C.A.4.3.1.3 Fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring

Dette afsnit handler om fradragsretten for fagforeningskontingenter og a-kasser mv.

Afsnittet indeholder:

Regel

En skatteyder kan fradrage udgifterne til kontingenter for medlemskab af fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som vedkommende tilhører. Se LL § 13, stk. 1. Se også Skatteministerens besvarelse i TfS 1994, 348.

Fradrag efter LL § 13, stk. 1, er betinget af, at der sker indberetning af medlemmernes kontingentbetalinger. Se LL § 13, stk. 2. Faglige foreninger skal hvert år foretage indberetning til SKAT om de indbetalinger, foreningen har modtaget fra hvert enkelt medlem det foregående kalenderår. Det indberettede beløb bliver fortrykt på det enkelte medlems selvangivelse. Se afsnit A.B.1.2.2.9.

Alle foreninger, hvor kontingentbetalingen er fradragsberettiget efter LL § 13, har indberetningspligt. Se SKL § 8 T. Det enkelte foreningsmedlem kan inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning, med den virkning at udgiften ikke længere er fradragsberettiget.

Fradrag for udgifter fagforeningskontingenter mv. er ikke omfattet af bundgrænsen på x5.900 kr. årligt i 2017x. Se LL § 9, stk. 2. Med virkning fra og med indkomståret 2015 kan det årlige fradrag for udgifter til faglige foreninger for lønmodtagere højst udgøre 6.000 kr. Se lov nr. 1534 af 27. december 2014 § 1, nr.1, hvorved LL § 13, stk. 1 bliver ændret.

Personkreds

Som udgangspunkt kan alle skattepligtige personer få fradrag for udgifterne til fagforening og arbejdsløshedskasse. Det er ikke et krav, at skatteyderen er i arbejde for at kunne fradrage udgifterne til fagforeningskontingent.

Arbejdsløse

Arbejdsløse kan få fradrag for deres kontingentbetaling, fordi de faglige foreninger også varetager de arbejdsløse medlemmers interesser. Se LSRM 1959, 67 LSR.

Pensionister og efterlønnere

Pensionister kan ikke fratrække kontingent til deres hidtidige fagforeninger. Se SKM2006.528.ØLR.

Personer, der modtager efterløn, kan fratrække fagligt kontingent og kontingent til arbejdsløshedskasse.

Selvom udgangspunktet er, at pensionister ikke kan fratrække udgifter til fagforeningskontingent, så kan visse pensionerede tjenestemænd få fradrag for fagforeningskontingent. Det kan de i de tilfælde, hvor pensionens størrelse er beregnet som en andel af de løntrin, der gælder for tjenestemænd i arbejde. I disse situationer er forhandling af lønnen for tjenestemænd reelt også en forhandling af størrelsen af de eksisterende tjenestemandspensioner. De faglige organisationer, der er forhandlingsberettiget i forhold til tjenestemændenes løn, har dermed også en direkte indflydelser på pensionens størrelse.

Særligt vedrørende erhvervsfiskere

Registrerede erhvervsfiskere er udelukket fra at tage fradrag for fagforeningskontingent efter LL § 13, hvis vedkommende bruger den særlige fradragshjemmel i LL § 9 G, jf. § 9 G, stk. 2.

Bestemmelsen udelukker imidlertid ikke, at der kan tages fradrag for fagforeningskontingent i den periode, hvor den pågældende ikke er registreret som erhvervsfisker, fordi vedkommende

Et eventuelt fradrag beror dog på en konkret ligningsmæssig bedømmelse. Se TfS 1996, 105 DEP.

Hvilke foreninger er omfattet af fradragsretten

Det afgørende for fradragsretten er, om betalingen går til en faglig forening, der varetager medlemmernes økonomiske interesser. Se LL § 13, stk.1.

Fradragsretten omfatter for det første arbejdsmarkedssammenslutninger. Det vil sige arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, der har til hovedformål at indgå eller medvirke til at indgå både kollektive og enkeltstående aftaler om løn- og arbejdsvilkår.

Foreninger og faglige sammenslutninger, der har kapital bestemt til at yde understøttelse ved faglig konflikt, er også omfattet af fradragsretten. Det gælder også, selvom foreningerne ikke forhandler eller medvirker til eller koordinerer ved forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår.

Også andre foreninger, der varetager medlemmernes faglige, økonomiske interesser, uden at forhandle overenskomster eller have konfliktfonde, er omfattet af fradragsretten. Det er fx brancheforeninger, erhvervsorganisationer, handelsstandsforeninger, handelsforeninger, landbo-, husmands- og kvægavlerforeninger mv.

Foreninger med blandede formål

Hvis en kontingentbetaling går til en forening, der varetager både faglige, økonomiske og erhvervsmæssige interesser, bliver kontingentbetalingen fordelt, da kun den del af kontingentet, der går til dækning af faglige økonomiske interesser, er fradragsberettiget efter LL § 13. Den del af kontingentet, der går til varetagelse af erhvervsmæssige interesser er fradragsberettiget efter LL § 9, stk. 1. Det er den pågældende forening, der foretager fordelingen af kontingentet. Se SKM2006.764.LSR, hvor en tandlæge, der drev virksomhed i selskabsform, skulle medregne kontingent til Dansk Tandlægeforening betalt af selskabet som lønindkomst. Beløbet kunne fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag. Se også afsnit C.C.2.2.2.10 om udgifter til kontingenter i selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ekstrabetalinger og frivillige bidrag

Ekstra indbetalinger som fx strejkekontingenter, som fagforeningen pålægger medlemmerne, er fradragsberettigede i lighed med det almindelige fagforeningskontingent. Derimod giver eventuelt frivillige bidrag ikke ret til fradrag.

Klubkontingenter

"Klubkontingenter" er omfattet af fradragsretten, hvis klubbens formål er at varetage de pågældendes faglige, økonomiske interesser. Er formålet derimod at sikre medlemmerne dagpenge under sygdom, er kontingentet en ikke fradragsberettiget forsikringsudgift.

Beløb, som de ansatte i et selskab indbetaler til en såkaldt arbejderklub med det formål at erhverve aktier i selskabet er ikke fradragsberettiget. Se skd. 32.93.

Arbejdsløshedsforsikring (og bidrag til efterløn og flexydelse)

Udgifter til arbejdsløshedsforsikring kan fradrages i den skattepligtige indkomst efter PBL § 49, stk. 1.

Det samme gælder efterlønsordningen og flexydelsesordningen. Se PBL § 49 A, stk. 1, og PBL § 49 B, stk. 1.

Udenlandske fagforeninger

Ønsker et medlem, der er skattepligtig her til landet, fradrag for kontingentudgifter til en faglig forening i udlandet, der ikke er omfattet af indberetningspligten efter SKL § 8 T, vil medlemmet kunne få fradraget, når udgiften dokumenteres.

Bemærk

Lønmodtagers fradragsberettigede udgifter til fagforeningskontingenter og betaling til arbejdsløshedsforsikring og efterlønsordning er ikke omfattet af bundgrænsen for lønmodtager fradragsret i LL § 9, stk. 1.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2006.528.ØLR

Østre Landsret fastslog, at en fagforening ikke varetog sine pensionistmedlemmers økonomiske interesse på en sådan måde, at der var fradragsret for pensionistkontingentet. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at det enkelte medlems pensionsforhold var endelig fastlagt ved medlemmets pensionering.

Landsskatteretskendelser

SKM2006.764.LSR

En tandlæge, der drev virksomhed i selskabsform, skulle medregne kontingent til Dansk Tandlægeforening betalt af selskabet som lønindkomst. Beløbet kunne fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag.

I afgørelsen henvises til SKM2004.490.LSR

LSRM 1984, 159 LSR

En ansat i forsvaret fik fra 1. september 1981 bevilget 1 års orlov. I orlovsperioden arbejdede han i Grønland. Skatterådet havde beskåret hans fradrag for fagforeningskontingent med den del af kontingentet, der vedrørte perioden 1. september - 31. december 1981. Landsskatteretten gav skatteyderen fradrag for hele årets kontingentbetalinger under henvisning til, at han havde været fuldt skattepligtig til Danmark i hele indkomståret, at hans økonomiske og faglige interesse i fortsat medlemsskab ikke var ophørt med den midlertidige adresse i Grønland, og at kontingentbetalingen var uden forbindelse med den indtægt han erhvervede i Grønland.

LSRM 1984, 157 LSR

Kontingent til Dansk Merkonomforening blev anset for fradragsberettiget. Ved afgørelsen blev der bl.a. lagt vægt på, at et af foreningens formål var at støtte det enkelte medlem i forhandlinger om ansættelses- og arbejdsvilkår og på anmodning at overtage forhandlingsretten om løn- og arbejdsforhold.

LSRM 1983, 108 LSR

Kontingent til Foreningen af Yngre Revisorer var ikke fradragsberettiget som fagforeningskontingent, men kunne i stedet fradrages som en lønmodtagerudgift under hensyn til, at kontingentet i alt overvejende grad antageligt gik til udgivelse af faglitteratur.

LSRM 1979, 181 LSR

En dagplejemor kunne udover standardfradraget efter LL § 9 H, tage fradrag for fagforeningskontingent.

LSRM 1959, 67 LSR

En cand. odont., havde tidligere haft lønindtægt som tandlægeassistent, men havde for tiden opgivet det arbejde. Af hensyn til muligheden for senere at genoptage arbejdet som tandlæge forblev hun dog medlem af Dansk Tandlægeforening. Fradragsretten for fagforeningskontingenter, var alene betinget af foreningens hovedformål er at varetage en erhvervsgruppes økonomiske interesser. På den baggrund fandt Landsskatteretten, at Dansk Tandlægeforening opfyldte denne betingelse for samtlige sine medlemmers vedkommende, uanset om medlemmet var i arbejde eller ej. Der var derfor fradragsret for kontingentbetalingen.

SKAT

SKM2015.169.SR

En fagforening har fra 1. januar 2014 opkrævet et særskilt bidrag fra hvert medlem ud over et ordinært fagligt kontingent pr. måned. Det ekstraordinære bidrag er øremærket til foreningens konfliktkasse.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at medlemmerne har ubegrænset fradragsret for den øremærkede andel af de indbetalinger til fagforeningen, som tilføres konfliktkassen til brug for skattepligtige udbetalinger af dagpenge, konfliktstøtte mv. i fremtiden. Det samlede opkrævede beløb er omfattet af fradragsbegrænsningen i ligningslovens § 13.

Skatterådet kan endvidere ikke bekræfte, at udbetalinger af dagpenge fra konfliktkassen kan fritages for beskatning helt eller delvist efter en analogi til regelsættet i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4 og 5.

SKM2015.203.SR

Skatterådet bekræfter, at spørger kan benytte referencerenten ved udlån til medlemmer efter lov om finansiel virksomhed § 213, stk. 2. Endvidere bekræfter Skatterådet, at spørgers nedsættelse af forbundskontingentet for deres medlemmer medfører, at fradraget efter LL § 13 nedsættes til det faktisk betalte kontingent, dog maksimalt 6.000 kr. Herudover bekræfter Skatterådet, at LL § 13 medfører, at spørgers medlemmer kan fratrække ekstraopkrævet og betalt kontingent i det omfang dette sammen med det almindelige kontingent ikke overstiger 6.000 kr. årligt, jf. LL § 13, stk. 1, 2. pkt., og der sker indberetning heraf, jf. ligningslovens § 13, stk. 2.

Slutteligt bekræfter Skatterådet, at spørgers udlån til medlemmer kan betragtes som fordringer omfattet af kursgevinstloven og derfor skal behandles herefter.

SKM2012.94.SR

Der var fortsat fradragsret for et medlems betaling af fagforeningskontingent og A-kasse uagtet at disse hidrører fra en forsikringsudbetaling til dækning heraf. Det er herved forudsat, at den omhandlede forsikring ikke opfylder kriterierne for at være en arbejdsløshedsforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 49. Udbetalingerne fra forsikringen til dækning af medlemmets betaling var ikke skattefrie.

TfS 1990, 156 TSS

Kontingent til Danmarks Frie Fagforeninger var fradragsberettiget.

Skd. 32.93

De ansatte i et aktieselskab fik ikke fradrag for indbetalinger til såkaldte arbejdstagerklubber, hvis formål var at købe aktier i de pågældende selskaber.