Dokumentets metadata

Privat forbrug - Mellemregning - skøn

Skatteyderens skattepligtige indkomst blev forhøjet med sammenlagt 950.000,- kr. i indkomstårene 2008 og 2009. Forhøjelserne var begrundet i, at skatteyderen havde et uantageligt lavt eller negativt privatforbrug i de pågældende år.Landsretten tiltrådte, at skattemyndighederne havde været berettiget til at udøve et skøn over skatteyderens indkomst, og at det herefter påhvilede skatteyderen at godtgøre, at de skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag, og herunder at føre et sikkert bevis for, at han som påberåbt havde haft tilstrækkelige midler til privatforbrug ved lånoptagning og ved lønhævninger i skat- teyderens selskaber.Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet denne bevisbyrde, og at heller ikke bevisførelsen for landsretten kunne ændre denne vurdering. Landsretten tillagde det i den forbindelse navnlig vægt, at fremlagte mellemregningskonti med skatteyderens selskaber var udarbejdet mange år efter de omhandlede indkomstår og på et grundlag behæftet med stor usikkerhed. Herudover fandt landsretten, at skatteyderen ikke ved objektive kendsgerninger, der lever op til almindelige skatteretlige dokumentationskrav, havde godtgjort eksistensen af familielån til dækning af privatforbruget.Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom (SKM2015.215.BR), hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet

Parter

A

(Advokat Birger Hagstrøm)

Mod

Skatteministeriet

(Kamm.adv. v/adv. Tim Holmager v/adv. Kirsten-Marie Fog Pedersen iht. proceduretilladelse)

Afsagt af landsdommerne

Lone Kerrn-Jespersen, Carsten Kristian Vollmer (kst.) og Dorthe Wiisbye.

Sagens oplysninger og parternes påstand

Byrettens dom af 5. januar 2015 (BS Z-61/2014) er anket af appellanten, A, med påstand som for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at de af Landsskatteretten forhøjede beløb for indkomståret 2008 med 250.000 kr. og for indkomståret 2009 med 700.000 kr. ændres således, at der ikke sker forhøjelse for de pågældende indkomstår. Subsidiært påstås sagen hjemvist til indstævntes fornyede behandling.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

A var efter det oplyste eneanpartshaver og direktør i det nu opløste selskab G1.

Revisorpåtegningen i selskabets årsrapport for regnskabsåret 13. november 2007 - 30. september 2008 lyder således:

"...

Baseret på oplysninger fra selskabets ledelse har vi i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om assistance med regnskabsopstilling opstillet selskabets årsrapport pr. 30. september 2008. Ledelsen har ansvaret for årsrapporten. Vi har ikke revideret eller udført review af årsrapporten og udtrykker derfor ikke nogen grad af sikkerhed derom.

Vi henviser til ledelsespåtegningen / ledelsesberetningen, hvor det fremgår, at selskabets anpartskapital er tabt, men forventes genetableret via driften de kommende år.

..."

Årsrapporten for 2008/2009 indeholder følgende ledelsespåtegning:

"...

Direktionen har dags dato aflagt årsrapporten for H1 for regnskabsåret 2008/2009.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

..."

Af revisorpåtegningen i årsrapporten for 2008/2009 fremgår bl.a.:

"...

Forbehold

Vi skal tage forbehold for årsrapportens fuldstændighed. De i årsrapporten præsenterede indtægter og udgifter for regnskabsåret er medtaget i henhold til intern dokumentation, samt meddelte oplysninger. Vi skal derfor tage forbehold for fuldstændigheden og størrelsen af selskabets indtægter og udgifter i resultatopgørelsen for 2008/2008, forbehold for selskabets resultat for regnskabsåret 2008/2009 samt forbehold for værdien af selskabets egenkapital pr. 30. september 2009.

Revisionen har ikke givet anledning til yderligere forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten, med undtagelse af den eventuelle virkning af det i ovennævnte forbehold anførte, giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. september 2009, samt af resultatet af selskabets og aktiviteter for regnskabsåret 1. oktober 2008 til 30. september 2009 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet

Selskabet har tabt over 50 % af sin anpartskapital og ledelsen skal derfor jfr. anpartsselskabslovens bestemmelser, indenfor 6 måneder redegøre for selskabets økonomiske stilling over for anpartshaverne, og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder selskabets opløsning.

Uden at det har påvirket vores konklusion, går vi opmærksom på, at der er betydelig usikkerhed om selskabets evne til at forsætte driften. Selskabets drift afhænger alene af hovedaktionærens finansiering af driften og de nødvendige investeringer i de førstkommende år.

..."

Selskabet blev taget under konkursbehandling ved dekret af 25. maj 2011.

Af kurators redegørelse nr. 1 af 20. juni 2011 fremgår om selskabets aktiver bl.a.:

"...

Debitorer:

A har over for undertegnede meddelt, at der verserer en sag, hvor det nu konkursramte selskab ses at have et tilgodehavende, opgjort til kr. 35.532,25.

..."

Aktiverne er i redegørelsen opgjort til i alt 0 kr.

Af kurators redegørelse nr. 2 af 20. september 2011 fremgår bl.a.:

"...

Debitorer:

I seneste redegørelse var medtaget oplysninger om et konstateret tilgodehavende på ca. kr. 35.000,00. ...

Der er ligeledes konstateret et krav mod et norsk registreret selskab på kr. 424.664,95. A har oplyst, at manglende betaling af dette krav var medvirkende til at driften blev nødlidende, og at anparterne derfor blev overdraget.

..."

Aktiverne er også i denne redegørelse opgjort til i alt 0 kr.

Der var ikke i redegørelserne oplysning om noget mellemværende mellem A og selskabet.

Den 9. oktober 2013 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på grund af negativt beregnet privatforbrug.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2008

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 250.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2009

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 700.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde

Klageren har sammen med sine repræsentanter haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Han har endvidere fremlagt sagen for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren har ifølge oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stiftet selskabet G1 den 13. november 2007 ved et kontant indskud af anpartskapitalen på nom. 125.000 kr. Efter det oplyste er anpartskapitalen pr. 1. december 2007 forhøjet med 160.000 kr. ved konvertering af gæld til kurs 100, så kapitalen udgør 285.000 kr.

SKAT har ud fra indberettede indkomst- og formueoplysninger for indkomst årene 2007 - 2009 beregnet privatforbruget for klageren og hans husstand. Dette har givet følgende beregnede privatforbrug:

SKAT har flere gange indkaldt regnskabsmateriale fra klageren, men har ikke modtaget det ønskede materiale. SKAT har på baggrund af privatforbrugsberegningerne og det manglende regnskabsmateriale forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 300.000 kr. i indkomståret 2008 og 910.000 kr. i indkomståret 2009. Skatteankenævnet har på baggrund af yderligere indsendte oplysninger nedsat forhøjelserne til henholdsvis 250.000 kr. og 700.000 kr.

Selskabet har forskudt regnskabsår, der løber i perioden 1/10 - 30/9, og af års regnskabet for perioden 13. november 2007 - 30. september 2008 fremgår det af ledelsespåtegningen den 27. februar 2009, at anpartskapitalen var tabt, men at man forventede at retablere kapitalen via driften i de kommende år.

Årsregnskabet er ikke revideret.

Der foreligger ikke nogen specifikation af mellemregning med klageren i perioden fra selskabets stiftelse og frem til den 30. september 2009. Selskabet har opgjort anden gæld i regnskabet således:

Ifølge ledelsesberetningen for perioden 1. oktober 2009 - 30. september 2010 har selskabet forestået afviklingen af driften på grund af voldsomme tab på tilgodehavender.

Anpartskapitalen er optaget til 285.000 kr., uden at det fremgår af regnskabet, hvordan ændringen er fremkommet i forhold til anpartskapitalen på 125.000 kr. primo året, ud over at det fremgår af note 6 vedrørende specifikation af egenkapitalen, at anpartskapitalen er ændret med 160.000 kr. i regnskabsåret.

Klageren er endvidere efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens oplysninger stifter af selskabet G8, som er stiftet den 9. november 2009 ved et kontant indskud af anpartskapitalen på nom. 125.000 kr. Anpartskapitalen er ifølge protokollat fra en ekstraordinær generalforsamling den 7. december 2009 i selskabet forhøjet fra 125.000 kr. til 195.000 kr., som skulle indbetales indenfor 4 uger efter generalforsamlingen.

Under retsmødet i Landsskatteretten oplyste klagerens repræsentant blandt andet, at klageren nu havde modtaget sit bilagsmateriale fra den tidligere revisor. På forespørgsel oplyste repræsentanten, at mellemregningskontoen mellem klageren og hans selskab sandsynligvis var blandt materialet, men at den var fejlbehæftet.

Skatteankenævns afgørelse

På baggrund af de beregnede privatforbrug og det manglende indsendte dokumentationsmateriale har skatteankenævnet forhøjet klagerens indkomst med 250.000 kr. i indkomståret 2008 og 700.000 kr. i indkomståret 2009.

Udgangspunktet for de oprindelige ændringer fra SKAT var et beregnet privatforbrug i indkomståret 2008 på 9.819 kr. og i indkomståret 2009 på - 600.258 kr., hvilket ikke er anset for at være realistiske privatforbrug for klagerens husstand.

Klageren har fremlagt dokumentation for låneoptagelse på henholdsvis 106.650 kr. hos F1-bank og 150.000 kr. hos F2-bank. Disse beløb indgår i de indberettede kontroloplysninger vedrørende bankgæld.

Ved gennemgang af selskabets årsregnskaber for indkomstårene 2007 og 2008 er den nævnte kapitalforhøjelse til 285.000 kr. ikke indarbejdet i regnskabet, idet anpartskapitalen for begge år er opgjort til nom. 125.000 kr.

Der må tages udgangspunkt i oplysningerne om anpartskapitalens størrelse i årsregnskaberne, blandt andet fordi det er årsregnskaberne, der har dannet grundlag for selskabets skatteansættelse. Regnskaberne er blevet godkendt på selskabets generalforsamlinger, og dermed også af klageren, der har været eneanpartshaver og direktør.

Selskabets mellemregning med klageren i årsregnskabet 07/08 er optaget til 0 kr., hvilket ikke taler for, at man fejlagtigt ikke havde fået indarbejdet gældskonverteringen i regnskabet.

For indkomstårene 2007 og 2008 vil anparterne i G1 skulle indgå i privatforbrugsberegningen med et beløb svarende til den nominelle værdi, 125.000 kr., med tillæg af eventuelle omkostninger i forbindelse med stiftelsen. SKAT har medtaget anpartskapitalen til en værdi af 130.000 kr., hvorfor der ikke er grundlag for at kritisere privatforbrugsberegningen på dette punkt.

Ved privatforbrugsberegningen har SKAT medtaget klagerens tilgodehavender i selskabet pr. 30. september 2008 og 2009 med henholdsvis 41.942 kr. og 405.073 kr. Mellemregningen skulle principielt indgå i privatforbrugsberegningerne med værdierne pr. 31. december. Da selskabet har forskudt regnskabsår, og SKAT trods flere opfordringer ikke har modtaget kopi af kontospecifikationer vedrørende mellemregningen for perioden fra stiftelsen til den 31. december 2009, er der taget udgangspunkt i beløbene, der fremgår af selskabets regnskaber pr. 30/9 for de enkelte år.

Det fremgår af årsregnskabet pr. 30. september 2009, note 16, at anden gæld på 405.073 kr. består af henholdsvis andre skyldige omkostninger på 242.065 kr. og mellemregning med klageren på 163.008 kr. Endvidere fremgår det af sammenligningstallene for det forudgående regnskabsår, at mellemregningen med klageren pr. 30. september 2008 udgjorde 0 kr.

Det er derfor nævnets opfattelse, at det beregnede privatforbrug skal korrigeres vedrørende disse poster. Mellemregningen skal dermed indgå i privatforbrugsberegningen med 0 kr. pr. 30. september 2008 og 163.008 kr. pr. 30. september 2009.

Der er ikke til skatteankenævnet indsendt dokumentation for eventuel overdragelse af anparterne i H1 til LS for 100,00 kr. den 6. november 2009, som påstået af klageren. Det er konstateret, at klageren fortsat stod registreret som hovedanpartshaver i selskabet pr. 30. september 2010, hvilket også fremgår af årsregnskabet for 09/10.

Ifølge stiftelsesdokumenter for G8 har klageren indskudt anpartskapitalen på 125.000 kr. til kurs 100. En kopi af selskabets nye vedtægter pr. 7. december 2009 viser, at der er vedtaget en forhøjelse af anpartskapitalen med 70.000 kr. til i alt 195.000 kr., der skulle indbetales inden 4 uger. Ifølge repræsentanten var kapitalforhøjelsen lånefinansieret, men der foreligger ikke nærmere dokumentation for dette.

SKAT har i privatforbrugsberegningen for indkomståret 2009 medtaget anparterne til nom. 130.000 kr., og nævnet har anset, at repræsentantens anførte oplysninger ikke giver anledning til regulering af privatforbruget på dette punkt.

SKAT har dog ikke taget højde for kapitalforhøjelsen på 70.000 kr., hvorfor der principielt skulle ske regulering af privatforbruget med dette beløb. Da kapitalforhøjelsen imidlertid ikke er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ligesom der ikke foreligger andre oplysninger, der sandsynliggør eller dokumenterer, at kapitalforhøjelsen er gennemført i 2008, har nævnet bortset fra dette i privatforbrugsberegningen

På baggrund af de foreliggende oplysninger har skatteankenævnet herefter korrigeret privatforbrugene til følgende:

Nævnet har derfor forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 250.000 kr. i indkomståret 2008 og 700.000 kr. i indkomståret 2009.

Nævnet har foretaget beregningen med udgangspunkt i en mellemregningssaldo på 163.008 kr. pr. 31. december 2009.

Klagerens indsendte bankkontoudtog samt låneaftaler vedrørende bankgæld kan ikke i sig selv tillægges betydning i relation til privatforbrugsopgørelsen, da gæld til banker mv. alene indgår med værdien pr. 31. december.

Privatforbrugsberegningen, som er foretaget af revisor ML, afviger alene ved formuen ultimo 2009, men da den ikke er specificeret nærmere af revisoren, er det ikke muligt for skatteankenævnet at forholde sig til afvigelserne.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at forhøjelserne af klagerens indkomst skal nedsættes til 0.

Han har subsidiært fremsat påstand om, at forhøjelserne skal udgøre et væsentligt lavere beløb.

Repræsentanten har tilskrevet klagerens revisorer, som denne havde i de to indkomstår, for at få udleveret selskabets regnskabsmateriale, herunder mellemregningskontoen.

Klageren har antaget en ny og væsentligt kyndigere revisor, end der tidligere har været anvendt, med henblik på at denne gennemgår det allerede foreliggende materiale. Dette har afstedkommet yderligere bemærkninger fra repræsentanten.

Det er ikke repræsentantens indtryk, at det indsendte materiale i form af kontoudtog vedrørende klagerens konti i F2-bank og F1-bank har været undersøgt eller behandlet af skatteankenævnet. Revisor JS har derfor gennemgået disse kontoudskrifter med henblik på at konstatere, hvilke kontante indtægter/overførsler der har været, for at vise, at der har været tilstrækkelige beløb til privat forbrug.

Revisoren har udarbejdet en opgørelse, hvor alt er afstemt i forhold til de foreliggende kontoudtog. Han har beregnet, at der er indgået beløb fra selskabet, ligesom der er indgået løn fra Tekniske Skole vedrørende ægtefællen og fra selskabet. Herefter har revisoren beregnet et samlet teknisk privatforbrug for indkomståret 2008 på i alt 513.457,89 kr. og for indkomståret 2009 på i alt 295.260,81 kr. samt understøttet, at dette privatforbrug er finansieret enten ved hævninger i selskabet eller ved lønninger.

Det har ikke været muligt at efterprøve opgørelsen af mellemregningskontoen med selskabet. Det seneste regnskab har vist, at der var et tilgodehavende for klageren på 163.008 kr. Hvis dette er korrekt, må der have været et væsentligt større tilgodehavende for klageren, som skyldes de låneoptagelser, han har foretaget i årene tidligere, og hvor provenuerne er gået til selskabets drift. Dette kan ikke nærmere dokumenteres, da det ikke er i repræsentantens besiddelse.

Skulle man mod forventning lægge til grund, at der er sket udbetaling fra selskabet, uden at der har været en for klageren positiv mellemregning, og derfor måtte lægge til grund, at klageren har hævet i selskabet, og at der derved er opstået et ulovligt anpartshaverlån, kan det oplyses, at der ikke fra kurators side er rejst krav overfor klageren, og at det efter dagældende skattelovgivning ikke var hjemlet, at betegne et ulovligt anpartshaverlån for et beløb, der er skattepligtigt.

Ved mødet med Landsskatterettens sagsbehandler oplyste klageren blandt andet, at selskabet blandt andet foretog handicapkørsel for y-kommune. Der var i perioden endvidere kørsel som underentreprenør for G2, G3, G4 og G5.

Da kørslen foregik imod offentlig betaling, vil der typisk være et incitament for, at alt foregår på regning, da udgifterne til selskabets kørsel vil være fradragsberettiget for vognmanden/selskabet, som det har entreret med.

Det er ifølge klagerens revisor ikke muligt at beregne privatforbruget med SKATs metode, da der mangler en række oplysninger. SKAT har ikke haft de korrekte tal, og opgørelsen bliver derfor forkert.

Det er ikke umiddelbart muligt at indtjene så store beløb, som SKAT har forhøjet indkomsten med ud fra en logisk betragtning.

Klageren har nu dokumenteret, at denne har finansieret sit privatforbrug ved lønindtægter og ved hævninger i selskabet, og afgørelsen må derfor tilsidesættes.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi. Det fremgår af skattekontrollovens § 1 og § 6.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR ). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Skatteankenævnet har beregnet klagerens privatforbrug til 51.760 kr. i indkomståret 2008 og -395.135 kr. i indkomståret 2009. Det er herefter med rette, at skatteankenævnet har foretaget en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst, idet de beregnede privatforbrug ikke har levnet plads til et antageligt forbrug for klagerens husstand.

Efter de skønsmæssige forhøjelser udgør det beregnede privatforbrug 301.760 kr. i indkomståret 2008 og 304.865 kr. i indkomståret 2009, hvilket anses for passende, da det beregnede forbrug for indkomståret 2007 (sammenligningsåret) udgør 321.938 kr.

Klagerens revisors opgørelse af hævninger på bankkonti anses ikke at give et fuldstændigt billede af klagerens private forbrug, da der ikke indgår formueforskydninger i disse hævninger. Opgørelsen tager udelukkende højde for indsætninger og hævninger på klagerens bankkonti, hvilket ikke er tilstrækkeligt til en opgørelse af klagerens privatforbrug.

Klageren har ikke dokumenteret sin mellemregning med selskaberne eller fremlagt anden dokumentation, som kan danne grundlag for en ændring af skatteankenævnets beregninger, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.

..."

Ved kendelsen stadfæstede Landsskatteretten Skatteankenævnets afgørelse af 22. november 2012. Afgørelsen var baseret på skatteankenævnets beregning af As privatforbrug, hvori mellemregningskontoen med 1 indgik med 0 kr. i indkomståret 2008 og med 163.008 kr. i indkomståret 2009, svarende til et tilgodehavende for A.

Til brug for Landsskatterettens behandling af As klage over skatteankenævnets afgørelse havde statsautoriseret revisor JS på vegne af A udarbejdet en beregning af privatforbruget ud fra udtræk på mellemregningen med H1. Ifølge beregningen udgjorde mellemregningskontoen i indkomstårene 2008 og 2009 henholdsvis -314.085 kr. og -652.385 kr., svarende til et tilgodehavende for selskabet. Ifølge en fornyet beregning udgjorde mellemregningskontoen i indkomstår 2009 -435.785 kr., mens en senere beregning viste en mellemregningskonto på henholdsvis -243.466 kr. og -520.045 kr. i de to nævnte indkomstår.

JSs seneste beregning er foretaget på grundlag af råbalancer udarbejdet af revisor UK, der herom har anført følgende i erklæring af 21. marts 2014:

"...

Regnskaber for perioden 1/10-2007 - 30/9-2008

1/10-2008 - 30/9 2009

1/10-2009 - 31/12-2009

med kontospecifikation af mellemregningskontoen med A.

Råbalancerne er udarbejdet på henblik på at opgøre en mellemregningskonto for A vedr. ovennævnte regnskabsår:

Råbalancerne er udarbejdet på grundlag af foreliggende bilag samt de mig meddelte oplysninger af A.

Årsregnskaberne som er indberettet til SKAT og merværdiafgiften er udarbejdet af andre revisorer.

Der gøres opmærksomt på at råbalancerne er til internt brug. Bankerne er afstemt.

Jeg har foretaget nødvendige reguleringer men jeg har ikke foretaget nogen revision.

..."

I JSs fornyede beregning indgår en formuepost på -150.000 kr. i indkomståret 2009, der i den seneste beregning er angivet at vedrøre låneoptagelse til kapitalindskud i selskabet H2. Denne post indgår ikke i JSs første beregning og indgår heller ikke i skatteankenævnets beregning.

Skatteankenævnets beregning indeholder ingen post vedrørende As mellemregningskonto med selskabet H2. Denne post indgår derimod med -25.000 kr. i indkomståret 2009 i alle JSs beregninger.

De poster i beregningen af privatforbruget, som parterne er uenige om, kan herefter opsummeres således:

Mellemregningskonto, H2

A -25.000 kr.

Skatteministeriet 0 kr.

Lån til kapitalindskud i H2

A -150.000 kr.

Skatteministeriet 0 kr.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaringer af A og JS og forklaring af UK.

A har forklaret bl.a., at selskabet G1 var underleverandør til G5. Fakturaerne blev dog sendt direkte til kunderne G6 og G7. Selskabet havde også enkelte andre småkunder, som betalte kontant i størrelsesordenen 300-700 kr. Det hele skete gennem banken, og han havde ikke muligheder for at trække penge ud af selskabet "sort". Han havde ikke overblik over, om han skyldte penge til selskabet, eller om selskabet skyldte penge til ham. Han hævede nogle gange kontantbeløb til dækning af selskabets regninger vedrørende eksempelvis telefoni og indkøb af diesel. Han gemte bankkvitteringerne. Han kan ikke i dag udpege kontanthævningerne på udskriften vedrørende selskabets konto i F1-bank. Han afleverede alle bilag til sin revisor, som herefter stod for bogføringen. Han underskrev regnskaberne uden at gennemgå dem med revisoren. Han blev på et tidspunkt opmærksom på, at revisoren ikke havde udfærdiget lønsedler. Hustruen var i 2008/2009 under uddannelse til tandtekniker. Hun blev færdig i 2009 og modtog derefter kontanthjælp.

JS har forklaret bl.a., at han udarbejdede opgørelsen over As private indtægter og udgifter på grundlag af oplysninger om overførsler til og fra G1. Differencen mellem saldoen på mellemregningskontoen primo og ultimo udgjorde privatforbruget. Hans beregning er baseret på UKs afstemning. UK havde alene foretaget en bogføringsmæssig afstemning af overførslerne mellem A og selskabet, men ikke en egentlig revision. Han foretog enkelte stikprøver, der alene gav anledning til småjusteringer. Han medtog kun de hævninger, som fremgik af UKs råbalancer, hvis beløbene også fremgik af kontoudskrifterne. Han benyttede den samme posteringstekst, som var anvendt i kontoudskrifterne. Han havde alle private konti og bilagsmaterialet til rådighed ved beregningen. Han kan ikke i dag på kontoudskrifterne udpege den overførsel på 40.000 kr., der i hans beregning er medtaget under november 2009. Der var en række konti, og beløbet kan meget vel være overført fra en anden konto. Han har ikke set dokumentation for lånet på 150.000 kr. Posteringen er baseret på oplysninger fra A. I forbindelse med etableringen af H2 skete de første konteringer fejlagtigt over mellemregningskontoen. Han konstaterede en enkelt overførsel på 25.000 kr., som han medtog i beregningen. Den opgørelse af mellemregningskontoen, som selskabets tidligere revisor havde udarbejdet, var påviseligt forkert.

UK har forklaret bl.a., at hun tidligere har været ansat i sin fars revisionsfirma. I 1987 blev hun selvstændig. Hun udfører bogføring og udarbejder regnskaber for sine kunder. Hun foretog en gennemgang af mellemregningskontoen i G1. Af regnskabstekniske grunde udarbejdede hun særskilte opgørelser med primosaldoen sat til 0 kr. for hver af perioderne 1. oktober 2007 - 30. september 2008, 1. oktober 2008 - 30. september 2009 og 1. oktober 2009 - 31. december 2009. Der var nogle beløb, som hun ikke kunne se, hvad vedrørte. De beløb blev posteret på grundlag af oplysninger fra A. Hvis en indtægt ikke optrådte som en indtægt for selskabet, antog hun, at indtægten var gået til privat forbrug. De fleste bilag angik selskabet. Posteringen den 28. april 2009 af 35.000 kr. angik vistnok en overførsel fra A. Hun har ved en forglemmelse ikke markeret, at posteringen den 8. oktober 2008 af 7.000 kr. vedrørte en bankoverførsel. Hun har på udskriften vedrørende selskabets konto i F1-bank markeret kontantindbetalinger fra selskabets kunder. Kvitteringen af 20. oktober 2008 fra F2 vedrørende indbetaling af 25.000 kr. til A angår tilbagebetaling af et lån. Lånet er posteret som en indbetaling den 10. oktober 2008 under teksten "løn A". Der skulle rettelig have stået "lån A". Beløb blev kun betegnet som "løn", hvis der forelå en lønseddel. Der var tale om en større opgave, som hun brugte en måneds tid på. JS havde ingen særlige bemærkninger til råbalancerne. Hun har ikke talt med de revisorer, som har stået for de oprindelige regnskaber. Det er hendes opfattelse, at A som løn har hævet 243.466,21 kr. i 2007/2008 og 276.578,50 kr. i 2008/2009.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage skatteansættelserne for A skønsmæssigt for indkomstårene 2008 og 2009 henset til de mangelfulde skatteoplysninger, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. tillige § 6 B, stk. 4.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor der er konstateret betydelige uregelmæssigheder i As bogførings- og regnskabsmateriale, påhviler det herefter A at godtgøre, at de skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag, og herunder at føre et sikkert bevis for, at han som påberåbt har haft tilstrækkelige midler til privatforbrug ved lånoptagning og ved lønhævninger.

Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten har A løftet denne bevisbyrde. Det, som JS og UK har forklaret om bl.a. opgørelsen af mellemregningen med G1, kan ikke føre til en anden vurdering, henset navnlig til, at opgørelsen er foretaget flere år efter de omhandlede indkomstår og på et grundlag, der for landsretten fremstår behæftet med stor usikkerhed. Særligt for så vidt angår dækning af privatforbruget via familielån tiltrædes det, at A ikke har godtgjort eksistensen heraf ved objektive kendsgerninger, der lever op til almindelige skatteretlige dokumentationskrav.

Det tiltrædes derfor, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn vedrørende forhøjelsen af indkomsten.

Landsretten stadfæster herefter dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens karakter og omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

A skal i sagsomkostninger for landsretten inden 14 dage betale 30.000 kr. til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

12-0261307" target="_blank

SKM2015.215.BR