Dokumentets metadata

Syn og skøn - domstol - berettigelse - skønsmæssig ansættelse - privatforbrug

Ministeriet fik medhold i, at der i en ankesag om skønsmæssige forhøjelser på grund af negative privatforbrug, ikke var grundlag for at tillade skatteyderens anmodning om syn og skøn.Syn og skøn med henblik på at indhente en vurdering af, om appellantens egen privatforbrugsopgørelse svarer til de principper, som SKAT anvender, vil indebære en retlig vurdering, som tilkommer landsretten.Det samme gør sig gældende med hensyn til, om det i sagen foreliggende materiale understøttede skatteyderens privatforbrugsopgørelse.Landsretten udtalte også, det går ud over formålet med syn og skøn, hvis hensigten er at frembringe et nyt regnskab eller en ny privatforbrugsopgørelse.

Østre Landsrets kendelse af 4. maj 2015, 18. afdeling nr. B-109-15

Parter

A
(advokat Birger Lennart Hagstrøm)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager / advokat Mathias Trabjerg Knudsen)

Afsagt af landsdommer

Finn Morten Andersen

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes e-mail af 9. marts 2015 med bilag fra advokat Birger Lennart Hagstrøm med anmodning om, at der afholdes syn og skøn samt brev af 26. marts 2015 med bilag fra Kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager, hvori der protesteres herimod.

Endvidere fremlagdes e-mail af 10. april 2015 fra advokat Birger Lennart Hagstrøm samt e-mail af 30. april 2015 fra Kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager.

Sagens baggrund

I sagen (Østre Landrets behandling af anke af SKM2015.215.BR ), der drejer sig om appellantens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008 og 2009, har skattemyndighederne foretaget et skøn over appellantens privatforbrug de pågældende år og på grundlag heraf foretaget en skønsmæssig forhøjelse af appellantens indkomst. Det er i byrettens præmis anført, at der er konstateret betydelige uregelmæssigheder i appellantens bogførings- og regnskabsmateriale.

Påstande

Appellanten har navnlig anført, at formålet med syn og skøn er, at der tages stilling til det udførte regnskabsarbejde og den udarbejdede privatforbrugsopgørelse, da byretten har tilsidesat begge dele. Det er videre anført, at der ikke er tale om en stillingtagen til retlige forhold, men alene til faktiske forhold. Der ønskes en faglig vurdering af, om den udarbejdede privatforbrugsopgørelse svarer til de principper, som SKAT anvender. Endvidere ønskes en faglig vurdering af, om det omfattende materiale understøtter privatforbrugsopgørelsen.

Kammeradvokaten har navnlig anført, at syn og skøn er overflødigt, jf. retsplejelovens § 341, og at det er et uegnet bevismiddel i en skattesag som den foreliggende. I det omfang appellanten vil føre bevis, herunder for de faktiske pengestrømme, må det ske ved fremlæggelse af dokumenter.

Rettens begrundelse og afgørelse

Landsretten finder ikke, at der er grundlag for at tillade syn og skøn med de temaer, som er skitseret af appellanten. Et syn og skøn med henblik på en vurdering af, om den foreliggende privatforbrugsopgørelse svarer til de principper, som skat anvender, vil indebære en retlig vurdering, som tilkommer landsretten. Det samme gør sig gældende med hensyn til, om det foreliggende materiale understøtter privatforbrugsopgørelsen. I det omfang hensigten måtte være at frembringe et nyt regnskab eller en ny privatforbrugsopgørelse findes dette at gå ud over, hvad der er formålet med et syn og skøn i en ankesag. Det bemærkes, at hvis landsretten efter en gennemgang af det foreliggende materiale under hovedforhandlingen måtte finde grundlag herfor, vil sagen kunne hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne i overensstemmelse med appellantens subsidiære påstand.

T h i b e s t e m m e s

Appellantens anmodning om syn og skøn tages ikke til følge.