Dokumentets metadata

Vedtægtsændring - sammenlægning af aktieklasser med forskellige rettigheder

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i et børsnoteres selskab, hvor en fond afgav sin bestemmende indflydelse ved sammenlægning af aktieklasserne, ikke medførte skattemæssige konsekvenser.

Spørgsmål

Kan det bekræftes, at den planlagte ændring af spørgers vedtægter, hvorefter spørgers A- og B-aktieklasser fremover i det hele vil have identiske rettigheder, ikke medfører, at aktier i spørger anses for afstået?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers aktiekapital har hidtil været opdelt i en A-klasse og en B-klasse.

B-aktierne er børsnoterede og A-aktierne er unoterede og ejes af en Fond.

A-aktier har forhøjet stemmeret på 10:1 i forhold til B-aktierne. B-aktier har fortrinsret til udbytte op til en vis procent og har ret til dækning forud for A-aktierne i tilfælde af selskabets likvidation.

Aktionærkredsen i selskabet planlægger at modernisere ejerstrukturen i selskabet således at der gennemføres en vedtægtsændring, hvorefter de to separate aktieklasser slås sammen til én aktieklasse med identiske rettigheder såvel i forhold til stemmer som i forhold til økonomiske rettigheder.

De to aktieklasser vil således indbyrdes bytte formuefordele. Der vil ikke blive udbetalt noget beløb til hverken ejere af B-aktier eller ejere af A-aktier i forbindelse med vedtægtsændringen, ligesom der heller ikke vil blive indgået aftale om fortrinsstilling til den ene eller anden aktionærkreds i forbindelse med senere aktieemissioner mv.

Det eneste særlige forhold vil være, at Fonden efter den planlagte vedtægtsændring vil være tillagt en ret til at udpege et medlem af bestyrelsen så længe Fonden er ejer af 10 pct. af aktierne. Dette er efter det oplyste et krav fra fondsmyndighederne for at godkende, at Fonden kan stemme for en ophævelse af aktieklasserne.

De to aktionærgrupper er ikke interesseforbundne og vedtægtsændringen anses af de to aktionær-grupper for at medføre en ren udligning af de forskellige formuefordele, der hidtil har været knyttet til den eksisterende opdeling i A- og B-aktier.

Vi vedlægger kopi af selskabets gældende vedtægter og kopi af udkast til nye vedtægter som de planlægges at komme til at se ud efter vedtægtsændringen.

Vi vedlægger endvidere kopi af print af aktuel aktionæroversigt fra selskabets hjemmeside

Fondens baggrund for at deltage i den planlagte kapitaltilførsel og vedtægtsændringerne er, at selskabets bankforbindelse har fremsat krav om en kapitaludvidelse som forudsætning for at stille de nødvendige kreditfaciliteter til rådighed for selskabet. I den forbindelse har bankerne krævet A-aktiernes stemmefordel ophævet, idet de ellers ikke ønsker at tage ansvar for kapitaludvidelsen.

Fonden har ikke mulighed for alene at tilføre selskabet de fornødne midler. På den baggrund anses en sammenlægning af aktieklasserne for tvingende nødvendig. Derfor har fonden ansøgt fondsmyndigheden om tilladelse til at stemme for, at aktieklasserne ophæves som led i kapitaltilførslen.

Fonden er således nødsaget til ud fra disse forretningsmæssige overvejelser at opgive sin hidtidige bestemmende indflydelse i selskabet for at kunne sikre virksomhedens overlevelse.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det fremgår af ligningsvejledningen 2011-1 S.G.2.3.1.2 , at hvis der foretages vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med en overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet.

Som det videre fremgår anførte sted i ligningsvejledningen, er dette dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen faktisk medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Formueforskydningen kan således bestå i, at to aktieklasser bytter formuefordele, med det resultat, at ingen af de hidtidige aktionærer bliver beriget i forbindelse med vedtægtsændringen.

Det beror på en konkret bedømmelse af den enkelte sags omstændigheder om en vedtægtsændring er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. I den bedømmelse indgår også aktionærkredsens sammensætning, herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber.

Der kan fra praksis henvises til bl.a. TfS 1993, 285 LSR og SKM2008.232.SR . I begge sager anerkendtes det, at en sammenlægning og ensretning af aktieklasser ikke medførte nogen afståelse.

I den foreliggende sag er der tale om en modernisering af ejer- og kapitalstrukturen i et børsnoteret selskab, hvor de to aktieklasser indbyrdes ombytter formuefordele, således at aktieklasserne fremover bliver ligestillet i forhold til stemmerettigheder og økonomiske rettigheder.

Der er således ingen af parterne, der beriges ved vedtægtsændringen, idet den fordel hver aktieklasse kan sige at få, opvejes af den modstående fordel hver aktieklasse samtidig opgiver sin eksklusive ret til.

Der er utvivlsomt ikke tilsigtet nogen formueforskydning ligesom der heller ikke indtræder nogen formueforskydning mellem selskabets eksisterende aktionærer. De eksisterende aktionærer er indbyrdes uafhængige parter med modstående interesser og vedtægtsændringen kan således efter repræsentantens opfattelse uden videre gennemføres, uden at vedtægtsændringen skal anses at medføre, at aktierne helt eller delvist anses for afstået i medfør af aktieavancebeskatningsloven.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørger ønsker at få bekræftet, at en vedtægtsændring, hvor A- og B-aktieklasser lægges sammen, ikke medfører afståelsesbeskatning.

Praksis

Ligningsvejledningen 2011-1 S.G.2.3.1.2 Vedtægtsændringer:

" Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet.

Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Formueforskydningen kan bestå i, at to aktieklasser bytter formuefordele, med det resultat, at ingen bliver beriget.

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret, som i Revision og Regnskabsvæsen 1981 Skattemæssige Meddelelser 187 SD, eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling som i TfS 1988, 705 LR - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse. Ligeledes i TfS 1992, 130 LR, hvor formålet med vedtægtsændringen var at begrænse A-aktiernes stemmeret til forholdet 10:1, i overensstemmelse med § 67, stk. 1 i aktieselskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002 om aktieselskaber (ASL). Tilsvarende gælder, såfremt vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold. Se i denne forbindelse TfS 1992, 345 LR.

I SKM2007.433.SR fandt Skatterådet, at en vedtægtsændring, hvor en aktionær ville overføre stemmerettigheder til sin søn, ville medføre afståelse. Vedtægtsændringen ville medføre, at faren gik fra at have 50% af stemmerne til at have 5,56% af stemmerne.

..."

Skatteministeriets vurdering af spørgsmålet

Det fremgår af praksis i Ligningsvejledningen, at en vedtægtsændring kun kan sidestilles med overdragelse af aktier, når der sker en formueforskydning mellem selskabets aktionærer.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssiges anses for at foreligge afståelse.

I SKM2008.476.SR , hvor en fond kontrollerede et selskab, der var kommet i nød, var det nødvendigt med en sammenlægning af alle aktieklasserne. Aktieklasserne havde forskellige stemme- og økonomiske rettigheder. Skatterådet fandt ud fra det oplyste, at der ikke skete formueforskydning. I sagen blev der lagt vægt på formålet, at parterne ikke var interesseforbundne og der var tale om en generel ordning, der omfattede alle aktionærer.

Følgende fremgår af det oplyste vedr. vedtægtsændringen:

• Formålet med vedtægtsændringen er at gøre det muligt at gennemføre en kapitaltilførsel, så selskabet kan få de nødvendige kreditfaciliteter.
• Der er tale om en generel vedtægtsændring, hvor alle aktionærerne deltager.
• A-aktionærerne opgiver deres 10:1 stemmeret, mens B-aktionærerne opgiver deres fortrinsret til udbytte og fortrinsstilling ved likvidation.
• Fonden og aktionærerne er ikke interesseforbundne.

Det er Skatteministeriets vurdering, at den fremlagte sammenlægning af aktieklasserne ikke vil medføre skattemæssige konsekvenser for aktionærerne, da der ikke sker formueforskydning mellem aktionærerne.

Skatteministeriet indstiller, at der svares Ja til spørgsmålet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.