Dokumentets metadata

Rådighedsbeskatning af sommerhus - hovedanpartshaver

Sagen drejede sig om, hvorvidt et sommerhus tilhørende et anpartsselskab havde stået til rådighed for selskabets eneanpartshaver (sagsøgeren) i indkomstårene 2011-2012.

Selskabet, der drev virksomhed med handel, formidling og investering i fast ejendom, købte sommerhuset i 2011 fra en sparekasse, der lå inde med en pulje af nødlidende ejendomme. Sommerhuset blev overtaget med en udlejningskontrakt for 2011. I umiddelbar forlængelse af købet af sommerhuset, blev sommerhuset sat til salg, og der blev indgået en aftale om udlejning for 2012.

I henhold til udlejningsaftalen for både 2011 og 2012, havde selskabet adgang til at råde over sommerhuset, når dette ikke var udlejet, og i tillæg hertil var der perioder i 2011 og 2012, hvor sommerhuset faktisk var spærret for formidling, og dermed ikke var udlejet.

Retten fandt efter en konkret bevisvurdering, at sommerhuset ikke havde stået til rådighed for sagsøge- rens private benyttelse i de to indkomstår. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at erhvervelsen af sommerhuset skete som led i driften af selskabet, og altså ikke med henblik på at sikre sagsøgerens private brug heraf, samt at sagsøgeren ikke på noget tidspunkt i selskabets ejerperiode havde anvendt sommerhuset til sit eget private formål. Der skulle som følge heraf, ikke ske rådighedsbeskatning i de to indkomstår.

Parter

A

(v/Adv. Christian Falk Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. Rebecca Lykke Hjorth)

Afsagt Byretsdommer

Peter Hagemann Christensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 6. juli 2016, angår, om SKAT med hjemmel i ligningslovens § 16, stk. 5, havde grundlag for at beskatte en person af værdi af fri sommerbolig af et sommerhus i Y1-by, som var ejet af et anpartsselskab, som personen var eneanpartshaver i.

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende påstande:

Principalt, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at A's personlige indkomst for indkomstårene 2011 og 2012 skal nedsættes med henholdsvis kr. 22.800 og kr. 48.048.

Subsidiært, at Skatteministeriet skal tilpligtes at anerkende, at A's indkomstopgørelse for indkomstårene for 2011 og 2012 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Skatte- og Vurderingsankenævnet har den 25. april 2016 truffet afgørelse i A's klagesag vedrørende SKATs afgørelse af 8. januar 2014. I afgørelsen er bl.a. anført følgende:

"...

Faktiske oplysninger

Vedrørende fri sommerbolig

Klageren ejer 100% af anparterne i G1, tidligere G2 cvr. nr. …11. Klageren er ligeledes registreret som direktør i Selskabet.

Af årsrapporten for 2011 fremgår at Selskabets hovedaktivitet er at drive handel, detail og engros, import og eksport, konsulentvirksomhed, samt dermed beslægtet virksomhed. Branchekoden er angivet som administration af fast ejendom på kontraktbasis.

Selskabet købte den 30. maj 2011 et sommerhus beliggende Y2-adresse. Ejendomsværdien pr. 1. oktober 2011 er 840.000 kr. Handlen blev tilbagedateret til 1. marts 2011.

Sommerhuset er solgt igen den 17. september 2012 til G3, nu G4. Overtagelsesdagen er tilbagedateret til 1. august 2012.

I hele perioden har sommerhuset været tilmeldt G11. Der er ikke givet afkald på privat rådighed.

Der er indsendt en formidlingsaftale, der omhandler ferieboligens benyttelse, hvoraf fremgår:

"Ejer har naturligvis ret til at benytte ferieboligen, dog altid med respekt af allerede indgåede lejemål og reservationer og efter aftale med G5. Ejer er bekendt med bestemmelserne angående sommerhusets brugsperiode og erhvervsmæssige anvendelse i bl.a. sommerhusloven og planloven."

Klageren har indsendt udlejningsoversigt fra G5 udskrevet 31. juli 2013.

For rådighedsperioden for 2011 fremgår

For rådighedsperioden for 2012 fremgår:

Der er indsendt en mail af 11. december 2013 fra G9 hvoraf fremgår:

"Jeg er indehaver af G9 (v. G6), som har forestået udlejning af G2-adresse i en årrække.

Vi har nu gennemgået vores registreringer vedr. ovenstående ejendom. Vi kan bekræfte, at de ejerspærringer der er henvist til i den periode, hvor vi har haft MK registreret som ejer af fritidsboligen, stammer fra den tidligere ejer af ejendommen, og at vi burde have slettet disse i vores system, da vi lavede et ejerskifte på ejendommen. De perioder, hvor ferieboligen direkte har været spærret for udlejning, har været af hensyn til at undgå vinterudlejning.

Jeg kan bekræfte, at hverken MK eller andre ejere af fritidsboligen i den periode, hvor de har ejet denne og vi har formidlet udlejning, ikke har benyttet fritidsboligen til private formål. Vi har haft den fulde rådighed over ejendommen og varetaget al arbejde med tilsyn, rengøring, osv., hvilket er blevet faktureret ejer."

Af en R75 fremgår, at hverken Selskabet eller klageren ejer andre sommerhuse.

Selskabet har i 2011 og 2012 været ejer af:

- Y3-adresse - ejerlejlighed beboelse

- Y4-adresse - ejerlejlighed, ren forretning

- Y5-adresse - beboelse og forretning

Klageren har været ejer af en fabrik og lagerbygning beliggende Y6-adresse.

Klageren har efterfølgende indsendt en liste over handler afsluttet af G2 i perioden 1. januar 2010 - 31. juni 2012. Heraf fremgår både "egne" ejendomme i både ind- og udland og kommisionshandler. I alt for et samlet beløb på 368.633.000 kr.

...

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri sommerbolig for 2011 og 2012. SKAT har herudover nægtet fradrag for et erstatningsbeløb på 1.500.000 kr. i 2011 samt fradrag for udgifter til sagkyndig bistand i 2012.

SKAT har som begrundelse anført:

"Rådighedsbeskatning af sommerhus

Vi mener fortsat at du skal beskattes af rådigheden over sommerboligen Y2-adresse, for indkomstår 2011 og 2012, jævnfør ligningsloven § 16, stk. 5. Det fremgår af bestemmelsen, at der skal ske beskatning med 1/2 procent af ejendomsværdien pr. 1. oktober for hver af ugerne 22-34 og 1/4 procent for hver af årets øvrige uger. Den samlede beskatningsprocent foret år er 16,25 procent. Der skal dog ske nedslag for de uger, hvor sommerhuset har været udlejet til ikke nærtstående.

Dit helejede selskab G1 har ejet sommerhuset i 2011 og 2012, og har haft indgået formidlingsaftale med G10.

G1 henviser til mail fra udlejningsbureauet, som oplyser, at spærringerne og ejerferie stammer fra tidligere ejer af sommerhuset. Der indgås dog ny aftale hvert år, hvor ejer skal oplyse hvilke perioder, der ikke skal ske udlejning, hvis dette er tilfældet. Aftalen er fornyet den 7. januar 2012.

Vi mener ikke, at den forklaring udlejningsbureauet har indsendt påvirker formodningen om, at du har haft sommerhuset til rådighed i de perioder, der ikke er sket udlejning. Det fremgår af formidlingsaftalen, at selskabet ikke har fraskrevet sig rådigheden over sommerhuset, og dermed ikke har givet afkald på retten til egen brug. Dette sammenholdt med at sommerhuset i perioder er spærret for udlejning betyder, at vi fortsat mener, at du har råderet over sommerhuset.

Ved afgørelsen har vi således lagt vægt på, at de foretagne spærringer for udlejning har medført indskrænkning/begrænsning af selskabets indtægter fra udlejning, men samtidig har givet dig som hovedanpartshaver mulighed for at råde over sommerhuset.

...

SKAT er den 7. april 2014 kommet med følgende udtalelse til klagen:

"Vi mener fortsat, at A skal beskattes af rådigheden af sommerhuset Y2-adresse med samme begrundelse omkring rådigheden, som er benyttet i afgørelsen.

Vi er dog enige i, at vi har beskattet A for en periode, hvor selskabet efter det fremsendte reelt ikke har haft rådighed over sommerhuset.

...

Vi har efter fradrag af uger sommerhuset har været udlejet, opgjort det beløb der skal ske beskatning af for 2011 til 32.300 kr. Beløbet er beregnet som 4,25 procent af ejendomsværdien pr. 1. oktober 2010 på 760.000 kr.

...

Vi har efter fradrag af uger sommerhuset har været udlejet, opgjort det beløb der skal ske beskatning af for 2011 til 53.424. Beløbet er beregnet som 6,36 procent af ejendomsværdien pr. 1. oktober 2011 på 840.000 kr.

A bør derfor nedsættes med 13.300 kr. for 2011 og 18.900 kr. for 2012.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke sker beskatning af fri sommerbolig...

...

Skatte- og Vurderingsankenævnets afgørelse og begrundelse

Fri sommerbolig

Efter ligningslovens § 16A, sk 5 som kan findes på www.retsinformation.dk skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf SKM2009.558.HR , som kan findes på www.skat.dk, hvor det var ubestridt, at eneanpartshaveren ikke havde benyttet sommerboligen.

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet.

Afgørelsen af om klageren har rådighed over sommerhuset, beror på en samlet konkret vurdering.

Selskabets vedtægtsmæssige formål er at drive handel, detail og en gros, import og eksport, konsulentvirksomhed, samt dermed beslægtet virksomhed. Selskabet har ikke ejet andre sommerhuse i 2011 og 2012 og der er ikke givet afkald på retten til egen brug.

Skatte- og Vurderingsankenævnet finder herefter, at sommerhuset må anses for at være stillet til rådighed for klageren, udenfor de dokumenterede udlejningsperioder. Bestemmelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf § 16, stk. 5, finder derfor anvendelse jf. bl.a. SKM2011.262.VLR , hvor et sommerhus måtte anses for at have været stillet til hovedaktionærens rådighed under hensyn til, at selskabets formål var handel og ikke udlejning af sommerhuse, og til at hovedaktionæren ikke udtrykkeligt havde givet afkald på retten til at benytte sommerhuset privat.

Sommmerhuset blev købt 30. maj 2011, men salget tilbagedateret til 1. marts 2011. Klageren har således ikke kunnet råde over sommerhuset inden 30.maj 2011.

Sommerhuset sælges igen med handelsdato 17. september 2012, tilbagedateret til 1. august 2012. Da handlen først indgås 17 september 2012, har klageren modsætningsvis kunnet råde over sommerboligen indtil da, uanset at handlen tilbagedateres.

Der er indsendt en opgørelse over udlejning af sommerhuset for 2011 og 2012 fra G5 af 31. juli 2013, som lægges til grund for udlejningsperioder inden for ejerperioden.

Herefter kan beskatningen opgøres således:

…"

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A samt vidneforklaringer af LO, MK og LL.

Parternes synspunkter

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvor der er gjort følgende gældende til støtte for påstandene:

"...

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5 vil en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der får stillet en sommerbolig til rådighed for privat benyttelse, som udgangspunkt blive anset for at have sommerboligen til rådighed hele året.

Ifølge bestemmelsens ordlyd er det en betingelse for beskatning af værdien af fri sommerbolig, at der er tale om en sommerbolig, samt at denne er "stillet til rådighed" for hovedaktionæren.

Efter indførelsen af reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5 ved lov nr. 459 af den 31. maj 2000 er der en formodning for, at en direktør eller en ansat med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har en af selskabet ejet sommerbolig til rådighed hele året, hvorfor personen vil blive beskattet af fri sommerbolig hele året.

Der er imidlertid ganske væsentligt at have for øje, at der alene er tale om en formodningsregel, der således konkret kan afkræftes, hvis hovedaktionæren godtgør ikke at have haft rådighed overfor sommerboligen hele året.

Til støtte for ovennævnte synspunkt skal der henvises til bemærkningerne til lovforslag nr. 237 af den 29. marts 2000, hvor der vedrørende formålet med ændringen af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5 bl.a. er anført følgende:

"Det foreslås, at beskatningen af fri sommerbolig bringes i overensstemmelse med hensigten med de gældende regler - dvs. at hovedaktionæren m.fl. beskattes af rådigheden over og ikke at den faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås derfor, at der indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der har rådighed over en at selskabet ejet sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over huset hele året.

...

Såfremt et frit sommerhus er omfattet af "formodningsreglen", gives der nedslag i beskatningen, i det omfang ikke nærtståenne råder over huset."

I bemærkningerne til den enkelte bestemmelse i lovforslag nr. 237 af den 29. marts 2000 vedrørende forslaget om ændring af ligningslovens § 16, stk. 5 er der videre bl.a. anført følgende:

"Det foreslås, at såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Beskatning efter denne formodningsregel forudsætter, at den pågældende direktør eller medarbejder i et eller andet omfang råder privat over sommerhuset. Den ansatte hovedaktionær m. fl. beskattes som udgangspunkt i ugerne 22-34 af et beløb svarende til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige uger udgør procent satsen 1/4 pct. pr. uge. Har en ansat hovedaktionær m.fl. rådighed over en sommerbolig hele året, indebærer den foreslåede formodningsregel således, at den skattepligtige værdi pr. år udgør 16, 25 pct af ejendommens værdi.

...

Er sommerboligen udlejet til andre eller stillet til rådighed for andre ansatte, har direktøren m.fl. dog ikke sommerboligen til sin rådighed hele året. Det foreslås derfor, at den skattepligtige værdi nedsættes forholdsmæssigt efter antallet af dage sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer (ansatte og ikke ansatte). Det er et krav, at disse personer ikke er nærtstående."

Som det fremgår at ovenstående uddrag fra bemærkningerne til lovforslaget, forudsætter en beskatning efter formodningsreglen, at hovedaktionæren i et eller andet omfang har mulighed for at råde privat over sommerhuset. Afgørelsen af, om en sommerbolig har været stillet til rådighed for en hovedaktionærs private brug, beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, idet det ikke i sig selv er tilstrækkeligt, at selskabet ejer ejendommen, jf. SKM2009.558.HR . I dommen stadfæster Højesteret landsrettens præmisser, hvori bl.a. var anført følgende:

"Efter forarbejderne forudsætter beskatning efter formodningsreglen, at skatteyderen >> i et eller andet omfang råder privat over sommerhuset<< Denne forudsætning findes imidlertid efter sin formulering ikke at indebære andet, end hvad der følger af krav om, at sommerboliger er stillet til skatteyderens rådighed

Afgørende er herefter, om sommerboligen efter en konkret vurdering, jf. herved også cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001, kan anses for at være stillet til hovedanpartshaverens rådighed til privat brug, idet selskabets ejerskab ikke i sig selv kan anses for tilstrækkeligt."

Dette synspunkt fremgår tillige at SKATs Juridiske Vejledning 2017-1, afsnit C,A.5.16.2.2, hvor der anføres følgende vedrørende formodningsreglens anvendelse:

"... Reglen gælder kun, hvis den ansatte hovedaktionær m.fl. råder privat over sommerboligen, Det er derfor rådigheden og ikke den faktiske anvendelse af boligen, der beskattes. Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en sommerbolig, medfører, at en ansat hovedaktionær m.fl. skal beskattes heraf.

Afgørelsen af, om den ansatte hovedaktionær m.fl. har rådighed over en sommerbolig, beror på en konkret skønsmæssig vurdering."

Som det fremgår af det netop citerede uddrag, kan formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5 alene finde anvendelse i tilfælde, hvor den ansatte hovedaktionær råder privat over sommerhuset. Det forhold, at et selskab ejer en sommerbolig, er således ikke ensbetydende med, at den ansatte hovedaktionær dermed automatisk skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5. Der må således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, hvorvidt den ansatte hovedaktionær har rådighed over en sommerbolig.

At formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5 alene finder anvendelse under visse betingelser, og at den kan afkræftes, såfremt det godtgøres, at sommerboligen ikke har været anvendt privat, fremgår af Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 147 af 2. maj 2002 (SAU 2002-03, Alm. del. Bilag 447), vedlagt som bilag 41.

I svaret har Skatteministeren bl.a. anført følgende:

"Den lovbestemte formodning for, at sommerboligen er til rådighed hele året, kan afkræftes ved, at den skattepligtige godtgør, at sommerboligen ikke har været anvendt privat. I så fald sker der ingen beskatning."

At formodningen om hovedanpartshaverens rådighed ej heller er til stede, når sommerboligen er anskaffet af selskabet som et investeringsobjekt, fremgår klart af både retspraksis og administrativ praksis.

Der henvises i den forbindelse for det første til Byrettens dom offentliggjort i SKM2013.417.BR . Byretten fandt efter en konkret vurdering, at et sommerhus - ejet af et selskab - ikke havde været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren. Retten lagde vægt på, at huset var erhvervet i selskabets interesse som investeringsobjekt. Byretten anførte bl.a. følgende:

"Efter ordlyden af den dagældende ligningslov 16 A, stk. 10, jf. § 16, stk. 5 skal der ske beskatning af en hovedaktionær, såfremt en sommerbolig ejet af selskabet stilles til hovedaktionærens private rådighed. På baggrund af forarbejderne (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 6469 ff) er det ikke en forudsætning for beskatning, at hovedaktionæren faktisk har anvendt sommerboligen i perioden. Der skal imidlertid foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder for at afgøre, hvorvidt sommerboligen har været stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, og det er i den forbindelse ikke i sig selv tilstrækkeligt, at selskabet ejer ejendommen, jf. UfR 2009.2883 H (SKM2009.558.HR ).

...

På baggrund af den fremlagte redegørelse til Roskilde Bank og oplysningerne om finansieringen af projektet, samt det oplyste om sommerhusets stand, finder retten, at det må lægges til grund, at S2 ApS erhvervede sommerhuset med henblik på nybyggeri og videresalg. Det må således også lægges til grund, at sommerhuset ikke blev erhvervet med henblik på S1's private brug heraf.

...

Da det må lægges til grund, at erhvervelsen af sommerhuset er sket i selskabets interesse som investeringsprojekt, finder retten ikke, at sommerhuset er stillet til rådighed for S1's private brug."

Det har tillige støtte i administrativ praksis, at der ikke i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5 er grundlag for en rådighedsbeskatning af en sommerbolig, der udgør et driftsaktiv.

Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens kendelse af den 25. maj 2009 offentliggjort i SKM2009.459.LSR , Landsskatterettens utrykte kendelser af den 18. november 2013 (LSR's j.nr. 12-0198776 og 12-0198802) samt endeligt Landsskatterettens afgørelse af den 7. marts 2016 (LSR's j.nr. 13-6762380) og afgørelse af den 27. april 2016 (LSR's j.nr. 14-4014438).

Som begrundelse for at opretholde den gennemførte beskatning af værdi af fri sommerbolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5 har Skatte- og Vurderingsankenævnet ved afgørelsen af den 25. april 2016 alene anført følgende:

"Afgørelsen af om klageren har rådighed over sommerhuset, beror på en samlet konkret vurdering. Selskabets vedtægtsmæssige formål er at drive handel med detail og en gros, import og eksport, konsulentvirksomhed, samt dermed beslægtet virksomhed. Selskabet har ikke ejet andre sommerhuse i 2011 og 2012, og der er ikke givet afkald på retten til egen brug."

Heroverfor gøres det med støtte i ovennævnte praksis fra både domstolene og Landsskatteretten gældende, at der ikke i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5 er grundlag for at beskatte sagsøger af fri sommerbolig.

Til støtte herfor skal der for det første henvises til, at købet af det i sagen omhandlede sommerhus var i overensstemmelse med selskabets formål og drift i øvrigt. Det bemærkes i den forbindelse, at selskabet netop i perioden fra den 23. november 2009 til 24. september 2012 var benævnt G2, hvortil der henvises til selskabsrapport fra BiQ dateret den 20. juni 2016, jf. bilag 3, side 4. Selskabet havde således et navn, der direkte refererede til handel med fast ejendom.

Hertil kommer endvidere, at selskabet var registreret indenfor branchen "Administration af fast ejendom på kontraktbasis", der har branchekode nr. 683210, hvortil der tillige henvises til selskabsrapport fra BiQ dateret den 20. juni 2016, jf. bilag 3, side 2.

Handel med fast ejendom, herunder køb og salg af et sommerhus, var således i naturlig overensstemmelse med selskabets navn, formål og registrerede branchekode i den i sagen omhandlede periode.

Endvidere skal det fremhæves, at selskabet i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 videre ejede ejendom på adresserne Y3-adresse, Y4-adresse og Y5-adressse, hvortil der henvises til selskabets R75 for netop indkomstårene 2010, 2011 og 2012, jf. bilag 5-7.

Udover ovennævnte ejendomme ejede selskabet i sagens natur tillige det i sagen omhandlede sommerhus. Det var således helt naturligt for selskabet at købe sommerhuset via X1, der havde en nødlidende kunde under konkurs.

Det skal i forlængelse heraf videre fremhæves, at sommerhuset således heller ikke blev købt af en mægler, men derimod blev købt gennem et pengeinstitut, hvilket vidner om, at selskabet opererede på et professionelt marked ved købet af sommerhuset, idet sommerhuset således ikke blev købt via en mægler på baggrund af en udarbejdet salgsopstilling.

Sommerhuset blev derimod købt via X1, idet selskabet herved havde mulighed for at opnå en fortjeneste ved et efterfølgende videresalg af dette.

I den forbindelse bemærkes det endvidere, at det af sagens oplysninger fremgår, at selskabet tillige forhørte sig hos X1 om, hvorvidt det var muligt at købe andre ejendomme, jf. bilag 4.

For det andet skal det fremhæves, at det i sagen omhandlede sommerhus var et oplagt investeringsobjekt henset til, at sommerhuset ved købet var udlejet, hvortil der henvises til formidlingsaftafe underskrevet den 9. maj 2011, jf. bilag 14.

I forbindelse med selskabets videresalg af sommerhuset kunne selskabet således præsentere et udlejningsklart sommerhus for potentielle købere. Derudover var selskabet sikret indtægter fra sommerhuset i den liggeperiode, som måtte forventes forud for et salg.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at selskabets således ikke købte et sommerhus, der stod til disposition for en privat anvendelse, hvilket heller ikke på noget tidspunkt har været intentionen ved købet af dette.

Det bemærkes i den forbindelse, at formidlingsaftalen underskrevet den 9. maj 2011 ikke er underskrevet af sagsøger, men derimod af selskabets direktør LO. Dette fordi der var tale om en helt sædvanlig forretningsdisposition i selskabet uden nogen form for særlig tilknytning til sagsøger.

Sagsøger havde heller ikke brug for et mindre sommerhus nær en dårlig badestrand, idet han selv var bosiddende i et helårshus beliggende ved molen i Y7-by med direkte adgang til egen strand og badebro, jf. bilag 2.

For det tredje skal det videre fremhæves, at sommerhuset de facto har været udlejet i ejerperioden, hvortil der henvises til udlejningsoversigter for perioden 1. marts - 31. december 2011 og 1. januar - 31. december 2012, jf. bilag 15 og 16.

I den forbindelse henvises endvidere til e-mail af den 11. december 2013 fra G6, hvoraf der fremgår følgende:

"Jeg er indehaver at G9 (v/G6), som har forestået udlejning at Y2-adresse i en årrække.

...

Jeg kan bekræfte, at hverken MK eller andre ejere af fritidsboligen i den periode, hvor de har ejet denne og vi har formidlet udlejning, ikke har benyttet fritidsboligen til private formål. Vi har haft den fulde rådighed over ejendommen og varetaget al arbejde med tilsyn, rengøring osv., hvilket er blevet faktureret ejer."

Sagsøger har således ikke som bekræftet af G6 anvendt sommerhuset til private formål eller i øvrigt har haft rådighed over dette, idet sommerhuset alene blev købt som et driftsaktiv i selskabet med henblik på videresalg og udlejning i liggeperioden forud for dets salg.

For det fjerde skal der således også henvises til, at sommerhuset har været annonceret til salg på selskabets daværende hjemmeside www.G2.dk, hvortil der henvises til e-mail af den 23. maj 2012, hvoraf det direkte fremgår, at sommerhuset kan ses på selskabets hjemmeside, og at det kostede kr. 1.995.000, jf. bilag 22.

Den omstændighed at sommerhuset har været annonceret til salg på selskabets hjemmeside www.G2.dk, støtter i sagens naturoplysningerne om, at det blev indkøbt som et driftsaktiv i selskabet.

For det femte skal der henvises til de salgsbestræbelser, som direktør i selskabet LO har forestået med henblik på at få solgt sommerhuset med en deraf følgende fortjeneste til selskabet.

Således skal der eksempelvis henvises til e-mail af den 28. august 2012 fra NM, hvoraf det direkte fremgår, at han har besigtiget sommerhuset og har ønsket flere oplysninger om driften af sommerhuset, jf. bilag 17.

Udover at det af den pågældende e-mail fremgår, at sommerhuset blev fremvist med henblik på salg, fremgår det endvidere af e-mailen, at den potentielle køber har fået oplysninger om driften af sommerhuset, hvilket klart støtter, at der ikke har været tale om et aktiv anvendt til private formål.

Videre skal der henvises til den interne e-mailkorrespondance mellem selskabets direktør LO og sagsøger i september måned 2011, jf. bilag 18.

Dette ligeledes som der skal henvises til e-mailkorrespondancen i oktober 2011 og marts 2012 mellem selskabets direktør LO og sagsøger, hvoraf det direkte fremgår, at der arbejdes på en mulighed, hvor sommerhuset kan indgå som led i en byttehandel med en lejlighed i Tyrkiet, jf. bilag 19 og 20.

Endeligt skal der henvises til handelsaftalen indgået mellem selskabet og G7, jf. 30x. Heraf fremgår det sommerhuset blev solgt til kr. 2.500.000 som led i en byttehandel i overensstemmelse med selskabets koncept, der senere blev solgt til G8, jf. bilag 23.

For det sjette skal der henvises til, at sommerhuset også regnskabsmæssigt er blevet betragtet som et driftsaktiv i selskabet. Til støtte herfor skal der henvises til de foreliggende årsrapporter for selskabet for 2011 og 2012, jf. bilag 27 og 28.

Af årsrapporten for 2011 fremgår det af balancen, at der pr. 31. december 2011 var en varebeholdning i selskabet på kr. 2.583.864, hvori var indregnet værdien af det i sagen omhandlede sommerhus.

Sommerhuset var således ikke regnskabsmæssigt medtaget i selskabet som et anlægsaktiv, hvilket ville have været den korrekte indregning, såfremt der ikke var tale om et driftsaktiv som hævdet af SKAT.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at det i sagen omhandlede sommerhus har udgjort et driftsaktiv for selskabet, hvorfor der i henhold til den foreliggende praksis ikke er grundlag for at beskatte sagsøger af værdi af fri sommerbolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, jf. eksempelvis SKM2013.417.BR , SKM2009.459.LSR og Landsskatterettens afgørelse af den 27. april 2016 (LSR's j.nr. 14-4014438).

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvor der er gjort følgende gældende til støtte for påstandene:

"...

Sagsøgeren, A, har haft rådighed over sommerboligen beliggende Y2-adresse. A skal derfor beskattes af værdien heraf, jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5), jf. § 16, stk. 5.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Skatte- og Vurderingsankenævnets afgørelse af 25. april 2016 (bilag 1).

Efter ligningslovens§ 16 A, stk. 6 (nu stk. 5), skal en hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra sit selskab, i form af at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Værdien af godet ansættes efter Ligningslovens § 16, stk. 5. Den skattepligtige værdi af sommerhuset nedsættes i forhold til antallet af dage, det stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, jf § 16, stk. 5, 4. pkt. I overensstemmelse hermed er A blevet beskattet med en rådighedsprocent på henholdsvis 3 % (2011) og 5,72 % (2012) ud af den årlige grænse på 16,25 %. Opgørelsen af værdien af godet er ikke bestridt.

Som hovedanpartshaver anses den som ejer eller inden for de seneste 5 år har ejet 25 % eller mere af anpartskapitalen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1. A var (og er fortsat) eneejer af selskabet i de omhandlede indkomstår, og han skal derfor anses som hovedanpartshaver.

Det er ikke den faktiske anvendelse af sommerhuset der beskattes, men derimod selve rådigheden, jf. bl.a. UfR 2009.2883 H (SKM2009.558.HR ). Det er derfor også uden betydning, om A faktisk har benyttet sommerhuset.

Det påhviler A at godtgøre, at sommerhuset ikke stod til rådighed for ham i de pågældende indkomstår, jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5), jf. § 16, stk. 5 og bl.a. UfR 2009.2883 H (SKM2009.558.HR ). Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

A har rent faktisk haft rådighed over sommerhuset i de pågældende indkomstår.

Af formidlingsaftalen (bilag 14, side 6) fremgår:

"§ 8 Ferieboligens benyttelse

Ejer har naturligvis ret til at benytte ferieboligen, dog altid med respekt af allerede indgåede lejemål og reservationer og efter aflale med G5. Ejer er bekendt med bestemmelserne angående sommerhusets brugsperiode og erhvervsmæssige anvendelse i bla. sommerhusloven og planloven." (min fremhævning)

Det fremgår således udtrykkeligt af formidlingsaftalen, at selskabet - og dermed A som hovedanpartshaver og direktør i dette - havde rådighed over sommerhuset i de perioder, hvor huset ikke var udlejet. Allerede derfor er Skatteankenævnets resultat rigtigt.

Hertil kommer, at A de facto har haft rådighed over sommerhuset. Af udlejningsoversigterne fra G11 for 2011 og 2012, begge dateret juli 2013 (bilag 15 og 16) fremgår, at sommerhuset bl.a. i følgende perioder var spærret for formidling:

2011:

- 28. september 2011 - 8. oktober 2011

- 15. oktober2011 - 29. oktober2011

- 5. november 2011 -1. januar 2012

2012:

- 1. januar 2012 - 7. januar 2012

- 11. februar 2012 - 31. marts 2012

- 19. april 2012 - 23. april 2012 (benævnt ejerferie i oversigten)

For så vidt angår perioderne i 2011 skal det fremhæves, at det alene er perioden 5. november 2011 til den 31. december 2011, der fremgår af udiejningsoversigten af 3. maj 2011 (bilag 9, side 3), dvs. den udlejningsoversigt, der er fremsendt til selskabet den 3. maj 2011 i forbindelse med selskabets erhvervelse af sommerhuset.

Der fremgår også kun én spærret for formidling periode (5. november 2011 - 6. januar 2012) af udlejningsoversigten af 31. maj 2011, der er adresseret til selskabet, jf. bilag C.

Spærret for formidlings-perioderne, 28. september 2011 - 8. oktober 2011 og 15. oktober 2011 - 29. oktober 2011, der fremgår af oversigten dateret juli 2013, må derfor være tilføjet i selskabets ejertid.

Derudover skal det fremhæves, at perioden 19. april 2012 — 23. april 2012 er benævnt "ejerferie" i udlejningsoversigten.

Endvidere var det selskabet, der indgik formidlingsaftalen for 2012 (bilag 14) den 9. maj 2011. Det fremgår af aftalens side 1, øverst, at aftalen "Returneres til bureau med udlejningsperioder angivet samt underskrift".

Hertil kommer, at den af A fremlagte e-mail af 27. januar 2014 fra G9 med oplysninger om elforbrug (bilag 40) viser, at sommerhuset har været benyttet i perioder, hvor sommerhuset har været spærret for formidling og/eller ikke har været udlejet.

Eksempelvis fremgår det, at der i den 14 dages periode fra 15. oktober 2011 - 29. oktober 2011, hvor sommerhuset var spærret for formidling, var et elforbrug på 53 enheder, mod eksempelvis et elforbrug på 4 enheder i den 14 dages periode fra 24. september 2011 - 8. oktober 2011, hvor sommerhuset tilsvarende var spærret for formidling.

I perioden fra den 5. november 2011 til den 31. marts 2012 var der et elforbrug på 1.655 enheder. I størstedelen af perioden var sommerhuset spærret for formidling, jf. bilag 15 og bilag 16. I perioden var der også en booking fra den 4. februar 2012 til den 11. februar 2012, der blev flyttet, jf. bilag E.

Derudover er der eksempelvis et elforbrug på 233 enheder i perioden fra den 7. april 2012 til den 19. maj 2012. En periode, hvor der ifølge udlejningsoversigten ikke var bookinger udover ejerferien fra den 19. april 2012 til den 23. april 2012.

G9 oplyser i e-mailen (bilag 40), at "Gennemsnit generelt for en udlejet periode ligger ca. omkring 250 enheder. Men det afhænger af årstid, sparsommeligheden og personantal, vi har haft udlejning med 60 enheder og op til 360 enheder."

Da G2 efter formidlingsaftalen (bilag 14) således rent faktisk havde rådighed over sommerhuset i de perioder, hvor det ikke var udlejet, og da det efter de foreliggende oplysninger må antages, at huset rent faktisk har været benyttet i disse perioder, er det ikke nødvendigt at se på, om A har afkræftet rådighedsformodningen.

Havde det været nødvendigt, havde han ikke afkræftet rådighedsformodningen, A har ved formidlingsaftalen ikke fraskrevet sig retten til at råde over sommerhuset, jf. eksempelvis UfR 2009.2883 H (SKM2009.558.HR ), SKM2011.262.VLR og SKM2008.950.VLR .

E-mailen af 11. december 2013 fra G9 (bilag 39) godtgør, hverken at ejerspærringerne i 2011 og 2012 stammer fra den tidligere ejer af sommerhuset, eller at A ikke har benyttet sommerhuset. E-mailen er indhentet til brug for skattesagen, og har derfor begrænset bevisværdi. Der henvises i den forbindelse bla. til UfR 2002.1172 H.

A har endvidere fremlagt en e-mail fra G11 (bilag 47), som angiver, at der er sendt en e-mail til ‘udlejer' den ‘28/9', hvor sommerhuset blevet spærret resten af året.

Den pågældende e-mail af 28/9 er ikke vedlagt, ligesom det relevante årstal ikke er angivet. I e-mailen anføres det videre, at "(j)eg tænker, at det er de spærringer der aldrig er blevet slettet igen". Det er ikke angivet, hvilke spærringer der henvises til, eller hvem der skulle have anmodet om spærringerne.

E-mailen (bilag 47) godtgør ikke, at de ejerspærringer, som gjaldt i G2's ejertid, stammer fra den tidligere ejer af sommerhuset.

Uanset om ejerspærringerne måtte være indføjet af den tidligere ejer, ændrer det ikke ved, at sommerhuset var til rådighed i de pågældende perioder for G2. Det fremgår desuden af kontoudtog for 2011 (bilag 44), at de anførte perioder med ejerspærringer heller ikke blev udlejet, og derfor faktisk stod til rådighed.

Ejerspærringerne er også, som anført ovenfor, dels angivet i udlejningsoversigterne, jf. bilag 15 og 16, ligesom der er ledige perioder i kontoudtoget, jf. bilag 44, hvor sommerhuset ikke har været udlejet. A har derfor været klar over spærringerne.

A har dermed også haft rådighed over sommerhuset i de perioder, som G11 har holdt sommerhuset frit.

Det er med de fremlagte bilag endvidere ikke dokumenteret, at A og dennes nærtstående ikke har rådet over sommerhuset i de ledige perioder.

A har ikke godtgjort, at han ikke havde nøgler og almindelig adgang i øvrigt til huset i de perioder, det ikke var udlejet, og udlejningsfirmaet hverken har eller for den sags skyld har kunnet kontrollere, i hvilket omfang A brugte huset.

A har gjort gældende, at sommerhuset udgjorde et driftsaktiv i selskabet, og at dette medfører, at han ikke har haft rådighed over sommerhuset. Dette bestrides, allerede fordi A rent faktisk havde adgang til huset, uanset om det måtte have været et driftsaktiv for selskabet.

A har henvist til, at handel med fast ejendom var i overensstemmelse med selskabets navn, formål, registrerede branchekode og drift i øvrigt. Dette bestrides.

Hertil skal jeg fremhæve, at det fremgår af årsrapporterne for selskabet for 2011 (bilag 28) og 2012 (bilag 27), at selskabets hovedaktivitet var at drive handel, detail og engros, import og eksport, konsulentvirksomhed samt dermed beslægtet virksomhed.

Branchekoden 68 32 10 omfatter administration og økonomistyring af andres boliger, herunder almennyttige boligselskaber administration af selvstændige boligafdelinger samt administration af vand- og varmeregnskaber, jf. bilag E.

At selskabet i perioden 2010-2011 har ejet 3 andre ejendomme, jf. bilag 5-7, indebærer ikke, at et køb af et sommerhus var et led i selskabets sædvanlige aktiviteter.

Det forhold, at sommerhuset blev erhvervet via et pengeinstitut, siger ikke noget om, hvorvidt sommerhuset var et driftsaktiv. At sommerhuset ved købet var udlejet i visse perioder, og at der i et vist omfang har været gjort salgsbestræbelser, indebærer heller ikke, at A ikke har haft rådighed over sommerhuset.

A anfører videre i replikken, side 7, 5. afsnit, at Skatteministeriet ikke har fremlagt oplysninger, som tilsiger at sommerhuset er købt med henblik på privat anvendelse. Det er ikke en betingelse, at sommerhusets erhvervelse alene sker med henblik på privat anvendelse. Begrundelsen for erhvervelsen er som udgangspunkt ikke afgørende, men derimod rådighed over sommerhuset. Dette er også tilfældet, selvom sommerhuset angivelig er anskaffet med henblik på videresalg, hvilket dog ikke er dokumenteret, ligesom det pågældende salg ikke forhindrer A i at anvende sommerhuset i salgsperioden.

Derudover er det uden betydning, at det er LO, der har underskrevet formidlingsaftalen (bilag 14) for selskabet. I øvrigt har LO ikke har været registreret som direktør for selskabet, jf. bilag 3, side 6.

Selskabet indgik i april 2012 aftale med A's søn om køb af sommerhuset, jf. bilag C. Den aftalte købesum på kr. 1.400.000,-, jf. bilag C, må antages at være langt under markedsværdien, når der henses til, at sommerhuset i efteråret 2012 blev overdraget i september 2012 til kr. 2.500.000,-. Dette peger heller ikke på, at sommerhuset var et driftsaktiv for selskabet.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at det fremgår af e-mail af 22. april 2012 (bilag 21), at A's søn ønskede at annullere handlen, da skødet var under tinglysning.

Den regnskabsmæssige placering af sommerhuset indebærer heller ikke, at A ikke har haft rådighed over sommerhuset.

Sammenfattende gøres det gældende, at sagsøgeren, A, har haft rådighed over sommerhuset beliggende Y2-adresse. A skal derfor beskattes af værdien heraf, jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5), jf. § 16, stk. 5. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Skatte- og Vurderingsankenævnets afgørelse af 25. april 2016 (bilag 1).

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

A var hovedanpartshaver i G1, tidligere G2, da selskabet i 2011 erhvervede sommerhuset Y2-adresse.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at selskabet købte sommerhuset af X1-bank, der lå inde med en pulje af nødlidende ejendomme, at sommerhuset umiddelbart efter købet blev sat til salg på selskabets hjemmeside, og at sommerhuset var i en vedligeholdelsesmæssig stand, hvorefter det ikke var brugbart til udlejning i vinterhalvåret, hvorfor det blev spærret for udlejning i denne periode. Sommerhuset blev overtaget med en udlejningskontrakt hos G11.

Selskabet indgik i en koncern, og retten finder det efter bevisførelsen godtgjort, at den reelle hovedaktivitet i selskabet i 2011 og 2012 bestod i formidling af ejendomshandler for såvel koncernforbundne selskaber som kommisionshandler for eksterne samarbejdspartnere. Selskabet handlede endvidere med andre ting, herunder vin, kunst og biler. Der er fremlagt en oversigt over de handler, som selskabet afsluttede i perioden 1. januar 2010 til 31. juni 2012. Det fremgår heraf, at selskabet bl.a. har gennemført handler med en række ferieboliger i form af sommerhuse i Danmark og ferielejligheder i udlandet, hvilke ferieboliger var ejet af koncernforbundne selskaber, ligesom der var formidlet handler vedrørende en række ferieboliger for eksterne samarbejdspartnere. Det kan efter det fremkomne lægges til grund, at der i den pågældende periode blev afsluttet handler af selskabet for et samlet beløb på 368.633.000 kr.

Selskabet solgte sommerhuset igen i 2012. I den af sagen omhandlede periode var selskabet i øvrigt ejer af 3 andre ejendomme til henholdsvis beboelse og forretning.

Efter det anførte finder retten det godtgjort, at selskabet reelt drev virksomhed med handel, formidling og investering i fast ejendom, og retten finder endvidere at erhvervelsen af sommerhuset Y2-adresse, hvis placering i selskabet efter det fremkomne må anses at bero på tilfældigheder, lå inden for selskabets reelle formål og hovedaktivitet. Det forhold, at A ikke havde været opmærksom på at ajourføre selskabets registrerede formålsbestemmelse, ændrer ikke på, hvad der var realiteten vedrørende driften i selskabet.

Efter forklaringerne, sammenholdt med oplysningerne om sommerhuset, dets stand, omstændighederne ved erhvervelsen, og de tiltag, der blev gjort i relation til afhændelse af huset, finder retten det godtgjort, at formålet med købet af sommerhuset var investering med henblik på videresalg med fortjeneste.

På den baggrund må erhvervelsen af sommerhuset anses sket som led i driften af selskabet. Efter det oplyste er der intet belæg for at antage, at sommerhuset blev erhvervet med henblik på A's private brug heraf.

Efter forklaringerne i sagen, sammenholdt med de fremlagte erklæringer fra G11, er der ikke grundlag for at fastslå, at A på noget tidspunkt i selskabets ejerperiode har anvendt sommerhuset til sit eget private formål. Retten finder i den forbindelse ikke grund til at tilsidesætte G11's oplysninger, og det er derfor ikke dokumenteret, at A, MK eller LO har spærret sommerhuset til privat anvendelse. Retten finder heller ikke, at oplysningerne om elforbrug på nogen afgørende måde har afsvækket rettens bedømmelse af, at sommerhuset ikke har været anvendt til private formål for hovedaktionæren.

Der er således intet grundlag for at formode, at der de facto er sket privat brug af sommerhuset fra hovedaktionæren side. Stillet heroverfor, kan hverken ejerskabet i sig selv eller det forhold, at A havde forsømt at fraskrive sig ejers brugsret i udlejningskontrakten, føre til et andet resultat.

Da sommerhuset ikke kan anses at have være stillet til rådighed for A's private brug, finder retten ikke, at der har været grundlag for at foretage beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 5, og A's principale påstand om nedsættelse af den personlige indkomst for indkomstårene 2011 og 2012 tages derfor til følge.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger til A med 30.500 kr. Beløbet dækker retsafgifter med 500 kr. og udgifter til advokatbistand inkl. moms med 30.000 kr. Retten har lagt vægt på sagens genstand og værdi, forberedelsens omfang, herunder at sagsøgeren har udarbejdet en ekstrakt, hovedforhandlingens varighed og resultatet.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren, A's, personlige indkomst nedsættes for indkomståret 2011 med 22.800 kr. og for indkomståret 2012 med 48.048 kr.

Skatteministeriet skal inden 14 dage til A betale sagsomkostninger med 30.500 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.