Dokumentets metadata

Ophævelse af aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder - vedtægtsændring

Det ønskedes bekræftet, at selskabet inden en børsnotering kunne ophæve de nuværende A- og B-aktieklasser mod samtidig at gennemføre rettede fondsemissioner til kapitalejerne uden, at aktionærerne blev beskattet. De rettede fondsemisioner havde til formål at kompensere B-Kapitalejerne for den økonomiske præference, de mistede ved sammenlægningen af aktieklasserne. På den måde blev det sikret, at der samlet set ikke skete en formueforskydning mellem Kapitalejerne ved sammenlægningen af aktieklasserne til én aktieklasse. En vedtægtsændring i den konkrete sag ville derfor ikke medføre afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 1 kunne derfor besvares bekræftende.

I tillæg til spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at der efter børsnoteringen uden beskatning af selskabets Kapitalejere kunne ske en yderligere justering, når den endelige børskurs var kendt, ved en yderligere rettet fondsemission til selskabets B-Kapitalejere eller ved A-Kapitalejernes vederlagsfrie overførsel af aktier i selskabet til B-Kapitalejerne. Da den indledende rettede fondsemission og den efterfølgende endelige justering kunne anses som ét samlet tiltag for at sikre, at der ikke skete formueforskydning mellem Kapitalejerne, medførte en fondsemission ikke beskatning. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1 blev enhver afhændelse af aktier anset for en afståelse omfattet af loven. Der var således ikke hjemmel i aktieavancebeskatningsloven til at undlade at anse en vederlagsfri afståelse af A-aktier til B-Kapitalejerne for ikke at have skattemæssig betydning. Såfremt der skete overførsel af A-aktier fra en aktionær til en anden aktionær, blev dette anset for en afståelse. Spørgsmål 2 blev derfor besvaret med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Endelig ønskedes bekræftet, at hvis selskabets børsnotering blev opgivet, kunne der uden beskatning af selskabets Kapitalejere gennemføres en vedtægtsændring med en genetablering af de daværende ejerforhold med de daværende kapitalklasser med tilsvarende A- og B-rettigheder og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne med henblik på at neutralisere og tilbagerulle de i spørgsmål 1 nævnte selskabsretlige ændringer. Formålet med genetableringen var, at neutralisere enhver ændring i selskabskapitalen foretaget i forbindelse med børsintroduktionen og at genetablere Kapitalejernes økonomiske rettigheder i selskabet knyttet til de forskellige daværende kapitalklasser samt Kapitalejernes procentuelle ejerandele i selskabet, som de bestod før sammenlægningen af aktieklasserne og de gennemførte kapitalforhøjelser, for at undgå en formueforskydning. Henset til at aktionærerne i den konkrete sag på baggrund af vedtægterne og ejeraftalen skulle stilles på samme måde som før klassesammenlægningen, såfremt børsnoteringen ikke blev gennemført, ville tilbagerulningen ikke medføre afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 3 kunne derfor besvares bekræftende.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at H1 ("H1" eller "Selskabet") og Selskabets kapitalejere af hensyn til en børsnotering af Selskabet kan ophæve de nuværende A- og B-aktieklasser i Selskabet mod samtidig at gennemføre rettede fondsemissioner til kapitalejerne som nærmere beskrevet i det følgende (forud for børsnoteringen), uden at dette giver anledning til en beskatning af Selskabets nuværende A- og B-kapitalejere ("A- og B-Kapitalejerne" og samlet benævnt "Kapitalejerne")?
2. Kan Skatterådet i tillæg til spørgsmål 1 bekræfte, at der efter børsnoteringen uden beskatning af Selskabets Kapitalejere kan ske en yderligere justering, når den endelige børskurs kendes, ved en yderligere rettet fondsemission til Selskabets B-Kapitalejere, eller ved A-Kapitalejernes vederlagsfrie overførsel af aktier i Selskabet til B-Kapitalejerne?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at hvis Selskabets børsnotering opgives, kan der uden beskatning af Selskabets Kapitalejere gennemføres en vedtægtsændring med en genetablering af de nuværende ejerforhold med de nuværende kapitalklasser med tilsvarende A- og B-rettigheder, og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne med henblik på at neutralisere og tilbagerulle de i spørgsmål 1 nævnte selskabsretlige ændringer?

Svar

1. Ja
2. Ja, se dog indstilling og begrundelse
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 overvejer en børsintroduktion af H1 på Nasdaq Copenhagen A/S.

I forbindelse med den påtænkte børsnotering er der behov for, at der sker en sammenlægning af de nuværende A- og B-kapitalklasser i H1, således at H1 kun har én aktieklasse senest på tidspunktet for prissætningen af aktierne. Sammenlægningen af aktieklasserne er nødvendig for at opnå en sædvanlig selskabskapitalstruktur i forbindelse med en børsintroduktion af H1.

Det fremgår af § 3.1 i H1s vedtægter, at H1s aktiekapital på tidspunktet for indgivelsen af denne anmodning udgør i alt nominelt 36.804.837 kr. aktier á 1 kr., og fordelt på to aktieklasser:

B-aktierne, som hver har en nominel værdi af 1 kr. ("B-Aktierne"), er tillagt en økonomisk præference som angivet i vedtægternes pkt. 4 og ejeraftalens pkt. 4.1 ("Likviditetspræferencen"). Det fremgår heraf, at B-Kapitalejerne har ret til forlods (ved enhver udlodning fra H1 og anden begivenhed, som medfører kapitalafgang fra H1 til Kapitalejerne) at modtage udlodning mv. op til tegningskursen indbetalt for B-Aktierne plus tilskrevne renter på 8 % årligt (beregnet fra tegningsdatoen for hver B-Aktie og til udlodningsdatoen på baggrund af en 365 dage pr. år beregning) i forhold til B-Kapitalejernes respektive ejerandel inden for kapitalklassen, jf. vedtægternes pkt. 4.1(1). Som det fremgår, er præferencen således et samlet faktisk beløb, og ikke en procentandel af H1s værdi.

Når B-Kapitalejerne har modtaget ovennævnte præferenceudlodning, skal (i) 50% udloddes til A-Kapitalejerne og B-Kapitalejerne forholdsmæssigt i forhold til ejerandel, og (ii) 50% til A-Kapitalejerne, indtil A-Kapitalejerne har modtaget et beløb, der svarer til beløbet, som B-Kapitalejerne har modtaget i henhold til ovennævnte præferenceudlodning, jf. vedtægternes pkt. 4.1(1). Herefter skal ethvert beløb herudover udloddes forholdsmæssigt blandt alle Kapitalejerne efter deres respektive nominelle aktiebeholdning, uanset aktieklasse. Dette fremgår af vedtægternes pkt. 4.1(3) og ejeraftalens pkt. 4.1.1(3).

A- og B-aktieklasserne har ikke andre særlige økonomiske rettigheder.

Både A-aktierne og B-aktierne har én stemme pr. nominelt 1 kr. Dette fremgår af vedtægternes pkt. 3.4.

I tilfælde af en børsnotering af H1, er det i vedtægternes pkt. 5 og ejeraftalens punkt 4.2 fastsat, at enhver B-Kapitalejer inden for tre måneder før en børsintroduktion/børsnotering er berettiget, eller forpligtet hvis dette følger af præceptiv lovgivning eller nødvendigt for at gennemføre børsnoteringen, til at konvertere alle sine B-Aktier til A-aktier, og samtlige Kapitalejere og H1s bestyrelse er forpligtet til at medvirke til en sådan konvertering. Konverteringsforholdet fra B-Aktier til A-aktier skal sikre, at ejerne af B-Aktier kompenseres for likviditetspræferencen i henhold til vedtægternes punkt 4.1, jf. ovenfor. Ejeraftalens pkt. 4.2.1 præciserer derudover, at i tilfælde af konvertering af B-Aktier til A-aktier forud for en børsnotering skal kompensationen for likviditetspræferencen alene sikre, at der sker samme fordeling af et provenu fra en sådan børsnotering mellem Kapitalejerne, som hvis der f.eks. havde været tale om et salg af den væsentligste del af H1s aktiver, og at provenuet fra et sådan salg efterfølgende var blevet udloddet til Kapitalejerne i henhold til Likviditetspræferencen.

For at sikre, at der ikke sker en formueforskydning mellem A- og B-aktierne ved børsintroduktionen, er det planen at gennemføre

1) en sammenlægning af aktieklasserne i forholdet 1:1, og

2) rettede fondsemissioner til A- og/eller B-Kapitalejerne (baseret på højeste kurs i udbudskursintervallet) alternativt en vederlagsfri overdragelse af aktier fra A-Kapitalejerne til B-Kapitalejerne.

Trin 1 og 2 vil finde sted på en ekstraordinær generalforsamling senest på tidspunktet for prissætningen af aktierne efter offentliggørelse af prospektet.

Endvidere vil der, hvis relevant, gennemføres

3) en (yderligere) rettet fondsemission til B-Kapitalejerne (baseret på den endeligt fastlagte udbudskurs) med henblik på at justere for den værdi af H1, som den endelige udbudskurs medfører, eller en vederlagsfri overdragelse af aktier fra A-Kapitalejerne til B-Kapitalejerne.

Endelig vil der, hvis børsnoteringen af H1 ikke gennemføres

4) blive gennemført en genetablering af A- og B-aktierne og rettede kapitalnedsættelser i H1 uden udlodning.

Før ovenstående ændringer iværksættes, udarbejdes der eventuelt et tillæg til ejeraftalen (en "Exit Agreement") specifikt med henblik på at forpligte alle Kapitalejere til at stemme for samtlige ændringer i kapitalstrukturen som beskrevet ovenfor og at give bestyrelsen i H1 de fornødne bemyndigelser til at gennemføre disse.

De selskabsretlige trin er beskrevet nærmere i det følgende:

1 og 2. Sammenlægning af aktieklasserne og de rettede fondsemissioner (forud for børsintroduktionen)

Sammenlægningen af aktieklasserne og de rettede fondsemissioner skal finde sted samtidigt, og de to trin vil være indbyrdes forbundne.

De rettede fondsemissioner / vederlagsfri overdragelse af aktier har til formål at kompensere B-Kapitalejerne for den økonomiske præference, de mister ved selve sammenlægningen af aktieklasserne.

De rettede fondsemissioner vil som nævnt ske på baggrund af den højeste kurs i udbudskursintervallet, som offentliggøres i prospektet, og på grundlag af H1s forventede markedsværdi.

B-Kapitalejerne vil på den måde blive økonomisk kompenseret for at opgive deres nuværende økonomiske præference ved at modtage aktier, der repræsenterer en samlet værdi svarende til deres nuværende økonomiske rettigheder.

På denne måde sikres det, at der samlet set ikke sker en formueforskydning mellem A- og B-Kapitalejerne ved sammenlægningen af aktieklasserne til aktier uden aktieklasser.

Det skal for god ordens skyld nævnes, at fondsemissionerne rent matematisk kan resultere i nedrundinger til nærmeste aktiebeløb, og at H1 ved den pågældende rettede fondsemission, betaler den relevante kapitalejer et kontant beløb for en sådan nedrunding. Der vil være tale om meget beskedne beløb, og denne anmodning om bindende svar inkluderer ikke en anmodning om et svar af den skattemæssige behandling af sådanne "spids"-betalinger.

3. Efterfølgende rettet fondsemission eller vederlagsfrie overdragelse af aktier

Da den endelige udbudskurs og dermed den endelige værdiansættelse af H1 først vil foreligge umiddelbart før, aktierne i H1 optages til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen, vil der kunne opstå behov for at foretage en endelig justering for at sikre en korrekt formuefordeling mellem A- og B-Kapitalejerne.

Den endelige udbudskurs kan godt blive lavere end den højeste kurs i udbudskursintervallet som offentliggjort i prospektet, jf. ovenfor, og der vil i tilfælde heraf skulle gennemføres endnu en rettet fondsemission til fordel for B-Kapitalejerne med henblik på at justere for den lavere værdi af H1, som den endelige udbudskurs medfører, og dermed den lavere værdi som aktierne til B-Kapitalejerne repræsenterer. Alternativt kan det ske ved en vederlagsfri overdragelse af aktier i H1 fra A-Kapitalejerne til B-Kapitalejerne.

4. Genetablering af aktieklasserne og rettede kapitalnedsættelser, hvis der ikke gennemføres en børsnotering

I den situation, hvor børsnoteringen ikke gennemføres, er det i det tilhørende tillæg (Exit Agreement) aftalt, at der skal foretages en genetablering af kapitalstrukturen og ejerforholdene, herunder af A- og B-kapitalklasserne, der eksisterede umiddelbart før sammenlægningen af aktieklasserne.

Formålet med genetableringen er (i) at neutralisere enhver ændring i selskabskapitalen foretaget i forbindelse med børsintroduktionen, og (ii) at genetablere Kapitalejernes økonomiske rettigheder i H1 knyttet til de forskellige nuværende kapitalklasser samt Kapitalejernes procentuelle ejerandele i H1, som de bestod før sammenlægningen af aktieklasserne og de gennemførte kapitalforhøjelser for dermed at undgå en formueforskydning.

Hvis børsnoteringen tilbagekaldes, vil der således blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der vil blive truffet beslutning om

1) genetablering af A- og B-kapitalklasserne og

2) rettede kapitalnedsættelser uden udlodning.

Aktierne genetableres i A- og B-kapitalklasserne med rettigheder tilsvarende de, som aktieklasserne var tillagt umiddelbart forud for sammenlægningen. Derudover træffes der beslutning om en rettet kapitalnedsættelse uden udlodning mod A- og B-Kapitalejerne med henblik på at stille A- og B-Kapitalejerne økonomisk, ejerskabsmæssigt og stemmemæssigt fuldstændig, som de stod før sammenlægningen af aktieklasserne og de rettede fondsemissioner.

Kapitalejerne opnår derved samme antal aktier og indbyrdes ejerforhold i stemmerettighederne i H1, som kapitalejerne havde før sammenlægningen af aktieklasserne og fondsemissionerne.

Tillægget til ejeraftalen (Exit Agreement) beskrevet ovenfor vil indeholde bestemmelser med henblik på at forpligte alle Kapitalejere til at stemme for enhver beslutning, som kræves for at gennemføre en sådan "tilbagerulning" som beskrevet ovenfor.

Af vedtægter for H1, vedtaget den 30. december 2020, fremgår bl.a. følgende:

"3.1 H1s tegnede og indbetalte selskabskapital udgør nominelt 36.804.837,00 kr. opdelt i nominelt 10.231.389,00 kr. A-kapitalandele og nominelt 26.573.448,00 kr. B- kapitalandele.

3.2 Bortset fra nedenstående punkt 4 skal A-kapitalandele og B-kapitalandele have lige ret i selskabet.

3.3 Selskabskapitalen er opdelt i navnekapitalandele på nominelt 1 kr. eller multipla heraf.

3.4 En kapitalandel på nominelt 1 kr. giver én stemme.

4. Udlodnings- og likvidationspræference

4.1 Provenuer fra en eventuel Likviditetsbegivenhed (som defineret i punkt 4.2) skal, fratrukket enhver omkostning afholdt i forbindelse med den pågældende Likviditetsbegivenhed, herunder omkostninger til eksterne rådgivere og konsulenter afholdt af selskabet, udloddes som følger ("Likviditetspræferencen"):

(1) For det første og før udlodning til ejere af A-kapitalandele skal alt provenu op til tegningskursen indbetalt for B-kapitalandelene plus tilskrevne renter på 8 % årligt (beregnet fra tegningsdatoen for hver B-kapitalandel og til udlodningsdatoen på baggrund af en 365 dage pr. år beregning) udloddes til ejerne af B-kapitalandele (i forhold til deres respektive ejerandel inden for kapitalklassen)

(2) For det andet (i) skal 50% udloddes til ejere af A-kapitalandele og B-kapitalandele forholdsmæssigt i forhold til ejerandel, og (ii) 50% til ejere af A-kapitalandele, indtil ejerne af A-kapitalandele har modtaget et beløb, der svarer til beløbet, som ejerne af B-kapitalandele har modtaget i henhold til punkt 4.1(1) ("catch-up").

(3) For det tredje og afslutningsvist skal eventuelt resterende provenu udloddes forholdsmæssigt blandt alle kapitalejere (i henhold til de samlede, nominelle kapitalandele og uden hensyntagen til kapitalklasser).

4.2 Ved "Likviditetsbegivenhed" forstås udlodning af provenu fra et Exit (som defineret i punkt 4.3), en eventuel udbyttebetaling, udlodning af opløsnings- eller likvidationsprovenu, kapitalandelsindløsning, kapitalnedsættelse til udbetaling til selskabets kapitalejere eller eventuel anden begivenhed, der medfører kapitalafgang fra selskabet til kapitalejerne.

4.3 Ved "Exit" forstås (i) en børsintroduktion/børsnotering, (ii) et egentligt salg til en bona fide tredjepart af alle eller hovedsageligt alle kapitalandele i selskabet, (iii) indgåelse af et partnerskab eller en joint venture-aftale med en bona fide tredjepart, der fastlægger partnerens fremtidige erhvervelse af selskabet, (iv) en fusion med en bona fide tredjepart hvorved selskabet er det ophørende selskab, (v) salg af en væsentlig del af selskabets virksomhed, herunder salg af alle eller en væsentlig del af selskabets aktiver eller alle eller en væsentlig del af selskabets immaterielle rettigheder til en bona fide tredjepart, (vi) licensering af alle eller en væsentlig del af selskabets immaterielle rettigheder på en måde, der kan sammenlignes med exit, eller (vii) en kombination af ovenstående.

5. Konverteringsret

5.1 Enhver ejer af B-kapitalandele er inden for tre måneder før en børsintroduktion/børsnotering berettiget, eller forpligtet hvis dette følger af præceptiv lovgivning, til at konvertere alle sine B-kapitalandele til A-kapitalandele, og samtlige kapitalejere og bestyrelsen er forpligtet til at medvirke til en sådan konvertering. Konverteringsforholdet fra B-kapitalandele til A-kapitalandele skal sikre, at ejerne af B-kapitalandelene kompenseres for Likviditetspræferencen i henhold til punkt 4.1."

Af Shareholders' Agreement for H1, fra december 2020, fremgår bl.a. følgende:

"4. Share rights

The Class B Preference Shares carry certain special financial rights as set out in the Articles and reflected in the below:

4.1 Liquidity preference

4.1.1 The proceeds from any Liquidity Event shall, net of any costs incurred in relation to the Liquidity Event in question, including fees to external advisors and consultants borne by the Company be distributed as follows (the "Liquidity Preference"):

(1) Firstly, and before any distributions are made to the holders of Class A Ordinary Shares, all proceeds up to the subscription price paid for the Class B Preference Shares plus a compounded return of 8% p.a. (calculated from the date of issue of each Class B Preference Share and until distribution applying a 365-day year) shall be paid to the holders of Class B Preference Shares (proportionately to their respective ownership shares within the share class).

(2) Secondly, (i) 50% shall be distributed to holders of Class A Ordinary Shares and Class B Preference Shares pro rata to their respective shareholdings, and (ii) 50% to holders of Class A Ordinary Shares until the holders of Class A Ordinary Shares have received an amount equal to the amount received by the holders of Class B Preference Shares pursuant to clause 4.1.1(1) (catch-up).

(3) Thirdly and finally, any remaining proceeds shall be distributed pro rata among all the shareholders (according to total nominal shareholdings and irrespective of share classes).

4.1.2 Schedule 4.1.2 includes examples of the calculation of the Liquidity Preference.

4.2 Conversion right

4.2.1 Any holder of Class B Preference Shares shall within three months prior to an IPO be entitled, or obliged if this is prescribed by mandatory applicable law or necessary for completing the IPO, to convert all of its Class B Preference Shares into Class A Ordinary Shares, and the other Parties and the Board are obligated to procure or allow for such conversion. The conversion ratio from Class B Preference Shares to Class A Ordinary Shares shall ensure that the holders of Class B Preference Shares are compensated for the Liquidity Preference according to clause 4.1. The Parties agree that the distribution between the Parties of the proceeds from an Exit shall not be affected by the kind of Exit that is carried out. Hence, the compensation for the Liquidity Preference shall - in case of conversion prior to an IPO - (only) take aim at ensuring the same distribution of proceeds between the Parties as if the Exit, e.g. had been carried out as a sale of a material part of the Company's activities, cf. clause 10.1.1 and the proceeds had been distributed in accordance with clause 4.1.1.

10.2.3 The Board may demand that all or a portion of a Party's Shares are equitably exchanged for shares issued by an Affiliate of the Company, or shares issued by the Company as restructured, always provided that such Party's shareholdings immediately following such exchange, when aggregated with any cash consideration paid to such Party, shall have substantially the same value as the Shares held immediately prior to such exchange.

10.2.4 If the contemplated IPO is not completed for whatever reason, (i) the Parties agree to cause any Shares converted in accordance with clause 4.2.1 or exchanged in accordance with clause 10.2.3 to be converted back into their respective share class and divided between the Parties so as to ensure that all Parties receive the same number of Shares within each class of Shares as prior to any such reorganizational measures."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Jeg mener, at de stillede spørgsmål skal besvares med "ja".

Vores forespørgsel er situationsmæssig identisk med Skatterådets afgørelse i SKM2017.577.SR samt i SKM2020.354 SR, og vi henviser derfor primært til disse afgørelser.

De rettede fondsemissioner:

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, at gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, er skattefri. Gevinst og tab medregnes dog ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren, jf. aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 2.

Det fremgår endvidere af ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 1, at en tildeling af fondsaktier og friaktier er skattefri.

I forbindelse med en rettet fondsemission fremgår følgende af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.3.1.:

"Hvis en aktionær modtager fondsaktier, ud over det han er berettiget til i forhold til hans aktiebesiddelse, og dette sker som følge af afkald fra andre aktionærer, kan der ske beskatning ud fra et gave- eller tilskudssynspunkt." (understregning foretaget)

Der kan således ske beskatning af et selskabs aktionærer ved en rettet fondsemission i den situation, hvor der foreligger en gave- eller tilskudshensigt.

I nærværende anmodning foreligger der hverken en gave- eller tilskudshensigt, idet de rettede fondsemissioner og ophævelse af kapitalklasserne må ses samlet under ét. Formålet med de selskabsretlige skridt, der er aftalt mellem uafhængige parter, er netop at undgå, at der ved ophævelsen af aktieklasserne sker en formueforskydning mellem Kapitalejerne i strid med deres nuværende økonomiske rettigheder.

Det må således lægges til grund, at der ved de rettede fondsemissioner til Kapitalejerne ikke er grundlag for en beskatning af Kapitalejerne.

Identitetsskifte på aktierne ved en ophævelse af kapitalklasserne:

I forhold til en ophævelse af kapitalklasserne fremgår det af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.1.4.8, at der efter praksis er tale om afståelse af aktier, hvis aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

I Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.1.4.8, er dog tillige angivet følgende:

"Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved."

I afgørelsen SKM2008.232.SR udtalte Skatterådet, at det er en forudsætning for afståelsesbeskatning, at ophævelse af aktieklasserne medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer.

Herefter udtalte Skatterådet, at der i praksis er blevet lagt vægt på aktionærkredsens sammensætning, herunder om der er tale om få ejere, der har et interessefællesskab eller om der er en bred kreds af investorer, sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Skatterådet lagde herefter følgende til grund:

"På baggrund af det oplyste er det SKATs vurdering, at formålet med vedtægtsændringen ikke er, at der skal ske nogen formueforskydning mellem aktionærerne.

SKAT finder ikke ud fra det oplyste, at der skulle foreligge et interessefælleskab mellem fonden og C-aktionærerne.

Ud fra en konkret vurdering finder SKAT, at vedtægtsændringen i denne sag, hvor alle aktionærer opgiver rettigheder og der henses til formålet og manglen på interessefælleskab, ikke medfører nogen formueforskydning mellem aktionærerne og derfor ikke nogen afståelsesbeskatning."

I afgørelsen SKM2011.169.SR bekræftede Skatterådet, at en vedtægtsændring i et børsnoteret selskab, hvor en fond afgav sin bestemmende indflydelse ved sammenlægning af aktieklasserne, ikke medførte skattemæssige konsekvenser.

Skatterådet lagde følgende til grund:

"Følgende fremgår af det oplyste vedr. vedtægtsændringen:

• Formålet med vedtægtsændringen er at gøre det muligt at gennemføre en kapitaltilførsel, så selskabet kan få de nødvendige kreditfaciliteter.
• Der er tale om en generel vedtægtsændring, hvor alle aktionærerne deltager.
• A-aktionærerne opgiver deres 10:1 stemmeret, mens B-aktionærerne opgives deres fortrinsret til udbytte og fortrinsstilling ved likvidation.
• Fonden og aktionærerne er ikke interesseforbundne.

Det er Skatteministeriets vurdering, at den fremlagte sammenlægning af aktieklasserne ikke vil medføre skattemæssige konsekvenser for aktionærerne, da der ikke sker formueforskydning mellem aktionærerne."

Det ses således som en forudsætning for beskatning ved ophævelse af et selskabs aktieklasser, at der sker en formueforskydning mellem aktionærerne.

I nærværende sag vil der som beskrevet ovenfor ikke ske nogen formueforskydninger, og samtlige skridt har netop til formål at undgå en formueforskydning i forbindelse med en ophævelse af aktieklasserne. De rettede fondsemissioner og ophævelsen af kapitalklasserne må ses under ét, som én samlet disposition, der netop er indrettet sådan med henblik på at sikre, at der ikke sker formueforskydninger.

Værdien af den enkelte Kapitalejers aktier i H1 vil være den samme før og efter beslutningerne på generalforsamlingen, blot således at værdien af A-Kapitalejernes aktier er "konverteret" til aktier uden præference og antallet af aktier for Kapitalejerne endvidere afspejler H1s forventede markedsværdi. Der er videre tale om ikke interesseforbundne parter, og ophævelsen af aktieklasserne samt de rettede fondsemissioner er sagligt begrundet i en forestående børsnotering af H1.

Det må således lægges til grund, at der ved ophævelsen af aktieklasserne ikke er grundlag for beskatning af Kapitalejerne.

Der henvises endvidere til Skatterådets afgørelse i SKM2020.354.SR, som i en situationsmæssig identisk situation bekræftede, at de selskabsretlige ændringer ikke medførte en afståelsesbeskatning.

Ad spørgsmål 2:

Som nævnt forudsætter spørgsmål 2, at den faktiske udbudskurs vil være lavere end den højeste kurs i udbudsintervallet (hvorpå de rettede fondsemissioner angivet i spørgsmål 1 er baseret).

Når de rettede fondsemissioner til fordel for Kapitalejerne i forbindelse med ophævelse af aktieklasserne ikke er skattepligtige for Kapitalejerne, jf. spørgsmål 1, ses der heller ikke at være grundlag for en beskatning af Kapitalejerne af en yderligere rettet fondsemission til fordel for A-Kapitalejerne, som sker med henblik på at sikre, at der - på grundlag af en lavere faktisk udbudskurs - ikke sker en formueforrykkelse mellem Kapitalejerne ved ophævelse af kapitalklasserne.

Det bemærkes, at de rettede fondsemissioner angivet i spørgsmål 1 til fordel for Kapitalejerne baseres på den højeste kurs i udbudskursintervallet, som offentliggøres i prospektet. Det vil derfor ikke blive aktuelt i anden runde at gennemføre en rettet kapitalnedsættelse af Kapitalejernes aktier, men kun i givet fald at gennemføre en yderligere rettet fondsemission.

Alternativt afstår A-Kapitalejerne et antal aktier vederlagsfrit til B-Kapitalejerne for at opnå, at der samlet set ikke sker en formueforrykkelse. Da der er tale om uafhængige parter, ses dette ikke at give grundlag for en skattemæssig korrektion.

Ad spørgsmål 3:

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning 2020-1 C.H.2.1.6.14, vedrørende en ophævelse af aftale om overdragelse af fast ejendom:

"Hvis de betingelser, der er aftalt i en handel, ikke bliver opfyldt, og handlen derfor hæves, får overdragelsen i visse tilfælde ikke skattemæssig virkning. En eventuel beskatning af sælgeren i forbindelse med handlen skal derfor ophæves.

Udgangspunktet er, at der er aftalefrihed og, at parterne frit kan aftale, hvilke lovlige betingelser, der skal være opfyldt for, at handlen er indgået.

Det gælder i de situationer, hvor handlen fx er betinget af, at ejendommen skifter zone, eller at der opnås udstykningstilladelse, eller hvor handlen fx er gjort betinget af, at sælgeren ikke bliver beskattet af fortjenesten eller lignende. Når handlen herefter anses for en nullitet, skal parterne skattemæssigt stilles, som om handlen ikke var indgået.

Manglende opfyldelse af en objektivt konstaterbar betingelse, der er kendt på aftaletidspunktet, medfører, at aftalen også skattemæssigt skal anses for en nullitet. Se Skd.1977.42.171."

Som det fremgår af sagsfremstillingen, vil der forud for igangsætningen af ophævelsen af aktieklasserne blive indgået et tillæg til ejeraftalen (Exit Agreement), hvor det fremgår, at Kapitalejerne er forpligtet til at stemme for enhver beslutning, som kræves for at gennemføre en "tilbagerulning" (som beskrevet) i den situation, hvor der ikke sker en børsnotering af H1.

En tilbagerulning vil således ske på grundlag af et oprindeligt vilkår herom aftalt mellem Kapitalejerne. Vilkåret herom fremgår i øvrigt allerede af ejeraftalens pkt. 10.2.4.

I overensstemmelse med de citerede principper for fast ejendom må det tilsvarende lægges til grund angående aktier, at der ikke er grundlag for en beskatning af Kapitalejerne i nærværende sag ved en "tilbagerulning" og genoprettelse af kapitalklasserne.

Kapitalejerne er forpligtet til at stemme for enhver beslutning, som kræves for at gennemføre en "tilbagerulning" (som beskrevet) i den situation, hvor der ikke sker en børsnotering af H1.

En tilbagerulning vil således ske på grundlag af et oprindeligt vilkår herom aftalt mellem Kapitalejerne. Vilkåret herom fremgår i øvrigt allerede af ejeraftalens pkt. 10.2.4.

I overensstemmelse med de citerede principper for fast ejendom må det tilsvarende lægges til grund angående aktier, at der ikke er grundlag for en beskatning af Kapitalejerne i nærværende sag ved en "tilbagerulning" og genoprettelse af kapitalklasserne.

I det tilfælde, hvor der ikke sker en børsnotering, må aftalen om ophævelsen af kapitalklasserne mv. således betegnes som en nullitet, og genoprettelse af kapitalklasserne med henblik på at stille Kapitalejerne som før fondsemissionerne og sammenlægningen af aktieklasserne vil derfor kunne ske uden skattemæssige konsekvenser.

Der henvises igen til SKM2020.354.SR, hvor Skatterådet bekræftede dette i en situationsmæssig identisk situation.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H1 ("H1" eller "Selskabet") og H1s kapitalejere af hensyn til en børsnotering af H1 kan ophæve de nuværende A- og B-aktieklasser i H1 mod samtidig at gennemføre rettede fondsemissioner til kapitalejerne som nærmere beskrevet i det følgende (forud for børsnoteringen), uden at dette giver anledning til en beskatning af H1s nuværende A- og B-kapitalejere ("A- og B-Kapitalejerne" og samlet benævnt "Kapitalejerne").

Begrundelse

Det ønskes bekræftet, at H1 inden en børsnotering kan ophæve de eksisterende A- og B-aktieklasser mod samtidigt at foretage en rettet fondsemission, uden at aktionærerne bliver beskattet.

I forbindelse med den påtænkte børsnotering er der behov for, at der sker en sammenlægning af de nuværende A- og B-kapitalklasser i selskabet, således at H1 kun har én aktieklasse senest på tidspunktet for prissætningen af aktierne.

Sammenlægningen af aktieklasserne er nødvendiggjort for at opnå en sædvanlig selskabskapitalstruktur i forbindelse med en børsintroduktion af H1.

B-Kapitalejerne har ret til forlods at modtage udlodning mv. op til tegningskursen indbetalt for B-aktierne plus tilskrevne renter på 8 % årligt (beregnet fra tegningsdatoen for hver B-aktie og til udlodningsdatoen på baggrund af en 365 dage pr. år beregning) i forhold til B-Kapitalejernes respektive ejerandel inden for kapitalklassen. Præferencen er et samlet faktisk beløb, og ikke en procentandel af H1s værdi.

Når B-Kapitalejerne har modtaget ovennævnte præferenceudlodning, skal (i) 50% udloddes til A-Kapitalejerne og B-Kapitalejerne forholdsmæssigt i forhold til ejerandel, og (ii) 50% til A-Kapitalejerne, indtil A-Kapitalejerne har modtaget et beløb, der svarer til beløbet, som B-Kapitalejerne har modtaget i henhold til ovennævnte præferenceudlodning. Herefter skal ethvert beløb herudover udloddes forholdsmæssigt blandt alle Kapitalejerne efter deres respektive nominelle aktiebeholdning, uanset aktieklasse.

A- og B-aktieklasserne har ikke andre særlige rettigheder.

Den nuværende opdeling af aktieklasser indeholder således alene forskellige økonomiske rettigheder.

Skattestyrelsen lægger til grund, at sammenlægningen af aktieklasserne sker i forholdet 1:1, og at de rettede fondsemissioner til B-Kapitalejerne er baseret på højeste kurs i udbudskursintervallet.

Sammenlægningen af aktieklasserne og de rettede fondsemissioner skal finde sted samtidigt og de to trin vil være indbyrdes forbundne.

De rettede fondsemissioner har til formål at kompensere B-Kapitalejerne for den økonomiske præference, de mister ved sammenlægningen af aktieklasserne.

De rettede fondsemissioner vil ske på baggrund af den højeste kurs i udbudskursintervallet, som offentliggøres i prospektet, og på grundlag af selskabets forventede markedsværdi.

B-Kapitalejerne vil på den måde blive økonomisk kompenseret for at opgive deres nuværende økonomiske præference ved at modtage aktier, der repræsenterer en samlet værdi svarende til deres nuværende økonomiske rettigheder.

På denne måde sikres det, at der samlet set ikke sker en formueforskydning mellem A- og B-Kapitalejerne ved sammenlægningen af aktieklasserne til A-aktier.

Hvis den endelige udbudskurs bliver lavere end den højeste kurs i udbudskursintervallet som offentliggjort i prospektet, vil der skulle gennemføres endnu en rettet fondsemission til fordel for B-Kapitalejerne for at justere for den lavere værdi af H1, som den endelige udbudskurs medfører, og dermed den lavere værdi som aktierne til B-Kapitalejerne repræsenterer. Alternativt kan det ske ved en vederlagsfri overdragelse af aktier i H1 fra A-Kapitalejerne til B-Kapitalejerne.

Skattestyrelsen lægger ved besvarelsen til grund, at samtlige B-aktier ombyttes til A-aktier, og at der derudover eventuelt senere modtages et antal yderligere A-aktier for at justere for den værdi, som den endelige udbudskurs medfører.

Skatterådet fandt i SKM2020.354.SR, at et selskab inden en børsnotering kunne ophæve de eksisterende aktieklasser mod samtidigt at foretage en rettet fondsemission, uden at aktionærerne blev beskattet. De rettede fondsemissioner havde til formål 1) at kompensere A-Kapitalejerne for den økonomiske præference, de mistede ved selve sammenlægningen af aktieklasserne, 2) at tildele B- og C-Kapitalejerne det antal nominelle aktier i selskabet, som samlet modsvarede selskabets forventede markedsværdi fraregnet det beløb, som A-Kapitalejerne skulle modtage på deres nominelle aktiekapital, og 3) samtidig at forhøje den samlede nominelle aktiekapital og antallet af aktier til et sædvanligt niveau for en børsnotering. På den måde blev det sikret, at der samlet set ikke skete en formueforskydning mellem Kapitalejerne ved sammenlægningen af aktieklasserne til aktier uden aktieklasser. Vedtægterne i sagen kunne danne grundlag for den korrekte tildeling af fondsaktier. En vedtægtsændring i den konkrete sag ville derfor ikke medfører afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 1 kunne derfor bekræftes.

I tillæg til spørgsmål 1 ønskede Spørger bekræftet, at der efter børsnoteringen uden beskatning af selskabets Kapitalejere kunne ske en yderligere justering, når den endelige børskurs blev kendt, ved en yderligere rettet fondsemission til H1s A-Kapitalejere, eller ved B- og C-Kapitalejernes vederlagsfrie overførsel af aktier i H1 til A-Kapitalejerne. Da den indledende rettede fondsemission, og den efterfølgende endelige justering kunne anses som ét samlet tiltag for at sikre, at der ikke skete formueforskydning mellem Kapitalejerne, kunne spørgsmål 2 også bekræftes.

Endeligt ønskede spørger bekræftet, at hvis H1s børsnotering blev opgivet, kunne der uden beskatning af H1s Kapitalejere gennemføres en vedtægtsændring med en genetablering af de tidligere ejerforhold med de tidligere kapitalklasser med tilsvarende A-, B- og C-rettigheder, og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne med henblik på at neutralisere og tilbagerulle de i spørgsmål 1 nævnte selskabsretlige ændringer. Formålet med genetableringen var, at neutralisere enhver ændring i selskabskapitalen foretaget i forbindelse med børsintroduktionen, at genetablere Kapitalejernes økonomiske rettigheder i H1 knyttet til de forskellige tidligere kapitalklasser samt Kapitalejernes procentuelle ejerandele i H1, som de bestod før sammenlægningen af aktieklasserne og de gennemførte kapitalforhøjelser for dermed at undgå en formueforskydning, og genetablere de tidligere stemmerettigheder på de tre aktieklasser. Henset til at aktionærerne i den konkrete sag, på baggrund af vedtægterne og ejeraftalen, skulle stilles på samme måde som før klassesammenlægningen, såfremt børsnoteringen ikke blev gennemført, ville tilbagerulningen ikke medfører afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 3 kunne derfor bekræftes.

Skatterådet fandt i SKM2017.577.SR at en vedtægtsændring, hvor tre aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder blev sammenlagt efter vedtægternes fordelingsbestemmelser, ikke medførte afståelsesbeskatning. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at formålet var at gøre selskabet klar til en børsnotering, at aktionærerne oprindelig havde aftalt, hvilken fordelingen der skulle gælde i tilfælde af en børsnotering, at der var tale om uafhængige parter, og at den konkrete fordelingsmetode var udarbejdet af eksterne rådgivere.

Skatterådet fandt i SKM2010.763.SR, at ophævelsen af selskabets forskellige aktieklasser, der var forbundet med forskellige økonomiske rettigheder, ikke medførte formueforskydning. Det blev ved afgørelsen tillagt vægt, at aktionærerne oprindeligt havde aftalt - via vedtægterne - at de økonomiske rettigheder ikke skulle gælde i tilfælde af børsnotering.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at vedtægterne i nærværende sag kan danne grundlag for den korrekte tildeling af fondsaktier, idet aktionærerne tilsvarende på tegningstidspunktet havde aftalt, at præference skal anvendes ved børsnotering.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den indledende rettede fondsemission i sammenhæng med den efterfølgende rettede fondsemission skal anses for én samlet plan med henblik på at sikre, at der ikke sker formueforskydning.

Når der efter Skattestyrelsens opfattelse er tale om én samlet plan, vil konsekvensen af en manglende efterfølgende korrektion i forbindelsen med børsnoteringens gennemførelse medføre, at der mellem Kapitalejerne sker formueforskydning. Derudover vil manglende korrektion frembringe en skævdeling, idet den endelige fordeling ikke foretages på baggrund af markedsværdien.

Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående, at vedtægtsændringen i den konkrete sag ikke medfører afståelsesbeskatning.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

I tillæg til spørgsmål 1 ønskes det bekræftet, at der efter børsnoteringen uden beskatning af H1s Kapitalejere kan ske en yderligere justering, når den endelige børskurs kendes, ved en yderligere rettet fondsemission til H1s B-Kapitalejere, eller ved A-Kapitalejernes vederlagsfrie overførsel af aktier i H1 til B-Kapitalejerne.

Begrundelse

Skattestyrelsen henviser til begrundelsen vedrørende spørgsmål 1.

Det fremgår heraf, at Skattestyrelsen anser den indledende rettede fondsemission, og den efterfølgende endelige justering som ét samlet tiltag for at sikre, at der ikke sker formueforskydning mellem Kapitalejerne.

I dette spørgsmål ønskes det også bekræftet, at A-Kapitalejerne vederlagsfrit kan overføre aktier i H1 til B-Kapitalejerne.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1 anses enhver afhændelse af aktier for en afståelse omfattet af loven.

Der er således ikke hjemmel i aktieavancebeskatningsloven til at undlade at anse en vederlagsfri afståelse af A-aktier til B-kapitalejerne for at have skattemæssig betydning.

Såfremt der sker overførsel af A-aktier fra en aktionær til en anden aktionær, anses dette derfor for en afståelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at hvis H1s børsnotering opgives, kan der uden beskatning af H1s Kapitalejere gennemføres en vedtægtsændring med en genetablering af de nuværende ejerforhold med de nuværende kapitalklasser med tilsvarende A- og B-rettigheder, og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne med henblik på at neutralisere og tilbagerulle de i spørgsmål 1 nævnte selskabsretlige ændringer.

Begrundelse

Det er oplyst, at formålet med genetableringen er (i) at neutralisere enhver ændring i selskabskapitalen foretaget i forbindelse med børsintroduktionen, og (ii) at genetablere Kapitalejernes økonomiske rettigheder i H1 knyttet til de forskellige nuværende kapitalklasser samt Kapitalejernes procentuelle ejerandele i H1, som de bestod før sammenlægningen af aktieklasserne og de gennemførte kapitalforhøjelser for dermed at undgå en formueforskydning.

I SKM2020.354.SR bekræftede Skatterådet, at hvis et selskabs børsnotering blev opgivet, kunne der uden beskatning af Selskabets Kapitalejere gennemføres en vedtægtsændring med en genetablering af de tidligere ejerforhold med de tidligere kapitalklasser med tilsvarende A-, B- og C-rettigheder, og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne med henblik på at neutralisere og tilbagerulle de i spørgsmål 1 nævnte selskabsretlige ændringer. Formålet med genetableringen var, at neutralisere enhver ændring i selskabskapitalen foretaget i forbindelse med børsintroduktionen, at genetablere Kapitalejernes økonomiske rettigheder i Selskabet knyttet til de forskellige tidligere kapitalklasser samt Kapitalejernes procentuelle ejerandele i Selskabet, som de bestod før sammenlægningen af aktieklasserne og de gennemførte kapitalforhøjelser for dermed at undgå en formueforskydning, og genetablere de tidligere stemmerettigheder på de tre aktieklasser. Henset til at aktionærerne i den konkrete sag, på baggrund af vedtægterne og ejeraftalen, skulle stilles på samme måde som før klassesammenlægningen, såfremt børsnoteringen ikke blev gennemført, ville tilbagerulningen ikke medfører afståelsesbeskatning.

I SKM2017.577.SR bekræftede Skatterådet, at en vedtægtsændring med en genetablering af de tidligere ejerforhold med de tidligere kapitalklasser med tilsvarende rettigheder og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne i udbudsperioden (eller umiddelbart derefter) med henblik på at neutralisere den i spørgsmål 1 nævnte fondsemission og klassesammenlægning, og dermed stille Kapitalejerne som før den omtalte fondsemission og klassesammenlægning i forhold til deres kapitalandele i spørger, ikke gav anledning til beskatning af Spørgers Kapitalejere.

I SKM2010.763.SR fandt Skatterådet, at hvis en børsnotering ikke blev gennemført, kunne vedtægterne ændres tilbage til udgangspunktet, uden at dette gav anledning til afståelsesbeskatning.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at aktionærerne i den konkrete sag, på baggrund af vedtægterne og ejeraftalen, skal stilles på samme måde som før klassesammenlægningen, såfremt børsnoteringen ikke gennemføres. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at tilbagerulningen ikke giver anledning til afståelsesbeskatning.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 16

Gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som nævnt i 1. pkt. kan ikke fradrages.

Stk. 2. Uanset reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren. Reglen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der giver ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen er under markedskursen.

Aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 1

Stk. 4. Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:

1. Friaktier og friandele.

Forarbejder

Den nuværende § 30 i aktieavancebeskatningsloven blev indsat ved lov nr. 1413 af 21 december 2005. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgik følgende:

Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

Praksis

SKM2020.354.SR

Spørger ønskede bekræftet, at selskabet inden en børsnotering kunne ophæve de eksisterende aktieklasser mod samtidigt at foretage en rettet fondsemission, uden at aktionærerne blev beskattet. De rettede fondsemissioner havde til formål 1) at kompensere A-Kapitalejerne for den økonomiske præference, de mistede ved selve sammenlægningen af aktieklasserne, 2) at tildele B- og C-Kapitalejerne det antal nominelle aktier i selskabet, som samlet modsvarede selskabets forventede markedsværdi fraregnet det beløb, som A-Kapitalejerne skulle modtage på deres nominelle aktiekapital, og 3) samtidig at forhøje den samlede nominelle aktiekapital og antallet af aktier til et sædvanligt niveau for en børsnotering. På den måde blev det sikret, at der samlet set ikke skete en formueforskydning mellem Kapitalejerne ved sammenlægningen af aktieklasserne til aktier uden aktieklasser. Vedtægterne i sagen kunne danne grundlag for den korrekte tildeling af fondsaktier. En vedtægtsændring i den konkrete sag ville derfor ikke medfører afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 1 kunne derfor bekræftes.

I tillæg til spørgsmål 1 ønskede spørger bekræftet, at der efter børsnoteringen uden beskatning af selskabets Kapitalejere kunne ske en yderligere justering, når den endelige børskurs blev kendt, ved en yderligere rettet fondsemission til Selskabets A-Kapitalejere, eller ved B- og C-Kapitalejernes vederlagsfrie overførsel af aktier i Selskabet til A-Kapitalejerne. Da den indledende rettede fondsemission, og den efterfølgende endelige justering kunne anses som ét samlet tiltag for at sikre, at der ikke skete formueforskydning mellem Kapitalejerne, kunne spørgsmål 2 også bekræftes.

Endeligt ønskede spørger bekræftet, at hvis selskabets børsnotering blev opgivet, kunne der uden beskatning af Selskabets Kapitalejere gennemføres en vedtægtsændring med en genetablering af de tidligere ejerforhold med de tidligere kapitalklasser med tilsvarende A-, B- og C-rettigheder, og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne med henblik på at neutralisere og tilbagerulle de i spørgsmål 1 nævnte selskabsretlige ændringer. Formålet med genetableringen var, at neutralisere enhver ændring i selskabskapitalen foretaget i forbindelse med børsintroduktionen, at genetablere Kapitalejernes økonomiske rettigheder i Selskabet knyttet til de forskellige tidligere kapitalklasser samt Kapitalejernes procentuelle ejerandele i Selskabet, som de bestod før sammenlægningen af aktieklasserne og de gennemførte kapitalforhøjelser for dermed at undgå en formueforskydning, og genetablere de tidligere stemmerettigheder på de tre aktieklasser. Henset til at aktionærerne i den konkrete sag, på baggrund af vedtægterne og ejeraftalen, skulle stilles på samme måde som før klassesammenlægningen, såfremt børsnoteringen ikke blev gennemført, ville tilbagerulningen ikke medfører afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 3 kunne derfor bekræftes.

SKM2017.577.SR

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring, hvor tre aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder blev sammenlagt efter vedtægternes fordelingsbestemmelser, ikke medførte afståelsesbeskatning. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at formålet var at gøre selskabet klar til en børsnotering, at aktionærerne oprindelig havde aftalt, hvilken fordelingen der skulle gælde i tilfælde af en børsnotering, at der var tale om uafhængige parter, og at den konkrete fordelingsmetode var udarbejdet af eksterne rådgivere. Skatterådet bekræftede desuden, at selskabet kunne ændre vedtægterne tilbage til udgangspunktet, hvis børsnoteringen ikke blev gennemført.

SKM2011.169.SR

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i et børsnoteret selskab, hvor en fond afgav sin bestemmende indflydelse ved sammenlægning af aktieklasserne, ikke medførte skattemæssige konsekvenser.

SKM2010.763.SR

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring, hvor fire aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder blev sammenlagt, ikke medførte afståelsesbeskatning. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at formålet var at gøre selskabet klar til en børsnotering, der var tale om uafhængige parter og aktionærerne havde oprindeligt aftalt, at de økonomiske rettigheder ikke skulle være gældende i tilfælde af en børsnotering.

SKM2008.232.SR

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring, hvor aktionærerne opgav deres aktiers særlige rettigheder, så der fremover kun ville være en aktieklasse, ikke ville medføre afståelsesbeskatning.

Det var SKATs vurdering, at formålet med vedtægtsændringen ikke var, at der skulle ske formueforskydning mellem aktionærerne. SKAT fandt ikke ud fra det oplyste, at der skulle foreligge et interessefællesskab mellem fonden og C-aktionærerne. Ud fra en konkret vurdering fandt SKAT, at vedtægtsændringen, hvor alle aktionærer opgav rettigheder og der hensås til formålet og manglen på interessefællesskab, ikke medførte nogen formueforskydning mellem aktionærerne og derfor ikke nogen afståelsesbeskatning.

Den juridiske vejledning 2021-1, C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår en vedtægtsændring er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

(…)

Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

• aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
• denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

(…)

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning

En vedtægtsændring af en post A-aktier til B-aktier er blevet sidestillet med en ombytning af aktier, der medfører afståelse. Se SKM2010.595.SR.

(…)

Den juridiske vejledning 2021-1 C.B.3.1 Det skattemæssige udbyttebegreb

(…)

Former for udlodning der kan tilgå aktionærerne

Dette afsnit beskriver de forskellige former for værdier, der kan tilgå aktionærerne fra selskabet, og som betragtes som udbytte.

(…)

e. Fondsaktier og friaktier

(..)

Ad e. Fondsaktier og friaktier

Tildeling af fondsaktier og friaktier er skattefri jf. LL § 16 A, stk. 4. Det er ikke en forudsætning for skattefriheden, at der er tale om nyudstedte aktier.

Reglen finder også anvendelse

• når et selskab udlodder af sin beholdning af egne aktier til aktionærerne i forhold til deres hidtidige aktiebesiddelse
• eller hvor der sker en forhøjelse af de eksisterende aktiers pålydende værdi.

Bemærk

Hvis en aktionær modtager fondsaktier, ud over det han er berettiget til i forhold til hans aktiebesiddelse, og dette sker som følge af afkald fra andre aktionærer, kan der ske beskatning ud fra et gave- eller tilskudssynspunkt.

Eksempel

Ligningsrådet udtalte i en sag, at en vederlagsfri, forholdsmæssig overdragelse af egne aktier til aktionærerne, måtte sidestilles med fondsaktier. En vederlagsfri overdragelse til aktionærerne i et andet forhold end aktionærerne havde aktier i selskabet, kunne ikke sidestilles med en fondsaktieudvidelse. Aktionærerne skulle derfor i dette tilfælde medregne værdien af de modtagne egne aktier som skattepligtigt udbytte. Se TfS 1991, 467 LR.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag og forarbejder

Se under spørgsmål 1.

Aktieavancebeskatningslovens § 1

Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

(…)

Praksis

SKM2020.354.SR

I spørgsmål 2 blev det bekræftet, at der efter børsnoteringen uden beskatning af selskabets Kapitalejere kunne ske en yderligere justering, når den endelige børskurs blev kendt, ved en yderligere rettet fondsemission til Selskabets A-Kapitalejere, eller ved B- og C-Kapitalejernes vederlagsfrie overførsel af aktier i Selskabet til A-Kapitalejerne. Da den indledende rettede fondsemission, og den efterfølgende endelige justering kunne anses som ét samlet tiltag for at sikre, at der ikke skete formueforskydning mellem Kapitalejerne, kunne spørgsmål 2 bekræftes.SKM2017.577.SR

I spørgsmål 2 blev det bekræftet, at en yderligere rettet fondsemission i forbindelse med børsnoteringens gennemførelse til en eller flere af de nuværende kapitalklasser med henblik på at justere for den endelige udbudskurs, ikke gav anledning til beskatning af Spørgers Kapitalejere.

Den juridiske vejledning 2021-1 C.B.2.1.4.1 Hvad er afståelse?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad der forstås ved en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

(…)

Regel

Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Se ABL § 30.

Bemærk

Begrebet afståelse dækker ikke kun avanceopgørelser efter realisationsprincippet, men også de situationer, hvor avanceopgørelsen sker efter lagerprincippet.

Spørgsmål 3

Praksis

SKM2020.354.SR

I spørgsmål 3 blev det bekræftet, at hvis selskabets børsnotering blev opgivet, kunne der uden beskatning af Selskabets Kapitalejere gennemføres en vedtægtsændring med en genetablering af de tidligere ejerforhold med de tidligere kapitalklasser med tilsvarende A-, B- og C-rettigheder, og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne med henblik på at neutralisere og tilbagerulle de i spørgsmål 1 nævnte selskabsretlige ændringer. Formålet med genetableringen var, at neutralisere enhver ændring i selskabskapitalen foretaget i forbindelse med børsintroduktionen, at genetablere Kapitalejernes økonomiske rettigheder i Selskabet knyttet til de forskellige tidligere kapitalklasser samt Kapitalejernes procentuelle ejerandele i Selskabet, som de bestod før sammenlægningen af aktieklasserne og de gennemførte kapitalforhøjelser for dermed at undgå en formueforskydning, og genetablere de tidligere stemmerettigheder på de tre aktieklasser. Henset til at aktionærerne i den konkrete sag, på baggrund af vedtægterne og ejeraftalen, skulle stilles på samme måde som før klassesammenlægningen, såfremt børsnoteringen ikke blev gennemført, ville tilbagerulningen ikke medfører afståelsesbeskatning.

SKM2017.577.SR

I spørgsmål 3 blev det bekræftet, at en vedtægtsændring med en genetablering af de nuværende ejerforhold med de nuværende kapitalklasser med tilsvarende rettigheder og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne i udbudsperioden (eller umiddelbart derefter) med henblik på at neutralisere den i spørgsmål 1 nævnte fondsemission og klassesammenlægning, og dermed stille Kapitalejerne som før den omtalte fondsemission og klassesammenlægning i forhold til deres kapitalandele i spørger, ikke gav anledning til beskatning af Spørgers Kapitalejere.

SKM2010.763.SR

Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, hvor fire aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder blev sammenlagt, ikke medførte afståelsesbeskatning. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at formålet var at gøre selskabet klar til en børsnotering, der var tale om uafhængige parter og aktionærerne havde oprindeligt aftalt, at de økonomiske rettigheder ikke skulle være gældende i tilfælde af en børsnotering.