Dokumentets metadata

Dokumentets dato:01-09-2009
Offentliggjort:17-09-2009
SKM-nr:SKM2009.558.HR
Journalnr.:1. afdeling, 21/2008
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Dom


Hovedanpartshaver - rådighed over hotellejlighed

Højesteret statuerede ligesom landsretten, at en hotellejlighed i 2001 og 2002 var stillet til rådighed for appellanten, A, af det selskab, hvori han var eneanpartshaver, således at han skulle beskattes af værdien heraf.Højesteret henviste til landsrettens begrundelse. Landsretten havde i sin dom henvist til, at selskabet, der ikke i øvrigt drev udlejningsvirksomhed, erhvervede hotellejligheden på vilkår, der måtte anses for udformet med henblik på at sikre adgang til en vis privat brug for ejeren. Selskabets forpligtelse til udlejning var ved de indgåede udlejningsaftaler begrænset af bestemmelserne om forbehold af en ret for ejeren af den enkelte ejerlejlighed til selv at benytte ferielejligheden i et nærmere beskrevet omfang.Appellanten måtte som eneanpartshaver sidestilles med selskabet, og der var i selskabet ikke andre end A, der faktisk kunne udnytte retten til egen brug. Selskabet tog ikke skridt til anden udnyttelse, og der blev ikke givet afkald på retten til egen brug. Under disse omstændigheder måtte ferielejligheden herefter anses for at være stillet til As rådighed.


Parter

A
(advokat Torben Bagge)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat H.C. Vinten)

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Sørensen, Peter Blok, Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Thomas Rørdam, Jon Stokholm og Michael Rekling.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre landsrets 9. afdeling den 3. december 2007.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin principale påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

A har for Højesteret frafaldet anbringendet om, at udlejningsaftalen med G2 A/S bevirker, at han maksimalt skal beskattes af værdien af fri sommerbolig i højst 5 uger om året. Som følge heraf har han frafaldet den subsidiære påstand om hjemvisning til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsrettens flertal, stadfæster Højesteret dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

l sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.