Dokumentets metadata

Dokumentets dato:08-04-2009
Offentliggjort:05-05-2009
SKM-nr:SKM2009.318.HR
Journalnr.:2. afdeling, 186/2007
Referencer.:Kursgevinstloven
Dokumenttype:Dom


Tab på fordring - sikkerhedsstillelse - avance ved aktiesalg

En bestemmelse om sikkerhedsstillelse, som var indeholdt i en aftale om salg af aktierne i et aktieselskab, blev anset som en regulering af salgssummen for aktierne. Det beløb, som blev betalt i henhold til sikkerhedsstillelsen, skulle derfor i relation til aktieavancebeskatningsloven indgå som en reducerende faktor i beregningen af størrelsen af den avance, som sælgerne opnåede på aktierne. I forbindelse med frigivelsen af sikkerheden modtog sælgerne af aktierne en fordring på tredjemand, og kursværdien heraf måtte indgå som en avanceforhøjende faktor.Ved opgørelsen efter kursgevinstlovens § 26, stk. 1, af gevinst eller tab på den tiltransporterede fordring, var det kursværdien af fordringen på erhvervelsestidspunktet, der skulle lægges til grund som anskaffelsessum. Da det ikke var godtgjort, at værdien af fordringen på erhvervelsestidspunktet oversteg det provenu, som efterfølgende indkom på fordringen, fandt Højesteret, at der ikke var noget fradragsberettiget tab herpå.Landsrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet, blev derfor stadfæstet.


Parter

Handelsselskabet H1 ApS
(advokat Jan Steen Hansen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Sørensen, Asbjørn Jensen, Jytte Scharling, Poul Dahl Jensen og Vibeke Rønne

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 5. afdeling den 23. februar 2007.

Appellanten, Handelsselskabet H1 ApS, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

For Højesteret er der fremkommet yderligere oplysninger og afgivet forklaring af daværende økonomichef i A/S H3 BB.

Højesterets begrundelse og resultat

Aftalen af 4. august 1998 om G2 Transport A/S' køb af aktierne i A/S H3 for 12 mio. kr. indeholdt i § 5 en bestemmelse om sikkerhedsstillelse. Bestemmelsen indebar, at sælgerne, H2 A/S og Handelsselskabet H1 ApS. ved deponering af 992.000 kr. skulle stille sikkerhed for delvis betaling af en fordring, som H3 havde mod KP. Hvis fordringen ikke var betalt senest den 30. november 1998, skulle depotet frigives til H3, og H3 skulle transportere fordringen til sælgerne.

Da ingen del af H3s tilgodehavende hos KP var betalt pr. 30. november 1998, frigav sælgerne i overensstemmelse med vilkåret i aftalen den deponerede sikkerhedsstillelse på 992.000 kr. til H3, der samtidig - ligeledes i overensstemmelse med det aftalte - transporterede sit "tilgodehavende mod KP stort kr. 1.141.451" til H2 og H1. Efterfølgende modtog H2 og H1 i alt 270.000 kr. fra KP.

Det må efter indholdet af aftalens § 5 om sikkerhedsstillelse lægges til grund, at deponeringen af de 992.000 kr. afløste den garanti, som H2 og H1 den 11. maj 1998 havde stillet til fordel for H3 vedrørende selskabets tilgodehavende hos KP. Som anført af landsskatteretten må deponeringen af beløbet anses for en nødvendig forudsætning for fastsættelsen af den nominelle købesum på 12 mio. kr. for aktierne i H3.

Højesteret tiltræder på den baggrund, at aftalen om sikkerhedsstillelse må anses som en regulering af salgssummen for aktierne. Det frigivne depot på 992.000 kr. må derfor i relation til aktieavancebeskatningsloven indgå som en reducerende faktor i beregningen af størrelsen af den avance, som sælgerne har opnået på aktierne, ligesom kursværdien af den tiltransporterede fordring mod KP må indgå som en avanceforhøjende faktor.

Ved opgørelsen efter kursgevinstlovens § 26, stk. 1, af H2s og H1s gevinst eller tab på den tiltransporterede fordring mod KP er det således kursværdien af fordringen på erhvervelsestidspunktet i november 1998, der må lægges til grund som anskaffelsessum, og ikke de 992.000 kr.

Herefter og da det ikke er godtgjort, at værdien af fordringen mod KP på erhvervelsestidspunktet oversteg det provenu, der indkom fra KP, tiltræder Højesteret, at H1 ikke har haft et fradragsberettiget tab på fordringen.

Højesteret stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteet skal Handelsselskabet H1 ApS betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.