Dokumentets metadata

Fuld skattepligt - fraflytning - partshøring

En skatteyder havde ikke godtgjort, at han i 2003 opgav sin danske bopæl med den virkning, at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ændringen af skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2011 var desuden ikke ugyldig som følge af manglende partshøring.

Parter

A

(v/advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Malthe Gade Jeppesen)

Afgørelse truffet af Byretsdommerne

Charlotte Schrøder, Camilla Dalgaard og Frank Mørch

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 1. februar 2021.

Sagen drejer sig om, hvorvidt As fulde skattepligt til Danmark ophørte ved As fraflytning til Y1-land i 2003. Videre drejer sagen sig om, hvorvidt SKAT foretog høring af A i forbindelse med afgørelsen af 23. august 2012 vedrørende As skatteansættelse for indkomståret 2011.

A har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at As fulde skattepligt til Danmark ophørte i 2003 og ikke genindtrådte forud for 2012.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 2. november 2020 afgørelse vedrørende As klage over Skattecenter Y44-bys afgørelser af 5. juli 2012 (skatteårene 2003 - 2010) og 23. august 2012 (skatteåret 2011). I landsskatterettens afgørelse står der blandt andet:

"Faktiske oplysninger

Klageren var i perioden 1990 til 2003 ansat som administrerende direktør i F1-bank og har i den forbindelse foretaget indbetalinger på en ratepension til en samlet værdi af cirka 18.000.000 kr. Klageren gik på pension den 31. marts 2003.

Klageren og hans tidligere ægtefælle, SI, blev gift den (red. dato fjernet). De blev separeret den 22. april 2003 og skilt den 24. juni 2004. De har sammen en voksen datter samt et barnebarn.

I forbindelse med separationen indgik klageren og ægtefællen en bodelingsoverenskomst med virkning fra den 31. december 2002, en samejeoverenskomst vedrørende deres bolig i Y2-land, deres helårsbolig beliggende Y3-adresse, samt deres sommerhus beliggende Y4-adresse.

Af samejeoverenskomsten vedrørende helårsboligen fremgår af § 3, at klageren ikke har nogen ret til at bebo ejendommen i perioden fra den 1. juni 2003 til den 1. januar 2007. I den periode har SI en uopsigelig og uigenkaldelig eneret til at bebo ejendommen.

Klageren og ægtefællen oprettede endvidere et testamente, hvor det af § 3 fremgår, at selvom de er separerede og senere bliver skilt, så er det deres ønske, at længstlevende skal arve mest muligt.

Klageren meddelte Y4-kommune adresseændring til Y1-land med virkning fra den 25. juni 2003. Han bad samtidig om, at post indtil videre blev sendt til hans c/o adresse hos SI.

I mail af 9. november 2003 bad klageren Y4-kommune, Skatteafdelingen, om fortsat at sende post c/o til den tidligere ægtefælle samt give besked til F1-bank om skattefritagelsen i Danmark med henvisning til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land samt bindende forhåndsbesked af 17. september 2002.

I bindende forhåndsbesked af 17. september 2002 svarer Ligningsrådet "nej" til, at klagerens fulde skattepligt vil bestå efter flytning til Y1-land primo april 2003, "ja" til at Y1-land får status som domicilland efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten samt "ja" til, at Y1-land har den udelukkende beskatningsret til klagerens pensionsudbetalinger fra Danmark, under en række givne vilkår, herunder at han blev skilt fra sin ægtefælle.

Den 8. juni 2011 anmodede SKAT politiet om bistand til ransagning på baggrund af mistanke om grov skattesvig. Politiet foretog på denne baggrund en ransagning på adressen Y3-adresse, den 21. december 2011.

Klageren er ved dom af 7. maj 2013 idømt 2 år og 6 måneders fængsel for groft skattesvig ved Retten i Y44-by.

Af rettens begrundelse og afgørelse fremgår følgende:

"Forhold 1 - A

Betydningen af separationen, bodelingen og skilsmissen

Det lægges til grund. at A - gennem sine meget grundige undersøgelser af betingelserne for at blive fuld skattepligtig i Y1-land - var klar over, at det var nødvendigt for at opnå skattefritagelse i Danmark, ikke at have personlige tilknytning til Danmark. I den bindende forhåndsbesked var der således forudsat - efter oplysninger fra A selv - at han ville blive separeret fra SI, at ægteparret ville gennemføre en bodeling, at han i tre år ikke ville have bopælsret til ejendommen Y3-adresse, og at han efter fraflytning til Y1-land kun ville opholde sig i Danmark omkring 30 dage om året.

Selvom det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at der på et tidspunkt har været uoverensstemmelser mellem A og SI på grund af utroskab, lægger retten til grund, at separationen, bodelingen og den efterfølgende skilsmisse blev gennemført i den hensigt, at A kunne opnå fuld skattepligt i Y1-land ved at tilsløre sin personlige tilknytning til Danmark.

Retten har herved navnlig lagt vægt på, at de tiltaltes forklaringer om, at de gennemgik en meget konfliktfyldt separation og bodeling, ikke støttes af andre omstændigheder i sagen. Advokat LS har tværtimod forklaret, at der ikke ved bodelingen var uoverensstemmelser om økonomien. Der er også lagt vægt på oplysningerne om, at gården på Y3-adresse blev renoveret for ca. 1,3 mio. kr. i 2002 og 2003, hvilket ikke harmonerer med, at der samtidig skulle have været konflikt mellem parterne om, hvem der skulle have gården udlagt. Hertil kommer, at de tiltalte ikke fortalte om separationen til andre, men tværtimod holdt morgenkaffe på gården i anledning af deres sølvbryllup med naboer, datteren og venner fra Y4-adresse ca. en måned efter separationen. Endelig er der lagt vægt på, at bestemmelserne i bodelingsoverenskomsten om betaling af boslodskrav til SI ved afdrag på et gældsbrev på 5.7 mio. kr., og aftalen om fordeling af udgifter på de fælles ejendomme, ikke i realiteten er gennemført. Separationen, bodelingen og den efterfølgende skilsmisse har således ikke bevirket nogen reel ændring i ægtefællernes økonomiske fællesskab, hvorfor disse foranstaltninger ikke kan tillægges betydning for tiltaltes skattemæssige tilknytning til Danmark.

As ophold og bopælsforhold i Y1-land

Efter As egen forklaring lægges det til grund, at A ved Sin fraflytning til Y1-land ikke medbragte personlige genstande ud over tøj og smykker. Umiddelbart efter fraflytningen til Y1-land boede han på et hotel i Y5-adresse i en måned, hvorefter han rejste tilbage til Danmark. A har siden 2003 - ifølge vidneforklaring afgivet af ST - haft et stående tilbud om at benytte et værelse i ST hus i Y6-by, når han ønskede det. På baggrund af det oplyste om As hævninger på sit Mastercard til hoteller i Y1-land, er det bevist, at A kun i begrænset omfang gennem årene har benyttet ST tilbud om bolig. As bopæl i Y1-land har således i det væsentligste bestået i et hotelværelse. De første år på (red. hotelnavn fjernet) i Y7-by og senere i en suite på 72 m ² på (red. hotelnavn 2 fjernet) i Y7-by. På baggrund af As boligforhold lægger retten til grund, at A ikke har haft personlige ejendele i Y1-land, når han ikke har opholdt sig i landet.

As ophold og bopælsforhold i Danmark

De tiltalte har ikke bestridt anklagemyndighedens oplysninger om, at de tiltalte - fra As fraflytning til Y1-land i juni 2003 og resten af året - havde 88 fælles rejsedage. 1 2004 havde de 61 fælles rejsedage, og i årene fremover 124, 124, 107, 86, 87 og 132 fælles rejsedage. Når disse oplysninger sammenholdes med oplysningerne i As pas og i As detaljerede rejsebeskrivelser i sine erindringer, lægges det til grund, at A ikke har haft ophold i udlandet ud over det af anklageren oplyste. Det lægges således til grund, at A har opholdt sig i Danmark fra fraflytningen til Y1-land i juni 2003 og resten af året i 82 dage, i 2004 156 dage, og i årene fremover 129, 175, 174, 176, 175 og 155 dage.

A har forklaret, at han - efter sin pensionering den 31. marts 2003 og under sine ophold i Danmark - har opholdt sig i deres hus i Y4-adresse, indtil det blev solgt i 2004, og derefter i sommerhuset i Y8-by. Han har bestridt at have opholdt sig på gården på Y3-adresse ud over på tidspunkter, hvor han har klippet hæk, malet huset eller været inviteret af SI til særlige lejligheder.

JC og UG har forklaret, at de - da de kom på gården på Y3-adresse i 2003 og 2004 - havde det indtryk, at A boede på ejendommen, og at ejendommen var de tiltaltes fælles hjem. NA og NS har forklaret, at både SI og A flyttede tilbage til gården i forbindelse med As pensionering i 2003. De har også forklaret, at de deltog i sølvbryllupsmorgenkaffe den (red. dato 2 fjernet) på gården, hvor A var til stede. A har i perioden juli til september 2003 udstedt flere checks eller Y9-by. Hertil kommer, at de tiltalte efter As fraflytning til Y1-land i juni 2003 var på fællesrejser i 88 dage. A var således sammen med SI 170 dage ud af 214 mulige i fraflytningsåret 2003. På baggrund af disse beviser lægger retten til grund, at A i 2003 i realiteten bevarede sin bopæl sammen med SI på gården på Y3-adresse.

På baggrund af forklaringerne afgivet af blandt andre PB, SP, PJ, LK, NA og NS, ud fra As inventarliste over indbogenstande på gården, ud fra det begrænsede vandforbrug over årene i sommerhuset i Y8-by, ud fra billederne optaget i forbindelse med ransagningen i december 2011, og idet det lægges til grund, at A under hovedforhandlingen forsøgte at få NA og NS til at forklare i retten, at de sjældent så ham på gården, lægges det til grund, at A også i årene 2004 til 2011 opholdt sig på gården Y3-adresse , når han var i Danmark.

På den baggrund, og da A ikke har haft nogen fast bopæl i Y1-land, idet han i det væsentligste har boet på hotel, er det bevist, at tiltalte i tidsrummet 2003 til 2011 har bevaret sin bopæl her i landet og dermed har været skattepligtig i Danmark i medfør af kildeskattelovens 1, nr. 1.

Urigtige og vildledende oplysninger - konklusion

Da A flere gange til skattemyndighederne har erklæret at være fraflyttet Danmark, selvom han i realiteten havde opretholdt sin bopæl her i landet, har han afgivet urigtige og vildledende oplysninger til brug for afgørelse af hans skattepligtforhold. Han har også undladt at oplyse om sine indtægtsforhold til brug for skatteansættelserne i årene 2003 til 2011. Det er derfor bevist, at A er skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1. Da skatteunddragelsen beløber sig til 8.742.752 kr., er der tale om skattesvig af særlig grov karakter, hvorfor straffelovens § 289 tillige er overtrådt."

Formaliteten

SKAT gennemførte ændringerne af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2003-2011 ved afgørelse af henholdsvis 5. juli 2012 for indkomstårene 2003-2010 og afgørelse af 23. august 2012 for indkomståret 2011. Af afgørelserne fremgår, at de er sendt til klageren c/o SI, Y3-adresse, med kopi til Advokatfirmaet R1.

Der er enighed om, at klagerens forsvarer, advokat NL, på vegne af klageren har modtaget SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen for 2003 — 2010 dateret den 4. juni 2012.

Ved mailkorrespondance af 29. maj 2012 mellem en politiassistent ved (red. politikreds fjernet) og advokat NL oplyste sidstnævnte, at han ønskede at modtage SKATs forslag på vegne af klageren.

SKATs forslag om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 af 30. juli 2012 er overbragt til advokat NL sammen med en mappe benævnt (red. navn mappe fjernet). Advokat NL har i brev af 17. august 2012 blandt andet anført:

"Vedrørende deres agterskrivelse bemærker jeg, at jeg bestemt ønsker at udtale mig til Dem i anledning af sagen, idet Deres agterskrivelse i høj grad er baseret på urigtigheder og unøjagtigheder, ligesom konklusionen, efter min opfattelse, er urigtig.

(…)

Jeg skal på denne baggrund venligst anmode Dem om at træffe afgørelse."

Advokat NL klagede over SKATs afgørelser til Landsskatteretten. I klagen henviste advokaten til "SKATs afsagte afgørelse af 5 juli 2012" og "SKATs afsagte afgørelse af 23. august 2012" Klagen over ansættelsesændringerne for 2003 - 2010 er stemplet modtaget i oktober 2012, mens klagen over ansættelsesændringen for 2011 er stemplet modtaget den 23. november 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2003-2011.

SKAT har anført følgende som begrundelse:

"KONKLUSION

Det er SKATS opfattelse, at du betragtes som værende fuld skattepligtig til Danmark for perioden 25. juni 2003 til 31. december 2010 jfr. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Din fraflytning er anset som værende fiktiv. Du har bevaret din bopæl på Y3-adresse og har levet en omflakkende tilværelse med mange rejser, som må betragtes som værende ferie- og oplevelsesrejser. En stor del af disse rejser er foretaget sammen med din "fraskilte" ægtefælle. Disse rejser er foretaget kontinuerligt i perioden 2003 til 2010. Du har en væsentlig del af tiden opholdt dig i Danmark, hvortil du har din personlige tilknytning, herunder centrum for liAinteresser samt bolig til rådighed. Dine personlige papirer, tøj, kontantbeholdninger, smykker, jagtvåben mv. fandtes på adressen Y3-adresse. Denne tilknytning her til landet, anses at medføre fuld skattepligt jf. kildeskattelovens § 1 stk. 1, nr. 1.

Der henvises til vedlagte domme - bilag H-8-4-7.

Som fuld skattepligtig til Danmark følger det af globalindkomstprincippet, at den samlede indkomst, herunder afkast af investeringer mv., som udgangspunkt skal medregnes ved indkomstopgørelsen, uanset om indkomsten er optjent her i landet eller ikke. Der henvises til statsskattelovens § 4.

For så vidt angående indestående i Y13-land fremgår det af dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 11, at renter kun kan beskattes i bopælslandet - i dit tilfælde Danmark.

1. SAGENS START

(…)

1.4 SKATS BEMÆRKNINGER OG BEGRUNDELSE

Som det fremgår af bilag H-8-4-5 vedrørende ansøgning om Ligningsrådets bindende forhåndsbesked, har du beskrevet en række forudsætninger, som lægges til grund for din fraflytning fra Danmark og dermed ophør af den fulde skattepligt til Danmark. SKAT har nedenstående skitseret de givne forudsætninger sammenholdt med de faktiske forhold.

BINDENDE FORHÅNDSBESKED:

*) A =A

Det er SKATs opfattelse, at den bindende forhåndsbesked er afgivet på grundlag af ufuldstændige oplysninger, samt manglende opfyldelse af egne forudsætninger, hvorfor den ikke kan tillægges nogen betydning.

Du og SI bliver separeret i april 2003 og skilt i april 2004. Der udarbejdes i den forbindelse bodelingsoverenskomst samt samejeoverenskomst på såvel ejendommen i Y9-by samt vedrørende sommerhuse i henholdsvis Danmark og Y2-land.

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om en fiktiv skilsmisse og SKATs begrundelse er opbygget således:

1. Opretholdelse af den fælles bopæl samt øvrig tilknytning til Danmark

2. Fælles økonomi

3. Din drejebog

4. Dine erindringer

5. Bodelingsoverenskomst/samejeoverenskomst vedrørende Y9-by/Y2-land

Redegørelsen for opretholdelsen af den fælles bopæl samt øvrig tilknytning til Danmark er systematiseret således:

1. Opretholdelse af den fælles bopæl samt øvrig tilknytning til Danmark

a. På ransagningstidspunktet konstateredes fælles samlivfælles seng, fælles garderobe, fælles papirer på bopælen. Der er ikke etableret bopæl i udlandet.

b. Større fælles indkøb til fælles hjem

c. Fælles invitationer mv. fra familie og venner

d. Fortsætter samkvem med fælles venner- eksempelvis ferierejser, nytår m.v.

e. Mange fælles rejser

Det fremgår af SIs kalendere, at samlivet er opretholdt

g. Hemmeligholdelse af skilsmisse for omverdenen, herunder datteren

h. Dine ophold i Danmark

Familiemæssige relationer

Ad pkt. 1 litra a:

Det fremgår af SIs kalender, at hun henter og bringer dig fra lufthavnen i Y11-by til gården i Y9-by.

På ransagningstidspunktet bar det tydeligt præg af, at SI og du var samlevende. I havde fælles seng samt hver jeres egen garderobeskab. I dit skab stod et pengeskab, som endvidere fungerede som våbenskab indeholdende dine våben. I bunden af skabet lå en stak private papirer for såvel SI som for dig. I et skab på første sal samt i et skab i baggang/bryggers fandtes arbejds- og jagttøj tilhørende dig. På badeværelset - hvori der fandtes 2 håndvaske, sås 2 tandkrus hver indeholdende 1 tandbørste og tandpasta.

Billeder fra ransagningen vedlægges som bilag H-8-4-8.

Der foreligger diverse korrespondance i form af breve og e-mail fra dig, hvori du anfører, at du bor på gården i Y9-by. Der henvises til bilag H-8-4-9. ifølge bilag H-8-4-10 - fundet i koster 27 - er der natten til den (red. dato 3 fjernet) udarbejdet en ambulancejournal, hvor du følte dig sløj og frygtede en hjerneblødning. Ifølge journalen besøgte vagtlægen dig på adressen Y3-adresse, Y3-by.

Du har oplyst, at du har ønsket at emigrere permanent til Y1-land, hvor du har ønsket enten at leje eller købe en bolig. Som det fremgår af bilag H-8-411, har SKAT grafisk vist, hvor du har opholdt dig i dine rejseperioder til Y1-land. Du har stort set altid opholdt dig på diverse hoteller enkelte gange har du besøgt venner i Y1-land.

Ad pkt. 1 litra b:

SKAT har med udgangspunkt i kontoudtogene oplistet dine og SIs fællesindkøb, eksklusiv de faste udgifter så som el, varme mv. Der henvises til bilag H-8-4-12. Af større fælles indkøb kan nævnes, at der bl.a. i 2006 er indkøbt ægte tæpper til 72.000 kr. I indkomståret 2007 er der indkøbt fællesmøbler samt udskiftning af vinduer. I indkomståret 2008 er der indkøbt en lampe af mærket (red. mærke fjernet). I indkomstårene 2009 og 2011 er der anskaffet større indkøb hos G1-virksomhed leveret til Y3-adresse.

Ad pkt. 1 litra c:

Ud fra det materiale, der er fundet på bopælen, kan det konstateres, at SI og du opfattes som værende et fast par af såvel familie, venner og naboer. Det ses af bilag H-84-13, at SI og du gennem hele perioden har modtaget invitationer m.v. til diverse fødselsdage og arrangementer i såvel familien som i vennekredsen.

Ad pkt. 1 litra d:

I det bilagsmateriale, der blev fundet ved ransagningen, er der flere eksempler på, at familie og venner har deltaget i flere af jeres rejser. NA og NS var med jer i Y1-land i starten af 2007 samt rejst med jer til Y12-by i juni 2009. Det fremgår endvidere af dine erindringer, at din bror LE rejste sammen med dig til såvel Y2-land i 2004 som til Y1-land i 2005. PB og SK, som jf. dine erindringer, er tidligere naboer, rejste med jer til Y2-land i august 2005.

Ad pkt. 1 litra e:

Nedenstående opgørelse viser antal rejsedage SI og du har haft i udlandet efter "skilsmissen" i 2003.

Som det fremgår af ovenstående skema, har der været en stor fælles rejseaktivitet lige fra "skilsmissen" og fremefter. Det er bemærkelsesværdigt, at SI har deltaget i stort set samtlige rejser i et større omfang. Det forekommer SKAT besynderligt, at SI og du så tidligt som i skilsmisseåret rejser sammen, i et ikke uvæsentligt omfang. Dette indikerer, at skilsmissen er fiktiv og kun beregnet til at undgå beskatning af pensioner og renter i Danmark.

Ad pkt. 1 litra f:

Gennemgangen af koster 35 - SIs kalendere har vist, at samlivet er opretholdt og har bekræftet, at skilsmissen er fiktiv med det ene formål at undgå beskatning af pensionsordninger mv.

Under henvisning til bilag H-8-4-14, som er uddrag af SIs kalendere, kan det konkluderes, at SI henter og bringer dig til og fra lufthavnen. Desuden fremgår, at I på fælles rejser lever sammen i samme værelse og SI beskriver rejserne og samlivet på disse ganske minutiøst - især vedrørende de længerevarende rejser. SI og dine bryllupsdage, forlovelsesdage samt andre mærkedage beskrives i SIs kalender - også efter skilsmissen. Desuden fremgår mange af dine aftaler i SIs kalender såsom jagtture, besøg i banken i Y4-adresse, undersøgelser på privathospitaler og mange flere.

Ad pkt. 1 litra g:

Under ransagningen af din og SIs bopæl den 21. december 2011 oplyste du på forespørgsel, at du og SI blev separeret i 2003 og skilt i 2004, men at I ikke har fortalt omverdenen om skilsmissen, da I anser det som værende en privat sag. Du oplyste endvidere, at jeres datter og jeres familie heller ikke har kendskab til, at I er skilt.

SKAT finder det besynderligt og bemærkelsesværdigt, at I har hemmeligholdt skilsmissen overfor jeres egen datter og nærmeste familie, men dette er vel i tråd med den nøje planlægning af "skilsmissen". Dog har en skilsmisse nogle arveretslige virkninger, som ikke er hensigtsmæssig for en eventuel efterlevende i skilsmisseperioden, som efter drejebogen - bilag H-8-4-15 - skulle vare frem til ultimo 2012.

For at imødegå ovenstående uhensigtsmæssigheder har du og SI tilgodeset i hinanden i arvemæssig henseende i form af udfærdigelse af testamente - koster 5 - bilag H-8-4-16 - på bekostning af jeres datter. Desuden har du tilgodeset SI ved at få hende indsat som begunstiget ved samtlige pensionsordninger - der henvises til koster 11 - bilag H-8-4-17.

Ad pkt. 1 litra h.

SKAT har opgjort dine ophold skematisk for hvert indkomstår fra 2003 og fremefter. Der henvises til bilag H-8-4-18 og det er SKATs opfattelse, at disse oversigter klart viser, at du har opholdt dig i Danmark til trods for de oplysninger, som du afgav i forbindelse med den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, hvor det fremgår, at du i meget begrænset omfang vil opholde dig i Danmark.

De foreliggende oplysninger, herunder dine erindringer, bankkontoudtog, din drejebog og vidneforklaringer i øvrigt beskriver klart, at du har opholdt dig på gården i Y9-by, hvorved du har opretholdt din fulde skattepligt til Danmark uagtet at du formelt er blevet skilt mv.

Det fremgår bilagsmaterialet, at du har anvendt læge, tandlæge og privathospitaler i Danmark efter din "fraflytning" fra Danmark. Der kan henvises til bilag C-5-31-0 vedrørende tandlægebesøg — der kan henvises til bilag C-527-0 vedrørende privathospitaler og lægebesøg.

Ad pkt. 1 litra i:

Du har i skrivelsen til Ligningsrådet beskrevet, at du har meget begrænset forbindelse med din datter og øvrige familie.

Det fremgår af koster 1 bilag H-8-4-19, at du og SI har lånt 1.100.000 kr. til jeres datter og svigersøn i forbindelse med datteren og svigersønnens køb af ejendom i Y14-by.

Ved ransagningen på Y3-adresse blev der fundet et ringbind - koster 28 - som vedrører udlejning af datterens ejendom beliggende på Y15-adresse. Det fremgår, at det er dig som udfærdiger diverse udlejningspapirer, ligesom det er dig, som opgør det årlige overskud ved udlejningen.

Det fremgår af dine erindringer, diverse dokumenter samt afhøringerne at du/l har foretaget rejser med bl.a. SIs søster NE og ægtefælle, din bror LE samt jeres barnebarn OL.

Redegørelsen for opretholdelsen af den fælles økonomi er systematiseret således:

2. Fælles økonomi

a) As betaling af SIs udgifter (fælles udgifter) efter skilsmissen-fælleskontoen

b) Fælles konto i Y13-land

c) Dine hævninger under ophold i Danmark

Ad pkt. 2 litra a:

Det fremgår af bilag H-8-4-20, at du i perioden 1. juni 2003 til 31. december 2010 har bidraget til betaling af fællesudgifter vedrørende ejendommen Y3-adresse, samt udgifter til husholdning, fyringsolie, avis, telefon m.v. De samlede betalinger i hovedtræk ser således ud:

Det forekommer SKAT besynderligt, at du, længe efter skilsmissen, fortsætter med at betale for licens, varme, el, autodrift, husholdningsudgifter mv., hvis der reelt set var tale om en "ægte" skilsmisse. Det fremgår af samejeoverenskomsten, at SI, efter skilsmissen, selv skal afholde udgifter til el, vand og varme. Se nærmere nedenstående pkt. 5.

Ad pkt. 2 litra b:

Det fremgår af kontoåbningsformular underskrevet den 19. august 2005 af SI og A, at kontoen i Y13-land er ejet af parret i fællesskab. Som bopælsadresse har såvel SI som du anført (red. hotelnavn fjernet) Y7-by, (red. navn fjernet), Y7-by i Y1-land. Begge har anført Y3-adresse som postadresse.

Jf. koster 13 er kontoen i Y13-land oprettet af A og SI i fællesskab, hvorfor du er skattepligtig af 50 % af de samlede renteindtægter for perioden 2005 -2010.

Det fremgår af formularen - bilag H-8-4-21, at begge kontoindehavere hver især har fuldmagt til alene at foretage dispositioner på engagementet herunder også at ændre ejerforholdet.

Da SKAT ikke har kendskab til renteberegningen fra oktober 2005 til juni 2008 har SKAT fastsat en fikseret rente i denne periode med udgangspunkt i de faktiske indsætninger på kontoen. Der henvises til bilag H-8-4-22.

Der henvises til bilag H-8-4-23, som viser indbetalingerne på kontoen fra indkomståret 2005 og fremefter.

Ad pkt. 2. litra c:

En gennemgang af dine hævninger (bilag H-8-4-28), i de perioder, hvor du har opholdt dig i Danmark, viser, at der stort set ikke foretages dagligvareindkøb ligesom der ej heller er foretaget store kontante hævninger. Dette bestyrker den antagelse, at du lever sammen med SI på gården i Y9-by. Det fremgår af hævningerne på fælleskontoen - bilag H-8-4-20 - at der foretages dagligvareindkøb via denne - især i perioder, hvor du er i Danmark.

3. Din drejebog - koster 9 - bilag H-8-4-15

"Forslag til økonomiske tiltag, der med fordel kan gennemføres, såfremt jeg dør inden, vi igen er gift, hvilket forventes at ske umiddelbart efter, at mit udlandsophold er slut ved udgangen af 2012"

Sådan indledes dokumentet, som SKAT har valgt at kalde en drejebog/masterplan. Planen er gennemsyret af tiltag, som udelukkende skal anvendes til enten at undgå eller minimere skatte- og arveafgift betalinger i tilfælde af din død.

I dokumentet opfordres der til skattespekulation, hvilket fremgår af nedenstående klip af drejebogen:

Huset i Y2-land:

Huset er tinglyst alene i SIs navn. Ved min død skal du blot finde de to skrivelser i vor box, der angiver, at jeg ejer halvdelen af huset og grundstykket. Du skal blot annullere og brænde de to dokumenter, så er huset dit alene.

På den måde bliver der ingen arveafgift på huset. Du skal således ikke anmelde huset til skifteretten ved min død, idet du selv alene ejer huset.

Kontant/obligationsbeholdninqen i Y13-by:

Kontantkontoen og obligationsdepotet står i begge vore navne. Samtidig har hver enkelt af os fuldmagt til alene at foretage dispositioner på engagementet, herunder også at ændre ejerforholdet.

Det betyder, at hvis jeg dør, skal du henvende dig til banken i Y13-land og bede dem om at ændre navnet på engagementet til fremtidig at være dit navn alene. Du skal ikke nødvendigvis nævne, at jeg er død.

Du skal ikke orientere skifteretten eller de danske myndigheder om engagementet i Y13-land. Ved at ændre ejerforholdet til dig alene, er det dine midler, der er i Y13-land, og der er således intet at arve fra mig - det er dit allerede.

Optjente renter vil så længe du beholder nuværende adresse på engagementet, nemlig i Y1-land og med en c/o adresse på gården være skattefrie i Y13-land. Du må ikke orientere skattevæsenet i Danmark om depotet i Y13-land.

Vort gældsbrev på SL/UF.

Dette gældsbrev ejes of os begge I lige sameje. Du kan vælge at glemme at anmelde min ejer halvdel til skifteretten. Derved undgår du at skulle betale arveafgift heraf.

Selve gældsbrevet er ikke registreret hos myndighederne, hvilket det heller ikke skal. Og SL har ikke opgivet rentebetalinger, idet gældsbrevet er rentefrit. Myndighederne kender således intet til gældsbrevet, hvilket er helt legalt.

Du kunne vælge at give SL gældsbrevet, der er på kr. 1,1 mio. som betaling for hendes tvangsarv på 1 mio. kroner., hvilket er i henhold til testamentet.

Indbo i husene.

Indboet i husene ejes af os i fællesskab.

Indboet i Y2-land klares ved, at brænde de to skrivelser i vor box, der angiver at jeg ejer halvdelen af huset og indboet.

Indboet i (red. område fjernet) og i Y9-by skal anmeldes til skifteretten. Det er i din interesse, at værdien bliver ansat så lavt som muligt for at minimere arveafgiften. Hvordan det gøres, ved jeg ikke. Men noget kan med fordel fjernes/forties. f.eks. mine smykker m.v.

Mine kontant- og valutabeholdninger i boxen.

De er ikke registreret nogen steder. Dem kan du bare tage og bruge selv. De skal ikke anmeldes til skifteretten.

4. Dine erindringer

Ved gennemgangen af din computer - koster 1 - har vi fundet 2 dokumenter indeholdende dine erindringer. Det første dokument dækker dine erindringer for perioden fra de tidlige barneår til medio 2008. Det andet dokument indeholder erindringerne for perioden medio 2008 til 2011.

Det er SKATS opfattelse, at disse erindringer klart beviser din tilknytning til Danmark og især til SI og gården i Y9-by. Erindringerne underbygger SKATs opfattelse af, at der er tale om fiktiv skilsmisse og fraflytning.

Nedenstående er citeret forskellige uddrag af de to dokumenter:

Bilag H-8-4-24 - side 1 - side 293 i erindringerne

Jeg besluttede mig for at prioritere min nærmeste familie, livet og arbejdet på gården i Y9-by, sommerhuset ved Y16-by og huset i Y2-land. Sammen med dette ville jeg prioritere et liv, hvor vi rejste meget rundt i verden, så længe vi kunne helbredsmæssigt. Derudover ville jeg, så godt det kunne lade sig gøre, prioritere vore venner.

Bilag H-8-4-24 - side 2- side 339 i erindringerne

I flyet på vej tilbage til Danmark tænkte jeg over, hvordan mit liv havde udviklet sig siden jeg gik på pension for nøjagtig et år siden. Havde jeg opnået det, som jeg gerne ville.

Det var lykkedes for mig at ændre min dagligdag radikalt, som jeg havde ønsket. Jeg havde nu fået gjort det muligt for mig at kombinere at rejse rundt i verden og bo i (red. område 2 fjernet) samtidig med, at jeg havde optimeret mulighederne for en gunstig økonomisk situation. Og jeg havde stadig gode muligheder for at have et godt liv på gården i Y9-by, sommerhuset samt i Y2-land.

Bilag H-8-4-24- side 3 - side 361 i erindringerne

Den 20. december tog jeg turen over Y5-adresse og Y17-by til Y11-by for at holde julen og nytåret i Y9-by sammen med SI og vore venner i Danmark. Allerede den 1. januar 2005 meget tidligt om morgenen var jeg igen på vej til Y7-by - denne gang sammen med SI.

Bilag H-8-4-24 - side 4 - side 378 i erindringerne

Efter at være blevet færdig med at male på gården i Y9-by kørte jeg til Y16-by, hvor ikke alene bygningerne skulle have en omgang murværn, men hvor vinduerne udvendig også trængte til en god omgang. Der er 16 trævinduer mod øst, syd og vest med små sprosser. Det tager sin tid. Men heldigvis kom OG på besøg, som han plejer i nogle dage. Jeg fik malet vinduerne, og vi fik hygget os meget. Om aftenen fik vi - vanen tro - irsk kaffe og en masse snak.

Bilag H-8-4-24 - side 5 - side 379 i erindringerne

En uge ind i oktober rejste vi begge til gården i Y9-by. Jeg skulle have klippet hæk.

Bilag H-8-4-24 - side 6 - side 414 i erindringerne

Vi var nu i Y9-by i fire dage. Den sidste dag kom OL og LN ned på gården. Vi havde igen pakket kufferten for sammen med dem at tage til Y18-land i en uge.

Bilag H-8-4-24- side 7 - side 4 i tillæg til erindringerne

Det er muligt, at tyvene vil komme igen, idet de nu har set vort hjem indefra og må have konstateret, at der er mange værdier. Vi overvejer derfor nu, om vi skal have anskaffet overvågningskameraer.

Bilag H-8-4-24- side 8 - side 20 i tillæg til erindringerne

Midt i oktober tog jeg tilbage til Y9-by. Det havde været usædvanligt varmt og solrigt i Y19-by.

Bilag H-8-4-24- side 9 - side 42 i tillæg til erindringerne

SI købte en over 200 gammel stok. Den havde tilhørt samme familie i mange generationer. Den var magisk og kunne helbrede mange problemer i ben, ryg og arme. Ejeren ville sælge stokken, for han syntes ikke, at han havde brug for den længere. Og han ville hellere have pengene i stedet for. Vi betalte han i 250.000 Rupies (kr. 150,-) for den. Vi forsøgte ikke at presse prisen. Vi lovede at passe godt på stokken og placere den et godt sted i vort hus.

5. Bodelingsoverenskomst/samejeoverenskomst Y9-by — Y3-by

I henhold til bodelingsoverenskomstens punkt 13.3 - bilag H-8-4-25, udsteder du et gældsbrev til SI med en hovedstol på 5.700.000. Gældsbrevet forrentes ikke og afdrages som et serielån over 10 år. Første ydelse forfalder til betaling den 1. august 2003. Anden ydelse forfalder til betaling 1.2. 2004, hvorefter der hver den 1. februar i de følgende år, forfalder afdrag på 10 % af hovedstolen.

Ifølge bilag H-8-4-26, fremgår det, at betalingen af de forskellige ydelser ikke overholdes. For perioden 1. august 2003 til 31.12.2010 mangler du at betale 3.249.518 kr. af den forfaldne ydelse på 4.560.000 kr. Det er SKATs opfattelse, at dine manglende betalinger, klart indikerer at skilsmissen er fiktiv og at samlivet er fortsat som før skilsmissen. I henhold til samejeoverenskomsten, bilag H-8-4-27, side 14, vedrørende ejendommen i Y9-by § 2, stk. 1, fremgår det:

"Vi betaler samtlige udgifter i forbindelse med ejendommen i forhold til vore andele og oppebærer samtlige indtægter i samme forhold. Indtil den 1.1.2007, betaler SI dog samtlige udgifter til el, vand og varme"

Dette bekræftes af den manglende overholdelse af samejeoverenskomsten vedrørende ejendommen i Y9-by, hvor du stadig betaler 50 % af udgifterne til el, vand og varme, til trods for, at overenskomsten klart beskriver, at udgiften alene skal afholdes af SI.

Y20-adresse, Y10-by — Y2-land

Jfr. den bindende forhåndsbesked fremgår det, at sommerhuset i Y10-by efter skilsmissen være 100 % ejet af SI som også var tilfældet inden skilsmissen. Alligevel udarbejder I den 8. juni 2003 en overdragelseserklæring, hvor SI overdrager 50 % af ejendommen til dig. Der henvises til bilag H-8-4-27, side 1. Det bekræfter SKATs opfattelse af, at hele skilsmissen har været fiktiv.

Ekstraordinær genoptagelse

Reglens indhold

Varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. punktum, går ud på, at når en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt, er det en yderligere betingelse for tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Denne 6-måneders frist regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Som udgangspunkt sker fastlæggelsen af begyndelsestidspunktet for 6-måneders fristen, dA. kundskabstidspunktet, på grundlag af en meget konkret vurdering.

Afbrydelse af 6-måneders fristen sker for SKATs vedkommende ved fremsendelse af forslag om ændring af ansættelsen efter proceduren i skatteforvaltningslovens § 20.

Forhøjelser på SKATS initiativ

Udgangspunktet vil i disse tilfælde være, at 6-måneders fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring.

De nye oplysninger er fremkommet ved ransagning den 21. december 2011 og da ansættelsen foretages ved dette brev dateret den 4. juni 2012, er den ekstraordinære ansættelse foretaget inden for de nævnte 6 måneder.

Efter endt behandling vil sagen blive oversendt til (red. afdeling 1 fjernet) ved SKAT med henblik på en vurdering af et eventuelt strafansvar"

SKAT har begrundet ændringen af skatteansættelsen for 2011 således:

"SKAT har ved kendelse af 5. juli 2012 fastslået, at du er fuld skattepligtig til Danmark, hvilket ligeledes vil være gældende for indkomståret 2011 under de givne, nedenstående forudsætninger og begrundelser. Årsagen til, at skatteansættelsen for indkomståret 2011 opgøres særskilt skyldes, at selvangivelsesfristen for 2011 endnu ikke var passeret ved udsendelsen af forslagsskrivelsen.

Det er SKATs opfattelse, at du betragtes som værende fuld skattepligtig til Danmark for perioden 25. juni 2003 og fremefter jfr. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Din fraflytning er anset som værende fiktiv. Du har bevaret din bopæl på Y3-adresse og har levet en omflakkende tilværelse med mange rejser, som må betragtes som værende ferie- og oplevelsesrejser. En stor del af disse rejser er foretaget sammen med din "fraskilte" ægtefælle. Disse rejser er foretaget kontinuerligt i perioden 2003 til 2011. Du har en væsentlig del af tiden opholdt dig i Danmark, hvortil du har din personlige tilknytning, herunder centrum for livsinteresser samt bolig til rådighed. Dine personlige papirer, tøj, kontantbeholdninger, smykker, jagtvåben mv. fandtes på adressen Y3-adresse. Denne tilknytning her til landet, anses at medføre fuld skattepligt jf. kildeskattelovens § 1 stk. 1, nr. 1.

Der henvises til tidligere vedlagte domme - bilag H-8-4-7, som findes i det allerede udsendte ringbind 4. Som fuld skattepligtig til Danmark følger det af globalindkomstprincippet, at den samlede indkomst, herunder afkast af investeringer mv., som udgangspunkt skal medregnes ved indkomstopgørelsen, uanset om indkomsten er optjent her i landet eller ikke. Der henvises til statsskattelovens § 4.

For så vidt angående indestående i Y13-land fremgår det af dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 11, at renter kun kan beskattes i bopælslandet - i dit tilfælde Danmark."

…

Landsskatterettens afgørelse

Materielt

Landsskatteretten finder, at der ved vurderingen af en straffedoms betydning for den civile skatteklagesag som udgangspunkt skal henses til den bevisbedømmelse, som er blevet foretaget i straffesagen og til formuleringen af præmisserne i den konkrete straffedom, jf. Landsskatterettens kendelse af 9. marts 2004, gengivet i SKM2004.129.LSR.

Klageren er ved Retten i Y44-bys dom af 7. maj 2013 dømt for at have afgivet urigtige og vildledende oplysninger til brug for afgørelsen af sine skattepligtsforhold i årene 2003-2011, idet han flere gange til skattemyndighederne har erklæret at være fraflyttet Danmark, selvom han i realiteten havde opretholdt sin bopæl her i landet.

Retten finder, at klageren bevarede sin fulde skattepligt til Danmark i de påklagede indkomstår 2003-2011 i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. I, nr. 1. Der er herved særligt henset til, at det på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at klageren reelt opretholdt sin bopæl her i landet, og at klageren ved de foretagne dispositioner alene har haft til hensigt at undgå skattebetaling af udbetalinger fra klagerens ratepension. Der er desuden henset til, at klageren ikke har haft en reel hensigt om at slå sig ned varigt uden for Danmark eller ophæve samlivet med sin ægtefælle. Endelig er der henset til Retten i Y44-bys dom af 7. maj 2013.

Klageren er dermed fuldt skattepligtig til Danmark i de påklagede indkomstår 2003-2011 i medfør af bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. I.

…

Manglende høring vedrørende indkomståret 2011

Klagerens advokat, NL, bekræfter i brev af 17. august 2012, at han har modtaget SKATs brev af 30. juli 2012, samt at han ønsker at komme med bemærkninger. Der er herefter foretaget høring, forinden SKAT traf afgørelse den 23. august 2012 vedrørende indkomståret 2011 i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, 1. pkt.

…"

Ved Retten i Y44-bys dom af 7. maj 2013 blev A for overtrædelse af straffelovens § 289 jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 23 straffet med fængsel i 2 år og 6 måneder, hvoraf 6 måneder skulle afsones, mens resten af fængselsstraffen blev gjort betinget med en prøvetid på 3 år, samt en tillægsbøde på 8.700.000 kr. A ankede dommen til frifindelse, men frafaldt efterfølgende anken. SI var tillige tiltalt under sagen. Hun blev dømt for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, for så vidt angik kontoen i Y13-land, men blev i øvrigt frifundet. Det fremgår blandt andet af dommen:

"SI (herefter SI) og A (herefter A) er tiltalt for overtrædelse af:

1.

Begge tiltalte

Skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, for SIs vedkommende, jf. straffelovens § 23,

ved for at opnå uberettiget vinding i forening og efter forudgående aftale med forsæt til skatteunddragelse hos A at have afgivet dels urigtige og dels vildledende oplysninger til brug for afgørelse af As skattepligtsforhold i årene 2003 til 2011 og for at have afgivet urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen af A for indkomstårene 2003 til 2011,

- idet A den 17. september 2002 indhentede en bindende forhåndsbesked om, at hans fulde skattepligt til Danmark ville ophøre, hvis han lod sig separere og skille, opgav sin helårsbolig i Danmark, fik fast bopæl i Y1-land og blev fuldt skattepligtig til Y1-land,

- idet de tiltalte for at dokumentere over for SKAT, at A havde opgivet sin helårsbolig her i landet, Y3-adresse, Y3-by, lod sig separere den 22. april 2003,

- idet de tiltalte i en samejeoverenskomst og i en bodelingsoverenskomst, som begge blev underskrevet af A den 4. juni 2003 og af SI den 8. juni 2003, fastsatte, at A ikke havde ret til at bebo ejendommen Y3-adresse, frem til 1. juli 2007,

- idet A den 5. juli 2003 meddelte folkeregisteret, at han den 25. juni 2003 var flyttet til Y1-land,

- idet A den 10. juli 2003 sendte kopi til skatteafdelingen ved Y4-kommune af separationsbevilling og samejeoverenskomsten for at opnå skattefritagelse af sine pensionsudbetalinger,

- idet A i en mail af 9. november 2003 til Y4-kommune anmodede om at skatteafdelingen meddelte F1-bank og F2-bank, at hans pensioner var skattefritaget, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Y1-land og den bindende forhåndsbesked, selv om han ikke opfyldte betingelserne i den bindende forhåndsbesked,

- idet A på et møde i skatteafdelingen for Y3-by den 14. juni 2004, hvor de tiltalte udleverede kopi af bodelingsoverenskomsten, ikke ville oplyse, hvor ofte han opholdt sig i Danmark,

- idet de tiltalte for at dokumentere over for SKAT, at A havde opgivet sin helårs bolig her i landet, lod sig skille den 24. juni 2004 på grundlag af separationen, idet de ved skilsmisseansøgning af 30. maj 2004 erklærede, at de ikke havde genoptaget samlivet, selv om parret havde opretholdt deres samliv dels i det fælles hjem på Y3-adresse, Y3-by, og dels under rejser til udlandet,

- idet de tiltalte efter skilsmissen fortsat opretholdt samlivet dels i det fælles hjem på Y3-adresse, Y9-by, Y3-by og dels på rejser til udlandet,

- idet A den 4. november 2004, meddelte Y4-kommune, at han havde adresse i Y1-land og anmodede om, at skatteafdelingen meddelte F1-bank og F2-bank, at hans pensioner var skattefritaget, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Y1-land og den bindende forhåndsbesked, selv om han ikke opfyldte betingelserne i den bindende forhåndsbesked,

- og idet A udeholdt følgende pensions- og renteindtægter fra sine selvangivelser

2003, 1.616.126 kr. i pension

2004, 1.710.647 kr. i pension

2005, 1.700.898 kr. i pension

2006, 1.734.468 kr. i pension og 60.000 kr. i renteindtægter

2007, 1.774.441 kr. i pension og 60.000 kr. i renteindtægter

2008, 1.795.807 kr. i pension og 68.451 kr. i renteindtægter

2009, 1.701.243 kr. i pension og 103.134 kr. i renteindtægter

2010, 1.638.126 kr. i pension og 134.316 kr. i renteindtægter

2011, 1.717.534 kr. i pension og 161.888 kr. i renteindtægter, hvorved det offentlige blev unddraget følgende beløb i skat

2003, 901.329 kr.

2004, 917.116 kr.

2005, 927.420 kr.

2006, 991.428 kr.

2007, 1.021.726 kr.

2008, 1.063.620 kr.

2009, 1.011.027 kr. 2010, 877.005 kr.

2011, 1.032.081 kr. I alt 8.742.752 kr. …

2.

Begge tiltalte

Skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, for As vedkommende, jf. straffelovens § 23,

ved for at opnå uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale, med forsæt til skatteunddragelse at have afgivet urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen af SIs for indkomstårene 2006 til 2011, idet

- SI ikke i sine selvangivelser oplyste SKAT om renteindtægter fra en bankkonto i F3-bank, Y13-land på henholdsvis

2006: 60.000 kr.,

2007: 60.000 kr.,

2008: 68.451 kr.,

2009: 103.134 kr.,

2010: 134.316 kr.,

2011: 161.888 kr.,

- idet A havde taget initiativ til at oprette kontoen i Y13-land,

- idet de tiltalte begge havde oplyst banken en adresse i Y1-land som deres hjemmeadresse, og

- idet A havde instrueret SI om, at hun ikke måtte underrette skattemyndighederne om kontoens eksistens,

hvorved det offentlige blev unddraget henholdsvis

2006: 15.493 kr.,

2007: 18.667 kr.,

2008: 22.712 kr.,

2009: 37.598 kr.,

2010: 43.497 kr. og

2011: 57.737 kr., i alt 195.704 kr. i skat.

…

Sagens oplysninger

Tiden før As meddelte sin flytning til Y1-land (op til 2003)

A og SI lærte hinanden at kende omkring 1970.

Den 25. december 1976 fik de fællesbarnet SL.

Parret indgik ægteskab den (red. dato fjernet). På det tidspunkt boede de sammen på ejendommen Y3-adresse, Y9-by ved Y3-by, der er en landbrugsejendom med 38 tønder land jord tilknyttet.

Tiltalte A arbejdede under samlivet i forskellige banker, senest som bankdirektør for F1-bank fra 1998 til sin pensionering den 31. marts 2003. Under denne ansættelse boede parret i et parcelhus på adressen Y4-adresse.

Fra 1998 til 2002 søgte A rådgivning hos revisionsfirmaet R2 i forbindelse med hans overvejelser om emigration i forbindelse med sin pensionering.

Det fremgår i brev af 28. marts 2001 fra R2 til A blandt andet, at han fortsat vil være fuld skattepligtig til Danmark, hvis han flytter til udlandet og bevarer en bopæl i Danmark. Det fremgår også, at dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Y1-land fastsætter, at når en person er fuld skattepligtig og har bopæl i begge lande, så skal det land, hvor den skattepligtige har de stærkeste personlige og økonomiske interesser anses for at være domicillandet. Revisoren oplyste, at det i As tilfælde kunne være problematisk at få de danske skattemyndigheder til at acceptere, at Y1-land er hans domicilland, når hans hustru fortsat havde bopæl i Danmark. Det anføres også, at hvis domicillandet ikke entydigt kan fastlægges, så anses det land, hvor man sædvanligvis opholder sig, for at være domicilland.

Den 29. maj 2002 anmodede A Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked. A oplyste om sagens nærmere omstændigheder blandt andet, at han primo april 2003 forventede at emigrere til Y1-land og der købe eller leje en passende bolig. Han ville i forbindelse med sin pensionering blive separeret fra SI. Han oplyste, at han efter fraflytningen udelukkende ville opholde sig i Danmark i forbindelse med ferie eller eksempelvis ved konkrete familiebegivenheder. Antallet af opholdsdage i Danmark forventede han ikke ville overstige 30 dage årligt. A oplyste, at han var ejer af parcelhuset i Y4-adresse, der forventedes solgt i forbindelse med separationen.

Han ejede samtidig gården på Y3-adresse og et sommerhus i Y8-by.

Begge ejendomme forventede han ville blive udlagt til ham i forbindelse med bodelingen. Det blev oplyst, at SI ejede et sommerhus i Y2-land, hvilket hun skulle blive ved med efter separationen. Ægtefællen SI ville i forbindelse med separationen få en i 3 år uopsigelig bopælsret til stuehuset på gården, Y3-adresse.

Den 17. september 2002 fik A en bindende forhåndsbesked om, at han efter flytning til Y1-land - under de af A skitserede faktiske forhold - ikke ville være fuld skattepligtig til Danmark. A ville ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land blive anset for hjemmehørende i Y1-land. Udbetalinger fra bank - og ratepensioner ville som følge heraf kun være skattepligtige til Y1-land.

Ægtefællerne blev ved separationsbevilling af 22. april 2003 separeret.

Den 28. maj 2003 oprettede SI og A et testamente, hvoraf fremgår, at de - selvom de var separerede og senere ville blive skilt - ønskede, at de skulle arve hinanden mest muligt. Fællesbarnet SLs arv skulle begrænses til tvangsarven.

I begyndelsen af juni måned 2003 underskrev parterne en bodelingsoverenskomst med vedhæftet boopgørelse udarbejdet af advokat NØ. Parterne aftalte blandt andet i bodelingsoverenskomsten, at A og SI fremover skulle eje gården på Y3-adresse , sommerhuset på Y21-adresse i Y8-by og sommerhuset i Y2-land i lige sameje. Det blev aftalt, at A i perioden frem til den 1. januar 2007 ikke havde ret til at bebo ejendommen Y3-adresse .

SIs boslodskrav blev opgjort til 5.700.000 kr. Der blev i den forbindelse oprettet et uforrentet gældsbrev på 5.700.000 kr., der skulle afdrages over 10 år. Første afdrag på 10 % af hovedstolen - svarende til 570.000 kr. - forfaldt til betaling den 1. august 2003. Andet afdrag forfaldt den 1. februar 2004 og herefter hvert år den 1. februar.

Samtidig med oprettelsen af bodelingsoverenskomsten blev der oprettet en samejeoverenskomst for gården, Y3-adresse . I samejeoverenskomsten aftalte parterne blandt andet, at parterne skulle dele udgifter og indtægter i forbindelse med ejendommen med halvdelen til hver. De aftalte, at der hvert år inden 1. februar skulle udarbejdes en opgørelse over indtægter og udgifter for det forudgående år. Krav på refusion skulle rejses, inden den 1. april samme år. De aftalte samtidig, at A ikke havde nogen ret til at bebo ejendommen i perioden fra den 1. juni 2003 til den 1. januar 2007. SI fik en uopsigelig og uigenkaldelig eneret til at bebo ejendommen uden vederlag. Efter den 1. januar 2007 skulle bopælsretten til ejendommen efter nærmere aftale mellem parterne fastsættes.

Den 5. juli 2003 meddelte A adresseændring til folkeregistret ved Y4-kommune. Han oplyste, at han den 25. juni 2003 var flyttet til adressen: Y5-adresse, Y1-land.

Den første tid efter A meddelte sin flytning til Y1-land (2003 - 2004)

Den 10. juli 2003 sendte A kopi af separationsbevillingen og dele af samejeoverenskomsten til Y4-kommune med anmodning om at udstede skattefritagelseserklæring til F1-bank.

Den 15. juli 2003 fik A besked fra Y4-kommunes skatteafdeling om, at F1-bank havde fået besked om, at A pr. den 25. juni 2003 var fritaget for betaling af skat til Danmark, da han var udvandret fra Danmark til Y1-land.

Den 9. november 2003 meddelte A adresseændring til Folkeregistret ved Y4-kommune. Han oplyste, at hans fremtidige adresse i Y1-land ville være hos ST, IO, SY, JT, Y6-by, , Y1-land. Han anmodede samtidig skatteafdelingen om at give F1-bank og F2-bank besked om skattefritagelse i Danmark. A henstillede, at eventuel post blev sendt til hans c/o adresse i Danmark, c/o SI, Y3-adresse.

Ægteskabet blev endeligt opløst ved skilsmissebevilling af 24. juni 2004.

Den 4. november 2004 meddelte A til folkeregistret ved Y4-kommune, at hans midlertidige adresse var: (red. hotelnavn fjernet) Y7-by, (red. navn fjernet), Y7-by, Y1-land. Han oplyste, at han senere ville vende tilbage til sit lejede hus i Y6-by. Han anmodede samtidig skatteafdelingen om at give F1-bank og F2-bank besked om skattefritagelse i Danmark. A henstillede, at eventuel post blev sendt til hans c/o adresse i Danmark, c/o SI, Y3-adresse.

I brev af 10. november 2004 bad skatteafdelingen i Y4-kommune A dokumentere, at han var udvandret til Y1-land. Han skulle samtidig dokumentere, at han var skattepligtig til Y1-land.

- Ophold i udlandet i perioden 2003 til 2004

Det fremgår af As pas, at han den 6. juni 2003 rejste ind i Y1-land og den 2. juli 2003 rejste ud af Y1-land. Han rejste på ny ind i Y1-land den 4. november 2003 og rejste ud af Y1-land den 14. marts 2004.

Det fremgår af de tiltaltes forklaringer og SIs kalendernotater fra 2003, at SI var sammen med A i deres sommerhus i Y2-land fra den 5. til den 12. september 2003. De har herudover rejst sammen til (red. navn delstat fjernet) fra den 29. september 2003 til den 20. oktober 2003. Det fremgår også, at SI rejste til Y1-land sammen med A den 3. november 2003 og rejste hjem igen den 11. januar 2004.

A har således i 2003 fra perioden juni til december opholdt sig 132 dage i udlandet, heraf 88 dage sammen med SI .

Det fremgår af As pas, at han den 14. marts 2004 rejste ud af Y1-land. Han rejste på ny ind i Y1-land den 2. november 2004 og rejste ud af Y1-land den 21. december 2004.

Det fremgår af de tiltaltes forklaringer og SIs kalendernotater fra 2004, at SI var sammen med A i deres sommerhus i Y2-land fra den 7. til den 28. maj 2004. De var sammen på rejse til Y44-land fra den 7. juli 2004 til den 4. august 2004.

A har således i 2004 opholdt sig 210 dage i udlandet, heraf 61 dage sammen med SI.

- Økonomiske forhold i perioden 2003 til 2004

A har haft en konto i F1-bank med kontonr. X1-konto. Der er i sagen fremlagt kontoudtog fra den 2. januar 2003 til den 31. december 2011.

SI har haft en konto i F1-bank med kontonr. X2-konto. Der er i sagen fremlagt kontoudtog fra den 1. april 2003 til den 31. december 2011.

A og SI har haft en fælleskonto i F1-bank med kontonr. X3-konto. Der er i sagen fremlagt kontoudtog fra den 17. februar 2003 til den 31. december 2011.

Der er under sagen fremskaffet 11 checks, der er underskrevet af A eller Y9-by i perioden den 4. juli 2003 til den 28. september 2003. Beløbene er hævet på fælleskontoen.

I 2003 er der blandt andet brugt 39.479 kr. på fælleskontoen, heraf 14.640 kr. til fyringsolie, 705 kr. til internet, 3.483 kr. til El, 885 kr. til avis, 627 kr. til forsikring, 10.962 kr. til benzin og 1.057 til TV-udgifter.

I 2004 er der blandt andet brugt 145.725 kr. på fælleskontoen, heraf 22.680 kr. til fyringsolie, 1.160 kr. til internet, 12.590 kr. til El, 1.889 kr. til vandværk, 2.915 kr. til avis, 18.593 til forsikringer, 8.412 kr. til vægtafgift, 13.273 kr. til benzin, 4.159 kr. til TV-udgifter og 60.054 kr. til daglige udgifter.

A har herudover blandt andet haft en konto med mastercard med kontonr. X4-konto. Kontoen har været brugt under As udlandsophold. Der har under sagen været gennemgået dele af kontoudtog fra 2003 til 2010.

Det fremgår af kontoudskriften, at der den 2. juli 2003 er hævet 4.630,74 kr. til (red. hotelnavn 3 fjernet). Der er herudover hævet 4.478 kr. den 22. november 2004, 4.455 kr. den 23. november 2004 og 5.950 kr. den 20. december 2004 med teksten på kontoudtoget "(red. hotelnavn fjernet) Y7-by" eller "(red. hotelnavn 1 fjernet) Y7-by".

SI har ifølge kontoudtog - og de tiltaltes egne forklaringer - indsat halvdelen af udgifterne til deres fællesrejser til As konto i perioden.

Årene 2005 - 2010

Den 25. januar 2005 rykkede skatteafdelingen i Y4-adresse A for svar på brev af 10. november 2004.

Den 24. august 2005 svarede A skatteafdelingen i Y4-kommune, idet han blandt andet oplyste, at han i 2004 havde opholdt sig 148 dage i Danmark. Han vedlagde kopi af flybilletter som dokumentation.

Den 19. september 2005 kvitterer skatteafdelingen for det modtagne materiale med oplysning om, at det vil blive gennemgået i forbindelse med ligningen af selvangivelsen.

Den 6. oktober 2005 oplyste A til skatteafdelingen i Y4-kommune, at han havde modtaget en bekræftelse fra det Y1-landske skattevæsen på, at han er Y1-landsk recident og skattepligtig i Y1-land i 2004.

Den 27. august 2008 oprettede A og SI et tillæg til testamentet af 28. maj 2003, hvor det blev bestemt, at SLs tvangsarv skulle begrænses til 1 mio. kr. Det blev samtidig bestemt, at arven skulle være arvingens fuldstændige særeje. De tiltalte skulle fortsat arve hinanden mest muligt.

- Ophold i udlandet i perioden 2005 til 2010

A har ifølge oplysningerne i sit pas opholdt sig i Y1-land således:

2005 - fra den 2. januar til den 7. juli

2006 - fra den 6. januar til den 15. maj

2007 - fra den 9. januar til den 15. maj

2008 - fra den 7. januar til den 15. maj

2009 - fra den 7. januar til den 16. marts og fra den 16. april til den 15. maj2010 - fra den 11. februar til den 15. maj

A har ifølge SIs kalendernotater opholdt sig i Y2-land alene således:

2005 - fra den 31. august til den 20. september

2006 - fra den 18. september til den 5. oktober

2007 - fra den 21. september til den 4. oktober

2008 - fra den 20. september til den 3. oktober

2009 - fra den 12. september til den 10. oktober

2010 - fra den 10. juli til den 23. juli

SI og A har ifølge oplysninger blandt andet fra SIs kalendernotater, oplysninger fra pas, As erindringer været på følgende fællesrejser:

2005 - i alt 124 dage

Fra den 1. januar til den 10. marts - Y1-land

Fra den 1. maj til den 2. juni - Y1-land

Fra den 12. august til den 16. august - Y13-land

Fra den 21. september til den 5. oktober - Y2-land

Fra den 12. november til den 20. november - Y22-region

2006 - i alt 124 dage

Fra den 9. februar til den 3. april - Y1-land

Fra den 9. juli til den 9. august - Y23-land

Fra den 6. oktober til den 16. oktober - Y2-land

2007 - i alt 107 dage

Fra den 9. januar til den 8. marts - Y1-land

Fra den 3. juli til den 21. juli - Y24-øer

Fra den 27. juli til den 2. august - Y18-land (Y18-land)

Fra den 6. september til den 20. september - Y2-land

Fra den 19. november til den 26. november - Y25-land

Fra den 17. december til den 19. december - Y26-land

2008 - i alt 86 dage

Fra den 16. februar til den 26. marts - Y1-land

Fra den 7. juli til den 1. august - Y27-land

Fra den 6. september til den 19. september - Y2-land

Fra den 15. november til den 22. november - Y28-by

2009 - i alt 87 dage

Fra den 22. februar til den 16. marts - Y1-land

Fra den 17. marts til den 16. april - Y29-land

Fra den 25. juni til den 27. juli - Y12-by

2010 - i alt 132 dage

Fra den 5. januar til den 21. marts - Y1-land/Y1-land

Fra den 25. juni til den 9. juli - Y2-land

Fra den 10. september til den 21. oktober - Y30-land

I brev af 8. november 2007 skrev A til hotellet (red. hotelnavn fjernet) Y7-by, at han var i gang med at planlægge sit næste ophold i Y1-land. I brevet oplyser han, at han har opholdt sig på hotellet i 9 måneder i 2005, 5 måneder i 2006 (dog i (red.område 3 fjernet)) og i noget tid af 2007 på (red. hotelnavn 1 fjernet) i Y6-by. Han skriver samtidig, at han er langtidsgæst, og beder dem komme med deres bedste pris og betingelser.

- Økonomiske forhold i perioden 2005 til 2010

I 2005 er der blandt andet brugt 111.985 kr. på fælleskontoen, heraf 33.690 kr. til fyringsolie, 1.368 kr. til internet, 1.119 kr. til vandværk, 2.756 kr. til avis, 15.758 til forsikringer, 5.515 kr. til vægtafgift, 7.495 kr. til benzin, 5.665 kr. til TV-udgifter og 39.342 kr. til daglige udgifter.

På sammen måde er der i de følgende år hævet på fælleskontoen til tilsvarende udgifter. I 2006 - og årene derefter - er der pr. år forbrugt 156.812 kr., 123.618 kr., 162.577 kr., 170.285 kr. og 165.506 kr.

Det fremgår af kontoudskriften fra As mastercardkonto, at der i perioden fra den 18. januar 2005 til den 5. juli 2005 er hævet i alt 47.447,73 kr. med teksten på kontoudtoget "(red. hotelnavn fjernet) Y7-by", "(red. hotelnavn 3 fjernet)" eller "(red. hotelnavn 1 fjernet) Y7-by".

I perioden fra den 24. januar 2006 til den16. maj 2006 er der hævet i alt 42.863,16 kr. med teksten på kontoudtoget "(red. hotelnavn fjernet)", "(red. hotelnavn fjernet) " eller "(red. hotelnavn fjernet) Y6-by".

I perioden fra den 18. januar 2007 til den 21. maj 2007 er der hævet i alt 37.842,40 kr. med teksten på kontoudtoget "(red. hotelnavn fjernet) Y6-by" eller "(red. hotelnavn 2 fjernet)".

I perioden fra den 15. januar 2008 til den 20. maj 2008 er der hævet i alt 47.400,42 kr. med teksten på kontoudtoget "(Red. hotelnavn 2 fjernet) in Y5-adresse", "(Red. hotelnavn 2 fjernet)" eller "(red. hotelnavn 2 fjernet)".

I perioden fra den 19. januar 2009 til den 16. februar 2009 er der hævet i alt 14.532,45 kr. med teksten på kontoudtoget "(red. hotelnavn 2 fjernet)".

I perioden fra den 22. februar 2010 til den 18. maj 2010 er der hævet i alt 39.708,45 kr. med teksten på kontoudtoget "(red. område 4 fjernet)".

SI og A rejste i august 2005 til Y13-land, hvor de fik etableret en konto i F4-bank På blanketten til etablering af kontoen står både A og SI angivet som kontohaver, begge med bopælsadresse på (red. hotelnavn fjernet) Y7-by, i Y1-land. Det angives på blanketten, at midlerne på kontoen stammer fra udbetaling af pension. Både SI og A bekræfter ved deres underskrift, at de er retmæssige ejere af kontoen. De bekræfter også, at indeståendet og fremtidige indsættelser på kontoen tilhører dem.

Der er ifølge kontoudtoget overført 1 mio. kr. den 17. oktober 2005 fra fælleskontoen til kontoen i Y13-land, den 5. januar 2006 er der overført 1,2 mio. kr. fra As Konto og den 3. januar 2008 er der overført 1,2 mio. kr. fra fælleskontoen. Den 15. januar 2009 og den 14. januar 2010 er der overført henholdsvis 1.430.241 kr. og 1.225.000 kr. fra F1-bank. I perioden er der således overført samlet 6.055.241 kr.

SI har ifølge kontoudtog - og de tiltaltes egne forklaringer - indsat halvdelen af udgifterne til deres fællesrejser til As konto i perioden.

Forholdene op til, under og efter ransagningen i december 2011

Den 9. februar 2011 var der en artikel i (red. avis fjernet) med overskriften (red. overskrift fjernet). I artiklen er der et foto af SI og A med underteksten (red. undertekst fjernet)

Den 21. december 2011 gennemførte politiet en ransagning på gården, Y3-adresse og i sommerhuset, Y21-adresse i Y8-by.

Der er under sagen fremlagt en række billeder optaget i forbindelse med ransagningen. Det fremgår blandt andet af billederne, at sommerhuset ikke var beboet, idet der ikke blev fundet personlige ejendele, affald eller andre tegn på, at sommerhuset blev benyttet som bolig. På billederne fra gården, Y3-adresse fremgår, at der på postkassen stod både SI og A. Herudover var der blandt andet en uredt dobbeltseng, et klædeskab i soveværelset med herretøj, jagttøj og våbenskab.

Der blev under ransagningen på gården fundet en del af As personlige papirer, herunder As pas, oplysninger om en konto i Y13-land og private invitationer.

Der blev også fundet et dokument udarbejdet af A med overskriften "Forslag til økonomiske tiltag, der med fordel kan gennemføres, såfremt jeg dør inden, vi igen er gift, hvilket forventes at ske umiddelbart efter, at mit udlandsophold er slut ved udgangen af 2012".

Der fremgår blandt andet følgende af dokumentet:

".....

Huset i Y2-land.

Huset er tinglyst i SIs navn. Ved min død skal du blot finde de to skrivelser i vor box, der angiver, at jeg ejer halvdelen af huset og grundstykket. Du skal blot annullere og brænde de to dokumenter, så er huset dit alene.

På den måde bliver der ingen arveafgift på huset.

Du skal således ikke anmelde huset til skifteretten ved min død, idet du selv alene ejer huset.

.....

Kontant/obligationsbeholdning i Y13-land

Kontantkontoen og obligationsdepotet står i begge vore navne. Samtidig har hver enkelt af os fuldmagt til alene at foretage dispositioner på engagementet, herunder også at ændre ejerforholdet. Det betyder, at hvis jeg dør, skal du henvende dig til banken i Y13-land og bede dem om at ændre navnet på engagementet til fremtidig at være dit navn alene. Du skal ikke nødvendigvis nævne, at jeg er død. Du skal ikke orientere skifteretten eller de danske myndigheder om engagementet i Y13-land. Ved at ændre ejerforholdet til dig alene, er det dine midler, der er i Y13-land, og der er således intet at arve fra mig - det er dit allerede.

Optjente renter vil så længe du beholder nuværende adresse på engagementet, nemlig i Y1-land og med en c/o adresse på gården være skattefrie i Y13-land. Du må ikke orientere skattevæsenet i Danmark om depotet i Y13-land.

Skal du bruge af pengene i Y13-land, beder du banken i Y13-land overføre et beløb til din konto i F1-bank. Skulle F1-bank til statistikformål spørge om, hvad pengene vedrører, skal du blot sige, at det er pensionsmidler.

....."

Herudover blev SIs kalender fra årene 2003 til 2011 fundet. Kalenderen indeholder mange notater om personlige mærkedage, ex. deres sølvbryllup den (red. dato 2 fjernet), hvor der står "hejse flag. Morgenkaffe. LS kl. 7.00", A og SLs fødselsdag den 25. december og oplysninger om afrejse og hjemkomst fra fælles rejser og for A. Det fremgår også, at SI havde besøg af ON - der gjorde rent i huset - i perioden fra den 25. juni 2003 til den 16. december 2004 i alt 21 gange.

På en computer på gården blev der fundet et dokument med As erindringer. Dokumentet - der består af 434 sider - indeholder blandt andet en detaljeret beskrivelse af de rejser, som A har haft gennem årene alene eller sammen med SI. Erindringerne omhandler hele As liv fra barndommen og frem til 2008. Erindringerne indeholder ikke oplysninger om parrets separation eller skilsmissen.

Under ransagningen blev der fundet detaljerede inventarlister over indbo på Y3-adresse og i sommerhuset ved Y8-by. Listerne har i hovedtræk været gennemgået under hovedforhandlingen. På listen over inventar på Y3-adresse er der blandt andet en detaljeret liste over As tøj.

Efter ransagningen den 21. december 2011 og i tiden derefter iværksatte politiet telefonaflytning på telefonen på Y3-adresse. Der er under sagen afspillet en del af disse samtaler, hvor flere personer ringer for at vil snakke med A. Flere gange er det A selv, der tager telefonen.

Der er under hovedforhandlingen fremlagt kontoudskrifter med bevægelserne på kontoen i Y13-land. Det fremgår blandt andet, at der den 30. december 2011 blev hævet 134.073,01 euro (ca. 996.000 kr.), den 19. marts 2012 blev der hævet 997.618,54 euro (ca. 7.412.000 kr.) og den 29. marts 2012 blev der hævet 57.591,81 euro (ca. 427.000 kr). På kontoudtoget fremgår følgende tekst: "(red. tekst fjernet)" i forbindelse med hævningerne.

Yderligere forhold, der er redegjort for under hovedforhandlingen

Vandforbruget for ejendommen Y21-adresse, Y8-by er opgjort således igennem årene:

2012 - 19 m³

2011 - 82 m³

2010 - 5 m³

2009 - 61 m³

2008 - 4 m³

2007 - 3 m³

2006 - 5 m³ (nu fra 1. januar til 31. december)

2005 - 16 m³

2004 - 7 m³

2003 - 1 m³ (forskudt regnskab fra 1. oktober til 30. september næste år)

Forsvareren har under hovedforhandlingen oplyst, at Energistyrelsen går ud fra, at en person i gennemsnit bruger 114 liter vand om dagen, svarende til 41 m³ pr. person pr. år.

A har under sagen redegjort for, hvordan han mener, at der er afdraget på gældsbrevet på 5.7 mio. kr. til SI. Han har anført, at der ved overførsler til SIs konto, ved modregning af køb fra fælleskontoen, m.v. er afdraget 292.248,40 kr. i 2003, 313.505,48 kr. i 2004, 297.959,86 kr. i 2005, 309.018,06 kr. i 2006, 876.087,36 kr. i 2007, 346.182,05 kr. i 2008, 262.896,96 kr. i 2009, 251.316,82 kr. i 2010 og 989.222,36 kr. i 2011. Restgælden pr. 31. december 2011 udgør derfor - i følge A - 1.761.562,90 kr.

Forklaringer

Tiltalte A har forklaret

…

Tiltalte SI har forklaret, at hun er kontoruddannet og cand.mag. i dansk som hovedfag og litteraturhistorie som bifag. Hun har haft forskellige jobs, bl.a. undervist på (red. institution fjernet) og på aftenskolen i Y4-adresse. Hun laver mange maleriudstillinger. Hun har ikke haft lønarbejde siden 2003. Hun har solgt malerier - måske et maleri hvert andet eller hvert tredje år. Til at leve for siden 2003 har hun haft de penge, som A har betalt til hende, som afdrag på deres gældsbrev.

Forevist oversigt over bodelingen, jf. ekstraktens side 40-41, og adspurgt om det kan passe, at hun havde ca. 152.000 kr. i banken i 2003, har hun forklaret, at det muligvis kan passe, men det kan hun ikke sige hverken ja eller nej til. Hun har ikke beskæftiget sig med økonomi, da hun var gift med en bankdirektør. Hun kan ikke gøre rede for denne konto.

Hendes rolle i forbindelse med ombygningen i 2003 var, at hun gerne ville bo på gården, da hun og A blev skilt. Hun havde tænkt på, hvordan der skulle se ud på gården. Hun kendte håndværkerne, som istandsatte gården.

Hun havde haft et forhold til OM siden 1983. Hendes forhold til OM er aldrig ophørt. Hun havde ikke interesse i at ødelægge noget for A eller for banken. De blev separeret og ikke skilt i april 2003, da OM havde en familie og var gift. Han ville ikke involveres i deres skilsmisse. Hun ville gerne tage det hensyn til OM. Hun ville ikke risikere, at OMs familie blev gjort bekendt med hendes forhold til ham.

Hun kan godt huske at have været på Statsforvaltningen i forbindelse med separationen. Hun kan ikke huske at have fået at vide, at separationen ville bortfalde, hvis hun og A genoptog samlivet. De har ikke noget samliv. Man skal være aktiv for at få sit pigenavn. Derfor er det aldrig sket. Hendes malerier signerer hun med SI eller SI , da malerierne er noget personligt for hende. Hun ønsker ikke følelsesmæssig indblanding på sit hjertebarn ved at bruge navnet SI på sine malerier. Hun hedder stadig SI til efternavn, da hun godt kan drage fordel af det navn, da A jo var bankdirektør. Hendes pigenavn er (red. efternavn fjernet).

Hun ved ikke, hvornår hendes datter SL fik at vide, at hun havde et forhold til OM, og at hun og A skulle skilles. Hun ved ikke, om SL ved, at de blev separeret, før de blev skilt. I perioder har hun ikke haft kontakt til SL. I perioder har hun kun mailet med SL. Der har været perioder, hvor hun har mødt SL, som blot gik forbi hende. Hun har arbejdet utrolig meget på at få et bedre forhold til SL. Det går op og ned med SL. Så sent som i 2012 fik hun pludselig en mail fra SL, hvor hun var meget utilfreds med noget. Det er den samme mailadresse, som hun har haft hele tiden.

Hun har skrevet op i sin kalender, hvornår der var sølvbryllup og andre mærkedatoer.

Det er korrekt, at de havde naboer til morgenkaffe den (red. dato 2 fjernet). Hun har kun overfladisk haft kontakt med naboerne til gården i de 13 år de havde boet i Y4-adresse. Hun havde fået nys om, at der måske kom nogen til morgenkaffe på dagen, hvor hun og A ville have haft sølvbryllup. Hun havde ikke lyst til at ringe rundt og fortælle naboerne, at hun og A var blevet skilt. Hun ringede til A for at få råd om, hvad hun skulle gøre.

A sagde til hende: "Så lad dem da få den kop kaffe." Han ville komme og deltage. Da naboerne kom til morgenkaffe på deres "sølvbryllupsdag", var det en forfærdelig dag, da hun skulle spille skuespil. Efterfølgende fandt hun ud af, at familien havde talt om, at det var underligt, at de ikke var inviteret til sølvbryllup. Der var faktisk ikke et rum på gården, der var normalt, da hun lå i flytterod. Hun spurgte derfor UG, om hun kunne hjælpe med at servere morgenkaffe på deres sølvbryllupsdag. Hun var nervøs, da hun i mange år havde haft et hemmeligt forhold, og da hun var en bankdirektørs kone. Hun havde ikke lyst til at skilte med, at hun og A var blevet skilt.

Når hun ikke havde lyst til at fortælle om skilsmissen, hænger det sammen med, at hun har et voldsomt traume fra, da hendes forældre blev skilt, da hun var 8-9 år. Dengang blev hun og hendes søskende pludselig en dag kørt hjem til deres bedsteforældre. Om aftenen kom hendes mor - meget forslået, da hendes far havde forsøgt at slå hendes mor ihjel. Hendes mor kom på nervesanatorium. Hun kom til at bo hos forskellige familiemedlemmer på sin mors side. På et tidspunkt blev hun bortført af sin far. Hun boede nu noget tid ved familiemedlemmer på sin fars side, indtil hun til sidst kom på et indremissionsk børnehjem i Y31-by. Hun boede på børnehjemmet i 1 ½ år. Hun besøgte nogle gange sin mor hos en moster, når hendes mor var hjemme fra sanatoriet. Hun kom hjem til sin mor i 1963 og kom på en ny skole. Hun har gået på 6-7 skoler i løbet af de to første skoleår og har boet ca. 9 steder. Hun lovede sig selv, at hendes egne børn aldrig skulle opleve en skilsmisse. Denne traumatiske skilsmisse har betydet for hende, at hun var frygtelig tryghedssøgende. Det giver en vis stabilitet ikke at ribbe op i ens fortid.

De holdt en fælles 50 og 60-års fødselsdag, mens A stadig var i banken, da deres fødselsdage ligger tæt på hinanden. I foråret 2003 blev A boende i Y4-adresse, da hun flyttede ned på gården. A bor ikke på gården hos hende og har aldrig gjort det. Han har været på gården, når der skulle males. Han er også kommet nogle gange på gården, når hun har haft besøg af sine børnebørn. Hun kan ikke huske, hvornår A har været på gården.

Hun kan ikke hæve på As konto. Hun kan ikke sige, hvorfor der er betalt med en check på As konto.

Hun kan ikke huske, om hun og A havde fælles morgenmad den 30. oktober 2003.

Forevist kopi af kalenderblad for den 30. oktober 2003, jf. side 122, forklarede hun, at det var hendes naboer. Hun kan ikke huske årsagen til, at de skulle komme til morgenmad. A har ikke nødvendigvis været der, hver gang hun har skrevet A i sin kalender.

På et tidspunkt ringede hun til advokat LS, fordi hun ikke kunne overskue, at hun skulle skilles. Hun kan ikke huske, hvornår hun rettede henvendelse til advokaten, men det var på et eller andet tidspunkt efter slutningen af 2001. Da A opdagede hendes forhold til OM, ville A skilles.

Hendes forhold til OM blev opdaget i slutningen af 2001, lige omkring OMs 65års fødselsdag. Når der i SLs brev fra 1997 står, at "A er mistænkelig", mener hun, at det hænger sammen med, at A en gang kom hjem uanmeldt på et tidspunkt, hvor OM var til frokost hjemme hos hende. Det var, efter de havde afsluttet deres parterapi hos OM. Hun forklarede bagefter til A, hvorfor OM var der. Da hun og A gik til parterapi, syntes A, at OM var mere interesseret i hende end i dem som par.

Da hun på et tidspunkt i 1997 skulle opereres for en knude i brystet, frygtede hun, at hun skulle dø. Derfor fortalte hun SL om sit forhold til OM, der var hendes kærlighed.

Da testamentet skulle laves i maj 2003, ønskede hun ikke, at SL skulle arve hende, da hun på det tidspunkt havde et dårligt forhold til SL. Testamentet blev lavet hos advokat LS, som hun i forvejen havde kontakt til.

Da hun ikke kunne overskue bodelingen, havde hun både advokat LS og advokat NØ som advokater for hende. Hun kan ikke sige, hvorfor hun ikke fik alle 5.700.000 kr. på en gang.

For at få et bedre forhold til SL, tog hun sammen med SL og OL med til Y2-land i 2003. A var i Y2-land allerede. Hun, SL og OL rejste alene til og fra Y2-land.

Det er korrekt, at de blev inviteret af hendes kusine UR og dennes mand, NT, på en rejse til (red. navn delstat fjernet). De boede i en villa, der tilhørte UR og NTs ven, der bor i (red. navn delstat fjernet).

Hun var i Y1-land i november 2003 sammen med A. De boede i STs hus i Y6-by, hvor A boede. ST arrangerede en tur til en nationalpark, hvor de kunne besøgte nogle af hans bekendte.

I maj 2004 var hun i Y2-land. Hun husker ikke, om A også var i Y2-land på det tidspunkt. A boede meget i Y2-land. De talte ikke så godt sammen på det tidspunkt. Hun har ofte brugt huset i Y2-land selv sammen med maleveninder eller sammen med SL og OL.

Forevist ansøgning om bevilling til skilsmisse, jf. ekstraktens side 20, har hun forklaret, at hun og As samliv var ophørt. Der var ikke noget samliv, og det er der stadigvæk ikke. Derfor er der krydset "nej" til, at de skulle have genoptaget samlivet.

Hun nægter ikke, at hun har været på flere rejser sammen med A. Da A arbejdede i banken, var hun meget med ham ude at rejse. De havde talt om, at de gerne ville bo i udlandet. De boede på et tidspunkt i Y2-land. Da A opdagede hendes forhold til OM, følte hun, at hendes privilegier begyndte at smuldre for hende. Det var ubehageligt. Hun ville godt holde fast i udlandsrejserne, da hun blev meget inspireret til sine malerier. Samtidig turde hun ikke rejse alene. Hun har aldrig kunnet arrangere en rejse. Det har altid været A, der gjorde det. Rejserne gav hende prestige og en oplevelse. A var en rejsekammerat. De havde ikke et seksuelt forhold. Hun kunne se sin fordel ved at have A som rejseledsager på trods af, at hun og A blev skilt.

Forevist kopi af sin kalender for 13. januar 2005, jf. ekstraktens side 142, har hun forklaret, at A havde en suite på 72 m². Der var plads nok i suiten til begge. De delte ikke seng. Det gør de stadig ikke, og det har de ikke gjort i mange år.

Forevist kopi af sin kalender for 17. januar 2005, jf. ekstraktens side 143, har hun forklaret, at hun normalt købte sine egne smykker. A plejede ikke at købe smykker til hende. Hun kiggede meget på guldsmykker. Det er rigtigt, at hun fik en ankelkæde af A. Det var usædvanligt, men der lå ikke følelser i det.

Forevist kopi af sin kalender for den 31. januar 2005, jf. mappe 8, rød fane, har hun forklaret, at hun ikke har købt sko til A. Hun har en frygtelig mani med at skrive, hvad hun tænker og har tænkt. Hun har i kalenderen skrevet, hvad der skete den pågældende dag.

Forevist kopi af sin kalender for den 16. februar 2005, jf. samme mappe, samme fane, hvor hun har skrevet, at hun ville blive ensom, har hun forklaret, at det ikke har noget at gøre med, at hun ville komme til at savne A. Hun ville bare komme til at savne selskab og dermed føle sig ensom.

Forevist kopi af sin kalender for den 20. februar 2005, jf. samme mappe, samme fane, har hun forklaret, at de ikke boede på (red.hotelnavn 3 fjernet). Hun mener, at de som udgangspunkt boede hos ST, når de var i Y32-by. Hun kan ikke forestille sig andet. Hun kan dog huske to tilfælde, hvor de boede på hotel. En gang hvor STs hus var under renovering og en gang, hvor der var risiko for tsunami. Hun kan ikke huske, hvornår det var. Der var plads til hende og A i STs hus, når STs kone, SI, og børnene var der også. IS er STs datter fra et tidligere ægteskab.

Forevist kopi af sin kalender for den 22. februar 2005, jf. samme mappe, samme fane, har hun forklaret, at hun nok ikke vidste, hvor SI var. Det er nok derfor, at hun har skrevet "SI?". Hun har været i huset samtidig med, at ST og hans kone var der.

Forevist kopi af sin kalender for den 27. februar 2005, jf. samme mappe, samme fane, har hun forklaret, at det godt kan have været dengang, at de boede på (red. hotelnavn 1 fjernet) , fordi A syntes, at det var en oplevelse at bo der.

Hun fik forevist kopi af kalender for den 1. april 2005, jf. side 40 af 80, og har forklaret, at hun og A ikke gav hinanden julegaver. Måske har hun skrevet tingene ned, så hun havde idéer til, hvad hendes søster eller SL kunne give A i julegave.

Hun har aldrig skrevet sin selvangivelse selv. Hun havde derfor ikke en chance for at forklare sin selvangivelse. Derfor var A med til mødet omkring denne. Hun har ikke ført kontrol med As betalinger til hende i henhold til gældsbrevet.

Hun ved, at hun har været i Y13-land en gang. Forevist kopi af SIs pas, jf. mappe 3 A, bilag H-7-3-0, side 25, har hun forklaret, at hun var med A i Y13-land. A var nervøs for, at hans pension ved hans død overgik til de Y1-landske myndigheder. Hun var med til at oprette kontoen i Y13-land. Hun kan ikke forklare, hvorfor der i blanketten står, at hun havde bostedsadresse i Y1-land. Hun kan huske, at hun og A sad sammen med bankfolkene. Hun ville have bemærket, hvis der var snak om, at hun boede i Y1-land, men mødet foregik ikke på dansk, så det er ikke sikkert, at hun havde forstået det.

Forevist samme bilag, side 14, har hun forklaret, at det ikke var hendes penge, men As pension. Hun kan ikke konkret huske det med, at der er skrevet "JA" til at kontohaverne hver for sig kan disponere kontoen. Hun har ikke alene haft møde med banken.

Forevist E-mail Communications Form, jf. mappe 3 A, bilag H-7-3-0, side 15, har hun forklaret, at hun ikke ved, hvad det er. Forevist en dansk oversættelse af blanketten forklarede hun, at hun ikke kan huske, at hun har skrevet under på denne blanket. Hun forstår stadig ikke, hvad blanketten er for noget.

Hun kan stadig ikke forklare, hvorfor der i hendes kalender den 25. maj 2007 står "bankmand, (red. område 5 fjernet), kl. 13.00, frokost". Hun synes ikke, det er skrevet med hendes håndskrift. Den eneste anden person, der kan have haft adgang til at skrive i hendes kalender, er A. Hun har ikke været til et møde om kontoen i Y13-land, siden den blev oprettet. Hun har heller ikke haft besøg af en bankmand fra Y13-land.

Forevist "Forslag til økonomiske tiltag [...]", jf. ekstraktens side 221, har hun forklaret, at hun aldrig har set dette papir før end her i retten. I våbenskabet på gården ligger der smykker, jagtgevær, skøderne på husene, lejekontrakter m.v. Der ligger en hel bunke papirer.

Hun kender ikke noget til, at A måtte have planer om, at de igen skulle giftes. Det har hun ikke tænkt sig. Det er ikke noget, som de har talt om. Hun taler ikke med A om andet end praktiske ting omkring SL og børnebørnene. As liv som udenlandsdansker har han aldrig diskuteret med hende.

Hun og A aftalte, at SL kun skulle have en arv på 1 mio. kr. De har ofte diskuteret SL. Det er en stor sorg for dem, at deres eneste datter ikke vil have noget med dem at gøre. Hun var bitter på SL, fordi hun blev behandlet dårligt af hende. De havde derfor ikke lyst til, at SL skulle arve dem. Hun har et forfængeligt håb om en opblødning i deres relation. SL er måske på vej til at komme over det. Så længe bitterheden består over for SL, vil hun ikke ændre på det skrevne omkring arveforholdene til SL. Både hun og A har været meget bitre på SL. Hun har ikke et godt forhold til SLs mand, som korporligt har smidt hende ud. Hvis SL viser, at hun vil hende, så vil hun få ændret testamentet. A skal dog være enig, da det er ham, der har tjent pengene. Han er en hæderlig mand.

Kodicilet blev til, efter hun havde læst en avisartikel i (Red. Avis fjernet ) om skilsmisse og "dine og mine børn". Der var også noget med, at børn ikke gad deres forældre mere. Hun tænkte, at hun måske kunne bruge noget af det, der stod i artiklen.

Hun er god til at passe på sine penge. Hun mener, at man ikke skal bruge mere, end man har. Hun er nøjsom. Hun bruger sit dankort og visakort. Hun tjekker nogle gange, hvad der står på hende konto, men hun går ikke op i det.

A havde alle mulige grunde til ikke at være venlig over for hende, da det var hende, der snød ham. Det er korrekt, at hun ikke har fået overført 570.000 kr. hvert år, som det var aftalt. Hun mener, at A er bundhæderlig. Hun tænker, at hun nok skal få sine penge af A. Hun mener ikke, at hun har brugt alle pengene. Hun mener, at der stadig var penge tilbage, da der var ransagning på gården.

Hun har accepteret As indsættelser på hendes konto uden at gøre indsigelser. A lavede hendes selvangivelser. På gården lavede han regnskab for gården, sommerhuset og huset i Y2-land. Det var praktisk, at han samtidig også lavede hendes selvangivelse.

De havde en ordning om, at hun måtte købe ind og betale fra fælleskontoen, hvis hun havde børnebørnene. Nogle gange købte hun dog ting, som hun tænkte, at det skulle A betale for, hvorfor hun betalte med penge fra fælleskontoen.

Foreholdt at der blev købt en (red. mærke fjernet), der blev betalt fra fælleskontoen, har hun forklaret, at lampen hænger hjemme i hendes stue.

Forevist kopi af sin kalender for den 12. marts 2009, jf. mappe 9, side 12 af 59, har hun forklaret, at hun har skrevet "vores (red. mærke fjernet) blev stjålet", fordi hun på det tidspunkt var i Y7-by, hvor A boede. Der er ingen tvivl om, at lampen alene tilhørte hende.

Hun har ikke været blandet ind i skattefordelene. Hun vidste, at A rejste ud af Danmark. Hun vidste, at A nogle gange havde talt med R2. Hun og A havde i mange år talt om, at de skulle rejse til udlandet og være udlandsdanskere. Det var ikke grundet de skattemæssige forhold, men for at opleve noget og få en pensionisttilværelse. Hun går ud fra, at det er noget, der følger med, at man får skattemæssige fordele ved at bosætte sig i udlandet.

Forevist kopi af sin kalender for 2007, jf. mappe 9, side 1 af 57, har tiltalte SI forklaret, at hun hvert år inviterer til julefrokost den 25. december, som også er både As og SLs fødselsdag. Det har hun altid gjort. Ofte kom A ikke, fordi han ikke var i Danmark.

Forevist kopi af sin kalender for 2008, jf. samme mappe, side 56 af 57, har hun forklaret, at dette er hendes sædvanlige kalenderoptegnelser om, hvad der måske skal ske, og hvad hun bl.a. har købt. Optegnelserne på kalenderens venstre side fortæller om nogle af de ting, som hun har købt. "NA" er hendes nabo, NA. Måske har hun købt nogle ting til NA, som så har skyldt hende nogle penge.

Hun forklarede, at det på kalenderbladets højre side fremgår et regnestykke over, hvad hun skal betale, og hvad A skal betale. Hun kan ikke redegøre nærmere for disse regnestykker.

Forevist kopi af sin kalender for 2009, jf. samme mappe, side 59 af 59, har hun forklaret, at det langt hen ad vejen er hendes idéer til, hvad SL og andre kunne købe til A i gave.

Hun har forklaret, at der nederst på siden står noget om A og SI. Det har hun skrevet for at kunne have idéer til, hvad hun eller A kunne mangle og dermed få i gave. Det er ikke forslag til fællesgaver. De får ikke gaver sammen. Hun skrev det ned i tilfælde af, at SL eller andre ville spørge om gaveidéer til hende og til A.

Forevist kopi af sin kalender, jf. samme bilag, side 55 af 59, har hun forklaret, at det ser ud til at være en liste over ting, som hun har købt i Y1-land.

Forevist kopi af sin kalender, jf. samme bilag, side 56 af 59, har hun forklaret, at hun ikke kan forklare, hvad det er for en udregning. NA og hendes mand inviterede sig med på en tur til Y12-by sammen med hende og A.

Forevist kopi af sin kalender for den 18. november 2010, jf. samme mappe, side 47 af 57, har hun forklaret, at hun altid skrev i sin kalender, når der var jagt. Så vidste hun, at hun ikke skulle gå ud i marken eller skoven. Det var ikke altid, at A var med til jagt, når det stod i kalenderen. De andre tal viser blodtryksmålinger. De er skrevet lidt på hele siden. Hun tror derfor ikke, at de har noget med selve datoen at gøre. Hun har ikke foretaget blodtryksmålinger sammen med A. Hun har ikke noget blodtryksapparat. Målingerne er derfor ikke foretaget hjemme hos hende.

Forevist kopi af samme kalender, jf. samme bilag, side 55 af 57, har hun fastholdt, at hun og A ikke får fælles gaver.

Forevist kopi af samme kalender, jf. samme bilag, side 57 af 57, har hun forklaret, at hun ikke har giver en dvd-afspiller som mandelgave. Det har højst været legetøj eller chokolade, hvis børnene har været der. Hun har forklaret, at det, at hun har skrevet "Mandelgave. DVD-afspiller til biblioteket" ikke har noget med hinanden at gøre.

Når hun får en ny kalender, skriver hun pr. automatik de forskellige mærkedage fra den gamle kalender over i den nye kalender - bl.a. dato for hendes hunds død, en død venindes fødselsdato og datoerne for hendes forlovelse og hvornår hun blev gift. 99,9 % af det, der står i hendes kalender, er hendes liv - om hendes liv på gården, om SL, om hendes malerier, om fødselsdage og andre mærkedage. Den sidste lille procentdel vedrører A.

Foreholdt telefonaflytning af samtale den 16. januar 2012 kl. 10.38 mellem ON og SI, jf. mappe 2, bilag C-5-37-15-3, side 1 og side 5-6, har hun forklaret, at A har en suite i Y7-by på (red. Hotelnavn 2 fjernet) . ON spurgte hende, om A overholder det med de 180 dage og Y2-land, hvilket hun bekræfter. ON er kunstner ligesom hende selv. De er ikke tætte. ON interesserer sig bredt for alting, og har selvfølgelig interesseret sig for As måde at leve på. Hun tror, at ON har interesseret sig for det, da hun er gammel politiker. Hun mener, at ON spurgte hende om A, da A ikke var hjemme. De havde endvidere lavet udstilling sammen. ON spurgte hende, hvordan A havde det, fordi ON godt vidste, at A på det tidspunkt var syg af kræft. ONs mand, PR, var på samme tidspunkt meget alvorlig syg. Både ON og hendes mand havde på det tidspunkt været pensioneret gennem mange år.

Foreholdt telefonaflytning af samtale den 2. januar 2012 mellem SI og journalist MØ, jf. samme mappe, bilag C-5-37-15-1, har hun forklaret, at hun pr. automatik svarede journalister, at de skulle tale med A om det. Hun ønskede ikke, at vindmøllerne kom. Hun havde en ide om, at det var vigtigt, at hun ikke boede som fraskilt og alene på gården. Det var vigtigt for hende, at det af taktiske grunde ikke kom frem, at A var udlandsdansker, da A ejede halvdelen af gården. Hvis alt dette kom frem i medierne, ville deres gennemslagskraft mindskes. Hun stod til at få 18 vindmøller omkring gården, der i så fald ville falde meget i værdi.

Journalisten fra (red. avis fjernet) kom i deres hjem for at lave en artikel. De præsenterede sig ikke som et par for journalisten. Det kan godt ske, at hun til journalisten har sagt, at de har boet på gården i 32 år. Hun tror ikke, at hun stod særlig stærkt, hvis hun præsenterede sig og sit liv, som det var.

Foreholdt telefonaflytning af samtale den 30. december 2011 mellem NE og SI, jf. C5-37-15, side 11 af 12, har hun forklaret, at hun sagde, at hun nu skal være alene i lang, lang tid, fordi hun følte sig langt nede. Hun vidste i virkeligheden ikke, hvad der var sket. Dagene fra den 21. december 2011, hvor ransagningen fandt sted, og frem til As afrejse, var nogle frygtelige kaotiske dage. Hun var i dyb krise. Hun gjorde en del ud af at tale med A om det hele. Inden A igen skulle rejse udenlands, kontaktede de en advokat i Y14-by. A plejede at komme hjem i maj måned, men i 2012 ville han komme hjem allerede i april på grund af sin kræftsygdom.

Hun og hendes søster, NE, har ikke haft et særligt godt forhold til hinanden. Deres "klangbund" er vidt forskellige, og der har været meget "fnidder-fnadder", jalousi og misundelse. I denne situation ville de imidlertid stå sammen.

På et tidspunkt fortalte hun sin søster, NE, om sit forhold til OM. Hun fortalte det også til SL, sin lillebror og OMs børn. Hun levede sit liv sådan, at de fleste mennesker ikke vidste, at hun havde et forhold til OM. Hun forsøgte at skjule det og spille et spil, da hun ikke ville stemples som utro. Det ville også påvirke hendes megen prestige, som hun havde haft i kraft af at være gift med en bankdirektør. Hun ville nødig miste sin prestige. OM kom ofte og besøgte hende på gården.

Forevist telefonaflytning af samtale den 22. december 2011 mellem SI, A og SL, jf. bilag C-5-25-1, har hun forklaret, at det er rigtigt, at de troede og havde en fornemmelse af, at telefonen blev aflyttet. Hun havde ingen idé om, hvornår de blev aflyttet. Hun sagde det til folk i telefonen, da hun ikke ønskede, at der blev sagt noget om private forhold, som politiet skulle høre.

Hun har forklaret, at hun mødte A, da hun var 15 år gammel i 1967-1968. Hun har uddannelse i litteratur og kunst og laver kunstudstillinger. Hun rejste hjemmefra, da hun var 17 år. A var dengang bankfuldmægtig. Hun overlod med glæde alt det økonomiske til A. Hun har ingen forstand på alt det praktiske omkring økonomi. Hun har tit betragtet sig selv som en form som appendix. Hun har været præsentabel. Hun stod for husholdningen. Da SL kom til, stod hun for SLs opdragelse, ve og vel. A tjente pengene, og hun stod for det derhjemme. Hun føler sig meget uselvstændig og uhjælpsom på det økonomiske område. Hun kan betale en regning over netbank. Hun har skrevet en vejledning til sig selv om, hvordan hun skal betale en regning over netbank, og den vejledning følger hun slavisk.

I 1972 flyttede hun og A ind på gården. SE og MR, som de købte gården af, var meget indre missionske. Det var meget søde mennesker. Efterfølgende fandt hun ud af, at SE og MR dengang troede, at hun og A en bestemt dag skulle giftes. Hun pleasede SE ved at sige, at de skulle giftes. Hun syntes, at As arbejde var gudsjammerligt kedeligt. Hun arbejdede i to år på et advokatkontor . Hun skulle repræsentere A og var altid med og var sød og venlig. Hun interesserede sig ikke for hans arbejde. A var meget væk. På et tidspunkt havde A utrolig meget ferie til gode. Han havde været meget i udlandet. Hun følte sig som kone nr. 2, idet As kone nr. 1 var hans arbejde.

Hun var lydhør overfor, at de kunne rejse sammen i forbindelse med hans arbejde. Der er lysår mellem hendes og As væsen, og hvad de består af. Hun syntes selv, at hun gav en masse ting. Hun forventede at få lidt interesse fra As side, men det fik hun ikke. Da de fik SL, kompenserede hun for det i SLs første barneår. Hendes og As sexliv skrantede i mange år. På et tidspunkt tog de sammen til lægen, som henviste dem til en parterapeut, psykolog OM.

Foreholdt telefonaflytning af samtale den 8. januar 2012 mellem SI og NB, jf. C-5-3715, side 3, nederst, om hendes og As sexliv, har hun forklaret, at de ikke havde haft et seksuelt forhold i mange, mange år. OM opfylder hendes behov for bl.a. kropsligt nærvær, erotiske behov og behov for at blive lyttet til.

A er ikke en type, som man taler om følelser med. Det var vigtigt for hende, at hun og A udadtil kunne bibeholde et far/mor-forhold over for SL. Hendes børnebørn skulle have et trygt sted hos dem. A var garant for tryghed omkring hende og for SL.

Mellem OM og hende blev der et seksuelt forhold. De talte meget sammen, og det blev et ægteskab. OM betragter hende som sin hustru. De har kendt hinanden siden 1983. Det hele ramlede sammen, da A opdagede, at hun var utro. Hun havde haft et ønske om, at det godt kunne lade sig gøre for hende. OMs breve har også indeholdt seksuelle ting. Hun betragter sig som OMs seksualpartner.

Foreholdt brev fra OM til SI, jf. materialesamlingens side 204, nederste afsnit, har hun forklaret, at hun har fået massevis af breve fra OM. Hun mener, at dette brev er fra 2002. De har et elskovsforhold, men der er også følelsesmæssige ting. De har mødt hinandens børn. Hun kunne få det hos OM, som hun ikke kunne få hos A.

OM boede i Y33-by og ellers et sted i Y34-by. På et tidspunkt gik hans kone fra ham, så han boede alene i huset i Y34-by. Hun kørte så hjem til OM i Y34-by. OM kørte op til hende i Y4-adresse. Hun har også mødt ham på gården. De har mødtes lidt rundt omkring. De har ringet rigtig meget sammen, og de har skrevet sammen.

SL blev gjort bekendt med hendes forhold til OM, da hun fik en knude i sit ene bryst og derfor frygtede, at hun skulle dø. SL har mødt OM og OMs søn. SL har anbefalet hende at flytte sammen med OM. Hun mener, at SL gjorde det, fordi SL kunne se, at SI og As forhold alene var baseret på tryghedsnarkomani og prestige. Hun mener ikke, at SL kunne undgå at bemærke SI og OMs seksuelle forhold, da OM gerne ville vise omverdenen, hvor meget han elskede SI.

Hun mener, at A opdagede hendes forhold til OM i forbindelse med OMs 65års fødselsdag omkring 2001. A ville skilles. De havde indtil da slet ikke levet sammen som et ægtepar normalt gør. Hun ville nødig skilles. Hun kunne godt se dengang, at der nok ikke længere var så meget, der kunne få det til at hænge sammen. I begyndelsen var det slet ikke noget, hun ville.

De blev ikke straks skilt. A var på det tidspunkt bankdirektør i F1-bank i Y4-adresse. De havde en stor fælles interesse i ikke at gøre noget, der kunne skade banken. De er begge to civiliserede mennesker, der godt kan sætte sig ned og snakke om tingene, men de kunne også skændes. Hun er sikker på, at A har tænkt, at det her godt måtte gå ordentligt for sig. Hun gav A lov til at opretholde facaden. Hun vidste godt, at hun skyldte A meget, idet det var på grund af ham, at hun kunne opretholde sin høje levestandard.

Hun har, så langt hen ad vejen som hun overhovedet kunne, undgået at tale om sit utroskab. Ikke ret mange mennesker kendte til hendes utroskab. Efterfølgende har hun ikke ønsket at tale om det. Da utroskabet blev opdaget gik bølgerne højt. Men hun og A havde en klar aftale om, at de skulle bo sammen og opretholde deres liv udadtil, indtil de kunne blive skilt, når A gik på pension.

Det var ikke hendes opfattelse, at de på noget tidspunkt har genoptaget samlivet. De har ikke det, som hun forstår ved et samliv overhovedet. Et forhold mellem mand og kvinde strækker sig ud over kammeratskab og indeholder også et seksualliv, hvilket de ikke har haft. De havde et begrænset fællesskab i rollerne som far og mor for SL og det praktiske om ejendommene.

Foreholdt ansøgning om bevilling til skilsmisse, jf. ekstraktens side 20, har hun forklaret, at hun fastholder, at de ikke havde genoptaget deres samliv efter separationen.

Det kæmpestore stridsspørgsmål i forbindelse med bodelingen var gården. Hun kunne ikke overskue bodelingen. Hun vidste, at A havde nogen værdier. Hun havde intet begreb om, hvad hun havde ret til. Hun vidste, at hun kunne gå til en advokat. Hun rettede derfor henvendelse til advokat LS. Hun ville gerne have det, som kunne tilkomme hende. Hun ville heller ikke snydes. Hun ville samtidig ikke ribbe A. Det var jo hendes skyld, at de skulle skilles, da hun havde været ham utro. Hun havde hørt om andre skilsmisser, hvor kvinden var kommet ud af skilsmissen uden at have fået det, som hun havde krav på.

Det var først og fremmest på grund af økonomien, at hun rettede henvendelse til en advokat. Hun kunne ikke overskue, hvis hun skulle ud at arbejde for at kunne klare sig. Det var bittert fra begge sider. A var bitter på grund af utroskabet, der kom som et chok for ham. A stillede hårdt mod hårdt, hvorfor det også blev bittert fra hendes side.

Da A blev pensioneret, ville han rejse til udlandet, så snart han kunne komme til det. Hun flyttede selv ned på gården i april 2003. Hun var rigtig glad for at komme ned på gården, hvor hun følte, at hun kunne ånde og leve.

Måske kunne hun godt have været flyttet med til Y1-land. Forholdet mellem hende og A var dog sådan, at det ikke ville have været rart. Hun tog ikke med til Y1-land, fordi hendes forhold til OM var blevet opdaget, og hun og A skulle skilles af samme grund. Det var ikke på tale, om det var en mulighed for hende at flytte med til Y1-land. Hun havde ikke lyst til det, og hun tror heller ikke, at A ville have hende med.

Hun mener ikke, at hun og A har noget samliv overhovedet. Han bor i Y1-land, og hun bor i Danmark. Hendes forhold til A blev definitivt ødelagt, da A opdagede utroskabet. Hun har prøvet på at bevare "far og mor- rollen" over for SL og "bedstemor og bedstefar-rollen" over for børnebørnene.

Det, at A blev syg og oftere kom til Danmark for at få behandlinger, gjorde ikke, at de sås oftere. Det ramte hende på en eller anden vis, at A blev syg. Det er ikke hende, der holder A i Danmark. Han kommer til Danmark, fordi det er vigtigt for ham at holde husene i en vis stand. Hvis hun alene skulle stå for at holde husene i stand, ville de forfalde. Det er ikke hende, der driver A til Danmark.

Foreholdt telefonaflytning af samtale den 27. december 2011 mellem KJ og SI, jf. mappe 2, bilag C5-37-8, har hun forklaret, at hun var meget forlegen, da hun ikke ville forklare KJ om sit liv. Hun synes, at hun svarer KJ rimelig ærligt.

Hun tror ikke, at A betragter sig selv som dansker. Så meget af As liv er foregået i udlandet, hvorfor hendes skøn er, at A ikke kan betragtes som værende dansker i sjælen. De ting, der kunne være mellem hende og A, er definitivt slut. OM kommer stadig hos hende. Der var ikke noget for A at blive i Danmark for.

Hun betalte selv sine rejser med A 100 %. Efter hver rejse kommer A og fortæller hende, hvor mange penge hun skylder ham.

Forevist regnskab, jf. mappe 11, fane 14, side 5 af 13, har hun forklaret, at A lavede sådanne regnskaber for rejserne. Hun har ikke set de regnskaber, som A lavede efter rejserne. Hun overførte bare pengene.

Inden skilsmissen betalte hun aldrig selv for rejserne med A, når de rejste i forbindelse med banken. Efter skilsmissen betalte hun selv sin del af rejseudgifterne.

Det har kostet en stor indsats både fra hendes og As side for at få det hele til at køre. Alle der er skilt, bør få det til at køre af hensyn til børnene. Hun mener, at de har fået det til at køre på en værdig måde.

Det var ikke muligt for hende at tage OM med på rejser, da han boede sammen med en anden kvinde. Hun tror heller ikke, at han havde råd til det. Hun og A kunne arbejde sammen om det praktiske på rejserne.

I takt med at tiden er gået og i takt med, at hun er kommet på afstand af håbene til A, blev det ikke ved at være lige kold luft mellem dem. Når følelserne er væk, og hun og A accepterer, at tingene er som de er, kan det bedre fungere. As kræftsygdom, har også givet hende ting at tænke over.

A har venner i Y1-land, som han rejser med. A har ikke mange venner i Danmark. Han har en meget begrænset omgangskreds, hvilket er ham i en nøddeskal. A vil være selv. Hun er hans nærmeste. A har ikke nogen ven, og har aldrig haft det. Han er sig selv og har ikke brug for følelser.

Foreholdt brev fra OM til A, jf. materialesamlingens side 206, har hun forklaret, at brevet blev sendt med posten til A. Hun ved dog ikke, hvilken adresse det blev sendt til. Da hendes forhold til OM blev opdaget, talte hun og OM om, at det ikke var meningen. Hun blev meget presset af A. Psykisk havde hun det ikke godt hjemme, hvor A var. Hun havde bedt OM om at lave et notat i brevet til A, så A ville få en idé om, at hun ville slutte forholdet til OM. Hun malede i den periode meget for at abstrahere fra sin situation. Hun malede sig ud af sin psykiske nedtur. Hun og A gav hinanden beskeder om praktiske ting. Alt hvad der foregik imellem dem, var pinligt. De kunne godt være i samme rum i huset, men der var kold luft mellem dem.

Hun mener, at hun først rettede henvendelse til sin svoger, KA, der var revisor. Hun drøftede sin situation med KA, der rådede hende til at søge advokatbistand. Hun rettede derefter henvendelse til advokat LS, bl.a. fordi advokaten var kvinde.

Hun kørte sammen med to politimænd og en (red. tekst. fjernet) mand fra SKAT op til sommerhuset, der skulle ransages. Da de ankom til sommerhuset, så hun, at skraldespanden var væltet, og at der var skrald i den. Hun måtte ikke rejse skraldespanden op for politiet. Hun låste mændene ind i sommerhuset. Ransagningen tog ikke særlig lang tid. Indimellem talte hun med nogle af mændene. Hun havde ikke styr på, hvor mændene var i sommerhuset. Hun ved, at der ikke er taget billede af den øverste hylde i skabet på badeværelset, hvor A havde sit tandkrus. Der er heller ikke fotograferet ind i køkkenskabet. As bøger, der lå i sommerhuset, blev ikke fotograferet.

Forevist fotomappe, jf. bilag C-2-2-0, har hun forklaret, at billede 2 øverst til venstre ikke er fotograferet således, at man kan se skabets øverste hylde, hvor As tandkrus stod. En knagerække med håndklæder er heller ikke fotograferet. Forevist samme fotomappe med foto af seng, har hun forklaret, at det, man ikke kan se på billedet, er et "klædehjørne". Bag skabene i køkkenet er der alverdens husgeråd. Det er heller ikke fotograferet. Madvarer i skabene er heller ikke fotograferet. Om fotos, jf. samme bilag, side 3, de to fotos til højre, har hun forklaret, at en bogreol fyldt med papirer ikke er fotograferet med. "Sekretæren" er fotograferet, men skufferne er ikke fotograferet med indhold.

Foreholdt ransagningsrapport af sommerhuset, jf. mappe 2, bilag C-2-2-0, side 2, om at ransagningen tog 10 minutter, har hun forklaret, at det godt kan passe, da hun ikke syntes, at det tog ret lang tid. Hun mener, at der helt afgjort var flere personlige effekter i sommerhuset, da ransagningen blev foretaget, bl.a. tøj, bøger, skrald.

Foreholdt telefonaflytning af samtale den 27. december 2011 mellem KJ og SI, jf. mappe 2, bilag C-5-37-8, har hun forklaret, at KJ sikkert havde gjort sig nogle tanker om, hvordan det var at være udlandsdansker. Det havde været mere fair, hvis KJ havde spurgt A.

Det, der gjorde, at hun ikke ville rejse ud i verden med A, var, at der ikke var noget kærlighed mellem dem. Der var ikke noget at holde sammen på.

Foreholdt sin forklaring til politiet, jf. mappe 1, bilag B-3-1-0, har hun forklaret, at hun ikke blev gjort bekendt med sigtelsen, inden hun blev afhørt. Hun mener ikke, at hun har forklaret til politiet, at hun ikke kunne rejse til udlandet på grund af datteren og børnebørnene. Det er rigtigt, at hun ikke havde noget med A at gøre mere. Der er flere ting i den rapport, som hun ikke fortalte. Samtidig har hun fortalt politiet flere ting, som ikke er medtaget i rapporten. Hun fortalte ikke betjenten om sin utroskab. Betjenten satte hende bare ved køkkenbordet og oplyste ikke, at det var en afhøring. Hun fik heller ikke oplyst, at hun havde krav på en forsvarer.

ST har som vidne forklaret, at han er advokat i Y1-land. Han praktiserer især i den del af Y1-land, der ligger på (red. område 6 fjernet). Han er dog en gang imellem i Y5-adresse for at procedere. Han har været advokat i 40 år. Han har siden 1984 boet i Y6-by.

Han mødte første gang A omkring 2003. Han modtog da et opkald fra A, der havde en forespørgsel om, hvorvidt han kunne stille sikkerhed, så A kunne være under programmet Y1-land - (red. program fjernet). A ringede til hans kontor. Han stillede sikkerhed for A. Det var ikke i forbindelse med opkaldet, at der blev arrangeret et nyt møde. De mødtes senere på hans kontor, hvor A kom for at introducere sig selv. Derefter blev de venner. De talte om, at A ledte efter et sted at bo i Y1-land. Han prøvede at overtale A til at købe et hus i Y1-land, men A ville ikke købe noget. A boede på hotel. Da han havde mødt A flere gange, sagde han til ham, at han kunne bo hos ham, mens han ledte efter et sted at bo. A kom til at bo hos ham fra ca. midt i 2003. I den sammenhæng boede han et par måneder eller mere hos ham. A fortsatte med at bo hos ham. Han tilbød A at bo hos ham efterfølgende. De aftalte, at de delte udgifterne, mens A boede hos ham. Hans hus har to soveværelser. Fordi han er alene, har A lov til at råde over det ene soveværelse. Huset er ca. 110 m² stort. Han og A er ikke i huset på samme tid, da han arbejder. Da A var i huset i perioden i 2003, var de tit i huset på samme tid, og de spiste tit sammen.

Han bor alene i sit hus. Hans familie bor i Danmark. Hans kone arbejder på (red. institution 2 fjernet). De bor ikke sammen i dagligdagen. Han er i Danmark hvert år. A har aldrig været i den situation, at han ikke kunne bruge sit værelse, fordi han havde sin familie fra Danmark på besøg.

De samlede udgifter til huset om måneden udgør 3.000 ringgit. Når de begge er i huset, betaler A 50 ringgit om dagen for at bo der. Når han bor der alene, koster det 100 ringgit om dagen.

Han har ikke en præcis ide om, hvor lang tid A bor hos ham. A bor hos ham i perioder. Han har som regel været der 1 måned til 6 uger pr. gang. Nogle gange er han vendt tilbage i en uges tid, hvis han var på rejse i området.

(red.hotelnavn 3 fjernet) ligger lige ved siden af hans hus. Han tror ikke, at A har boet på hotellet i perioden fra 2003-2011. Han kan ikke huske, at A har boet på hotellet. Der er ingen grund til at bo på hotellet, når A kan bo hos ham.

SI kom og besøgte A i det andet og tredje år, hvor A boede i hans hus. Han så SI i huset.

Det er rigtigt, at der er et hegn omkring husets grund. Det er på grund af sikkerheden. Generelt er sikkerheden i Y6-by ret god. Men for en sikkerheds skyld har han opsat hegn. Det er også for at holde vilde hunde væk fra grunden.

Han og A er blevet gode venner. De spiser ofte sammen, når de begge er i huset. A har gennem ham fået nogle venner. A har også sine egne venner. A har let ved at etablere venskaber. Han har også venner blandt de lokale. Han har kun rejst med A i Y1-land til sit sommerhus.

Da han i 2003 blev kontaktet af A, kendte han ikke i forvejen hverken SI eller A. Hans danske kone SI, der er fra Y14-by, havde dog fortalt ham, at der muligvis var en dansk pensioneret bankdirektør, der ville kontakte ham. Derfor kom det ikke som en stor overraskelse, da A ringede til ham.

Da A første gang kom til Y6-by, var SI ikke med. Hun kom først to eller tre år senere. Det er korrekt, at han inviterede A til at bo hos ham, mens A selv ledte efter et sted at bo. Senere inviterede han A til at kunne bo hos ham, når han havde lyst.

En gang imellem havde han venner fra Y5-adresse, der boede hos ham i huset. Også hans søster og anden familie kommer på besøg om sommeren. Når A ikke er i huset, bruger han kun det ene soveværelse. Normalt kom hans gæster for en enkelt nat. De overnattede så i As værelse.

Han mindes ikke, om der har være nogle år, hvor A ikke har været i huset. Der var dog en periode fra 2005-2007, hvor han var meget syg, hvor han derfor var meget i Danmark. Han kan ikke huske, om A var der i 2008, 2009 eller 2010.

A har som vidne forklaret, at han kender A fra (red. område 7 fjernet) i 1964-1965. De er kommet sammen igennem årene, men de sad ikke lårene af hinanden.

A var dengang i F4-bank. Han kan ikke huske, hvor A boede dengang. Han mener, at A flyttede til Y3-by. SIs søster er gift med hans lillebror. Han så hende første gang, da hun var ca. 13 år.

A og SI boede vist ovenpå en grillbar, hvor han besøgte dem. Derefter flyttede de ud på gården på Y3-adresse. Han besøgte dem også dér. Han var med til As fødselsdag i 2-3 år. Ellers har de mødt hinanden hos hans lillebror. A og SI flyttede på et tidspunkt til Y4-adresse. Dér besøgte han dem også nogle gange. Efter at A og SI flyttede fra Y4-adresse, har han nok besøgt dem. Formentligt i forbindelse med As fødselsdag. Han besøgte dem ude på gården.

A havde altid sagt, at han gerne ville rejse meget, når han blev pensioneret. Han har indtryk af, at A måske bor på hotel i Y1-land noget af tiden, men det har de ikke som sådan talt om.

Det er ikke så længe siden, at han blev klar over, at A og SI blev skilt. Han blev noget overrasket over at få det at vide. De opførte sig altid pænt og mundhuggedes ikke.

Foreholdt sin forklaring til politiet, jf. mappe 1, bilag B-4-35-0, har han forklaret, at det godt kan passe, at han er blevet ringet op af politiet om sin forklaring. Foreholdt rapportens side 3, 3. afsnit, har han bekræftet at have forklaret således. Han mener, at det må være en fornemmelse, han har haft.

A har fortalt ham, at han boede i sommerhuset, når han boede i Danmark. Det var også A, der fortalte ham, at han var blevet skilt. Han har ikke hørt A fortælle om sine private forhold eller sin økonomi. Han synes ikke, at han har fået en mail om, at A og SI var blevet skilt.

Foreholdt samme rapport, side 4, 4. afsnit, har han forklaret, at han nu godt kan huske, at han havde fået en mail fra A om, at A var blevet skilt. Han husker ikke, om det var efter denne mail, at A fortalte, at han boede i sommerhuset. Det var i hvert fald ikke før. Foreholdt samme rapport, side 4, 5. afsnit, om at han undrede sig over mailen, har han forklaret, at det godt kan ske, at han undrede sig. A plejede ikke rigtig at fortælle noget om sit privatliv.

UH har som vidne forklaret, at han ejer G1-virksomhed-forretningen . På et tidspunkt solgt han et (red. mærke fjernet)-fjernsyn til SI og A. De kom sammen ind i butikken, da de havde problemer med deres parabol. De kom til at kigge på et fjernsyn, der måske havde deres interesse. Et nyt fjernsyn kunne hjælpe til at gøre nogle ting lettere. Der blev lavet en aftale.

A kom til at stå på regningen, fordi A allerede stod i kundekartoteket. Det var også A, som han kendte bedst.

De fleste gange de leverer nye produkter, er han selv med. Der var problemer med at få parabolen til at køre, som den skulle, hvorfor der flere gange var en person fra forretningen på adressen for at ordne installationen. Han var selv med en enkelt gang.

A kom i forretningens kundekartotek, da han blev direktør i banken. Han kan ikke sige, hvem der ønskede at købe et fjernsyn, da SI og A kom ind i forretningen.

Foreholdt sin forklaring til politiet, jf. bilag B-4-20-0, har han forklaret, at politiassistent (red. navn 2 fjernet) ikke præsenterede sig som værende betjent inden afhøringen. Han troede, at hun var kontoransat måske fra retten. Han blev ikke oplyst, at han kunne gennemlæse sin forklaring.

Han mener, at han forklarede den dame, der ringede, at han selv var ude på adressen for at installere fjernsynet.

Foreholdt samme bilag, side 2, har han forklaret, at det godt kan være, at parret har købt to fjernsyn i forretningen. Forevist bilag fra ekstraktens side 90 og 91 har han forklaret, at bilaget på side 90 fra 2008 fortæller om det fjernsyn, som han var med ude på adressen for at installere. Det andet køb i juli 2011 deltog han ikke i. Ved køb af begge fjernsyn var der særlige krav til fjernsynsbordene. De ønskede ikke de originale borde til fjernsynene.

JC har som vidne forklaret, at hun kender SI og A fra det område, hvor de og hendes forældre bor. Hun kom til at gøre rent hos SI i 2002 - 2003. Det var hendes grandkusine (red. navn 3 fjernet), der havde spurgt hende, om hun var interesseret i rengøringsjobbet. Det var SI, som hun talte med om arbejdet. Hun gjorde rent hos SI, når der var tid og behov for det. Det var ca. hver 14. dag.

Hun mødte indimellem også A på ejendommen. Dengang vidste hun kun, at A var udenlandsdansker og boede i Y1-land. Hendes indtryk var, at A boede på ejendommen, når han var i Danmark, og at ejendommen var deres fælles hjem.

Hun lagde ikke mærke til, at der var redt op andre steder i huset. Hun vidste, at der var et værelse ovenpå til OL, når hun var hjemme. Ellers var der kun soveværelset. Hun var ikke ret tit på værelset ovenpå. Den ene gang hun var der, var sengen redt. Hun gjorde hovedsageligt rent i stueetagen, da SI normalt ikke brugte 1. salen. Der var varme på alle steder i huset.

Foreholdt afhøringsrapport af 27. september 2012 med sin forklaring til politiet, jf. mappe 1, bilag B-4-37-0, har hun forklaret, at hun har gennemlæst rapporten og underskrevet den. Foreholdt rapportens side 3 om, at der ikke var redt op andre steder i huset, har hun forklaret, at hun ikke har tænkt over, hvorvidt der var redt op andre steder i huset. Om vinteren var der en lille smule varme på for at holde værelset ovenpå frostfrit. Det var der, da hun var der for at se på huset. Hun holdt op med at gøre rent ca. midt i 2003, da hun fik et andet arbejde. Derefter passede hun huset to gange i perioden mellem 2003 og 2006, når SI var ude at rejse i længere tid. Så boede hun i huset, så det kunne se beboet ud.

Hun kendte ikke SI og A som sådan, da hun begyndte at gøre rent. Hun havde været på ejendommen i sine barneår for at sælge noget. Ellers kom hun første gang i huset, da hun besøgte SI og blev vist rundt i huset, da hun skulle begynde at gøre rent. På 1. salen husker hun kun OLs værelse. Hun kan ikke udelukke, at der har været flere værelser. En enkelt gang har hun støvsuget ovenpå på OLs værelse.

Når hun skulle gøre rent, var det fortrinsvist om eftermiddagen, når hun fik fri fra skole.

Hun var ikke ret tit i soveværelset, men når hun var, var sengen redt. Hun ved ikke, om As navn stod på postkassen til ejendommen. Hun kan ikke sige, om ejendommen var renoveret, da hun gjorde rent på ejendommen. Hun husker dog, at SI havde et atelier. Hun gjorde ikke rent efter håndværkere.

UG har som vidne forklaret, at hun har noget jord, der grænser op til Y3-adresse. Hun har kendt SI og A i mange år. Hun kan ikke huske, hvornår SI og A flyttede ud på ejendommen. Hun kan ikke huske, om SI og A har flyttet frem og tilbage fra ejendommen.

Hun var med til at lave morgenkaffe til SI og As sølvbryllup, hvor naboerne havde lavet æresport. Hun blev kontaktet af SI og spurgt, om hun kunne hjælpe. Hun kan ikke huske, hvornår hun blev spurgt, men det var måske en uges tid før sølvbrylluppet. Det var ikke dagen før. Der var ikke nogen inviteret til morgenkaffe, og der var heller ikke annonceret. Sådan er det på landet. Der var vel 20-30 gæster. Når man kender folk på landet, ved man som regel, hvornår folk har sølvbryllup. På dagen var hun hjemme inden middag, da hun skulle i byen.

Efter sølvbrylluppet har hun set SI og A på ejendommen, men de har ikke rigtig haft noget med hinanden at gøre. Hun regnede med, at SI og A boede sammen.

KJ har som vidne forklaret, at han er postbud . Han har nogle gange kørt post på adressen Y3-adresse. De har ikke nogen fast rute. Han vil skønne, at han på årsbasis - spredt over året - har kørt post på Y3-adresse 15 til 20 uger om året. SI har adresse på Y3-adresse. Der har en gang imellem været en c/o-adresse samme sted. Han har for det meste mødt SI. En gang i mellem hilste han på A, hvis han så ham.

Foreholdt afhøringsrapport af 20. januar 2012 med sin forklaring til politiet, jf. mappe 1, bilag B-4-2-0, side 2, 2. afsnit, har han bekræftet at have forklaret således til politiet. For det meste var det SI, der var på adressen. Det er rigtigt, at han forklarede til politiet, at det var hans helt klare overbevisning, at de begge boede der - mere eller mindre.

Det er vel ca. halvanden måned siden, at han var på Y3-adresse sidst. Han har set breve med As navn på. Han ved, at SIs navn står på postkassen, men han kan ikke huske, om As navn også står der. Når han har ruten, er han på adressen hver dag, når de holder avis.

Foreholdt samme afhøringsrapport, jf. side 1, om at han har kørt på ruten i ca. 4 år, har han forklaret, at han ikke kan sige sikkert, hvor lang tid han har haft ruten. Han har været post i 30 år. For ca. 4 år siden blev det sådan, at han havde en rute på landet i 14 dage og derefter en rute i byen i 1 uge. Han kan også i 2003 have været på Y3-adresse som postbud.

SS har som vidne forklaret, at hun har været postbud i 32 år. Hun har haft ruten med Y3-adresse fra 1982-1983 og frem til 2006, da hun gik på førtidspension. SI og A boede på adressen de første mange år. I de sidste år hun kom på adressen, var det SI, der boede på adressen. A så hun nogle gange. Der var en postkasse på adressen. Den blev sat op, der der kom påbud med postkasse. Inden da leverede hun post til et rum. Hun kan ikke huske, hvornår det var. Hun ved godt, at SI og A på et tidspunkt boede i Y4-adresse og stadig havde stedet på Y3-adresse. På et tidspunkt flyttede de tilbage. Hun tænkte, at A også flyttede tilbage.

Forevist afleveringsattest, jf. ekstraktens side 242, har hun bekræftet, at hun har skrevet den. Hun husker ikke de nærmere retningslinier for afleveringsattest. Hun er sikker på, at det der står på attesten om, hvem brevet er afleveret til, er den, hun har afleveret det til. Hun husker ikke den konkrete aflevering.

Underskriften på attesten er hendes. Resten af håndskriften på attesten ligner også hendes, men hun kan ikke sige, om det 100 % er hendes håndskrift på attesten. I dag husker hun ikke reglerne omkring afleveringsattest. Hun kan genkende hendes underskrift på attesten, men kan ikke sige om "A" er noget hun har skrevet eller ej.

Hun er sikker på, at når der står på attesten, at brevet er afleveret til A, så har hun også afleveret brevet til ham og ikke til SI. Hun kan ikke huske, om den, der skulle modtage pakken, skulle kvittere for modtagelsen.

LK har som vidne forklaret, at han er selvstændig automekaniker og har været det siden 1981. SI og A kom til ham som kunde i 2008. Fakturamæssigt var det A, der var kunde. Noget af det første der blev lavet, var tandremsskifte. De har også skiftet fra sommerdæk til vinterdæk og smurt bilen. Det var som regel A, der kom med bilen, men han kan ikke huske, om det var hver gang. SI har nok afleveret en bil hos ham. Hvis en reparation tog længere tid, hvis de eksempelvis skulle vente på nogle reservedele, skete det, at de kørte A hjem til adressen på Y3-adresse. Sommetider lånte han en bil i stedet. Han har ikke kørt A til en adresse i Y8-by.

Han kan ikke huske, hvor mange gange A har lånt en bil. Han husker heller ikke, hvor mange gange han blev kørt hjem. Han ved, at ved skift mellem vinterdæk og sommerdæk blev A ikke kørt hjem. Det har kun været ved længere reparationer. Han har selv kørt A hjem, men han kan ikke huske, hvor mange gange. Bilen, der blev repareret, var en (red. model fjernet).

PB har som vidne forklaret, at SI og A var hendes naboer, hvor hun boede før. Hun lærte dem at kende omkring 2004. Hun har haft mest med SI at gøre. Hun er kommet på Y3-adresse i perioder, men ca. en gang om måneden.

Foreholdt beskeder og invitationer, jf. ekstraktens side 226-229, har hun forklaret, at i kronologisk rækkefølge kan side 227 dateres til ca. 2005, side 228 til 2007 og side 229 til 2007. Hun er usikker på, hvornår side 226 er fra. Den kan være fra hvilken som helst af As fødselsdage mellem 2007 og 2010. Hun kan ikke huske, om det er hende selv eller hendes mand, der har lavet fødselsdagskortet.

Om kortet med en julegave i form af en oplevelse i ekstrakten side 227 har hun forklaret, at de omtalte A og SI som "BedsteSI og BedsteA". Det var et fælles brev til SI og A. A var næsten aldrig på ejendommen. Kontakten til A var gennem SI. Hvis de så A, var det på ejendommen. De kendte ikke A, før de flyttede til Y3-by. Selvom det mest var SI, der passede LG, blev brevet skrevet til dem begge. Når man skriver kære begge, kan man ikke skrive du længere nede i brevet. De har måske haft et eller andet i tanker om, hvor den nævnte oplevelsestur skulle gå hen, men det husker hun ikke nærmere. Da LG gerne ville have flere med, ville de vente til A kom hjem.

Om ekstraktens side 229 - invitation til 30-års fødselsdag - har hun forklaret, at de lavede invitationen i anledning af hendes mands fødselsdag. Både SI og A blev inviteret. Hun ved ikke, om de har oplevet SI og A som et par. De boede jo næsten ikke sammen. Kontakten til A har været gennem SI.

Om ekstraktens side 228 - invitation til barnedåb - har hun forklaret, at der blev inviteret ca. 30 gæster til barnedåb, heriblandt A og SI. A og SI var en del af deres hverdag, dog var det mest SI, de havde kontakt til. A var der også nogle gange. Det var SI, der havde kontakt med hendes børn. Det var naturligt også at invitere A, når man inviterede SI, da kommunikationen til A gik gennem SI.

Om ekstraktens side 226 - fødselsdagskort - har hun forklaret, at det er hende, der har skrevet kortet. Hun og familien flyttede derfra i sommeren 2007. Mens de har boet det nye sted, har de ligget i byggerod, så de har herefter ikke haft så meget kontakt.

Hun og familien har mødt A i sommerhuset. Hvis de havde hørt, at A var i sommerhuset, og de kørte til vandet, besøgte de nogle gange A. De har besøgt sommerhuset, hvor A har været der alene. En gang var SI der også. Under et sådant besøg inviterede A dem til Y2-land for at holde ferie i deres hus dernede. De tog til Y2-land i 14 dage i august/september 2005, hvor A også var i huset. A var der, da de kom derned, og blev dernede, da de tog hjem.

PJ har som vidne forklaret, at han arbejder hos (red. mærke fjernet) . Han har været med til at levere et fjernsyn på adressen Y3-adresse. Han leverede et (red. mærke fjernet)fjernsyn, 26 tommer, der skulle fungere sammen med en parabol. Han kan ikke huske, om der var nogen, der hjalp ham med opsætningen. A og SI var begge på adressen ved leveringen.

OM har som vidne forklaret om telefonaflytning af samtale den 13. januar 2012 mellem OM og SI, jf. mappe 2, bilag C-5-37-14, at det var ham, der talte med SI i den afspillede telefonsamtale. Han har haft et forhold til SI, der blev opdaget ca. omkring 2003. Hans ægtefælle ringede til A. Hans eget ægteskab gik ikke særlig godt i den forbindelse. Han blev skilt og senere gift igen for ca. 8 år siden. Han har ikke giftet sig med SI, da det ikke var en god ide. De havde en masse gode ting sammen, men han var ikke god eller stabil nok. Ingen af dem var interesseret i at gøre deres forhold til mere, end det det var.

Han boede i Y34-by, da hans forhold til SI blev opdaget. Han flyttede til (red. område 8 fjernet) for ca. 8 år siden - omkring 2005. Den intime del af hans og SIs forhold ophørte, da forholdet blev opdaget. Han og SI så hinanden meget sjældent. De talte nogle gange i telefon sammen. Han besøgte SI et par gange. De har ikke haft særlig meget kontakt i de sidste 10 år.

Når han startede telefonsamtalen med at spørge SI, om hun ikke skulle have haft ringet til ham en gang i september, var det, fordi SI ofte ringede til ham, når A rejste til udlandet, eller når hun kom tilbage fra en udenlandsrejse. De talte sammen ca. 2-3 gange om året.

Før deres forhold blev opdaget, vil han ikke kalde deres forhold for et ægteskabeligt forhold. De havde en affære sammen i mange år. De kunne godt lide hinanden.

Forevist maskinskrevet besked fra 1999 til SI, jf. materialesamlingens side 189, har han forklaret, at han kan genkende den. Han tror, at det er ham, der har lavet den. Han ved ikke, hvorfor han lavede brevet. Han og SI havde et dejligt og intenst forhold. De var enige om, at det, de gjorde, var godt. Han kan ikke huske præcis, hvor meget de mødtes på det tidspunkt.

Forevist håndskrevet brev til SI, jf. materialesamlingens side 207, har han forklaret, at han tror, at han har lavet dette brev. De havde et tæt, intenst og langvarigt forhold.

Der var perioder, før hans og SIs forhold blev opdaget, der var meget anspændte. A var meget mistænkelig. Han ved ikke, om det var A, der opdagede forholdet.

Forevist maskinskrevet brev med overskriften "A", jf. materialesamlingens side 206, har han forklaret, at han ikke husker dette brev. Det er helt sikkert ham, der er skrevet med håndskrift nederst på brevet.

Hans forhold til SI sluttede omkring 2002-2003. Dengang blev A pensioneret. Han tror, at både han og SI trak følehornene til sig. Han blev skilt, men det havde ikke noget at gøre med hans forhold til SI. Han og SI var kærester og havde et godt seksuelt forhold, men de boede ikke sammen og havde ikke økonomi sammen. Derfor betragter han ikke deres forhold som værende ægteskabeligt.

Han og SI kunne hos hinanden få det, som de ikke kunne få fra deres ægtefæller. Efter A opdagede forholdet, har han besøgt SI et par gange. Han har kun en enkelt gang haft noget seksuelt med SI, siden deres affære blev opdaget. Det er korrekt, at han ikke fortalte det til politiet i forbindelse med afhøringen. Han mente ikke, at det kom politiet ved.

Efter denne sag begyndte, har han talt med SI. I perioden på 10-11 år - fra A opdagede hans og SIs forhold og til telefonsamtalen i januar 2012 - har han kun talt med SI ca. 4-5 gange - måske mere. Han kan ikke svare mere præcist på, hvor mange gange han og SI har talt sammen i telefonen, men der gik måneder mellem deres telefonsamtaler. Han ved ikke, om han talte i telefon med SI, når A var hjemme. Det tror han ikke, at han gjorde.

Han husker, at han blev afhørt af politiet. Under afhøringen var der muligvis snak om hans forklaring, som han skulle afgive i retten. Han havde ikke lyst til at afgive forklaring i retten, da han ikke mente, det ville være særligt behageligt. Han kan ikke huske, om han til politiet fortalte, hvor mange gange han besøgte SI.

Han kunne ikke forstå, hvorfor SIs telefon skulle være aflyttet. Sigtelsen kom meget bag på ham. Han brød sig ikke om at blive afhørt af politiet. Han havde ikke lyst til at blive involveret i sagen. Efter telefonsamtalen med SI den 12. januar 2012 mødtes han og SI over en frokost.

Han er i tvivl om, hvorvidt hans og SIs forhold blev opdaget ad to omgange. Tidligt i deres forhold var de begge meget forsigtige og så ikke hinanden så tit. Han kan ikke huske, hvordan forholdet blev opdaget. Han kan huske, at han en gang havde været på gården, hvor A kom uanmeldt på gården, men det var mange år før 2003.

Han kan ikke huske, hvad han forklarede politiet om sit møde med SI efter telefonsamtalen.

Foreholdt afhøringsrapport af 11. april 2012, jf. bilag B-4-32-0, side 3, har han forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret til politiet, at han afslog at besøge SI efter telefonsamtalen. Han er sikker på, at han mødtes med SI på et eller andet tidspunkt efter telefonsamtalen over en frokost. Han kan ikke huske, om frokosten var før eller efter, han blev afhørt af politiet. Han tror imidlertid ikke, at han løj for politiet. Han kan ikke svare på, om han har mødtes med SI flere gange efter telefonsamtalen. Han husker ikke forløbet.

LE har som vidne forklaret, at tiltalte A er hans lillebror. Han har forklaret, at han er pensionist. Han er uddannet tømrer og arbejdede førhen som sådan.

Da vidnet blev skilt i 1987, blev han enig med sin daværende ægtefælle om, at de ikke skulle blande sig i hinandens familier. Den aftale overholdt hans ekskone dog ikke, da hun fortsatte med at besøge SI og A. Han konfronterede SI med det. SI svarede ham, at hun selv ville bestemme, hvem hun inviterede. De næste ca. 18 år havde han derfor næsten ikke kontakt med SI og A.

Han gik på efterløn i slutningen 2004 eller i starten af 2005. De begyndte nu så småt af snakke lidt sammen. Først var det en enkelt gang om året, senere talte de sammen ca. 2 gange om året.

Det kan godt passe, at han var med A i Y2-land i september 2004. Det kan også godt passe, at han var med A i Y1-land i april 2005. Han skulle komme til Y1-land og besøge A, der havde arrangeret en rundtur i Y1-land. Han besøgte A på det hotel, hvor han boede. Han besøgte kun A den ene gang i Y1-land. Han ved, at A også havde et sted at bo på den Y1-landske del af (red. område 6 fjernet).

Det er svært at få fat i A. I forbindelse med As kræftsygdom har han ringet til SI for at høre, hvordan det går med A.

Han havde ikke kontakt med A og SI, da de blev skilt. Han kunne se, at det ikke var godt mellem A og SI, da A jo aldrig var på gården. Det var altid SI, der tog telefonen. Når A ikke var hjemme, var det SI, der fortalte ham det, han gerne ville vide. Han og A har sommerhuse, der støder op til hinanden. Han har jævnligt set A ved sommerhuset.

Han har på det seneste haft kontakt til A og SI ca. 2 gange om året. Tidligere var der kun kontakt ca. 1 gang om året. Omkring 2004 var der slet ikke kontakt.

Han fik kontakt til A gennem SI. Det kan også have været i forbindelse med en af de første gange, at SI havde inviteret ham ud på gården. Han har nogle gange været inviteret ud på gården omkring juletid. Det har formentlig været i den forbindelse, han og A arrangerede turen til Y1-land. Han ville gerne til Y1-land, og A var interesseret i selskab.

Han har ikke jævnligt inviteret SI og A til fødselsdag. Det er måske sket et par gange. Han inviterede dem begge, da de før 1987 så både A og SI.

Foreholdt afhøringsrapport af 21. februar 2012, jf. mappe 1, B-4-17-0, side 2, 2. store afsnit, har han forklaret, at det er korrekt, at han forklarede, at A ikke havde købt fast ejendom. Han har ikke forklaret, at A i hele perioden boede på hotel, for det ved han ikke er rigtigt. Han forklarede, at han besøgte A på hotel i Y1-land. Han og A blandede sig ikke i hinandens personlige og private forhold. Da han blev afhørt af politiet, vidste han ikke, at A og SI var blevet skilt.

Han har et hus, der ligger nabo til A og SIs sommerhus. Han tager ud til sit hus ind i mellem - ca. 1 gang om måneden i sommerhalvåret. Han har ikke besøgt A i sommerhuset. De hilser på hinanden på afstand, men besøger ikke hinanden. Han og A har ikke fælles interesser. Det er svært for ham at sige, hvor mange gange om året han har hilst på A. Han ved bare, at det var i sommerhalvåret.

SP har som vidne forklaret, at han har udført arbejde på adressen Y3-adresse. Arbejdet blev bestilt af en person, der præsenterede sig som A. Han tror, at den mandlige person, der tog imod ham på adressen, var A. Han har ikke set den mandlige person hverken før eller siden. Han skulle installere trådløst netværk på adressen. Manden var til stede under hele installationen den 3. august 2011. Installationen tog 45 min.

NA har som vidne forklaret, at SI og A var hendes naboer i Y9-by. Efter de igen kom tilbage til Y9-by, fik hun mere med dem at gøre. SI og A flyttede tilbage til Y9-by for ca. 10 år siden, da A gik på pension. Da SI og A havde sølvbryllup, blev der lavet æresport, og der var morgenkaffe. Nogen hentede SI og As datter i Y14-by, der også var med. Nogle naboer havde snakket om, at SI og A havde sølvbryllup, og så blev det arrangeret, at der skulle laves æresport. De havde en hyggelig formiddag.

De har altid mødt SI og A på Y3-adresse. På et tidspunkt begyndte A at rejse til Y1-land. Han rejste hvert år omkring den 5. januar og kom hjem til Danmark igen omkring den 16. maj. Hun har tit hilst på A på Y3-adresse, når han klippede hæk eller malede hus.

SI og A har flere gange sagt, at hun og hendes ægtefælle skulle komme og besøge dem i Y1-land. I slutningen af 2006 aftalte de, at nu skulle det være. Det var A, der arrangerede det hele. A ringede og sagde, at der var styr på det. Hun og hendes mand besøgte SI og A i 3 uger i Y1-land fra den 26. januar 2007. Det var en fantastisk tur. De boede på rigtig flotte hoteller. Det var A, der arrangerede turene dernede, da det var ham, der var kendt i Y1-land. A boede på forskellige hoteller dernede. Han fortalte dem, at han ikke ville havde et hus i Y1-land, da han derved ville blive mere bundet. Han var ikke interesseret i at have et hus dernede, der skulle passes, når han ikke var i Y1-land. Han lejede et værelse på hotellet. Det var en uforglemmelig og fantastisk rejse, de var på sammen til Y1-land.

Hun kan ikke huske, om SI og A har været i (red. navn delstat fjernet). Efter de havde været ude at rejse sammen med SI og A, mødtes de ofte, bl.a. til morgenmad. Hun kan ikke huske, om hun har været til morgenmad hos SI og A den 30. oktober 2003.

Hun har ofte kørt SI eller A til og fra lufthavnen. Hvis SI kom alene hjem, spurgte hun ofte SI, om hun ville med hjem til hende og have noget mad. Det kunne også ske, når A og SI kom tilbage til Danmark. Så hyggede de sig, og hørte om deres rejser. Hun har ikke kørt SI eller A til andre steder end til gården i Y9-by.

Når A kom hjem til Danmark midt i maj, var han hjemme i et stykke tid, indtil han igen skulle rejse. Det var noget med, at A skulle overholde en regel om ophold i Danmark i forhold til SKAT. Det var noget med, at han ikke måtte være for længe i Danmark. Det havde de vistnok snakket om på et tidspunkt. Det var ikke noget, som hun gik så meget op i. Hun har ikke diskuteret det med SI. Hun ved ikke, om SI var klar over denne regel.

Foreholdt at der mellem SIs notater står nogle beløb og "NA" har hun forklaret, at hun på deres rejse til Y1-land, havde problemer med sit dankort. Hun kunne ikke trække på det. SI og A lagde derfor penge ud for hende og hendes mand. A lavede et regnskab over det, som de havde lånt. Hun kan ikke svare på, om det hovedsageligt var A, de lånte penge af. Da de kom hjem fra rejsen, betalte de pengene tilbage.

Hun oplevede, at SI og A var meget glade for hinanden. Det var helt fantastisk. De klemte hinanden og havde det godt med hinanden. SI savnede A, når han var ude at rejse. Hun glædede sig altid, til han kom hjem.

Hun fik første gang at vide, at SI og A var skilt, da politiet kom og afhørte hende. Hun blev chokeret. Hun har ikke talt med SI og A i halvandet år. Hun er blevet utroligt skuffet over A og SI, da de i forbindelse med et projekt i Y9-by, skrev dårligt om deres søn i avisen. De har derfor ikke været på talefod i ca. halvandet år.

De har hilst på hinanden. (red. sag fjernet) har gjort, at hun og hendes mand blev meget skuffede. I avisen stod, at deres søn var i økonomiske vanskeligheder. Det bør en bankdirektør ikke skrive i avisen. Det stødte dem.

Deres ejendom og SI og As gård ligger ca. et par kilometer fra hinanden. Deres jord grænser op til hinanden. De vinkede til hinanden, når de så hinanden.

De flyttede tilbage til gården omkring den tid, hvor A gik på pension. Hun kan ikke svare på, hvor mange gange hun og hendes mand besøgte SI og A på gården i 2003 og 2004. Det var først i slutningen af 2006 og i 2007, at hun begyndte rigtig at have med SI og A at gøre. De inviterede SI og A til større SE og fødselsdage. I perioden fra 2003-2006 kan hun ikke sige, hvor mange arrangementer der kan have været tale om.

Nogle naboer har styr på, hvornår der er nogen, der har sølvbryllup. Det bliver der snakket sammen om. Alle naboerne var med til at lave æresport. Hun tør ikke svare på, om der var nogen, der havde talt med SI om sølvbrylluppet. Kun SI og As datter - ud over naboer - var med til sølvbrylluppet. Hun kan ikke huske, om der var andre familiemedlemmer til stede.

Rejsen til Y1-land blev arrangeret meget hurtigt. De mødtes et par gange hos hinanden og talte sammen i telefon. Det var A, der havde styr på det hele. Efter rejsen til Y1-land - primo 2007 - begyndte hun at køre SI og A til lufthavnen. Hun kan ikke huske, hvor mange gange det drejer sig om. Hun har været med til at hente i lufthavnen. Nogle gange var det både SI og A, og nogle gange var det kun SI.

SI og A var gode til at sige "kom indenfor". De mødtes tilfældigt med SI og A, hvis de f.eks. gik en tur, cyklede eller kørte en tur. Når det skete, stoppede de op og sludrede lidt.

NS har som vidne forklaret, at han lærte SI og A at kende omkring 1970, hvor de købte en naboejendom til hans ejendom. Han har drevet en landbrugsejendom med kvæg. Efter SI og A flyttede til Y4-adresse, så han dem ikke så meget. Da A gik på pension, flyttede han og SI tilbage til Y3-adresse. Som nabo er det ikke svært at opdage. Deres jord støder op til hinanden. På et tidspunkt efter 2000 forpagtede han jord af A. Når han var på jorden, så han indimellem SI og A.

Han havde haft en fornemmelse af, at når A tog ophold i Y1-land, var det af skattemæssige årsager. Det var meget begrænset, hvad A sagde om det. På deres fælles rejse sammen til Y1-land, blev det klart for ham, at det var af skattemæssige årsager, A tog ophold i Y1-land.

A og SI har holdt sølvbryllup. Han var med til morgensang sammen med SI og As datter. Der deltog andre naboer og et af SI og As vennepar fra Y4-adresse. Venneparret havde boet nabo til SI og A i Y4-adresse. Han mener ikke, at der var andre familiemedlemmer med.

Han har været med til at køre SI og A til eller fra lufthavnen. Det har været fra 2007 og fremefter.

Han ved, hvor SI og As sommerhus ligger i Y42-by. Han har også været der. Det er en lille gård, der daterer sig langt tilbage. Han ved ikke, hvor meget sommerhuset bliver brugt. Han mener ikke, at sommerhuset bliver brugt meget. Han har hørt, at A tager ud til sommerhuset for at male sommerhusets vinduer. Når han og A har mødt hinanden, talte de om, hvad der skete i hverdagen. A fortalte på et tidspunkt, at han skulle ud til sommerhuset for at male. Han har ikke indtryk af, at A bor i sommerhuset. Han har indtryk af, at A bor på Y3-adresse.

Han blev klar over, at SI og A var blevet skilt, da han blev afhørt af politiet i februar 2012. Det passede utrolig dårligt med hans opfattelse af SI og A. De var deres gode venner. De havde altid oplevet dem som værende meget glade for hinanden. Deres relation med SI og A er ikke, som den har været. Der var nogle projektplaner, som de ikke har samme syn på.

Der var 4-5 år fra 2006 og fremefter, hvor de skiftedes til at holde nytårsaften hos hinanden. De har ikke holdt juleaften sammen.

Det er korrekt, at de var med til SI og As bryllup i 1978. Efter SI og A havde boet i Y4-adresse, mener han, at de i 2003 flyttede tilbage på gården. Fra 2003 til 2006 var de ikke så meget sammen. De mødtes kun ved særlige begivenheder 1 - 2 gange om året. Da de i 2006 solgte deres gård til sønnen, fik de lidt mere tid til det sociale. Han har været i sommerhuset i Y42-by en gang før 2007. Han kan ikke huske, hvornår det var.

Hans søn overtog gården i 2006. Han forpagtede på det tidspunkt jord af SI og A. Sønnen overtog den forpagtningsaftale.

ON har som vidne forklaret, at hun kender SI og A gennem sin mand, der var med i en bestyrelse, hvor A også var med. Hun har mest haft med SI at gøre, mens A var med i bestyrelsen. Hun og SI havde en fælles interesse for kunst. Hun begyndte at være aktiv i kunst i midten af 90'erne. Hun lavede blandt andet keramik og malerier. Hun har også udstillet lidt.

Hendes kontakt med SI har gennem årene været meget sjælden og sporadisk. De har set på kunstudstillinger sammen. Det var som regel kun hende og SI, der tog på udstillinger sammen. En enkelt gang har hendes mand muligvis været med. Hun kan ikke huske, om A også har været med.

Hun har talt med SI om kunst og har lukreret på SIs faglighed i relation til kunst. Hun har kun sporadisk talt med SI om deres familier. De har ikke talt om deres børn. De blev bekendt med, at A blev syg. Hun har ikke talt med SI om SIs forhold til SL. Hun kan ikke huske, om hun har talt med SI om sine egne børn. Hvis hun har, er det flere år tilbage.

Foreholdt telefonaflytning af samtale den 16. januar 2012 mellem ON og SI, jf. bilag C-5-37-15-3, hvor der blandt andet bliver talt om SIs besøg hos SL, har hun forklaret, at hun mener, at indholdet i telefonsamtalen er small talk. Hun mener ikke, at hun og SI kender hinandens familieforhold. Det med de 180 dage var hun meget optaget af. Det var ikke på grund af As forhold. Det skyldtes, at hun i forbindelse med sin tidligere stilling som amtsrådsmedlem havde en kollega, der gerne ville være udenlandsdansker i Y2-land. Hun fik i den anledning at vide, at kollegaen skulle være ude af Danmark i 180 dage årligt. Hendes refleksioner i telefonsamtalen over det, kommer derfra.

Hun og hendes mand har mødtes en gang med SI og A. Det var SI, der ringede og sagde, at hun ville invitere hendes mand, PR, og A med til middag.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 20. september 2012, jf. bilag B-4-33-0, side 2, 3. afsnit, hvor hun blandt andet har forklaret, at de fire mødtes et par gange om året, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, om hun har forklaret sådan til politiet. Hun mener at kunne huske, at hendes mand nogle få gange har været med, og at A blev inviteret med en enkelt gang.

KA har som vidne forklaret, at han er gift med tiltalte As lillesøster. Han har forklaret, at han, A og SI er opvokset i det samme geografiske område. Han blev gift med IE - As lillesøster - i 1969/1970.

Der har ikke været megen kontakt mellem ham, A og SI. Det var meget spartansk. Han boede i Y43-by, og A og SI boede i Y4-adresse. Både han og A var karrieremennesker, der arbejdede meget. Han arbejdede som revisor. De seneste 15 år var han selvstændig revisor. Han og A havde lidt fælles kunder.

Fra begyndelsen af årtusindskiftet og frem til ca. 2010 var der så at sige ingen kontakt.

I slutningen af 2002 blev han telefonisk kontaktet af SI. Han husker den kontakt meget tydeligt. SI var frustreret og grædefærdig. SI fortalte ham, at A ville skilles. Hun havde fået nogle tal af A omkring bodeling, som hun ikke forstod. Han fortalte SI lidt generelt om, hvad der skulle med i en bodeling. Han spurgte hende, om hun havde en advokat. SI svarede, at hun havde en advokat fra Y4-adresse. Han rådede hende til at få en advokat med indsigt i familieretslige - og skattemæssige forhold. SI har ingen forstand på tal. SI var frustreret, fordi hun mente, at de angivne tal var små. Hun var også frustreret over, at A ville skilles. SI fortalte ham, at A ville skilles, fordi der havde været en kæreste ind over. SI var bange for at blive snydt. Han rådgav hende, men hun forstod det ikke. Da SI ikke rigtigt forstod det med tal, var det vigtigt for ham, at hun fik en god advokat på sagen.

SI fortalte, at der havde været utroskab. SI accepterede, at der ville komme en skilsmisse. SI virkede på ham til at være på vej ind i et nyt forhold. Han spurgte ikke nærmere ind til dette, men holdt sig til de faktiske forhold. Han forholdt sig kun fagligt til skilsmissen og delingen. Samtalen med SI tog ca. en halv time. Senere ringede han til SI et par gange for at sikre, at hun fik en god advokat med speciale i skilsmisse og bodeling. Han anbefalede flere advokater i Y14-by-området.

Han så ikke A eller hørte fra ham. IE har sendte nogle mails til A i Y1-land. Der blev ikke svaret direkte på disse mails. Med ca. et års mellemrum eller sjældnere, modtog de en mail fra A, hvor han begejstret fortalte om livet i Y1-land. Han fortalte ivrigt om de specielle skikke derude, som han oplevede sammen med de lokale. Det lød på dem, som om A trivedes godt. Kontakten til A var meget sporadisk - ca. 1 gang om året. Der kunne godt gå et halvt år, fra hans kone havde sendt en mail til A, til der kom nyt fra A.

(red. navn 6 fjernet) har som vidne forklaret, at han startede som politimester i Y4-adresse i 1992. På det tidspunkt var A direktør i F1-bank. Y4-adresse havde sine bankforretninger i F1-bank. I de første par år havde han ikke kontakt med A.

Han kan ikke huske, hvornår han begyndte at få kontakt med A. På et tidspunkt blev han inviteret til middag - sammen med andre - hos A og hans kone. Han mener kun, at han har været hos A den ene gang. Til stede var vist også advokat IG og dommer (red. navn 5 fjernet). Han kan have stødt på A i andre sammenhænge også.

En dag ringede A til ham på hans kontor på politigården. A sagde, at han gerne ville tale med ham. Han fik indtryk af, at det var noget hastende, da han sagde, at han ville komme med det samme. Det er mange år siden, så han kan ikke huske, hvornår det var. A kom op på hans kontor. A fortalte ham nu, at han var kommet uanmeldt hjem og havde fundet sin kone sammen med sin elsker. Han sagde til A, at det ikke umiddelbart var en politiforretning. A fortalte, at elskeren var en behandler af en art. SI havde gået hos denne behandler. Han kan ikke huske, om A talte om bankens omdømme i Y4-adresse. A ville have et godt råd og en person at læsse af på. Han husker ikke, om A spurgte, om det var lovligt, det behandleren havde gjort. Han fortalte A, at han var af den klare opfattelse, at politiet ikke kunne gøre noget ved det. Han stoppede som politimester i Y4-adresse i forbindelse med reformen, der trådte i kraft 1. januar 2007.

Tidligere advokat LS har som vidne forklaret, at hun deponerede sin advokatbestalling den 1. september 2012. Hun har kendt A og SI, siden de kom til Y4-adresse. De kom ikke sammen privat, men de mødtes i deres fælles omgangskreds. En enkelt gang har de dog været til en middag hos SI og A. Hun og A havde forretningsforbindelser sammen. Hun var også på et tidspunkt ude at se nogle billeder, som SI havde malet.

Hun fik en henvendelse fra SI den 5. november 2002, der drejede sig om, at A ophørte med at være bankdirektør. A ville ophæve samlivet og tage ophold i udlandet. Hun blev involveret i separationen og i bodelingen. Der var uoverensstemmelser mellem SI og A, men hun gik ikke op i, hvad der var årsagen til det. Baggrunden for ønsket om at ophæve samlivet er ikke så relevant for hende. Der var familiemæssige uoverensstemmelser. Hun mener, at det var hende, der sendte ansøgningen om separation til Y14-by Statsamt, men hun mener ikke, at hun var med til mødet om separation i Statsamtet.

Det var en typisk skilsmissesag. SI var bekymret for økonomien, da det altid havde været A, der havde stået for det. SI var også bekymret for separationen og for, at samlivet skulle ophæves. Hun mener, at SI havde grund til at være bekymret for økonomien, da SI nu skulle til at finde ud af, hvor hun skulle bo, og hvad hun skulle leve af. Alle aktiver stod i As navn. Der var temmelig mange aktiver, herunder flere faste ejendomme. De arbejdede på at få boet delt.

Både SI og A var til samtale på hendes kontor. Hun sagde til dem, at hun ikke kunne være advokat for dem begge, da der var interessekonflikter. Hun varetog derfor SIs interesser, så hun kunne få sin del af boet. Hun tror ikke, at A havde kontaktet en advokat. A var en meget dygtig bankdirektør. Hun tror ikke, at SI havde nogen større indsigt i de økonomiske forhold. Der var ikke tale om et jævnbyrdigt forhold. A var en dygtig bankdirektør, og SI var hjemmegående, der havde fået af manden, hvad hun skulle bruge. Problemet for SI var, at hun skulle have noget at leve af.

Der var virkelig brug for advokathjælp, da der var mange ting, der skulle ordnes. Der var ikke uoverensstemmelser om økonomien. Fællesboet blev delt i mindelighed. Advokat NØ kom ind i sagen, da hun ikke kunne repræsentere begge parter. Det var hende, der efter aftale med SI og A, kontaktede advokat NØ. A ville stadig repræsentere sig selv.

Hun og advokat NØ kom med et udspil til en bodelingsoverenskomst, der blev forhandlet. Hun kan ud af sine notaer på sagen se, at hun den 5. november 2002 havde et møde med SI. Den 14. november 2002 havde hun et møde med både SI og A. Den 25. november 2002 havde hun det første møde med advokat NØ på hans kontor, hvor SI og en veninde også deltog. På det møde drøftede de oplægget til en bodeling. I marts 2003 var der et møde på hendes kontor, hvor advokat NØ, SI og A deltog. I april 2003 var der et møde på hendes kontor, hvor SI og A deltog. De havde et afsluttende møde hos advokat NØ i maj 2003, hvor hun og SI deltog. Det var advokat NØ, der herefter indhentede underskrifterne på dokumenterne.

Advokat NØ repræsenterede også SI. Det var således hende og NØ, der vejledte SI. A repræsenterede sig selv. Forhandlingerne skete i mindelighed. Hun mener, at det var advokat NØ, der havde kontakten til A. Hun tog sig af kontakten til SI.

Hun og advokat UN kom med et oplæg til bodelingsoverenskomsten. Hun kan ikke huske, hvad hun fik i salær for sit arbejde, men hun mener, at hun og advokat UN fik det samme beløb. Det var måske 30-35.000 kr.

Hun mener ikke, at det var en proforma skilsmisse. Hun har set mange skilsmissesager.

Hun går normalt ikke ind og spørger parterne nærmere ud om, hvorfor de ønsker samlivsophævelsen. Det lå klart, at der var ønske om en samlivsophævelse fra As side, og at A ville bosætte sig i udlandet. Huset i Y4-adresse blev solgt. Hun har ikke siden haft kontakt med SI eller A, medmindre de har mødtes tilfældigt.

Forevist bindende forhåndsbesked, jf. ekstraktens side 11 A, har hun forklaret, at hun ikke mener at have set den.

Hun mener, at bodelingen endte med, at ejendommene blev delt med halvdelen til hver. SI fik et gældsbrev af ikke ubetydelig størrelse. Det er meget individuelt, hvordan man laver gældsbreve i forbindelse med en bodeling. Hun kan ikke huske vilkårene i dette gældsbrev. Hun er sikker på, at hun og advokat NØ har talt med SI om udformningen af gældsbrevet. Hun kan ikke huske, om hun har vejledt SI for det tilfælde, at betalingsfristerne ikke blev overholdt.

Forevist bodelingsoverenskomst, jf. bilag C-5-6-0, har hun forklaret, at hun og advokat NØ vejledte SI. A kunne sagtens overskue tingene selv. Hun kan ikke huske noget om den bestemmelse, hvorefter A ikke måtte bo på ejendommen indtil 1. januar 2007. Hun kan ikke redegøre nærmere for det, da det herved tages ud af en sammenhæng.

Det lå klart, at samlivet mellem SI og A skulle ophæves, fordi A ikke ville bo med SI mere. Der var derfor ikke noget at vejlede om i den forbindelse. Hun var som sagt ikke med til separationsvilkårsforhandlingerne.

Tiltalte A har supplerende forklaret

…

NA har som vidne supplerende forklaret, at hun og hendes mand i går ringede til politiet for at fortælle om en episode før retsmødet i tirsdags. Da hun og hendes mand ankom til p-pladsen foran retsbygningen, så de, at A gik udenfor på parkeringspladsen. De ventede lidt i bilen, indtil A var gået ind. Da de kom ind i retsbygningen, gik hun på toilet. NS stod og kiggede på en tavle. Da hun kom tilbage, kom A hen til hende og hilste på hende. Han sagde nu til dem, at de skulle sige, at de sjældent så ham på gården i Y9-by. Han sagde også, at ellers ville forsvarerne stille nogle nærgående spørgsmål. Hun blev både vred og bange. Hun sagde til A, at hun nok selv skulle bestemme, hvad hun ville sige i retten. Det var hårdt ved hende. Hun syntes, at hun havde brug for at snakke med nogen om det. Det gjorde ondt på hende, at hun skulle påduttes noget. Hun var jo allerede afhørt. Hun var nervøs, før hun skulle ind og afgive vidneforklaring.

Det er korrekt, at hun i tirsdags svarede, at hun inden retsmødet havde hilst på A, for det gør man jo, når man kommer fra landet. Hun tænkte på at fortælle om episoden, da hun kom ind i retslokalet, men hun tænkte, at det kunne hun nok ikke tillade sig. Da de kom hjem og talte om episoden, blev de enige om at kontakte politiassistent (red. navn 2 fjernet) ved politiet. Det gjorde de onsdag morgen.

NS har som vidne supplerende forklaret, at han i tirsdags huskede forkert omkring forpagtningen af jorden. Hans søn, SA, overtog gården i 2006. Det viser sig, at deres forpagtning først startede i 2007. Det er således kun SA, der har forpagtet jorden af A fra 2007 - 2011. Han beklagede meget, at han havde husket forkert.

Da han og hans kone, NA, ankom til retten i tirsdags og parkerede på parkeringspladsen, så de, at A gik rundt. Da de kom ind i retsbygningen, skulle NA på toilet. Han stod selv og kiggede på sedlerne om retssalene. A kom hen og sagde goddag. A sagde nu: "De er meget interesseret i, om jeg er på gården. Du skal bare sige, at det er sjældent, at du ser mig på gården". NA kom tilbage fra toilettet. Han hørte, at A sagde til NA, at hun i retten skulle forklare, at det var sjældent, at hun så ham på gården. Det lød som om, at A prøvede at lægge ordene i munden på dem begge. NA blev ophidset over, at han vil lægge hende ordene i munden. A sagde til NA noget i retningen af, at "de ville spørge tæt ind".

Han og NA havde bagefter noget snak om episoden. NA har ikke sovet meget ovenpå episoden. Hun er meget mærket af den. De fandt det ikke rigtigt, det der var foregået. De drøftede indbyrdes, hvad der var blevet sagt. De bebrejdede sig selv lidt, at de ikke fortalte noget om episoden i retten i tirsdags. Derfor kontaktede de politiet i går morges.

Politiassistent (red. politiassistent navn 1 fjernet ) har som vidne forklaret, at han var med til ransagning på Y21-adresse den 21. december 2011. Han kørte til adressen sammen med kolleger og fru SI. Sommerhuset var en gammel, klassisk bygning. De startede med at gå rundt i huset. Det var SI, der viste dem rundt.

Der var ganske få ting i huset. De ledte efter papirer af relevans for sagen. Samtidig skulle de undersøge, om der boede nogen i huset. Der var intet, der tydede på, at der havde boet nogen for nylig. Der var iskoldt og klamt i hele huset.

De åbnede alle skabe og skuffer. Der var ikke papir derude, der var relevant. Han kan ikke afvise, at der måske i en skuffe har været en papirblok. De kiggede i køleskabet. Han husker, at køleskabet var afbrudt, og at der ikke var madvarer i køleskabet. De fandt heller ikke madvarer andre steder. De har set i alt, hvad det kunne åbnes.

Foreholdt, at der i ransagningsrapporten står, at der ikke blev fundet inventar af væsentlig værdi, har han forklaret, at det var som at komme ind på et museum, da de gik rundt i sommerhuset. Alt inventar passede til det gamle hus. Der var ikke moderne ting. Han husker ikke, om der var bestik m.v. Han kan ikke svare på, om der var kongeligt porcelæn.

Ved en ransagning kigger de altid på skraldespanden. Han husker det ikke præcist, men mener ikke, at der blev fundet skrald. Han mener, at der stod et trådskraldestativ.

Forevist fotos, jf. bilag C-2-2-0, har han forklaret, at han har taget billederne. Om billedet på side 4 øverst til højre har han forklaret, at han godt kan huske rummet. Hvis der har været tøj i rummet, har det kun været et enkelt stykke. Hvis der havde været tøj, der bar præg af, at der havde boet nogen i huset, ville han have husket det.

Inden ransagningen blev han briefet sammen med SKATs medarbejdere. De fik at vide, at formålet med at ransage sommerhuset var at se, om sommerhuset så beboeligt ud. De skulle også lede efter papirer. Han kendte ikke SKATs holdning til sagen.

Foreholdt advokat NLs materialesamling med unummererede sider og fotos taget i foråret 2013, har han forklaret, at det er et stort sommerhus med mere end 5 rum. I mange af rummene stod en kommode eller kiste.

Foreholdt, at det i ransagningsrapporten står, at ransagningen tog 10 minutter, har han forklaret, at de 10 minutter dækker den tid, der blev brugt på at åbne skabe og skuffer. Derudover er der brugt tid på at gå rundt i og om ejendommen. Flere skuffer var tomme. Det er korrekt, at ransagningen kunne være blevet gjort bedre ved også at tage billeder af det, der var tomt.

Skraldespanden med trådstativ stod på første hjørne ved en port. Han var henne ved skraldespanden. Han synes, at han kan huske, at han rejste skraldespanden op og kiggede i den.

Foreholdt, at der i ransagningsrapporten står, at der blev fundet 3 tandbørster, har han forklaret, at han ikke har set de 3 tandbørster. Han tog billeder af stedet for at vise, hvordan der så ud i sommerhuset. Han mener, at det var meget åbenlyst, at der ikke boede nogen i sommerhuset.

Forevist foto af en blå dragkiste, jf. advokat NLs materialesamling, har han forklaret, at han kan huske, at han var henne for at kigge i dragkisten. Der var ikke noget relevant i kisten. Der står derfor ikke noget om det i ransagningsrapporten.

Han kan ikke huske, om der var en affaldsspand i køkkenet. Ved en ransagning plejer man at kigge i affaldsspanden. Man plejer kun at dokumentere, når man finder noget, der er relevant. Han kiggede ikke i køkkenskabe. Han tror, at det var (red. navn fjernet), der gjorde det. De talte ikke efterfølgende om, hvad der var i køkkenskabene.

Forevist foto af grønblåt skab i soveværelset, jf. samme bilag, har han forklaret, at han ikke husker skabet, men at det sagtens kan være ham, der har åbnet det.

Forevist foto af soveværelse med en seng af ældre model, jf. samme bilag, har han forklaret, at han godt kan huske forhænget, og at der bag forhænget var en garderobestang. Han husker ikke den viste opstilling med kasser bag forhænget, men vil ikke afvise, at det har set sådan ud, da han var i huset. Der kan godt have hængt en enkelt skjorte eller bluse i huset.

Politiassistent (red. navn 4 fjernet) har som vidne, at han, politiassistent (red. navn 2 fjernet), (red. navn 3 fjernet) fra SØK og LJ fra SKAT deltog i ransagningen. De henvendte sig til A. De viste ham ransagningskendelsen. Politiassistent (red. navn 2 fjernet) talte med SI først, da hun skulle med til ransagningen i sommerhuset. Bagefter afhørte hun A. (red. navn 3 fjernet) deltog ikke i selve ransagningen, men var sagkyndig. Ransagningen blev foretaget af ham og LJ. Han er rimeligt sikker på, at det var LJ, der tog billeder. Han har ikke selv taget billeder under ransagningen.

I forbindelse med ransagningen blev han helt overbevist om, at A boede på adressen. A lukkede døren op iført forklæde, da han var ved at vaske op. Dobbeltsengen var uredt og bar tydeligt præg af, at der havde ligget to personer i sengen. Det var tydeligt i soveværelset, at skabene til den ene side indeholdt dametøj, og at skabene til den anden side indeholdt herretøj.

Forevist fotos af skabene, jf. samme bilag, har han forklaret, at der i det ene skab, hvor der var herretøj, var et våbenskab. A låste våbenskabet op. I våbenskabet var der flere personlige papirer, der tilhørte A. Der var også smykker og As pas.

Der var en seng i et rum på husets første sal. Sengen stod fuldstændigt glattet ud. Der var koldt og klamt på 1. sal. Det bar ikke præg af, at der havde sovet nogen i sengen om natten.

I et rum med et skrivebord stod computer og nogle ringbind, der indeholdt personlige papirer.

Stemningen under ransagningen var stille og rolig. De var flinke og accepterede, at der skulle ransages. Han har tidligere deltaget i mange ransagninger, men sjældent i en ransagning, der foregik så stille og roligt som denne.

Det er muligt, at der var to værelser ovenpå. Som han husker det, var der et stort rum, da man kom op ad trappen på reposen.

Han var med inde i soveværelset. Det var LJ og ham, der tog tingene frem og satte labels på, inden tingene kom i papkasser for at blive taget med.

Forevist foto af tøjskab, jf. fotomappe med unummererede sider, har han forklaret, at der var dokumenter i skabet. Dokumenterne blev taget ud af skabet og lagt over på sengen. Han er rimelig sikker på, at fotoet af sengen er taget, før dokumenterne blev taget ud af skabet.

Forevist foto på næste side, jf. samme bilag, har han forklaret, at det for ham ser ud som om, at dynen ligger på samme måde på begge fotos. Der var trykmærker på puden til venstre i sengen.

Forevist foto af våbenskabet, jf. samme bilag, har han forklaret, at det tøj, der hænger ved siden af våbenskabet, er herretøj. Der var jagttøj i huset, men han er usikker på, om det var i soveværelset eller på første sal.

LJ, SKAT, har som vidne forklaret, at han var med til ransagningen på Y3-adresse sammen med politiassistent (red. navn 2 fjernet), politiassistent (red. navn 4 fjernet) og en person fra SØK. Personen fra SØK skulle vurdere, om der var ting i huset, der skulle beslaglægges. Lidt senere kom to betjente mere for at foretage ransagning af sommerhuset. Han har været ansat i SKAT siden 1982. Siden 1994 har han arbejdet med økonomisk kriminalitet. Han har deltaget i mere end 30 ransagninger. Hans opgave i forbindelse med ransagningen var - sammen med politiassistent (red. navn 4 fjernet) - at fremfinde materiale i huset, der kunne bruges til at belyse sagen. Han skulle sørge for en del af fotodokumentationen.

Forevist fotos, jf. mappe 4, fane 8, og advokat NLs materialesamling med skitse over ejendommen, har han forklaret, at foto - side 1 af 21 - er taget i gæsteværelset på 1. sal. Det er ham, der har taget billedet, der viser herrearbejdstøj. Foto - side 2 af 21 - er taget i bryggerset og viser herreovertøj. Foto - side 3 af 21 - er taget af ham i soveværelset og viser sengen med natbord på hver side. Foto - side 4 af 21 - viser natbordet på sengens højre side. Han mener, at de papirer der lå på natbordet, var en mail fra A. De kan godt finde på at flytte ting for at dokumentere, hvad der ligger nedenunder. Han kan derfor ikke afvise, at bogen - der lå på natbordet til højre - blev flyttet for at kunne tage billedet. A var med inde i soveværelset og biblioteket. Billederne er taget, inden de gik i gang med selve ransagningen. Om foto af våbenskab - side 5 af 21 - forklarede han, at det er ham, der har taget billedet. Våbenskabet var inde i klædeskabet til venstre for sengen, når du står med front mod sengen. Om foto - side 6 og 7 af 21 - forklarede han, at det er habitter. Habitterne hængte i det klædeskab, hvor våbenskabet stod. A fortalte dem, at det var hans tøj. Om foto - side 9 af 21 - forklarede han, at det viser SIs tøj. Fotos af postkassen - side 13 og 14 af 21 - er taget af (red. navn 2 fjernet), ligesom hun har taget fotos - side 15 - 20 af 21. Han har selv taget det sidste billede - side 21 af 21, der viser nogle rejsepapirer, der lå i biblioteket.

Opgaven var fordelt sådan, at han fandt materiale frem til politiassistent (red. navn 4 fjernet). De vurderede i fællesskab, om materialet skulle tages med. Hvis det skulle, fortog (red. navn 4 fjernet) registreringen til kosterrapporten. Billederne er taget, før de ransagede det aktuelle rum. Billederne i soveværelset er også taget, før våbenskabet blev åbnet.

Våbenskabet blev fotograferet. A kom bagefter og låste skabet op, hvorefter der blev der taget dokumenter ud af skabet.

Papirerne, som de fandt på gården, var i våbenskabet i soveværelset, på biblioteket og i atelieret. I våbenskabet i soveværelset blev der blandt andet fundet to pas tilhørende SI og A, gældsbreve og et notat med overskriften "Økonomiske tiltag efter min død".

I biblioteket blev der fundet en del billeder og ringbind i en reol. I skrivebordet var As gamle pas, rejsebillet, papirer vedrørende konto i Y13-land og As pung. Det var første gang, de fik kendskab til kontoen i Y13-land. En del af papirerne i ringbindene var As bilag. Der var tale om rejsebilag, bilag på hoteludgifter, personlige breve, invitationer m.v. Papirerne om kontoen i Y13-land blev givet videre til SØK. Der blev givet afslag på beslaglæggelse af kontoen. I atelieret i et køkkenlignende skab blev SIs gamle kalenderbøger fundet. Stemningen under ransagning var fin. Der var ingen problemer.

Forevist A3-sider med oversigt over As ophold i udlandet og i Danmark, jf. mappe 4, fane 18, har han forklaret, at det er ham, der har lavet disse oversigter. Han har som grundlag for oversigterne blandt andet fundet oplysninger i As pas, SIs pas, As erindringer og SIs kalendere.

Om "Fremgår af afregningsbilag", jf. mappe 11, fane 13, har han forklaret, at der er forskellig dokumentation for rejsen i den nævnte mappe med bl.a. rejsebilag, notater fra SIs kalender og bankoverførsler. Generelt er der for rejserne fra 2006 og fremefter en meget detaljeret dokumentation for rejserne i form af sådanne bilag.

Foreholdt samme mappe, fane 14, om rejse til Y24-øer, har han forklaret, at der i SIs kalender har stået noget om Y24-øer. Der er også afregning for hotel, kontoudtog fra banken og afstemninger lavet af A. De har fundet flere regnskaber, der tyder på, at SI betalte halvdelen af udgifterne til rejserne. Det fremgår også af kontoudtogene.

Foreholdt samme mappe, fane 19, om rejse til Y18-land, har han forklaret, at kontoudtog viser, at SI har overført penge til A for rejsen. Side 5 af 9 viser en booking af rejse til Y18-land. Der er også kopi af boarding cards.

Der er rimelig meget dokumentation for, at der har været ophold i udlandet.

Der er stort set ikke rigtig noget dokumentation for As ophold i Danmark ud over kontoudskrifterne på de tre konti. De tre konti, der var, var SIs konto, As konto og fælleskontoen. Fælleskontoen blev blandt andet brugt til køb af madvarer og betaling af el.

Forevist mappe 4, fane 22, har han forklaret, at disse bilag viser udgifter fra fælleskontoen. På fælleskontoen hæves daglige udgifter fra supermarkeder. Der er foretaget hævninger på fælleskontoen stort set hele året. Når der er ophold i forbruget på kontoen i Danmark, er der dokumentation for, at de er på rejser til udlandet.

I As erindringer kan man se udførlige beskrivelser af stort set alle rejser - både til Y26-land, Y2-land og Y1-land. I As erindringer kan der godt stå "kommer tilbage på gården", hvorefter der så står noget om næste rejse.

Man kan ikke ud af kontoudtogene se, at A har boet i sommerhuset. Der er meget, meget få hævninger i det hele taget fra As egen konto. Ud af As bankkonto kan man se, at når A er i Danmark, er der stort set ikke hævninger fra hans bankkonto.

Forevist håndskrevet papir med overskriften "Fælleskonto", jf. ekstraktens side 75, har han forklaret, at det er skrevet af A.

Forevist kontoudtog, jf. samme mappe, side 75 A, og opgørelse over As hævninger, jf. samme mappe, side 83, har han forklaret, at han har lavet oversigten på side 83. Det er f.eks. betalt jagttegn, købt valuta, betalt G2-virksomhed. Der er ingen hævninger overhovedet, der kan henføres til køb i dagligvarebutik. Igennem alle årene har han kun fundet ca. 5 hævninger fra As konto, der kan henføres til hævninger foretaget i Y42-by ved sommerhuset.

Alle de oversigter han har lavet over SI og As ophold i Danmark og i udlandet for årene 2003 til 2011 er lavet på samme måde. De har ud fra bilagene talt op, hvor mange dage A har været i udlandet og i Danmark. De har også talt op, hvor mange dage, de mener at kunne dokumentere, at SI har rejst sammen med A. Han vil skønne, at de samlede udgifter til rejser over alle årene er på over 1 mio. kr.

Forevist oversigt over indbetalinger til kontoen i Y13-land, jf. mappe 4, fane 25, har han forklaret, at det er ham, der har lavet bilaget. Der blev fundet et bilag med notater om, hvad der var blevet overført til den nævnte konto.

Forevist rapport om konto i Y13-land, jf. mappe 3 A, fane H, bilag H-7-3-1, side 3, nederst, sammenholdt med faneblad 22, har han forklaret, at det er muligt at konstatere hævninger på konti i Danmark, der få dage efter fremgår af kontoudtoget som indsat på kontoen i Y13-land.

Dokumentation for rejseudgifter er bl.a. hoteludgifter og restaurantbesøg. Det fremgår af hotelkvitteringer, at A og SI på rejserne har boet på et værelse.

Før ransagningen i 2011 var han medarbejder på denne sag hos SKAT. Det var hans afdelingschef ØS, der officielt anmodede om politiets bistand. Det var til dels hans arbejde, der var baggrunden for henvendelsen til politiet. SKAT havde en formodning om, at A ikke havde boet i Y1-land. Derfor anmodede SKAT om politiets bistand.

Forevist foto af skab med herretøj, jf. mappe 4, fane 8, foto 2 af 21, har han forklaret, at han ikke kan afvise, at det er en herrejakke. Han kan heller ikke bekræfte, at det er en damejakke.

Forevist foto af natbord med nogle papirer, jf. samme bilag, foto 4 af 21, har han forklaret, at han formodede, at det var en mail fra A, men han ved det ikke. Bilaget indgår ikke i sagen.

Forevist foto af skab, jf. samme bilag, side 6 af 21, har han forklaret, at cowboyjakken godt kan være en herrejakke.

Det er ham, der i samarbejde med skattekonsulent NG, har lavet oversigterne over As ophold i Danmark/udlandet i årene 2003 til 2011. Det er ham, der har stået for det tekniske med oprettelse af regnearket. Begge deres navne fremgår af bilagene, da de i fællesskab har været sagsbehandlere på sagen. De stemmer af sammen og sikrer sig, at tallene passer. Man kan godt sige, at det er ham, der har lavet oversigterne. NG kunne gøre ham opmærksom på ting, som han havde glemt.

Foreholdt oversigt af fælles udgifter, jf. samme mappe, fane 22, har han forklaret, at han ikke ved, om A havde dankort til fælleskontoen.

I skabene på gården hang der herrehabitter. Der var også herreskjorter, herreunderbukser og herrestrømper.

…

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1 - A

Betydningen af separationen, bodelingen og skilsmissen

Det lægges til grund, at A - gennem sine meget grundige undersøgelser af betingelserne for at blive fuld skattepligtig i Y1-land - var klar over, at det var nødvendigt for at opnå skattefritagelse i Danmark, ikke at have personlige tilknytning til Danmark. I den bindende forhåndsbesked var der således forudsat - efter oplysninger fra A selv - at han ville blive separeret fra SI, at ægteparret ville gennemføre en bodeling, at han i tre år ikke ville have bopælsret til ejendommen Y3-adresse, og at han efter fraflytning til Y1-land kun ville opholde sig i Danmark omkring 30 dage om året.

Selvom det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at der på et tidspunkt har været uoverensstemmelser mellem A og SI på grund af utroskab, lægger retten til grund, at separationen, bodelingen og den efterfølgende skilsmisse blev gennemført i den hensigt, at A kunne opnå fuld skattepligt i Y1-land ved at tilsløre sin personlige tilknytning til Danmark.

Retten har herved navnlig lagt vægt på, at de tiltaltes forklaringer om, at de gennemgik en meget konfliktfyldt separation og bodeling, ikke støttes af andre omstændigheder i sagen. Advokat LS har tværtimod forklaret, at der ikke ved bodelingen var uoverensstemmelser om økonomien. Der er også lagt vægt på oplysningerne om, at gården på Y3-adresse blev renoveret for ca. 1,3 mio. kr. i 2002 og 2003, hvilket ikke harmonerer med, at der samtidig skulle have været konflikt mellem parterne om, hvem der skulle have gården udlagt. Hertil kommer, at de tiltalte ikke fortalte om separationen til andre, men tværtimod holdt morgenkaffe på gården i anledning af deres sølvbryllup med naboer, datteren og venner fra Y4-adresse ca. en måned efter separationen. Endelig er der lagt vægt på, at bestemmelserne i bodelingsoverenskomsten om betaling af boslodskrav til SI ved afdrag på et gældsbrev på 5.7 mio. kr., og aftalen om fordeling af udgifter på de fælles ejendomme, ikke i realiteten er gennemført. Separationen, bodelingen og den efterfølgende skilsmisse har således ikke bevirket nogen reel ændring i ægtefællernes økonomiske fællesskab, hvorfor disse foranstaltninger ikke kan tillægges betydning for tiltaltes skattemæssige tilknytning til Danmark.

As ophold og bopælsforhold i Y1-land

Efter As egen forklaring lægges det til grund, at A ved sin fraflytning til Y1-land ikke medbragte personlige genstande ud over tøj og smykker. Umiddelbart efter fraflytningen til Y1-land boede han på et hotel i Y5-adresse i en måned, hvorefter han rejste tilbage til Danmark. A har siden 2003 - ifølge vidneforklaring afgivet af ST - haft et stående tilbud om at benytte et værelse i ST hus i Y6-by, når han ønskede det. På baggrund af det oplyste om As hævninger på sit Mastercard til hoteller i Y1-land, er det bevist, at A kun i begrænset omfang gennem årene har benyttet ST tilbud om bolig. As bopæl i Y1-land har således i det væsentligste bestået i et hotelværelse. De første år på (red. hotelnavn fjernet) i Y7-by og senere i en suite på 72 m² på (red. hotelnavn 2 fjernet) i Y7-by. På baggrund af As boligforhold lægger retten til grund, at A ikke har haft personlige ejendele i Y1-land, når han ikke har opholdt sig i landet.

As ophold og bopælsforhold i Danmark

De tiltalte har ikke bestridt anklagemyndighedens oplysninger om, at de tiltalte - fra As fraflytning til Y1-land i juni 2003 og resten af året - havde 88 fælles rejsedage. I 2004 havde de 61 fælles rejsedage, og i årene fremover 124, 124, 107, 86, 87 og 132 fælles rejsedage. Når disse oplysninger sammenholdes med oplysningerne i As pas og i As detaljerede rejsebeskrivelser i sine erindringer, lægges det til grund, at A ikke har haft ophold i udlandet ud over det af anklageren oplyste. Det lægges således til grund, at A har opholdt sig i Danmark fra fraflytningen til Y1-land i juni 2003 og resten af året i 82 dage, i 2004 156 dage, og i årene fremover 129, 175, 174, 176, 175 og 155 dage.

A har forklaret, at han - efter sin pensionering den 31. marts 2003 og under sine ophold i Danmark - har opholdt sig i deres hus i Y4-adresse, indtil det blev solgt i 2004, og derefter i sommerhuset i Y8-by. Han har bestridt at have opholdt sig på gården på Y3-adresse ud over på tidspunkter, hvor han har klippet hæk, malet huset eller været inviteret af SI til særlige lejligheder.

JC og UG har forklaret, at de - da de kom på gården på Y3-adresse i 2003 og 2004 - havde det indtryk, at A boede på ejendommen, og at ejendommen var de tiltaltes fælles hjem. NA og NS har forklaret, at både SI og A flyttede tilbage til gården i forbindelse med As pensionering i 2003. De har også forklaret, at de deltog i sølvbryllupsmorgenkaffe den (red. dato 2 fjernet) på gården, hvor A var til stede. A har i perioden juli til september 2003 udstedt flere checks eller Y9-by. Hertil kommer, at de tiltalte efter As fraflytning til Y1-land i juni 2003 var på fællesrejser i 88 dage. A var således sammen med SI 170 dage ud af 214 mulige i fraflytningsåret 2003. På baggrund af disse beviser lægger retten til grund, at A i 2003 i realiteten bevarede sin bopæl sammen med SI på gården på Y3-adresse .

På baggrund af forklaringerne afgivet af blandt andre PB, SP, PJ, LK, NA og NS, ud fra As inventarliste over indbogenstande på gården, ud fra det begrænsede vandforbrug over årene i sommerhuset i Y8-by, ud fra billederne optaget i forbindelse med ransagningen i december 2011, og idet det lægges til grund, at A under hovedforhandlingen forsøgte at få NA og NS til at forklare i retten, at de sjældent så ham på gården, lægges det til grund, at A også i årene 2004 til 2011 opholdt sig på gården Y3-adresse , når han var i Danmark.

På den baggrund, og da A ikke har haft nogen fast bopæl i Y1-land, idet han i det væsentligste har boet på hotel, er det bevist, at tiltalte i tidsrummet 2003 til 2011 har bevaret sin bopæl her i landet og dermed har været skattepligtig i Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, nr. 1.

Urigtige og vildledende oplysninger - konklusion

Da A flere gange til skattemyndighederne har erklæret at være fraflyttet Danmark, selvom han i realiteten havde opretholdt sin bopæl her i landet, har han afgivet urigtige og vildledende oplysninger til brug for afgørelse af hans skattepligtforhold. Han har også undladt at oplyse om sine indtægtsforhold til brug for skatteansættelserne i årene 2003 til 2011. Det er derfor bevist, at A er skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1. Da skatteunddragelsen beløber sig til 8.742.752 kr., er der tale om skattesvig af særlig grov karakter, hvorfor straffelovens § 289 tillige er overtrådt.

…

Forhold 2 - A

Det lægges til grund, at A deltog i oprettelsen af kontoen i Y13-land sammen med SI, hvor han sammen med SI erklærede, at indeståendet og fremtidige indskud tilhørte dem. Det lægges også til grund, at det var A, der havde den økonomiske indsigt, og at det var ham, der stod for indsættelserne på kontoen i Y13-land. Det lægges også til grund, at det ikke var tilfældigt, at SIs adresse blev opgivet til at være i Y1-land ved etableringen af kontoen, da dette skete for at undgå beskatning af renteindtægterne. På den baggrund, og da det var A, der udfyldte SIs selvangivelse hvert år, lægges det til grund, at A har bidraget umiddelbart ved afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger til brug for ligningsmyndighederne for SI for indkomstårene 2006 til 2011. A har herved gjort sig skyldig i medvirken til skatteunddragelse for 195.704 kr., og derved overtrådt skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 23. Efter størrelsen af det unddragne beløb, er der ikke tale om skattesvig af særlig grov karakter, hvorfor A i dette forhold frifindes for overtrædelse af straffelovens § 289. "

I det dokument, som blev fundet i et våbenskab under politiets ransagning den 21. december 2011 på ejendommen Y3-adresse , står der:

"Forslag til økonomiske tiltag, der med fordel kan gennemføres, såfremt jeg dør inden, vi igen er gift, hvilket forventes at ske umiddelbart efter, at mit udlandsophold er slut ved udgangen af 2012.

Gården i Y9-by.

Gården ejes i lige sameje.

Da du gerne vil beholde gården og arve min halvdel, er det klogt, at den sættes så lavt værdimæssigt som muligt for at minimere arveafgiften, som du skal betale heraf. Der skal tages i betragtning, i forbindelse med værdiansættelsen, at der skal betales skat af fortjenesten. Denne skat skal fratrækkes ejendommens værdi ved boopgørelsen. Derved bliver arveafgiften mindre.

Du kan formentlig undgå at betale skatten i forbindelse med arven, idet den formentlig kan udskydes indtil du engang sælger gården, hvilket er en likviditetsmæssig fordel for dig.

Men arveafgiften skal du betale i forbindelse med boets opgørelse.

Når arvesagen er afsluttet får du ejendommen tinglyst i dit navn alene.

(red. område fjernet) i Y16-by.

Gården ejes i lige sameje.

Du skal overveje, om du vil beholde gården.

Uanset hvad du vælger, vil fremgangsmåden være den samme. For at minimere arveafgiften er det din interesse, at gården blive sat så lavt som muligt. Der skal tages i betragtning, at ved et fremtidigt salg måske skal betales skat af fortjenesten. Denne skat skal fratrækkes vurderingsprisen før beregning af arveafgift.

Du kan formentlig undgå at betale skatten i forbindelse med arven, idet den formentlig kan udskydes indtil du engang sælger gården. Det er en likviditetsmæssig fordel for dig.

Men arveafgiften skal du betale i forbindelse med boets opgørelse.

Når arvesagen er afsluttet skal du tage skøde i dit navn på hele ejendommen.

Hvis du i forbindelse med arven eller senere ønsker at sælge gården, skal du umiddelbart betale skat af en eventuel fortjeneste, fordi jordens areal er over en vis størrelse, hvilket betyder, at der kan udstykkes en selvstændig grund. Der er to muligheder for at enten nedsætte denne skat eller måske helt undgå den.

Undgå skat:

Da gården er fredet udvendigt sammen med de nærmeste omgivelser, er det muligt, at der ikke kan frastykkes en grund. Hvis det er tilfældet, skal der ikke betales skat af en fortjeneste på gåden. Det er muligt, at der skal søges om, at en grund må frastykkes ejendommen, for derved at få et afslag fra kommunen, før skattefriheden opstår.

Nedsætte skat:

Hvis der skal betales skat på fortjenesten på trods af ovennævnte, skal du udstykke en grund og sælge den først. Du skal da betale skat af fortjenesten på grunden. Derefter sælger du gården med resten af jorden. Dette salg er nu skattefri, idet jordens areal nu er kommet under den størrelse, der udløser beskatning.

Ved denne fremgangsmåde opnås, at der kun skal betales skat af fortjenesten på grunden og ikke af fortjenesten på selve gården, der jo er det langt vigtigste. Der er ingenting i vejen for, at du sælger grund og gården til den samme køber - blot du gør det tidsmæssigt forskudt. Og sådan at grunden sælges først.

Huset i Y2-land.

Huset er tinglyst alene i SIs navn. Ved min død skal du blot finde de to skrivelser i vor box, der angiver, at jeg ejer halvdelen af huset og grundstykket. Du skal blot annullere og brænde de to dokumenter, så er huset dit alene.

På den måde bliver der ingen arveafgift på huset.

Du skal således ikke anmelde huset til skifteretten ved min død, idet du selv alene ejer huset.

Du kan efterfølgende overveje, om du ønsker at beholde huset. Hvis du ønsker at sælge det, skal du huske, at fortjenesten ved slaget beskattes i Y2-land.

Kontant/obligationsbeholdningen i Y13-land.

Kontantkontoen og obligationsdepotet står i begge vores navne. Samtidig har hvert enkelt af os fuldmagt til alene at foretage dispositioner på engagementet, herunder også at ændre ejerforholdet.

Det betyder, at hvis jeg dør, skal du henvende dig til banken i Y13-land og bede dem om at ændre navnet på engagementet til fremtidigt at være dit navn alene. Du skal ikke nødvendigvis nævne, at jeg er død.

Du skal ikke orientere skifteretten eller de danske myndigheder om engagementet i Y13-land. Ved at ændre ejerforholdet til dig alene, er det dine midler, der er i Y13-land, og der er således intet at arve fra mig - det er dit allerede.

Optjente renter vil så længe du beholder nuværende adresse på engagementet, nemlig i Y1-land og med en c/o adresse på gården være skattefri i Y13-land. Du må ikke orientere skattevæsenet i Danmark om depotet i Y13-land.

Skal du bruge pengene i Y13-land, beder du banken i Y13-land overføre et beløb til din konto i F1-bank. Skulle F1-bank til statistikformål spørge om, hvad pengene vedrører, skal du blot sige, at det er pensionsmidler.

Ratepensionsdepotet i F1-bank.

De endnu ikke udbetalte midler på mine ratepensioner i F1-bank er mine alene.

Du skal derfor anmelde dem til skifteretten. Der er måske to måder at behandle ratepensioner på i relation til dødsfald - men jeg er i tvivl.

1. Du kan vælge at lade de resterende beløb stå uændrede i banken indtil du fylder 60 år eller senere. Derefter får du dem udbetalt over en periode mod at betale dansk indkomstskat heraf (formentlig 60%).

2. Du kan vælge at lade udbetalingerne fortsætte som hidtil. Derved skal du betale indkomstskat af udbetalingerne til Danmark (måske over 60%).

Hvilket af de to metoder, der er den bedste for dig på det aktuelle tidspunkt afhænger dels af dit likviditetsbehov og dels af skattebetalingerne. Rådspørg UB i banken herom.

Ved beregning af værdien af ratepensionerne til skifteretten er det vigtigt, at der bliver fratrukket skattebetalinger, der hviler på pensionerne (altså 60%). Derved bliver værdien reduceret og arveafgiften minimeret.

F2-bank.

F2-banken er min alene. Det er en livslang pension. Vi har arrangeret det således, at du ved min død får udbetalt 60% af, hvad jeg normalt får udbetalt om året. Du vil således få ca. kr. 70.000,- om året. De udbetales månedsvis.

Jeg tror ikke, at F2-banken skal anmeldes til skifteretten, men det gør ingenting, at du gør det.

Der skal intet betales i arveafgift, idet det ikke betragtes som arv, men en løbende udbetaling ligesom en forsikring resten af dit liv.

F2-bank skal blot have en kopi af min dødsattest, derefter får du løbende penge udbetalt.

Dit gældsbrev på mig.

Dette gældsbrev ejer du alene. Du kan gøre op, hvor meget det lyder på ved min død ved at se hvor mange år, der er tilbage af løbetiden og så gange antal år med udbetalingsbeløbet pr. år.

Du skal anmelde gældsbrevet til skifteretten, der formentlig vil indfri det ud af boets midler - herunder friværdier i mine andele af ejendomme.

Gældsbrevet overfører altså midler fra mit bo til dig uden, at der først skal betales arveafgift heraf. Gældsbrevets restgæld udgør ikke arv til dig, men en gæld fra mit bo til dig. Det er penge, som du ejer. Derfor skal du ikke betale arveafgift af de midler, som du får via gældsbrevet.

Vort gældsbrev på SL/UF.

Dette gældsbrev ejes af os begge i lige sameje.

Du kan vælge at glemme at anmelde min ejerandel til skifteretten. Derved undgår du at skulle betale arveafgift heraf. Selve gældsbrevet er ikke registreret hos myndighederne, hvilket det heller ikke skal. Og SL har ikke opgivet rentebetalinger, idet gældsbrevet er rentefrit. Myndighederne kender således intet til gældsbrevet, hvilket er helt legalt.

Du kan vælge at give SL gældsbrevet, der er på 1,1 mio. som betaling for hendes tvangsarv på 1 mio. kroner, hvilket er i henhold til testamentet.

Dit gældsbrev på SL.

Dette gældsbrev ejes af dig alene, hvorfor det ikke vedrører min arv.

Indbo i husene.

Indboet i husene ejes af os i fællesskab.

Indboet i Y2-land klares ved, at brænde de to skrivelser i vor box, der angiver at jeg ejer halvdelen af huset og indboet.

Indboet i (red. område fjernet) og i Y9-by skal anmeldes til skifteretten. Det er i din interesse, at værdien bliver anset så lavt som muligt for at minimere arveafgiften. Hvordan det gøres, ved jeg ikke. Men noget kan med fordel fjernes/forties. f.eks. mine smykker m. v.

Min indexopsparing.

Min indexopsparing i F1-bank skal opgives til skifteretten. Ved værdiansættelsen heraf skal der tages hensyn til skatten, der skal betales ved udbetaling. Derved mindskes arveafgiften heraf.

Du skal tale med UB i F1-bank om muligheder vedr. udbetaling af indexopsparingen.

(red. model fjernet).

Bilen tilhører mig. Den skal anmeldes til skifteretten. Når boet er færdigbehandlet, kan du få bilen over i dit navn - husk samtidig at få ændret forsikringen over i dit navn.

(red. model 2 fjernet).

Traktoren står i mit navn. Den skal anmeldes til skifteretten. Efter boets afslutning skal du have traktoren over i dit navn - også forsikringen.

Mine kontantbeholdninger i F1-bank.

Dem skal du anmelde til skifteretten. Efter endt bobehandling kan du få midlerne overført til dit navn.

Mine kontant- og valutabeholdninger i boxen.

De er ikke registreret nogen steder. Dem kan du bare tage og bruge selv. De skal ikke anmeldes til skifteretten.

Tiltag, som vi skal have lavet nu straks:

- gennemgå vort testamente, som rettes til med de nye ændringer, herunder mest muligt til hinanden, og kun 1 1 mio. til SL ved førstafdødes død hvis SL er død før den sidste af os to dør, arver børnebørnene alt. SLs ægtefælle arver intet, og han skal heller ikke administrere børnebørnenes arv efter os, såfremt en eller flere af dem ikke er myndige.

- det skal vurderes, om det er en fordel at boet betaler arveafgiften."

Forklaringer

A har forklaret, at han arbejdsmæssigt siden 1960 i 43 år var beskæftiget i bankverdenen i forskellige banker, herunder som bl.a. filialdirektør i F4-bank samt med specialfunktioner indenfor udenlandsområder og siden 1990 som administrerende direktør i F1-bank frem til sin pensionering i 2003.

Han mødte SI i 1969 efter sin emigration til Y23-land i årene forud herfor. De fik deres datter SL i 1976 og blev gift i 1978, før de rejste til Y26-land i forbindelse med hans stilling i F4-bank. De havde nogle problemer i deres parforhold, og da de vendte tilbage til Danmark efter opholdet i Y26-land, anbefalede deres læge dem at tale med en psykolog. De var 8-10 gange hos psykologen OM, men han syntes, at psykologen interesserede sig mere for SIs person end for deres fælles udfordringer, og han afbrød derfor forløbet.

Omkring 2001 fandt han ud af, at SI havde levet et dobbeltliv og været ham utro med psykologen gennem 20 år. SI har senere fortalt ham, at hun indledte forholdet til OM, inden de afsluttede konsultationsforløbet. Det var på denne baggrund, at han ønskede at blive skilt fra SI. For ikke at skade F1-banks omdømme, besluttede han og SI i fællesskab at vente med skilsmissen til hans pensionering som 60årig. De boede i årene indtil skilsmissen fortsat sammen, men de havde ikke noget seksuelt forhold. De var ikke enige om tingene, og de skændtes meget. De forsøgte udadtil at opføre sig på samme måde som hidtil, så lokalsamfundet ikke bemærkede ændringerne i deres forhold. Deres problemer i ægteskabet var også medvirkende til, at han efter sin pensionering ønskede at emigrere til udlandet. Han var igennem sine jobs vant til mange rejsedage, og han var glad for at opholde sig i udlandet. De havde som familie været på mange og lange ferier i udlandet, ligesom SI og SL også havde været med på mange af rejserne, når han arbejdsmæssigt var udenlands.

Han var i god tid før sin pensionering i gang med at planlægge sin emigration. Det var en total ændring i hans liv fra en travl hverdag som bankmand til et helt nyt liv som pensionist i udlandet. Han søgte rådgivning flere steder og gik bl.a. til foredrag hos revisionsselskabet R2 omkring, hvad der var vigtigt at være opmærksom på, hvis man som pensionist ville emigrere til et andet land. Han søgte også mere specificeret rådgivning og henvendte sig i den forbindelse til R2, hvilket brevet af 27. august 1998: "Vedrørende bopælslandes beskatningsret til danske private pensioner" (ekstraktens side 169) er et eksempel på. Udstregningerne i brevet er lavet efterfølgende, og han husker ikke hvorfor, men årsagen kan være, at han har fået oplyst, at beskatningsreglerne var ændret, hvilket så betød, at det, der stod i brevet, ikke var gældende længere.

Når der i brevets første afsnit står: "I henhold til aftale gives i det følgende en oversigt over de lande, hvormed Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale, som tillægger bopælslandet retten til at beskatte udbetalinger fra danske private pensionsordninger", er det forkert. Forholdet omkring dobbeltbeskatning var blot én del af den undersøgelse, han bad R2 om. Han har ikke bedt om en opgørelse, hvor det var kildelandet - altså Danmark, der havde beskatningsretten.

Han engagerede sig også med R3 i Y1-land. Hans c/o adresse i Danmark var gården på Y3-adresse, og han havde ikke postkasse hverken i sommerhuset eller i Y2-land. Han kan ikke svare præcist på, hvorfor R3 i Y1-land i brevet til ham af 22. september 2005 (ekstraktens side 278) har anført hans adresse som Y3-adresse, men måske har han bedt dem om det og ellers er brevet slet ikke sendt til Danmark, men afleveret til ham i Y1-land. På tidspunktet for brevet af 9. juni 2006 (ekstraktens side 305) var han slet ikke i Y1-land, og han har derfor formentlig bedt om at få sendt posten til Y3-adresse. Brevet af 1. april 2011 (ekstraktens side 351) er formentlig og uanset, at adressen er anført som Y3-adresse og er påført "by post", sendt til ham pr. kurer til en af hans bopæle i Y1-land. Han har fået mange breve på begge sine adresser i Y1-land. Han tænker, at der findes mange breve med de Y1-landske adresser, og han kan ikke svare på, hvorfor de netop anførte breve fra R3 alle har hans adresse anført som Y3-adresse. Brevet med det danske poststempel den 7. oktober 2005 har han formentlig sendt fra sommerhuset, da han på rejseoversigten kan se, at han kom til Danmark den 5. oktober 2005.

På et tidspunkt var han kommet så langt i sine overvejelser omkring emigration til udlandet i forbindelse med sin pensionering, at han blev mere konkret. Han udarbejdede et beslutningsgrundlag og undersøgte mange forskellige forhold, der havde betydning for, hvilket land, han valgte. Af overordnet vigtighed var landets fremmedartethed og klimaet, mens af mere sekundær betydning bl.a. var landets styreform, stabilitet samt leveomkostningerne ved at bo i landet. Han ville gerne til et land med et varmere klima, og han ønskede, at landet havde en fremmedartet kultur. Han ønskede så mange som muligt af sine sekundære krav opfyldt, og han så på lande som Y41-ø, Y1-land, Y2-land og Y18-land. Af mindre vigtig betydning var også økonomien, og det ville have været en økonomisk fordel for ham at rejse til Y2-land, hvor han allerede havde et hus, og hvor der var skattefordele. Ifølge revisoren ville det rent skattemæssigt koste ham ca. 210.000 kr. mere at flytte til Y1-land frem for Y2-land, hvortil kom privat sundhedsforsikring på 20.000 kr. i kvartalet. Han kom frem til Y1-land på baggrund af forhold som høj levestandard, ingen arbejdsløshed, ingen tiggere og mange udlændinge, og han kunne da godt leve med, at landet var muslimsk. Han ville gerne betale for at få opfyldt sine ønsker om klima og fremmedartethed, og den samlede årlige meromkostning ved at vælge Y1-land frem for Y2-land var ca. 400.000 kr. Beslutningen om Y1-land var truffet forud for hans forespørgsel til R2, der ved brev af 28. marts 2001 (ekstraktens side 171) redegjorde for forhold omkring skattepligt, domicilland mv. Han havde ikke i sin forespørgsel til R2 oplyst om, at han ville skilles fra SI, da R2 var F1-banks eksterne revisor, og han ønskede derfor ikke, at de kendte til skilsmisseplanerne, da disse ikke måtte rygtes i banken. Han var endvidere meget kendt på Y40-by, og hans måde at opføre sig på påvirkede bankens image og omdømme. Banken var inde i en meget god periode med kundetilgang, og hans skilsmisse ville skade banken.

I forbindelse med revisorens forespørgsel til Ligningsrådet den 29. maj 2002 (ekstraktens side 175) var han nødt til at orientere om skilsmisseplanerne. Han og SI snakkede ikke sammen på dette tidspunkt, og revisors oplysninger om bl.a. ejendomsbesiddelser i dette brev kom fra ham. Han har aldrig overfor revisoren hævdet, at han højst ville opholde sig 30 dage i Danmark om året, så når dette er anført i forespørgslen, er det revisorens forventning. Han havde selv tænkt, at han ville være i Danmark omkring 60 dage om året. Revisoren havde sendt forespørgslen til Ligningsrådet afsted, før han selv så, hvad der var skrevet.

Han og SI oprettede efter deres separation den 22. april 2003 et fælles testamente, som de underskrev ved notar den 28. maj 2003 (ekstraktens side 231). Testamentet er lavet grundet uenighed og på en sådan måde, at han sikrede sig selv bedst muligt. Testamentet er lavet for det tilfælde, at SI døde før ham, da han jo grundet deres skilsmisse ellers ikke ville arve, men SI ønskede da, at det samme gjaldt for hende, hvilket han var indforstået med. Der var på dette tidspunkt et dårligt forhold mellem ham og SI, men der var også et dårligt forhold til deres datter. Han har på nuværende tidspunkt ikke set hverken SL eller børnebørnene i 6 år. Da de oprettede testamentet, havde de lov til at se børnebørnene, men alene på gården. De måtte ikke komme i nærheden af SLs hus i Y14-by heller ikke engang for at lægge gaver til børnebørnene i postkassen. Forholdet mellem dem er kun blevet værre og er begrundet i psykiske problemer hos SL. Da de sidst så SL, arbejdede hun alene 15 timer om ugen som sygeplejerske, og der var ikke udsigt til, at hun i resten af arbejdslivet kunne arbejde mere. Dette er baggrunden for, at SL alene skal have sin tvangsarv.

Han og SI underskrev i juni 2003 også en bodelingsoverenskomst (ekstraktens side 241), der var udarbejdet af SIs advokat NØ. SI havde også en anden advokat: LS. SI var bange for, at han ville snyde hende i forbindelse med bodelingen, og derfor kontaktede hun hans svoger KA, der er revisor. KA rådede SI til at kontakte en advokat for at sikre, at deres bo blev delt lige. Allerede i 2002 mødtes han med LS for at diskutere bodelingen. LS anbefalede på dette møde SI at kontakte NØ. Det var NØ, som han havde kontakten til i forbindelse med tilblivelsen af bodelingsoverenskomsten. De havde ingen problemer med at få overblik over størrelsen af boet, men de var ikke enige om fordelingen, og det var omkring fordelingen af deres værdier i boet, at han havde drøftelserne med advokat UN. Efter drøftelser i 4 måneder og flere møder i Y14-by skar UN igennem, og det blev herefter sådan, at de fremover i lige sameje hver skulle eje gården på Y3-adresse , sommerhuset i Y8-by og sommerhuset i Y2-land. Det måtte være sådan, da det var det, der kunne lade sig gøre, selvom det betød, at han og SI skulle eje ejendommene sådan. Advokat LS ville have, at SI skulle have bopælsret til gården på Y3-adresse i 10 år, hvilket han ikke ville være med til, og de indgik efter forhandling aftale om, at SI havde bopælsret i 4 år, hvilket var det mindste, som advokat UN ville acceptere. Der var forhandlinger om alle aktiver, og de var meget uenige om flere ting. Bodelingsoverenskomsten var således udtryk for kompromiser.

I forlængelse af bodelingsoverenskomsten og da de i fællesskab skulle eje gården , skulle der laves en samejeoverenskomst. Han var ikke enig i flere af forholdene, og han underskrev først, da der var to dage til hans afrejse til Y1-land. SI har aldrig interesseret sig for deres økonomiske forhold. Han var nødt til at sikre sig, at udgifterne vedrørende gården blev betalt, og han oprettede derfor en fælleskonto, der vedrørte gården på Y3-adresse. Han oprettede betalingerne via PBS. I forbindelse med straffesagen i retten erfarede han, at fælleskontoen ikke alene var brugt til fællesudgifter vedrørende ejendommen, men også til SIs egne indkøb og til udgifter, som han ikke skulle være med til at betale. Han lavede regnskab for driften af gården.

Som en del af bodelingsoverenskomsten skulle SI have 5.700.000 kr., hvilket hun fik i form af et gældsbrev, der skulle afdrages over 10 år. Han ved ikke, om han har lavet den opgørelse, der viser restgælden på gældsbrevet pr. 31. december 2011 og betalingerne fra 2003 til 2011 (ekstraktens side 533), men tallene kommer fra de opgørelser, han lavede hvert år. Der var tre måder, han afdrog på gældsbrevet til SI. Det kunne være kontante indbetalinger på SIs konto, indsættelser på fælleskontoen, hvoraf halvdelen var SIs, samt større private indkøb foretaget af SI fra fælleskontoen. Han lavede årligt en opgørelse over betalingerne. Han har ikke afbetalt det samme beløb hvert år og ikke i overensstemmelse med bodelingsoverenskomsten. Nogle år har han betalt mere og andre år mindre. SI har aldrig protesteret, da hun godt vidste, at han ikke ville snyde hende. Han fandt i 2012 ud af, at SI havde hævet mere på fælleskontoen til købmænd, benzin mv., end han havde kendskab til fra kvitteringer, hvorfor han efterfølgende har afskrevet disse yderligere beløb på gælden. De ting, der står i opgørelsen, er de ting, han har fundet kvitteringer på. Han har modregnet knap 497.000 kr. i gældsbrevet, som vedrørte SIs hævninger på fælleskontoen vedrørende ting, som ikke vedrørte ejendommen, og som han derfor ikke skulle betale til. Det var i forbindelse med retssagen, at han fandt ud af, at SI havde brugt en del småbeløb udover de indkøb, han havde fundet kvitteringer for. Det er de beløb, han har indskrevet i skemaet over "udpluk af udgifter afholdt på fælleskontoen" (ekstraktens side 193). Han har igennem årene ikke undret sig over, at der blev brugt så mange penge fra kontoen. Han har ikke på noget tidspunkt i Y1-land tjekket sin bankkonto, og i sommerhuset havde han ikke adgang til internet. Han husker ikke, om han på noget tidspunkt kiggede på fælleskontoen og posteringerne. Når der i kontooversigten (ekstraktens side 613) er gentagne udgifter til G2-virksomhed og G2-virksomhed mobil, kan det godt være udgifter til hans mobiltelefon i Danmark, som han også brugte i Y2-land.

Forsikringer til ejendommen var en fællesudgift, der skulle hæves fra fælleskontoen.

Fyringsolie, internet, el til gården, udgiften til avis, TV-udgifter, benzin mv. var udgifter, der ikke skulle afholdes fra fælleskontoen. Der var mange udgifter, der blev afholdt fra fælleskontoen, som burde være afholdt af SI, men det har han først fundet ud af efterfølgende. SI havde ikke styr på de økonomiske forhold, og banken kan også af egen drift have sat regninger på PBS fra fælleskontoen, som egentlig alene vedrørte SI. Han satte ca. 100.000 kr. årligt på fælleskontoen. Han havde en stor indkomst og fik ca. 1,6 mio. kr. til 1,7 mio. kr. om året i pensioner mv., og derfor var 100.000 kr. ikke et stort beløb for ham. Når han betalte ind på fælleskontoen, var halvdelen af beløbet afdrag på gælden til SI. SI har aldrig indbetalt beløb på fælleskontoen. De indbetalte beløb slog altid til. SI har dog brugt fælleskontoen til egne indkøb, og årsagen hertil var, at SI ikke havde styr på, hvilket af sine to plastikkort hun brugte. Dette har han efterfølgende reguleret for.

Han henvendte sig til den Y1-landske ambassade til Y35-by, da han havde bestemt sig for, at det var Y1-land, han ville emigrere til. Han endte med at tage til Y1-land for at forhandle de betingelser, de krævede for hans emigration. Der skulle bl.a. stilles en garanti for hans emigration, og han fik denne forhandlet ned til 1.500 ringgit, som han fik en bekendt til at stille. Han tilmeldte sig til skattevæsenet i Y1-land og fik bragt forholdene i orden. Han lavede også en langtidsaftale med et hotelværelse, og det var denne adresse, han meddelte Y4-kommune, at han den 25. juni 2003 var flyttet til (ekstraktens side 257). Han havde også en god dialog med skattevæsenet i Y4-adresse om hans skattefritagelse i Danmark. Kommunikationen foregik pr. e-mail.

Han ville ikke blive ved med at have bopæl på et hotelværelse, og han henvendte sig til ST, der var en dansk gift malaysier. Han indgik aftale om at leje halvdelen af STs hus, og den 9. november 2003 gav han besked til Folkeregisteret og Skatteafdelingen om sin ny adresse i Y1-land. Der var tjenestefolk knyttet til STs hus, og de endte med at aftale, at han skulle betale 1.500 ringgit om måneden, uanset om han var i huset eller ej. Han betalte dette beløb fra 2003 til medio 2014. Han overvejede at købe fast ejendom i Y1-land, og han var også ude sammen med ST for at kigge på ejendomme, men han endte som beskrevet med at leje sig ind hos ST. Han har gennem hele sit liv haft flere forskellige ejendomme, så han havde mulighed for forskellige steder at bo, og han solgte derfor ikke sin faste ejendom i Danmark. Han beholdt også bilen, selvom han flyttede til Y1-land. Hans private bil blev solgt i foråret 2003, men bilen, han havde fået i gave fra bestyrelsen i banken beholdt han, da det var uhøfligt at sælge den. Han havde så også en bil at anvende, når han var i Danmark. Han havde dog fra (red. tekst fjernet) fået oplyst, at det ikke var lovligt at have en bil i Danmark, når han var emigreret, og han oplyste derfor adressen på Y3-adresse, da der her var en garage. Han lavede en aftale med SI, om at hun kunne bruge bilen, når han ikke var i Danmark. Hun skulle dog selv afholde udgiften til benzin, hvilket han dog efterfølgende erfarede, at hun ikke havde gjort, da hun havde brugt fælleskontoen.

Han vendte tilbage til Danmark medio 2014 efter retssagen for at kunne afsone den ubetingede del på 6 måneders fængsel af dommen på i alt 2 år og 6 måneders fængsel med fodlænke i sommerhuset, hvilket krævede dansk folkeregisteradresse. Han valgte at blive i Danmark og have folkeregisteradresse i sommerhuset efter afsoningen, da han grundet efter afsoningen ikke havde råd til at tage tilbage til Y1-land. Alle hans værdier var blevet beslaglagt af Skat, og han opgav sine to bopæle i Y1-land. Han bor i dag i Y2-land og i sommerhuset. Det koster ham ikke så meget at bo i Y2-land, men huset er dog forsøgt solgt på tvangsauktion, således at pengene kan gå til afdrag på hans gæld.

Han har igennem hele sit liv haft mindst to bopæle, og det ønskede han også at have i Y1-land. Han lavede derfor, i stedet for langtidsaftalen på hotellet i Y5-adresse, en aftale med (red. hotelnavn 2 fjernet) om en møbleret lejlighed på 72 kvm. Han betalte en høj pris på ca. 10.000 kr. om måneden, når han var der, og når han ikke var der, kunne hotellet udleje lejligheden. Lejligheden var altid til hans rådighed, når han ønskede det, og når han ikke var der, var hans ting i et kælderrum. Han afregnede på ugebasis med ca. 2.500 kr., når han var der. Han havde en vennekreds begge de steder, han boede i Y1-land. Hvornår han var hvilket sted afhang af, om han det ene sted f.eks. var inviteret til fødselsdag. Han kunne flyve indenrigs som de indfødte og skulle således ikke betale turistpriser for flybilletterne.

På ekstraktens side 551 ses, hvornår han opholdt sig i Danmark, i Y1-land mv. Han mener ikke, at Skats opgørelse er rigtig rent skattemæssigt. Det skal nok passe, at han var i Y1-land i ca. 3 uger i juni 2003. Han kom hjem fra Y1-land den 3. juli 2003 og var i Danmark til den 1. september 2003. I denne periode fik han ordnet tingene med Skattevæsenet i Y37-by, og han skulle i denne periode også male og ordne ting vedrørende husene. Han var i (red. navn delstat fjernet) fra 29. september 2003 til 20. oktober 2003 sammen med SI samt SIs kusine UR og hendes mand NT. Hans forhold til SI i denne periode var dårligt, og de talte ikke sammen. Han tænkte dog, at han kunne opnå noget ved at tage SI med på rejser. SI var med i Y1-land i november 2003, og på denne rejse opnåede han, at SI inviterede ham til gården, når børnebørnene kom på besøg. Han tror, at SI blev i Y1-land til den 10. januar 2004. Han blev selv i Y1-land til den 15. marts 2004, hvor han tog i sommerhus og videre til Y26-land den 24. marts 2004 for at besøge nogle venner, hvilket er noget, han selv har noteret i sine papirer, men det er ikke noget, han i dag kan bevise. Han tog til Y2-land den 30. april 2004, og SI rejste til Y2-land den 7. maj 2004 og hjem igen den 28. maj 2004. SIs rejse til Y2-land i denne periode havde hun selv tilrettelagt, og det var ikke noget, de havde aftalt. Hvis de havde kendt hinandens planer, havde de nok rejst sammen. De havde hver deres værelse i Y2-land, og de har ikke haft noget seksuelt, siden han opdagede hendes utroskab. Det er meget tænkeligt, at de har spist sammen i Y2-land. Hvis den ene lavede mad, har vedkommende formentlig også lavet til den anden. De spiste ikke ude. Deres forhold var i denne periode bedre, men det var ikke godt. Han tog til Y1-land den 1. november 2004 og var der selv til den 21. december, hvor han tog på juleferie i Danmark. Han og SI rejste sammen til Y1-land den 1. januar 2005, hvor de var på rundtur sammen, da han ønskede at lære sit land at kende. SI var i Y1-land frem til den 10. marts 2005. Han selv blev i Y1-land til den 8. juli 2005. I starten af maj var han sammen med SI på rundtur på (red. område 6 fjernet). Han og SI har altid rejst godt sammen i udlandet. De har ikke haft problemer, når de rejste sammen, og det fungerede også mellem dem, selvom de ellers ikke havde det godt sammen, fordi de på rejserne oplevede noget.

Han kom tilbage til Danmark 8. juli 2005, og han og SI rejste sammen til Y13-land fra 12. august til 16. august. Han har tidligere været i Y13-land, hvor han talte med tre forskellige banker omkring oprettelse af en investeringskonto. Han valgte senere den ene bank. Han vil tro, at denne rejse til Y13-land havde noget at gøre med oprettelsen af kontoen. Hans intension var, at SI skulle vide så lidt som muligt om investeringskontoen i Y13-land. SI gik i byen og handlede, mens han ordnede det forudgående arbejde omkring investeringskontoen. Han vil tro, at han på denne rejse fik udleveret kontrakter vedrørende kontoen, og senere i Danmark skrev SI under i Y9-by på kontrakten. Det var hans penge i form af pensionsudbetalinger, der skulle indsættes på investeringskontoen, og derfor skulle SI vide så lidt som muligt. Hun var medindehaver af kontoen, fordi Y1-land er et muslimsk land, hvor mænd arver før kvinder. Han ville ikke løbe den risiko, at hans bror arvede før SI og SL i tilfælde af hans død. Han var i Y39-land sammen med SI i 7 dage i november 2005. Han var i Danmark fra 5. oktober til 12. november 2005 og igen fra den 20. november 2005. Han rejste også sammen med andre end SI, og hun var også nogle gange med på de rejser, hvor han var sammen med andre. Han havde mange forskellige rejsepartnere ud over SI.

I 2005 sendte han dokumentation for, at han var skattepligtig til Y1-land i 2004. Herefter skrev Y4-kommune den 19. november 2005, hvor de bekræftede, at de havde modtaget dokumentationen. Den 15. december 2005 skrev Skat i Y38-by til F1-bank, at han var skattefritaget i Danmark fra 1. januar 2006 og så lang tid, han havde bopæl i Y1-land. Han hørte herefter intet fra Skat i 6 år. Det næste, han hørte fra Skat, var ransagningerne den 21. december 2011.

Han har slet ikke betalt skat i Y1-land, da han er blevet opkrævet 0 kr. i skat fra Y1-land.

Hans ratepension er udbetalt til hans konto i F1-bank og så overført derfra til hans konto i Y1-land, hvilket han havde bedt banken om. Han har forstået reglerne således, at der skal betales skat i Y1-land, når penge overføres til Y1-land. Hans revisor i Y5-adresse har dog talt med de Y1-landske myndigheder, og de kom frem til, at han ikke skulle betale skat i Y1-land. Y1-land var interesseret i at have sådan nogle som ham, der brugte mange penge i landet, boende.

Ransagningerne på hans ejendomme i Danmark blev foretaget den 21. december 2011.

Den 20. december 2011 om aftenen havde han en aftale med SI og fire andre omkring ''projektet'', hvor de skulle underskrive en klage til Naturklagenævnet. Han var talsmand for gruppen, der bestod af ca. 110 mennesker. De var i alt 6 til smørrebrød hos SI denne aften. Det blev lidt sent, og han blev derfor og sov hos SI, da de sammen skulle til fødselsdag hos barnebarnet OL næste dag kl. 14-16. Næste morgen stod han og vaskede op, da der kom flere politibiler farende ind på gårdspladsen. Politiet havde en ransagningskendelse for gården og for sommerhuset, og han blev gjort bekendt med sigtelsen for grov økonomisk kriminalitet. Han var uforstående overfor sigtelsen, og han vidste slet ikke, hvad baggrunden for ransagningerne og sigtelsen var. Billederne på ekstraktens side 593 til 612 er fra politiets ransagning. Side 593 er fra skabet i bryggerset ved bagindgangen. Han kender ikke umiddelbart dette tøj. På side 594 ses den brune jakke, han havde på aftenen før, da han kom til smørrebrød. Han havde også sit malertøj og hækklippertøjet hængende i skabet. Det resterende tøj er ikke umiddelbart hans. Han havde også noget andet tøj i huset, som han havde fået lov til at opbevare der, da der kunne være fugtigt i sommerhuset, hvilket ikke var godt for tøjet. Han havde haft dette tøj med, da han kom dagen før. På side 595 ses SIs soveværelse, og politiet påstår, at han havde sovet i den ene seng. Det forholdt sig dog sådan, at der var en masse papirer, som Skat ville lægge på sengen. Derfor tog de dynen til side, så de kunne lægge papirerne i en række på sengen. Han har ikke sovet i denne seng. Han mener også, at SIs dyne burde have ligget øverst, da hun var stået op sidst, men på billedet er det hans dyne, der ligger øverst. Billedet på side 596 er af SIs natbord. Han kan ikke se, hvad det er, der ligger på bordet, men han kan se, at der er skrevet noget med blyant i højre hjørne, hvorfor han ikke tror, at det er en mail, hvilket Skat har påstået. På side 597 ses jagtskabet, og der hænger vist nok tre af hans jakkesæt. Det er SIs tøj og støvler, der ses på side 599. Det er ikke hans tøj på side 600, 601 og 602. Det er SI, der på postkassen, har sat navneskiltet med "A og SI", da han jo havde c/o adresse på gården. På side 612 ses hans flybillet til Y1-land den 7. januar 2012. Han skulle ikke have været på ejendommen frem til den 7. januar, hvor han skulle rejse. Han havde også sit pas med. Han havde muligvis brugt sin computer på gården til at udskrive billetten.

Han mener, at det er naturligt, at han ikke gav samtykke til, at politiet kunne beslaglægge hans midler i udlandet. Alle aktiver i Danmark var beslaglagt, og han ville hurtigt være gået konkurs, hvis han ikke havde haft andre midler. Alle beslaglagte værdier er gået til afbetaling af hans gæld.

I forhold til efterforskningsrapporten fra Statsadvokaten af 22. december 2011 fremgår som effekt nr. 6 "Et kreditkort (koster nr. 26) til en bank i Y1-land. Det var et almindeligt hævekort til hans konto i Y1-land. Det var den konto, hans pension blev overført til. Det fremgår ligeledes, at politiet som effekt nr. 1 fandt en "drejebog" med titlen: "Forslag til økonomiske tiltag, der med fordel kan gennemføres, såfremt jeg dør inden, vi igen er gift, hvilket forventes at ske umiddelbart efter, at mit udlandsophold er slut ved udgangen af 2012" (ekstraktens side 569). Dette var et rådgivningspapir, der lå på hans computer, til hans arvinger, og ikke en drejebog fra før, han rejste til udlandet. Det var alene hans egne tanker og ikke engang et egentligt udkast. Der var mange forhold, han ville have undersøgt nærmere, før han ville have det lavet om til et rådgivningspapir. Han ville blandt andet have undersøgt arvelovgivningen i forskellige lande nærmere. SI kendte intet til dette papir, og hun kendte heller intet til de i overskriften anførte overvejelser om, at de måske skulle giftes igen umiddelbart efter, at hans udlandsophold var slut ved udgangen af 2012. Det var blot nogle punkter, og han vidste godt, at der måske skulle flere punkter til, og flere punkter, der skulle pilles ud.

Papiret er hverken dateret eller underskrevet og var blot et stykke flygtigt papir. Når der på side 570 omkring huset i Y2-land står: "Huset er tinglyst alene i SIs navn. Ved min død skal du blot finde de to skrivelser i vor box, der angiver, at jeg ejer halvdelen af huset og grundstykket. Du skal blot annullere og brændeade to dokumenter, så er huset dit alene". Det hele stod på dette tidspunkt i SIs navn alene. Hvis SI smed papiret væk omkring bodelingsoverenskomsten, hvoraf fremgik, at hun alene ejede halvdelen, ville hun slippe for at betale arveafgift heraf. Han var ikke skattepligtig i Danmark på dette tidspunkt, og han syntes ikke, at der i tilfælde af hans død, var nogen grund til, at der skulle betales arveafgift i Y1-land. Måske lå der en printet kopi af dette i boksen. Han lagde printede kopier af mange forskellige steder, hvilket var mest praktisk for ham. Han rejste rundt med sin bærbare computer, og han tog derfor sikkerhedskopier af dokumenterne og lagde rundt omkring for at sikre sig, at disse stadig eksisterede, hvis han mistede computeren.

Investeringskontoen i Y13-land blev oprettet i 2005, og dette dokument blev udarbejdet i 2009. Der er således ikke tidsmæssig sammenfald mellem de to ting. Når han skrev: "Optjente renter vil så længe du beholder nuværende adresse på engagementet, nemlig i Y1-land og med en c/o adresse på gården være skattefrie i Y13-land. Du må ikke orientere skattevæsenet i Danmark om depotet i Y13-land.", var det fordi, at kontoen i Y13-land i tilfælde af hans død skulle over i SIs navn alene, og hun skulle derfor have ændret adressen. Det skal nok passe, at hans ratepension var på ca. 18 mio. kr. Den skulle udbetales i 10 rater. At det betyder, at udbetalingen af ratepensionen var færdig i 2012, har ingen sammenhæng til dokumentets overskrift. Han husker ikke, hvorfor der i overskriften stod, at hans udlandsophold skulle slutte i 2012. Det var hans tanke, at SI, hvis de blev gift igen, i tilfælde af hans død skulle sidde i uskiftet bo i stedet for at betale arveafgift.

SI købte på et tidspunkt to fjernsyn til gården. Han havde ikke selv fjernsyn på det tidspunkt, da han først købte et fjernsyn i forbindelse med afsoningen af sin fængselsdom i fodlænke. SI bad ham om at tage med for at købe fjernsyn, da hun ikke havde forstand på at forhandle. Det var SIs gamle fjernsyn, der indgik i handlen. Han har ikke set regningerne, og han ved ikke om, han i forvejen stod i kundekartoteket.

Der er mange misforståelser og ikke korrekte oplysninger i en del af forklaringerne, der blev afgivet under retssagen. Han kendte ikke denne rengøringsassistent JC, der afgav forklaring under straffesagen. Der står mange ting i SIs kalender, herunder hvornår ON gjorde rent på gården. Det er ikke rigtigt, at det var i 2002 og 2003, men nok snarere i 2003 til 2004, hvor han i SIs kalender kan se, at ON gjorde rent 9 gange. Han kan se, at han de 4 af gangene var i udlandet. Der var 6 dage i 2004, hvor ON kan have set ham på gården. Det har formentlig været i forbindelse med, at han klippede hæk eller malede.

Mekanikeren LK afgav også forklaring under straffesagen. Når mekanikeren forklarede om, at han bl.a. kørte ham til gården, er det formentlig fordi, at han eksempelvis kørte bilen til mekaniker på et tidspunkt om foråret, når der skulle sommerdæk på. Mekanikeren kørte ham så tilbage til gården, hvor han brugte tiden på at male gården. Han kørte også bilen til mekaniker om efteråret. Han ventede hos mekanikeren, hvis det ikke tog så lang tid. SI kunne også oplyse ham om andre ting, der var galt med bilen, og så bad han også mekanikeren ordne dette. Når mekanikeren kørte ham tilbage til gården, kørte han mekanikeren tilbage til værkstedet. SI kørte selv bilen til mekaniker, hvis der var noget galt med bilen, når han ikke var hjemme.

Han vidste godt, hvem PB var, og at hun var nabo til gården. Han hilste på PB og hendes mand, hvis han så dem. SI havde noget med dem at gøre, og derfor inviterede de også ham med, når de inviterede SI. De blev derfor også inviteret til Y2-land. Han var i Y2-land alene, da de kom, og han blev der også alene, da de rejste tilbage.

NA og NS var også naboer til gården. De boede der allerede i 1972, da de købte gården. De havde ikke så meget til fælles. Han var selv lidt speciel i forhold til naboerne, da han var bankmand, mens de andre naboer var landmænd. Før 1990 sås de alene enkelte gange. De havde stor set intet at gøre med dem, da de flyttede til Y37-by. SI holdt dog kontakten med NA og NS, mens de boede i Y37-by. På et tidspunkt kom NA og NS og sagde, at de gerne ville til Y1-land, og han arrangerede derfor en tur for dem. Efter turen i Y1-land var de efterfølgende 5 uger i Y12-by. De holdt i forbindelse med planlægningen af turen til Y1-land nogle kaffemøder. Hver anden gang var det SI, der inviterede, og hver anden gang var det hos NA og NS. Han vil ikke sige, at de var venner, men naboer. NA og NSs søn SA satte vindmøller op, og de blev derfor sure og fortørnede på ham, da han var talsmand for gruppen mod vindmøllerne, da han forhindrede deres søn SA i at tjene 5 mio. kr. på at sælge de små frimærker til vindmøller. I forbindelse med retssagen, hvor han var under kræftbehandling, mødte han dem på gangen. Han hilste på dem. Det var alene på den korte gåtur fra retsbygningens indgang til retssalen, at han talte kort med dem. Han har ikke påvirket dem, men han havde alene snakket med dem om, at det i retssalen foregik stille og roligt, når der blev stillet spørgsmål. Han har tænkt lidt over NAs forklaring fra retssagen om, at de skulle have besøgt SI og ham på gården i 2003 og 2004. Han kan i dag ikke huske at have mødt NA og NS i de første 3 år efter 2003 - 2004. Han har derfor tjekket i SIs kalender for at se, om hun har haft inviteret NA og NS på tidspunkter, hvor han selv har kunne deltage. Han har fundet 4 forskellige arrangementer på datoer i 2003-2006, men på de anførte datoer kan han ikke have deltaget, da han enten var i Y2-land eller Y1-land. Det er tænkeligt at SI har deltaget alene. NS må derfor huske forkert, når han har forklaret, at de var sammen 1-2 gange om året til særlige begivenheder.

Ransagningen af sommerhuset (red. område fjernet) var efter hans opfattelse meget mangelfuld. Det politiassistent (red. politiassistent navn 1 fjernet ) under retssagen forklarede er ikke i overensstemmelse med forholdene. Han havde og også i 2011 madvarer i sommerhusets fryser samt i et overskab. I badeværelset var der fyldt af hans personlige ting som tandbørste, sæbe mv. I sommerhuset er der i alt 11 rum inkl. badeværelset. Han syntes, at det var mærkeligt, at de ikke med billeder dokumenterede, om der så beboeligt ud. De burde have taget billeder fra soveværelset, hvor hans seng og tøj mv. var. Ifølge rapporten tog det alene 10 minutter at være på gården, hvilket svarede til 50 sekunder pr. rum.

Politiassistent (red. navn 4 fjernet) forklarede under retssagen om ransagningen på gården på Y3-adresse, at der på værelset i et rum på husets 1. sal var en fuldstændigt glattet seng. Dette var SLs værelse. I det andet værelse var der to senge, og det var der, han sov. Politiassistenten kan ikke have været inde på det værelse, sådan som det står forklaret der. Gården er på 330 kvm, og der er to længer.

I forhold til sommerhuset og vandforbruget i årene 2003 til 2012, sådan som det er opgjort i dommen (ekstraktens side 432), kan man ikke regne med opgørelsen for de enkelte år. Han skulle selv kigge efter, hvor meget der blev brugt og udfylde et kort, som han skulle returnere til vandværket. Der var ikke en postkasse på sommerhuset, og derfor blev posten sendt til gården. SI lavede ikke aflæsninger af vandforbruget, og han fandt derfor, når han kom til gården, aflæsningskortet. Det var meget sandsynligt, at fristen for indberetning var overskredet, og han har derfor blot skrevet nogle anslåede tal. Hvis man kigger på et gennemsnit over alle årene, tror han at det passer meget godt.

Han var bestemt ikke enig i dommens resultat. Det var en fuldstændig tåbelig dom, og han ankede derfor sagen. Han og SI drøftede dog dette efterfølgende med deres beges advokater. SIs advokat sagde, at hvis han ankede, ville anklagemyndigheden anke hele sagen. Dette var advokaten ikke interesseret i, da SI var blevet frikendt i en del af forholdene, og hun havde fået 30 dages ubetinget fængsel og en bøde. Hans advokat i København fortalte, at han havde talt med anklageren, der havde fortalt, at anklagemyndigheden i landsretten ville gå efter 3 års fængsel til ham. De ville dog også gå efter 3 års fængsel til SI. Advokaten vurderede derfor, at der var en risiko for, at SI ville få mere i straf. Han kunne læse på de mails, SI skrev til ham i Y1-land, at hun var meget psykisk påvirket af sagen. Det var meget slemt for SI, og SI kunne ikke tåle psykisk at skulle igennem en retssag igen. Han endte derfor med at hæve anken og tage sin straf, da han ikke ville ødelægge et andet menneskes liv, uanset om det var SI. Han har ikke fået en ordentlig og retfærdig rettergang, da der er lavet så mange fejl i den sag. Han er virkelig blevet dårligt behandlet. SIs sag blev i landsretten alene behandlet i forhold til strafudmålingen. Landsretten kom frem til, at SI ikke skulle have de 30 dages fængsel.

Der er også begået rigtig mange fejl i efterforskningen af sagen. Eksempelvis blev telefonaflytningerne afleveret til Skat, og der blev indhentet en masse oplysninger i form af kontoudskrifter mv. Det er Skat, der har efterforsket sagen, hvilket er en fejl i en straffesag. Det burde have været politiet, der havde efterforsket sagen. Politiet har ikke lavet ordentlige ransagningsrapporter. Skat var ikke uvildig, og de koncentrerede sig alene om de ting, der kunne bruges imod ham og SI. Skat var så involveret i straffesagen, at en ansat fra Skat sad ved siden af anklageren, mens sagen blev behandlet i retten.

Han havde fire forskellige forsvarsadvokater, og SI havde fem, og ingen af advokaterne kunne nå andet end at skimme sagen. Statsadvokaten skrev i forbindelse med landsretssagen noget om, at der kunne være modstridende interesser mellem SI og ham som tiltalte i samme retssag. De skulle derfor have haft hver deres advokat fra hver deres firma. Hans forsvarer, advokat NL, anmodede derfor i forbindelse med landsretssagen om hjemvisning af sagen, men sagen blev fortiet og glemt, så sagen blev ikke hjemvist.

Det er ham, der har skrevet oplysningerne på etableringsdokumentet til oprettelse af kontoen i Y13-land (ekstraktens side 283). Han burde ikke have anført SIs adresse til hans adresse i Y1-land, men det var jo hans egne penge, der skulle indsættes på denne konto. Han havde ingen interesse i, at SI kendte til denne konto. SI skulle ikke vide noget om, hvor mange penge, han havde dernede. Han bad SI skrive under på kontoen og forklarede hende om de Y1-landske arveregler, og at han ikke ville risikere, at hans bror skulle arve ham. Han opfyldte således indholdet af deres testamente, sådan som de havde lavet.

De fotos, der ses på ekstraktens side 575 og frem er fra Y1-land. Han kørte i den gule bil, der ses på side 576. Hunden på side 578 var en vagthund. På side 580 ses IA fra Y36-stat. Han betalte halvdelen af hendes løn. Han havde alt, hvad han skulle bruge i Y1-land. Han ejede de personlige ejendele som dyner mv., men lejede møblerne sammen med husene. Han havde derfor råderet over møbler på begge sine lejemål. Han havde også tøj begge steder.

Der er mange forkerte oplysninger i Y4-kommunes Ligningsnotat af 25. januar 2005 (ekstraktens side 269). I julen 2003 var han i Y1-land, og han kan derfor ikke være set sammen med SI på vej ind i F1-bank. Det er meget tænkeligt, at han var i Y4-adresse den 21. marts 2004 og den 23. marts 2004. Det er formentlig hans OLs farmor QT, som han blev set sammen med. Hun havde langt mørkt hår ligesom SI. Han hentede QT i hendes lejlighed og kørte til OLs fars ejerlejlighed på Y4-adresse, hvor han så kunne snakke og være sammen med OL. Han har aldrig været på Y34-by Kunstmuseum, men SI har fortalt, at OLs good boede i nærheden, og at de sammen gik på Y34-by Kunstmuseum.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

HOVEDANBRINGENDER

Til støtte for den principale påstand gøres det helt overordnet gældende, at A, ved sin fraflytning til Y1-land i juni 2003, opgav sin tilknytning til Danmark på en sådan måde, at As fulde skattepligt til Danmark ophørte på dette tidspunkt.

Det gøres videre overordnet gældende, at As opholds- og rejsemønster i de efterfølgende indkomstår 2004-2011 ikke har haft en sådan karakter, at As fulde skattepligt til Danmark er genindtrådt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Det gøres videre helt overordnet gældende, at skattemyndighedernes forhøjelse af As skatteansættelse for indkomståret 2011 er foretaget uden korrekt høring og dermed er ugyldig og skal annulleres.

Nærmere om fraflytning og ophør af skattepligt i 2003

A er uddannet bankmand og var beskæftiget som bankdirektør i mere end 43 år forud for sin pension i 2003.

Arbejdet som direktør i såvel F4-bank som F1-bank indebar megen rejseaktivitet til mange forskellige steder i verden. A havde stor interesse for udlandet og planlagde længe før sin pension i 2003 at flytte til og bo et mere eksotisk sted end Danmark efter sin pension.

Forud for sin pension, den 31. marts 2003 fra F1-bank, havde A foretaget en lang række undersøgelser og lagt planer for sin emigration til Y1-land.

Det var oprindeligt As hensigt, at flytningen til udlandet skulle ske sammen med hans daværende ægtefælle, SI. Imidlertid opdagede A i 2001, at SI, gennem en periode på ca. 20 år, havde levet et dobbeltliv og været ham utro med en ægteskabsrådgiver, SI og A i fællesskab konsulterede første gang i 1980´erne. Fra 2001 planlagde A sin emigration til udlandet uden hensyntagen til SI, som han ikke ønskede at fortsætte samlivet med efter sin pension. For at undgå at kompromittere F1-bank valgte A at afvente sin pension, før anmodning om separation og skilsmisse blev indgivet til Statsamtet. Imidlertid ophørte A og SIs reelle ægteskabslignende samliv i 2001.

Forud for fraflytningen til Y1-land foretog A en række undersøgelser vedrørende, hvortil han kunne immigrere, og hvad konsekvenserne herved ville være.

De primære ønsker for emigrationen var et varmere klima og en fremmedartethed i forhold til danske forhold.

Efter assistance fra R2 (bilag A) og R2 (bilag 4) vedrørende de økonomiske og skattemæssige konsekvenser ved enkelte lande, faldt As valg af emigrationsland på Y1-land. Dette ikke fordi emigrationen til Y1-land var økonomisk mest hensigtsmæssigt, hvilket ikke var ikke tilfældet, men fordi de primære mål om fremmedartethed og klima ikke ville blive opfyldt ved de øvrige destinationer, der opfyldte As kriterier.

A anmodede om en bindende forhåndsbesked vedrørende spørgsmålet om opgivelse af sin fulde danske skattepligt og fik bekræftet dette ved Ligningsrådets bindende svar (bilag 6).

Forud for As fraflytning til Y1-land indgav han en separationsbegæring, hvorefter han blev separeret og efterfølgende skilt fra SI (bilag 16).

Bodelingen ved skilsmissen forløb ikke som forudsat af A, da han ansøgte om bindende svar ved Ligningsrådet. Der var, mellem SI og A, stor uenighed om, hvorledes ejendommene i fællesejet skulle deles.

As forhandlinger om skilsmissen med SIs 2 advokater endte med, at 3 ejendomme henholdsvis ejendommen Y3-adresse, Y3-by, sommerhuset beliggende Y21-adresse, Y8-by og en sommerbolig i Y2-land blev ejet af A og SI i lige sameje.

Der blev udarbejdet samejeoverenskomster (bilag 8-10) vedrørende hver enkelt ejendom.

A fraskrev sig, i samejeoverenskomsten for ejendommen Y3-adresse, rådigheden over sin halvdel af ejendommen i 4 år fra skilsmissetidspunktet.

På tidspunktet for As emigration fra Danmark til Y1-land i juni måned 2003, rådede han alene over et sommerhus i Danmark beliggende Y21-adresse, Y8-by. En helårsejendom i Y4-adresse var under salg på fraflytningstidspunktet, idet hverken SI eller A ønskede at eje ejendommen (bilag 7).

I maj 2003 modtog A en meddelelse fra den Y1-landske ambassade i Y35-by om, at han var bevilliget et emigrationsvisum til Y1-land. Den 5. juni 2003 rejste A til Y1-land for at forhandle betingelserne for sin emigration til Y1-land direkte med de Y1-landske myndigheder. Efter 3 ugers forhandling fik A udstedt visa af 25. juni 2003 (bilag 18). A blev videre registreret som skatteborger i Y1-land (bilag 19) og indgav, i de efterfølgende år, hvert år selvangivelse i Y1-land med assistance fra R3 (bilag 51-58).

I forbindelse med sit indledende ophold i Y1-land indgik A en aftale om leje af et værelse i ejendommen Y5-adresse, Y1-land. Lejligheden var til As rådighed fra 25. juni 2003, hvilket A personligt betragter som datoen for sin emigration til Y1-land. A meldte flytning til Folkeregisteret ved Y4-kommune den 5. juli 2003 (bilag 20).

I forlængelse af at have ordnet sine forhold i Y1-land rejste A retur til Danmark. Her afklarede han sine forhold i Danmark og søgte blandt andet om skattefritagelseserklæring for pensionsudbetalingerne fra F1-bank (bilag 21). Herefter rejste A med SI og hendes kusine og dennes ægtefælle til (red. navn delstat fjernet). Efter et kort ophold i Danmark for at hente de personlige ejendele, der skulle medbringes til Y1-land, rejste A herefter til Y1-land i november 2003.

I Y1-land tog A ophold i en ejendom beliggende på (red. område 6 fjernet). A lejede ejendommen af advokat ST, der selv ejede og boede på ejendommen i perioder (bilag 22 og 49). I de perioder, hvor både A og ST var på ejendommen, delte de denne i fællesskab og havde hver sit værelse til rådighed.

A havde således, i Y1-land, både en bolig på (red. område 6 fjernet) og en lejlighed til rådighed i Y5-adresse.

Det gøres gældende, at As fulde skattepligt til Danmark ophørte ved fraflytningen til Y1-land i juni måned 2003.

A tilkendegav med klarhed ved sin handlemåde og sine meddelelser til såvel de danske som de Y1-landske skattemyndigheder, at han ønskede at fraflytte Danmark og tage permanent bolig i Y1-land. Endvidere handlede han i overensstemmelse hermed.

I Danmark havde A alene rådighed over et sommerhus, som ikke, i henhold til praksis, konstituerer bopæl, i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1. Herudover rådede A over en helårsbolig i Y4-adresse, som var sat til salg og efterfølgende blev afhændet i overensstemmelse med As ønsker. Bevarelsen af denne ejendom i en sædvanlig salgsperiode konstituerer, i henhold til praksis, ikke bopæl, i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1.

Eftersom A havde fraskrevet sig rådigheden over ejendommen Y3-adresse i en 4-årig periode, konstituerer denne ejendom ligeledes ikke bopæl, i henhold til kildeskatteloves § 1, stk. 1, nr. 1. A var derfor uden bopæl i Danmark og havde to bopæle til rådighed i Y1-land, hvor han tillige var immigreret og registreret som skatteyder. As fulde skattepligt til Danmark ophørte dermed i juni måned 2003.

... ...

Landsskatteretten (bilag 1, side 57) og Retten i Y44-by, ved dom af 7. maj 2013 (bilag 45) lægger til grund, at A, i tidsrummet 2003-2011, har bevaret sin bopæl her i landet og dermed været skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.

Det gøres gældende, at såvel Landsskatterettens afgørelse som Retten i Y44-bys dom er baseret på misforståelser og fejlfortolkninger af de afgivne vidneforklaringer for Retten i Y44-by samt en fejlfortolkning af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten lægger til grund, at A opretholdt sin bopæl i Danmark og alene havde til hensigt at undgå skattebetaling af sin ratepension. Det anføres videre, at A ikke har haft en reel hensigt om at slå sig varigt ned udenfor Danmark eller ophæve samlivet med sin ægtefælle. Dette uden nærmere reel argumentation eller dokumentation. Der henvises dog til Retten i Y44-bys dom.

Landsskatterettens afgørelse er ubegrundet og unuanceret, ligesom den, ved sin henvisning til Retten i Y44-bys dom, er baseret på de samme fejlfortolkninger af de afgivne forklaringer som Retten i Y44-by.

Retten i Y44-bys dom beror på vidneforklaringer fra personer, som i 2003 og 2004 maksimalt kan have været på ejendommen Y3-adresse i meget få dage, hvor A opholdt sig i Danmark. Tilsvarende henvises til en række øvrige vidneudsagn, der vedrører observationer af A på den omhandlede adresse i indkomstår, der ligger væsentligt efter 2003 og 2004. Disse vidneforklaringer er uden betydning i relation til spørgsmålet om ophør af As fulde skattepligt ved fraflytningen til Y1-land.

Efterfølgende ophold i Danmark har ikke betydning i relation til As eventuelle skattepligt, medmindre han derved tager ophold i Danmark med henblik på ophold af længerevarende karakter til andet end ferie og fritidsformål. Dette har ikke været tilfældet, og bevisbyrden herfor påhviler skattemyndighederne.

A vil, ved sagens hovedforhandling, afgive nærmere forklaring om fejlene og misforståelser i de enkelte vidners opfattelse af, at han havde bopæl på ejendommen efter fraflytningen til Y1-land i juni måned 2003.

... ...

Sagsøgte og Retten i Y44-by anfører, at A opretholdt en tæt økonomisk tilknytning til SI og finder, dette medfører, at parternes samliv blev opretholdt. Dette uanset As emigration til Y1-land og gennemførelse af skilsmisse og bodeling.

Det gøres gældende, at A ikke havde et samliv med SI i Danmark efter emigrationen til Y1-land i juni måned 2003. Det gøres gældende at bevisbyrden for, at dette var tilfældet, i det hele, påhviler Skatteministeriet.

Det økonomiske bånd mellem A og SI bestod i det fælles ejerskab af to ejendomme i Danmark. A havde fraskrevet sig rådighedsretten over den ene af disse ejendomme.

Det faktum, at styringen af ejendommenes økonomi og As løbende afbetaling af sin gæld til SI grundet skilsmissen udviklede sig på den måde, som var mest hensigtsmæssigt for parterne, indebærer ikke, at A opretholdt et fælles samliv med SI i Danmark eller havde bopæl til rådighed på SIs adresse. Der er ingen reel dokumentation for, at det forholder sig således, og det bestrides, at de faktiske forhold reelt taler herfor.

Afholdelse af en række omkostninger via en fælles konto sikrede A indsigt i, at omkostningerne vedrørende de ejendomme, han var medejer af, blev afholdt korrekt og til tiden. Det faktum, at kontoen indimellem blev benyttet af SI til andre omkostninger uvedkommende for det fælles ejerskab af ejendommene, var ikke problematisk for A. Hvert år opgjorde A hvilke omkostninger, der var afholdt via kontoen, som ikke påhvilede ham. Herefter afskrev han sin andel af de afholdte omkostninger i sin gæld til SI.

Det faktum, at denne fremgangsmåde var hensigtsmæssig for SI, som aldrig tidligere i sit liv havde skullet fokusere på økonomi og ingen interesse havde heri, er uden betydning for As skattepligt til Danmark.

Det faktum, at A og SI fandt en konkret måde at løse deres økonomiske tilknytning til hinanden, der over årene afveg noget fra de på skilsmissetidspunktet indgåede aftaler, indebærer ligeledes ikke, at A, som følge heraf, havde et samliv med eller en bopæl til rådighed hos SI.

Tilsvarende gør sig gældende i forhold til faktum, at SI og A, til trods for skilsmissen, med tiden fandt ud af, at de fortsat kunne være gode rejsepartnere. Gennemførelse af en række fælles rejser udenfor Danmark medfører ikke, at A og SI havde et samliv i Danmark, eller at SIs bopæl stod til rådighed som bopæl for A.

Det bestrides, at As økonomi og dennes delvise fællesskab med SI, som følge af fælles ejendomsbesiddelser og en gæld til SI i form af bosloddet fra skilsmissen, kan tages til indtægt for opretholdelsen af et fælles samliv eller en bolig til rådighed i en helårsejendom i Danmark for A.

Ikke genindtræden af skattepligt til Danmark

Det gøres gældende, at As ophold i Danmark, efter emigrationen til Y1-land i juni 2003, ikke har en sådan karakter, at As fulde skattepligt til Danmark genindtræder, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

As ophold i sit danske sommerhus overstiger ikke på noget tidspunkt de sædvanlige anerkendte grænser for skattepligtens genindtræden. På intet tidspunkt overstiger As ophold i Danmark 3 måneder i træk eller samlet 180 dage indenfor en 12-måneders periode. Derfor er der ingen baggrund for at gennemføre beskatning af A som fuld skattepligtig i Danmark i indkomstårene 20042011.

Landsskatterettens afgørelse og Retten i Y44-bys dom i straffesagen er således afgørende bundet op på, hvorvidt As fulde skattepligt til Danmark ophørte ved fraflytningen i juni 2003. Er dette tilfældet, er der ingen baggrund for efterfølgende at gennemføre beskatning af A i Danmark som fuld skattepligtig.

Nærmere om skatteansættelsen for 2011.

Det gøres gældende, at A aldrig modtog SKATs forslag til afgørelse om ændring af sin skatteansættelse for indkomståret 2011. Forslaget blev overgivet til As forsvarer, advokat NL, sammen med en mappe benævnt (red. navn mappe fjernet). Forslaget til afgørelse blev alene fremsendt som en del af straffesagen, og advokat NL modtog det i sin egenskab af forsvarer for A.

Advokat NL kommenterede, i sin egenskab af forsvarer for A, på spørgsmålet om fremgangsmåden med overdragelse af et forslag til afgørelse ved skrivelse af 17. august 2012 (bilag 47).

Det gøres gældende, at A aldrig er blevet partshørt om forslaget til afgørelse om forhøjelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2011. Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1 udgør en garantiforskrift, og manglende overholdelse heraf medfører som absolut udgangspunkt, at en afgørelse skal anses for ugyldig. Bevisbyrden for at høringsmanglen er uden betydning påhviler Skatteministeriet, der ikke har løftet denne bevisbyrde.

SKATs afgørelse om forhøjelse af As skatteansættelse for indkomståret 2011, afsagt den 23. august 2012, lider dermed af en væsentlig mangel og skal som følge heraf annulleres som ugyldig.

Nærmere om den subsidiære påstand

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at Retten i Y44-by måtte finde, at As fulde skattepligt ophørte ved fraflytningen i 2003 men genindtrådte på et senere tidspunkt men ikke nødvendigvis fra 2004 og fremefter. I dette tilfælde vil det, efter sagsøgers opfattelse, være mest korrekt at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

3.1 A opgav ikke sin fulde skattepligt til Danmark den 25. juni 2003

Skatteministeriet gør gældende, at A var fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2003-2010, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det er ubestridt, at A havde bopæl i Danmark og var fuldt skattepligtig til landet indtil den 25. juni 2003, da han meldte flytning til Y1-land. Det påhviler derfor ham at godtgøre, at han opgav sin bopæl ved den anmeldte flytning med den virkning, at hans fulde skattepligt til Danmark samtidig ophørte, jf. eksempelvis U.2018.3845H og U.2001.1459H. Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

A blev ved Retten i Y44-bys dom af 7. maj 2013 dømt for skattesvig af særlig grov karakter ved - flere gange - at have "erklæret over for skattemyndighederne, at han var fraflyttet Danmark, selvom han i realiteten havde opretholdt sin bopæl her i landet", jf. bilag 45, side 83. Retten i Y44-by har således med sin dom - og endda med de beviskrav, som gør sig gældende for straffesager - fundet, at A ikke opgav sin bopæl ved den anmeldte flytning, og at han derfor i indkomstårene 2003-2011 (fortsat) var fuldt skattepligtig til Danmark.

Det kræver derfor stærke holdepunkter, hvis retten i den foreliggende civile skattesag skal komme frem til en anden vurdering, end den som Retten i Y44-bys dom i skattestraffesagen er udtryk for, jf. herved SKM2010.480.ØLR. Sådanne stærke holdepunkter har A ikke tilvejebragt. Han har således alene kritiseret Retten i Y44-bys konkrete subsumption uden at underbygge sin kritik med nye beviser.

Det bemærkes i den forbindelse også, at A ikke har udnyttet sin ret til at få prøvet straffedommens rigtighed ved landsretten, idet han efter at have anket dommen til landsretten valgte at hæve ankesagen, jf. stævningen, side 19, sidste afsnit.

Sagens faktiske omstændigheder viser da også klart, at A ikke opgav sin fulde skattepligt til Danmark, da han den 23. juni 2003 meddelte, at han flyttede til Y1-land. Dette fremgår også eksplicit af Landsskatterettens begrundelse, og det er derfor ikke korrekt, som anført af A i stævningen, side 21, 1. afsnit, at Landsskatteretten ikke har foretaget en reel prøvelse af sagen. Landsskatteretten anførte således i sin begrundelse, jf. bilag 1, side 57:

"Retten finder, at klageren bevarede sin fulde skattepligt til Danmark i de påklagede indkomstår 2003-2011 i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Der er herved særligt henset til, at det på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at klageren reelt opretholdt sin bopæl her i landet, og at klageren ved de foretagne dispositioner alene har haft til hensigt at undgå skattebetaling af udbetalinger fra klagerens ratepension. Der er desuden henset til, at klageren ikke har haft en reel hensigt om at slå sig ned varigt uden for Danmark eller ophæve samlivet med sin ægtefælle. Endelig er der henset til Retten i Y44-bys dom af 7. maj 2013." (mine understregninger).

Som det fremgår af det citerede afsnit, har Landsskatteretten altså netop foretaget en selvstændig (og reel) prøvelse af sagens faktiske oplysninger. Retten i Y44-bys dom af 7. maj 2013 i straffesagen er, som anført, indgået som led i denne prøvelse.

A gjorde sig forud for sin pensionering og den anmeldte flytning til Y1-land grundige overvejelser om, hvilke lande, der - som følge af dobbeltbeskatningsoverenskomster - ville have beskatningsretten til udbetalingerne fra hans betydelige ratepension på ca. 18 mio. kr. A henvendte sig således både til revisionsselskabet R2 og revisionsselskabet R2, og det synes klart ud fra den indhentede rådgivning, at formålet med rådgivningen var at udfinde de lande, som gjorde det muligt at undgå dansk beskatning af ratepension. I redegørelsen fra R2 anføres eksempelvis, at Y1-land var interessant som domicilland, "idet pensioner og renter fra udlandet kun beskattes i det omfang, disse indkomster hjemtages til Y1-land og i så fald med en lav skatteprocent", jf. bilag 4, side 1.

I redegørelsen blev det desuden fremhævet, at det kunne være "problematisk at få de danske skattemyndigheder til at acceptere, at Y1-land er dit domicilland, når din hustru fortsat har bopæl i Danmark", jf. bilag 4, side 2. I den efterfølgende anmodning om bindende svar blev det oplyst, at han godt nok var gift, men at han ville blive separeret i forbindelse med, at han blev pensioneret, jf. bilag 5, side 2.

Efter det oplyste flyttede parret fra hinanden den 12. april 2003, og parret blev separeret den 22. april 2003. Separationen skyldtes, ifølge A, at han i 2001 opdagede, at SI havde haft en affære, jf. stævningen, side 3, sidste afsnit. A har derudover oplyst, at parrets brud medførte mange skænderier, jf. stævningen, side 6, sidste afsnit, og at bodelingen gav anledning til betydelige udfordringer, jf. stævningen, side 7, 5. afsnit. Dette harmonerer imidlertid ikke med, at A og SI den 28. maj 2003 - altså en måned efter separationen - oprettede et nyt fælles testamente, hvori det bestemtes, at længstlevende skulle arve mest muligt efter den anden, selvom parret var separeret og senere ville blive skilt, jf. bilag 14.

A og SI indgik den 6. juni 2003 en bodelingsoverenskomst (bilag 7), og der var ifølge A - i modsætning til, hvad oprettelsen af det fælles testamente viser - store uenigheder om, hvem der skulle have udlagt hvilke ejendomme. Det blev aftalt, at Y3-adresse skulle ejes i sameje, men at A ikke måtte bebo ejendommen frem til 1. januar 2007, jf. overenskomstens pkt. 2.5. A har oplyst, at han var blevet rådgivet til at frasige sig retten til at bebo ejendommen i en periode på mindst tre år, jf. replikken, side 1.

Sagens faktiske omstændigheder viser imidlertid, at vilkåret ikke blev overholdt. Under straffesagen forklarede flere vidner således, at de havde set A på Y3-adresse - herunder til fejring af A og SIs sølvbryllup den (red. dato 2 fjernet) - og at vidnerne var af den opfattelse, at A boede på ejendommen, jf. bilag 45, side 82.

Tilsvarende viste ransagningen af Y3-adresse den 21. december 2011, at A og SI (fortsat) var samlevende, og at de begge boede på adressen. A var således til stede på adressen under ransagningen, og der blev fundet både personlige papirer og personlige ejendele, som tilhørte A. Politiassistent (red. navn 4 fjernet), der deltog i ransagningen, forklarede da også under straffesagen, at han var "helt overbevist" om, at A boede på adressen, jf. bilag 45, side 73.

Heroverfor har A ikke godtgjort, at han i stedet opholdt sig i parrets fælles sommerhus i Y8-by, når han var i Danmark, jf. stævningen, side 16, sidste afsnit. Politiassistent (red. politiassistent navn 1 fjernet ), der deltog i ransagningen af sommerhuset, forklarede således under straffesagen, at intet tydede på, at der havde boet nogen i sommerhuset for nylig, jf. bilag 45, side 72. Den manglende brug af sommerhuset understøttes desuden også af det begrænsede vandforbrug i sommerhuset i den omhandlede periode, jf. bilag 45, side 14.

Under ransagningen blev der, som nævnt, fundet personlige papirer tilhørende A, herunder hans pas, oplysninger om en bankkonto i Y13-land samt private invitationer fra familie og venner, jf. bilag 45, side 12. Blandt de personlige papirer var bl.a. et dokument udarbejdet af A benævnt "Forslag til økonomiske tiltag, der med fordel kan gennemføres, såfremt jeg dør inden, vi igen bliver gift, hvilket forventes at ske umiddelbart efter, at mit udlandsophold er slut ved udgangen af 2012", jf. bilag E og bilag 45, side 12. Det er bl.a. anført i dokumentet, at A og SIs hus i Y2-land alene var tinglyst i SIs navn, men at der fandtes to dokumenter i "vor box", som SI blot skulle brænde, så huset og indboet blev hendes alene. Videre er anført, at SI ikke måtte orientere de danske skattemyndigheder om depotet i Y13-land.

Der blev også under ransagningen fundet et elektronisk dokument indeholdende As erindringer, jf. bilag 45, side 13. Erindringerne, der fylder 434 sider, omhandler As liv fra barndommen og frem til 2008. Separationen og skilsmissen er ikke omtalt, jf. bilag 45, side 13.

At A og SI opretholdt deres samliv, og at de begge havde bopæl på Y3-adresse understøttes desuden af, at parret i vidt omfang førte en fælles økonomi. Det kan således konstateres, at den fælles bankkonto i F1-bank - som ifølge A alene skulle anvendes til parternes mellemværende i henhold til bodelingsoverenskomsten - blev anvendt til meget mere end det. Det fremgår således eksempelvis af kontoudskrifterne, at der er afholdt udgifter til benzin med 94.222 kr. i perioden 2003-2010, og at der i samme periode har været afholdt udgifter til dagligvare- og detailbutikker med i alt 340.696 kr., jf. bilag B. A gør gældende, at de mange hævninger på fælleskontoen, som ikke relaterer sig til de løbende udgifter vedrørende parrets fælles ejendom, er anset for afdrag på hans gæld til SI. Dette bestrides som udokumenteret. Synspunktet harmonerer da heller ikke med den udaterede oversigt over afdrag på gælden, som A har påberåbt sig (bilag 11). Ifølge oversigten er der således alene foretaget modregning af "SIs større indkøb over fælleskontoen", hvilket ikke omfatter de mange hævninger anvendt til benzin og dagligvarer, jf. bilag B.

Hertil kommer, at A og SI mere end et år efter, at de blev skilt, tillige oprettede en fælles bankkonto i Y13-land den 19. august 2005, hvor ratepensionsudbetalingerne blev overført til, jf. bilag 24. A og SI angav begge deres bopælsadresser til at være et hotel ((red. hotelnavn fjernet)) i Y7-by, Y1-land.

Det bestrides i den forbindelse, at fælleskontoen i Y13-land alene blev oprettet med henblik på, at indeståendet på kontoen ikke blev underlagt Y1-landske arveregler, som anført i replikken, side 9, 6. afsnit. A blev således forud for oprettelsen af fælleskontoen rådgivet om, at han på trods af fraflytning til Y1-land ville blive beskattet i Danmark af renteindtægterne af sin private pensionsopsparing, men at den danske beskatning kunne undgås, hvis renteindtægterne i stedet hidrørte fra Y13-land, jf. bilag 4, side 2, sidste afsnit ff:

"For private pensioner og livrenter er beskatningsretten udelukkende tillagt Y1-land som bopælsstat. Y1-land beskatter dog kun i det omfang, udbetalingerne hjemtages til Y1-land. Det betyder, at de pågældende pensioner ikke skal medregnes på din danske selvangivelse. Det gælder også selvom pensionerne ikke hjemtages til Y1-land.

Beskatningen af renteindtægter er ubeskåret tillagt Danmark, også hvis Danmark er kildeland. Renteindtægter skal således medregnes i din danske selvangivelse.

Hvis renteindtægten eksempelvis hidrører fra Y13-land eller et andet tredjeland, beror beskatningsretten sædvanligvis på indholdet af dobbeltbeskatningsaftalen med det pågældende land. Der eksisterer ingen dobbeltbeskatningsaftale mellem Y1-land og Y13-land. Da renter normalt ikke beskattes i Y13-land, vil renterne blive beskattet i Y1-land i det omfang, renterne hjemtages til Y1-land, forudsat at Y1-land er domicilland." (mine understregninger)

Der er derimod ingen omtale af de Y1-landske arveregler i det rådgivningsmateriale, som er fremlagt i sagen.

Udover de fælles ejendomme og den udprægede fællesøkonomi tog A og SI også på adskillige fælles rejser i de omhandlede indkomstår. De fælles rejser bestyrker således, at de havde opretholdt deres samliv trods skilsmissen. SKATs opgørelser over As ophold - som baserer sig på As pas og SIs kalendere - viser, at parret i perioden juni 2003 til 2011 havde 904 fælles rejsedage ud af i alt 3.133 dage, hvilket altså svarer til næsten 1/3 af perioden.

Opgørelserne viser også, at A opholdt sig i et betydeligt omfang i Danmark. Det fremgår således af opgørelserne, at han befandt sig i Danmark i 1.395 dage ud af i alt 3.133 dage.

A har til besvarelse af opfordring (6) oplyst, at SKATs opgørelser over As ophold i den omhandlede periode er forkerte, da der ikke er taget højde for hans rejser "rundt omkring i Europa", jf. replikken, side 10, 2. sidste afsnit. Han har imidlertid ikke fremlagt dokumentation for disse rejser, og SKATs opgørelser, der baserer sig på As pas og SIs kalendere, må derfor lægges til grund.

Oplysningerne om As ophold i Y1-land viser, at han ikke havde til hensigt varigt at bosætte sig i Y1-land. Ved sin meddelelse til folkeregisteret om, at han var fraflyttet landet, angav han således en adresse tilhørende et hotel i Y5-adresse, Y1-land, jf. bilag 20, ligesom han i åbningsdokumentet for oprettelse af den Y13-landske fælles bankkonto angav sin bopælsadresse som værende et andet hotel i Y7-by, Y1-land, jf. bilag 24. A har derudover oplyst, at han havde indgået aftale med ST om at leje et værelse i hans hus, men som også lagt til grund i straffesagen, har han ikke dokumenteret, at han faktisk gjorde brug af aftalen i videre omfang, jf. bilag 45, side 81.

Skatteministeriet gør på baggrund af ovenstående gældende, at A ikke har godtgjort, at han den 25. juni 2003 - eller på et senere tidspunkt - flyttede til Y1-land med den virkning, at han opgav sin fulde skattepligtig her til landet.

3.2 A blev partshørt om ansættelsesændringen for indkomståret 2011

A gør gældende, at han ikke er blevet partshørt om ansættelsesændringen for indkomståret 2011. Ifølge ham omfatter det forslag til afgørelse, der omtales i politiets mail af 29. maj 2012 (bilag 46) ikke forslag til afgørelse for indkomståret 2011 - men alene forslag til afgørende vedrørende indkomstårene 2003-2010. Ifølge A var det under alle omstændigheder alene af "rent praktiske årsager, at advokat NL valgte" at modtage SKATs forslag til afgørelse vedrørende indkomstårene 2003-2010 på vegne af A, jf. replikken, side 12, 4. afsnit.

Der er ingen holdepunkter for As indsigelse om, at advokat NL ikke repræsenterede ham i skattesagen - men alene i straffesagen, der, som nævnt, angår samme forhold. Det er således ubestridt, at A blev partshørt om forslaget til afgørelse vedrørende indkomstårene 2003- 2010, som blev udsendt kort tid forud for udsendelse af forslaget til afgørelse for indkomståret 2011.

Hertil kommer, at advokat NL i brev af 17. august 2012 - på vegne af A - anmodede SKAT om at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, jf. bilag 47:

"Vedrørende Deres agterskrivelse bemærker jeg, at jeg bestemt ønsker at udtale mig til Dem i anledning af sagen, idet Deres agterskrivelse i høj grad er baseret på urigtigheder og unøjagtigheder, ligesom konklusionen, efter min opfattelse, er urigtig.

Hovedkonklusionen i Deres agterskrivelse er baseret på, at As skilsmisse er fiktiv. De har selv i Deres agterskrivelse konstateret, at en skilsmisse, som udgangspunkt er baseret på uoverensstemmelse mellem ægtefællerne. De konstaterer herefter, på grundlag af en række udokumenterede enkelthændelser i løbet af de 10 efterfølgende år medfører, at De kan konstatere, at der har været tale om en fiktiv skilsmisse. […]

Sammenholdt med, at De tidligere ved kendelse af 5. juli 2012 allerede har truffet afgørelse vedrørende indkomstårene 2003-2010, finder jeg det i øvrigt uden betydning, i hvilket omfang jeg tilfører sagen flere faktuelle oplysninger på nuværende tidspunkt, idet De allerede har truffet beslutning vedrørende disse indkomstår på et tilsvarende grundlag." (mine understregninger)

Det var da også advokat NL, som påklagede afgørelsen vedrørende indkomståret 2011 til Landsskatteretten, jf. bilag G.

Det gøres dog for alle tilfældes skyld gældende, at der ikke foreligger en sagsbehandlingsfejl, som kan føre til afgørelsens ugyldighed. A har således haft mulighed for under Landsskatterettens behandling af sagen at udtale sig om oplysningerne i forslaget til afgørelse, og manglen er derfor under alle omstændigheder blevet repareret af Landsskatteretten, jf. eksempelvis SKM2013.751.ØLR , U.2002.752H og TfS 2006, 814V. Dertil kommer, at A ikke har påvist, at den eventuelt manglende partshøring har haft indvirkning på sagens materielle indhold, og den eventuelle mangel er derfor under alle omstændigheder konkret uvæsentlig.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler det personer, der har bopæl her i landet at svare indkomstskat efter reglerne i kildeskatteloven. A meddelte den 5. juli 2003 Y4-kommune, der var hans daværende bopælskommune, at han pr. den 25. juni 2003 var flyttet til Y1-land, og sagen drejer sig om, hvorvidt A fra dette tidspunkt har opgivet sin bopæl i Danmark med den virkning, at skattepligten i Danmark er ophørt. Bevisbyrden for, at bopælen er opgivet, påhviler A.

A blev forud for, at han meldte flytning til Y1-land, separeret fra sin ægtefælle SI den 22. april 2003 og efterfølgende skilt den 24. juni 2004. På trods af det oprettede de den 28. maj 2003 et nyt fælles testamente, hvorefter den længstlevende skulle arve mest muligt efter den anden. De kunne dog hver især frit tilbagekalde testamentet, så længe begge levede.

Som følge af den bodelingsoverenskomst af den 6. juni 2003, som blev indgået af SI og A, skulle fællesboets ejendomme bestående af ejendommen Y3-adresse, sommerhuset i Y8-by og ejendommen i Y10-by i Y2-land, efter bodelingen være i lige sameje mellem SI og A, og der blev i tilknytning hertil udarbejdet samejeoverenskomster. Ud over sin egen private konto i F1-bank havde A en konto fælles med SI. Det var kun A, der satte penge ind på fælleskontoen. A har oplyst, at kontoen skulle anvendes til betaling af løbende udgifter på de ejendomme, som han og SI herefter ejede i lige sameje, og at de beløb, han indbetalte på kontoen, indgik i udregningen af, hvad han afdrog på SIs krav på boslod. Der er i alle de omhandlede indkomstår dog også foretaget betydelige hævninger på kontoen til udgifter, som A efter samejeoverenskomsten ikke skulle være med til at betale, herunder udgifter til dagligt forbrug. SI og A har således i vidt omfang trods skilsmissen i realiteten opretholdt en fælles økonomi.

Det underbygges yderligere af oplysningerne om den konto, der den 19. august 2005 blev oprettet i en bank i Y13-land, som SI har forklaret, at hun var med til at oprette, hvor både A og SI står angivet som kontohaver, begge med bopælsadresse på (red. hotelnavn fjernet) Y7-by, i Y1-land.

Efter de opgørelser, der er udarbejdet af Skat på baggrund af As pas og SIs kalendere, lægges det til grund, at A, uanset flytningen til Y1-land, opholdt sig en stor del af året i Danmark i årene 2003 - 2011. Efter de vidneforklaringer, der er afgivet under straffesagen, sammenholdt med oplysningerne om As deltagelse i den offentlige debat om etablering af (red. tekst fjernet) i området, hvor ejendommen Y3-adresse er beliggende, og oplysningerne om de forhold, der blev konstateret ved ransagningen på ejendommen Y3-adresse den 21. december 2011, hvor A blev truffet på adressen, lægges det til grund, at A i vidt omfang opholdt sig på ejendommen Y3-adresse, også når han var i Danmark i årene 2003 - 2011. Det støttes endvidere af oplysningerne om den ransagning, der ligeledes den 21. december 2011 blev foretaget af sommerhuset i Y8-by, der fremstod ubeboet.

Det fremgår videre af Skats opgørelser, at A var på fælles rejser med SI i en meget væsentlig del af de perioder, hvor A i årene 2003 - 2011 ikke opholdt sig i Danmark.

I Y1-land havde A indgået aftale om langtidsleje af et hotelværelse i Y5-adresse, og det var den adresse, han oplyste ved meddelelsen af den 5. juli 2003 til Y4-kommune om flytningen. A har forklaret, at han efterfølgende indgik en aftale om at leje halvdelen af STs hus i Y6-by, , Y1-land, men han har ikke nærmere godtgjort i hvilket omfang, han opholdt sig der. A har videre forklaret, at han for at have to boliger, i stedet for langtidsaftalen med hotellet i Y5-adresse indgik en aftale med (red. hotelnavn 2 fjernet) om leje af en lejlighed på 72 m2, som blev lejet ud til anden side, når han ikke var der, hvor hans personlige ting så blev sat til opbevaring. A har således under opholdene i Y1-land boet i forskellige møblerede lejemål, der har haft karakter af at være midlertidige, og har trods sine formueforhold ikke købt fast ejendom i Y1-land.

Under disse omstændigheder finder retten det efter en samlet vurdering, uanset A oprettede en Y1-landsk bankkonto, og at han af de Y1-landske myndigheder blev anset for skattepligtig i Y1-land, ikke godtgjort, at A har opgivet sin bopæl i Danmark pr. den 25. juni 2003 eller på et senere tidspunkt inden den 31. december 2011.

Det underbygges også af indholdet i det notat benævnt "Forslag til økonomiske tiltag, der med fordel kan gennemføres, såfremt jeg dør inden, vi igen bliver gift, hvilket forventes at ske umiddelbart efter, at mit udlandsophold er slut ved udgangen af 2012", der ved ransagningen på ejendommen Y3-adresse blev fundet blandt andre af As personlige papirer.

Advokat NL, der var forsvarer for A i straffesagen, modtog agterskrivelsen vedrørende ændring af As skatteansættelse for indkomståret 2011 som en del af de sagsakter, advokat NL fik fremsendt den 30. juli 2012. Hverken agterskrivelsen eller SKATs afgørelse af den 23. august 2012 blev fremsendt direkte til A. Dette forhold kan under alle omstændigheder ikke antages at have haft betydning for sagens udfald og kan derfor ikke medføre ugyldighed, da skatteansættelsen for 2011 for A blev påklaget til Landsskatteretten, hvor As synspunkter blev inddraget, før Landsskatteretten traf afgørelse i sagen.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge.

Efter sagens udfald skal A til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 200.000 kr. til udgiften til advokatbistand. Der er ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens værdi, dens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 200.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.