Dokumentets metadata

Befordringsfradrag, rejsefradrag m.v. for stewardesse med bopæl i Danmark og base i Heathrow Airport

Klager, der var ansat som stewardesse i et flyselskab, havde fast arbejdssted i Heathrow Airport, ansås for berettiget til befordringsfradrag og rejsefradrag. Spørgsmål om fradrag for fagforening hjemvistes til SKAT, medens klager ikke ansås for berettiget til fradrag for pensionsindbetalinger.

Faktiske oplysninger
Klageren har bopæl på Adresse Y1, By Y1.

I indkomstårene 2011, 2012 og 2013 var klageren ansat som stewardesse hos G1 med base i Heathrow Airport.

I forbindelse med ansættelsen som stewardesse var det nødvendigt at overnatte udenfor basen. Hertil blev udgifterne dækket af arbejdsgiveren. Udgifterne til kost dækkes derimod ikke. Derudover dækkede arbejdsgiveren ikke udgifter i forbindelse med tvungne kurser. Befordringen mellem bopæl og arbejdsplads sker primært ved hjælp af fly til/fra Københavns Lufthavn, Kastrup. Det er oplyst af arbejdsgiveren, at denne ikke dækker udgifterne hertil.

Klageren har fremlagt arbejdsplaner, boarding pass, ansættelseskontrakt, samt kontoudskrifter for køb af flybilletter.

Arbejdsplan for 2011:

Arbejdsplan for 2012:

Arbejdsplan for 2013:

Det fremgår af de fremlagte arbejdsplaner, at klageren ikke har haft mulighed for at overnatte på sin bopæl som følge af sit erhverv. Der er ifølge arbejdsplanerne tale om henholdsvis 78 dage, 83 dage og 94 dage i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Opgørelse af Boarding Pass for 2011:

Opgørelse af Boarding Pass for 2012:

Opgørelse af Boarding Pass for 2013:

Det fremgår af opgørelserne, at klageren har foretaget befordring fra Københavns Lufthavn, Kastrup til Heathrow Airport, London i de pågældende indkomstår.
I indkomstårene 2011, 2012 og 2013 foretog klageren således befordring til Heathrow Airport henholdsvis 33, 30 og 31 gange.

Det fremgår af flybilletterne, at klageren har anvendt flytransport fra Københavns Lufthavn, Kastrup. Afstanden fra bopælen til Københavns Lufthavn, Kastrup er 92 km.

Klageren har fremlagt kontoudtog for de pågældende indkomstår. Kontoudtogene er sorteret ud fra 3 søgeord herunder "G1", "[hotel 2]" og "[hotel 1]". I opgørelsen er posterne for "[hotel 2]" og "[hotel 1]" ikke medregnet, da disse vedrører hotelophold og ikke klagerens omkostninger til befordring. Ligeledes er poster, hvor det fremgår, at klageren har fået refunderet beløbet ikke medregnet i opgørelsen.

Kontoudskrift for indkomståret 2011:

Kontoudskrift for indkomståret 2012:

Kontoudskrift for indkomståret 2013:

Det kan konstateres på baggrund af kontoudtogene, at klageren har afholdt udgifter til flybilletter i indkomstårene 2011-2013.

I indkomstårene 2011, 2012 og 2013 har klageren haft udgifter for henholdsvis 2.327,69 GBP, 2.437,19 GBP og 2.917,02 GBP. Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen oplyst gennemsnitskurserne for de pågældende indkomstår. Disse er anvendt til at udregne beløbene i danske kroner:

Af kontoudtogene sammenholdt med flybilletterne fremgår det, at klageren har foretaget udbetalinger på sin bankkonto i overensstemmelse datoerne for flybilletter med undtagelse af 3 i 2011 og 3 billetter i 2012. For indkomståret 2013 fremgår alle flybilletterne af kontoudtogene.

Endvidere fremgår det af kontoudskrifterne, at klageren har afholdt udgifter til hoteller beliggende i området omkring Heathrow Airport.

Klageren har i indkomståret 2011 haft følgende udgifter til hotelophold:

Klageren har i indkomståret 2012 haft følgende udgifter til hotelophold:

Klageren har i indkomståret 2013 haft følgende udgifter til hotelophold:

Det fremgår herefter af kontoudskrifterne, at klageren har haft samlede udgifter for i alt 192,00 GBP og 180,00 GBP i henholdsvis indkomstårene 2011 og 2013. I indkomståret 2013 har klageren fået refunderet 47,00 GBP, hvilket giver et samlet beløb på 412,25 GBP i indkomståret 2013.

I forbindelse hermed er de oplyste gennemsnitskurser anvendt til at udregne beløbene i danske kroner.

Klageren har endvidere fremlagt lønsedler, hvor udgifterne til fagforeningskontingent fremgår under afsnittet "deductions".

Udgifter til fagforeningskontingent i indkomståret 2011:

Udgifter til fagforeningskontingent i indkomståret 2012:

Udgifter til fagforeningskontingent i indkomståret 2013:

Det fremgår af lønsedlerne, at klageren har betalt fagforeningskontingenter for i alt 198,64 GBP, 206,38 GBP og 219,68 GBP for henholdsvis indkomstårene 2011, 2012 og 2013.
I forbindelse hermed er de oplyste gennemsnitskurser også anvendt til at udregne beløbene i danske kroner.

Det fremgår af klagerens lønsedlerne, at arbejdsgiveren bl.a. har udbetalt godtgørelser som en del af "variable pay". Klageren har i en opgørelse redegjort for betalingstyperne, herunder også godtgørelserne.

SKATs afgørelse
SKAT har ændret klagerens ligningsmæssige fradrag i indkomstårene 2011-2013. Befordringsfradrag, rejsefradrag, fradrag for udgifter til fagforeningskontingent og fradrag for indbetalinger til udenlandsk pensionsordning er i alle indkomstårene blevet fastsat til 0 kr.

SKAT har til støtte herfor anført:

"SKAT har ændret grundlaget for din skat for indkomstårene 2011-2013 sådan:

(…)

Indkomstår 2011

(…)

Herudover har vi slettet dit fradrag på 139.892 kr. fra følgende rubrik: "Ligningsmæssige fradrag vedr. anden udenlandsk personlig indkomst". Dette begrundes med, at vi vurderer, at du ikke har fremsendt tilstrækkelig dokumentation for dine faktiske udgifter vedrørende dine ligningsmæssige fradrag.

Se begrundelser for ændringen nedenfor.

Indkomstår 2012

(…)

Herudover har vi slettet dit fradrag på 147.975 kr. fra følgende rubrik: "Ligningsmæssige fradrag vedr. anden udenlandsk personlig indkomst". Dette begrundes med, at vi vurderer, at du ikke har fremsendt tilstrækkelig dokumentation for dine faktiske udgifter vedrørende dine ligningsmæssige fradrag.

Se begrundelser for ændringen nedenfor.

Indkomstår 2013

(…)

Herudover har vi slettet dit fradrag på 124.225 kr. fra følgende rubrik: "Ligningsmæssige fradrag vedr. anden udenlandsk personlig indkomst". Dette begrundes med, at vi vurderer, at du ikke har fremsendt tilstrækkelig dokumentation for dine faktiske udgifter vedrørende dine ligningsmæssige fradrag.

Se begrundelser for ændringen nedenfor.

(…)

Den 10. februar 2015 anmodes du i brev om, at fremsende dokumentation og redegørelse for dine ligningsmæssige fradrag gældende i perioden fra 1. januar 2011 til d. 31. december 2013.

Du fremsendte d. 2. marts 2015 et dokument med opgørelse af dine ligningsmæssige fradrag. Dette dokument var ikke fyldestgørende og det efterlod et indtryk af, at du ikke havde opgjort dit befordringsfradrag ud fra dine faktiske udgifter. Derfor anmodes du endnu engang om, at fremskaffe dokumentation og redegørelse for dine faktiske udgifter.

Den 7. april 2015 fremsender du yderligere materiale vedrørende dine ligningsmæssige fradrag. Herunder fremsender du rosters for 2011, 2012 og 2013, et print screen af et eksempel på en booking som kan svare som dokumentation for faktiske udgifter samt et bindende svar fra en af dine kollegaer.
Yderligere anfører du i mail af 7. april, at du i gennemsnit køber 3 retur billetter om måneden. Jeg mangler dog til stadighed at modtage dokumentation for de 3 retur billetter som du i gennemsnit har købt pr. måned i indkomstårene 2011-2013.

Indsigelser af 18. maj 2015 til forslaget af 29. april 2015.

I dine indsigelser af 18. maj 2015, anfører du følgende:

"Du nævner, at du endnu ikke har modtaget tilstrækkelig dokumentation for mine faktiske udgifter mht. til mine ligningsmæssige fradrag. Blandt andet at du stadig afventer beviser for mine retur billetter og derfor er alle mine ligningsmæssige fradrag slettet fra samtlige år.

I min mail fra 7. april vedhæftede jeg alle mine arbejdsplaner og samtlige boarding cards tur-retur i kronologisk orden CPH-LHR-CPH.

Jeg vedhæfter dem endnu engang."

Det er blevet påpeget mange gange at der mangler bevis for de faktiske udgifter til befordring. De dokumenter som du har vedhæftet flere gange som bevis herfor anses ikke som fyldestgørende, da disse dokumenter ikke beviser omfanget af de faktiske udgifter til befordring imellem bopæl og arbejdssted.
Herunder hæfter jeg mig ved, at dine vedhæftede boarding cards samt mødeplaner ikke dokumenterer omfanget af de udgifter du har haft til befordring i indkomstårene 2011-2013.
Herudover hæfter jeg mig ved, at du har vedhæftet én booking af fly igennem G1. Denne booking viser booking af fly den 2. april 2015 og den 5. april 2015. For det første er vedhæftningen af dårlig kvalitet, således at det ikke er hele dokumentet som er synligt. For det andet er en booking i indkomståret 2015 ikke acceptabel dokumentation for faktiske udgifter til befordring i indkomstårene 2011-2013.

"Du nævner at der stadig er usikkerhed omkring min sociale sikring.
Det kan ses på min lønseddel.
Under engelsk lovgivning skal man betale NI ( national insurance) og jeg er dermed socialt sikret i England."

Ovenstående tages til efterretning, hvorfor du får fradrag for den sociale sikring du har betalt til England, som fremgår af dine lønsedler.
Jeg har vedlagt en opgørelse heraf, som er baseret på det beløb du har betalt i social sikring ifølge dine lønsedler ganget med dagskursen på engelske pund på udbetalingstidspunktet.

Begrundelse for afgørelse

(…)

Herudover har vi slettet dit fradrag fra følgende rubrik: "Ligningsmæssige fradrag vedr. anden udenlandsk personlig indkomst" i indkomstårene 2011-2013
Dette begrundes med, at vi vurderer, at du ikke har fremsendt tilstrækkelig dokumentation for dine faktiske udgifter vedrørende dine ligningsmæssige fradrag. Baggrunden for at fjerne fradraget er, at vi ikke kan opgøre størrelsen på fradraget med udgangspunkt i det fremsendte materiale, da dette materiale ikke anses som fyldestgørende.

(…)"

SKAT har efterfølgende udtalt:

"(…)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke fremgår af SKAT' s afgørelse af 27. juli 2015:

Idet der i det hele henvises til vores afgørelse med sagsfremstilling af den 27. juli 2015, har vi følgende enkelte kommentarer til nærværende klage.

Indledningsvist er det vigtigt at have for øje, at sagens kerne er, hvorvidt A er berettiget til de selvangivne ligningsmæssige fradrag i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

A har selvangivet fradrag for befordring, pensionsindbetalinger, fagforening samt rejsefradrag i indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Det samlede selvangivne ligningsmæssige fradrag beløber sig til 139.892 kr. i 2011, 147.975 kr. i 2012 og 124.225 kr. i 2013.

A blev gentagne gange opfordret til, at dokumentere og redegøre for ovenfor nævnte ligningsmæssige fradrag. Se hertil bl.a. "korrespondance vedr. fradrag" af den 14. april 2015.

Da A ikke fremsendte tilstrækkelig dokumentation for selvangivne ligningsmæssige fradrag inden for fristen, så blev A nægtet hele det ligningsmæssige fradrag i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.
Herudover er det værd at bemærke, at det virkede som om, at A var i en retsvildfarelse om, hvilket form for befordringsfradrag hun var berettiget til. Hermed menes, at A selvangav befordringsfradrag efter kilometer-takst efter reglen i Ligningslovens § 9C. Dette er hun ikke berettiget til, for så vidt angår den del af befordringen imellem A's bopæl og arbejdssted, hvor A befordrer sig med rutefly. Dette er nærmere beskrevet i afgørelsen.

Det er ligeledes vigtigt at notere sig, at A har et skærpet krav om dokumentation for befordringsfradrag, som følge af retspraksis, som fastsætter skærpede krav til dokumentation, når en skatteyder befordrer sig over lange afstande, hvilket i høj grad er tilfældet for A.

Rådgiver henviser i klagen til afsnit C.A.4.3.3.1.3 i Den Juridiske Vejledning. Heraf fremgår bl.a. følgende under afsnittet "Ekstraordinært lange afstande":

" Fradraget efter LL § 9 C er ubegrænset. Det betyder, at der er adgang til fradrag for fx befordring København-Århus-København eller Madrid-København-Madrid. Fradraget beregnes også i disse tilfælde som udgangspunkt på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel. Se TfS 1984, 259 VLR (Skd. 70.588). Det fremgår af praksis, at ekstraordinært lange afstand medfører krav til skatteyder om dokumentation af den daglige befordring. Hvis den skattepligtige på grund af de geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed bliver nødt til at benytte færge- eller ruteflytransport på en del af eller hele strækningen mellem hjem og arbejdsplads beregnes fradraget for denne strækning som den faktisk dokumenterede udgift til færge- eller ruteflytransport, se - afsnit "Særligt omfærge- ogflytransport".

Samlet set er det indiskutabelt, at A udelukkende er berettiget til fradrag for faktiske udgifter til befordring for så vidt angår den del af befordringen som foretages med rutefly.

Eftersom SKAT ikke modtog dokumentation for faktiske udgifter fra A inden for fristen fastsat i sagsbehandlingen, så var den eneste mulighed at nægte hele det ligningsmæssige fradrag for samtlige behandlede indkomstår, da det ikke var muligt at opgøre, hvad A egentligt var berettiget til.

Vedrørende nye oplysninger i sagen:
A's rådgiver (JS) har tilvejebragt nye oplysninger i forbindelse med fremsendelse af klage til behandling af Skatteankestyrelsen.

Disse nye oplysninger består ifølge rådgiver af følgende:

• Kontoudskrifter for A's køb af flybilletter med betalingskort
• Ifølge rådgiver dokumenterer disse nye oplysninger, at A har haft følgende udgifter til befordring imellem bopæl og arbejdssted; 2.690,39 pund i 2011, 3.057,95 pund i 2012 og 3.468,44 pund i 2013.
• NB: Vi hæfter os ved, at der ikke er vedhæftet ovenfor nævnte kontoudskrifter i forbindelse med nærværende klage. Som følge heraf har A ikke dokumenteret noget af sit befordringsfradrag, hvorfor hun ikke er berettiget til noget af det befordringsfradrag, som hendes rådgiver anmoder om i denne klage.
• Ovenfor nævnte oplyste udgifter til flybilletter divergerer dog meget - både fra hvad A indledningsvist har selvangivet samt fra hvad rådgiver anmoder om i forbindelse med nærværende klage til Skatteankestyrelsen.
• Herudover er der fremsendt dokument fra A's arbejdsgiver, som dokumenterer, at A ikke får dækket sine udgifter til befordring af sin arbejdsgiver.
• Yderligere er der vedlagt anonymiseret kopi fra By Y2 Skatteankenævn, hvor det omtales hvorledes befordringsfradrag skal opgøres, når der er tale om befordring af længere afstande

Rejsefradrag:
Rådgiver anmoder om rejsefradrag i nærværende klage. Dette drejer sig om, at rådgiver er af den opfattelse, at A er berettiget til at få rejsefradrag for 115 rejsedage pr. indkomstår efter standardsats på 455 kr. pr. dag.
Dette mener vi ikke, at A er berettiget til, da hun ikke lever op til betingelsen om, at der skal være tale om et midlertidigt arbejdssted i medfør af Ligningslovens§ 9A, stk. 1, samt Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.7.1.1. Resultatet er, at A ikke er berettiget til rejsefradrag i medfør af Ligningslovens§ 9A, stk. 2, nr. 1.
Herudover anmoder rådgiver om fradrag for logiudgifter i forbindelse med kurser. Initialt foreligger der ikke dokumentation på faktisk betaling af denne udgift. Yderligere mener vi ikke, at A er berettiget til fradrag for logi som følge af formuleringen i Ligningslovens § 9A, stk. 2, nr. 4, da denne bestemmelse nægter fradrag i tilfælde hvor skatteyder arbejder på luftfartøjer.
Da fradrag for logi indeholder en begrænsning for personer, som arbejder på luftfartøjer, så er det særligt vigtigt, at A dokumenterer, at udgifterne til logi vedrører ophold i forbindelse med kurser. Dette anses ikke for dokumenteret, hvorfor der efter SKAT' s vurdering ikke kan indstilles, at der indrømmes fradrag herfor.

Samlet set kan rejsefradrag og fradrag for logi ikke anerkendes for nogle af de behandlede indkomstår.

Pensionsindbetalinger:
Rådgiver anmoder om fradrag for pensionsindbetalinger. Efter rådgivers holdning må den tvungne pensionsindbetaling sidestilles med en betaling af national insurance.
Hertil skal det bemærkes, at A har fået fradrag for hendes betalte national insurance i medfør af Ligningslovens § 8M.

Vi kan ikke tiltræde, at A's pensionsindbetalinger skal sidestilles med betaling af national insurance. Der er ikke angivet hjemmel eller lignende til at foretage en sådan omkvalificering. Det følger af Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.10.3.3, at der er flere betingelser for, at en betaling til en pensionsordning i Storbritannien er fradragsberettiget for A. Herunder er der krav om, at pensionsopspareren skal udøve personligt arbejde i tjenesteforhold i Danmark. Denne betingelse anses ikke for opfyldt, da A er i et tjenesteforhold i Storbritannien og ikke Danmark.

Derfor indstiller vi, at ikke godkendes de fradrag, som rådgiver anmoder om for pensionsindbetalinger for nogle af de behandlede indkomstår.

Der henvises i øvrigt i sin helhed til vedlagte dokument "Bilag til udtalelse til SANST". Her findes en korrespondance med skattemyndighederne i Storbritannien, hvor rækkevidden og fortolkningen af artikel 15, stk. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark Storbritannien afklares..

SKAT fastholder derfor i det hele vores afgørelse.

Vi anser sagen for at være af principiel karakter, da den har betydning for andre flyansatte."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om at være berettiget til ligningsmæssige fradrag vedrørende udenlandsk indkomst.

For indkomståret 2011 er der tale om befordringsfradrag, pensionsindbetalinger, fagforeningskontingent og rejsefradrag med henholdsvis 54.724 kr., 9.471 kr., 1.701 kr. og 41.228 kr.

For indkomståret 2012 er der tale om befordringsfradrag, pensionsindbetalinger, fagforeningskontingent og rejsefradrag med henholdsvis 62.614 kr., 9.337 kr., 1.902 kr. og 43.028 kr.

For indkomståret 2013 er der tale om befordringsfradrag, pensionsindbetalinger, fagforeningskontingent og rejsefradrag med henholdsvis 65.590 kr., 8.928 kr., 1.917 kr. og 25.000 kr.

Til støtte herfor er anført:

"På vegne af A klager vi hermed over SKAT's afgørelse vedrørende indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

SKAT's afgørelse af 27. juli 2015 er vedlagt.

Klagegebyr på 400 kr. er indbetalt ved bankoverførsel.

Klagepunkter

Uenighed i sagen
Uenigheden består i følgende:

• Om A skal medregne en højere løn til den skattepligtige indkomst end hun faktuelt har modtaget.
• Om A har krav på befordringsfradrag, hvordan fradraget skal opgøres, samt om det er tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at A har afholdt udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdsplads.
• Om A har krav på rejsefradrag, hvordan fradraget skal opgøres, samt om det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at A har haft udgifter til kost i forbindelse med rejse på arbejde, som ikke er afholdt/dækket af arbejdsgiver.
• Om A har krav på fradrag for betaling af fagligt kontingent til sin fagforening med hjemsted i udlandet.

Sagens faktiske forhold
A er ansat ved G1 som stewardesse. Hun er ansat med base i Heathrow Airport i London, og arbejder på langrute fly. Hun har bopæl i Danmark og har derfor jævnligt befordring mellem sin bopæl og Heathrow Airport. Udgifterne til denne transport skal hun selv dække - ingen del heraf dækkes af arbejdsgiver (se hertil vedlagte udtalelse fra arbejdsgiver).

Til befordringen mellem bopæl og arbejdsplads benytter A primært fly til/fra Kastrup Lufthavn. I flere tilfælde ligger arbejdsdagens begyndelse på et tidspunkt, hvor det er nødvendigt at flyve til Heathrow Airport aftenen før og overnatte i England. Denne overnatning skal A også selv betale.

A er stewardesse på langrute fly. Arbejdsopgaverne rummer derfor en del flyvninger til midlertidige arbejdssteder, hvor det er nødvendigt for A at overnatte uden for basen. Arbejdsgiver betaler i den forbindelse for overnatningen, men dækker ikke udgifter til kost (se hertil vedlagte udtalelse fra arbejdsgiver). Herudover dækker A selv omkostninger til overnatning i forbindelse med tvungne kurser.

Under flyvningerne har flypersonalet officielt 1 måltid til rådighed pr. besætningsmedlem pr. tur. Dette måltid består faktuelt af speciel tilsidesat mad til halvdelen af besætningen og resten udgøres af det forhåbentlige overskud af passagermaden. Det er dog ikke altid, at der bliver overskud af passagermad, hvorfor det jævnligt er nødvendigt, at flypersonalet på skift selv medtager forud indkøbt mad om bord, f.eks. salat eller måltid til mikroovn.

A har på baggrund af ovenstående selvangivet fradrag for befordring og rejseudgifter. Begge fradrag er opgjort efter Skatterådets satser.

I forbindelse med opgørelse af befordringsfradraget har A tidligere haft møder med skatteforvaltningen i By Y3, som har anvist hende i at opgøre befordringsfradraget netop efter Skatterådets satser i henhold til ligningslovens § 9 C, efter afstanden fra bopælen til Heathrow Airport, når man kører via den Engelske Kanal.

A har supplerende oplyst, at hun har undersøgt den automatiske beregning af befordringsfradrag i SKAT's beregningsmodul, hvor hun har anført arbejdsadressen i Heathrow.

Herefter har SKAT' s modul automatisk beregnet befordringsfradrag - også ud fra kilometerafstanden mellem bopælen og Heathrow, når man kører via den Engelske Kanal.
SKAT har bedt A om materialer vedrørende fradragene, herunder dokumentation for de faktiske udgifter. A har herefter sendt SKAT kopi af hendes arbejdsplaner samt samtlige boarding cards tur-retur. Herudover har SKAT modtaget en kopi af ansættelsesaftalen, hvoraf der ikke fremgår noget om, at A skulle få dækket sine udgifter til befordring fra bopæl til arbejdspladsen (Heathrow Airport). Der fremgår heller ikke noget om, at hun får dækket rejseudgifter under ophold på midlertidige steder mellem flyvninger.

A har også indsendt kopi af sine lønsedler. Heraf fremgår alle betalinger fra arbejdsgiver. På lønsedlerne godskrives der "regular pay" og "variable pay". Af sidstnævnte er nogle heraf anført som "tax free" i England. Alle poster under "regular pay" og "variable pay" er medregnet til den skattepligtige indkomst på den danske selvangivelse. Således er ingen af udbetalingerne fra arbejdsgiver holdt uden for selvangivelsen - heller ikke modtagne tillæg for udedage.

Selv med denne betydelige dokumentation og redegørelse har SKAT ikke ment, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at A selv har afholdt udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdsplads, eller at størrelsen af de faktiske udgifter er dokumenteret.

A har herefter indhentet en erklæring fra sin arbejdsgiver. Vi har vedlagt en kopi af erklæringen.

Efter at SKAT har sendt A en afgørelse, hvor der er nægtet befordrings og rejsefradrag, er der afholdt møde mellem SKAT og A.

Vi har vedlagt en kopi af SKAT's mødereferat, hvoraf det fremgår, at SKAT nu er enige i, at A er berettiget til fradrag.

Vi vedlægger også kopi af kontoudskrifter for A 's køb af flybilletter med betalingskort. Kontoudskrifterne er blevet sorteret/filtreret således, at de kun viser køb af flybilletter.

Herudfra har A afholdt følgende flyudgifter i 2011, 2012 og 2013 til befordring mellem bopæl og arbejdsplads:

Afstanden fra A's bopæl til Esbjerg Havn er ifølge Google Maps 265 km, og afstanden fra Harwich til Heathrow Airport er 177 km - i alt 442 km.

Ved opgørelsen af det selvangivne fradrag har A brugt det faktiske antal dage, hvor der har været befordring mellem bopæl og arbejdsplads. Ud fra A's opgørelse har der årligt været 64 dage med befordring mellem bopæl og arbejdsplads.

Herudover har A betalt fagligt kontingent til sin fagforening med hjemsted i England. Det faglige kontingent er trukket og betalt af lønnen efter skat. Betalingen fremgår som en del af "Deductions" på lønsedleme - punktet "[fagforening 1]" og senere "[fagforening 2]".

A har også selvangivet et ligningsmæssigt fradrag for nogle tvungne indbetalinger til en firmapension. A har oplyst, at indbetalingen relaterer sig til betalingen af National Insurance.

Normalt overføres en del af den betalte National Insurance til "State Pension" (engelsk folkepension). A er med sin ansættelse "in a contracted out workplace pension", hvor hun betaler en lavere rate af National Insurance. De engelske myndigheder og arbejdsgiver har indgået en aftale om, at der i den situation skal betales f. 84.73 lavere National Insurance pr. måned, mod at dette beløb tvunget indbetales på en firmapension. Hvis beløbet ikke blev indbetalt på firmapension, ville det i stedet skulle opkræves som en yderligere National Insurance.

Begrundelse og argumenter
Befordringsfradrag
Det er vores opfattelse, at A er berettiget til fradrag for befordring, rejsefradrag samt udgifter til fagligt kontingent, og at det er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at A ikke har fået dækket sine udgifter hertil af sin arbejdsgiver.

Det ligger i ansættelsesforholdets natur, at A har jævnlig befordring mellem bopæl og arbejdsplads, når hun har bopæl i Danmark og arbejdsbase ved Heathrow Airport i England.

Alene herudfra mener vi, at det er overvejende sandsynligt, at der er befordring mellem bopæl og arbejdsplads. Ved erklæringen fra arbejdsgiver er det også dokumenteret, at A ikke får dækket sine udgifter hertil af sin arbejdsgiver.

Spørgsmålet er herefter alene, hvor ofte der har været befordring mellem bopæl og arbejdsplads, samt hvordan selve fradraget skal opgøres.

SKAT har nægtet befordringsfradrag, fordi SKAT ikke anser det for dokumenteret, at A selv har afholdt udgifter til befordring. Med erklæringen fra arbejdsgiver vil A således ikke kunne have haft nogen ophold i Danmark, men skal have opholdt sig i England hele året som følge af sit arbejde med base i London.

Hvis A har opholdt sig mindre end 42 dage inden for enhver 6 måneders periode i indkomståret, så kan hun opnå halv lempelse i den danske skat efter ligningslovens § 33a.
Der er dog heller ikke godkendt nogen lempelse efter ligningslovens§ 33a, selv om denne bestemmelse må være opfyldt, hvis A følgelig ikke har opholdt sig i Danmark.
A har ikke anmodet om skattelempelse efter ligningslovens § 33a, fordi hun faktuelt har opholdt sig i Danmark imellem arbejdsperioder i et omfang, der rækker ud over 42 dage inden for 6 måneder.

A har beregnet sit fradrag ud fra 2-8 månedlige transporter til/fra arbejde, hvilket ikke må anses for værende unormalt, når arbejdsstedet ikke ligger i bopælslandet. Erfaringsmæssigt har SKAT ikke nogen problemer med at godkende fradrag for f.eks. polske produktionsarbejderes ugentlige befordring fra en arbejdsplads i Danmark til en bopæl i Polen på trods af den lange afstand.

Vedlagte oversigter over køb af flybilletter dokumenterer, at der er afholdt flyudgifter til befordring mellem bopæl og arbejdsplads, og arbejdsplanerne underbygger, at udgifterne er afholdt i tilknytning til arbejdsperioder. Antallet af billetter (alle tur-retur) underbygger antallet afrejsedage.

Tilbage står herefter alene spørgsmålet om, hvordan befordringsfradraget skal opgøres.

Det fremgår af SKAT's Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3.1.3, at fradraget efter ligningslovens § 9C er ubegrænset - som eksempel er anført befordring Madrid-København-Madrid. Videre er det anført, at fradraget også i disse tilfælde som udgangspunkt beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Jf.§ 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler, må den normale transportvej i bil fra By Y1 til Heathrow Airport være By Y1-Esbjerg-Harwich. Dette er også accepteret i praksis, jf. hertil vedlagte kopi (anonymiseret) fra By Y2 Skatteankenævn, hvor denne strækning blev lagt til grund for den normale transportvej på land, mens der for den øvrige transportvej blev godkendt fradrag for faktiske udgifter til flytransport.

Herudfra, samt det materiale som A har tilvejebragt i sagen, kan der efter vores opfattelse beregnes følgende befordringsfradrag hjem-arbejde:

Rejsefradrag
SKAT er Uf. mødereferatet) ikke længere uenige i, at betingelserne for at kunne foretage fradrag for udgifter til kost under rejse er opfyldt.

A har oplyst, at hun under arbejdet på flyene har modtaget måltider af sin arbejdsgiver, og at der gennemsnitligt har været tale om højest 1 varmt måltid - samtidig har der på flere arbejdsdage været perioder med ophold mellem flyvninger, hvor der ikke ydes nogen måltider, men hvor A selv skal dække udgifter til kost. Arbejdsgiver har udbetalt et fast beløb til kompensation, og beløbet indgår i den skattepligtige lønindkomst (del af "variable pay").

A har beregnet rejsefradrag ud fra 115 rejsedage årligt. Vi mener, at dette antal af rejsedage sandsynliggøres af hendes arbejdskalendere. Ud fra ovenstående kan der efter vores opfattelse beregnes følgende rejsefradrag:

Fagforeningskontingent
Det fremgår af SKAT's Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.1.3, at der er fradrag for kontingenter til udenlandske fagforeninger, når udgiften dokumenteres.

Udgiften til fagligt kontingent fremgår direkte af lønsedleme, herunder at betaling sker af lønnen efter skat. Udgiften er således ikke dækket af arbejdsgiver.

På denne baggrund foreligger der efter vores opfattelse tilstrækkeligt med dokumentation for, at A har afholdt udgifter til kontingent til fagforening i udlandet.

Pensionsindbetalinger
Efter vores opfattelse må den tvungne pensionsindbetaling sidestilles med en betaling af National Insurance, som er fradragsberettiget. Principielt burde fradraget være selvangivet som fradrag i den personlige indkomst - på lige fod med almindelige, fradragsberettigede pensionsindbetalinger eller National Insurance.

Efter vores opfattelse bør der i den forbindelse også henses til, at pensionsopsparingen er tvunget, og at udbetalingsbeløb vil være skattepligtige i Danmark.

Afsluttende bemærkninger
I henhold til det ovenfor anførte skal vi anmode om, at der træffes afgørelse i overensstemmelse med vores påstand.

Hvis vores påstand ikke imødekommes, skal vi anmode om foretræde for Skatteankenævnet/retsmøde ved Landsskatteretten, inden der træffes endelig afgørelse.

Er der spørgsmål til ovenstående, eller ønskes der tilsendt yderligere oplysninger, er De velkommen til at kontakte os."

Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger til SKATs efterfølgende udtalelse:

"Under henvisning til vores klage af 25. august 2015 samt SKAT's udtalelse til klagen har vi følgende bemærkninger til SKAT's udtalelse:

Fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads
Ud fra de faktiske forhold samt de foreliggende oplysninger er det vores opfattelse, at der ikke er nogen tvivl om, at A er berettiget til et fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads. Dette begrundes med følgende:

• As private bopæl er i By Y1 i Danmark
• As arbejdsplads er Heathrow Airport i London
• Der foreligger dokumentation for afholdte udgifter til flybilletter

Alene herudfra er der tilstrækkeligt grundlag til at lægge til grund, at der er afholdt udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdsplads, og at dette berettiger et befordringsfradrag.

SKAT har bemærket, at der ikke er vedhæftet de nævnte kontoudskrifter i forbindelse med klagen. For god ordens skyld genfremsender vi kopi af kontoudtogene (vedlagt).

SKAT anfører, at der er "skærpet krav om dokumentation". Det er vi som sådan enige i. Normalt kræves der ikke nogen dokumentation for afholdte udgifter ved opgørelse af befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Dog kræves der ved længere afstand mellem bopæl og arbejdsplads dokumentation for, at befordring har fundet sted. Dette har sin baggrund i, at det ved længere afstande vil være nærliggende for skatteyderen at undgå daglige befordringer mellem bopæl og arbejdsplads og i stedet etablere et opholds- og overnatningssted i tilknytning til arbejdspladsen.

Når der anvendes flytransport, skal fradraget efter praksis beregnes ud fra de faktiske udgifter. Det kræver i sagens natur dokumentation for de afholdte udgifter.

På baggrund heraf skal dokumentationen kunne sandsynliggøre:

1. Antal dage med befordring mellem bopæl og arbejdsplads
2. Faktiske udgifter til befordringsfradraget

Denne dokumentation har været fremlagt i sagen, og der har således i forvejen været et fyldestgørende grundlag til at godkende fradrag for befordring med fly opgjort efter de faktiske udgifter.

SKAT anfører også, at der er "skærpede krav til dokumentation", og SKAT har i sagen forlangt et usædvanlig stort omfang af dokumentation - bl.a. en erklæring fra arbejdsgiver på, at denne ikke har betalt udgifterne til befordring mellem bopæl og arbejdsplads.

Hverken ansættelsesaftalen, lønsedler eller fremlagte sagsakter i øvrigt giver anledning til at tro, at arbejdsgiver skulle dække As udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdsplads.

Derfor mener vi ikke, at SKAT har haft noget belæg til at forlange dette.

A har søgt at imødekomme SKAT's anmodning, men pga. SKAT's forhastede sagsbehandling har det ikke været muligt at fremskaffe erklæring fra G1 inden for den frist, som SKAT har valgt at fastsætte.

Vi mener ikke, at den indhentede erklæring fra arbejdsgiver er afgørende for, at der kan godkendes befordringsfradrag.

SKAT påpeger, at det fradrag for befordring, som A oprindeligt har selvangivet, divergerer meget fra det fradrag, som nu er opgjort. Dette skal ses i lyset af, at A har selvangivet et befordringsfradrag ud fra den vejledning, hun har modtaget fra SKAT i By Y3 i 2012. Da vejledningen fra SKAT ikke har været i overensstemmelse med skattelovgivningen og den foreliggende praksis, er det naturligt, at det korrekt beregnede fradrag vil divergere fra det oprindeligt beregnede fradrag. A har først søgt sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen, og i klagen er fradraget opgjort ud fra de faktiske udgifter, der foreligger dokumentation for.

SKAT anfører, at A har været i en retsvildfarelse omkring opgørelse af befordringsfradrag. Hertil kan anføres, at SKAT via sin tidligere vejledning har bidraget betydeligt hertil, og at det først er nu, hvor sagen er opstået, at det har været relevant at forholde sig hertil.

Rejsefradrag
Af referat fra møde den 18.august 2015 mellem A og SKAT fremgår følgende:

"Herefter gjorde A gældende, at hun var berettiget til fradrag for diæter. Dette udgangspunkt var […] og jeg som udgangspunkt enige i. Vi manglede dog dokumentation for, at det var A, som afholdte udgifterne og ikke hendes arbejdsgiver, G1. Denne dokumentation var ikke SKAT i hænde på tidspunktet for afgørelsen."

SKAT er således enige i, at A er berettiget til et rejsefradrag. Det er via lønsedleme dokumenteret, at G1 udbetaler et fast skattepligtigt beløb (del af "variable pay"). Dette beløb udbetales som kompensation, da A selv skal dække udgifter til kost. G1 vil ikke både udbetale en kompensation for udgift til kost og samtidig betale for kosten. Beløbet er behandlet som et skattepligtigt vederlag, og der beregnes således dansk skat af den modtagne godtgørelse.

Det undrer os derfor, hvorfor SKAT nu pludselig kommer til den konklusion, at A ikke lever op til betingelserne om midlertidig arbejdssted, når SKAT til grundlag for sin afgørelse har fået en klar beskrivelse af de konkrete arbejdsforhold.

SKAT kan til sagen passende oplyse, hvorfor A er blevet sat i gang med at fremskaffe al den dokumentation, hvis det alligevel ikke skal bruges til noget. Hvis SKAT har udeholdt dette element i sin tidligere vejledning i sagen, bedes det oplyst, om det skyldes en retsvildfarelse fra SKAT's side.

SKAT anfører, at der gentagne gange er blevet anmodet om at dokumentere de ligningsmæssige fradrag. Hertil kan det anføres, at de fleste af fradragene fremgår direkte af lønsedleme (fagforening, National Insurance og pension). De øvrige fradrag er der søgt redegjort for - men SKAT har haft travlt med at få sagen afsluttet i deres regi og har efter vores opfattelse været dårlige til at instruere A i, hvad der konkret skulle fremskaffes.

Afsluttende bemærkninger
Det er vores opfattelse, at der ikke er tale om en sag af principiel karakter. Vi mener tværtimod, at der er tale om en klage, hvor der skal tages stilling til den konkrete opgørelse af As opgørelse af ligningsmæssige fradrag.

Efter vores opfattelse berettiger sagens karakter derfor ikke en forelæggelse for Landsskatteretten. Vi anmoder om, at sagen forelægges Skatteankenævnet."

Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"Jeg vil hermed benytte mig af chancen og komme med anmærkninger og et par rettelser i

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af min klage.

Der er 3 punkter jeg gerne vil adresse

1. Pensionsindbetalinger
2. Fagforeningskontigent
3. Fradrag for kost/diæter

Pensionsindbetalinger.
Jeg er enig i at der ikke er tilstrækkelig dokumentation med hensyn til min udenlandske firma pension. På det punkt har jeg lovgivningen imod mig. Jeg vil så mene at siden mine pensionsindbetalinger ikke er fradragsberettigede må mine fremtidige pensionsudbetalinger ikke være skatteberettigede. Der er ikke taget stilling til dette i forslaget til afgørelsen.

Fagforeningskontingent.
Jeg er ikke enig i Skatteankestyrelsens forslag om stadfæstelse af SKAT's afgørelse vedrørende udgifter til fagforeningskontingent. Kontingentet bliver trukket direkte fra min løn inden udbetaling, men EFTER skat. Dette sker udelukkende af praktiske grunde. Der er intet fradrag involveret. Jeg kan ændre metode og i fremtiden betale kontingentet fra min bank konto, hvis det hjælper med at opklare misforståelsen.

Fradrag for kost/diæter.
Jeg er enig i metoden brugt til udregning af fradrag af kost. Jeg er dog ikke enig i resultatet af Skatteankestyrelsens udregning af fradrag for kost.
Skatteankestyrelsen påpeger i sine forslag til afgørelsen af denne klage at jeg har haft 78, 83 og 94 rejsedage i henholdsvis indkomstårene 2011, 2012, 2013. Ifølge mine arbejdsplaner er antal rejsedage 122, 125 i henholdsvis 2011 og 2012. Jeg har ikke udregnet for 2013, da der på dette tidspunkt er sat et maximum på 25.000 kr, hvilket jeg overstiger.

Jeg vedhæfter et par eksempler på to ture fra februar 2011 (se vedhæftelse nr. 1 og 2).
Grunden til denne detaljeret forklaring er for at understøtte min uenighed i Skatteankestyrelsen's udregning af antal rejsedage.

Alle tider på mit arbejdskema er angivet i lokal tid i Storbritannien (GMT) men der skal tages forbehold for tidsforskelle i diverse lande.

I første tilfælde (se vedhæftelse nr 1) starter min tur/arbejdsdag d. 15/2 kl 12.30 til ATL
Det er tydeligt angivet at turens længde er 6 dage.
Jeg ankommer til ATL kl 23.20 samme dag..
Jeg flyver fra ATL torsdag 17/2 kl 01.40 ( onsdag 16/2 kl 20.40 ATL lokal tid) og ankommer igen i LHR torsdag 17/2 kl 9.45
Jeg tilbringer denne nat indlogeret på hotel i London.
Fredag d. 18/2 kl 11.20 flyver jeg til PHL og lander samme dag kl 19.20.
Lørdag d. 19/2 kl 23.55 ( 18.55 PHL lokal tid) flyver jeg fra PHL og lander søndag morgen 20/2 kl 6.50

Det angives tydeligt at " clear time" er søndag 20/2 kl 7.35

I dette tilfælde er turens længde på 6 dage og kun 4 af disse dage involverer en flyvning og bør reduceres med 1 måltid (30%). De andre 2 dage er omkostninger til måltider udelukkende dækket af mig.

Mit andet tilfælde (se vedhæftelse 2) starter jeg min tur/arbejdsdag 24/2 kl 18.35.
Det er tydeligt angivet at turens længde er 5 dage.
Jeg flyver til JNB torsdag d. 24/2 kl 20.05 og lander i JNB fredag d. 25/2 kl 0700 ( kl 08.00 JNB lokal tid)
Jeg flyver fra JNB søndag 27/2 kl 19.35 ( 20.35 JNB lokal tid) og lander i LHR mandag d. 28/2 kl 06.45
Det angives tydeligt på arbejdsplan at "Clear time" er mandag 28/2 kl 7.30.
I dette tilfælde er turens længde på 5 dage og kun 2 af disse involverer en flyvning og bør reduceres med 1 måltid (30%). De andre 3 dage er omkostninger til måltider udelukkende dækket af mig.

Jeg vedhæfter en detaljeret udregning af arbejdsdage med/uden flyvninger over 2011 og 2012 (se vedhæftelse nr 3)."

Landsskatterettens afgørelse
Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Hvis afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet er ekstraordinært lang, har klageren bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påstående omfang. Det har Højesteret fastslået i dommen SKM2004.162.HR.

Såfremt fly indgår i transporten, er det den dokumenterede udgift til fly i original, der skal fremvises. Befordring ved færge og flytransport skal beregnes efter den faktiske, dokumenterede udgift. Transport til og fra lufthavn fratrækkes som normalfradrag med kilometersatsen. Dette fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 og bekendtgørelse 2012-11-08 nr. 1044 om visse ligningslovsregler m.v. §§ 3 og 4.

I sagen lægges det til grund, at klageren har en befordringsafstand på 92 km til Københavns Lufthavn, Kastrup fra bopælen beliggende på Adresse Y1, By Y1. Derefter lægges det til grund, at klageren anvender flytransport fra Københavns Lufthavn, Kastrup til at komme frem til arbejdsstedet beliggende i Heathrow Airport, London, England.

Klageren har fremlagt dokumentation i form af arbejdsplaner, boarding passes fra G1, erklæringer fra arbejdsgiver og kontoudskrifter vedrørende flybilletter.

På baggrund af de fremlagte arbejdsplaner og boarding passes kan det konstateres, at klageren i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 foretog befordring til Heathrow Airport henholdsvis 33, 30 og 31 gange.

I forbindelse hermed er der fremlagt kontoudskrifter, hvor det kan konstateres, at klageren har afholdt udgifter til flybilletter til de ovennævnte befordringer. Af erklæringen fra arbejdsgiveren fremgår dertil, at arbejdsgiveren ikke afholder udgifterne eller kompenserer klageren i forbindelse med befordringen til arbejdsstedet.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at klageren tilstrækkeligt har sandsynliggjort, at hun har foretaget befordring til arbejdsstedet i Heathrow Airport i overensstemmelse med arbejdsplanen og flybilletterne.

Klageren er derfor berettiget til befordringsfradrag efter normalsatsen for transporten mellem bopælen beliggende på Adresse Y1, By Y1 til Københavns Lufthavn.

Ligeledes er klageren berettiget til fradrag for de dokumenterede udgifter i forbindelse med flytransporten til Heathrow Airport, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 og bekendtgørelse 2012-11-08 nr. 1044 om visse ligningslovsregler m.v. §§ 3 og 4.

Klagerens befordringsfradrag for indkomståret 2011 beregnes til 236 kr. tur/retur. Derudover er der dokumenteret udgifter til flybilletter med i alt 20.108 kr. Samlet fastsættes befordringsfradrag for indkomståret 2011 til 27.806 kr.

Klagerens befordringsfradrag for indkomståret 2012 beregnes til 270 kr. tur/retur. Derudover er der dokumenteret udgifter til flybilletter med i alt 22.422 kr. Samlet fastsættes befordringsfradrag for indkomståret 2012 til 30.522 kr.

Klagerens befordringsfradrag for indkomståret 2013 beregnes til 273 kr. tur/retur. Derudover er der dokumenteret udgifter til flybilletter med i alt 25.670 kr. Samlet fastsættes befordringsfradrag for indkomståret 2013 til 34.133 kr.

Landsskatteretten nedsætter dermed skatteansættelsen med 27.806 kr., 30.522 kr. og 34.133 kr. for henholdsvis indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Indbetalinger til udenlandsk pensionsordning
Pensionsordninger oprettet i udenlandske pensionsinstitutter er ikke omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1. Indbetalinger til sådanne pensionsordninger er derfor som hovedregel ikke fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

Ifølge pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 2 kan indbetalinger til et udenlandsk pensionsinstitut blive fradragsberettiget, såfremt pensionsinstituttet er blevet godkendt af SKAT til at udbyde pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1.

Protokollen af 15. oktober 1996 til dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland medfører, at pensionsindbetalinger kan være fradragsberettigede såfremt:

1. Indbetaleren er hjemmehørende i Danmark på fradragstidspunktet.
2. Indbetalingen er sket til en pensionsordning, der er oprettet og skattemæssigt anerkendt i Storbritannien, samt at SKAT har godkendt, at pensionsordningen svarer til en pensionsordning anerkendt i Danmark.
3. Pensionsordningen skal være i forbindelse med personligt arbejde i tjenesteforhold.
4. Pensionsindbetaleren skal udøve personligt arbejde i tjenesteforhold i Danmark. Indbetalingerne til pensionsordningen skal være sket inden indbetaleren blev hjemmehørende i Danmark.
5. Pensionsindbetaleren skal være ansat af den samme arbejdsgiver som umiddelbart før, han eller hun begyndte ansættelsesforholdet i Danmark, eller af arbejdsgivere, der er indbyrdes forbundet.

Der er i klagen ikke fremlagt nogen dokumentation for, at indbetalingerne er sket til et pensionsinstitut, der er godkendt af SKAT til at være omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1.

Betingelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien ses heller ikke opfyldt.

Pensionsindbetalingerne til den udenlandske pensionsordning er derfor ikke fradragsberettiget.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse vedrørende pensionsindbetalingerne.

Det bemærkes, at der i SKATs afgørelse ikke er taget stilling til, hvorvidt fremtidige pensionsudbetalinger skal anses for skattefrie, hvorfor Landsskatteretten ikke kan tage stilling til spørgsmålet.

Spørgsmålet om skattefrihed for fremtidige pensionsudbetalinger skal rettes til SKAT.

Udgifter til fagforeningskontingent
Ifølge ligningslovens § 13 er udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger fradragsberettigede. Det samme er gældende for udgifter til kontingenter til udenlandske arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, såfremt udgiften kan dokumenteres.

Det er oplyst af klageren, at fagforeningskontingentet bliver fratrukket hendes løn (efter skat) inden udbetaling. Udgifterne til fagforeningskontingent er derfor som udgangspunkt fradragsberettigede.

Det bemærkes imidlertid, at SKAT har beskattet klageren efter nettolønnen som angivet i lønsedlerne, og ikke bruttolønnen. Udgifterne til fagforeningen er fratrukket i nettolønnen, hvorfor denne ikke er beskattet.

Landsskatteretten finder herefter, at der skal ske en forhøjelse af klagerens indkomst således, at hun beskattes på baggrund af bruttolønnen. Udgifterne til fagforeningskontingent er herefter fradragsberettigede.

Den beløbsmæssige opgørelse af forhøjelsen af indkomsten og fradraget for udgifter til kontingent overlades til SKAT, jf. bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 4.

Fradrag for kost
Rejseudgifter, der påføres lønmodtageren kan fratrækkes efter bestemmelserne i ligningslovens § 9 A, jf. herved ligningslovens § 9 A, stk. 7. Fradrag kan dog ikke ske i det omfang udgifterne er godtgjort af arbejdsgiveren eller overstiger 25.000 kr. i et indkomstår. For indkomstårene 2011 og 2012 kan fradraget ikke overstige 50.000 kr.

Det er en betingelse for rejsefradrag, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted og, at rejsen varer mindst 24 timer. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 1 og stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Et arbejdssted kan højest anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Ifølge ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 4, kan normalsatsen for logi ikke anvendes ved personer, der arbejder på luftfartøjer. I stedet kan de dokumenterede faktiske udgifter fradrages.

Klageren har i forbindelse hermed fremlagt dokumentation i form af kontoudskrifter, hvor hun har afholdt udgifter i forbindelse med overnatninger på forskellige hoteller omkring Heathrow Airport. Derudover er der fremlagt en opgørelse af antal dage, hvor klageren har afholdt udgifter i forbindelse med kost og logi.

Udgifterne til hotelophold i Heathrow Airport kan ikke udgøre et fradragsgrundlag, da der er tale om ophold ved fast arbejdssted.

Det fremgår af arbejdsgiverens erklæring, at denne ikke dækker udgifterne til kost i forbindelse med overnatningerne på de midlertidige arbejdssteder. Arbejdsgiveren udbetaler godtgørelser for kost som led i lønnen. I forbindelse hermed har klageren oplyst, at hun under arbejdet på flyene gennemsnitligt har modtaget ét måltid. I perioderne mellem flyvninger modtager hun ingen måltider, og dækker selv udgifterne til kost.

Der er yderligere angivet en række godtgørelser (allowances) i klagerens lønsedler, som ifølge lønsedlen ikke er skattepligtige. Ingen af de udbetale godtgørelser, som f.eks. "DOA NON-TAXABLE" (Daily Overseas Allowance) eller "UK NIA NON-TAX" (Nightly Incidental Allowance) vedrører udgifter til kost.

De udbetalte godtgørelser er blevet anset som skattepligtige i Danmark, og er herefter blevet fuldt beskattet i Danmark.

Ved gennemgang af klagerens arbejdsplan sammenholdt med den fremsendte opgørelse kan det konstateres, at klageren havde henholdsvis 122, 125 og 115 rejsedage i indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Ifølge klagerens opgørelse har hun haft overnatninger i forbindelse med ophold mellem flyvninger, hvor der ikke er modtaget et måltid. Der er herefter tale om 54 dage i hvert indkomstår, hvor klageren har afholdt alle udgifter til kost i forbindelse med rejserne.

Det fremgår klart af arbejdsplanerne, at klageren pga. afstandene til bopælen ikke har mulighed for at overnatte på denne.

Afgørende herefter er således om overnatningerne mellem flyvninger kan anses som midlertidige arbejdssteder. Praksis har i forbindelse med søfart fastslået, at en hjemhavn anses for at være det faste arbejdssted. Når havnen forlades, er der tale om, at en rejse begynder, og at der opstår et midlertidigt arbejdssted, såfremt arbejdet afsluttes i en anden havn end hjemhavnen. Se hertil SKM2003.294.TSS og SKM2009.129.HR.

Et lignende udgangspunkt må være gældende i luftfart, hvorfor klageren anses for at have fast arbejdssted i Heathrow Airport. Klageren er derefter på rejse, når arbejdet afsluttes i anden lufthavn.

Fastlæggelsen af antal rejsedage baseres herefter på klagerens arbejdsplan, hvorefter det lægges til grund, at klageren har haft 122, 125 og 115 rejsedage i henholdsvis indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Klageren er derfor berettiget til fradrag for kost og småfornødenheder efter satsen i ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 1. Der foretages en reduktion for ét måltid under arbejde, som udgør 30 % af beløbet. Klageren har i forbindelse hermed både rejsedage, hvor der modtages ét måltid, og rejsedage, hvor hun afholder alle udgifterne til kost.

Landsskatteretten nedsætter dermed skatteansættelsen med henholdsvis 46.228 kr., 47.184 kr. og 25.000 kr. for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Fradrag for logi
Klageren oplyser også at have haft udgifter til logi i forbindelse med obligatoriske kurser.

Der er ikke fremlagt dokumentation for disse udgifter og det er derfor ikke muligt at konstatere, hvorvidt udgifterne er afholdt som led i arbejde på luftfartøjer eller på baggrund af kurser.

Eftersom klageren arbejder på luftfartøjer, kan hun ikke anvende standardsatsen ved opgørelsen af fradraget. Hun kan i stedet herfor fradrage de dokumenterede faktiske udgifter, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 4.

Udgifterne til logi anses ikke for tilstrækkeligt dokumenteret, hvorfor fradrag for logi indkomstårene 2011-13 skal fastsættes til 0 kr.