Dokumentets metadata

Dokumentets dato:22-09-2015
Offentliggjort:05-10-2015
SKM-nr:SKM2015.637.SR
Journalnr.:15-1538850
Referencer.:Ligningsloven
Aktieavancebeskatningsloven
Statsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar


Likvidation - forældet likvidationsprovenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer

Nogle selskaber ophørte ved likvidation i 1994. Ikke alle aktionærer var kendte af likvidator på likvidationstidspunktet. De penge, som ikke kunne udloddet til de ubekendte aktionærer, skulle likvidator opbevare, således at de ubekendte aktionærer kunne få deres andel af likvidationsprovenuet, hvis de efterfølgende henvendte sig til likvidator.På det tidspunkt, hvor de stadig ubekendte aktionærers krav på likvidationsprovenu blev forældet, skulle de kendte aktionærer have eventuelle overskydende beløb udbetalt.Skatterådet bekræftede, at det likvidationsprovenu, som likvidator havde forvaltet, i skattemæssig henseende skulle sidestilles med en båndlagt kapital uden kapitalejer, og at hverken likvidator eller de endelige modtagere af likvidationsprovenuet, skulle beskattes af det løbende afkast.Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de udbetalinger af forældet likvidationsprovenu, som skete til de kendte aktionærer, skulle beskattes på samme måde, som likvidationsprovenu, der blev udbetalt i 1995. Skatterådet fandt, at disse udbetalinger skulle beskattes i henhold til statsskattelovens § 4, litra e.


Spørgsmål

    1. Kan Skatterådet bekræfte, at det resterende likvidationsprovenu, som Spørger har forvaltet, i skattemæssig henseende skal sidestilles med en båndlagt kapital uden kapitalejer?
    2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger som administrator af likvidationsprovenuet ikke er skattepligtig af indtægterne af midlerne i perioden frem til den endelige udbetaling af likvidationsprovenuet?
    3. Kan Skatterådet bekræfte, at de endelige modtagere af likvidationsprovenuet ikke er skattepligtige af det løbende afkast som er tilskrevet den båndlagte kapital, så længe der ikke kan udpeges en aktuel kapitalejer?
    4. Kan Skatterådet bekræfte, at udbetalingen af modtagerne af likvidationsprovenu skal beskattes ved modtagelsen af likvidationsprovenu, jf. ligningslovens § 16a, stk. 3, nr. 1, således at aktionærerne beskattes af likvidationsprovenu modtaget i 2015 efter samme grundprincipper, som likvidationsprovenu modtaget i 1995?

Svar

  1. Ja

  2. Ja

  3. Ja

  4. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

På vegne af Advokat A ("Spørger"), anmodes Skatterådet om bindende svar.

Spørger bistod i årene 1994-1995 med likvidation af nogle selskaber. Det var under likvidationen ikke muligt at identificere alle aktionærerne i selskaberne, hvorfor der ikke i forbindelse med likvidationen kunne ske udbetaling af det fulde likvidationsprovenu.

Efter likvidationens afslutning overtog Spørger administrationen af de likvidationsprovenuer, der ikke kunne udloddes som følge af manglende anmeldelse af krav. Selskabernes aktier var i vidt omfang ihændehaveraktier, hvorfor der i forbindelse med likvidationen blandt andet blev indrykket avisannoncer med opfordring til, at eventuelle aktionærer skulle rette henvendelse. Desværre var det ikke alle aktionærer, der henvendte sig og da Selskabernes aktiefortegnelser ikke i fuldt omfang gav oplysninger om alle på daværende tidspunkt aktuelle ejere var det således ikke muligt at opspore alle aktionærer. Spørger administrerer således i dag et uanbringeligt likvidationsprovenu.

Likvidation blev i samtlige selskaber vedtaget i september 1994. Afsluttende generalforsamling blev ligeledes i samtlige selskaber afholdt den 31. januar 1995, hvor likvidationsudlodningen blev vedtaget.

Udlodning af likvidationsprovenu foregik umiddelbart efter likvidationen og herefter løbende efterhånden som aktionærer anmeldte deres krav over for likvidator. Det var dog ikke alle aktionærer, som efterfølgende gjorde krav på dividende, og der resterer således i dag, ca. 20 år efter likvidationens afslutning, fortsat en samlet sum på ca. kr. 3 mio., der udgør uanbringeligt likvidationsprovenu. Beløbet er investeret i obligationer.

Da forældelsesfristen for de aktionærer, som ikke har anmeldt deres krav på likvidationsprovenu ("De Ukendte Minoritetsaktionærer"), er udløbet den 1. januar 2011, skal der efter konkurslovens § 154, stk. 1, foretages en samlet efterudlodning af midlerne til de kendte aktionærer. Grundet samme bestemmelse har det ikke før 2011 været muligt at foretage deponering af det uanbringelige provenu, idet dette efter forældelsesfritens udløb ikke skal tilfalde statskassen, men skal udloddes til de andre aktionærer.

I de forløbne år er beløbet således løbende tilskrevet renter, ligesom der har været en kapitalindkomst fra investeringen i obligationer. Der er ikke indsendt selvangivelse, da pengene ikke tilhører nogen kendt juridisk eller fysisk person. Obligationsbeholdningerne har været deponeret i Danske Bank, der har indberettet indtægterne på et af selskabernes CVR-nr. til trods for det forhold, at selskabet ikke længere eksisterer.

Da midlerne nu - i forbindelse med forældelsesfristens udløb - skal udloddes til de øvrige aktionærer, vil vi i den forbindelse gerne have afklaret den skattemæssige behandling af midlerne og disses forrentning med henblik på at kunne afklare, om Spørger som administrator af midlerne har nogen indeholdelsespligt ved udbetalingen af udlodninger.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Indledende overvejelser

Der findes tilsyneladende hverken i den skatteretlige teori eller praksis nogle klare retningslinjer for behandlingen af ovennævnte midler samt udbetalinger.

Efter Spørgers opfattelse eksisterer der i praksis kun én løsningsmodel for den skattemæssige behandling af de akkumulerede indtægter samt udbetalingerne.

Vedrørende spørgsmål 1

Den mest nærliggende måde at behandle de af Spørger forvaltede midler på, er at sidestille de uanbringelige likvidationsprovenuer med en båndlagt kapital uden aktuel ejer. De akkumulerede indtægter samt efterudlodninger skal således beskattes i overensstemmelse med principperne for beskatning af båndlagt kapital uden aktuel ejer.

Der henvises i denne sammenhæng til den foreliggende retspraksis vedrørende beskatning af båndlagt kapital uden aktuel ejer, jf. SKM2009.249.SR og SKM2010.211.SR . Disse afgørelser vedrører udenlandske trusts og den skattemæssige behandling af indkomst oppebåret af disse trusts. Da en trust ikke er et institut, som anvendes i dansk ret, skal der i hvert tilfælde foretages en konkret vurdering af, hvad en trust mest ligner efter dansk ret. I de ovenfor refererede afgørelser fastslog Skatterådet, (i) at midlerne i de omhandlede trusts var at betragte som båndlagt kapital, samt (ii) at der ikke i de pågældende tilfælde var nogen aktuel ejer.

Skatterådet begrundede karakteriseringen af trusten som båndlagt kapital med, at de pågældende trustees ingen reel indflydelse havde på modtagerne af distributionerne fra de pågældende trusts, distributionernes omfang eller hyppighed. Der var således tale om trustees med forpligtelser af ren administrativ karakter.

Med hensyn til spørgsmålet om aktuel ejer, anfører Skatterådet, at da de begunstigede ikke havde nogen indflydelse på udbetalingerne eller på nogen anden måde kunne påvirke eller råde over formuen i trusten, havde de begunstigede ikke nogen råderet over formuen i trusten. Da det endvidere ikke med sikkerhed kunne siges, hvem formuen kom til at tilfalde i fremtiden, vurderede SKAT, at der ikke var nogen aktuel ejer. Som konsekvens heraf var der ikke hjemmel til at beskatte de begunstigede af den løbende indkomst i trusten.

Tilsvarende findes der tilsyneladende ikke regler for den skattemæssige behandling af uanbringeligt likvidationsprovenu, herunder akkumulerede indtægter samt efterudlodningerne heraf. Ved en konkret vurdering af, hvad disse forhold minder mest om, finder Spørger, at scenarierne i de ovenfor refererede afgørelser ligner de foreliggende forhold vedrørende de uanbringelige likvidationsmidler meget.

I lighed med de pågældende trustees begrænsede dispositionsmuligheder i de ovenfor refererede afgørelser, har Spørger i den foreliggende sag haft yderst begrænsede dispositionsmuligheder med hensyn til de uanbringelige midler. Selv om Selskaberne blev endeligt opløst med afregistreringen ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 1995, har Spørger ikke kunne disponere over midlerne, idet De Ukendte Minoritetsaktionærer havde krav på midlerne, såfremt de meldte sig. Deponering har heller ikke været mulig, idet midlerne ved forældelsesfristens udløb skal tilfalde de kendte aktionærer og ikke statskassen. Det er på den baggrund Spørgers opfattelse, at der er betydelig lighed mellem de uanbringelige likvidationsprovenuer og en båndlagt kapital.

Det er således Spørgers opfattelse, at svaret på spørgsmål 1 skal være: "Ja".

Vedrørende spørgsmål 2 og spørgsmål 3

Ved Selskabernes endelige afregistrering ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ophørte Selskaberne endeligt med at eksistere både selskabsretligt og skattemæssigt jf. SKDM 1968.78. Der var herefter ikke længere nogen ejer af midlerne, som rettelig kunne karakteriseres som "herreløse penge". Det har heller ikke med sikkerhed kunnet afgøres, hvem likvidationsprovenuet skulle tilfalde i perioden frem til forældelsesfristens udløb, idet det var uvist, hvorvidt De Ukendte Minoritetsaktionærer ville henvende sig for at få udloddet det resterende likvidationsprovenu. Der kan således ikke antages at have været nogen aktuel ejer af midlerne i perioden fra den endelige likvidation af Selskaberne (den 31. januar 1995) frem til forældelsesfristens udløb (den 1. januar 2011), hvor likvidationsprovenuet tilfaldt de allerede kendte aktionærer i Selskabet efter konkurslovens § 154, stk. 1.

Hermed er der ikke hjemmel til at beskatte hverken Selskaberne (der i øvrigt er endeligt opløste) eller de kendte aktionærer, som nu vil få det resterende udbytte udloddet, herunder også den løbende indkomst af midlerne realiseret i den omtalte periode.

På baggrund af ovenstående er det Spørgers opfattelse, at svaret på spørgsmål 2 og spørgsmål 3 skal være: "Ja".

Vedrørende spørgsmål 4

De tidligere aktionærer, der i anledning af den endelige udbetaling af det resterende likvidationsprovenu, får beløbet udbetalt udelukkende fordi de var aktionærer i Selskaberne da disse blev likvideret.

Selskaberne var alle aktieselskaber og det provenu, som kommer til udbetaling, må - uagtet at likvidationerne blev afsluttet i 1995 - betragtes som likvidationsprovenu udbetalt i anledning af aktionærernes ejerskab til aktier i selskaberne.

Det provenu, som Spørger vil udbetale til aktionærerne, skal således betragtes som likvidationsprovenu omfattet af ligningslovens § 16 a, stk. 3, nr. 1. Da likvidationsprovenuet kommer til udbetaling efter - og ikke før - den endelige opløsning af selskaberne, skal likvidationsprovenuet beskattes som en aktieavance.

Det kan i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 4 lægges til grund, at ingen af aktionærerne omfattes af de øvrige bestemmelser i ligningslovens § 16 a, som fører til, at likvidationsprovenu skal beskattes som udbytte.

Det er på baggrund af ovenstående Spørgers opfattelse, at svaret på spørgsmål 4 skal være: "Ja".

Den 4. juni 2015 har spørger oplyst følgende:

Om aktionærernes krav

I forbindelse med likvidationen af selskaberne fik de, der var aktionærer, et krav på en forholdsmæssig andel af likvidationsprovenuet. Dette krav støttede sig på deres aktiebesiddelse. Det er ikke direkte reguleret i selskabslovgivningen, hvordan en likvidator skal forholde sig, når ikke alle aktionærer gør krav på udbetaling af likvidationsprovenu. Der er - så vidt vi har kunnet finde ud af - heller ikke nogen praksis fra administrative myndigheder eller domstole at støtte sig til ved afgørelsen af spørgsmålet.

I den selskabsretlige teori er spørgsmålet dog behandlet ad flere omgange.

Således skriver Lars Bunch m.fl. i "Aktieselskabsloven med ændringer senest af 6. juni 2007" følgende:

"Melder aktionærerne sig ikke for at afhente deres dividende, må denne, forinden selskabets opløsning kan registreres, deponeres i Nationalbanken eller andet i henhold til lov nr. 29 af 16. februar 1932 godkendt forvaringssted. Der er ikke før deponeringsfristens udløb hjemmel til at inddrage sådan dividende til fordeling mellem de øvrige aktionærer."

Det citerede afsnit er en del af kommentarerne til den tidligere gældende aktieselskabslovs § 124, som havde stort set samme ordlyd, da likvidationerne af selskaberne blev gennemført i 1995.

Marianne Phillip m.fl. har i bogen "Selskabsret" fra 2002 skrevet følgende:

"Aktionærerne skal kunne dokumentere retten til at modtage udlodning ved overfor likvidator at fremvise aktiebreve. Bortkomne aktiebreve må i givet fald mortificeres, men likvidationens afslutning kan alligevel gennemføres, hvis man deponerer dividenden."

Ud fra en praktisk tilgang forekommer det også mest hensigtsmæssigt, at likvidationen kan afsluttes, når blot likvidator sikrer, at eventuelle ukendte aktionærer vil kunne få dækket et krav på udbetaling af likvidationsprovenu. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen var således fuldt orienteret om, at der resterede en del af likvidationsprovenuet, da selskaberne blev endeligt slettet i 1995.

Udbetaling til andre aktionærer

Det ligger fast, at likvidationsprovenu skal fordeles blandt et selskabs aktionærer. Når ikke alle aktionærerne kan identificeres, må likvidationsprovenuet fordeles blandt de aktionærer, der kendes.

Dette lægges også til grund af Lars Bunch m.fl., der i det ovenfor citerede jo netop beskriver, hvordan der efter deponeringsfristens udløb kan ske fordeling af et indtil dette tidspunkt deponeret likvidationsprovenu blandt de øvrige aktionærer.

Den 23. juni 2015 har rådgiver oplyst følgende:

Boerne kan ikke reasummeres.

I forbindelse med udbetaling af likvidationsprovenu i den periode, der er gået, siden likvidationsboerne blev afsluttet og midlerne blev deponeret, er der alene udbetalt det beløb, som hver enkelt aktionær kunne gøre krav på ved likvidationens afslutning.

Eventuelle tilgodehavender er altså udbetalt uden renter.

Tanken og hensigten har været, at eventuelle renteindtægter skulle gå til at dække omkostningerne til vores administration af midlerne. Hvis der ved udgangen af den tyveårige periode resterede midler - hvad vi jo kan konstatere, der gør - vil disse midler skulle fordeles mellem de aktionærer, der på dette tidspunkt var kendte. Alle de aktionærer, der har fået andel i likvidationsprovenuet vil da også få andel i renteindtægterne - der er ingen af de kendte aktionærer, der vil blive forfordelt.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det resterende likvidationsprovenu, som Spørger har forvaltet, i skattemæssig henseende skal sidestilles med en båndlagt kapital uden kapitalejer.

Praksis

Meddelelser fra Skd. 1976.39.293

Hvor det er bestemt, at udbyttet skal tillægges kapitalen, og er der ikke nogen aktuel ejer af kapitalen, er der ingen mulighed for at foretage beskatning.

SKM2010.211.SR

Det bindende svar vedrørte en påtænkt trust på Cypern. Skatterådet fandt, at kapitalen var effektivt og definitivt udskilt fra stifterens formue. Herefter var spørgsmålet, om der var tale om en fondslignende trust eller en rentenydelsesret. Henset til trustees begrænsede handlefrihed blev forholdet sidestillet med en rentenydelsesret snarere end en fond. Det blev derefter undersøgt, om der var tale om en båndlagt kapital med eller uden aktuel ejer. Henset bl.a. til, at det ikke med sikkerhed kunne siges, hvem formuen kom til at tilfalde i fremtiden, var der tale om et forhold, der måtte sidestilles med en båndlagt kapital uden aktuel ejer.

Juridisk ordbog,

Båndlæggelse: En ordning hvorved midler sættes fast, således at ejeren ikke kan råde over dem, men alene oppebærer udbyttet, og således at hans kreditorer udelukkes fra at søge fyldestgørelse deri.

Den juridiske vejledning 2015-1, C.B.2.15.1 Beskatning af rentenydelsesretter herunder båndlagte kapitaler

Indhold

I dette afsnit beskrives, hvordan renter, udbytter og andet afkast, der tilfalder rentenydelsesretter, herunder båndlagte kapitaler, som er omfattet af de danske civilretlige regler, skal beskattes, og hvordan den person, som får udbetalt penge fra disse ordninger, skal beskattes.

(...)

Regel

Beskatningen af rentenydelsesretter herunder båndlagte kapitaler fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.

(...)

Rentenydelse

Ved rentenydelse forstås, at en person ved gave eller testamente får ret til indtægterne fra en vis kapital, men ikke ejendomsretten til den.

I dansk ret er der tre former for rentenydelsesretter:

(...)

Båndlæggelse

Ved båndlæggelse forstås, at midler bindes for en periode, så ejeren ikke kan råde over dem, men kun kan oppebære udbyttet. På den måde er hans kreditorer udelukket fra at søge fyldestgørelse i midlerne.

For at afgøre om der skal ske beskatning af det afkast, som tilfalder en båndlagt kapital, skal det afgøres, om der er udlagt en kapitalejer til formuen.

Skatteretligt anses en båndlagt kapital ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og der skal derfor ikke ske beskatning af afkast, som tilfalder en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer. Er der derimod udlagt en kapitalejer, skal denne beskattes af afkast, som tilfalder den båndlagte kapital.

Indtægter fra en båndlagt kapital, som modtageren - rentenyderen - ikke selv ejer, skal også beskattes. Beskatningen afhænger af, hvilke indtægter afkastet kommer fra.

(...)

Kapitalejer

"En kapitalejer" er den person, som reelt er ejer af den båndlagte kapital. Fx er A kapitalejer, hvis A ved testamente kan råde over kapitalen eller hvis det er bestemt at A skal have kapitalen, når rentenyderen B dør.

Båndlagt kapital efter danske regler

For at en kapital kan anses for at være båndlagt, er det en forudsætning, at ingen kan råde over den i båndlæggelsesperioden. Det vil sige, at hverken stifteren eller andre må have råderet over den formue, som er båndlagt. Kapitalen er undtaget fra kreditorforfølgning i båndlæggelsesperioden, så kreditorer er udelukket fra at søge fyldestgørelse i midlerne.

Båndlæggelse af en kapital kan ske enten ved et gavebrev eller ved testamente.

En kapital kan være båndlagt med eller uden kapitalejer. Hvis der er en kapitalejer, kan denne være tillagt en ret til at testamentere over den båndlagte formue.

Båndlæggelsen kan fx bestå i følgende:

Som hovedregel er det kun renter, udbytter og andet afkast, som kan udbetales i båndlæggelsesperioden.

Båndlagt kapital med aktuel kapitalejer

En båndlagt kapital anses for at have en aktuel ejer, når kapitalen

a. definitivt er udskilt fra båndlæggerens formuesfære

b. har en aktuel ejer, hvilket vil sige, at en/flere personer har ret til midlerne i formuen, eventuelt blot i form af en ret efter et testamente.

Ad a.

SKAT finder, at for at kapitalen kan anses for at være udskilt fra båndlæggerens formuesfære, må båndlæggeren/stifteren ikke længere have råderet over formuen eller kunne tilbagekalde udskillelsen. Der skal altså være tale om en endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra båndlæggerens/stifterens formuesfære.

Ad b.

Kapitalejeren skal beskattes af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital. Det gælder både renter, udbytter og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes, som om de tilfaldt den aktuelle kapitalejer personligt. Fx beskattes gevinster og udbytter mv. vedrørende aktier som aktieindkomst, og renter, kursgevinst og afkast på ABL § 19-aktier beskattes som kapitalindkomst.

Hvis det er en anden end den aktuelle ejer, der er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, er det SKATs opfattelse, at kun rentenyderen skal beskattes af det modtagne beløb, da der ellers sker dobbeltbeskatning. Efter SKATs opfattelse skal den aktuelle ejer kun beskattes af det nettoafkast, der tilgår den båndlagte kapital efter fradrag af den del, der udbetales til rentenyderen. Beskatningen af rentenyderen, som ikke er kapitalejer, skal efter SKATs opfattelse også som udgangspunkt ske som nævnt ovenfor.

(...)

Båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer

En båndlagt kapital kan anses for at være uden aktuel ejer, når kapitalen

a. definitivt er udskilt fra båndlæggerens formuesfære

b. ikke har nogen aktuel ejer, hvilket vil sige, at det er usikkert, hvem der til sin tid skal være ejer af kapitalen.

Ad a.

Om udskillelsen se i afsnittet "Båndlagt kapital med aktuel ejer" under Ad a.

Ad b.

Hvis der ikke er en kapitalejer til den båndlagte kapital, er der ikke nogen, som skal beskattes af de indtægter, som tilfalder formuen i den båndlagte kapital. Det vil sige, at hverken udbytter, renteindtægter, gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinster beskattes.

Rentenyderen, som får penge fra en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer, skal beskattes af den modtagne indtægt. Renteindtægten skal beskattes som kapitalindkomst. Er der tale om aktieudbytte, skal det beskattes som aktieindkomst. Hvis der er tale om aktier omfattet af ABL § 19, finder SKAT, at beløbet skal beskattes som kapitalindkomst.

(...)

Begrundelse

I denne sag er der tale om, at ved likvidationernes afslutning blev den del af likvidationsprovenuet, som ikke kunne udbetales, fordi likvidator ikke kendte aktionærernes identitet, indsat på en særlig konto. Når en af de tidligere aktionærer gjorde sit krav gældende, fik de udbetalt deres del af likvidationsprovenuet.

Dette spørgsmål angår, hvordan det løbende afkast af formuen skal beskattes.

Spørger selv mener, at beløbet skattemæssigt skal behandles som en båndlagt kapital uden kapitalejer. En båndlagt kapital uden kapitalejer beskattes ikke.

Spørger henviser til to afgørelser vedrørende udenlandske trusts.

"En kapitalejer" er den person, som reelt er ejer af den båndlagte kapital. I denne sag var de reelle ejere af kapitalen, indtil der indtrådte forældelse, de aktionærer, som likvidator ikke kendte. Dette taler for at anse det som om, at der ikke er en kapitalejer. Når kravet forældes tilfalder overskydende beløb, herunder eventulle renter m.v., som ikke er anvendt til administrationsomkostninger, de aktionærer, som på dette tidspunkt er kendte af likvidator. SKAT mener, at dette taler for, at der må anses at være kapitalejere da man jo netop ved, at på det tidspunkt, hvor de ukendte aktionærers fordring på likvidationsprovenu udløber, så tilfalder resten de kendte aktionærer.

SKAT finder, efter en samlet konkret vurdering, at afkastet ikke skal beskattes, hvilket svarer til den skattemæssige behandling af båndlagte kapitaler uden kapitalejere.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger som administrator af likvidationsprovenuet ikke er skattepligtig af indtægterne af midlerne i perioden frem til den endelige udbetaling af likvidationsprovenuet.

Praksis

SKAT skal henvise til gennemgangen af dette under spørgsmål 1.

Begrundelse

Som det fremgår af besvarelsen under spørgsmål 1, finder SKAT, at der ikke er nogen som skal beskattes af afkastet fra kapitalen.

SKAT mener således ikke, at administrator skal beskattes af afkastet, da afkastet jo ikke tilkommer administrator.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at de endelige modtagere af likvidationsprovenuet ikke er skattepligtige af det løbende afkast som er tilskrevet den båndlagte kapital, så længe der ikke kan udpeges en aktuel kapitalejer.

Praksis

SKAT skal henvise til gennemgangen af dette under spørgsmål 1.

Begrundelse

Som det fremgår af besvarelsen under spørgsmål 1, finder SKAT, at der ikke er nogen som skal beskattes af afkastet fra kapitalen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at udbetalingen af modtagerne af likvidationsprovenu skal beskattes ved modtagelsen af likvidationsprovenu, jf. ligningslovens § 16a, stk. 3, nr. 1, således at aktionærerne beskattes af likvidationsprovenu modtaget i 2015 efter samme grundprincipper, som likvidationsprovenu modtaget i 1995.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 A, stk. 1 (ordlyden i 1995)

Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Ligningslovens § 16 A (nuværende)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21 , i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3. (...)

Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

(...)

Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3 (ordlyden i 1995)

(...)

Stk. 3. Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsforeninger mv i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles skattemæssigt efter reglerne i denne lov. (...)

Aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1 (nuværende)

Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov. (...)

Statsskattelovens § 4, litra e

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

(...)

e) af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

(...)

Konkurslovens § 154, stk. 1 (ordlyden i 1995)

Midler, som efter boets slutning indgår i konkursmassen eller frigøres til fordel for denne, fordeles mellem fordringshaverne i overensstemmelse med den tidligere skete udlodning. Regnskab aflægges af kurator over for skifteretten. Skiftesamling indkaldes kun, hvis skifteretten finder grund dertil.

Konkurslov § 154, stk. 1 (nuværende)

Midler, som efter boets slutning indgår i konkursmassen eller frigøres til fordel for denne, fordeles mellem fordringshaverne i overensstemmelse med den tidligere skete udlodning. Regnskab aflægges af kurator over for skifteretten. Skiftesamling indkaldes kun, hvis skifteretten finder grund dertil.

Praksis

TfS 1998, 397 H

Højesteret fandt at aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, måtte forstås således, at afståelsestidspunktet var tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning.

Den juridiske vejledning, C.B.3.1 Det skattemæssige udbyttebegreb

(...)

Personer omfattet af reglen

Det er kun de beløb, der udloddes til aktuelle aktionærer, der betragtes som skattepligtigt udbytte. Se LL § 16 A, stk. 2. nr. 1.

Det afgørende vil herefter være, om man er aktionær (dvs. har ejendomsret til aktien) på tidspunktet for deklarering af udbyttet.

Begrundelse

Spørgsmålet er, om de beløb som skal udbetales til de aktionærer, som likvidator kender, skal beskattes som likvidationsprovenu eller skal beskattes efter andre regler.

Det er oplyst, at selskaberne ikke kan reassumeres.

De aktionærer, som likvidator kendte på likvidationstidspunktet, fik udbetalt deres andel af likvidationsprovenuet dengang. De aktionærer, som efterfølgende har oplyst likvidator, at de var aktionærer, har efterfølgende fået udbetalt deres andel af likvidationsprovenuet.

Alle de nu kendte aktionærer i selskaberne har således fået udbetalt deres andel af likvidationsprovenuet. Det beløb, som de nu skal have udbetalt får de således, som følge af at andre ikke har gjort krav på deres andel af likvidationsprovenuet.

De aktionærer, som ikke har fået udebetalt likvidationsprovenu, har ikke haft til hensigt at forære de andre aktionærer noget, men deres krav på likvidationsprovenu er forældet, fordi de ikke har været opmærksomme på, at selskaberne er likvideret, og at de skulle oplyse likvidator, at de var aktionærer på likvidationstidspunktet.

De beløb som udbetales til de nu kendte aktionærer, som følge af at de ukendte aktionærers krav på likvidationsprovenu er forældet, kan ikke anses for at være likvidationsprovenu.

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.1 , at det kun er beløb, der udloddes til aktuelle aktionærer, der betragtes som skattepligtigt udbytte, og de der vil få udbetalt beløbene i den konkrete sag, er ikke aktuelle aktionærer, da de ophørte med at være aktionærer, da de ved selskabernes opløsning fik udbetalt deres andel af likvidationsprovenu. SKAT mener derfor, at beløbene ikke skal beskattes som likvidationsprovenu.

Beløbene skal derimod beskattes i henhold til statsskattelovens § 4, litra e. Beløbene skal for personer beskattes som personlig indkomst.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.