Dokumentets metadata

Dokumentets dato:19-12-2014
Offentliggjort:03-02-2015
SKM-nr:SKM2015.93.ØLR
Journalnr.:14. afdeling, B-1348-13
Referencer.:Registreringsafgiftsloven
Dokumenttype:Dom


Registreringsafgift - registreringspligt - udenlandsk køretøj - bopæl

Appellanten, som var ansat i et fransk selskab, der ejede sagens fransk indregistrerede køretøj, fandtes at være bruger af køretøjet. Landsretten fandt endvidere, at appellanten havde fast bopæl i Danmark i sagens relevante periode, og at han ikke kunne anses for også at have bopæl i Frankrig. Den dokumentation, som appellanten havde fremlagt for at løfte bevisbyrden for bopæl i Frankrig, belyste i stedet et forretnings- eller ferieophold i Frankrig. Køretøjet var derfor registreringspligtigt og registreringsafgiftspligtigt. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom.


Parter

A
(advokat Peter Christian Kierkegaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Ann-Cathrine Pedersen)

Afsagt af landsdommerne

Finn Morten Andersen, Joachim Kromann og Julie Slott (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 8. april 2013 (BS 42B-2818/2011 og BS 42B-3782/2011) er anket af A med endelig påstand om, at Skatteministeriet principalt tilpligtes at anerkende, at A ikke er registreringsafgiftspligtig af køretøjet Mercedes-Benz, reg.nr. ..., subsidiært tilpligtes at anerkende, at nyværdien for køretøjet Mercedes-Benz, stelnr. ..., maksimalt udgør 1.928.501 kr., samt at handelsværdien for køretøjet i middel stand maksimalt udgør 699.900 kr., at registreringsafgiften maksimalt udgør 440.342 kr., og at den afgiftspligtige værdi maksimalt udgør 259.558 kr., og mere subsidiært tilpligtes at anerkende, at handelsværdien for køretøjet Mercedes-Benz, stelnr. ..., i middel stand maksimalt udgør 799.900 kr., at registreringsafgiften maksimalt udgør 503.681 kr., og at den afgiftspligtige værdi maksimalt udgør 269.219 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

A har for landsretten endvidere anmodet om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen af følgende spørgsmål:

"...

Er der, henset til artikel 50 EUF (den frie etableringsret); artikel 45 EUF (arbejdskraftens frie bevægelighed); artikel 63 EUF (kapitalens frie bevægelighed) tale om en af fællesskabsretten omfattet situation, når en medlemsstat afgiftspålægger anvendelse af et motorkøretøj på vejnettet på dens område, i et tilfælde hvor motorkøretøjet er registreret i en anden medlemsstat, er udlånt af en borger i denne anden medlemsstat og benyttes af en borger i den anden medlemsstat og/eller en borger i den førstnævnte medlemsstat til at køre på denne medlemsstats område?

Er der, henset til artikel 30 TEUF tale om en af fællesskabsretten, her EF-Toldkodekset omfattet situation, når en medlemsstat afgiftspålægger anvendelse af et motorkøretøj på vejnettet på dens område, i et tilfælde hvor motorkøretøjet er indregistreret i en anden medlemsstat, er udlånt af en borger i denne anden medlemsstat og benyttes af en borger i den anden medlemsstat og/eller en borger i den førstnævnte medlemsstat til at køre på denne medlemsstats område?

Er beslaglæggelse af et køretøj proportional i en situation som den foreliggende omfattet af fællesskabsretten, her EF-Toldkodekset, når en medlemsstat afgiftspålægger anvendelse af et motorkøretøj på vejnettet på dens område, i et tilfælde hvor motorkøretøjet er indregistreret i en anden medlemsstat, er udlånt af en borger i denne anden medlemsstat og benyttes af en borger i den anden medlemsstat og/eller en borger i den førstnævnte medlemsstat til at køre på denne medlemsstats område?

..."

Skatteministeriet har protesteret imod As anmodning om præjudiciel forelæggelse.

Supplerende sagsfremstilling

Sagen vedrører en fransk indregistreret Mercedes Benz, registreringsnummer ..., der ifølge en fransk registreringsattest oprindeligt ejedes af SG, Frankrig. Ifølge en fransk ejerskifteattest af 1. januar 2007 blev bilen solgt til H1.1, ...10.

A, der er udenlandsk statsborger, har siden den 1. august 1980 - bortset fra perioderne fra den 9. september 1982 til den 1. januar 1983, den 15. november 1988 til den 16. november 1988, den 14. juli 1997 til den 15. juli 1997 og den 31. maj 2003 til den 1. august 2003 - været tilmeldt folkeregisteret på adresser i Danmark, senest adressen ...2, ...13, hvilken adresse han har været tilmeldt siden den 1. april 2006.

Af e-mail af 3. juli 2009 fra statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet til As daværende partsrepræsentant fremgår følgende:

"...

Iflg. telefonisk aftale af d.d. skal jeg oplyse, at A d. 14. marts 2005 blev overleveret til franske myndigheder med henblik på strafforfølgning i Frankrig i henhold til Justitsministeriets beslutning. A blev af personale fra det franske fængselsvæsen bragt til Frankrig via ...13 Lufthavn.

..."

Den 23. april 2005 indgik A aftale med teleselskabet G11, ...8, om et mobiltelefonabonnement.

Af en afgørelse truffet af Landsretten (...8) den 27. oktober 2005 fremgår blandt andet:

"...

Landsretten i ... (...8)

...

Kendelse

Instruktionskammeret i Landsretten i ... var samlet i rådssalen den 13. oktober 2005 og afsagde nærværende dom ved lukket retsmøde torsdag den 27. oktober 2005.

...

Appellen antages

Kendelse af 16. juni 2005 bekræftes

Kendelse af 9. maj 2005 underkendes og ændres ved ny afgørelse vedrørende den legale kontrol af Hr. A vedrørende hans bevægelsesfrihed,

Ophæver forpligtelsen, som blev pålagt Hr. A, til ikke at forlade de territoriale grænser af ...8,

Pålægger Hr. A at opholde sig hos EA - ..., Frankrig

Og betinger:

At Hr. A skal en gang om måneden møde op hos Gendarmerie Nationale - ..., første gang den 7 november 2005,

at Hr. A ikke kan forlade det nationale territoriums grænser

..."

Af SKATs sagsbemærkninger fremgår blandt andet:

"...

01.09.2006 ITI

...

Skrivelsens alternative adresse: A, ...2, ...13

...

01.09.2006 000

CPR set: skty har fået ny adr fra 1/4-06 - ...

Vi tilskriver skty

...

01.03.2006 000

fået brev oversat som følgende

Det kan bekræftes at skty der bor hos EA - været fremstillet af politiet og han har udgangsforbud for landets grænser - dette bekræftes af Le Greffler en chef 271005.

sagen noteret 3 mdr frem.

...

11.01.06 TLF

Pers. tlf.: Ringer fra ...12 - bekræfter at han har siddet fængslet i DK og efterfølgende udleveret til ...8 - har fået medhold der. Er nu i ...12 hos familie, hjælper dog fortsat myndigheder med sagen. Håber at kunne komme retur til DK en gang i april 2006....

..."

Af to kontoudskrifter, der omfatter perioderne fra den 8. september 2006 til den 29. december 2006 og den 16. januar 2007 til den 15. juni 2007, vedrørende kontoen "Alm. Brand Kredit: ..., NS" fremgår, at der er sket betalinger og foretaget hævninger såvel i Danmark som i udlandet. Af kontoudskrifterne fremgår endvidere, at der fra kontoen er foretaget løbende betalinger af blandt andet danske telefon- og mobiltelefonabonnementer hos henholdsvis Telia, Sonofon og TDC.

Den 22. marts 2007 sendte A en pakke til CA, ...2, ...13. As adresse er på kvitteringen angivet som ..., Frankrig.

Af en hotelregning udstedt af Hotel G12, ...12, til A den 4. august 2007 fremgår, at der er betalt 180 euro for to overnatninger den 2. og 3. august 2007.

Af en faktura udstedt den 30. september 2007 til H1.1 har de sydfranske vejmyndigheder opkrævet motorvejsafgift for motorvejskørsel i to køretøjer henholdsvis den 1., 2., 6., 8., 9., 10. og 15. september 2007.

Den 28. december 2007 har advokat MP over for A, c/o NS, ...2, ...13, bekræftet telefonisk tilbud af samme dato om en akkordaftale, hvorefter As gæld til Debitel Danmark A/S anses for indfriet ved hans betaling af 10.500 kr. over fire månedlige rater.

Af fakturaer og bestillingsbekræftelser mv. fremgår, at A har bestilt flybilletter ...13-...27 (enkeltbillet) den 29. maj 2007, ...13-...12 (tur/retur) med udrejse henholdsvis den 1. oktober 2007 og hjemrejse den 12. oktober 2007, ...12-...13 (tur/retur) den 19. december 2007, ...13-...12 (tur/retur) med udrejse henholdsvis den 27. januar 2008 og hjemrejse den 2. februar 2008, ...12-...13 (enkeltbillet) den 30. marts 2008, ...13-...12 (tur/retur) med udrejse henholdsvis den 15. maj 2008 og hjemrejse den 24. maj 2008, ...12-...13 (tur/retur) den 10. september 2008, ...27-...13 (tur/retur) med udrejse henholdsvis den 4. oktober 2008 og hjemrejse den 25. oktober 2008 og ...12-...13 (boarding pass) den 13. februar 2009. Af togbilletter udstedt til A fremgår rejser mellem ...12-...9 den 14. juni 2006, ...12-...10 den 31. oktober 2008, ...12-...10 den 7. november 2008 og ...10-...12 den 11. november 2008.

Af kontoudskrifter fra Alm. Brand Bank, der omfatter perioderne fra den 2. januar 2007 til den 28. december 2007, den 4. februar 2008 til den 16. april 2008, den 6. juni 2008 til den 9. september 2008 og den 11. september 2008 til den 21. november 2008, den 21. november 2008 til den 23. januar 2009 og den 16. februar 2009 til den 2. marts 2009 vedrørende kontoen

"Erhvervskonto: ..., H1 A/S"

fremgår, at der er sket betalinger såvel i Danmark som i udlandet. Af udskrifterne fremgår endvidere, at der fra kontoen flere gange er sket overførsler til andre konti, herunder blandt andet kontoen benævnt

"Alm. Brand Kredit: ..., NS".

Af årsregnskaberne for H1 A/S for 2006, 2007 og 2008 fremgår, at selskabet ingen medarbejdere og dermed ingen personaleomkostninger havde de pågældende regnskabsår.

Af advokat LDs brev af 26. januar 2009 til advokat PJ, fremgår blandt andet:

"...

I sagen A, der medførte sigtelse for dokumentfalsk og anvendelse af falske dokumenter, misbrug af selskabsmidler og underslæb i ...11, skal jeg hermed underrette Dem om, at statsadvokat IV, i henhold til begæring om yderligere undersøgelser af 27.2. 2008, har indbragt sagen for den kompetente undersøgelsesdommer med henblik på annullation af følgende retsakter, der forekommer nyttige for sagens opklaring:

-

indbringe sagen for undersøgelsesafdelingen med henblik på at annullere sigtelsen mod A og annullere As erklæringer vedrørende de forhold, der fandt sted til skade for G13 (afhøring 14.10-2005),

-

anmode de danske retslige myndigheder om at udvide den bevilgede udlevering af A til medvirken til bedrageri med selskabet G13,

-

i tilfælde af positivt svar sigte A for medvirken til bedrageri.

I virkeligheden har jeg igennem mange år fastholdt, at sigtelsen mod A var ugyldig. ...

Statsadvokaten i ...11 er efter adskillige år nødt til at begære annullation af sigtelsen mod A eftersom den europæiske arrestordre af 18.6-2004 ikke omhandlede de forhold, der fandt sted til skade for selskabet G13, ...

Af denne årsag blev udleveringen, der blev bevilget af de danske myndigheder, bevilget udelukkende på baggrund af dokumentfalsk, anvendelse af falske dokumenter og misbrug af selskabsmidler med sigte på de forhold, der fandt sted til skade for selskabet G13, og af denne samme årsag er sigtelsen ugyldig, og ligeledes er afhøringen af A den 14.10-2005.

..."

Den 24. februar 2009 standsede politiet den fransk indregistrerede Mercedes Benz med A som fører. Ved gennemgangen af køretøjet, der blev beslaglagt, blev der fundet parkeringsbilletter vedrørende den 20. december 2008 kl. 16.29 (G2), den 28. januar 2009 kl. 17.11 (...4), den 5. februar 2009 kl. 15.37 (G3), den 5. februar 2009 kl. 19.10 (korttidsbillet G14), den 7. februar 2009 kl. 13.15 (G3), den 7. februar 2009 kl. 17.13 (G3) og den 19. februar 2009 kl. 18.50 (G3).

Af notits af 25. februar 2009, der er udarbejdet af politibetjent VP, Politiet fremgår blandt andet:

"...

Vedrørende fransk indreg. Mercedes Benz ... - fører A PNR ...

Undertegnede bemærkede første gang omhandlende køretøj på P-pladsen bag G1 på ...1 overfor nummer ... . Dette skete ifølge mine notater den 16. April 2006.

Det bemærkes i den forbindelse, at sagens person er tilflyttet adressen ...2 - umiddelbart ovenover G1 - pr. 01. April 2006.

...

På et ikke nærmere dokumenteret tidspunkt i løbet af sommeren 2006 bemærkede undertegnede bilen med sagens person som fører, køre ad ...3 i retning mod vest. Tilstede i bilen var yderligere en lyshåret kvinde i alderen 40-50 år, som sad på forsædet. Der var to børn på bagsædet - barnet bag kvinden var en pige.

Siden da har undertegnede ved lejlighed observeret mod bilen. Der har i denne periode siden sommeren 2006 og til dato kun været få tilfælde, hvor bilen ikke har været til stede på P-pladsen ud for G1, når undertegnede har været forbi.

Undertegnede har formentlig observeret køretøjet et sted mellem 30-50 gange i løbet af perioden og afventet at standse køretøjet, når dette var i bevægelse.

..."

På SKAT's forespørgsel - i anledning af SKAT's beslaglæggelse af den i sagen omhandlede Mercedes Benz - fremsendte ...13 Kommune, Center for Parkering, ved e-mail af 26. februar 2009 en oversigt over parkeringsafgifter pålagt den i sagen omhandlede bil. Af oversigten fremgår, at der er pålagt parkeringsafgifter den 24. april 2006 (...5), 25. april 2006 (...5), 27. april 2006 (...5), 1. juni 2006 (...5), 7. juni 2006 (...5), 14. juni 2006 (...5), 21. juni 2006 (...5), 22. juni 2006 (...14), 22. juni 2006 (...5), 8. august 2006 (...5), 11. august 2006 (...15), 14. august 2006 (...5), 17. august 2006 (...16), 18. august 2006 (...1), 21. august 2006 (...5), 11. september 2006 (...5), 16. april 2007 (...17), 10. september 2007 (...17), 7. januar 2008 (...5), 3. marts 2008 (...18), 17. marts 2008 (...19), 18. marts 2008 (...20), 1. april 2008 (...21), 1. april 2008 (...18), 6. april 2008 (...23), 4. august 2008 (...4), 19. december 2008 (...24) og 28. januar 2009 (...4).

SKAT traf den 3. marts 2009 afgørelse om at tage den i sagen omhandlede Mercedes Benz i bevaring, jf. toldlovens § 83, stk. 1, 2. pkt. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"...

Ved kontrol den 24. februar 2009 har Told/Politiet konstateret, at De som herboende uretmæssigt har anvendt nedenstående køretøj, til kørsel i Danmark:

Registreringsnummer

...

Registreringsland

Frankrig

Type og model

Mercedes Benz

...

Ved afgørelsen er det lagt til grund at:

-

De siden 1. august 1980 har bopæl/fast ophold i Danmark,

-

De siden 1. april 2006 har været tilmeldt nuværende adresse sammen med Deres 2 børn, og børnenes mor

-

køretøjet ikke er indregistreret i Danmark,

-

men at køretøjet er registreringspligtigt i Danmark

Køretøjet er den 24. februar 2009 taget i bevaring af SKAT, ...

Da SKAT nu har overtaget sagen til afgørelse vedrørende registreringsafgiftskrav, har SKAT besluttet at tage køretøjet i bevaring i henhold til toldlovens § 83, stk. 1, 2. punktum.

...

De har den 24. februar 2009 overfor SKAT/Politiet givet Deres mundtlige accept til beslaglæggelsen.

I forbindelse med at Deres bil nu er overgivet til SKAT, gøres De endnu engang opmærksom på, at beslaglæggelsen er sket efter reglerne i toldlovens § 83, stk. 1 og 3, jf. retsplejelovens kapitel 74. De har derfor mulighed for at få prøvet beslaglæggelsen ved domstolene.

...

Der vil snarest blive udfærdiget en sagsfremstilling og forslag til afgørelse på opkrævning af registreringsafgift af motorkøretøjet.

..."

Advokat SJ meddelte ved brev af 2. juli 2009 advokat PJ følgende:

"...

H1 A/S - A

På given foranledning kan jeg som formand for bestyrelsen i H1 A/S meddele, at hr. A er daglig leder for H1 A/S' helejede datterselskab, H1.1, på dette selskabs adresse, ..., France.

H1 A/S har erhvervet rettighederne efter TC, men den væsentligste del af arbejdet med at fremme kendskabet til TCs liv og værker er foregået gennem det franske datterselskab.

Der har været afholdt ganske mange møder, de fleste i ...10, men også enkelte i ...9 og ...12, ligesom hr. A en del gange har været på mit kontor for at drøfte regnskabsmæssige forhold og diverse retssager i Frankrig, som H1 A/S er involveret i. Hr. A og jeg har endvidere deltaget i et møde i februar dette år med H1 A/S' revisor LM, R1.

..."

Af udateret skriftlig erklæring underskrevet af MG fremgår blandt andet:

"...

...

atteste par la présente:

avoir rencontré M. A responsable de la sociétè H1.1 régulièrement depuis Décembre 2007 afin de régler affaires immobilières nous concernant.

Nos rencontres ont souvent lieux au ..., France ou il réside au quotidien.

J'atteste aussi que pour raisons professionelles il faisait des déplacements n'excédant pas 3 semaines vers ...13, Danemark.

..."

Den 3. juli 2009 har TV, USA, sendt følgende e-mail til A:

"...

I, TV, born in ... (France) ... was living in ...10 (France) at the address ..., from April 2007 to October 2007. I certify and confirm that Mister A was living in the same address the entire time. Mister A would once in a while go to Denmark for business purposes to visit the mother company.

..."

Af skriftlig erklæring af 3. juli 2009, der er underskrevet af LH, fremgår blandt andet:

"...

Je soussigné, Monsieur LH, ..., atteste connaître Monsieur A depuis début 2006, date à laquelle il avait été engagé par Monsieur SG, ayant droit de Monsieur TC.

Des la création de la SS/ H1 et H1.1, il a toujours æuvré quotidiennement pour defendre la patrimoine de Monsieur TC en France.

Depuis janvier 2007, Monsieur A réside au ...10.

A ma connaissance, Monsieur A monte de temps en temps au Danemark.

..."

Af As franske skatteopgørelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 fremgår en skattepligtig indkomst på henholdsvis 13.450 euro, 19.125 euro og 23.375 euro. For indkomstårene 2007 og 2008 er As adresse i Frankrig angivet som ...7, mens hans adresse i Danmark er angivet som ...2 ...13. For indkomståret 2009 er alene angivet ovennævnte danske adresse.

Ved brev af 16. oktober 2009 traf SKAT afgørelse om, at det i sagen omhandlede køretøj er registrerings- og registreringsafgiftspligtigt i Danmark. SKAT fastsatte køretøjets nypris til 2.128.085 kr., handelsprisen til 992.000 kr., den afgiftspligtige værdi til 367.357 kr. og registreringsafgiften til 624.643 kr.

H1.1 og A påklagede SKAT's afgørelse om registrerings- og registreringsafgiftspligt til Landsskatteretten.

Den 2. februar 2011 blev der i den anledning holdt et møde mellem en repræsentant for A og en repræsentant for Landsskatteretten. Af referatet, der er dateret den 3. februar 2011, fremgår blandt andet:

"...

Vedrørende udrejseforbuddet forklarede repræsentanten, at det nok havde været strengest i starten (2005), hvor klageren var hovedmistænkt, og at klageren siden havde været på forretningsrejser både til Danmark og til andre lande. Hun kunne forestille sig, at dette var sket efter aftale med myndighederne - hvilket nok kunne lade sig gøre, hvis der netop var tale om forretningsrejser, og hvis han overholdt aftalerne og meldte sig til myndighederne igen.

...

... Selskabet havde lejet en parkeringsplads i ...13. Man havde fejlagtigt troet, at parkeringstilladelsen gjaldt til et område og ikke til en enkelt parkeringsplads. Det var derfor, der i perioden var pålagt mange parkeringsafgifter samme sted. Det var formentlig ...5.

..."

Landsskatteretten stadfæstede den 22. februar 2011 SKAT's afgørelse om registrerings- og registreringsafgiftspligt vedrørende den i sagen omhandlede Mercedes Benz.

Den del af SKAT's afgørelse af 16. oktober 2010, som vedrører fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi af den i sagen omhandlede Mercedes Benz, påklagede H1.1 og A til Motorankenævnet, der ved afgørelse af 25. maj 2010 fastholdt køretøjets nypris til 2.128.085 kr., hvorimod køretøjets handelspris blev nedsat til 900.000 kr., den afgiftspligtige værdi til 333.288 kr. og registreringsafgiften til 566.712 kr.

Ved erklæring af 26. april 2011 har de franske skattemyndigheder certificeret følgende:

"...

Skattemyndigheden i ... (France) attesterer, at

Hr. A i øjeblikket bosiddende på: ...2, ...13

Havde skattemæssig bopæl i Frankrig i skatteårene 2007 og 2008

i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst dobbeltbeskatningsaftale mellem Frankrig og Danmark.

..."

Ved afgørelse af 6. april 2011 ændrede Landsskatteretten Motorankenævnets afgørelse således, at handelsværdien af det i sagen omhandlede køretøj blev nedsat til 850.000 kr., mens den afgiftspligtige værdi blev nedsat til 314.772 kr.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A. Endvidere er der afgivet vidneforklaring af NS.

A har forklaret blandt andet, at han forstår og taler dansk.

Han blev udleveret af de danske myndigheder til myndighederne i ...8 i 2005. Siden da har han ikke haft nogen kreditværdighed, og derfor fik han i 2006 et kort til NSs konto i Alm. Brand Bank. Han har ikke haft konti i Frankrig, da han arbejder for et dansk selskab. Han har haft adgang til én af H1 A/S' konti. Han har aldrig modtaget løn fra H1 A/S, men advokat SJ har løbende overført penge til ham som lån. Pengene er blevet overført til H1 A/S' konto, som han har kort til. I 2006 modtog han ca. 60.000 euro fra SJ. Alle udgifter afholdt i Frankrig i 2007 betalte han med kortet til NSs konto.

Han overnattede flere gange i 2007 på hotel i ...12, selv om han på dette tidspunkt var tilmeldt sin brors adresse i ..., der ligger ca. ... km fra ...12. Det gjorde han, da broren og dennes familie skulle have noget privatliv. I 2009-2010 boede han på adressen ... i ...12.

Han anser ikke den adresse i ...10, som der i flere af de fremlagte erklæringer er henvist til, som sin faste bopæl, selv om han i vidt omfang har opholdt sig på adressen. Han var ikke bekendt med, at NS flyttede hans adresse til ...2. Han har, siden sønnen FA blev voksen, haft kontakt til denne. FA bor her i landet.

Han har aldrig haft et kørekort i Frankrig eller Danmark. Han skal til teoriprøve her i landet den 19. december 2014. Han har alene kørt i den i sagen omhandlede bil den 24. februar 2009, hvor han blev stoppet af politiet. Den i sagen omhandlede bil er kørt af mange forskellige personer, herunder blandt andet TV, LH og MG. Når der i 2005 er trukket penge fra NSs konto til benzin og motorvejsafgifter mv. i Tyskland og Frankrig, skyldes det, at H1 A/S ingen konto havde på det tidspunkt. En enkelt gang har han - sammen med LH - afleveret bilen til service i ...12. Hans bror, EA, har også kørt i bilen mange gange, herunder til og fra Danmark. Bilen er hovedsagelig blevet brugt erhvervsmæssigt, men broren har dog også brugt den privat.

Han har den seneste tid tilbragt mere tid sammen med NS. Det skyldes, at hovedaktionæren i H1 A/S gennem længere tid har ført sag mod ham og advokat SJ i Frankrig. Hvis han tager til Frankrig, vil han blive anholdt. I dag bor han i lejligheden på ...2.

Hans bror flyttede til Danmark i 2012, men er nu flyttet tilbage til Frankrig. Broren boede under sit ophold i Danmark ikke hos dem, selvom han var tilmeldt denne adresse i CPR-registret. I 2005-2006 boede broren i ..., Frankrig.

NS har forklaret blandt andet, at hun sammen med en veninde har drevet butik i ...13 i 27 år. Hun mødte A for ca. 30 år siden. I 1985 - 1986 ejede hun i en kort periode en lejlighed i ...25. Dengang opholdt A sig ikke så ofte hos hende. De flyttede sammen i 1988, da hun blev gravid med deres fælles barn DA. I 1990 fødte hun deres fælles barn CA. De første to år af samlivet boede de på ...26. Det er hendes opfattelse, at de var samlevende, mens de boede på ...26, hvorimod A efterfølgende har været mindre hos hende. Efter hendes opfattelse har hun ikke samlevet med A i lejligheden på ...2, selv om han har været med til at betale husleje, og selv om han har haft adresse og også nogle ting der.

Heller ikke i 2006-2009 var hun og A samlevende. Hun har ikke haft andre kærester end ham, siden de fandt sammen. Han er far til hendes to børn og er kommet til Danmark for at arbejde og besøge børnene. Når han har været i Danmark, har han altid boet hos hende, og det gør han fortsat. Omfanget af hans ophold her i landet har været afhængig af, om han havde ærinder her i landet. Han har deltaget i børnenes fødselsdage, men han har derimod ikke deltaget i børnenes konfirmationer. I sommerferieperioder rejste hun og børnene ofte derhen, hvor han opholdt sig, herunder har de flere gange været i Sydfrankrig. I 2006 opholdt han sig først og fremmest i Sydfrankrig, men - som under samlivet i øvrigt - besøgte han hende og børnene indimellem. Under hele samlivet har A nok opholdt sig 20 pct. af tiden i Danmark og 80 pct. af tiden i Frankrig. Det gælder også i 2006. De 2006 var de først og fremmest i telefonisk kontakt. Post sendt til A på adressen ...2 har hun videresendt til Frankrig.

Hun ved, at den i sagen omhandlede bil var i Danmark periodevis i 2006-2009, og hun har flere gange set den parkeret tæt på hendes bopæl. Hun har alene kørt i bilen i Sydfrankrig. Hun ved ikke, om A - bortset fra den ene gang, hvor han blev stoppet af politiet - har kørt i bilen. TV, LH, MG og As bror, EA, har kørt i bilen her i landet. Når EA har været i Danmark, har også han boet hos hende. Lejligheden på ...2 er på 160 kvm.

Kontonr. ... er hendes konto i Alm. Brand Bank. Både hun og A har kort til kontoen, og de har begge trukket på kontoen. A fik et kort til hendes konto, da han havde problemer med at få en dansk bankkonto. A har selv sat penge ind på kontoen for at dække sit forbrug. I dag er kontoen hendes primære bankkonto. Hun har herudover en konto i et andet pengeinstitut. Hun ved ikke, om A har eller har haft en fransk bankkonto. Hun er ikke bekendt med, hvor de penge, A indsatte på hendes konto i perioden 2006-2009, kommer fra.

Ved flytninger har hun altid udfyldt flyttepapirer for hele familien, herunder også for A, således at han har haft en base hos hende. Det har hun gjort ud fra et ønske om, at A har kontakt til børnene. Hun bor fortsat i lejligheden på ...2. A har de seneste to år været i Danmark i større omfang end tidligere.

Procedure

Appellanten, A, har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 21. november 2014, hvori er anført følgende:

"...

Til støtte for de anførte påstande gøres overordnet gældende, at det omhandlede motorkøretøj af mærket Mercedes-Benz og typen ... med stelnummer ... ikke er registreringspligtigt i Danmark.

Det gøres til støtte herfor nærmere gældende, at appellanten ikke havde bopæl eller var hjemmehørende i Danmark og ikke var bruger af køretøjet.

Såfremt det måtte lægges til grund, at appellanten havde bopæl eller var hjemmehørende i Danmark og var bruger af køretøjet, gøres det gældende, at appellanten ikke hæfter for registreringsafgiften.

Såfremt det måtte lægges til grund, at appellanten hæfter for registreringsafgiften, gøres det gældende, at denne er fastsat for højt.

Appellanten havde ikke bopæl eller var hjemmehørende i Danmark.

Som det fremgår af erklæringer fra de franske skattemyndigheder (...), var appellanten skattepligtig til Frankrig i årene fra 2007 til 2009, hvilket underbygges af appellantens selvangivelser til de franske skattemyndigheder for årene fra 2007 til 2010 (...).

Indstævnte har hertil gjort gældende, at registreringerne er foretaget af appellanten og lagt uprøvet til grund af de franske myndigheder. Registreringen af appellanten i Det Centrale Personregister (CPR) med adresse i Danmark har imidlertid heller ikke været underlagt nærmere prøvelse, hvilket understreges af e-mail af 18. august 2011 fra Folkeregisteret (...).

Desuden har appellanten selv oplyst til SKAT, at han opholdt sig i udlandet (...), og at der alene var tale om en alternativ adresse i Danmark (...).

I det omfang registreringerne må anses for konkurrerende, må appellantens tilhørsforhold fastlægges på grundlag af sagens øvrige omstændigheder.

Det må i overensstemmelse med appellantens forklaring for byretten lægges til grund, at samlivet med NS og dermed et væsentligt element i hans tilknytning til Danmark ophørte ved udleveringen af ham til fængselsopholdet (han blev siden frikendt) på ...8 den 14. marts 2005(...). Desuden var han i en periode underlagt udrejseforbud (...).

I lyset af appellantens fængselsophold var det naturligt, at parrets fælles børn blev boende hos NS, og parrets personlige beslutning om børnenes bopæl kan i øvrigt ikke medføre, at appellanten anses for hjemmehørende i Danmark, når samlivet med børnenes mor er ophørt.

Der foreligger desuden omfattende dokumentation for, at appellanten siden har haft bopæl i Frankrig. Der henvises til erklæringerne fra appellantens bekendte i ...10 (...) og til erklæringen fra advokat SJ om appellantens arbejde for H1 A/S og dettes datterselskab (...). Dertil kommer, at flere af appellantens familiemedlemmer bor i Frankrig.

Appellanten har også haft fransk telefonabonnement (...). Endvidere udviser posteringerne på kreditkort, der som dokumenteret (...) tilhørte appellanten, en meget lang række udgifter, der er afholdt i Frankrig (...).

Der er også fremlagt dokumentation for en lang række udgifter forbundet med ophold i Frankrig, herunder udgifter til togrejser, hotelophold, vejskatter mv. (...)

Det forhold, at appellanten under varetagelse af sine opgaver for H1.1, der er et helejet datterselskab af det danske selskab H1 A/S, har været i Danmark i korte perioder, kan ikke føre til, at appellanten fortsat skal anses for hjemmehørende i Danmark.

Appellanten var ikke bruger af køretøjet

Det følger af EU-retten, herunder EU-Domstolens dom i sagen C-464/02, at registreringspligt forudsætter, at bilen varigt skal anvendes i Danmark eller rent faktisk bliver det. I overensstemmelse hermed fremgår det af § 38 i bekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008 om registrering af køretøjer mv., at brugeren alene skal registreres - og registreringsafgift betales, jf. § 7 - hvis rådigheden over køretøjet overstiger 6 måneder.

Appellanten gør i øvrigt gældende, at tidligere bekendtgørelser skal fortolkes i overensstemmelse med nævnte dom fra EU-Domstolen, og at appellanten heller ikke efter de foregående bekendtgørelser kan anses for hjemmehørende i Danmark.

Det bestrides herefter, at appellantens benyttelse af køretøjet har haft et omfang, der medfører, at han må anses som bruger. Som beskrevet i appellantens skrivelse til Landsskatteretten (...), har flere forskellige til H1 A/S og H1.1 knyttede personer desuden haft adgang til at benytte køretøjet.

Selv om politiets observationer af det henstillede køretøj eller de fremlagte parkeringsbøder og parkeringsbilletter måtte godtgøre, at køretøjet har befundet sig i Danmark, hverken godtgør eller sandsynliggør de nogen forbindelse mellem appellanten og køretøjet.

Endvidere har appellanten som forklaret under sagen i byretten (...) ikke kørekort. Det må også af den grund have formodningen klart imod sig, at køretøjets ejer har overladt rådigheden til appellanten, og at appellanten i så fald skulle have benyttet køretøjet som anført af indstævnte.

Endelig forekommer det nærliggende, at politiets observationer mod bilen har vedrørt appellantens bror, der er jævnaldrende, og har været direktør i H1 A/S siden 1. november 2006 (...).

Appellanten hæfter ikke for registreringsafgiften

Såfremt det måtte blive lagt til grund, at appellanten havde bopæl i Danmark og var bruger af køretøjet, gøres det gældende, at appellanten ikke hæfter for registreringsafgiften.

Under henvisning til praksis fra Landsskatteretten fremgår det således udtrykkeligt af genoptagelsescirkulære SKM2012.346.SKAT , at det alene er køretøjets ejer, der hæfter for registreringsafgiften i tilfælde som det pågældende.

Køretøjets ejer (eller leasingtager) var selskabet H1.1, der er hjemmehørende i Frankrig.

Værdiansættelse

Såfremt det lægges til grund, at køretøjet var registreringspligtigt i Danmark, bestrider appellanten, at værdien kan opgøres som sket af indstævnte.

Beslaglæggelse

Da hverken bilens ejer eller bruger havde bopæl i Danmark, var der intet grundlag for beslaglæggelse i henhold til toldlovens § 83, stk. 1.

Processuelle forhold

Præjudiciel forelæggelse

Idet det gøres gældende, at retstilstanden vedrørende registreringsafgift af biler, der er indregistreret i et land og anvendes i et andet er uklar, anmoder appellanten, jf. EUF artikel 257, om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen af følgende spørgsmål:

..."

Indstævnte, Skatteministeriet, har ligeledes i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 21. november 2014, hvori er anført følgende:

"...

1. Køretøjet er registrerings- og registreringsafgiftspligtigt i Danmark

Om registreringspligten er indtrådt for et udenlandsk registreret køretøj, afhænger i første række af, om appellanten, som bruger af køretøjet, har bopæl i registreringsmæssig henseende i Danmark. I nærværende situation, hvor appellanten har haft (har) bopæl i Danmark, påhviler det appellanten at godtgøre, at han har opgivet sin bopæl i Danmark, jf. f.eks. SKM2001.388.HR (...) og SKM2013.314.ØLR . (...)

Hvis landsretten måtte finde, at appellanten både har bopæl i Danmark og i Frankrig, afhænger registreringspligten i anden række af, om appellanten må anses for hjemmehørende, dvs. har centrum for sine livsinteresserer, i Danmark, eller i Frankrig.

Skatteministeriet gør gældende, at appellanten ikke har løftet sin bevisbyrde for, at han var (er) hjemmehørende i Frankrig.

Ved vurderingen af, om en bruger af en bil er hjemmehørende her i landet, skal der lægges vægt på bopælsbegrebet efter artikel 7 i Rådets Direktiv 83/182 (...) om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler.

Det er ifølge artikel 7 i Rådets Direktiv 83/182 og praksis fra EU-domstolen, der fortolker artikel 7, sag C-297/89, Ryborg (...) og sag C-262/99 (...), Louloudakis afgørende, hvor den pågældende bilejer har det varige centrum for sine livsinteresser, hvis den pågældende har bolig til rådighed i flere stater.

...

Til støtte for påstanden om stadfæstelse gøres det overordnet gældende, at det omhandlede motorkøretøj af mærke og model Mercedes Benz, stelnummer ..., er registreringspligtigt her i landet i medfør af færdselslovens § 72, stk. 1, jf. § 76, og skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer (...) (...), jf. § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 3, i den dagældende bekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008 om registrering af køretøjer mv. (registreringsbekendtgørelsen)(...).

Det følger heraf, at der skal svares registreringsafgift af motorkøretøjet i medfør af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, beregnet af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 4(...).

Det gøres gældende, at køretøjet er taget i brug her i landet ved appellantens indførsel af køretøjet til Danmark på et ikke nærmere dokumenteret tidspunkt, formentlig i foråret 2006, og på et tidspunkt, hvor appellanten havde bopæl i Danmark. Køretøjet skal derfor registreres her i landet, jf. færdselslovens § 72, stk. 1. Køretøjet har vedvarende været anvendt her i landet i perioden april 2006 - februar 2009, hvilket er dokumenteret dels ved politiets observationer, dels ved dokumentation for pålagte parkeringsafgifter i ...13.

1.1 Bruger/låntager

Det gøres gældende, at appellanten var og er bruger af køretøjet, eftersom det må lægges til grund, at han havde en varig råden over køretøjet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 38, stk. 1 og 2. Appellanten har således i hvert fald siden april 2006 haft rådighed over køretøjet.

Appellanten har fortsat ikke besvaret indstævntes opfordringer 1-3 (...) om at fremlægge dokumentation for tidspunktet for appellantens overtagelse af rådigheden over køretøjet, om fremlæggelse af brugsaftalen og om at oplyse, hvornår køretøjet første gang blev indført til Danmark af ham. Det må som følge heraf lægges til grund, at bilen blev indført til Danmark senest i april 2006, og at appellanten havde en brugers rådighed over køretøjet.

Dette bekræftes også af den omstændighed, at køretøjet i vidt omfang har befundet sig nær hans bopæl i Danmark. Det er udokumenteret, at andre personer end appellanten har haft adgang til at benytte køretøjet, herunder i hvilke perioder en sådan kørsel skulle have fundet sted. Som daglig leder af H1.1 må det derudover lægges til grund, at appellanten har haft køretøjet, som jo netop tilhører selskabet, stillet til rådighed. Det bemærkes i forlængelse heraf, at der ved vurderingen af appellantens rådighed over køretøjet skal lægges vægt på den faktiske rådighed og anvendelse og ikke på eventuelle formelle registreringsforhold i Frankrig.

Det er endvidere udokumenteret, at appellanten ikke har kørekort, som forklaret for byretten, (...) og at dette forhold ifølge appellanten har bevirket, at han ikke har ført bilen. I den forbindelse bemærkes, at appellanten blev stoppet af politiet i bilen. Under alle omstændigheder gør Skatteministeriet gældende, at det afgørende ved bedømmelse er, om appellanten have en brugers rådighed over køretøjet, hvilket er tilfældet i denne sag.

Appellanten har ved brev af 17. juli 2012 henvist til SKATs styresignal af 31. maj 2012, SKM2012.346.SKAT , hvoraf det fremgår, at brugerbegrebet i registreringsbekendtgørelsens § 41 skal anvendes ved fortolkningen af bekendtgørelsens § 7, stk. 3. Dette medfører, at en person i perioden 1. januar 2008 til 31. december 2011 alene anses som bruger af et køretøj, såfremt brugsretten overstiger 6 måneder.

For så vidt angår tiden forud for 1. januar 2008 findes der ikke administrativ praksis eller retspraksis vedrørende brugerbegrebet i registreringsbekendtgørelsens § 7. Det må således afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt der i denne periode er etableret et brugsforhold.

Allerede fordi brugsretten i nærværende sag vedrører en periode på næsten 3 år, er styresignalet ikke relevant for sagen. Selv hvis landsretten måtte finde, at appellantens brugsret har udgjort en periode på under 6 måneder, må det lægges til grund, at hans brugsret har været af et sådant omfang, at han i perioden før 1. januar 2008 har været bruger af køretøjet. Det bemærkes i forlængelse heraf, at registreringspligten indtræder ved ibrugtagen, og at appellanten tillige hæfter for registreringsafgiften, idet denne indtrådte før 1. januar 2008.

1.2 Appellantens bopæl

Spørgsmålet om bopæl angår, om appellanten i sagens relevante periode, navnlig fra april 2006 havde bopæl i Danmark. Der er mellem parterne enighed om, at appellanten i hvert fald har haft bopæl i Danmark forud for sagens relevante periode, (...).

Henset hertil tilkommer det appellanten at godtgøre, at han har opgivet sin bopæl i Danmark. Denne bevisbyrde har appellanten ikke løftet.

Skatteministeriet gør gældende, at appellanten har haft fast bopæl i Danmark siden 1. august 1980, idet han siden denne dato har været tilmeldt folkeregisteradresser her i landet (...). Appellanten siden 1. april 2006 har haft bopæl på adressen ...2, ...13, sammen med sin faste danske samlever siden 1987 og deres to danske fællesbørn. Han havde fortsat bopæl på denne adresse, da han blev standset som fører af det i sagen omhandlede køretøj den 24. februar 2009. Idet opfordring 4 fra byretssagen (...) fortsat er ubesvaret, må det lægges til grund, at appellanten også i dag er tilmeldt folkeregistreret og bosiddende i Danmark.

Ud fra folkeregisteroplysningerne i sagen må det endvidere lægges til grund, at appellanten på tidspunktet for kontrollen i februar 2009 havde opholdt sig her i landet i (mindst) et år, eller i hvert fald i 365 dage inden for de foregående 24 måneder, jf. registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1. Også af denne grund må han anses for at have bopæl her i landet.

Det af appellanten anførte om, at en c/o-adresse ikke er udtryk for et bopælsforhold, bestrides. Såfremt en person angiver at have en c/o-adresse, er dette alene udtryk for, at den pågældende persons navn ikke er angivet på postkassen/døren (...). Det er således uden betydning for vurderingen af bopælsspørgsmålet, om appellanten har angivet at have c/o-adresse eller "almindelig" adresse på ...2.

At appellanten har haft bopæl i Danmark på adressen ...2, understøttes også af, at selskabet H1.1 ifølge det oplyste havde lejet en parkeringsplads til køretøjet på ...5. Da appellanten ikke har fremlagt lejekontrakten, (...) må det lægges til grund, at den pågældende parkeringsplads har været til rådighed for ham i hele perioden. Det bemærkes i forlængelse heraf, at ...5 befinder sig få hundrede meter fra appellantens folkeregisteradresse på ...2.

1.3 Hjemmehørende (centrum for livsinteresser i Danmark)

Skatteministeriet gør gældende, at appellanten ikke kan anses for at have (haft) bopæl i Frankrig fra 2006. Det bestrides således som udokumenteret, at appellanten siden 2004 (også) har haft en bopæl til rådighed i Frankrig, (...), hvor Skatteministeriet opfordrede appellanten til at oplyse og dokumentere sine bopælsforhold i Frankrig.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at erklæringerne fra appellantens bekendte (...) om appellantens bopælsforhold, som i øvrigt er på fransk og engelsk, ikke kan tillægges fremlagt som skriftlige erklæringer i medfør af retsplejelovens § 297. Under alle omstændigheder gøres det gældende, at disse erklæringer ikke kan tillægges bevismæssig vægt.

Allerede fordi appellanten ikke har haft bopæl i Frankrig, er det ikke nødvendigt at tage stilling til, hvor appellanten er hjemmehørende, dvs. har centrum for sine livsinteresser.

...

Måtte landsretten finde det godtgjort, at appellanten - også - har haft bopæl i Frankrig, gøres det gældende, at appellanten i relation til registreringsbekendtgørelsen skal anses for at have bopæl i Danmark, da han må anses for hjemmehørende her i landet, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 4. Dette støttes på, at det varige centrum for appellantens livsinteresser utvivlsomt er Danmark. Skatteministeriet fremhæver herved, at appellanten siden 1980 har haft bopæl her i landet og tidligere har været dansk gift, og at han siden 1987 har været fast samlevende med en dansk kvinde, med hvem han har to mindreårige fællesbørn, der er boende på samme adresse som appellanten og samleveren. Tilsvarende faste private tilknytningsmomenter til Danmark er blevet tillagt afgørende betydning i fast dansk retspraksis om registreringspligt af udenlandske køretøjer, jf. U1995.288/2H (...), SKM2012.282.ØLR (...) og SKM2012.745.BR . (...)

Det kan ikke føre til noget andet resultat, at appellanten aldrig har opgivet lønindkomst eller anden skattepligtig indkomst til Danmark, eller at han har opgivet (beskedne) lønindkomster i Frankrig. Det er ikke godtgjort, at appellanten har en sådan familiemæssig og erhvervsmæssig tilknytning til Frankrig, at han kan anses for hjemmehørende dér frem for i Danmark. Det er udokumenteret, hvilken familie han har i Frankrig, lige som omfanget af appellantens erhvervsmæssige interesser, boligforhold og ophold i Frankrig er udokumenteret.

Appellantens oplysninger er derudover i vidt omfang udokumenterede eller baseret på hans egne oplysninger til myndighederne. Det er således udokumenteret, at han har opholdt sig i Frankrig i mere end 320 dage om året, og at han har siddet fængslet i Frankrig eller været underlagt udrejseforbud fra Frankrig i den for sagen relevante periode, dvs. perioden april 2006 til marts 2009. Selv hvis appellanten også i denne periode var underlagt udrejseforbud, bemærkes det, at han i henhold til udrejseforbuddet alene var pålagt at give møde én gang om måneden på den lokale politistation (...). Det har med andre ord været muligt for ham - på trods af udrejseforbuddet - at opholde sig i Danmark, hvilket han da også har gjort ifølge de registrerede parkeringsbøder (...), politiets observationer (...), de forefundne parkeringsbilletter (...), appellantens egne oplysninger (...).

Det bestrides, at appellantens arbejdsmæssige tilknytning til H1.1 eller H1 A/S kan føre til et andet resultat. Dette bekræftes også af bilag N (...), hvoraf det fremgår, at hans arbejde i hvert fald H1.1 i vidt omfang er udført fra/i Danmark, og af den omstændighed, at appellanten fortsat ikke har fremlagt ansættelseskontrakt med H1.1, jf. indstævntes opfordring 9 (...). Særligt vedrørende H1 A/S bemærkes, at det hverken er klart eller i øvrigt dokumenteret, hvilken arbejdsmæssig tilknytning appellanten har til selskabet. Det fremgår ikke af selskabsrapporten (...), at appellanten er en del af selskabets bestyrelse eller direktion, ligesom der ikke heller ikke vedrørende dette påståede ansættelsesforhold er fremlagt nogen ansættelseskontrakter. Af årsrapporterne for 2006, 2007 og 2008 for H1 A/S (...) fremgår, at der ikke har været nogen ansatte i selskabet.

Endelig er det udokumenteret, at den af appellantens angivne familie er bosiddende i Frankrig. Det bemærkes i forlængelse heraf, at (i hvert fald) hans bror, EA, er bosiddende i Danmark (...). Det bemærkes, at bilag 23 (...) ikke udgør dokumentation for, at EA først er tilflyttet Danmark i foråret 2012.

Med hensyn til bilag 8-12 (...) der angiveligt dokumenterer, at appellanten har selvangivet indkomst til Frankrig, bemærkes alene, at selvangivelserne og en eventuel efterfølgende skatteopkrævning alene baserer sig på appellantens egne oplysninger til de franske myndigheder. Bilagene er således ikke udtryk for andet, end at han over for de franske myndigheder har oplyst at være bosiddende i Frankrig, hvilket de franske myndigheder har lagt uprøvet til grund. Det samme gør sig gældende for bilag 5-6 (...) og bilag 13(...), hvori SKAT alene har lagt appellantens egne oplysninger om opholdsstedet uprøvet til grund. Bilag 13 er i øvrigt også uden betydning for sagen, fordi bilaget udtaler sig om appellantens bopælsforhold vedrørende en periode (oktober 2011), som ligger flere år efter den for denne sag relevante periode. Endelig bemærkes, at bilag 24 vedrører en forudgående periode, og at den omstændighed, at appellanten angiveligt har haft udgifter til en fransk advokat (...), ikke udgør dokumentation for, at han i perioden april 2006 til februar 2009 var bosiddende i Frankrig.

...

Det er ikke godtgjort, at køretøjet er omfattet af den særlige regel for udenlandske firmabiler i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, hvilke køretøjer - efter ansøgning til SKAT, jf. lovens § 3 a, stk. 1, (...) - evt. kan fritages for afgift. Allerede fordi køretøjet i det væsentlige anvendes varigt i Danmark, jf. kriterierne i lovens § 1, stk. 5, finder reglen i § 1, stk. 4, ikke anvendelse. For god ordens skyld bemærkes dog, at appellanten i øvrigt ikke har ansøgt om afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 3 a. Det er en betingelse for at opnå afgiftsfritagelse, at der er ansøgt herom, forud for køretøjets ibrugtagning i Danmark. jf. SKM2014.603.BR (...).

1.4 EU-retten

Opkrævningen af registreringsafgift under de i sagen foreliggende omstændigheder strider ikke mod nogen de af appellanten påberåbte EU-retlige bestemmelser, allerede fordi appellanten har bopæl her i landet og er hjemmehørende her i registreringsafgiftsmæssig henseende. Afgørelsen om registreringspligt og om opkrævning af afgift skyldes ikke appellantens nationalitet, men udelukkende, at køretøjet er taget i brug her i landet, og at han har bopæl og er hjemmehørende her.

EU-Domstolen har fastslået, at medlemsstaterne frit kan udøve deres beskatningsbeføjelse i relation til beskatning af motorkøretøjer under overholdelse af fællesskabsretten, og at det står medlemsstaterne frit for at fordele denne beskatningsbeføjelse mellem sig på grundlag af kriterier såsom det område, hvorpå køretøjet reelt anvendes, eller førerens bopæl, jf. dom af 21. marts 2002 i sag C-451/99, Cura Anlagen, præmis 40 (...). I samme dom har Domstolen fastslået, at indregistreringen er et naturligt led i udøvelsen af medlemsstaternes beskatningsbeføjelse, idet indregistreringen letter kontrollen både for registreringsmedlemsstaten og for de andre medlemsstater, for hvilke indregistreringen i en medlemsstat er bevis for, at der i denne stat er betalt motorkøretøjsafgifter, jf. dommens præmis 41. Skal et køretøj således i det væsentlige anvendes varigt på en medlemsstats område eller faktisk anvendes på denne måde, kan medlemsstaten derfor kræve, at dette køretøj skal være indregistreret på medlemsstatens område, jf. præmis 42.

Domstolen har derudover i sagerne C-297/89, Ryborg (...), og C-262/99, Louloudakis (...), taget udtrykkelig stilling til fortolkningen af bopælsbegrebet i artikel 7 i Rådets direktiv 83/182 (...) om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler. Det i nærværende sag anvendte bopælsbegreb er i overensstemmelse med denne fortolkning.

Dette bekræftes også af EU-Domstolens dom af 26. april 2012 i de forenede sager C-578/10, van Putten, C-579/10, Mook, og C-580/10, Frank (...) idet de pågældende sager fra Holland alle vedrørte den situation, at en medlemsstat (Holland) afgiftspålægger den første anvendelse af en udenlandsk indregistreret bil (bilerne indregistreret i henholdsvis Tyskland og Belgien) på vejnettet på dens område, selv om der alene har været tale om en kortvarig anvendelse af bilerne på det hollandske vejnet til personlig brug. Der er således ikke tale om sager, hvor der er tale om en vedvarende anvendelse af køretøjet på medlemsstatens vejnet, men om et privat vederlagsfrit udlån af køretøjet til kortvarig brug i medlemsstaten. I dommen gentog Domstolen præmisserne fra dommen i Cura Anlagan-sagen, jf. dommens præmis 37 og 46.

I denne sag gør Skatteministeriet som nævnt gældende, at appellanten har bopæl her i landet, at han er bruger af det i sagen omhandlede køretøj, og at han vedvarende har anvendt køretøjet her i landet i perioden april 2006 til februar 2009, hvilket er dokumenteret ved talrige observationer af køretøjet samt en række p-afgifter pålagt køretøjet ved appellantens danske adresse. Det er således ikke i strid med EU-retten, at skattemyndighederne har afgiftspålagt anvendelsen af køretøjet på færdselslovens område, idet appellanten har anvendt køretøjet vedvarende i Danmark over en længere periode, jf. f.eks. præmis 50, i van Putten, Mook og Frank-dommen.

I nærværende sag er der ingen tvivl om, at de danske regler er i fuld overensstemmelse med EU-retten. Sagens reelle tvist angår derimod spørgsmålet om, hvorvidt appellanten havde bopæl i Danmark, og om han er bruger af det omhandlede køretøj.

2. Beslaglæggelsen

Da appellanten i strid med registreringsbekendtgørelsens § 13 (...) har ført det udenlandske køretøj her i landet og har undladt at anmelde det til registrering og at betale afgift heraf, er køretøjet beslaglagt af SKAT i medfør af toldlovens § 83, stk. 1 (...), jf. § 24, stk. 1 (...), eftersom appellanten har unddraget sig betaling af registreringsafgift af køretøjet. Køretøjet kan først udleveres, når afgiften er betalt, jf. toldlovens § 83, stk. 3. Toldlovens § 83 udgør således hjemmelen for beslaglæggelsen.

Toldlovens § 83 har i en lang række lignende tilfælde - med domstolenes godkendelse - været anvendt som hjemmel for beslaglæggelse af køretøjer omfattet af registreringsafgiftsloven, jf. f.eks. SKM2004.380.ØLR (...), TfS 1996.596 Ø (...) og TfK 2011.197/2 VLK (...). I sidstnævnte afgørelse udtalte landsretten, at

"...

formålet med beslaglæggelsen er at sikre betalingen af den registreringsafgift, der vil skulle betales, hvis det fastslås, at den beslaglagte bil var registreringspligtig. En beslaglæggelse af en bil i en sådan situation er hverken i strid med retsplejelovens regler eller med de EU-retlige regler. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, stadfæster landsretten byrettens kendelse.

..."

Højesteret har ved kendelse af 24. februar 2012 (...) fastslået, at beslaglæggelse kan finde sted i medfør af toldlovens § 83, stk. 1, 2. pkt., af et køretøj, for hvilket der er sket unddragelse af registreringsafgift, selv om ejeren selv endog ikke er mistænkt for afgiftsunddragelse. Så meget desto mere kunne der ske beslaglæggelse af køretøjet under de i nærværende sag foreliggende omstændigheder.

Det bestrides, at beslaglæggelsen er disproportional og ugyldig. Beslaglæggelsen, der er sket til sikkerhed for afgiftens betaling, har klar hjemmel i toldlovens § 83, stk. 1, 2.pkt. SKAT har ikke pligt til at udlevere køretøjet, så længe afgiften ikke er betalt, jf. toldlovens § 83, stk. 3.

Appellantens betragtninger om, at skattemyndighederne ved beslaglæggelsen har sat skøn under regel, bestrides. Skattemyndighederne har således ved standsningen foretaget en saglig, proportional og konkret vurdering af sagens omstændigheder, hvilket førte til køretøjets beslaglæggelse.

EU-Domstolen har i sag C-262/99, Louloudakis, præmis 67 og 70, forholdt sig generelt til spørgsmålet om hvilke sanktioner, der må anvendes, i en sag som den foreliggende. Det fremgår således udtrykkeligt af præmis 67 og 70, at

"...

67. (...) så længe der ikke er gennemført nogen fællesskabsretlig harmonisering på området for sanktioner ved manglende opfyldelse af betingelserne i en fællesskabsretlig ordning, er medlemsstaterne beføjet til at træffe bestemmelser om de sanktioner, som de finder rimelige. Medlemsstaterne skal dog udøve deres beføjelser på dette område under iagttagelse af fællesskabsretten og dennes almindelige grundsætninger og dermed under iagttagelse af proportionalitetsprincippet (...). Administrative forholdsregler eller sanktioner må således ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at tilgodese de pågældende hensyn, og en sanktion må ikke stå i et sådant misforhold til den pågældende overtrædelses grovhed, at sanktionen undergraver de ved traktaten knæsatte friheder (...).

(...)

70. (...) det påhviler den nationale ret at tage stilling til, om sanktionerne, henset til ufravigelige hensyn til bekæmpelse og forebyggelse af overtrædelser, til de oprindelige afgifters størrelse og til størrelsen af de sanktioner, der faktisk pålægges, ikke står i et sådant misforhold til overtrædelsens grovhed, at de undergraver de ved traktaten knæsatte friheder.

..."

Det fremgår således heraf, at medlemsstaterne har en høj grad af valgfrihed med hensyn til administrative forholdsregler og sanktioner.

Det er på dette grundlag åbenbart, at de EU-retlige regler ikke er til hinder for, at der fo-retages beslaglæggelse i en situation som den foreliggende. Endelig er det åbenbart, at den skete beslaglæggelse også efter EU-retten er proportional.

3. Værdiansættelsen af køretøjet

Det gøres overordnet gældende, at appellanten ikke har dokumenteret, at Landsskatterettens værdiskøn skulle være åbenbart urimeligt eller baseret på et forkert grundlag.

Ved SKM2009.104.HR (...) fastslog Højesteret, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte vurderingsmyndighedens skøn af værdiansættelsen af det omhandlede importerede brugte køretøj, bl.a. da vurderingsmyndigheden ved skønnet havde taget hensyn til oplysninger om annoncerede priser for sammenlignelige biler og en tidligere vurdering af en tilsvarende bil.

I SKM2003.12.VLR (...) fandt Vestre Landsret heller ikke grundlag for at tilsidesætte værdiskønnet, da det måtte antages, at motorankenævnene i kraft af deres virksomhed har en særlig sagkundskab på området. Vestre Landsret fandt derfor, at det krævede et sikkert grundlag at tilsidesætte værdiansættelsen. Tilsvarende afgørelser findes i SKM2003.376.VLR (...) og SKM2004.186.ØLR (...).

Landsskatteretten har ved skønnet taget udgangspunkt i en vurdering af bilens nypris samt handelsprisen vedrørende lignende køretøjer, jf. bilag 1. Landsskatteretten har endvidere taget hensyn til, at et af de sammenlignelige køretøjer havde en markant højere udbudspris, hvorfor dette køretøj er indgået med en lavere værdi.

Vedrørende de to biler (nr. 2 og 5) som Landsskatteretten lod udgå af sammenligningen som følge af, at bilerne havde et andet modelår end den i sagen omhandlede, bemærkes, at der fremgår en nypris på den ene af bilerne på kr. 1.401.000, hvilket er mere end kr. 700.000 lavere end nyprisen på den i sagen omhandlede bil, hvilket naturligvis også har betydning for værdien.

Endvidere ligger samtlige af de nypriser, der er angivet, under nyprisen for den i sagen omhandlede bil, og samtlige biler har kørt flere kilometer end den i sagen omhandlede bil, hvorfor der yderligere ikke ses at være grundlag for at anfægte værdiskønnet.

Appellanten har ikke - hverken ved fremlæggelsen af avisannoncer eller e-mails - dokumenteret, at Landsskatterettens værdiskøn er hverken åbenbart urimeligt eller baseret på et forkert grundlag. Ligeledes kan han ikke dokumentere dette ved at henvise til mere generelle betragtninger om udbudspriser over for salgspriser, jf. de ovenfor nævnte domme.

Vedrørende bilag 2 (...) bemærkes, at bilen har et andet modelår end den i sagen omhandlede, og at bilen har kørt ca. 20.000 kilometer mere end den i sagen omhandlede bil.

Vedrørende bilag 3 (...) bemærkes, at bilen har kørt ca. 40.000 kilometer mere og at nyprisen er ca. kr. 200.000 mindre end den i sagen omhandlede bil.

Det er på bilag 2-3 skrevet med håndskrift, at de er printet den 19. maj 2011. Hvis det er korrekt, er bilerne på daværende tidspunkt ca. 2 år ældre end den i sagen omhandlede bil på vurderingstidspunktet den 26. marts 2009.

Vedrørende bilag 4 (...) bemærkes, at der er tale om en handel indgået i maj 2011, hvorfor bilen er ca. 2 år ældre end bilen i nærværende sag på tidspunktet for værdifastsættelsen. Da appellanten endvidere ikke har fremlagt dokumentation for nyprisen på den pågældende bil, jf. denne sags opfordring 1 (...), gøres det gældende, at bilag 4 ikke kan tillægges vægt ved prøvelsen af Landsskatterettens skøn. Der foreligger således ikke oplysninger, der dokumenterer, at køretøjet i bilag 4 skulle være sammenligneligt med det i nærværende sag omhandlede køretøj.

Vedrørende bilag 5 (...) bemærkes, at selv hvis det er korrekt, at bilen blev solgt for det omhandlede beløb, skete salget tilsyneladende først i marts 2011, hvilket er to år efter værdifastsættelsen i nærværende sag. Desuden var bilens nypris alene kr. 1.401.000 - eller mere end kr. 700.000 under nyprisen for den i sagen omhandlede bil.

Desuden har appellanten ikke dokumenteret, at der er overensstemmelse med ekstraudstyret for så vidt angår den i sagen omhandlede bil. Dertil kommer, at appellanten ikke har dokumenteret den for køretøjet angivne nypris på kr. 1.928.501, jf. denne sags opfordring 2 (...).

De af appellanten fremlagte annoncer dokumenterer således ikke, at der foreligger et værdiskøn, som er åbenbart urimeligt eller baseret på et forkert grundlag, uanset at det bestrides, at annoncerne overhovedet vil kunne være egnede til at dokumentere dette.

4. Præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen

4.1. Generelle bemærkninger om præjudiciel forelæggelse

Den præjudicielle forelæggelsesprocedure har til formål at sikre en ensartet anvendelse af EU-retten i medlemslandene. Artikel 267 (...) fastlægger en samarbejdsprocedure mellem de nationale retter og EU-Domstolen, der blandt andet har til formål at sikre, at EU-Domstolen inddrages, når en national sag rejser tvivlsspørgsmål om fortolkning af EU-retten, jf. f.eks. sag 283/81, CILFIT (...).

Det følger af EU-Domstolens faste praksis, at en grundlæggende betingelse for at forelægge spørgsmål for Domstolen er, at afgørelse af et EU-retligt tvivlsspørgsmål er nødvendig, før der afsiges dom. EU-Domstolen besvarer ikke hypotetiske spørgsmål, ligesom den ikke besvarer spørgsmål, der er irrelevante for sagens afgørelse, jf. således sag 244/80, Foglia (...).

Det indebærer blandt andet, at der ikke kan forelægges præjudicielle spørgsmål

-

om gyldighed og fortolkning af national ret,

-

om anvendelse af EU-retten eller af national ret og

-

om fortolkning af EU-retlige regler, der ikke finder anvendelse i den pågældende sag.

Det følger endvidere af EU-Domstolens faste praksis, at forelæggelse er unødvendig, når der ikke er rimelig tvivl om forståelsen af EU-retlige retsregler (acte clair doktrinen), dvs. når de EU-retlige spørgsmål med tilstrækkelig sikkerhed kan afgøres af den nationale ret selv, jf. sag 283/81, CILFIT, og U2000.2232H (...), U2004.2459H (...), U2006.1442H (...).

4.2 Appellantens begæring om præjudiciel forelæggelse

Af appellantens begæring om præjudiciel forelæggelse og udkast til præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen fremgår, at appellanten ønsker forelæggelse for EU-Domstolen med henblik på at få Domstolens stillingtagen til om den opkrævede registreringsafgift er i overensstemmelse med EU-retten.

I den forbindelse har appellanten henvist til bestemmelser om den fælles toldunion, jf. EUF-Traktatens art. 30, arbejdskraftens frie bevægelighed, jf. EUF-Traktatens art. 45 den frie etableringsret, jf. EUF-Traktatens art. 49, og kapitalens frie bevægelighed, jf. EUF-Traktatens art. 63 (...), samt spørgsmålet om beslaglæggelsens proportionalitet.

Overordnet gøres det gældende, at der ikke er nogen rimelig tvivl om forståelsen af den relevante EU-ret. Der findes således en særdeles righoldig praksis fra EU-Domstolen om disse bestemmelser, og spørgsmålene kan således med tilstrækkelig sikkerhed afgøres af den nationale ret selv.

4.2.1 Afgiftspålæggelsen af køretøjet

Indstævnte forstår umiddelbart appellantens spørgsmål vedrørende afgiftspålæggelsen således, at appellanten ønsker at spørge EU-Domstolen om, hvorvidt den anlagte fortolkning af registreringsafgiftslovens og registreringsafgiftsbekendtgørelsens bopæls- og brugerbegreb udgør en direkte eller indirekte hindring for EUF- Traktatens artikel 45, 49 og 63. Herudover ønsker appellanten at forelægge spørgsmål om, hvorvidt der i medfør af EUF-Traktaten art. 30 er tale om en situation omfattet af Toldkodeksen. Det bemærkes, at det ikke er anført hvilken situation i Toldkodeksen, som skulle angår appellanten.

Herudover har Skatteministeriet følgende bemærkninger:

EU-Domstolen har i sagerne C-297/89, Ryborg, og C-262/99, Louloudakis - hvilke afgørelser appellanten også påberåber sig - taget udtrykkelig stilling til fortolkningen af bopælsbegrebet i artikel 7 i Rådets direktiv 83/182 om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler.

Appellanten påberåber sig derudover til støtte for forelæggelsesbegæringen EU-Domstolens dom af 26. april 2012 i de forenede sager C-578/10, van Putten, C-579/10, Mook, og C-580/10, Frank (...). Skatteministeriet skal hertil bemærke, at de pågældende sager fra Holland alle vedrørte den situation, at en medlemsstat (Holland) afgiftspålægger den første anvendelse af en udenlandsk indregistreret bil (bilerne indregistreret i henholdsvis Tyskland og Belgien) på vejnettet på dens område, selv om der alene har været tale om en kortvarig anvendelse af bilerne på det hollandske vejnet til personlig brug. Der er således ikke tale om sager, hvor der er tale om en vedvarende anvendelse af køretøjet på medlemsstatens vejnet, men om et privat vederlagsfrit udlån af køretøjet til kortvarig brug i medlemsstaten.

De faktiske omstændigheder i de forelagte hollandske sager adskiller sig således afgørende fra omstændighederne i nærværende sag.

EU-Domstolens dom i de forenede sager C-578/10, van Putten, C-579/10, Mook, og C580/10, Frank, bekræfter i det hele dette, idet det anføres, at (præmis 46 og 49-50)(...):

"...

46. Domstolen har imidlertid allerede fastslået, at en medlemsstat kan opkræve registreringsafgift af et køretøj, der er indregistreret i en anden medlemsstat, når køretøjet i det væsentlige skal anvendes varigt på førstnævnte medlemsstats område eller faktisk anvendes på denne måde (jf. bl.a. Cura Anlagen-dommen, præmis 42, dommen i sagen Kommissionen mod Danmark, præmis 75-78, i sagen Nadin og NadinLux, præmis 41, og i sagen Kommissionen mod Finland, præmis 47, samt van de Coevering-kendelsen, præmis 24, og Vandermeir-kendelsen, præmis 32).

(...)

49. Det tilkommer derfor den forelæggende ret at tage stilling til varigheden af det i hovedsagerne omhandlede lån og til, hvorledes de lånte motorkøretøjer faktisk anvendes (jf. i denne retning van de Coevering-kendelsen, præmis 25).

50. Hvis de i hovedsagerne omhandlede motorkøretøjer, der ikke er indregistrerede i Nederlandene, således i det væsentlige skal anvendes varigt på Nederlandenes område eller faktisk anvendes på denne måde, er der reelt ikke tale om forskellig behandling af en person, der er bosiddende i Nederlandene, og som vederlagsfrit anvender et sådant motorkøretøj, i forhold til en person, der under de samme betingelser anvender et motorkøretøj, der er indregistreret i denne medlemsstat, eftersom det sidstnævnte motorkøretøj, der ligeledes i det væsentlige skal anvendes varigt på Nederlandenes område, allerede har været undergivet VM-afgift ved indregistreringen i Nederlandene.

..."

(fremhævet her)

I denne sag gør Skatteministeriet som fremgået gældende, at appellanten har bopæl her i landet, at appellanten er bruger af det i sagen omhandlede køretøj, og at appellanten vedvarende har anvendt køretøjet her i landet i perioden april 2006 til februar 2009 dokumenteret ved talrige observationer af køretøjet samt en række p-afgifter pålagt køretøjet ved appellantens danske adresse. Der er således ikke tale om, at skattemyndighederne søger at afgiftspålægge den første (eneste og kortvarige) anvendelse af køretøjet på færdselslovens område. Appellanten har anvendt køretøjet vedvarende i Danmark over en længere periode. Allerede af denne grund er EU-Domstolens dom i de hollandske sager ikke relevant for nærværende sag.

I nærværende sag er der ikke tvivl om, at de danske regler er i fuld overensstemmelse med EU-retten. Sagens reelle tvist angår derimod spørgsmålet om, hvorvidt appellanten i 2009 havde bopæl i Danmark, og om appellanten er bruger af det omhandlede køretøj, hvilket er bevisspørgsmål, der skal afgøres af den nationale ret og ikke af EU-Domstolen.

Da registreringsafgiftsloven og registreringsafgiftsbekendtgørelsens bopæls- og bruger-begreber skal fortolkes i overensstemmelse hermed, er det således åbenbart, at disse - som fortolket i EU-Domstolens praksis - ikke udgør en direkte eller indirekte hindring af den angivne art. Der foreligger med andre ord ikke sådanne forhold, at der er grundlag for at tillade sagen udsat til præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, jf. også herved U1995. 288/2H (...) og TfK2011.197/2VLK (...), hvori det blev afvist at forelægge lignende spørgsmål for EU-Domstolen.

4.2.2 Særligt om beslaglæggelsen af køretøjet

Indstævnte forstår ligeledes appellantens spørgsmål således, at appellanten endvidere ønsker at spørge Domstolen om, hvorvidt beslaglæggelse af køretøjet efter toldlovens § 83, stk. 1, er proportionalt. Dette spørgsmål indeholder endvidere en henvisning til Toldkodeksen, uden det i den forbindelse er klart, hvilken bestemmelse, der måtte være relevant.

Toldlovens § 83 har i en lang række lignende tilfælde - med domstolenes godkendelse - været anvendt som hjemmel for beslaglæggelse af køretøjer omfattet af registreringsafgiftsloven, jf. f.eks. SKM2004.380.ØLR (...), TfS 1996.596 Ø (...) og den tidligere omtalte TfK 2011.197/2 VLK (...).

Som anført ovenfor har EU-Domstolen i sag C-262/99, Louloudakis, præmis 67 og 70, forholdt sig generelt til spørgsmålet om hvilke sanktioner, der må anvendes, i en sag som den foreliggende. Det fremgår således udtrykkeligt af præmis 67 og 70, at

"...

67. (...) så længe der ikke er gennemført nogen fællesskabsretlig harmonisering på området for sanktioner ved manglende opfyldelse af betingelserne i en fællesskabsretlig ordning, er medlemsstaterne beføjet til at træffe bestemmelser om de sanktioner, som de finder rimelige. Medlemsstaterne skal dog udøve deres beføjelser på dette område under iagttagelse af fællesskabsretten og dennes almindelige grundsætninger og dermed under iagttagelse af proportionalitetsprincippet (...). Administrative forholdsregler eller sanktioner må således ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at tilgodese de pågældende hensyn, og en sanktion må ikke stå i et sådant misforhold til den pågældende overtrædelses grovhed, at sanktionen undergraver de ved traktaten knæsatte friheder (...).

(...)

70. (...) det påhviler den nationale ret at tage stilling til, om sanktionerne, henset til ufravigelige hensyn til bekæmpelse og forebyggelse af overtrædelser, til de oprindelige afgifters størrelse og til størrelsen af de sanktioner, der faktisk pålægges, ikke står i et sådant misforhold til overtrædelsens grovhed, at de undergraver de ved traktaten knæsatte friheder.

..."

Det fremgår således heraf, at medlemsstaterne har en høj grad af valgfrihed med hensyn til administrative forholdsregler og sanktioner. EU-Domstolen har derudover udtrykkeligt fastlagt de retningslinjer, som spørgsmålet skal bedømmes efter, ligesom EU-Domstolen direkte har udtalt, at anvendelsen af retningslinjerne på den konkrete sag tilkommer den nationale ret.

Det er på dette grundlag åbenbart, at der ikke består en rimelig tvivl om, hvorledes de EU-retlige regler skal fortolkes i en situation som den foreliggende, ligesom det - som anført af landsretten i TfK2011.197/2VLK (...) - er åbenbart, at de EU-retlige regler ikke er til hinder for, at der foretages beslaglæggelse i en situation som den foreliggende. Endelig er det åbenbart, at proportionalitetsvurderingen tilkommer den nationale ret.

...

Sammenfattende gør indstævnte således gældende, at bevisvurderingen af, hvorvidt appellanten har bopæl her i landet og er bruger af køretøjet skal foretages af landsretten, at der foreligger en righoldig praksis fra EU-Domstolen om de spørgsmål, som appellanten ønsker forelagt, at der ikke er rimelig tvivl om forståelsen af EU-retten, at den konkrete anvendelse af EU-retten i denne sag skal foretages af landsretten, og at anvendelsen heraf ikke medfører, at afgiftspålæggelsen eller beslaglæggelsen af køretøjet kan anses for at være i strid med EU-retten. Betingelserne i EUF-Traktatens artikel 267 for at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen er derfor ikke opfyldt.

Ex tuto bemærkes, at såfremt landsretten trods det anførte måtte finde, at det er nødvendigt for sagens afgørelse af forelægge spørgsmål for EU-Domstolen, forbeholder indstævnte sig at fremkomme med bemærkninger til den konkrete formulering af spørgsmålene. Det er i forbindelse Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmålene som de er formuleret nu, er uegnede til forelæggelse.

..."

Landsrettens begrundelse og resultat

Hovedspørgsmålet i den foreliggende sag er, om A har haft bopæl i Danmark og været bruger af den i sagen omhandlede Mercedes Benz med den konsekvens, at bilen er registrerings- og registreringsafgiftspligtig her i landet.

Afgørelsen heraf beror på en konkret bevisvurdering, hvor der ikke opstår spørgsmål om fortolkning eller gyldigheden af EU-retten.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført i byrettens upåkærede kendelse af 29. juni 2012, finder landsretten, at der ikke er grundlag for at tillade præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at der er en formodning for, at A som bruger har haft varig rådighed over den omhandlede bil, og at han i den relevante periode har haft bopæl her i landet.

Landsretten finder, at denne formodning ikke er afkræftet ved de forklaringer, som er afgivet af A og NS, eller af de bilag, der er fremlagt for landsretten. I relation til de fremlagte bilag bemærker landsretten, at de efter deres karakter kun i begrænset omfang peger i retning af en fast bopæl i Frankrig, men nærmere kunne pege i retning af forretnings- eller ferieophold i Frankrig af mere kortvarig karakter. Landsretten bemærker herved endvidere, at A ikke har haft bankkonti i Frankrig, og at han ikke - ud over enkelte hotelbilag - har fremlagt nærmere dokumentation for boligudgifter m.v. i Frankrig.

Landsretten tiltræder således, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 22. februar 2011.

Af de grunde, byretten har anført, og da det for landsretten fremkomne ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten endvidere, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 6. april 2011 om den afgiftspligtige værdi af den omhandlede Mercedes Benz.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom i det omfang, den er anket.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 60.000 kr. Ved fastsættelsen af beløbet, der omfatter Skatteministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms, er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens udfald, omfang og betydning.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.