Dokumentets metadata

Genoptagelse af landsskatteretsafgørelser efter frifindelse i straffesag - Skønsmæssige forhøjelser vedr. omsætning og avance i pizzarier

Landsskatteretten genoptog en sag vedr. skønsmæssige forhøjelser for flere år. Klageren var blevet frifundet i en straffesag vedrørende samme forhold som skattesagen. Efter en konkret bedømmelse af sagens omstændighed blev Landsskatterettens afgørelser stadfæstet.

Ved Landsskatterettens kendelse af 30. juli 1999 blev en af skattemyndighederne for indkomståret 1995 foretagen skønsmæssig ansættelse af yderligere omsætning på 684.972 kr. nedsat til 400.000 kr.

Ved Landsskatterettens kendelse af 17. januar 2001 blev en af skattemyndighederne for indkomståret 1996 foretagen skønsmæssige forhøjelse på 458.946 kr. stadfæstet, og skønsmæssige forhøjelser for indkomståret 1997 på henholdsvis 275.049 kr. og 191.188 kr. stadfæstet.

De oprindeligt selvangivne bruttoavanceprocenter i B Pizzabar var på henholdsvis 27,7 %, 42,1 % og 51,4 % og i Restaurant C på 51,6 %.

Ved brev af 10. april 2003 har klagerens repræsentant herefter bedt Landsskatteretten om at genoptage behandlingen af skatteansættelserne. Som begrundelse herfor har repræsentanten oplyst, at klageren den 6. september 2002 blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 og momsloven.

Ved Vestre Landsrets dom af 4. april 2003 blev klageren imidlertid frifundet. Der blev herved henvist til, at der var blevet skabt en sådan usikkerhed ved de af myndighederne foretagne beregninger, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag nødvendige sikkerhed er bevist, at tiltalte har udeholdt indkomster af den i anklageskriftet nævnte størrelsesorden.

Ved brev af 15. maj 2003 afviste Landsskatteretten at genoptage behandlingen af skatteansættelserne. Ved afgørelsen lagde retten vægt på, at de af retten afsagte kendelser ikke var blevet indbragt for de civile domstole, og at bevisbedømmelsen i en straffesag er en ganske anden end i en civil sag for domstolene. Videre bemærkedes, at Landsskatteretten ikke i forbindelse med straffesagen har meddelt noget tilsagn om genoptagelse på udfaldet af denne.

Ved brev af 20. juni 2003 har klagerens repræsentanten endnu en gang bedt Landsskatteretten om, at sagerne genoptages. Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. henvist til, at bevisførelsen ved Vestre Landsret 7. afd. har godtgjort at skattemyndighedernes beregninger må tilsidesættes på grund af væsentlige usikkerhedsmomenter ved grundlaget for beregningerne. Disse væsentlige usikkerhedsmomenter og bevisførelsen herom har ikke været fremme ved Landsskatterettens behandling af sagerne.

Der er således ikke sket kontrolvejninger; ved megapizzaer anvendes 1.250 gram mel og ikke kun 600 gram mel; der er blevet anvendt forskellige mængder af mel; der regnes med 7 slices af megapizzaer i stedet for højst 6; svindet af usolgte pizzaer ved lukketid er større; svindprocenten på kød er betydeligt højere; kødmængden er for lille; svindprocenterne er forskellige; de reelle svindprocenter er nærmere 30 – 40 %.

Landsskatteretten har henset til de af repræsentanten anførte omstændigheder ved brev af 27. august 2003 besluttet at genoptage behandlingen af skatteansættelserne.

Skatteankenævnet har ved brev af 19. november 2003 tilsluttet sig en udtalelse afgivet af D 3. november 2003. Det fremgår heraf bl.a., at for indkomståret 1995 er minimum forbrug af mel ansat til 200 gram, hvorfor en manglende kontrolvejning ikke kan have væsentlig indflydelse på sagens afgørelse.

Beregningerne for indkomståret 1995 indeholder ikke fejl, men er alene en tydeliggørelse af sagen, idet dokumentet skal ses i en helhed.

Det har i øvrigt ikke på noget tidspunkt været fremme, at en megapizza blev delt i 6 stk. frem for 7 stk.

Der er, set i en helhed, givet et tilstrækkeligt svind på kødvarer.

Klagerens repræsentant, der er blevet gjort bekendt med skattemyndighedernes udtalelser, har hertil i brev af 28. december 2003 bl.a. henvist til, at klageren ikke har haft nogen uddannelse eller særlig baggrund for at stå for regnskaberne. Klageren har derfor måttet erkende, at der er flere punkter, som kunne medføre tilsidesættelse af regnskaberne.

Det kvalificerede skøn skal imidlertid udøves under hensyntagen til virksomhedens faktiske driftsforhold, således at det skønsmæssige islæt begrænses til et minimum. Det kvalificerede skøn er derfor ikke blevet udøvet korrekt. Svindprocenten burde myndighederne have undersøgt i virksomheden eller i det mindste kontaktet fagfolk, der bedre kunne skønne over svind. Uanset uændrede produktionsmetoder har myndighederne regnet med forskellige svindprocenter. Omsætningen af pitabrød og durumbrød har også udgjort en større del af omsætningen. Der er heller ikke blevet taget hensyn til, at C var nystartet.

De foretagne indkomstforhøjelser må derfor nedsættes til nul kr., eller til væsentligt mindre beløb end de ansatte.

Landsskatteretten finder som udgangspunkt, at der ved sagernes afgørelse skal henses til den bevisbedømmelse, som er blevet foretaget i straffesagen, og til formuleringen af præmisserne i den konkrete straffedom.

En frifindende straffedom kan således eventuelt blot være udtryk for, at domstolen ikke subjektivt har anset, at personen har haft tilregnelse til at opfylde straffebestemmelsens gerningsindhold. Det afgørende må efter rettens opfattelse derfor være, om det skatteretlige spørgsmål tillige kan anses for at være blevet afgjort i forbindelse med vurderingen af det strafferetlige spørgsmål.

I en civil skattesag er bevisbedømmelsen i øvrigt væsentlig anderledes end i en straffesag. I den civile skattesag kræves det således ikke, at der af skattemyndighederne er blevet ført bevis for hver enkelt udeholdt indtægt.

Hvis der efterfølgende i en civil skattesag generelt blev anlagt en mildere bedømmelse, blot fordi der tillige var blevet anlagt en straffesag mod den pågældende, der endte med en frifindelse, ville dette i øvrigt kunne medføre en vilkårlig forskelsbehandling af personer med de samme skattemæssige forhold.

Det vil efter rettens opfattelse derfor stride mod en grundlæggende almindelig lighedsgrundsætning, hvis en frifindende straffedom umiddelbart blev tillagt en vidtrækkende betydning for bedømmelsen af den civile skattesag.

Præmisserne i Vestre Landsrets dom af 4. april 2003 indeholder efter Landsskatterettens opfattelse imidlertid ikke nogen direkte stillingtagen til opgørelsen af de skattepligtige indkomster. Det nævnes således blot i præmisserne, at det ikke med den til domfindelse i en straffesag fornødne sikkerhed er bevist, at klageren har udeholdt indkomster af den i anklageskriftet nævnte størrelsesorden. Videre er nævnt, at bevisførelsen heller ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tiltalte er skyldig i et mindre omfang.

Landsskatteretten lægger herefter vægt på, at de oprindeligt selvangivne bruttoavanceprocenter på henholdsvis 27,7 %, 42,1 % og 51,4 % (B Pizza Bar) og 51,6 % (Restaurant C), har været usædvanligt lave for branchen, og på at gennemsnitsavancen for virksomheder af samme art sædvanligvis ligger på 60 – 70 %, jf. Østre Landsrets dom, refereret i TfS 2001.476. Da klageren har drevet virksomhed forinden starten af Restaurant C, kan han efter rettens opfattelse i øvrigt ikke anses for helt nystartet og uden erfaring med branchen.

En imødekommelse af de af klagerens repræsentant fremførte synspunkter vil efter rettens opfattelse derfor medføre nogle urealistisk lave bruttoavanceprocenter. Når endvidere henses til det af myndighederne anførte vedrørende melforbrug, svind og antallet af slices i en megapizza, finder retten, at de påklagede skatteansættelser for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 skal stadfæstes, således at de beløbsmæssige opgørelser i rettens kendelse af 30. juli 1999 og i rettens kendelse af 17. januar 2001 fastholdes.