skattecentrets afgørelse.

Repræsentanten har gjort gældende, at der er tale om et lån, jf. gældsbrev samt øvrigt dokumentationsmateriale.

Repræsentanten har anført, at gældsbrevet opfylder samtlige betingelser for at udgøre et simpel gældsbrev, idet det foruden klart at definere debitor og kreditor, er udformet skriftligt, er ensidigt og vedrører en bestemt sum penge.

Det er ikke korrekt, når skattecentret har nævnt, at navnet på kreditor ikke kan læses på gældsbrevet. Det fremgår tydeligt, at gældsbrevets bagside er stemplet, og at stemplet bærer teksten G1.

Derudover er gældsbrevet forsynet med såvel debitors som kreditorfirmaets direktørs håndskrevne navne og personlige underskrifter samt med navnene og de personlige underskrifter på to vitterlighedsvidner.

Endelig indeholder gældsbrevet oplysning om rentesatsen på 5 % p.a. samt tilbagebetalingsvilkårene m.v.

Til bestyrkelse af nævnte dokumentation for, at der foreligger en retligt bindende forpligtelse til at tilbagebetale beløbet, fremlægges Commercial License (firmaregistreringsbevis) udstedt af United Arab Emirates, Government of Dubai, Departement of Economic Development. Heraf fremgår, at kreditorfirma G1, har licensnr. ..., at der er tale om et Sole Establishment (enkeltmandsfirma), at Manageren (direktøren) er irakisk statsborger, ligesom det umiddelbart kan konstateres, at direktørens navnetræk (selv om det her er nedfældet med arabisk maskinskrift) er identisk med kreditors håndskrevne navnetræk på gældsbrevet.

For god ordens skyld skal det supplerende oplyses, at Est. Owner (firmaindehaver) ifølge nævnt firmaregistreringsbevis står anført som statsborger i United Arab Emirates og ifølge sit med arabisk bogstaver skrevne navn ikke er identisk med direktøren. Dette forhold er begrundet i, at De Forenede Arabiske Emiraters lovgivning ikke tillader udlændinge at eje, men kun at lede firmaer i landet - lidt ligesom vi herhjemme ikke tillader udlændinge at eje, men kun at leje sommerhuse i Danmark.

Endelig fremlægges til yderligere bestyrkelse af dokumentationen for, at der foreligger en retligt bindende forpligtelse til at tilbagebetale beløbet Dubai Chambers (Dubais Industri- og Handelskammers) bekræftelse af 9. juni 2008 på, at det ifølge ovennævnte firmaregistreringsbevis den 14. juli 2001 registrerede kreditorfirma stadig eksisterer, og at registreringen udløber den 13. juli 2009.

Til yderligere dokumentation for, at der foreligger en retligt bindende forpligtelse til at tilbagebetale beløbet, fremlægges kopi af kreditorfirmaets direktørs irakiske pas. Her staves pasindehaverens navn med latinske bogstaver ganske vist som JM. Det kan dog endnu engang umiddelbart konstateres, at pasindehaverens arabisk håndskrevne navnetræk er identisk med kreditors navnetræk såvel i firmaregistreringsbeviset som på gældsbrevet.

Som yderligere dokumentation er fremlagt kreditorfirmaets direktørs udaterede erklæring om, at direktøren - via firmaet G3 - har modtaget afdrag for 22.800 USD vedrørende det ved gældsbrevet dokumenterede lån på i alt 71.500 USD til debitor, samt at restbeløbet inkl. 5% renter skal tilbagebetales senest den 31. december 2008.

I den danske oversættelse af 19. april 2008 gengives kreditorfirmaets direktørs navn, skrevet med latinske bogstaver som JM, mens kreditors navn gengives som A.

Til yderligere dokumentation for, at der foreligger en retligt bindende forpligtelse til at tilbagebetale beløbet fremlægges kreditorfirmaets direktørs erklæring af 03. november 2008 om, at debitor - via firmaet G4 i Dubai - nu har modtaget (yderligere) 30.000 USD, således at det herefter i alt tilbagebetalte beløb udgør 52.800 USD, samt at restgælden skal være indbetalt senest den 31. december 2008. Her kan det endnu engang umiddelbart konstateres, at kreditorfirmaets direktørs maskinskrevne navnetræk - bortset fra at der her yderligere er medtaget direktørens ekstra første fornavn - er identisk med kreditorfirmaets direktørs maskinskrevne navnetræk i såvel gældsbrevet som firmaregistreringsbeviset. Samtidig understreges det, at selve kreditorfirmaets direktørs personlige underskrifter på fire bilag fremtræder identiske.

I den fremlagte danske oversættelse af erklæringen af 3. november 2008 gengives kreditorfirmaets direktørs navn, skrevet med latinske bogstaver, som JM. I denne forbindelse bemærkes, at kreditorfirmaets direktørs første fornavn også var medtaget med latinske bogstaver i direktørens fremlagte pas, omend stavet som JM.

Repræsentanten har gjort opmærksom på det forhold, at oversættelsen af arabiske navne med arabiske bogstaver afviger fra stavemåden med latinske bogstaver. Således ses den latinske stavemåde af kreditorfirmaets direktørs navn i den danske oversættelse af 19. april 2008 gengivet som JM, mens det samme navns latinske stavemåde i den danske oversættelse af 3. november 2008 ses gengivet som JM. En lignende afvigelse ses i gældsbrevet, sammenholdt med den danske oversættelse af 19. april 2008, idet debitors navn ifølge gældsbrevets latinske stavemåde ses gengivet som A, mens navnets latinske stavemåde i oversættelsen af 19. april 2008 ses gengivet som A (hvor debitors efternavn her endda er undladt i såvel erklæringens originale tekst, som i erklæringens oversættelse). Tilsvarende ses firmanavnet G3 i den danske oversættelse af 19. april 2008 gengivet som G4 i den danske oversættelse af 3. november 2008. Afvigelserne i stavemåden med latinske bogstaver skal bl.a. søges i de anvendte arabiske tolkes forskellige arabiske dialekter. Disse dialekter afviger betydeligt, hvilket ikke mindst hænger sammen med det arabiske sprogområdes store geografiske udstrækning, spændende lige fra Marokko i Vestafrika til Oman ved Den Persiske Golf. Udeladelsen af debitors efternavn i kreditorfirmaets direktørs udaterede erklæring må derimod nok tilskrives en beklagelig overtagelse af den mellem parterne anvendte uformelle omgangstone, idet selv gældsforhold af betydelig størrelse blandt mangeårige arabiske forretningspartnere som i det foreliggende tilfælde traditionelt sjældent dokumenteres skriftligt, men "dokumenteres" i kraft af vidners tilstedeværelse ved aftalers tilblivelse, gensidig tillid m.m. I denne forbindelse skal det da også anføres, at brugen af en (dansksproget) gældsbrevstekst lige fra starten af det gældsforhold, der er genstand for nærværende sag, alene er sket efter anbefaling fra debitors danske revisor under hensyn til, at der ikke senere skulle opstå problemer med det danske skattevæsen. Eftersom det imidlertid skulle fremgå tilstrækkeligt tydeligt af konteksterne i de ovenfor nævnte dokumenter, at de pågældende dokumenter vedrører det gældsforhold, nærværende sag handler om, forudsætter repræsentanten, at spørgsmålet om de implicerede firma- og personnavnes latinske stavemåder ikke i sig selv kan føre til, at der i nærværende sag ikke skulle foreligge en retligt bindende forpligtelse til at tilbagebetale det beløb, sagen vedrører.

Til yderligere underbyggelse af klagerens dokumentation for, at der foreligger en retligt bindende forpligtelse til at tilbagebetale det i henhold til gældsbrevet lånte beløb, fremlægges F1s dokumentation vedrørende overførslen af 12.000 USD den 26. juli 2007, samt F1s dokumentation vedrørende overførslen af 10.800 USD den 4. oktober 2007. Begge beløb blev af klageren sendt til G3. G3 er et stort i Dubai hjemmehørende handelshus, der beskæftiger sig med lager- og speditionsvirksomhed, fremskaffelse af udførselstilladelser for de guldvarer, som klageren indkøber i Dubai, ligesom selskabet afvikler klagerens betalingstransaktioner i forhold til klagerens samhandelspartnere i Dubai. Klageren har i årevis afviklet sine handelstransaktioner med Dubai gennem G3 og det faldt derfor kun naturligt, at G3 også afviklede tilbagebetalingstransaktionerne vedrørende de dokumenterede afbetalingsrater.

De af klageren betalte beløb henholdsvis 12.000 USD og 10.800 USD er trukket direkte fra klagerens private F1 Ekstra-konto ... Beløbene hidrører fra to umiddelbart forinden skete pengeoverførsler på henholdsvis 74.587 kr. (svarende til ca. 14.900 USD) og 59.543 kr. (svarende til ca. 11.900 USD) fra SKAT henholdsvis den 23. juli 2007 og 4. oktober 2007. Beløbene vedrørte tilbagebetaling af registreringsafgift i forbindelse med klagerens private udførsel af hans to brugte privatbiler. Der er fremlagt bankposteringsbilag vedrørende SKAT's udbetalinger.

Det er derfor urigtigt, når skattecentret i den påklagede afgørelse påstår, at tilbagebetaling ikke er påbegyndt førend primo 2008.

På baggrund af at skattecentret i den påklagede afgørelse har anført, at

"Der er endvidere intet anført om afdragenes størrelse", har repræsentanten gjort gældende, at det absolut ikke er usædvanligt, at simple gældsbreve ikke indeholder oplysninger om afdragenes størrelse, idet simple gældsbreve endog ofte blot indeholder klausul om, at tilbagebetaling sker på anfordring. Det svækker således ikke gældsbrevets karakter af gældsbrev, at der intet er anført om afdragenes størrelse.

På baggrund af, at skattecentret i den påklagede afgørelse har anført, at

"På mødet blev du og din revisor anmodet om at indsende kopi af transaktioner vedrørende lån mellem dig, dit selskab og tilbagebetaling på lånet i Dubai. Dette ses ikke modtaget",

har repræsentanten gjort gældende, at det pågældende materiale anses for irrelevant for bedømmelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en retligt bindende forpligtelse til at tilbagebetale det i henhold til gældsbrevet udbetalte beløb.

På baggrund af at skattecentret i den påklagede afgørelse har anført, at

"Betalinger skal ifølge gældsbrevet erlægges portofrit på kreditors bopæl. Kreditors bopæl er Dubai. Det virker derfor ikke realistisk at man i gældsbrevet aftaler at debitor, der bor i Danmark, skal aflevere afdragene personligt hver måned på kreditors bopæl",

har repræsentanten gjort gældende, at gældsbrevets benyttelse af ordet "portofrit" efter gængs praksis alene skal tages som udtryk for, at debitor - jf. grundsætningen om at pengeskyld er bringeskyld - skal dække bankgebyrerne i forbindelse med lånets tilbagebetaling.

På baggrund af at skattecentret i den påklagede afgørelse afslutningsvis har anført, at det ikke skulle være i overensstemmelse med gældsbrevet, at lånet inkl. renter forfalder til endelig betaling på et ikke nærmere fastsat tidspunkt i 2008, har repræsentanten gjort gældende, at parternes valg af et hurtigere eller langsommere afdragstempo må anses for irrelevant for bedømmelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en retligt bindende forpligtelse til at tilbagebetale det i henhold til gældsbrevet udbetalte beløb.

På baggrund af at skattecentret i den påklagede afgørelse af 19. september 2008 endeligt har anført at klageren ud fra de hos skattecentret foreliggende oplysninger om klagerens indkomstforhold ikke ses at have økonomisk mulighed for at erlægge 418.074 kr. med tillæg af renter i 2008, har repræsentanten gjort gældende, at skattecentrets prognose om klagerens fremtidige indtjeningsmuligheder må anses for irrelevant for bedømmelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en retligt bindende forpligtelse til at tilbagebetale det i henhold til gældsbrevet udbetalte beløb.

Afslutningsvis har repræsentanten anført, at pengelån generelt er billigere for klageren i Dubai end i Danmark.

Yderligere udtalelser

Skattecentret har anført, at den fremlagte dokumentation i form af kreditorfirmaets direktørs udaterede erklæring ikke kan anses for fyldestgørende dokumentation. Firmaet G3 kan i øvrigt ikke findes - hverken på BIQ eller Google.

Skattecentret har om overførsel af henholdsvis 65.170 kr. (vekslet til 12.000 USD) og 57.134 kr. (vekslet til 10.800 USD) anført at det intet steds fremgår, at der skulle være tale om afdrag på lån.

Skattecentret har anført, at det ikke er irrelevant, at afdrag ikke er dokumenteret, da afdragsbestemmelserne i gældsbrevet ellers ikke er opfyldt. Det er endvidere ikke dokumenteret, at der er indgået en ny aftale, der udskyder tilbagebetalingstidspunktet.

Skattecentret har endvidere anført, at da der ikke er modtaget entydig dokumentation for betaling som udbedt, må man ud fra de foreliggende oplysninger og dokumentationer antage, at hele beløbet forfalder til betaling i 2008, hvor klageren ud fra forskudsansættelsen for ham og ægtefællen ikke ses at have økonomisk mulighed for at indbetale 418.074 kr., da den samlede indkomst for ægtefællerne er på ca. 450.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag samt børnefamilieydelse på 31.716 kr., og de er forsørgere til 3 mindreårige, hjemmeboende børn.

Efter at have set den dokumentation, der nu er fremlagt, kan det konstateres, at det udokumenterede dokument, der er oversat af tolk den 19. april 2008, har skullet anses for dokumentation for delvis betaling på lånet og ikke som udbetaling af en del af lånet til klageren.

Kreditor har fået beløbet på 22.800 USD af G3. Det er dermed ikke dokumenteret, at klageren eller hans selskab har betalt på lånet, ligesom det som tidligere nævnt ikke har været muligt at finde frem til G3.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten finder efter de foreliggende oplysninger og i overensstemmelse med det af skattecentret anførte, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har lånt det omhandlede beløb på 71.500 USD svarende til 418.074 kr. Retten har bl. a. lagt vægt på, at der ikke er betalt afdrag i henhold til gældsbrev af 24. juli 2006, idet det ikke er dokumenteret, at overførsler af 26. juli 2007 og 4. oktober 2007 på henholdsvis 12.000 USD og 10.800 USD skulle vedrøre et lån, ligesom det af klagerens revisor, R1 den 7. april 2008 er oplyst, at klageren i 2007 endnu ikke har afdraget på gældsbrevet.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger og vidnet OI.

Sagsøger har forklaret, at han og hans familie i 2006 ønskede at købe et stort hus, fordi de er en stor familie. De kontaktede i den forbindelse revisor, der sagde, at de skulle drøfte sagen med banken, og hvis de kunne låne penge fra udlandet, ville det kunne hjælpe dem. Banken ville låne ham 2,1 mill. kr., men det var ikke nok.

Han lånte ca. 72.000 dollar i udlandet. Revisor ville udarbejde et gældsbrev, og han sagde, at det opfyldte de danske regler.

Revisor sagde endvidere, at pengene skulle overføres til sagsøgers konto fra udlandet. Han har kendt långiver i mere end 20 år, og han kommer også fra Irak, men er nu bosat i Dubai.

Foreholdt bilag 3, brev af 28. juli 2006 fra F1 til sagsøger, har sagsøger forklaret, at ordregiver var G2, og at det er långiver, der har valgt det firma, sagsøger kender det ikke. Sagsøger ved ikke, hvorfor långiver valgte denne fremgangsmåde og ikke en almindelig bankoverførsel.

Det var ikke vigtigt at have at gældsbrev mellem sagsøger og långiver, fordi de stoler på hinanden.

Der blev heller ikke stillet sikkerhed for beløbet, men huset blev ikke købt, fordi det var for dyrt.

Da hans selskab havde en kassekredit på ca. 400.000 kr., tillod långiver at pengene blev overført hertil. Lånet blev tilbagebetalt til G3, fordi det var aftalen med långiver. G3 er et firma, som sælger smykker i Dubai, og som er en samhandelspartner. Sagsøger er sikker på, at pengene bliver videreoverdraget til långiver.

Foreholdt bilag 4 og B, hvor JM afgiver erklæring i guds navn, har sagsøger forklaret, at det er et bevis for, at pengene er betalt.

Det forhold, at nogle af pengene er overført til H1 ApS, betyder ikke noget for sikkerheden for beløbets betaling. Det er sagsøger, der har talt med JM. Revisor foretager også bogføring for sagsøger.

Foreholdt bilag 2 har sagsøger forklaret, at afdragsordningen ikke blev overholdt, fordi papirerne ikke betyder noget. Han er sikker på, at pengene bliver betalt.

Foreholdt, at der er indskudt ca. 330.000 kr. i selskabet og foreholdt side 3 i sagsøgers sammenfattende processkrift, har sagsøger forklaret, at 308.663 kr. hidrørte fra lånet, og medens resten er en del af lånet.

Sagsøger har videre forklaret, at H1 ApS ikke skylder ham penge, selv om han har indskudt penge i selskabet.

Foreholdt kontoudskrift af 31. december 2008, hvorefter indskuddet 285.000 kr. bliver omposteret til mellemregningskontoen med det andet selskab, har sagsøger forklaret, at det kan han ikke redegøre for.

Foreholdt revisors bemærkning om, at lånet ikke er afdraget og det forhold, at sagsøger har forklaret, at han har afdraget to gange på lånet, har sagsøger forklaret, at det kan han ikke huske. Han spørger revisoren om al ting, så når han har afdraget, må revisoren have vist det.

Men udspurgt af sagsøgers advokat forklarede sagsøger, at han ikke helt præcist kan huske, hvornår han fortalte revisor om de to afdrag.

Vidnet revisor OI har forklaret, at han forestod revisionen af sagsøgers selskaber, han udarbejder regnskaberne og sagsøgers selvangivelse og rådgiver i større transaktioner. Det er tale om en fuld revision og afstemning af det, der kan afstemmes. De indhenter dokumentation, hvis det er muligt.

F.s.v. angår sagsøger sikrer de sig, at alle indtægter er medtaget og sikrer sig, at de oplysninger som SKAT modtager er korrekte, og at der er en sammenhæng mellem indtægt og sagsøgers privatforbrug.

Foreholdt ekstrakten side 69, selvangivelse for 2006, der er udarbejdet af vidnet, har vidnet forklaret, at bilaget er identisk med printselvangivelsen. Formuen fremgår ikke.

Sagsøger ønskede en større bolig, hvor der var plads til alle husstandens medlemmer. De drøftede belåningsmulighederne, herunder at man selv skal finde en finansiering på 20%.

Men vidnet oplyste sagsøger om, at der skulle være et lånebevis, så man kunne se, hvor lånet kom fra, og at lånet skulle være forrentet.

Vidnet sagde, at pengene skulle overføres fra en bank eller pengeformidler og til en bank herhjemme. Det er vigtigt for sagsøger, at han overholder lovgivningen.

Långiver er sagsøgers gode ven. Vidnet har ikke udarbejdet gældsbrevet, men han har fortalt, at der skal stå hvem, der er långiver, og hvem, der er låntager samt oplysning om renten.

Foreholdt bilag A, brev til SKAT, hvorefter vidnet skrev, at der ikke var afdraget på lånet, men at det ikke var rigtigt, idet der er afdraget af to omgange, har vidnet forklaret, at det forstod han, da han så sagsøgers forhold i maj måned herunder hans personlige selvangivelse.

Han er ikke i tvivl om, at sagsøger har optaget et lån.

Transaktionerne mellem sagsøger og selskaberne føres over mellemregningskontoen.

H1 ApS er driftselskabet og moderselskabet er H1.1 Holding ApS, fra hvem der så kan udloddes til sagsøger.

Afdragene, der bliver indbetalt til H1 ApS, bliver derfor ført over i holdingselskabet, hvor der er en konto, hvoraf fremgår, at moderselskabet skylder sagsøger pengene.

Forholdt sagsøgers påstandsdokument ekstrakten 46. 2. afsnit har vidnet forklaret, at beløbet ikke vedrører køb af varer, da det så ville være et fradrag herfor. De skulle i givet fald så også have sikret sig varelagerets tilstedeværelse og værdifastsættelse. Det ville også have betydning for beregningen af bruttoavancen. Det kunne heller ikke være afdrag på selskabets gæld, idet det så ikke ville stemme. Det er sagsøgers gæld, der er tale om.

Foreholdt regnskabet side 87, har vidnet forklaret, at sagsøger kunne have trukket yderligere 92.000 kr. mere ud end sket, men de skulle så have været beskattet hos ham.

Forholdt at mellemregningskontoen blev forrentet med 17.000 kr., har vidnet forklaret, at det er en renteindtægt, som sagsøger bliver beskattet af. Det er ikke unormalt, at der ikke foreligger et gældsbrev vedrørende mellemregningskonti. Det er der ingen, der gør.

Vidnet har videre forklaret, at revisionsfirmaet også forestod bogføringen.

I begyndelsen af april var han ikke orienteret om afdragene, fordi de blev betalt fra sagsøgers private konti.

Da vidnet oplyste til SKAT, om at der ikke var afdraget på lånet, var det på baggrund af det, som en medarbejder havde fået oplyst. Der var ikke sket nogen betaling via selskabet, der var nok en fejl vedrørende datoerne. Afdragene i 2008 foregik via selskaberne, og derfor blev vidnet bekendt hermed, da han beskæftigede sig med selskabernes forhold. Vidnets bogholder så pengeoverførslerne til G3, spurgte da sagsøger, hvad det drejede sig om, og fik at vide, at det var afdrag på gælden.

Det sidste afdrag som foretages i 2008 er den 10. december, men det blev Landsskatteretten ikke oplyst om, fordi dialogen var ringe, vidnet ved ikke, hvorfor advokaten ikke tog det med.

Vidnet har ikke været i kontakt med långiver. Vidnet ved, at det var et lån, fordi det skete i nær sammenhæng med deres samtaler om køb af hus, og de talte om, at sagsøger måtte låne penge udover kreditforeningslånene. Herudover har han afstemt gælden fra G3 begge årene, det må være et lån, selv om pengene ikke kommer fra G3, men dog fra Dubai.

Foreholdt bilag 15 har vidnet forklaret, at det er et kontoudtog vedrørende mellemregning mellem H1 ApS og H1.1 Holding ApS, og at de 285.000 kr. er indbetaling af de lånte midler.

Vidnet har videre forklaret, at det forhold, at afdragene den 14. oktober og 10. december i alt udgør ca. 308.000, er udtryk for en sammenblanding af alle posterne på mellemregningskontoen, og at det er ren tal-gymnastik, der sker ikke fysisk faktiske overførsler.

Man kan ikke se af mellemregningerne, at de skylder sagsøger penge, for det er ikke en mellemregning med ham i bilag 14 og 15.

Man kan ikke se på mellemregningerne, at der optaget et lån hos en udenlandsk kreditor, fordi det er sagsøger, der har lånt pengene.

Det fremgår, at der er afdraget til den udenlandske långiver med kr. 25.000 $ den 10. december 2008.

Foreholdt bilag E, årsrapport side 2007, og foreholdt, at det på side 12 i regnskabet er anført, at der skyldes 271.131 kr. har vidnet henvist til se mellemregningen og note 7. Det lån her har ikke noget med det private lån at gøre.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit sammenfattende processkrift anført

Anbringender

Landsskatteretten har i deres kendelse af 7. maj 2009, fremlagt som sagens bilag 1, på side 11 anført i afsnittet: "Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse", at

"...

Retten har bl. a. lagt vægt på, at der ikke er betalt afdrag i henhold til gældsbrev af 24. juli 2006, idet det ikke er dokumenteret, at overførsel af 26. juli 2007 og 4. oktober 2007 på henholdsvis 12.000 USD og 10.800 USD skulle vedrøre et lån, ligesom der af klagerens revisor, R1, den 7. april 2008 er oplyst, at klageren i 2007 endnu ikke har afdraget på gældsbrevet

..."

Som sagens bilag 5 og 6 er fremlagt beviser for pengetransaktionerne af de to overførsler. Ligeledes har långiver i erklæring, fremlagt som sagens bilag 4, erklæret at have modtaget de to afdrag på lånet.

Der er således ubetænkeligt at lægge til grund, at der er foretaget afdrag på lånet. Landsskatterettens afgørelse, fremlagt som sagens bilag 1, er baseret på et forkert faktum og er således fejlbehæftet.

Det gøres gældende, at sagsøger har betalt afdrag med henholdsvis USD 12.000 og USD 10.800 i 2007 i henhold til gældsbrev af 24. juli 2006.

Det har under sagens forberedelse af sagsøgte været gjort gældende, at sagsøger ikke har redegjort for forbindelsen mellem gældsbrevet af 24. juli 2006, fremlagt som sagens bilag 2, og G2.

Det gøres gældende, at sagsøger ikke haft indflydelse på, hvilken bankforbindelse/pengeformidler långiver valgte at anvende ved overførslen.

Sagsøgte har under sagens forberedelse endvidere gjort gældende, at afdragene blev overført til G3 via F3 og ikke direkte til långiver eller dennes bank. Som anført tidligere er G3 et anerkendt selskab i Dubai som udøver virksomhed med køb og salg af guld. G3 er H1 ApS sædvanlige samarbejdspartner i Dubai. Det var derfor naturligt at anvende G3 til gennemføre overførslerne til Dubai.

Det skal videre bemærkes, at gebyrer i forbindelse med bankoverførsler til mellemøsten er meget væsentlige. Almindeligvis afregnes transaktionsgebyret med en procentdel af hovedstolen, hvor det ikke er ualmindeligt at gebyret overstiger 5%. For sagsøger ville bankoverførsler således medføre ikke uvæsentlige meromkostninger i forhold til, at sagsøger allerede havde en god forretningsforbindelse, som kunne modtage overførslerne langt billigere end en bank.

Ligeledes skal det bemærkes, at långiver i sagens bilag 4 har erklæret, at denne pr. 19. april 2008 havde modtaget to afdrag på henholdsvis USD 12.000 og USD 10.800.

Der er endvidere intet grundlag for at antage, at det forhold, at sagsøger har overført afdragene til långiver via G3 og F3 og ikke direkte til långiver eller dennes bank, medfører, at sagsøger ikke har optaget et lån stort USD 71.500 i 2006.

Sammenfattende gøres det gældende,

°

at sagsøger den 24. juli 2006 modtog lån stort, USD 71.500, svarende til kr. 418.074,00,

°

at lånet er skattefrit i medfør af Statsskattelovens § 5,

°

at sagsøger var retligt forpligtet til at betale lånet tilbage,

°

at sagsøger havde mulighed for at tilbagebetale lånet,

°

at sagsøger har tilbagebetalt lånet med USD 77.800 inkl. renter.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført

Efter statsskattelovens § 4 betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter som skattepligtig indkomst, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren i indkomståret 2006 er skattepligtig af kr. 418.074,- indsat på sagsøgerens bankkonto i F1, jf. statsskattelovens § 4.

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at de indsatte midler stammer fra beskattede midler, herunder at beløbet udgør et lån til sagsøgeren med en retlig tilbagebetalingspligt.

Det er for det første udokumenteret, at sagsøgeren har optaget et lån på kr. 418.074.- i indkomståret 2006 svarende til indholdet af det som bilag 2 fremlagte lånedokument.

Lånet fremgår hverken af sagsøgerens selvangivelse for 2006, jf. bilag D eller af årsrapporten for 2007 for H1 ApS, til hvem sagsøgeren hævder, at lånet er overdraget den 5. marts 2007, jf. bilag E, side 14, note 7.

Der er intet fremlagt, der dokumenterer en forbindelse mellem lånedokumentet og den pengeoverførsel, der er sket fra G2. Pengestrømmen fra den anførte långiver er ikke dokumenteret.

G2 er en handelsvirksomhed, der bl.a. driver handel med smykker, jf. bilag C. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet udøver virksomhed med pengeoverførsler, eller at långiver har benyttet selskabet hertil. Det fremgår ikke af lånedokumentet, at lånet skulle ydes gennem tredjemand.

Sagsøgeren har forklaret, at han lånte beløbet i juli 2006 med henblik på et huskøb og har til støtte herfor fremlagt bankberegninger, der er dateret i december 2006. Det er ikke almindeligt at optage et forrentet lån til et huskøb, før huskøbet er en realitet, og det fremgår derudover af beregningerne, at sagsøgeren ikke ville være i stand til at tilbagebetale lånet ved huskøbet, ligesom der ikke er taget højde for afdrag, jf. bilag 7 og 8.

Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at der ikke er stillet sikkerhed for lånet.

Det er for det andet udokumenteret, dels at der påhviler sagsøgeren en retlig forpligtelse til at betale det omhandlede beløb tilbage, dels at der er sket tilbagebetaling på et lån med det påståede beløb til den påståede långiver.

Der er ikke nogen forbindelse mellem de af sagsøgeren foretagne pengeoverførsler, som sagsøgeren hævder udgør afdrag på lånet, og det fremlagte lånedokument. Pengestrømmen til den anførte långiver er ikke dokumenteret.

Det fremgår intetsteds, at der ved de fire overførsler til G3 skulle være tale om afdrag på gældsbrevet, og overførslerne stemmer heller ikke overens med vilkårene i lånedokumentet om månedlige afdrag.

De påståede afdrag på lånet er ubestridt betalt til tredjemand - selskabet G3, som er sagsøgerens sædvanlige samhandelspartner i Dubai. Det fremgår af regnskabet for sagsøgerens virksomhed H1 ApS, jf. bilag E, side 14, note 7, at der i 2006 og 2007 var en betydelig gæld til G3, hvorfor der er en formodning for, at overførslerne hertil er afdrag på denne gæld eller betaling for varer i forbindelse med den sædvanlige samhandel.

Det fremgår ikke af de fremlagte mellemregninger, at pengestrømmene mellem sagsøgeren og hans to selskaber vedrører et lån fra tredjemand eller på anden måde er forbundet med det fremlagte gældsbrev. Sagsøgerens oplysninger om overførsel af lånet til sine selskaber, og de påståede afdrag stemmer endvidere ikke overens med beløbene i mellemregningerne.

Derudover virker det ikke overbevisende, at sagsøgeren hævder at være debitor på det påståede lån, når lånet ifølge sagsøgeren er overført til H1.1 Holding ApS den 31. december 2007. og når afdrag herpå hævdes at være betalt af H1 ApS i 2008. Det stemmer endvidere ikke med, at den påståede långiver i sin erklæring af 19. april 2008, jf. bilag 4, anfører, at H1 ApS er ny lånedebitor på et tidspunkt, hvor lånet ifølge sagsøgeren var overført til H1.1 Holding ApS, ligesom det ikke stemmer overens med, at H1 ApS ifølge mellemregningerne er debitor overfor H1.1 Holding ApS i forhold til beløbet.

Det er endvidere ikke overbevisende, at sagsøgeren ikke tidligere har oplyst, at fuld tilbagebetaling af lånet skulle være sket, og så sent som i stævningen har gjort gældende, at der kun er afdraget USD 22.800.- samt, at sagsøgerens revisor i april 2008 ikke var bekendt med, at der skulle være foretaget afdrag på lånet i 2007, jf. bilag A.

Det bestrides, at gældsbrevet og erklæringerne fra den anførte långiver kan tillægges selvstændig bevismæssig betydning.

Samlet set er der således ingen objektive kendsgerninger, der bestyrker, at der er ydet et lån svarende til indholdet af det som bilag 2 fremlagte lånedokument, og henset til, at det er udokumenteret, at sagsøgeren har optaget et lån på kr. 418.074,- i indkomståret 2006, at der påhviler sagsøgeren en tilbagebetalingsforpligtigelse og tilbagebetaling faktisk er sket, har sagsøgeren ikke løftet bevisbyrden for, at de indsatte midler på sagsøgerens konto i F1 stammer fra beskattede midler i form af et af sagsøgeren optaget lån på kr. 418.074,-.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af meddelelse om betaling, at sagsøger den 28. juli 2006 fra F1 modtog 418.074,95 kr. fra firmaet G2.

Den ordregivende bank var F4. Beløbet blev indsat på sagsøgers konto i F1.

I følge det i sagen fremlagte gældsbrev har sagsøger lånt et tilsvarende beløb af G1, hjemmehørende i De Forenede Arabiske Emirater. Beløbet, der skulle være tilbagebetalt den 24. juli 2007, forrentedes med 5%

Der er fremlagt bilag, hvoraf fremgår, at JM har modtaget 22.800 $ af G3, der er en del af lånet på 71.500 US-Dollars. JM har sendt beløbet til hr. A, og resten af lånet med renter skulle betales til H1 ApS senest den 31. december 2008. Det fremgår, at overførslerne til G3 er foretaget via F1, der har hævet beløbene på sagsøgtes konto. Beløbene blev overført den 30. juli 2007 og den 9. oktober 2007.

En del af det udbetalte lån er indbetalt til sagsøgers selskab, H1.1 Holding ApS via datterselskabet, H1 ApS.

Da sagsøger ikke har godtgjort, at beløbet er ydet af den person, der har udstedt gældsbrevet, at lånet, trods gældsbrevets indhold ikke er endelig afdraget, at lånet alene er delvist tilbagebetalt, og at det er sket til en anden end långiver, har sagsøger ikke godtgjort, at der er tale om et lån.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøger betale sagens omkostninger til sagsøgte. Beløbet, der udgør delvis betaling af udgiften til advokatbistand udgør, 37.500 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger, A, sagens omkostninger til sagsøgte med kr. 37.500.