Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - opsparet beløb - skattefrie erstatninger - opsparing

Skattemyndighederne havde forhøjet den skattepligtiges indkomst med et beløb, som var tilgået denne fra en ukendt indtægtskilde. Der var for den skattepligtige og dennes hustru beregnet et negativt privatforbrug. Retten fandt det ikke bevist, at den skattepligtige havde foretaget en opsparing i et privat pengeskab. Forhøjelsen blev dog nedsat som følge af, at en del af indsætningen måtte henføres til den skattepligtiges hustru. Retten lagde i denne forbindelse bl.a. vægt på hustruens særlige helbredsmæssige forhold, som medførte, at det ikke kunne anses for usædvanligt eller utroværdigt, at opsparingen var sket ved opbevaring af pengene i hjemmet. Retten lagde endvidere vægt på, at skattemyndighedernes privatforbrugsberegning var mangelfuld. Da det endvidere ikke kunne lægges til grund, at hele den resterende del af beløbet kunne henføres til det indkomstår, hvori forhøjelsen var foretaget, blev sagen hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.

Parter

A
(Advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ adv.fm. Matthias Brorsen Albertsen)

Afsagt af byretsdommer

Mette Langborg

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, A, for indkomståret 2008 med rette er anset for skattepligtig af 400.000 kr., som den 22. juli 2008 blev indsat på CAs konto.

Sagsøgerens påstand er, at hans, As, indkomst for indkomståret 2008 skal nedsættes med 400.000 kr., subsidiært med et af retten fastsat mindre beløb.

Sagsøgtes påstand er principalt frifindelse, subsidiært at den beløbsmæssige opgørelse af forhøjelsen af As skattepligtige indkomst for indkomståret 2008, hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Den 27. april 2011 foretog SKAT en forhøjelse af As skatteansættelse for indkomståret 2008 som følge af, at SKAT fandt, at A havde modtaget kr. 400.000 fra en ukendt indtægtskilde.

SKATs afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten.

Ved afgørelse af 18. oktober 2012 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse med 2 stemmer mod 1.

Beløbet på 400.000 kr. var den 22. juli 2008 blevet indsat på CAs konto. CA er As svigermor. A oplyste til SKAT, at beløbet tilhører ham og ægtefællen BA. Teksten på kontoudtoget er "BA/A Erstatning".

Et tilsvarende beløb blev den 15. maj 2009 hævet fra en anden konto, som tilhørte CA og DA. DA er far til BA. Teksten på kontoudtoget var "Til Hus". Det er oplyst, at hævningen vedrørte As og BA' erhvervelse af ejendommen ...1. Det er ubestridt, at beløbet tilhørte A og BA. Det er oplyst, at A og BA hver skulle have bidraget med ca. 200.000 kr. til opsparingen.

DA har i erklæring til SKAT af 4. oktober 2010 anført, at han lavede en opsparing for A og BA i perioden 2000 - 2005.

A, der er lønmodtager, oppebar i 2008 A-indkomst på kr. 288.935. Indtægten stammede fra G1 ApS, G2 ApS og understøttelse fra A-kassen.

I 2012 konstaterede SKAT, at A og dennes ægtefælle, BA, i 2008 og 2009 havde haft et negativt privatforbrug.

SKAT har udarbejdet privatforbrugsopgørelser for A og BA. Det er oplyst, at parret flyttede sammen pr. 1. september 2005.

Af privatforbrugsopgørelserne for BA fremgår det, at hendes privatforbrug er beregnet til 50.184 kr. for 2003, 45.542 kr. for 2002, 88.391 kr. for 2001 og 83.608 kr. for 2000. Efter fradrag af udgifter udgør resultatet 22.816 kr. for 2003, -42.458 kr. for 2002, 391 kr. for 2001 og -4.392 kr. for 2000.

Af CPR-oversigt for BA fremgår, at hun i perioden 1. oktober 1998 til 1. januar 1999 har boet på forældrenes adresse ...2. Herefter har BA fra 1. januar 1999 til 21. juli 2009 haft syv forskellige adresser i byerne ... og ... .

Der er i privatforbrugsopgørelserne ikke taget højde for, at BA i perioden 2001-2003 har modtaget udbetaling af en personskadeerstatning med i alt ca. 290.000 kr.

Af privatforbrugsopgørelserne for indkomstårene 2005 til og med 2009 fremgår, at husstandens samlede privatforbrug er beregnet til 244.417 kr. for 2009, 124.282 kr. for 2008, 198.629 kr. for 2007, 207.000 kr. for 2006 og 83.204 kr. for 2005.

I forbindelse med privatforbrugsopgørelsen har SKAT udarbejdet en oversigt over udgiftsposter. Resultatet efter beregnede udgifter udgør -397.784 kr. for 2009, -58.994 kr. for 2008, 18.485 kr. for 2007, 29.400 kr. for 2006 og -86.796 kr. for 2005.

I privatforbrugsopgørelsen er der taget højde for, at A i 2005 og 2006 modtog erstatning med ca. 159.000 kr. for uberettiget varetægtsfængsling og med brutto ca. 320.000 kr. for tabt arbejdsfortjeneste.

Der er ved opgørelsen af udgifter ikke taget højde for køb/salg af biler o.l. samt udgifter hertil. Det fremgår bl.a. af R75 vedrørende 2007 for A, at denne det pågældende år erhvervede en Volkswagen Golf og en Camplet. Det fremgår bl.a. af R75 vedrørende 2005 for BA, at hun det pågældende år erhvervede en Peugeot 306 den 6. juli 2005, som blev solgt igen efter ca. 2 måneder. Af R75 for BA fremgår endvidere, at hun i perioden 1999-2005 optog gæld i banken, men at gælden for en stor dels vedkommende blev afdraget i indkomståret 2006.

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet grovsmed. I dag arbejder han hos G1 ApS. Det har han gjort i en del år. Han lærte BA at kende i 2002, og de flyttede sammen i 2003 i hans lejlighed. Hun flyttede reelt ind hos ham noget tid før, hun flyttede sin adresse på folkeregistret. Hendes bror havde fremlejet hendes lejlighed, og derfor blev hendes adresse først flyttet senere. Han blev fængslet den 4. oktober 2004. Han sad fængslet til 21. juni eller juli 2005. I forbindelse hermed opsagde han sin lejlighed, da det var uklart, hvor længe han skulle sidde fængslet. Efter 1. oktober 2004 har han derfor ikke betalt husleje på den lejlighed. Da han blev løsladt, flyttede han hjem til sin mor. Den 1. september 2005 flyttede han og BA sammen ind i en lejlighed på ...3. Han blev frifundet for det forhold, han sad varetægtsfængslet for. Han fik derfor erstatning for uberettiget varetægtsfængsling og tabt arbejdsfortjeneste med henholdsvis 158.000 i 2005 og 318.000 i 2006. Han og BA blev gift i 2009 og har nu fået et barn. BA var gravid, da han fik de første 158.000 kr. i erstatning.

Om opsparingen af de 400.000 kr. har han forklaret, at BA havde 200.000 kr. liggende hos sine forældre hidhørende fra en erstatning i anledning af hendes ulykke. Hendes far opbevarede pengene i et pengeskab i hjemmet. Da han fik sin første erstatning, begyndte han også at spare op. Formålet med opsparingen var, at han og BA kunne købe et hus sammen. Pengene blev opbevaret af BAs forældre, så han og BA ikke uden videre kunne bruge dem. Beslutningen om, at han ville begynde at spare op, blev truffet i sommeren 2005, da BA var blevet gravid. BA havde i forvejen 200.000 kr. hos sine forældre. Hans opsparing fandt sted i perioden fra 2005. Han startede med at lægge 130.000 kr. ind. Restbeløbet blev lagt ind løbende, når han lige havde kontanter. Det kunne være alt fra 500 kr. til 10.000 kr. Han afleverede dem i en konvolut. Der blev ikke ført regnskab med, hvor meget han lagde til side, ud over det, han havde i hovedet. Der blev ikke lavet noget på skrift omkring deres aftale.

Han havde i 2005 en bil, som han skyldte knapt 90.000 kr. på. I forbindelse med salg af bilen, indfriede han den gæld, der var i bilen på ca. 90.000 kr. Restgælden var til Jyske Finans. Samme dag hævede han 40.000 kr. i kontanter. Bilen blev solgt til JM, som betalte 90.000 kr. kontant for den. Pengene for bilen og de 40.000 kr. han havde hævet kontant, afleverede han til sin svigerfar, som lagde dem i sit pengeskab. Efterfølgende har han løbende lagt flere mindre beløb ind. Pengene blev lagt i kuverter med hans navn på. Svigerforældrene brugte pengeskabet til vigtige papirer.

På et tidspunkt blev pengene flyttet fra svigerforældrenes pengeskab til en bankboks tilhørende hans svigermor. Han ved ikke, hvornår hun havde lejet bankboksen. På det tidspunkt havde han og BA opsparet i alt 400.000 kr. Han havde talt dem et par dage forinden og havde sagt til sin svigermor, at der manglede ca. 3.000 kr. inden han også havde opsparet 200.000 kr. ligesom BA. På grund af beløbets størrelse var hans svigermor ikke tryg ved at have dem hjemme. Han og hans svigermor kørte derfor sammen ned i banken med pengene. Der var præcist 400.000 kr. Det var engang i 2007.

Efter pengene blev lagt i bankboksen, blev der ikke lagt flere ind. De blev indsat på hans svigermors konto, efter han og BA havde kikket på det første hus. Købet af det hus blev alligevel ikke til noget, fordi de ikke kunne blive enige med sælgerne om prisen. Han ville ikke have pengene over på sin egen konto, fordi han ville være sikker på ikke at bruge nogen af dem på noget andet.

De to posteringer på hans svigermors konto vedrørende tinglysning og ejerlejlighedsafregning siger ham ikke noget. De 116.000 kr. vedrørte en bil, som hans mor købte af BAs far. De 116.000 kr. har ikke noget med ham at gøre.

Indsættelsen af ca. 50.000 kr. fra Norge på hans egen konto vedrørte en motor til en Harley Davidson motorcykel. Motoren havde han haft nogle år men solgte den så til en i Norge.

De øvrige større beløb, indsat og hævet på hans konto, vedrører andre ting, som han har købt og solgt. Nogle af beløbene er brugt til betaling af skat af hans erstatning.

I 2007 købte han en motorcykel for 120.000. Den var brugt. Han solgte den 1-2 uger efter med en mindre fortjeneste. Han fik først et afdrag på 90.000 kr. og senere 42.000 kr. Beløbene fremgår af kontoudtoget fra hans konto. Han solgte den gennem den blå avis. Han nåede ikke at få den indregistreret, inden han solgte den igen. Han husker ikke, hvem han købte motorcyklen af.

Sælgeren hed SL og boede i ... .

De 40.000 kr., han har sat ind på sin konto den 14. september 2006, hidrørte fra salg af et Rolex ur, som han havde købt kort tid før. Han husker ikke, hvornår han købte det. Han husker ikke, hvem han solgte det til, men det var via den blå avis.

Opsparingen blev ikke sat i banken, fordi renten alligevel var så lav, at det ikke gav noget. Da pengene blev flyttet til Den Danske Bank, blev de lagt i bankboksen af samme grund. De blev først flyttet, da han og BA skulle bruge dem.

BA har forklaret, at hun var ude for et trafikuheld i 2000. Hun er derfor førtidspensionist i dag. Hun fik en hjerneskade og sad en overgang i kørestol. Hun har derfor ikke så god en hukommelse. Da hun kørte galt, var hun i gang med at læse på tandlægehøjskolen. Hun lærte A at kende i 2002. Fra 2003 boede hun meget hos A, selvom hun stadig havde sin egen lejlighed. De blev gift i 2009.

Hendes adresse på ...4 var en ungdomsbolig, som hun fik via sin uddannelse. Efter hun blev udskrevet fra hospitalet efter sin ulykke, flyttede hun hjem til sine forældre, fordi hun ikke kunne klare sig selv. Der boede hun længe. Lejligheden på ...4 skulle hun fraflytte, da det lå fast, at hun ikke kunne fortsætte sin uddannelse. Hun fik herefter en lejlighed i ... . Hun blev efterfølgende syg med en depression og var indlagt på hospitalet. Da hun blev udskrevet, flyttede hun hjem til sine forældre igen i en periode, inden hun flyttede tilbage til ... . Hun mødte A i 2002. I 2003 fremlejede hendes bror hendes lejlighed i ..., da hun flyttede op til A. Da A blev fængslet, flyttede hun hjem til sine forældre igen, fordi hun var syg og ikke kunne klare sig selv. SR er en af hendes forældres venner. Dem boede hun ikke hos. Hun ved ikke, hvorfor hun i en periode står anført med folkeregisteradresse hos dem. Lejligheden på ...5, var hendes venindes lejlighed. Der boede hun en kort periode, men der kunne hun heller ikke være alene. Hun betalte ikke husleje til sin veninde. Hun flyttede sammen med A igen på ...3. Hun og A har boet sammen siden.

Fra 2001 - 2003 brugte hun ikke mange penge, fordi hun boede hjemme. Hendes far styrede hendes økonomi. Hendes erstatning blev udbetalt af flere gange. Pengene fik hun udbetalt på checks. Når hun fik en check, tog hun med sin mor i banken, hævede checken, og tog pengene med hjem. Hun gav pengene til sin far, som lagde dem i en pengeboks. De blev ikke sat i banken, fordi hun var syg. Hendes forældre synes, det var bedst, hvis de administrerede pengene. Hun fik penge, hvis hun skulle bruge dem til noget, som de var enige om, hun manglede.

De penge, hun havde lånt i banken, var anvendt til indskud til lejlighed og møbler. Derudover havde hun studiegæld. Den nedbringelse af bankgælden, der skete fra 2005 til 2006, var noget hendes far stod for. Han fik lavet en akkord med banken på hendes vegne.

På et tidspunkt begyndte A at spare op sammen med hende. Hun havde på det tidspunkt 200.000 kr., som hendes far havde øremærket til fremtiden. De resterende 90.000 fra erstatningen, har hun brugt løbende. Hun ved ikke præcist, hvad A lagde ind i pengeskabet, men han fik nogle erstatninger, som hun tror, er brugt til hans del af opsparingen. Flytningen af pengene fra pengeskabet til bankboksen skete, fordi det var for mange at have liggende hjemme. Hun fik at vide, at der var præcis 400.000 kr. De blev flyttet over på hendes mors konto, fordi de ville købe et hus. Huskøbet blev imidlertid ikke til noget før i 2009. Hun foretog ikke yderligere opsparing. Når A lagde penge i pengeskabet, kom han med pengene i en kuvert. Det var hver gang, han havde fået noget erstatning, at han afleverede penge hos hendes far. Hun husker ikke, om det skete tit, men det tror hun ikke.

CA har forklaret, at hun er mor til BA. BA var udsat for et trafikuheld i maj 2000. Hun lå på hospitalet i ca. 14 dage. Da hun blev udskrevet, flyttede hun hjem til dem, fordi hun ikke kunne klare sig selv. Hun boede i første omgang hos dem i 4-5 måneder. Hun prøvede i perioden at flytte hjem til sig selv, men det gik ikke.

BA nåede at flytte tilbage til studielejligheden, inden den blev opsagt. BA fik herefter en lejlighed i ... . Kort tid efter, fik BA imidlertid en depression, og blev indlagt. Hun var indlagt i ca. 2 måneder. Efter hun blev udskrevet, flyttede hun hjem til dem igen. Hun prøvede flere gange at flytte i egen lejlighed men uden held.

BA mødte A i efteråret 2002. BA var meget oppe ved A, og ca. et halvt år før hun flyttede folkeregisteradresse, flyttede de permanent sammen. Lejligheden i ...blev i den forbindelse fremlejet til BAs storebror.

BA flyttede hjem til dem igen, da A blev fængslet. BA fik i første omgang en c/o adresse hos nogle af deres venner, fordi de selv var ved at renovere huset. Da de var færdige med renoveringen, flyttede BA hjem til dem. Mens BA havde c/o adresse hos deres venner, sov BA hos deres venner, men var hjemme hos dem om dagen.

På et tidspunkt flyttede BA sammen med en veninde, men BA kunne ikke holde det ud, og flyttede derfor hjem igen.

Efter BA flyttede sammen med A på ...3, har hun ikke været flyttet hjem til dem igen.

Da BA fik udbetalt sin erstatning, opsparede de beløbet for hende, fordi de var bange for, at hun ville formøble dem. BA var med til at bestemme, hvad der skulle ske med dem. Pengene blev udbetalt på checks. Når der kom en check, tog hun og BA sammen i banken og hævede dem. BA tog pengene med hjem, hvor de blev lagt i pengeskabet. De blev ikke sat på en konto, fordi BA så bare kunne hæve dem. Hvis de lavede en spærret konto, ville BA føle sig umyndiggjort. De lagde 200.000 kr. fra i en særskilt kuvert, så BA havde noget til fremtiden. De sidste ca. 92.000 kr. fik hun løbende udbetalt til indskud i lejlighed, møbler og tilbagebetaling af gæld til Accept Card, magasinkort o.l. Akkordordningen vedrørende bankgælden blev lavet i 2006 eller 2007.

Efter A havde været fængslet, fik han en erstatning. Da han fik den udbetalt, kom han og sagde, at han gerne ville deltage i opsparingen, og bad dem opbevare pengene. A kom med pengene i kuverter, efterhånden som han og BA kunne undvære dem. Hun ved ikke, hvor meget han lagde ind af gangen. Hun holdt ikke regnskab med dem. Han lagde dem selv i pengeskabet. De havde ikke styr på, hvor meget han lagde ind. Det var typisk 500-1000 kr. af gangen, ud over erstatningen. Hun husker ikke, om han kom med erstatningsbeløb over en eller to gange, men det var vist to.

Den bankboks, som pengene blev lagt i, var lejet i hendes navn. Den blev brugt til smykker, værdipapirer og et testamente. De 400.000 kr. blev lagt i bankboksen, fordi hun synes, det var for mange penge at have liggende hjemme. Inden de blev overført, havde de talt dem. Hun mener, beløbet var i 100 og 500 krone sedler. I 2008 blev beløbet indsat på hendes bankkonto, fordi BA og A havde set på et hus, de gerne ville have.

Hun ved ikke, hvorfor pengene blev sat ind på lige netop den konto, som de blev sat ind på. Posteringen på kontoen vedrørende tinglysningsafgift og afregning ejerlejlighed vedrører en ejerlejlighed, som hun og DA havde købt i ... . Beløbet på 116.000 kr. vedrører en bil, som hun og DA solgte til As mor. De betalte restgælden i bilen ud, og havde så et tilsvarende tilgodehavende hos As mor. De fik købesummen fra As mor over nogle gange. Hun havde nogle andre konti, som endte med at blive lagt sammen med den konto, som de 400.000 kr. blev sat ind på. De 500.000 kr., der senere blev sat ind, var hendes penge. Det var bankmanden, der synes, det var nemmere for hende at have pengene samlet, og så fik hun også en bedre rente. Pengene fra BA og As opsparing blev stående på hendes konto et stykke tid, fordi A og BAs køb af hus i første omgang ikke blev til noget, og for at A og BA ikke skulle bruge pengene. De synes ikke, at der var nogen grund til at lave et gældsbrev.

Akkorden med banken i anledning af BAs gæld var på 25.000 kr. Det var hendes mand, der stod for det.

BAs opsparing hidrører i det hele fra hendes erstatning. For A var det fra han fik sin erstatning. A kom med penge i en kuvert eller i hånden. Han lagde dem selv i boksen. De havde ikke styr på, hvor meget han lagde ind. Det var typisk 500-1000 kr. ud over erstatningen. Hun husker ikke, om han kom med erstatningsbeløb over en eller to gange, men det var vist to.

De 295.000, som blev flyttet fra hendes konto over på hendes og DAs fælles konto, hidrørte fra hendes egen erstatning, og har intet med BA og As opsparing at gøre. Foreholdt sammenhængen mellem de to konti (ekstrakten s. 93 til s.96) har hun forklaret, at de 295.000 kr. der blev flyttet, var en del af BA og As opsparing. Det er beløbet på ca. 500.000, som var hendes egne penge. Resten af BA og As opsparing (105.000), blev overført som en del af den samlede overførsel af 400.000 kr. i maj 2009.

JM har forklaret, at han kan bekræfte den erklæring, han afgav til Landsskatteretten (ekstrakten s.6) om, at han i 2005 købte en bil af A for 90.000 kr. Købesummen blev betalt kontant, fordi han havde kontanter fra en bilhandel og noget erstatning. Så vidt han husker, var bilen fra 2001. Han husker ikke, hvornår på året han købte bilen. Han havde selv bilen et par år.

DA har forklaret, at han er far til BA. Efter uheldet boede BA hos dem, fordi hun ikke kunne gå. CA tog sygeorlov og passede BA hjemme. I årene herefter flyttede BA lidt frem og tilbage.

De erstatningsbeløb, BA fik, blev for en dels vedkommende lagt i pengeskabet. BA fik løbende nogle af pengene udbetalt, bl.a. til indskud i en lejlighed. De blev på et tidspunkt enige om, at lægge et beløb på 200.000 kr. til side.

Da A fik sin erstatning, begyndte A også at spare op. Han var ikke involveret i, hvor mange penge A lagde ind af gangen.

Pengene blev overført fra pengeskabet til bankboksen, fordi der var så mange, som der var. I første omgang blev pengene ikke sat ind på en konto, fordi de ikke ville rode pengene sammen. Beløbet blev overført til CAs konto, da A og BA var tæt på at købe hus.

Nedbringelsen af BAs bankgæld i 2006 skete ved, at han fik lavet en akkord med banken. Akkorden lød på betaling af 25.000 kr. til fuld og endelig afgørelse. BA havde i en periode været meget ulykkelig og bekymret over, at hun skyldte pengene. Derfor var det nødvendigt, at han fik det på plads. Han husker ikke, hvornår han kontaktede banken første gang.

Perioden, hvor der blev sparet op, startede, da BA begyndte at få sin erstatning udbetalt og stoppede omkring det tidspunkt, hvor A og BA købte hus. Han erindrer ikke, hvorfor han tidligere i en erklæring til SKAT har oplyst, at det var i perioden 2000-2005.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har principalt gjort gældende, at A ikke har modtaget 400.000 kr. fra en ukendt indtægtskilde, idet beløbet på 400.000 kr. stammer fra en opsparing, der blev fortaget i perioden 2000 - 2008 af A og BA. Opsparingen hidrørte fra erstatningsudbetalinger, såvel skattefri som skattepligtige, samt fra andre indbetalinger med beskattede midler.

Det bestrides ikke, at det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at beløbet hidrører fra en opsparing foretaget med beskattede eller skattefri midler. Bevisbyrden herfor er imidlertid løftet.

Det må, på grundlag af de afgivne forklaringer sammenholdt med privatforbrugsopgørelserne for BA i perioden 2000-2003 og dokumentationen for hendes erstatningsudbetaling, lægges til grund, at BA har haft mulighed for og også rent faktisk har opsparet 200.000 kr. fra en skattefri erstatning, og at denne opsparing er en del af de 400.000 kr. der er omdrejningspunktet for denne sag. Der skal ved denne vurdering lægges vægt på, at de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser reelt ikke er retvisende, både fordi de ikke tager højde for den udbetalte erstatning, og fordi der på udgiftssiden ikke er taget højde for, at BA, på grund af sin ulykke, i en lang periode, har boet hos sine forældre.

Det må ligeledes, på grundlag af de afgivne forklaringer sammenholdt med, at der rent faktisk indsættes og overføres et beløb på 400.000 kr. lægges til grund, at også A har opsparet 200.000 kr. af beskattede eller skattefri midler. Der skal ved denne vurdering lægges vægt på, at de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser reelt ikke er retvisende, idet A i en del af 2004 og en stor del af 2005 sad varetægtsfængslet, og dermed ikke havde de udgifter, der er lagt til grund i beregningerne.

Sagsøgeren har subsidiært gjort gældende, at der ikke er grundlag for at anse hele beløbet for at komme fra ukendte indkomstkilder.

Måtte retten lægge til grund, at der helt eller delvist er tale om midler fra ukendte indkomstkilder, har sagsøgeren gjort gældende, at der ikke er grundlag for at henføre beløbet til 2008. De midler, der ifølge kontoudtoget fra As konto og As forklaring er lagt til side forud for 2008, er således denne sag uvedkommende, idet forhøjelsen af hans indtægt alene er sket med henvisning til de 400.000 kr. der henstod på hans svigermors konto. En stor del af beløbet skal derfor henføres til tidligere indkomstår end 2008.

Sagsøgte har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje As skatteansættelse med 400.000 kr. i indkomståret 2008, og at A ikke har løftet bevisbyrden for, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Det påhviler A at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1, ligesom det påhviler A at kunne dokumentere indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 68. Det følger af fast højesteretspraksis, at den skattepligtige indkomst kan forhøjes skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller urealistisk lavt.

På baggrund af As og BAs privatforbrugsopgørelser har sagsøgte gjort gældende, at privatforbruget i årene 2000-2008 ikke har levnet mulighed for at opspare et beløb på 400.000 kr. hvorefter det påhviler A at godtgøre, at beløbet stammer fra allerede beskattede midler eller skattefrie midler.

As forklaring om, at der er tale om et opsparet et beløb, er ikke bestyrket af objektive kendsgerninger.

Det kan konstateres, at A ikke er fremkommet med en sammenhængende, præcis og dokumenteret forklaring på sagens omstændigheder, herunder i relation til fremgangsmåde, tidspunkt for og størrelsen af de opsparede beløb samt baggrunden for, at beløb af en betydelig størrelse er blevet opbevaret i hjemmet. Det forhold, at de faktuelle oplysninger - udover at være udokumenterede - også er usædvanlige og usammenhængende, skærper bevisbyrden. Det bestrides derfor som udokumenteret, at der i årene 2000 - 2008 er foretaget en opsparing på 400.000 kr. hos CA og DA, idet der ikke er fremlagt objektive beviser til støtte for det anførte, jf. f.eks. SKM2001.659.ØLR .

Det har formodningen klart imod sig, at et beløb af denne størrelse skulle være hævet fra en rentebærende konto, opbevaret i kontanter i et privat hjem og herefter opbevaret i en bankboks over en længere årrække. Sagsøgte har i svarskriftet og duplikken fremsat en lang række opfordringer, som har haft til hensigt at muliggøre en vurdering af As udokumenterede forklaring vedrørende opsparingen. Opfordringerne er i vid udstrækning ikke imødekommet af A. Sagsøgte påstår dette forhold tillagt processuel skadevirkning.

For det tilfælde, at retten måtte finde, at en del af de 400.000 kr. stammer fra allerede beskattede midler, har sagsøgte gjort gældende, at sagen skal hjemvises, idet det følger af fast retspraksis, at retten ikke selvstændigt foretager udøvelse af skatteansættelsen men derimod overlader dette til skattemyndighederne, jf. eksempelvis UfR 1978.660 H og SKM2007.32.HR .

Rettens begrundelse og afgørelse

På grundlag af forklaringerne fra BA samt CA og DA sammenhold med afregningen fra den advokat, som BA anvendte i forbindelse med personskadeerstatningssagen, finder retten det bevist, at 200.000 kr. af det beløb, som den 22. juli 2008 blev indsat på en konto tilhørende CA, hidrører fra en opsparing foretaget af BA af beløb, som hun har fået udbetalt som skattefri erstatning for personskade. Der er ud over forklaringerne og afregningen fra den advokat, som BA anvendte i forbindelse med personskadeerstatningssagen lagt vægt på, at privatforbrugsopgørelserne for BA, for perioden hvor erstatningsbeløbene blev udbetalt, ikke tager højde for de udbetalte erstatningsbeløb, og ikke tager højde for, at BA i perioden fra 2000 til 2005 i lange perioder boede hos sine forældre, hvor hun må antages at have haft væsentlig færre udgifter end medtaget i beregningerne. Indregnes disse oplysninger i privatforbrugsopgørelserne, har BA haft midler til at kunne opspare 200.000 kr. Der er endvidere lagt vægt på, at det efter oplysningerne om BA' fysiske og psykiske helbredsforhold, ikke kan anses for usædvanligt eller utroværdigt, at opsparingen er sket først ved opbevaring af pengene i hjemmet og senere i banken.

Da begge sagens parter er enige om, at beløbet skal anses for at tilhøre sagsøgeren, er der herefter som sagen er forelagt ikke grundlag for at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 med dette beløb.

For så vidt angår de resterende 200.000 kr. som den 22. juli 2008 blev indsat på en konto tilhørende CA, lægger retten som ubestridt til grund, at sagsøgeren i 2005 og 2006 modtog to større beløb, henholdsvis en skattefri erstatning og en erstatning, hvoraf der er betalt skat. De to beløb er medtaget i de af SKAT udarbejdede privatforbrugsberegninger. Efter sagsøgerens forklaring afgivet under hovedforhandlingen, er sagsøgerens opsparing sket i perioden 2005, hvor han fik udbetalt sin første erstatning, til 2007, hvor opsparingen blev overført til en bankboks i Danske Bank. Privatforbrugsberegningerne for disse tre år udviser et underskud i 2005 og mindre overskud i 2006 og 2007. Overskuddene i 2006 og 2007 er imidlertid ikke af en størrelse, der kan understøtte en forklaring om, at der er foretaget en opsparing på 200.000 kr. Sagsøgerens forklaringer om, at han i de anførte år havde indtægter hidhørende fra salg af diverse formuegoder, er ikke understøttet af skriftlig dokumentation herfor, og sagsøgerens forklaringer om de enkelte salg er, uanset beløbenes betydelige størrelse, udetaljeret og usammenhængende. Forklaringerne under hovedforhandlingen fra henholdsvis sagsøgeren, BA samt CA og DA om, hvordan opsparingen er foretaget, er uoverensstemmende, ligesom sagsøgerens forklaring under hovedforhandlingen ikke stemmer overens med de oplysninger, der tidligere er givet herom. Retten finder det på den baggrund ikke bevist, at de resterende 200.000 kr., der blev indsat på CAs konto den 22. maj 2008, hidrører fra en opsparing foretaget af A af skattefri eller allerede beskattede midler.

BA samt CA og DA har forklaret, at de ikke er bekendt med hvor store beløb, A lagde i pengeskabet hos dem, da der ikke blev ført regnskab hermed, og da A selv lagde pengene i pengeskabet. Efter forklaringen fra A om, hvorfra beløbene hidrører, sammenholdt med indholdet af kontoudtoget fra As konto (ekstrakten side 113-119) og SKATs privatforbrugsopgørelser, er det ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at de resterende 200.000 kr. alle skal periodiseres til indkomståret 2008. Som følge heraf hjemvises sagen til fornyet behandling hos SKAT i overensstemmelse med sagsøgtes subsidiære påstand.

Sagsomkostningerne er fastsat således, at 4.000 kr. er til dækning af den af sagsøgeren betalte retsafgift, 229,10 kr. er til dækning af sagsøgerens udgift til vidneførsel og 20.000 kr. med tillæg af moms er til delvis dækning af sagsøgerens udgift til advokatbistand. Der er ved fastsættelsen af sidstnævnte lagt vægt på sagens udfald og at bevisførelsen reelt har været toleddet, hvor sagsøgeren alene har fået medhold for den ene del.

T h i K e n d e s f o r r e t

Ansættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgeren, A, med 29.229,10 kr.