Dokumentets metadata

Dokumentets dato:09-10-2017
Offentliggjort:08-01-2018
SKM-nr:SKM2018.12.LSR
Journalnr.:16-0556595
Referencer.:Kursgevinstloven
Statsskatteloven
Dokumenttype:Afgørelse

Fradrag for tab på fordringer som følge af internetbedrageri

Klager kunne ikke foretage fradrag for et tab, der angiveligt var opstået ved bedrageri i forbindelse med en mislykket investering på internettet.

Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren har realiseret et tab på en fordring, der kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen i medfør af kursgevinstlovens § 14.

Spørgsmål (formuleret af Skatterådet)

Kan Skatterådet bekræfte, at spørger har fradrag for tab på fordringer.

Skatterådets svar: Nej

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets bindende svar.

Faktiske oplysninger
Af klagerens anmodning om bindende svar af 22. november 2013 fremgår, at klageren oprindeligt har spurgt om, hvorvidt han kan fratrække sit tab på investeringer i USA på baggrund af et organiseret Company Identity Theft. Skatterådet har omformuleret spørgsmålet til, om spørger har fradrag for tab på fordringer.

Følgende fremgår af klagerens anmodning om bindende svar:

"Jeg begyndte handel med www.mei-newyork.com i slutningen af august 2013, handlede binære optioner i Gasoline og Gold - handlerne gik fint og ville så gerne ha' mit overskud ud af landet inden den afgørelsen og forøgelse af USA's Debt Ceiling. Jeg havde indtil da handlet for 83.400US$ og havde mulighed for at hive 400.000US$ hjem efter ca. 10 handler (bilag).

For at få de 400.000US$ hjem skal jeg betale 10 % i Commission - synes det det underligt så kontakter F1-Bank (de mener også det er lidt mærkeligt. men siger intet om dokumentfalsk eller andet) - jeg vrider mig helt vildt for at få MEI til at tá noget af Commissionen efter jeg har fået pengene til DK. jeg bliver enig om at overføre halvdelen af Commissionen og så vil […] (MEI) så prøve at snakke med sin director om henstand på 30 dage på de sidste 20000$ i Commission. han får selvfølgelig afslag på grund af travlhed (alle vil há penge ud inden Fiscal Ceiling afgørelsen) og kun dem med fuld betaling af Commissionen ville der blive kigget på. Jeg hæver de sidste sparepenge og overtrækker min Bankkonto i F1-Bank med 16.000$.

Jeg venter 10 dage - så kommer så en e-mail fra SEC (Securities and Exchange Commission i USA, accounts@sec.gov) at der er en StopOrder mod Firmaet MEI på grund af Money Laundering, men at min money withdrawal sådan set er ok, skal bare overføre) yderligere 20.000US$ i bond - her bliver jeg for første gang rigtig mistænksom - firmaet sender e-mails fra deres egen adresse, der kommer mails fra SEC (accounts@sec.gov), der er en hjemmeside med kontoLogin og Kontoopdateringer etc. (se bilag) -jeg kunne kontakte firmaet på både mail og telefon dagligt, blev undervist i timevis, snakkede med 3 forskellige ærke-Amerikanske Brokers samt Folk fra "SEC'" (skriver det sådan da det viser sig ikke at være SEC folk). Startede med at handle Gasoline Optioner med ([…] og […]). Derefter Gold Optioner i et "Straddle" koncept med […].

Hver gang jeg laver en ordre ringer […] og siger. sa er det nu! - hvis du være med - så ringer SEC om ca. 30 min. og gennemgår køb/salg af Gold Optioner for denne trade, "SEC" ringer og forgiver at optage samtalerne for min, SEC og MEI´s protection.

Der kommer så en efterfølgende en Payment Instruction fra SEC (accounts@sec.gov) på beløbet, når pengene er overført bliver min konto hos MEI opdateret - så alt virker legalt og fatter ingen mistanke før brev omkring Money Laundering - på dette tidspunkt har jeg l23.400 US$ ude at svømme og har som sagt overtrukket konti og er i den grad helt ude i tovene af nervøsitet.

Jeg ringer til firmaet MEI for at høre hvad pokker der foregår, […] kommer med en eller anden underlig forklaring - så jeg ringer til SEC for at spørge hvad pokker det er for noget med det her brev/breve omkring bond/money laundering (IMOLIN, lagt som bilag) - jeg får et case ID og snakker med en fyr der hedder […] + l -(202) […] (Tlf.) Case ID: […] og […].

Han bruger noget tid og finder til min store frustration ud af at hele '"setup·· omkring dette firma www.mei-newyork.com er et stort professionelt setup, hvor en organisation af brokere (folk med viden) har konstrueret et Firma som har taget identiteten af det rigtige firma og laver handler uden at det rigtige firma (som er registreret hos SEC og Finra) intet aner om dette Identity Theft.

[…] fra SEC fortæller at jeg ikke må sende flere penge, at firma, e-mails, broker-konti, SEC emails osv. er forfalskede og alle de penge som jeg har overført til Bank of America er røget direkte over på en anden konto et sted. Server for hjemmesiden er USA. telefonnummer er på Manhatten. men alt er konstrueret for at '"stjæle" folks penge.

Jeg har senere meldt sagen til Danske Politi og FBI samt Finra.

Dette har været en helt igennem uhyggelig oplevelse og sætter i den grad spørgsmålstegn i forhold til handel som vi kender det i dag - handel firmaer imellem, retssikkerhed for firmaer og kunder - SEC vil hverken bekræfte eller afkræfte at de har en undersøgelse i gang - så kan bare sidde her og vente pa at de her "hjerteløse mennesker fanger det næste offer i deres sofistikerede spind af falske adresser, hjemmesider, statsdokumenter, konti osv.

Jeg kunne i realiteten sagtens há handlet med det rigtige firma og de så går konkurs. her har jeg haft overskud på mine handler - men ved I realiteten ikke hvem jeg har handlet med. da der er sket et "Firma Identitets Tyveri" - jeg mener der mangler afdækning af dette område og en afgørelse fra sag til sag om man kan trække "tabet" fra i den personlige indkomst.

Havde de alt været som det skulle være - så skulle jeg have afleveret ca. 160.000US$ i DK skat. nu blev jeg bedraget, men mistet tillid til alt - jeg håber i på den måde kan se igennem tidligere procedure og se at dette er et stigende Internationalt problem hvor de forskellige regeringer må op med sig selv om de vil betale (lade folk afskrive tab - fordi man ikke kan fange de kriminelle, som i USA) Link. http://www.legalinfo.com/content/tax-attomey/investment-fraud-and-taxes.html

Eller man vil fange og stille de skyldige for en domstol.

Jeg tror reelt set ikke Danmark har mange chancer for at påvirke hvordan sagen bliver efter forsket i USA, men hvis en Dansker der bliver snydt i USA ikke har mulighed for at trække tab fra, men at en US-citizen godt kan trække tab fra på fraud - så er hele tanken med at kunne investere frit i hele verden jo død.

Jeg beder ikke om at trække alle pengene fra i 2013, men over en periode på ca. 5 år - skulle man være så heldig at fange de skyldige i dette Scam og få nogle penge retur kan dette så modregnes fremadrettet.

[…]

Jeg har tidligere investeret i Aktier og gør det stadig. de her binære optioner ser jeg som et godt supplement til handel med aktier, gearingen gør at man kan score større gevinster og tabe storre. men du ká kun tabe pålydende beløb på optionen - da det kun gik fremad og jeg fulgte daily price på optionerne puts/calls gik jeg stille og roligt frem og lavede gode gevinster, det skal slet ikke undre mig at investeringerne har været rigtige nok.

Folkene bag dette bliver extremt svære at finde, hvis der overhovedet er nogen der '"gider" efterforske det.

Jeg håber man får lavet ens regler omkring dette "world wide'· så de her kolde mennesker ikke har nogle steder at gemme sig, ikke kan kanalisere pengene fra konto - konto i skattely og indtil man har en "ordentligt sikkerhed" kompenserer folk for en "del af tabet" når Fraud/Scam/Identity Theft er så gennemført som det er her - det er jo ikke Nigeria Breve vi snakker om her, det er vildt organiseret og tilrettelagt konstrueret ned i detaljen - kan faktisk ikke se hvordan jeg kunne ha' undgået at falde i denne fælde og det synes jeg snakker for at der må være en eller anden form for sikkerhedsnet (retssikkerhed) der spiller ind i tilfælde som dette..

Håber på både forståelse og en reel afgørelse omkring fradrag for tab i indkomst på grund af '"Company Identity Theft."

Klageren har i perioden 23. august - 2. oktober 2013 indbetalt i alt 83.400 USD. Ved 4 indbetalinger den 16. og den 18. oktober 2013 indbetalte klageren yderligere 10 % af 400.000 USD (gevinsten) dvs. 40.000 USD i "Commission". Klageren har i alt indbetalt 123.400 USD.

I et resumé på engelsk har klageren bl.a. beskrevet sagsforløbet således (uddrag):

"….. 1- 3 weeks went by, and […] called me the 26.09.2013 (it was time to get out of the Gold options) and I made a huge profit (sold the Gold Options for 227200$US). Another week went by, then […] called me and then had another "special offer" for 50000$US - one in a lifetime opportunity, one of this Institutional customers needed to get out the market "now" and I could get a super deal (and I already had all the other money on my account, but he could not touch these - so I needed to transfer "new money".
Unfortunately I went for the 50000$US extra in gold (se transfers and payment instructions 3). I now had 83400$US of my own money invested and wanted out as soon as possible.
[…] sold the options and I could not believe my eyes, my account was now at 497460$US (see MEI-New York Account file in MEI New YORK folder), I could not believe it.
[…] convinced me "again" that we had made an awesome deal and suggested that I kept 97000$US on the account and transferred 400000$US on the account and transferred 400000$US to my Danish Bank account.
Sounded more than perfect and I agreed, but now he sent me a commission agreement for 40000$US (Mail from 15.10.2013).
I was convinced that the commission could be taken from my assets on my MEI account, but still […] told me that he could not touch these money as they were "supervised by SEC", so if I wanted my money I had to come up with 40000$US………I lend the last 20000$US and transfered them 3 days later (18.10.2013), now I had all 123400$US transferred.

Time went and I got very nervous, the (n) suddenly 30.10.2013 I got 2 letters from Account@SEC.GOV (on an obligation bond for 20000$US and some STOP Order.)
This was too much and I (too late) called and wrote SEC and made 2 cases.
[…] at SEC+1-(202) […], Case ID: […] and […].
[…] used a couple of hours and I sent him some documents, he told me the whole thing was a Scham (everything), hew actually used a couple of hours to be sure.
But told me that SEC never uses headers like that and there was something wrong regarding the phone-number on MEI´s homepage (se documents).
I wrote […] and was furious about this Stop order thing and Money Launder (see folder SEC Bond and Stop Order), I was afraid that I had sponsered som kind of illegal thing (this was before calling SEC). […] came with some kind of "lame" explanation and I did not beleive any of it. Some days later […] called me I and could not help myself, I was upset and actually cried in the phone - but calmly he told me "easy A, you know I will be there for you all the way." It was the last I ever heard from […] and MEI."

Now that I reconized I was a victim of Fraud/Scam/cold Calling/Company Identity Theft/false SMTP addresses/fals Homepage and DNS IP - I started to contact all possible opportunities to get things right (Danish Police, FBI (IC3), Finra, CFTC, SEC, UK-ActionFraud, Australian Securities Complaint….."

Den 15. oktober 2013 modtog klageren en aftale om betaling af en kommission på 10 % af 400.000 USD. Aftalen er dateret den 14. oktober 2013. Der er fremlagt en aftale, som ikke bærer klagerens underskrift. Af aftalen fremgår bl.a. følgende:

"This commission agreement is between MEI New York Inc., Mr. […] and Mr. A along with the guidelines, rules and regulations og The United States Securities and Exchange Commission……

4. Commission: For the services of MEI New York Inc. along with Mr. […] and Mr. A shall pay the Agent the following commission percentage: 10 % of the total withdrawn and will be remitted to a clearing member of The United States Securities and Exchange Commission.

5. Remittence amount: The amount of $400,000.00USD will be or is in the process of being remitted til Mr. A to the following account:…."

Den 30. oktober 2013 modtog klageren et brev fra IMoLIN International Money Laundering, USA. Brevet er sendt med cc: Mr. […]. Af brevet, som er dateret den 29. oktober 2013, fremgår bl.a. følgende:

"….this NOTICE OF APPROVAL further grants the release of funds witheld upon the agency´s instructions, amounting to Four Hundred Thousans AND 00/100 U.S. Currency ($400,000.00USD), subject to compliance with the policies required under the USA PATRIOT ACT…… which includes the requires posting of the SURETY OBLIGATION/BOND, which is an amount equivalent to FIVE (5%) PERCENT based on the witheld funds, which shall secure the funds subject of this case, free from liabilities, civil & criminal…

THE SURETY OBLIGATION/BOND shall be refundable to Mr. A within/or before THIRTY (30) DAYS from the time of release of the funds witheld by the agency".

Samme dag, dvs. den 30. oktober 2013, modtog klageren en kopi af et brev af 29. oktober 2013, som er sendt fra IMoLIN til Mr. […]. Brevet har overskriften "STOP ORDER FOR THE RELEASE OF FUNDS". I brevet takker IMoLIN MEI New York Inc. for at samarbejde i forbindelse med afdækning af eventuel hvidvaskning i forbindelse med bl.a. finansiering af terrorisme.

Den 5. november 2013 kontaktede klageren telefonisk U.S. Securities an Exchange Commission (SEC), som svarede i en e-mail af 6. november 2013. Af svaret fremgår bl.a. følgende:

"We appreciate your informing us of your concerns regarding the International Money Laundering Information network. As we discussed in our call of November 5, 2013, the SEC does not endorse investment offers, assist in the purchase or sale of securities, or participate in the money transfers….

Additionally, the SEC is not aware of any governmental entity called the International Money Laundering Information Network…..

The SEC conducts its investigations on a confidential and nonpublic basis and neither confirms nor denies the existence of an investigation unless the SEC brings charges against someone involved. We do this to protect the integrity and efficiency of our investigative process and to preserve the privacy of the individuals and entities involved. As a result, we will be unable to confirm whether an investigation exists or provide you with any updates on the status of your complaint or of any pending SEC investigation. Information on our policy is enclosed. You may wish to check our website, www.sec.gov, for information about pending SEC civil actions, administrative cases, and other matters…."

Klageren har indgivet politianmeldelse til dansk politi den 28. november 2013. Af anmeldelseskvitteringen fremgår, at forurettede har foretaget investeringer i USA for 123.000 US dollar i et falsk firma.

Den 16. november 2013 indgav klageren anmeldelse til Financial Industri Regulatory Authority (finra), som afviste at behandle anmeldelsen på grund af manglende kompetence. Finra informerede klageren om, at U.S. Securities an Exchange Commission (SEC) muligvis havde kompetence til at behandle klagen. Finra videresendte klagen til SEC.

Den 23. december 2013 udfyldte klageren en anmeldelsesblanket til United States Commodity Futures Trading Commission, USA vedrørende bedrageri i forbindelse med handel med futures, optioner, swaps o.lign. Det fremgår bl.a., at klageren har svaret nej på spørgsmål, om hvorvidt han blev tilbudt en "money back guarantee", ligesom klageren har svaret nej til et spørgsmål om, hvorvidt hans mulige tab var beløbsmæssig begrænset.

Klageren anmodede den 13. maj 2016 om aktindsigt hos […] Politi, som ved brev af 17. juni 2016 besvarede klagerens henvendelse således:

"Ved en e-mail af 13. maj 2016 har De anmodet om aktindsigt i en afsluttet straffesag, idet De ønsker oplyst, hvad status i sagen er, hvor De har foretaget investeringer i USA for 123.000 USD i et falsk firma. FBI har på den baggrund anmodet dansk politi om afhøring af og oplysninger fra Dem i efterforskning af to amerikanske statsborgere […] og […].

Undersøgelsessagerne har i […] Politi haft j.nr. […] og […].

Jeg kan oplyse, at begge sager er henlagt. Der er således ingen verserende efterforskning i […] Politi."

Klageren har efterfølgende oplyst, at det ikke var binære optioner, som han investerede i, men optioner, der var bundet op på commodities i guld og olie.

Skatteankestyrelsen har bedt klageren om at godtgøre, at klageren har rettet krav mod rette debitor om tilbagebetaling af 123.400 USD, ligesom Skatteankestyrelsen har bedt klageren om at godtgøre, at kursværdien af tilbagebetalingskravet er kurs 100 på påkravstidspunktet.

Til beskrivelse af at klageren har bedt MEI om at tilbagebetale 123.400 USD har klageren fremsendt en e-mailkorrespondance mellem 25. oktober 2013 og 30. oktober 2013.

Den 25. oktober 2013 sendte […] (MEI) ([…]@mei-newyork.com) følgende e-mail til klageren:

"There are no issues regarding the commission that you paid in full, we just have to wait for the Exchange to give us an update that all funds that you have transferred have cleared. The withdrawal order has been conducted, processed as well as executed so I should get an update later the morning. I will call you later this evening to give you a quick update."

Den 29. oktober 2013 sendte klageren følgende e-mail til […]@mei-newyork.com:

"Dear Sir´s
Please give me an update regarding the withdraw, haven´t heard from you the last 4 days - just an update.. Please, I know we can´t make the deadline of having the money in my account today."

Klageren har fremlagt en e-mail, som han den 31. oktober 2013 sendte til […]@mei-newyork.com.

"Hi […]
I´m in a seminar at work, but can go outside for at while - just call..
Br. A"

[…], MEI, besvarede samme dag klagerens e-mail således:

"I just got your email as I working long hours here right now. What time will you be available for me to talk this morning so that I can go over the forms you received in more details I´m in office for the next 4 hours or so, so just send med an email to schedule an appointment and my secretary will relay the message to me."

I en e-mail af 20. oktober 2016 til klagerens repræsentant […] har klageren forklaret følgende:

"[…] ringer her (mens jeg er på kursus), jeg råber af ham og spørger hvad pokker det er for dokumenter der kommer fra SEC (Stop Order). Han kommer med en underlig utroværdig forklaring, og jeg kontakter efterfølgende SEC som (5/11 fortæller jeg har handlet med "et falsk firma" og STOP ORDER er "FALSK" sammen med alt det andet, emails, forms, payment instructions (alt er Scam) og kommer aldrig i kontakt med […] mere, ringer men nummeret er nedlagt - hjemmesiden lukker kort efter."

Under sagens behandling i Skatterådet tilkendegav klagerens repræsentant bl.a. følgende:

"Det er åbenbart, at fordringen i dag ikke har nogen værdi, at tabet er konstateret i 2013, da samtlige relevante myndigheder går ind i sagen og konstaterer, at der er tale om et investeringsbedrageri, hvilket medfører, at der skatteretligt således er konstateret et fradragsberettiget tab, der skal indregnes i indkomståret 2013."

SKATs indstilling til Skatterådet
"Regelgrundlaget
Kursgevinstlovens § 1
Denne lov omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve, gevinst og tab ved frigørelse for gæld og gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

(...)

Kursgevinstlovens § 14, stk. 1
Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr.

Kursgevinstlovens § 18
Uanset §§ 13, 14 og 17 kan tab på en fordring ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Statsskatteloven § 5
Til indkomsten henregnes ikke:
a) formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. (...)

Den under a. og b. omhandlede formueforøgelse, ligesom også den formueformindskelse, der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket og da kun med beløbet af den således fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse.

Vedrørende kursgevinstlovens § 1
Reglerne i kursgevinstlovens § 1, stk. 1, er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, der er vedtaget på grundlag af lovforslag L 194 i folketingsåret 1996/1997.
Bemærkningerne til lovforslaget indeholder blandt andet følgende:

"(...)
Lovforslaget
Kursgevinstloven er udtømmende for så vidt angår beskatningen af gevinst og tab på fordringer og gæld samt finansielle kontrakter.

(...)

Kursgevinstlovens område
Det har været fastslået helt fra kursgevinstlovens indførelse i 1985, at loven generelt erstatter statsskattelovens regler om beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld. Dette er gennemført ved, at loven positivt opregner de skattepligtige gevinster og de fradragsberettigede tab, i visse tilfælde dog gennem reference til statsskattelovens regler, som var gældende før kursgevinstlovens indførelse. Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget til den nuværende kursgevinstlov, at det var hensigten, at loven skulle omfatte gevinster og tab på alle slags pengefordringer, og at loven stort set skulle stadfæste de hidtil gældende regler i statsskatteloven.

(...)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter § 1 omfatter kursgevinstloven gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve og gevinst og tab ved frigørelse for gæld, samt gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter."

Den foreslåede affattelse af § 1, stk. 1 svarer i hovedtræk til den nuværende kursgevinstlovs § 1, 1. pkt.

(...)

"4. Reglerne gælder for obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer. Reglerne gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset deres art. Afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge. Reglerne gælder derved også for de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse.
Loven omfatter såvel gevinst og tab, der opstår hos kreditor (fordringshaver, långiver) ved afståelse eller indfrielse af en pengefordring, som gevinst og tab, der opstår for en debitor (skyldner, låntager), der frigøres for en forpligtelse ifølge en fordring.

Ved afståelse af fordringer forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten til fordringen. Det er uden betydning, om dispositionen har haft frivillig eller tvangsmæssig karakter. Reglerne gælder derfor også for fordringer, der overdrages ved f.eks. salg, bytte, gave, arveforskud eller kreditorforfølgning.

(...)

Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede renteforhold. Værdisvingninger, der følger af andre forhold som f.eks. indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne. Tab som følge af skyldnerens manglende betalingsevne og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution er ligeledes omfattet. Reglerne omfatter f.eks. også erstatnings og forsikringssummer, som fordringshaveren modtager som erstatning for tab af en fordring.

Det vil sige, at den skattemæssige behandling af gevinsten eller tabet ikke er afhængig af årsagen til gevinsten eller tabet.
Både fordringer og gæld i danske kroner og fordringer og gæld i fremmed valuta er omfattet af reglerne i kursgevinstloven.

Kursgevinstlovens regler om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer er udtømmende. (...)."

"Den oprindelige kursgevinstlov var lov nr. 532 af 13. december 1985, der er vedtaget på grundlag af lovforslag L 19 i folketingsåret 1985/1986.

Bemærkningerne til dette lovforslag indeholder blandt andet følgende:

"(...)
Lovforslaget går ud på at give regler om den skattemæssige behandling af alle gevinster og tab på alle slags pengefordringer. Det betyder, at gevinster og tab ikke blot omfatter de almindeligt kendte stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede konjunktur- og renteforhold. Også konstaterede værdistigninger, der følger af andre forhold, som f.eks. indeksregulering, valutakursændringer o.lign., er omfattet af forslaget. Det omfatter tillige konstaterede tab, der skyldes skyldnerens manglende betalingsevne og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution. Endvidere betyder det, at forslagets regler ikke kun omfatter gevinster og tab på obligationer og pantebreve, men også på gældsbreve og simple pengefordringer.
(...)

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1
I denne bestemmelse foreslås det, at gevinster og tab på obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lovforslagets regler. Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt alle fordringer, uanset deres art. Det er således uden betydning på hvilken måde, kravet er opstået. Afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge.

(...)

Gevinster og tab kan efter bestemmelsen konstateres ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse af fordringen. Ved afståelse forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten til fordringen. Det er uden betydning, om den stedfundne disposition har haft frivillig eller tvangsmæssig karakter. Bestemmelsen omfatter derfor fordringens overdragelse ved f.eks. salg, bytte, gave eller arveforskud og kreditforfølgning. Gevinster og tab kan dernæst opstå ved hel eller delvis indfrielse. Herved forstås enhver disposition, der bevirker en nedsættelse af fordringens restgæld, eller som bevirker, at fordringen ophører. Det kan f.eks. være fordringens opfyldelse, opgivelse eller forældelse. Bestemmelsen omfatter f.eks. også erstatnings- eller forsikringssummer, som fordringshaveren modtager som erstatning for tab af en fordring.

(...)"

"Vedrørende kursgevinstlovens § 14, stk. 1
Reglen i kursgevinstlovens § 14, stk. 1, om fradrag for tab på fordringer blev indsat ved lov nr. 724 af 25. juni 2010.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget blev de nye regler indført for at sikre overholdelsen af EU-retten, idet det i en åbningsskrivelse fra Europa Kommissionen havde været anført, at forskelsbehandlingen af fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta potentielt var i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed.

Lovforslaget til lov nr. 724 af 25. juni 2010

"(...)
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1 Ophævelse af skattefritagelsen for personer for gevinst på blåstemplede fordringer og indførelse af fradrag for tab
(...)
3.1.2. Forslagets formål og baggrund
Regeringen har den 29. oktober 2009 modtaget en åbningsskrivelse fra Europa Kommissionen, hvori det anføres, at den eksisterende forskelsbehandling af fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta potentielt er i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed, jf. art. 63 TEUF (tidligere art. 56 TEF) og de tilsvarende bestemmelser i EØS-aftalen.

Principielt kan forskelsbehandlingen fjernes enten ved I) at udbrede mindsterentereglen til fordringer i fremmed valuta eller ved, 2) at mindsterentereglen ophæves, og der indføres beskatning af gevinst og tab på personers fordringer i danske kroner svarende til de eksisterende regler for fordringer i fremmed valuta. Dvs., at gevinst vil være skattepligtig, mens tab kan fradrages.
(...)
Dette taler for i stedet at ophæve mindsterentereglen og indføre generel beskatning af privates gevinst og tab på fordringer. Hermed vil gevinst være skattepligtig og tab fradragsberettiget uanset forrentningen af fordringen og uanset, i hvilken valuta fordringen er udstedt. Der vil således ikke længere være forskel i beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta.
(...)
3.1.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at skattefriheden ophæves for blåstemplede fordringer, dvs. fordringer, der forrentes med en rente, der er lig med eller højere end mindsterenten på det tidspunkt, hvor debitor påtager sig forpligtelsen, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 2. pkt., jf. § 38 (mindsterentereglen).

Samtidig foreslås, at der gives fradrag for tab på fordringer i danske kroner. Adgangen til fradrag gælder såvel de fordringer, hvor gevinst i dag er skattefri (blåstemplede fordringer) som fordringer, der i dag er skattepligtige, fordi mindsterentereglen, jf. § 14, stk. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt (sortstemplede fordringer).

Adgangen til fradrag for tab bliver herved den samme for fordringer i danske kroner, som den der i dag gælder for tab på fordringer i fremmed valuta.

Forslaget indebærer, at den forskellige beskatning, der i dag gælder for henholdsvis blåstemplede og sortstemplede fordringer i danske kroner og fordringer i fremmed valuta, ophæves, idet gevinst og tab på fordringer generelt bliver skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget uanset forrentningen af fordringen og uanset, om fordringen er udstedt i danske kroner eller fremmed valuta.

(...)

Til § 1, nr. 6

Det foreslås, jf. stk. 1, at mindsterentereglen ophæves, og at der for personer indføres skattepligt af gevinst og adgang til fradrag for tab på fordringer, uanset forrentningen af fordringen og uanset, om der er tale om en fordring i danske kroner eller fremmed valuta.

(...)

Tab, der ikke kan fradrages, fordi told- og skatteforvaltningen ikke har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringen, jf. de regler, der foreslås indsat i kursgevinstlovens § 15 medregnes ikke under bagatelgrænsen.

Kursgevinstlovens § 17 vedrørende tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift i virksomheden, videreføres, således at sådanne tab i samme omfang som i dag kan fradrages eft.er statsskattelovens § 6 a.

Adgangen til fradrag for tab på en fordring gælder ikke, hvis renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen ikke er skattepligtig som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 (forslaget om ændring af kursgevinstlovens § 18).

(...)

Med ophævelsen af skattefritagelsen for blåstemplede fordringer er spørgsmålet ikke, om gevinst på fordringen er skattepligtig eller ej, men hvornår en eventuel gevinst eller et fradrag for tab skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Dette beror herefter på de almindelige principper i § 25 i kursgevinstloven om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.

(...)

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1."

Begrundelse
"I sagen er det oplyst, at spørger har overført i alt USD 123.400 til MEI i efteråret 2013 med henblik på gearede investeringer i binære optioner i råvarer og ædelmetaller. Det har efterfølgende vist sig, at der var tale om et investeringsbedrageri, der er anmeldt til politiet i Danmark og de relevante myndigheder i USA, Australien og England.

Spørgsmålet er, om tab ved bedrageri er omfattet af kursgevinstloven. I SKM2013.779.HR, blev et erstatningsbeløb behandlet efter aktieavancebeskatningsloven.

Denne sag viser, at såfremt man mener, at have investeret i f.eks. aktier, og det viser sig, at man ikke får aktierne, vil en gevinst eller tab, ikke være omfattet af kursgevinstlovens regler om fordringer.

I det omfang en skatteyder lider et tab som følge af f.eks. strafbare handlinger mv., må dette tab først og fremmest skulle anses for et ikke fradragsberettiget formuetab efter statsskatteloven, medmindre tabet eventuelt kan anses for en fradragsberettiget driftsomkostning. Værdien af det eventuelle krav, som i den forbindelse kan opstå mod gerningsmanden, vil som udgangspunkt ikke overstige det faktiske beløb, som skatteyderen i sidste ende måtte få udbetalt, jf. SKM2009.318.HR, hvorved der ikke opstår tab eller gevinst på en pengefordring omfattet af kursgevinstloven. Der kan i øvrigt ikke siges at være en fordring omfattet af kursgevinstloven, såfremt debitor ikke kan identificeres.

Da man tidligere i nogle tilfælde gav fradrag efter kursgevinstloven for tab ved bedrageri, skal det undersøges, om denne sag er sammenlignelig med SKM2010.144.SR og SKM1010.148.SKAT.

I SKM2010.144.SR, jf. SKM2010.148.SKAT, kunne investorerne i en konkret sag, hvor danske investorer havde overført penge til investering hos en tysk finansiel mægler, som havde drevet virksomhed i mange år, foretage fradrag for halvdelen af tabet på det tidspunkt, hvor det var sikkert, at der højst ville blive en dividende på halvtreds procent.

I SKM2010.144.SR fremgår således både, at debitor var en tysk børsmægler, som havde været på markedet i mange år, og at investor (kreditor) havde været i begrundet god tro, da de overførte pengene, da den finansielle mægler havde eksisteret i mange år.

I denne sag har Spørger indsat penge til MEI via internettet. Aftalen var, at MEI skulle investere i forskellige gearede investeringer. Efterfølgende kan debitor (MEI) ikke findes, og debitor er anmeldt til politiet i flere lande.

SKAT mener, at hvis man overfører penge f.eks. via nettet, og der ikke er tale om overførsel til en bank, børsmægler eller lignende, som er underlagt tilsyn mv. af en myndighed, som svarer til det danske Finanstilsyn, så er situationen ikke identisk med SKM2010.144.SR.

I henhold til kursgevinstlovens § 18 kan et tab på en fordring i øvrigt ikke fradrages, hvis renteindtægter eller gevinster efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I denne sag er der flere faktorer, som taler for at tabet ikke er omfattet af kursgevinstloven. Dels er der tale om tab ved bedrageri, som er et formuetab, som er omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, dels er sagen ikke identisk med SKM2010.144.SR, da spørger ikke har overført pengene til en bank, børsmægler eller lignende, som er underlagt tilsyn mv. af en myndighed, som svarer til det danske finanstilsyn, dels ved man ikke, i hvilket land debitor er skattepligtig, da han ikke kan findes, og det er derfor ikke muligt at afgøre, om betingelsen i kursgevinstlovens § 18 er opfyldt, og dels er debitor ikke kendt, hvorfor der ikke kan siges at være en fordring omfattet af kursgevinstloven, da der ikke er nogen at gøre kravet gældende imod. Det er korrekt, at i 13-0218216 (LSR), blev der tilladt fradrag i en lignende sag. Da sagen ikke er offentliggjort med et SKM-nr., kan sagen dog ikke tillægges betydning. Dette understøttes af, at det fremgår af Landsskatterettens hjemmeside, at "Retningsgivende afgørelser offentliggøres på SKATs hjemmeside." Afgørelsen er ikke offentliggjort, og den er derfor ikke retningsgivende.

SKM2008.722.SKAT vedrørte virksomheders mulighed for at nedsætte momsgrundlaget, når der var sket tab på debitorer, hvis rette identitet var sælgeren ukendt. SKAT mener ikke, at en sag vedrørende reduktion af moms, har betydning for den skattemæssige vurdering af, om noget er en fordring omfattet af kursgevinstloven.

I TfS1997,502, fandt Landsskatteretten, at et selskabs tab ved en direktørs besvigelser var fradragsberettigede efter kursgevinstlovens § 4, jf. statsskattelovens §§ 4-6, i det omfang, tabet var udslag af en normal driftsrisiko. Af den resterende del af tabet kunne fradrages den del, der efter kursgevinstlovens § 2 kunne anses for tab på fordringer. "……

Følgende fremgår bl.a. af Landsskatterettens bemærkninger: "Selskabets tab i forbindelse med de af B foretagne besvigelser måtte anses som tab på en fordring, som omhandlet i kursgevinstlovens § 1."

I SKM2010.858.LSR fandt Landsskatteretten således, at besvigelser fra administrator i et kommanditselskab ikke kunne anses for omfattet af kursgevinstlovens § 17, da der ikke var tale om et driftstab i henhold til statsskattelovens § 6.

Efter SKATs opfattelse foreligger der ikke en sædvanlig fordring. Tab som følge af svindel er ikke omfattet af kursgevinstloven. Det bemærkes i øvrigt at i SKM2010.144.SR (Phoenix Kapitaldienst GmbH) var der tale om, at debitor var kendt, og at nogle af investorerne havde hævet penge, hvilket bl.a. må betyde, at der var en konto. Derfor var der tale om tab på en fordring, som var omfattet af kursgevinstloven. I denne sag er der intet som understøtter, at der var en konto, og debitor er ukendt. Derfor er denne sag heller ikke sammenlignelig med SKM2010.144.SR.

SKAT indstiller derfor, at der svares nej på det stillede spørgsmål."

Skatterådets afgørelse
Skatterådet er enigt i SKATs indstilling og af de grunde, som er anført af SKAT, svarer Skatterådet nej på det stillede spørgsmål.

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at Skatterådets afgørelse ændres således, at der svares ja på det stillede spørgsmål, og at der godkendes fradrag for tab på en fordring i 2013 på 123.400 USD.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

"Nærværende sag er således fuldkommen identisk med de forhold, der gjorde sig gældende i Landskatterettens kendelse af 02.10.2014, Journalnr. 13-0218216, idet følgende bl.a. skal bemærkes:

"
At A på tilsvarende vis blev kontaktet af personer, der udgav sig for at repræsentere et investeringsfirma - i nærværende sag investeringsselskabet "MEI New York" - og SEC (Securities and Exchange Commission, som er børstilsynsmyndigheden i USA). Hertil skal det særligt bemærkes, at det rigtige "MEI New York", var en stor amerikansk og særdeles velrenommeret mæglerfirma,

Repræsentanten har endvidere anført:

"Det bemærkes, at der ikke indgår et krav om "god tro" i bedømmelse af, hvorvidt en fordring er omfattet af kursgevinstlovens § 1.

Skatterådet henviser, som skrevet, i sin afgørelse til SKM2010.144.SR, hvor det er SKATs påstand, at investorerne var i en "begrundet god tro", er simpelthen ikke korrekt. Det fremgår tydeligt af SKM2010.144.SR, at det ikke var en del af Skatterådets præmisser, at investorerne var i en såkaldt "begrundet god tro". Ordene "begrundet god tro" fremgår i øvrigt hverken eksplicit eller implicit af afgørelsens præmisser.

Os bekendt findes der ikke ét eneste eksempel i praksis på, at fradrag for tab på en fordring er nægtet efter kursgevinstlovens regler under henvisning til, at der ikke har eksisteret en tilstrækkelig grad af "begrundet god tro". Videre gøres det gældende, at Den Juridiske Vejledning ikke nævner med ét ord, at fradrag er betinget af en tilstrækkelig grad af "begrundet god tro".

SKATs vurdering må således anses som udtryk for en ulovhjemlet praksis."

2.2.3 Ad debitor ikke er kendt

Det forhold, at fradrag nægtes som følge af, at debitor ikke kan identificeres, kan ikke tiltrædes.

Synspunktet ville eksempelvis medføre, at udlånes der penge til en person, der herefter forsvinder sporløst, skulle dette efter ovenstående præmisser føre frem til, at der ikke indrømmes noget tab.

Af Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit C.B.1.2.1 fremgår ganske vist, at ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Denne forudsætning må dog antages at knytte sig til selve karakteren af fordringen, og ikke til spørgsmålet om identifikation af debitor.

Af forarbejderne til kursgevinstloven fra 1985, jf. lov nr. 532 af 13/12 1985, fremgår om anvendelsesområdet for § 1, at "Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt alle fordringer, uanset deres art. Det er således uden betydning på hvilken måde, kravet er opstået.

Afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge." Af det ophævede cirkulære nr. 134 af 29/7 1992, pkt. 4 fremgår i tilslutning til en gengivelse af de ovenstående, refererede bemærkninger, at "Reglerne gælder derved også for de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse." Videre fremgår af pkt. 4, at "Det vil sige, at den skattemæssige behandling af gevinsten eller tabet ikke er afhængig af årsagen til gevinsten eller tabet."

A har samlet overført UDS 123.400 til MEIs bankkonto. Som følge heraf er MEI debitor. Den omstændighed at debitor var et svindelfirma ændrer ikke på det faktum, at debitor er kendt af kreditor, hvorved fradragsretten fortsat består.

2.2.4 Ad Bank of America ikke er underlagt tilsyn svarende til Finanstilsynet
Skatterådet synspunkt om at Bank of America - en af verdens største og velrenommerede banker beliggende i USA - ikke skulle være underlagt et tilsyn af en myndighed, som svarer til det danske Finanstilsyn forekommer ganske uforståeligt. Bevisbyrden herfor er hos SKAT.

2.2.5 Ad tab ved bedrageri sidestilles med et formuetab, der ikke kan fradrags
Dette synspunkt kan ikke tiltrædes, da kursgevinstlovens § 14 ikke stiller kvalificerede krav til årsagen til, at fordringen er gået tabt.

Dette synspunkt harmonerer ikke med Landsskatterettens kendelse af 2/10 2014, jf. nr. 13- 0218216.

I øvrigt følger det direkte af SKM2010.144.SR, at tab ved bedrageri kan fratrækkes i medfør af kursgevinstlovens regler. Alligevel er Skatterådet af den holdning, at tabet i denne sag er omfattet af statsskattelovens § 5, mens tabet i SKM2010.144.SR var omfattet af kursgevinstlovens regler.

2.2.6 Særligt vedrørende Landsskatterettens kendelse af 2/10 2014, jf. nr. 13-0218216
Som argumenteret ovenfor er nærværende sag fuldkommen identisk med Landsskatterettens kendelse af 2/10 2014, jf. nr. 13-0218216.

SKAT mener ikke at Landsskatterettens kendelse af 2/10 2014, jf. nr. 13-0218216 ikke kan indgå i vurderingen i nærværende sag, grundet det forhold at sagen ikke er offentliggjort med et SKM-nr.

R1 har søgt om aktindsigt i Landsskatterettens kendelse af 2/10 2014, jf. nr. 13-0218216, hvor adskillige interessante forhold gør sig gældende, hvilket findes utrolig problematisk i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv og i strid med forvaltningsretlige principper, idet følgende skal bemærkes:

For det første har SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen af Landsskatterettens kendelse af 2/10 2014, jf. nr. 13-0218216 flere gange tilskrevet Skatteankestyrelsen, hvor SKAT tilkendegiver, at SKAT finder sagen for principiel, jf. bilag 26.

For det andet skulle SKAT have påklaget sagen videre til domstolene, såfremt SKAT var uenig i Landsskatterettens afgørelse, når der henses til det faktum, at SKAT adskillige gange har givet udtryk for at sagen var af principiel karakter. Det ses ikke at være tilfældet.

For det tredje var Landsskatterettens kendelse af 2/10 2014, jf. nr. 13-0218216 den første af sin art efter lovændringen, hvorved der - som følge af at SKAT ikke påklagede sagen videre til domstolene - er dannet administrativ praksis på området.

Landsskatterettens kendelse af 2/10 2014, jf. nr. 13-0218216 er således udtryk for gældende ret.

For det fjerede var det bl.a. […] fra SKAT, som den 7. april 2014 skrev til Skatteankestyrelsen, at Landsskatterettens kendelse af 2/10 2014, jf. nr. 13-0218216 var af principiel karakter, jf. bilag 26. Det skal hertil bemærkes, at […] ligeledes er SKATs sagsbehandler på nærværende sag. Da SKAT fremsender sit hørringsbrev til A den 11. november 2015, jf. bilag 25, lå Landsskatterettens kendelse af 2/10 2014, jf. nr. 13-0218216 alt andet lige "frisk i erindringen" hos […], men afgørelsen ses ikke at indgå i SKATs vurdering i høringsbrevet. Det forhold findes særdeles problematisk, idet Landsskatterettens kendelse af 2/10 2014, jf. nr. 13-0218216 netop er udtryk for gældende ret.

Det er først da R1 indtræder i nærværende sag og R1henviser til Landsskatterettens kendelse af 2/10 2014, jf. nr. 13-0218216 at kendelsen bliver inddraget. SKAT henviser ofte i skattesager til ikke-offentliggjorte afgørelser, og der må således være tale om praksisændring, såfremt Skatteankestyrelsen skulle anerkende, at Landsskatterettens kendelse af 2/10 2014, jf. nr. 13-0218216 på det foreliggende grundlag ikke kan indgå i vurderingen af nærværende sag med tilsvarende argumentation som SKAT og Skatterådet. Dette synspunkt ses ikke at have støtte i almindelig retskildelære og i øvrigt synes at forudsætte, at SKAT gennem valg af offentliggørelsesmetode egenhændigt og arbitrært kan træffe afgørelse om den retskildemæssige værdi af givne afgørelser fra administrative klageinstanser og domstole.

For det femte ændrer det ikke på den retskildemæssige status, om en afgørelse er offentliggjort eller ej, idet det samtidig bemærkes, at samtlige afgørelser fra Landsskatteretten siden 2008 er tilgængelig på www.afgorelsesdatabasen.dk.

For det sjette er SKAT, Skatterådet og klagenævnene som udgangspunkt bundet af Landsskatterettens afgørelser, idet Landsskatteretten er en i forhold til disse myndigheder overordnet klageinstans.

For det syvende medfører ovenstående fremgangsmåde, at SKAT og Skatterådet tilsidesætter lighedsgrundsætningen, hvor det bemærkes, at lighedsgrundsætningen medfører, at myndigheden ud over at foretage en objektiv og materiel korrekt ligning, skal behandle skatteydere med samme forhold ens, særligt når forholdene i Landsskatterettens kendelse af 2/10 2014, jf. nr. 13-0218216 er fuldkommen identisk, og det har hverken SKAT eller Skatterådet ikke bestridt, idet SKAT/Skatterådet blot henviser til at kendelsen ikke er offentliggjort med et SKM-nr. Der kan således ligeledes drages en parallel til at SKAT og Skatterådet ydermere har tilsidesat legalitetsprincippet.

2.2.7 Høringsbreve vedrørende SKATs udkast til styresignal
I forbindelse med at Skattrådet i forskellige situationer har taget stilling til den skattemæssige behandling af tab på fordringer i henhold til kursgevinstlovens § 14, stk. 1 (SKM2016.134.SR, SKM2016.135.SR, SKM2016.136.SR, SKM2016.137.SR, og SKM2016.138.SR), udsendte SKAT efterfølgende et udkast til styresignal med orientering om skærpelse af praksis i relation til fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, jf. bilag 27.

Det bemærkes, at Skatterådets afgørelse i nærværende sag er offentliggjort som SKM2016.137.SR.

Adskillige organisationer/skatterådgivere har givet udtryk for sin bekymring over SKATs fortolkning af gældende ret.

2.2.7.1 FSR - Danske Revisorer
Eksempelvis udtrykker FSR - Danske Revisorer i sit høringssvar af 8. april 2016 bl.a. følgende side 1, jf. bilag 28: "Imidlertid er der efter FSR Danske revisorers opfattelse ikke tiltrækkeligt hjemmelsgrundlag for den retsopfattelse, som de ovenfornævnte bindende svar giver udtryk for, og som vel at mærke hviler på indstillinger fra SKAT.". Videre på side 2 udtrykker FSR - Danske Revisorer at SKAT foretager en "kreativ lovfortolkning". Ligeledes side 5 anfører FSR - Danske Revisorer, at udkastet til styresignal "er i strid med loven" og ydermere at "retstilstanden på området følger således af loven og ikke af administrativ fastsat praksis og kan derfor ikke ændres administrativt" idet FSR - Danske Revisorer samtidig på side 4 bemærker (som redegjort for under 1. regelgrundlaget), at: " FSR - Danske Revisorer skal således bemærke, at ud fra kursgevinstloven og forarbejderne hertil fremgår det, at personer har fradrag for tab på pengefordringer". Det kan således udledes, at FSR - Danske Revisorer er uenige i Skatterådets afgørelser gengivet i SKM2016.134.SR, SKM2016.135.SR, SKM2016.136.SR, SKM2016.137.SR, og SKM2016.138.SR, hvilket således også er gældende i nærværende sag.

2.2.7.2 […]
Skatteankestyrelsen skal særligt bemærke, at […] fra revisionsfirmaet R2 ligeledes har fremsendt et særdeles kritisk høringssvarindlæg vedrørende samme styresignal til SKAT, jf. bilag 29. Særligt relevant forekommer det, at […] er tidligere sagsbehandler fra SKAT på nærværende sag, jf. bilag 30. […] oplyser på sin LinkedIn-profil, at han blot var ansat hos SKAT i ca. 7 måneder. Herefter indtræder […], specialkonsulent, som sagsbehandler i sagen, hvilket […] tilkendegiver pr. mail den 11. maj 2015 - hvilket tidsmæssigt er før SKAT har fremsendt sit hørringsbrev i sagen. Denne information er særlig relevant i forhold til den manglende inddragelse af Landsskatterettens kendelse af 2/10 2014, jf. nr. 13-0218216. Det bemærkes, at […] vedrørende afgørelserne SKM2016.136.SR, SKM2016.137.SR og SKM2016.38 side 3, anfører, at der "… ikke er hjemmel i gældende lovgivning til denne fortolkning. Hertil kommer, at fortolkningen da også strider direkte mod den praksis, der er på området." I sin henvisning til vedrørende nærværende sag og koblingen til Landsskatterettens kendelse af 2/10 2014, jf. nr. 13-0217216 bemærker […], at SKAT har efterfølgende til Skatteankestyrelsen udtalt, at Landsskatteretten efter, at Skatterådet traf afgørelse i klagerens sag, har truffet afgørelse i en sag, som minder om klagerens sag, nemlig SKM2016.101.LSR. I den offentliggjorte sag fandt Landsskatteretten, at et tab, der var lidt i forbindelse med internethandel, ikke var fradragsberettiget, idet det som følge af ukendskab til debitors identitet ikke fandtes godtgjort, at der forelå en fordring, som kunne gøres gældende ved domstolene. Skatterevisorerne skriver desuden, at tabet er dokumenteret. SKAT er enig heri. Hertil bemærkes, at da Skatterådet ikke har anset tabet for omfattet af kursgevinstloven, har SKAT ikke vurderet tabet størrelse.

Det er imidlertid anført i indstilling til SKM2016.137.SR at denne afgørelse ikke kan tillægges betydning, da den ikke er offentliggjort med et SKM-nr.

Heroverfor gøres gældende, at der er tale om en afgørelse fra Landsskatteretten, som er offentliggjort på Landsskatterettens hjemmeside, og at der derfor er tale om en afgørelse, som kan påberåbes til støtte for, at der er etableret praksis, hvorefter der er fradrag for tab ved internetbedrageri. SKAT's synspunkt om, at der ikke forud for afgørelserne i 2016 er etableret en praksis savner således enhver forvaltningsretlig begrundelse."

"Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen på sin hjemmeside henviser direkte til www.afgorelsesdatabasen.dk, hvor Landsskatterettens kendelse af 2/10 2014, jf. nr. 13- 0218216 kan findes.

Det forekommer uhyre bemærkelsesværdigt, at en tidligere medarbejder fra SKAT - der vel og mærke har været sagsbehandler på nærværende sag - er så kritisk i sit høringssvarindlæg, idet […] indledende bemærkninger er: "SKAT lægger med udkastet op til en indskrækning af fradragsretten for tab på fordringer, som ikke følger af praksis og som forudsætter lovhjemmel, som efter vores opfattelse ikke findes".

Vi kan endvidere fuldt tiltræde samme vurdering som […] har vedrørende SKM2010.144.SR og SKM2010.148.SKAT.

2.2.8 Supplerende bemærkninger
Foruden førnævnte Landsskatteretskendelse, skal følgende domme bemærkes

I TfS.2008,1207 traf SKAT en konkret afgørelse, hvorefter der er fradrag, uanset at skyldners identitet ikke er kendt, når blot kravet er anmeldt til politiet. Denne afgørelse er båret af det civilretlige og dermed også gældende på skatteområdet.

Sagen TfS.1997,502 vedrører et selskab. Efter ændringen af kursgevinstloven i januar 2010 er denne retsstilling imidlertid sammenlignelig. Her anerkendes fradrag for tab på en fordring efter et bedrageri.

Der kan endvidere henvises til de sager, der udsprang af den tyske sag, der bedrog investorer, jf. SKM2010.144.SR. Her har investorerne fået fradrag, uanset at det var åbenbart, og at der var tale om bedrageri. Denne sag fandt efter mange år sin korrekte afslutning, og denne praksis skal naturligvis også være gældende i nærværende sag.

3. Konklusion
Der kan efter vores opfattelse ikke herske tvivl om, at A såvel ud fra administrativ praksis som gældende ret, er berettiget til fradrag for tab på din fordring som følge af at A er blevet bedraget.

Det er åbenbart, at tabet er konstateret i 2013, da samtlige relevante myndigheder går ind i sagen og konstaterer, at der er tale om et bedrageri, hvilket medfører, at der skatteretligt således er konstateret et fradragsberettiget tab, der skal indregnes i indkomståret 2013.

Der foreligger ikke faktisk investering i råvarer, olie eller ædelmetaller, og derfor er der et tilbagebetalingskrav mod investeringsvirksomheden i USA.

Der kan naturligvis identificeres et selskab eller en person, som kravet kan gøres gældende overfor. I praksis vil det dog være forbundet med store omkostninger at gennemføre en sådan sag, og det er op til politiet m.fl. at bistå med at identificere personerne bag ved bedrageriet. Det bemærkes, at politiet har henlagt sagen.

Det er således uomtvisteligt, at der eksisterer en fordring, der er krævet tilbagebetalt, og denne fordring derfor skal behandles efter kursgevinstlovens regler. Kursgevinstloven er udtømmende, for så vidt angår den skattemæssige behandling af kursgevinster og -tab."

Vedrørende Skatteankestyrelsens anmodning om at godtgøre, at klageren har rejst krav over for rette debitor om tilbagebetaling af 123.400 USD, har repræsentanten gjort følgende gældende:

"A oplyser, at han har gjort sit krav gældende direkte gældende over for den persongruppe fra det falske MEI som han korrespondere, hvilket han adskillige gange gjorde telefonisk.

Der udover har A endvidere indgivet anmeldelse til SEC, der på hans foranledning ydermere vil gøre As krav gældende overfor MEI. A bemærker, at man tillige i sagen skal inddrage det forhold, at man i USA har en anden tilgang end i Europa, idet når man har indgivet en klage til SEC, så tager de over for klienten (altså A) og retter krav direkte mod persongruppen. Se hertil http: sec.gov/oiea/investor-alert-bulletin/ib recovemoney.html."

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. punktum, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, fremgår, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Landsskatteretten finder, at en fordring er en retligt krav på betaling af penge, der kan gøres gældende ved domstolene.

Bevisbyrden for skattemæssige tab påhviler klageren, ligesom det påhviler klageren at godtgøre, at der foreligger en pengefordring, der er omfattet af kursgevinstloven.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden bemærker, at den omtvistede fordring angiveligt er opstået ved bedrageri i forbindelse med en mislykket investering på internettet. Debitor kan ikke identificeres, og fordringen er derfor ikke søgt inddrevet. Der foreligger ikke objektive beviser for fordringens eksistens eller for, at fordringen kan anses for tabt. Anskaffelsessummen må i øvrigt anses for at være 0 kr. Fordringen kan ikke anses for erhvervet for en højere kurs. Klageren har under disse omstændigheder ikke godtgjort at have ret til fradrag efter kursgevinstloven.

Et retsmedlem finder, at tabet på den omtvistede fordring er omfattet af statsskattelovens § 5, og at der derfor ikke er fradragsret herfor.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skatterådets svar på det bindende spørgsmål.