Dokumentets metadata

Dokumentets dato:14-02-2018
Offentliggjort:13-04-2018
SKM-nr:SKM2018.160.ØLR
Journalnr.:B-444-17 og B-548-17
Referencer.:Statsskatteloven
Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Dom


Udeholdt omsætning - forhøjelse af indkomst - uregelmæssigheder i forretningsførelse - skærpet bevisbyrde

Sagen angik det skøn, som skattemyndighederne havde udøvet vedrørende en skatteyders skatte- og momsansættelse for indkomstårene 2006-2009.

SKAT bistod i 2010 politiet i forbindelse med en ransagning på 3 adresser, hvor appellanten var registreret som ejer. Ved ransagningerne kunne SKAT konstatere, at appellanten drev uregistreret bil-, udlejnings- og pengeudlånsvirksomhed. SKAT forhøjede på den baggrund appellantens skatte- og momsansættelse for de 3 virksomheder. SKAT lagde ved skønsudøvelsen bl.a. vægt på de finansieringslister, som SKAT fandt ved ransagningerne, samt de økonomiske instruktioner (i form af håndskrevne beskeder), som appellanten havde givet til sin ekskone, mens han sad fængslet.

På baggrund af særligt finansieringslisterne foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af appellantens udlånsvirksomhed for perioden 2006-2009 på 21.125.012 kr. Landsskatteretten nedsatte imidlertid dette beløb til 9.789.343 kr., da appellanten fremlagde adskillige afviklingsforslag, der viste, at hans renteindtægter var væsentligt lavere end først antaget.

I sagen for landsretten var der enighed om, at skattemyndighederne var berettiget til skønsmæssigt at fastsætte appellantens momstilsvar og skattepligtige indkomst for årene 2006-2009.

Landsretten fastslog, at appellanten havde bevisbyrden for, at Landsskatterettens skøn hviler på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt, og at denne bevisbyrde var skærpet som følge af de betydelige uregelmæssigheder i den stedfundne forretningsførelse, herunder navnlig den manglende overholdelse af bogførings- og regnskabspligten og drift af uregistreret virksomhed.

Landsretten fandt herefter, at appellanten ikke havde fremlagt objektiv dokumentation for de af appellanten fremsatte indvendinger mod skattemyndighedernes skøn. Landsretten fandt derfor, at appellanten ikke havde ført et sikkert bevis for, at skønnet var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller var åbenbart urimeligt.


Parter

A

(v/Adv. Stinne Richter Berg)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Kirsten-Marie Fog Pedersen

Afsagt af landsretsdommerne

Lone Dahl Frandsen, Karsten Bo Knudsen og Søren Schou Frandsen (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Københavns Byrets dom af 10. februar 2017 (BS 44C 497/2016 og BS 44C 506/2016 SKM2017.288.BR) er anket af A med påstand som for byretten om, at hans skatte- og momsansættelser for indkomstårene 2006-2009 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse, idet Skatteministeriet dog anerkender, at A's skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 90.000 kr.

Supplerende oplysninger

Der er for landsretten fremlagt uddrag af BBR-meddelelse for Y2-adresse, samt uddrag af tingbogen vedrørende samme adresse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han skrev de håndskrevne breve til sin tidligere ægtefælle efter februar 2010, hvor han blev anholdt. Det materiale, han henviser til i brevene, vedrører dette tidspunkt. Mens han var fængslet fra 2006-2008, havde han kun kontakt til sin tidligere ægtefælle. I november 2008, da han blev løsladt, var der forsvundet lejere fra hans ejendomme. Flere af lejerne, formentlig over halvdelen, var allerede fraflyttet umiddelbart efter hans fængsling. Han har ikke modtaget skriftlige opsigelser fra lejere. De forsvandt bare. Han drev eget værksted fra Y20-adresse, hvor han havde sit værktøj stående under fængslingen. Dette værksted var ikke udlejet på noget tidspunkt. Det var den lille del af værkstedet, som blev lejet ud. Lejeindtægten på 300.000 kr. anført i årsrapporten for 2007 vedrørende Y2-adresse er ikke rigtig. Revisor må have lavet en fejl. Han ved ikke, hvor beløbet stammer fra. Y2-adresse kan slet ikke lejes ud på den måde. Kælderen er ubeboelig, i stuen stod hans egne ting, og på første sal er der tre værelser, der senere blev lejet ud til tre polske håndværkere. Der har ikke været andre lejeforhold på denne adresse.

Der er ingen, der har købt eller solgt biler på hans vegne, mens han har været fængslet.

De 25.000 kr., der fremgår af kontoudskriften den 9. december 2009, udgør formentlig et depositum. Der er ikke tale om husleje fra "NP". Han har aldrig udlejet til en husleje på 25.000 kr.

Hver gang han udlånte penge eller finansierede en bil, brugte han et beregningsprogram, han tidligere havde fået fra F2-bank. Han benyttede også dette efter ophør af virksomheden. Han kunne ikke fjerne "G1", og det er derfor, at dette fremgår af senere finansieringsforslag. Når han anvendte programmet, var han nødt til at skrive et fiktivt beløb ind som "Vognens pris", fordi der skulle anføres en udbetaling, før programmet kunne beregne selve afviklingen. "Vognens pris" dækker ikke nødvendigvis over et bilsalg. Beregningsprogrammet medtog automatisk tinglysningsafgifter, og han kunne ikke fjerne disse, men så blot bort derfra.

"MY" og "MO" er samme person, der rettelig staves MO, og han er hans gode ven, der i dag skylder ham rigtig mange penge. MO har alene tilbagebetalt meget lidt. I finanslisten dateret den 26. oktober 2007, linje 23, er der tale om et lån til "PS", som er en person, han ikke kendte nærmere, og ikke et lån til MO. "UJ" er ikke den samme som MO, men UJ har bare overtaget MO's plads på listen, da låneforholdet til MO ophørte. Lånet til MO i 2004 i finanslisternes, linje 160, er ikke blevet tilbagetalt. Finansieringsforslaget af 12. oktober 2004 vedrører lån til MO til etablering af en restaurant. Forskellen på lånebeløbene til "ZJ", "IK" og "IS", således som de fremgår af finanslisten dateret den 26. oktober 2007, linje 173, 193 og 194, sammenholdt med den af ham udarbejdede opgørelse til SKAT, der er refereret i SKATs bemærkninger fra 6. oktober 2014 til Landsskatteretten, skyldes, at han i opgørelsen til SKAT medtog påløbne og ikke-betalte renter.

Y20-adresse er ikke registreret som beboelse. Y21-adresse er tre porte med lejligheder oven på, hvor man ikke må bo. Lejekontrakten indgået med NP fra marts 2007 vedrørende Y5-adresse er udfyldt af hans tidligere ægtefælle. Kommunen var ligeglad med, at erhvervslejemål på Y17-vej blev anvendt til beboelse. Han skal ikke kunne sige, hvorvidt Y20-adresse var udlejet til andre end LC i 2007.

Det er hans tidligere ægtefælle, der har udarbejdet årsrapport 2007 vedrørende lejeindtægter fra Y20-adresse. Det er derfor vanskeligt for ham at forholde sig til enkelte posteringer.

Han kan ikke huske salget af en mandskabsvogn i november 2009. Han kan derfor ikke svare på, hvorledes han håndterede den i slutsedlen anførte moms.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er mellem parterne enighed om, at skattemyndighederne har været berettiget til at ansætte A's skattepligtige indkomst og momstilsvar skønsmæssigt for årene 2006-2009.

Det tiltrædes, at A har bevisbyrden for, at Landsskatterettens skøn hviler på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt, og landsretten finder, at bevisbyrden som følge af de betydelige uregelmæssigheder i den stedfundne forretningsførelse, herunder navnlig den manglende overholdelse af bogførings- og regnskabspligten og drift af uregistreret virksomhed, er skærpet. A må således føre et sikkert bevis for, at skønnet hviler på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt, jf. herved Højesterets dom af 12. september 2002 (gengivet i U2002.2633H, SKM2002.487.HR).

Landsretten finder, uanset om de af A håndskrevne breve til hans tidligere ægtefælle først er skrevet i forbindelse med hans fængsling i 2010, at brevene henset til indholdet heraf sammenholdt med karakteren og det beskedne omfang af det materiale, der har været tilgængeligt for skattemyndighedernes skøn, skal tillægges betydning ved vurderingen af, hvorvidt A må anses for at have ført et sådan sikkert bevis.

Der foreligger ikke objektiv dokumentation for de af A fremsatte indvendinger mod skattemyndighedernes skøn, og A har ikke efter bevisførelsen ført et sikkert bevis for, at Landsskatterettens skøn vedrørende såvel skattepligtig indkomst som moms hviler på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Herefter stadfæstes byrettens dom med den ændring, at A's skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 90.000 kr.

A skal efter sagernes udfald betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 250.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagernes værdi taget hensyn til sagernes omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at A's skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 90.000 kr.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 250.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.