Dokumentets metadata

Fri bil - oplysninger i offentlige registre - fri helårsbolig - rådighed - bevisbyrde befordringsfradrag - sædvanlig bopæl

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, der var eneejer og direktør i et selskab, skulle beskattes af værdien af rådighed over fri bil og fri helårsbolig i en nærmere afgrænset periode i indkomstårene 20092011. Herudover angik sagen, om sagsøgeren var berettiget til et større befordringsfradrag i 2011 end anerkendt af skattemyndighederne.

For så vidt angår rådigheden over fri bil, var der i sagen enighed om, at sagsøgeren havde anvendt den omhandlede bil privat i den relevante periode. Spørgsmålet i sagen var alene, om sagsøgeren havde købt bilen af selskabet. Da selskabet fortsat var registreret som ejer af bilen i SKATs motorregister efter det påståede købstidspunkt, da selskabet havde afholdt flere udgifter vedrørende bilen efter dette tidspunkt, og da der ikke forelå en skriftlig købsaftale mellem sagsøgeren og selskabet, gav retten Skatteministeriet medhold i, at bilen var ejet af selskabet, og at sagsøgeren skulle rådighedsbeskattes.

Den i sagen omhandlede helårsbolig blev i 1999 erhvervet af sagsøgeren, som i 2007 solgte huset til sit selskab. Sagsøgeren fortsatte med at bo i huset efter salget til selskabet og havde folkeregisteradresse på ejendommen frem til 2012. Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at han fraflyttede ejendommen medio 2010 for at flytte sammen med sin nye hustru, og at han ikke havde haft rådighed over huset efter dette tidspunkt. Retten fandt, at det under de foreliggende omstændigheder påhvilede sagsøgeren at dokumentere, at han ikke fortsat havde haft privat rådighed over ejendommen, og at sagsøgeren ikke havde ført et sådant bevis. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

I relation til spørgsmålet om befordringsfradrag fandt retten i overensstemmelse med sagsøgerens påstand, at sagsøgeren i ligningslovens § 9 C's forstand havde haft sædvanlig bopæl hos sin hustru, hendes særbørn og parrets fælles barn. Sagsøgeren var derfor berettiget til et yderligere befordringsfradrag.

Parter

A

(v/adv. Kasper Kelm Demant)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. fm. Rebecca Hannibal Hjorth)

Afsagt af byretsdommer

Morten Friis Rasmussen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 22. december 2016 og drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, skal beskattes af værdien af rådighed over en bestemt bil i perioden fra den 1. januar 2009 til den 6. juli 2010. Sagen angår videre, om A skal beskattes af værdien af rådighed over en bestemt ejendom i perioden fra den 1. august 2010 til den 31. december 2011. Endelig angår sagen, om A er berettiget til et større befordringsfradrag i 2011 end anerkendt af skattemyndighederne.

Sagen indebærer prøvelse af afgørelse af 29. september 2016, hvorved Landsskatteretten i det væsentlige stadfæstede SKATs afgørelse af 8. marts 2013 om bl.a. de i denne sag omtvistede spørgsmål.

A har fremsat sålydende påstand: "A's skatteansættelse for

2009 nedsættes med 114.463 kr.

2010 nedsættes med 137.601 kr.

2011 nedsættes med 304.668 kr."

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

A har i påstandsdokumentet nærmere opgjort sin påstand, jf. nedenfor.

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af A og af vidnerne WK og LC.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument bl.a. anført følgende:

"Sagen drejer sig for det første om, hvorvidt der, som antaget af skattemyndighederne, er grundlag for at beskatte A af værdien af rådigheden over en Jaguar 1 4,2 i perioden fra den 1. januar 2009 til den 6. juli 2010.

Sagen drejer sig for det andet om, hvorvidt der, som antaget af skattemyndighederne, er grundlag for at beskatte A af værdien af rådighed over den af G1 ejede ejendom beliggende Y1-adresse, i perioden fra den 1. august 2010 til den 31. december 2011.

Sagen drejer sig for det tredje om, hvorvidt A er berettiget til yderligere befordringsfradrag, end antaget af skattemyndighederne.

Den nedlagte påstand fremkommer således:

Indkomståret 2009

Skattepligtig værdi af fri bil: kr. 114.463

Indkomståret 2010

Skattepligtig værdi af fri bolig

Skattemyndighedernes opfattelse: kr. 159.354

A's opfattelse: kr. 92.956

Forskel: kr. 66.398

Skattepligtig værdi af fri bil: kr. 71.203

I alt for 2010: kr. 137.640

Indkomståret 2011

Skattepligtig værdi af fri bolig: kr. 298.640

Befordringsfradrag

A's opfattelse: kr. 38.720

Skattemyndighedernes opfattelse: kr. 32.692

Forskel: kr. 6.028

I alt for 2011: kr.304.668

...

Nærmere vedrørende bil-1 4,2

G1 købte bilen den 2. februar 2007 for kr. 497.317, jf. bilag 20 (ekstrakten s. 63).

Anskaffelsessummen for bilen ses som en tilgang af anlæg, driftsmateriel og inventar på selskabets årsrapport for 2007, jf. bilag 21, s. 15 (ekstrakten s. 81). Tilgangen ses endvidere af anlægskartoteket for G1, jf. bilag 22 (ekstrakten s. 65).

I 2008 solgte G1 bilen til A for kr. 250.000, som var bilens markedsværdi på det pågældende tidspunkt. Værdien, som tilgik på selskabets årsrapport for 2007, udgik igen på selskabets årsrapport for 2008, jf. bilag 23, s. 18 (ekstrakten s. 104).

Skattemæssigt ses afgangen af bilag til selskabets selvangivelse for indkomståret 2008, jf. bilag 24, s. 1 1 (ekstrakten s. 119), hvor der fratrækkes en avance i afskrivningssaldoen på kr. 247.317 (250.000 - salgsomkostninger).

Salget af bilen ses ydermere af anlægskartoteket for G1, jf, bilag 22 (ekstrakten s. 65).

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2008 lavede revisor en efterpostering på købesummen for bil-1, jf. bilag 25 (ekstrakten s. 121).

Mellemregningskontoen mellem A og G1 udviste ved indgangen af indkomståret 2009 kr. 515.586 i A's favør, jf. bilag 26, s. 18 (ekstrakten s. 140). Betalingen for bilen ses af den primoregulering, der er foretaget på mellemregningskontoen, hvorved mellemregningen nedbringes til kr. 265.586 i A's favør.

G1 købte den 16. marts 2009 en ny bil, jf. bilag 29 (ekstrakten s. 85).

...

Nærmere vedrørende ejendommen beliggende Y1-adresse, samt befordringsfradrag

G1 købte med overtagelse den 1. juni 2007 ejendommen beliggende Y1-adresse, jf. bilag 2 (ekstrakten s. 189)

Samtidigt med overtagelsen af ejendommen blev der oprettet en lejekontrakt mellem selskabet og A, hvorefter selskabet udlejede ejendommen til A i 36 måneder fra den 1. juli 2007 for et årligt lejebeløb på kr. 82.800 tillagt aconto vand og -varmebidrag, i alt kr. 104.400 p.a., jf. bilag 3 (ekstrakten s. 175)

A fortsatte med at bebo ejendommen på uændrede vilkår indtil 1. august 2010, men fraflyttede ejendommen i forbindelse med indgåelsen af ægteskab med LC den 7. august 2010. Parret og LC's to børn, LF og LO, boede sammen på adressen Y2-adresse, fra 1. august 2010.

LC ophørte fra samme tidspunkt med at modtage børneydelse som enlig forsørger, jf. bilag 4 (ekstrakten s. 255).

Der blev på grund af problemer med etableringen af NemlD for A først registreret adresseflytning i folkeregisteret pr. 20. juli 2012, jf. bilag B (ekstrakten s. 243).

...

I perioden op til samt i perioden efter, at A fraflyttede Y1-adresse, forsøgte G1 at afhænde ejendommen, jf. bilag 7 (ekstrakten s. 245), bilag 8 (ekstrakten s. 195), bilag 9 (ekstrakten s. 239) og bilag 10 (ekstrakten s. 209),

Det fremgår af revisionsprotokollatet for G1 for regnskabsåret 2011, at A pr. 1. januar 2011 (protokollatet vedrører 1. januar 2011-31. december 2011) var fraflyttet ejendommen, og at selskabet ikke genudlejede, men i stedet ønskede selv at råde over den for at kunne sælge, jf. bilag 11 (ekstrakten s. 225).

Ejendommen har — siden A fraflyttede den 1. august 2010 — stået tom, når bortses fra de renoveringsarbejder, der har været foretaget løbende med henblik på at gøre ejendommen mere salgsmoden. Der har således intet vandforbrug været på ejendommen i perioden, og den eneste elektricitet, der har været brugt, har været til at holde den el-opvarmede bolig frostfri i vintermånederne.

I perioden fra den 1. august 2009 til den 29. juli 2010 — hvor ejendommen har været beboet af A — har der været brugt 18.132 kWh, jf. bilag 13 (ekstrakten s. 205).

I perioden fra den 30. juli 2010 til den 5. august 2011 — hvor ejendommen har stået tom, bortset fra renoveringsarbejder — har el-radiatorerne alene holdt en temperatur på 10 grader i huset. Forbruget har derfor været 11.137 kWh, jf. bilag 14 (ekstrakten s. 217).

I perioden fra den 6. august 2011 til den 15. august 2012 — hvor ejendommen har stået tom — er der monteret nye el-besparende radiatorer, og da der ikke længere var renoveringsarbejder, blev der ligeledes slukket for vandvarmeren. I denne periode har huset med de nye radiatorer — kunnet holdes frostfrit med slukket varme i stuen og alene 8 grader i øvrige rum. I perioden er der således brugt 3.113 kWh, jf. bilag 15 (ekstrakten s. 233)

I perioden fra den 31. december 2008 til den 31. december 2009 — hvor ejendommen har været beboet af A — har der været brugt 69 rn3 vand på ejendommen, jf. bilag 16 (ekstrakten s. 247). Til sammenligning bemærkes, at en gennemsnitshusstand med to voksne bruger ca. 78 m3 vand om året, jf. bilag 17 (ekstrakten s. 249).

I perioden fra den 31. december 2009 til den 31. december 2010 — hvor ejendommen har været beboet af A i 7 ud af 12 måneder — har der været brugt 28 m3 vand på ejendommen, jf. bilag 16 (ekstrakten s. 247).

I perioden fra den 31. december 2010 til den 31. januar 2014 — hvor ejendommen ikke har været beboet — har der været brugt 8 rn3 vand, jf. bilag 16 (ekstrakten s. 247).

Ejendommen blev endeligt solgt med overtagelse den 1. februar 2014

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af rådigheden over den i sagen omhandlede bil-1 4,2, i perioden fra den 31. december 2008, hvor A har ejet bilen personligt.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet i første række gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af rådigheden over den af G1 ejede helårsejendom beliggende Y1-adresse, i perioden efter A's fraflytning den 1. august 2010.

Det gøres for det andet i anden række gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af rådigheden over den af G1 ejede helårsejendom beliggende Y1-adresse, i perioden efter den 1. januar 2011.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje gældende, at A i indkomståret 2011 havde sædvanlig bopæl sammen med sin hustru, hendes to børn samt parrets fællesbarn på adressen Y2-adresse. Det gøres således gældende, at A i indkomståret 201 1 var berettiget til at anvende denne adresse som bopælsadresse ved beregningen af sit befordringsfradrag efter ligningslovens § 9c.

Vedrørende beskatning af værdi af fri bil

Det gøres gældende, at A selv ejede bilen efter indkomståret 2008, hvorfor det ikke kan komme på tale at beskatte ham af rådigheden heraf efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Det gøres gældende, at A's ejerskab over bilen klart er dokumenteret med det fuldstændige billede af selskabets afhændelse af bilen i både regnskab og anlægskartotek sammenholdt med, at A dokumenteret har afholdt ejerafgift den 13. marts 2009 og den 11. september 2009 og betalt for service på bilen den 11. november 2009.

For at der overhovedet kan blive tale om fri bil-beskatning forudsættes det efter praksis, at skatteyderen ikke selv skattemæssigt anses for ejer eller lejer af bilen, jf. LSR 12-0191555, hvor spørgsmålet var, om hovedaktionæren skulle beskattes af fri bil som følge af, at selskabet angiveligt havde betalt leasingudgiften og øvrige udgifter vedrørende bilen.

Såfremt skattemyndighederne måtte være af den opfattelse, at selskabet har afholdt udgifter vedrørende bilen efter, at A har erhvervet denne, medfører dette således ikke, at A kan beskattes af rådigheden over fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. I så fald må A beskattes af de konkrete udgifter afholdt af selskabet som enten løn eller maskeret udbytte, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16A.

...

Vedrørende beskatning af værdi af fri bolig

Det gøres helt overordnet gældende, at A fraflyttede ejendommen beliggende Y1-adresse, den 1. august 2010 for i stedet at flytte sammen med sin hustru. Ejendommen har herefter ikke været stillet til rådighed for A, hvorfor han følgelig ikke skal beskattes heraf.

Af ordlyden af ligningslovens S 16, stk. 9, fremgår ikke nærmere, hvordan rådighedsbegrebet skal defineres.

Forarbejderne til bestemmelsen, der blev indført ved lov nr. 459 af den 31. maj 2000, har ligeledes ikke nærmere taget stilling til rækkevidden af rådighedsbegrebet i relation til helårsboliger.

Der er således alene anført følgende i forarbejderne:

"Den del af boligen, som udelukkende relaterer sig til erhvervsmæssige formål, skal ikke medregnes i beregningsgrundlaget for beskatningen, da denne del af boligen ikke er stillet til rådighed.

At vurderingen af, om en ejendom har været stillet til rådighed for hovedaktionæren, beror på en konkret vurdering af de konkrete omstændigheder i den pågældende sag, fremgår tillige af en dom fra Østre Landsret, offentliggjort i SKM2009.93.ØLR.

Det fremgår direkte af Østre Landsrets præmisser i den pågældende dom, at:

"Det må afgøres ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om en helårsbolig har været stillet til en hovedaktionærs private rådighed. Det forhold, at selskabet ejer helårsboligen, kan i den forbindelse ikke i sig selv føre til, at hovedaktionæren har haft privat rådighed over helårsboligen.

Efter denne indledende passus fortsætter Østre Landsret med en indgående bevisbedømmelse af de konkrete forhold, der var relevante i den pågældende sag. Bevisvurderingen mundede ud i, at Retten konkret fandt, at Skatteministeriet havde løftet bevisbyrden for, at lejligheden havde været stillet til rådighed for hovedaktionæren.

Sagen illustrerer klart, at bevisbyrden for, at en ejendom har været til rådighed for en hovedaktionær, påhviler SKAT.

Herudover kan det konkluderes, at selvom Østre Landsret slår fast, at det ikke er en afgørende forudsætning for beskatning af rådigheden, at ejendommen rent faktisk har været benyttet, indgår dette dog som et væsentligt bidrag ved afgørelsen af, om ejendommen har været til rådighed for hovedaktionæren.

Det kan i øvrigt af praksis udledes, at såfremt selskabet har en egen interesse i at eje det pågældende aktiv, og hovedaktionæren ikke de facto anvender aktivet, så beskattes han ikke af rådigheden heraf, jf. f.eks. SKM2017.508.BR, SKM2013.417.BR og SKM2016.273.LSR.

Det gøres gældende, at A ikke har haft ejendommen beliggende Y1-adresse, til sin rådighed fra og med den 1. august 2010, hvor lejekontrakten ophørte. A skal derfor ikke, som ellers fastslået af skattemyndighederne, beskattes af fri helårsbolig i perioden 1. august 2010 til 31. december 2011.

Vedrørende befordringsfradrag

Det gøres gældende, at A's selvangivelse af befordringsfradrag for indkomståret 2011 har været korrekt foretaget.

Det gøres gældende, at A i indkomståret 2011 havde sædvanlig bopæl sammen med sin hustru på adressen Y2-adresse. A har herefter ret til fradrag for befordring på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel mellem denne adresse og sin arbejdsplads i indkomståret 201 1, jf. ligningslovens S 9 C, stk. 1-3, og befordringsfradraget bør rettelig sættes til mindst 37.884 kr.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det af SKAT skønnede antal arbejdsdage på 220 er højst urealistisk for en direktør. Selv i det urealistiske scenarium, hvor A som direktør skulle have holdt ferie i 6 uger og fri i samtlige weekender, er der stadigvæk 230 arbejdsdage på et år. Det gøres således gældende, at kørselsfradraget passende kan ansættes til det selvangivne, kr. 38.720.

At folkeregistrering ikke er afgørende for bedømmelsen af "sædvanlig bopæl" efter ligningslovens § 9 C, er fastslået af Østre Landsret i både TfS 1996, 281 Ø og TfS 1997, 200 Ø.

Det er i sagen dokumenteret, at A's hustru, hendes to børn samt parrets fællesbarn har boet på adressen Y2-adresse, i 2011.

Det er endvidere dokumenteret, at der i perioden fra den 31. december 2010 til den 31. januar 2014 — dvs. 3 år og 1 måned — har der været brugt i alt 8 m3 vand på ejendommen beliggende Y1-adresse i Y3-by, jf. bilag 16 (ekstrakten s. 247). Til sammenligning bemærkes, at person gennemsnitligt bruger 38,8 m3 vand om året, jf. bilag 17 (ekstrakten s. 249).

Det gøres følgelig gældende, at A's sædvanlige bopæl har været hos sin familie i Y4-by og ikke, som antaget af skattemyndighederne, i et af G1 ejet tomt hus i Y3-by og uden forbrug af vand."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument bl.a. anført følgende:

" 2 . ANBRINGENDER

2.1 Beskatning af værdien af fri bil i indkomstårene 2009 og 2010 Det gøres overordnet gældende, at A skal beskattes af værdien af rådigheden over fri bil i indkomstårene 2009 og Uddybende gøres det gældende, at A havde rådighed over sit selskabs bil-1 med registreringsnummer ...Q, i perioden 1. januar 2009 til 6. juli 2010.

Det er ubestridt, at A skal beskattes af rådigheden i perioden 2. februar - 31. december 2008, idet denne del af Landsskatterettens afgørelse ikke er til prøvelse i sagen.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4, at en hovedaktionær, der modtager udbytte fra sit selskab i form af, at der stilles en bil til rådighed, skal medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

A ejede i de i sagen omhandlede indkomstår selskabet G1, som han også var direktør i.

G1 var i indkomstårene 2009 og 2010 registreret som ejer af to personbiler af mærket Jaguar. Det drejede sig om en bil-1 med registreringsnummer ...Q, som selskabet var registreret som ejer af i perioden fra den 2. februar 2007 til den 6. juli 2010, og en Jaguar 2 med registreringsnummer …Q1, som selskabet var registreret som ejer af i perioden fra den 7. april 2009 til den 3. december 2010 (ekstrakten side 145 og 146).

Denne sag drejer sig om en bil (...Q), idet A har gjort gældende, at han ikke skal beskattes af værdien af at have haft bilen til rådighed i perioden 1. januar 2009 til 6. juli 2010. Til støtte herfor har han som det eneste anført, at han - og ikke selskabet - var ejer af bilen i den omtvistede periode.

Det bestrides.

G1 var registreret som ejer af bilen i SKATs motorregister i perioden fra den 2. februar 2007 til den 6. juli 2010, hvorefter A var registreret som ejer (ekstrakten side 170). A foretog sig efter det oplyste intet for at ændre registreringsforholdene forud for den 6. juli 2010.

Det følger af § 63 i bekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008 om registrering af køretøjer, at hvis et registreret køretøj skifter ejer eller bruger, har ejeren (ved ejerskifte den nye ejer) pligt til at anmelde køretøjet til registrering af ny ejer eller bruger snarest muligt og senest 3 uger efter ejer eller brugerskiftet, medmindre køretøjet forinden afmeldes.

Når A gør gældende, at han i modstrid med registreringerne var ejer af Jaguar 1, skal han føre et sikkert bevis herfor, jf. bl.a. UfR 1988.906/2 H, UfR 2011.1114/2 H (SKM2011.110.HR), SKM2004.223.ØLR og SKM2017.462.BR. Et sådant bevis foreligger ikke.

Tværtimod foreligger der ikke en skriftlig købsaftale mellem A og G1 som dokumenterer det påståede købstidspunkt for bilen.

Det forhold, at der i 2008 ses at være en afgang på 497.317 kr. i selskabets anlægsaktiver ifølge årsregnskabet (ekstrakten side 104), eller at der er udarbejdet et udateret efterposteringsark til regnskabet 2008, hvor salget fremgår, udgør ikke bevis for A's hævede ejerskab forud for registreringen i SKATs motorregister den 6. juli 2010.

Hertil kommer, at selskabet i perioden januar til marts 2009, hvor selskabet ifølge A ikke ejede nogle biler - afholdt følgende udgifter:

Udgifterne fremgår ikke af mellemregningskontoen mellem selskabet og A (ekstrakten side 140).

I den resterende del af 2009 og 2010 blev der afholdt en lang række udgifter vedrørende selskabets bil(er). For størstedelen af posteringernes vedkommende fremgår det ikke, hvilken bil/bil-1, der er tale om, idet der dog for så vidt angår udgifterne til grøn ejerafgift i 2010 (ekstrakten side 150) er en postering som hedder "...Q" (nummerpladen påbil-1).

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at A ikke har godtgjort, at han var ejer af Jaguar 1 med registreringsnummer ...Q i den omtvistede periode. I overensstemmelse med registreringen i SKATs motorregister må det lægges til grund, at bilen var ejet af G1.

Da det er ubestridt, at A rådede over bil-1 i perioden 1. januar 2009 til 6. juli 2010, og også faktisk anvendte den til privat kørsel i perioden, skal han beskattes af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4.

2.2 Beskatning af værdien af fri bolig i indkomstårene 2010 og 2011 Det gøres overordnet gældende, at A skal beskattes af værdien af fri bolig i perioden 1. august 2010 til 31. december 2011. Uddybende gøres det gældende, at A i den pågældende periode havde rådighed over huset beliggende Y1-adresse, som var ejet af hans selskab, G1.

Det er ubestridt, at A skal beskattes af rådigheden i perioden 1. juli 2007 - 1. august 2010, idet han ikke påklagede denne del af SKATs afgørelse (ekstrakten side 277) til Landsskatteretten.

Efter ligningslovens § 16, stk. 9, jf. § 16 A, stk. 5, skal en hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra sit selskab, i form af at der stilles en helårsbolig til rådighed, medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er ikke den faktiske anvendelse af huset der beskattes, men derimod selve rådigheden, jf. bl.a. SKM2009.93.ØLR. Det er derfor uden betydning, om A faktisk benyttede huset i den omtvistede periode.

A havde folkeregisteradresse på adressen Y1-adresse, fra den 1. november 1999 til den 20. juli 2012 (ekstrakten side 243).

G1 købte ejendommen af A den 1. juni 2007 (ekstrakten side 189). Samme dato indgik G1 og A en lejekontrakt (ekstrakten side 175), hvorved A lejede ejendommen fra den 1. juli 2007.

A ændrede den 20. juli 2012 sin adresse til Y2-adresse (ekstrakten side 243).

Når A var eneejer af G1 og direktør i selskabet, når han havde folkeregisteradresse på selskabets ejendom i den omtvistede periode, og når der ikke forelægger en erhvervsmæssig begrundelse for selskabets besiddelse af ejendommen, påhviler det A at bevise, at han ikke havde privat rådighed over huset.

Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

Han har end ikke bevist, at han ikke boede i huset i den pågældende periode.

Tvært imod er der en række omstændigheder som viser, at huset på Y1-adresse blev stillet til privat rådighed for A, og at huset også faktisk blev benyttet i perioden efter den 1. juli 2010.

Da selskabet købte huset i 2007 skete det alene for at stille huset til rådighed som bolig for A, der allerede på det tidspunkt havde haft adresse på ejendommen i næsten 8 år.

Selskabet tog på intet tidspunkt i dets ejertid skridt til at udnytte huset på anden måde end som bolig for A, herunder ved at forsøge at udleje huset til anden side.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at salgsbestræbelser ikke ændrer på, at selskabsejeren har haft rådighed over boligen, jf. SKM2010.831.BR. Dette gælder, uanset om ejendommen som anført har stået tom.

Hertil kommer, at A som eneejer og direktør i selskabet var den eneste som de facto kunne råde over huset i selskabets ejertid, og han afgav på intet tidspunkt i ejertiden afkald på retten til brug af huset.

Det fører tilsammen til, at A i hvert fald havde rådighed over huset, jf. også UfR 2009.2883 H (SKM2009.558.HR)

I tillæg til ovenstående fortsatte han uændret efter den 1. august 2010 - indtil ultimo 2010 - med at betale husleje på 8.700 kr. pr. måned til selskabet.

A har herudover ikke fremlagt dokumenter som understøtter, at han faktisk fraflyttede huset omkring den 1. august 2010, herunder f.eks. dokumentation for flytning af bohave, postadresse, forsikringer, abonnementer osv.

Endeligt kan det konstateres, at blev der forbrugt 14 m3 (14.000 liter) vand i perioden fra den 31. december 2010 til den 31. december 2011 (ekstrakten side 247). Der er således tale om, at der var et ganske betydeligt og reelt vandforbrug efter den 6. juli 2010, der ikke "bare" kan skyldes en dryppende vandhane eller lignende. Til sammenligning bruger en dansker i gennemsnit 106 liter vand pr. dag (ekstrakten side 251).

Samlet gøres det således gældende, at A har haft rådighed over boligen i perioden 1. august 2010 til 31. december 2011, og at han derfor skal beskattes af værdien af fri bolig i denne periode.

Det af A anførte om, at han ikke var i besiddelse af NemID godtgør ikke, at han ikke havde rådighed over huset.

2.3 Befordringsfradrag for 2011

Sagens tvist for så vidt angår befordringsfradraget er, hvorvidt befordringsfradraget for indkomståret 2011 skal beregnes på baggrund af afstanden mellem Y5-adresse, hvor A arbejdede enten Y1-adresse, hvor A havde folkeregisteradresse, eller Y2-adresse, hvor A's hustru havde adresse.

Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem den sædvanlige bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.

A har i perioden fra den 1. november 1999 til den 20. juli 2012 haft folkeregisteradresse på Y1-adresse, og han har ikke godtgjort, at han ikke havde sædvanlig bopæl på adressen i indkomståret 2011.

Det anførte omkring forbruget i huset på Y1-adresse udgør på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke dokumentation for, at han havde sædvanlig bopæl et andet sted end på Y1-adresse.

Til det anførte omkring elforbruget i ejendommen, gøres det gældende, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger (ekstrakten side 205 og 217) kun kan lægges til grund, at forbruget faldt en smule fra 18.132 kWh i 2009/2010 til 11.137 kWh i 2010/2011, hvilket i sig selv er uden betydning. For så vidt angår det anførte omkring elforbruget i 2011/2012 (ekstrakten side 233), så dækker forbruget på 3.113 kWh over perioden fra den 6. august 2011 til den 15. august 2012. Det kan derfor ikke lægges til grund vedrørende forbruget i indkomståret 2011.

Det bestrides derudover som udokumenteret, at A skulle have haft flere arbejdsdage end 220 om året.

Samlet gøres det gældende, at A ikke har godtgjort, at han ikke havde sædvanlig bopæl på Y1-adresse i indkomståret 2011, jf. herved også bemærkningerne ovenfor ad punkt 3.2. "

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Via et holdingselskab var A i de omhandlede indkomstår ejer af og direktør i G1. Fra begyndelsen af 2010 var A også direktør i koncernselskabet G2.

Beskatning af værdi af fri bil i indkomstårene 2009 og 2010

Spørgsmålet er, om A skal beskattes af værdien af rådighed over en bil-1 4,2 med registreringsnummer ...Q i perioden 1. januar 2009 til den 6. juli 2010, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4.

Der er mellem parterne enighed om, at det er afgørende for beskatningsspørgsmålet, hvem der ejede bilen i den omhandlede periode.

G1 var i SKATs motorregister registreret som ejer af bilen fra den 2. februar 2007, og A har gjort gældende, at han ved udgangen af 2008 købte bilen af selskabet.

A har anført en række forhold, herunder forskellige regnskabsoplysninger, som kan tale for, at selskabet overdrog bilen til ham.

G1 var imidlertid fortsat registreret som ejer af bilen i SKATs motorregister til den 6. juli 2010, og der foreligger ingen skriftlig købsaftale mellem A og G1 om salg af bilen til ham på det omhandlede tidspunkt. På den baggrund og af de af Landsskatteretten anførte grunde, herunder om selskabets afholdelse af udgifter vedrørende ...Q og "bil", finder retten, at A ikke har ført et fornødent sikkert bevis for, at han ved udgangen af 2008 købte bilen af selskabet.

Retten finder således, at A skal beskattes af værdien af fri bil som sket, og Skatteministeriets påstand tages i denne henseende til følge.

Beskatning af værdien af fri bolig i indkomstårene 2010 og 2011

Spørgsmålet er, om A skal beskattes af værdien af fri bolig i perioden fra den 1. august 2010 til den 31. december 2011, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, jf. § 16 A, stk. 5.

Der er enighed om, at det nærmere er spørgsmålet, om han i perioden havde rådighed over ejendommen Y1-adresse, som var ejet hans selskab, G1.

A har gjort gældende, at han flyttede fra ejendommen den 1. august 2010 - og flyttede til sin ægtefælle i Y6-by - og at selskabet herefter selv rådede over ejendommen med henblik på salg, således at han ikke skal rådighedsbeskattes i perioden.

A købte ejendommen Y1-adresse pr. 1. oktober 1999, og han havde folkeregisteradresse på adressen fra den 1. november 1999. Pr. 1. juni 2007 solgte han ejendommen til G1. Han har forklaret, at salget navnlig skete af privatøkonomiske grunde i forbindelse med en skilsmisse. Herefter lejede A ejendommen af G1, og han betalte månedligt leje og forbrug til udgangen af december 2010. Han havde folkeregisteradresse på ejendommen til den 20. juli 2012.

Under de anførte omstændigheder påhviler det A at dokumentere, at han ikke fortsat havde privat rådighed over ejendommen i den omhandlede periode. Retten finder, at A ikke har ført sådant bevis. Det, som han har anført vedrørende bl.a. selskabets salgsbestræbelser og forbrug af varme mv., dokumenterer ikke, at selskabet disponerede over ejendommen på en sådan måde, at A's rådighed over ejendommen var ophørt.

Retten finder således, at A skal beskattes af værdien af fri bolig som sket, og Skatteministeriets påstand tages også i denne henseende til følge.

Befordringsfradrag for indkomståret 2011

Det er navnlig spørgsmålet, om A i dette indkomstår havde sædvanlig bopæl, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1, på adressen Y1-adresse, eller på adressen Y2-adresse.

Uanset at A i hele indkomståret havde folkeregisteradresse på adressen Y1-adresse, lægger retten efter hans og ægtefællen LC's forklaring til grund, at de ca. fra det tidspunkt, hvor de blev gift - og i al fald i 2011 - levede sammen på adressen i Y6-by. Dette er ikke uforeneligt med de foreliggende oplysninger om forbruget af vand mv. på adressen Y3-by, og det er stemmende med, at LC i foråret 2011 nedkom med parrets fælles barn.

Efter en samlet vurdering finder retten således, at A må anses for i indkomståret 2011 at have haft centrum for sine livsinteresser på adressen i Y6-by, og at han således havde sædvanlig bopæl på Y2-adresse.

Der er enighed om, at A's fradrag for befordring under disse omstændigheder kan opgøres på baggrund af en daglig samlet transportvej på 120,2 km svarende til et fradrag pr. returkørsel på 172,20 kr.

Retten er enig med Landsskatteretten i, at der ikke er grundlag for at antage, at A har kørt den omhandlede distance mere end 220 gange. Det, som A har anført vedrørende sit job som direktør, kan ikke føre til en anden bedømmelse.

Retten finder herefter, at A's befordringsfradrag for indkomståret 2011 skal fastsættes til 37.884 kr. Dette er 5.192 kr. mere end skattemyndighederne har anerkendt, og i dette omfang tager retten A's påstand til følge.

Konklusion

Skatteministeriet har ikke haft bemærkninger til formuleringen af A's påstand for det tilfælde, han måtte få helt eller delvist medhold. Herefter bliver konklusionen, at A's skatteansættelse for 2011 skal nedsættes med 5.192 kr., idet Skatteministeriet i øvrigt frifindes.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 35.000 kr. Beløbet er til dækning af advokatudgift og er fastsat efter sagens værdi, omfang og karakter. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T h I k e n d e s f o r r e t:

A's skatteansættelse for 2011 skal nedsættes med 5.192 kr.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr. inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.