Dokumentets metadata

Working interest - afskrivning - virksomhedsordningen - anpartsreglerne

Skatterådet bekræftede, at en "working interest", der giver indehaveren ret til en nettoandel af indtjeningen ved udnyttelse af et olie- og gasfelt i Texas, kunne anses for en udbyttekontrakt, der er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 40, stk. 2. Skatterådet bekræftede endvidere, at en working interest i skattemæssig henseende kan anses for et selvstændigt aktiv, og at ejeren ikke er omfattet af anpartsreglerne, da han ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed ved blot at eje en working interest. Endelig udtalte Skatterådet, at en working interest skal anses for et finansielt aktiv, der kan indgå i virksomhedsordningen, og at den skattepligtiges fordeling af aktivet mellem privat og erhverv som udgangspunkt er afgørende for, om aktivet skal indgå i virksomheden.

Spørgsmål

1. Kan en investering i en working interest i skattemæssig sammenhæng sidestilles med en investering i en udbytterettighed?
2. Vil forespørgeren kunne afskrive på investeringsudgifter afholdt til erhvervelse af udbytterettigheder til olie- og gasfelter (working interest) i Texas, USA, efter afskrivningslovens § 40?
3. Udgør en working interest et selvstændigt aktiv?
4. Vil en investering i en working interest være omfattet af anpartsreglerne?
5. Skal en working interest indgå i virksomhedsordningen, når skatteyder driver anden virksomhed i forvejen og anvender virksomhedsordningen?
6. Hvis spørgsmål 5 besvares benægtende, kan en working interest da indgå i virksomhedsordningen?
7. Såfremt der svares benægtende til spørgsmål 3, ønskes det oplyst, om investering i en working interest skal behandles som en investering i en idéel andel af den samlede virksomhed, der er forbundet med udnyttelse af rettighederne til olie- og gasfelter?

Svar

1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.
2. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.
3. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.
4. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.
5. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse
6. Se sagsfremstilling og begrundelse.
7. Bortfalder.

Spørgeren A, der driver en landbrugsvirksomhed, overvejer at investere i en "working interest" i olie - og gasfelter i USA, udbudt af det amerikanske selskab B.

Det bemærkes, at spørgeren allerede har anskaffet tilsvarende rettigheder i andre olie- og gasfelter.

Da spørgeren som nævnt ønsker at foretage yderligere investeringer i et nyt projekt, finder hans repræsentant, at det må antages, at han er berettiget til at få en afklaring af sine skattemæssige forhold ved et bindende svar, selv om han allerede har investeret i andre olie- og gasrettigheder.

Den rettighed - working interest - som spørgeren ønsker at investere i, udbydes af det amerikanske selskab B.

Selskabet B har erhvervet rettighederne af det amerikanske selskab C.

Selskabet C er operatør i forhold til de udbudte projekter og står for 25 pct. - 40 pct. af den nødvendige kapital for gennemførelse af projekterne. Det resterende kapitalbehov fremskaffes af selskabet B ved udbud af working interests.

Kontrakten imellem selskabet B og selskabet C er blevet fremlagt af spørgeren som dokumentation for, at der er realitet bag projektet.

Kontrakten imellem selskabet B og selskabet C

Ifølge kontrakten overdrager selskabet C en working interest i en nærmere beskrevet naturgaskilde eller et olie- og gasfelt til selskabet B.

Overdragelsen omfatter en working interest til en kilde eller felt for de enkelte projekter, der er nærmere beskrevet i et bilag.

I henhold til overdragelsesdokumentet er der således mellem selskabet C og selskabet B indgået aftale om en overdragelse af retten til en udelt 0,815625 pct. andel af nettoindtjeningen i den naturgaskilde eller det olie- og gasfelt, som aftalen vedrører.

I tilknytning til overdragelsen er der desuden indgået en aftale om deltagelse og fælles driftsaftale mellem selskabet C og selskabet B. Overdragelsen af den omhandlede working interest er underlagt driftsaftalen.

Selskabet C overdrager således en del af virksomheden til selskabet B, men forbeholder sig ret til at forestå driften af virksomheden med naturgaskilder og olie- og gasfelter.

Selskabet B fremskaffer midlerne til brug for opfyldelse af aftalen med selskabet C ved at videresælge udbytteretterne til investorerne. Det forudsættes herved, at selskabet C forestår efterforskningen samt olie- og gasudvindingen m.v. og herunder afholder de løbende driftsomkostninger

Investorerne har herved ikke købt nogen del af naturgaskilderne eller olie- og gasfelterne men har alene købt en ret til at få en del af det udbytte, som operatøren, selskabet C, må betale til selskabet B i henhold til overdragelsesdokumentet.

Investorerne får løbende udbetalt deres andel af udbyttet, hvis størrelse bl.a. afhænger af olie- eller gaspriserne, indvunden mængde olie eller gas m.m. Hvis der er underskud, skal investoren i princippet dække underskuddet men kan dog vælge at undlade at indbetale et beløb svarende til underskuddet mod, at ejerandelen i projektet nedskæres, evt. helt bortfalder.

Investorernes risiko er alene det investerede beløb.

Udbyttekontrakterne erhvervet af selskabet B

I nærværende anmodning om bindende svar er det selskabet B, der udbyder de udbyttekontrakter, som selskabet har modtaget fra selskabet C for anvendelse af naturgaskilder eller olie- og gasfelter. Disse udbyttekontrakter (working interests) sælges videre til investorerne, herunder til spørgeren.

Det er den skattemæssige behandling af disse udbyttekontrakter, der ønskes afklaret.

Spørgerens repræsentant anfører, at det ved behandlingen af nærværende anmodning om bindende svar derfor må lægges til grund, at det er reelle kontrakter, der er oprettet, og at der dermed er en faktisk virksomhed bag ved investeringen, som står for olie og gasudvindingen.

Selskabet B fungerer som administrator på investors vegne.

Omkostninger i forbindelse med erhvervelsen af rettighederne, oprettelse af dokumenter og juridisk assistance i forbindelse med erhvervelsen og øvrige omkostninger beregnes til 0,25 pct. pr. måned af det investerede beløb. Omkostningerne bliver fratrukket investorens nettoresultat.

Nettoresultatet efter fradrag af omkostninger udbetales til investor hvert kvartal. Hvis resultatet bliver negativt, er investor forpligtet til inden 15 dage efter at have modtaget kvartalsrapporten at indbetale et tilsvarende beløb til selskabet B. Hvis betaling ikke sker, kan det resultere i, at investors andel nedskrives forholdsmæssigt, eller at investor helt eller delvist mister rettigheden til projektandelen uden yderligere information.

Risikoen ved investeringen udgør i henhold til de aftalte forretningsbetingelser maksimalt det investerede beløb, jf. dog risikoen for, at kontrakten nedskrives ved underskud, der ikke indbetales. Investor kan når som helst sælge sin andel til tredjemand.

De omhandlede working interests udbydes på baggrund af projekter, hvor udbyderne (dvs. operatørne, her selskabet C) af projekterne indgår aftaler med jordejere om overdragelse af rettighederne til at foretage olie- eller gasindvinding i et nærmere afgrænset område i Texas.

Hvert projekt udbydes ved, at der erhverves borerettigheder til et område på ca. 46 acre. For hvert projekt etableres der fire borehuller i området. Hvert projekt beløber sig til ca. 100 mio. kr., hvor investorerne gennem "administrationsselskabet" B stiller kapital til rådighed ved erhvervelse af en "working interest".

Working interests udbydes til salg i størrelse af 100.000 kr. Den enkelte investor kan erhverve flere working interests.

Selskabet C deltager i hvert projekt med en ejerandel på 25 pct.- 40 pct. Dette indebærer, at kun 60 pct. - 75 pct. af kapitalen stilles til rådighed af investorer ved working interests.

Efter espørgerens repræsentants opfattelse, bør de stillede spørgsmål besvares således:

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Nej
5. Ja
6. Bortfalder (Hvis der svares nej til spørgsmål 5, er det spørgerens opfattelse, at spørgsmål 6 skal besvares med "ja")
7. Bortfalder

Spørgeren repræsentant begrunder sin opfattelse således:

Ad spørgsmål 1

Hvad investeres der i

Efter spørgerens opfattelse er investeringen i working Interests en kapitalinvestering, som må sidestilles med investering i udbytterettigheder, jf. afskrivningslovens § 40.

Udbyttekontrakter er i henhold til ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.I.4.2.2.1, karakteriseret ved, at der erhverves ret til en løbende indkomst, hvad enten retten til den løbende indkomst er erhvervet i forbindelse med overdragelse af udnyttelsesretten til et bestemt formuegode eller i forbindelse med salg af et formuegode.

Der er imidlertid kun tale om en udbyttekontrakt efter afskrivningslovens § 40, hvis der er tale om køb eller salg af en bestående udbyttekontrakt.

Selve stiftelsen af en udbyttekontrakt indgået mellem de oprindelige parter er således ikke udtryk for overdragelse af en udbytteret efter afskrivningslovens § 40.

I henhold til beskrivelsen af kontrakterne ovenfor har operatøren, selskabet, C solgt retten til nogle nærmere beskrevne naturgaskilder eller olie- og gasfelter til "administrator" selskabet B. Det er denne allerede stiftede udbytteret, som selskabet B sælger videre til investorerne.

Efter spørgerens repræsentants opfattelser er der set fra investors side tale om en investering i en udbytterettighed, da der ikke overdrages andre aktiver end en allerede eksisterende udbytteret.

Repræsentanten finder, at der er tale om overdragelse af en eksisterende udbytteret, hvorfor investorerne vil kunne behandle udgiften til erhvervelse af en working interest efter reglerne i afskrivningslovens § 40.

Det forhold, at investorerne kvartalvis modtager informationer om nettoresultatet og udbetaling af udbytte af investeringen, taler efter repræsentantens opfattelse ligeledes for, at der er tale om en udbytterettighed.

Ligeledes understøtter det forhold, at der ikke kan blive tale om en økonomisk risiko ud over det investerede beløb også, at der er tale om en udbytterettighed.

Spørgerens repræsentant finder ikke, at der er holdepunkter for, at der ved investering i en working interest sker overdragelse af andre aktiver til investor. Det er således repræsentantens opfattelse, at investor ikke ejer ideelle andele af boringerne, det tekniske udstyr, aftalerne med jordejeren m.m.

Det er således repræsentantens opfattelse, at der ved erhvervelse af en working interest sker investering i en andel af produktionsværdien (udbytteret) af et olie- eller gasfelt, og at der er tale om et aktiv, der efter danske skatteregler skal klassificeres som en udbyttekontrakt.

Spørgerens repræsentant finder således, at der bør svares "ja" til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2-3

Skattemæssig behandling ved investering i udbyttekontrakter

Skattemæssig afskrivning

Spørgerens repræsentant anfører, at udgifter afholdt til erhvervelse af udbyttekontrakter skattemæssigt skal behandles efter § 40 i afskrivningsloven.

Ifølge afskrivningslovens § 40, stk. 2, kan der ved erhvervelse af retten ifølge en udbyttekontrakt afskrives på anskaffelsessummen med indtil 1/7 årligt.

Anskaffelsessummen for en udbyttekontrakt udgør det investerede beløb. Der skal derfor ikke ske en opdeling af den samlede anskaffelsessum i forhold til de formuegoder, som investor har erhvervet ret til at udnytte.

Spørgerens repræsentant henviser til, at Landsskatteretten i kendelse af 15. november 2001, SKM2002.132.LSR , (genoptagelse af kendelse af 13. juni 2001, SKM2002.131.LSR ) har tilladt afskrivning på anskaffelsessummer vedrørende udbytterettigheder til olie- og gasfelter i USA efter den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 16 F.

Landsskatteretten fandt, at der konkret var tale om investering i udbyttekontrakter, og at investeringerne efter deres art er omfattet af ligningslovens dagældende § 16 E, stk. 1, nr. 3.

Repræsentanten henviser i denne forbindelse til, at de tidligere regler i ligningslovs § 16 F (om bl.a. afskrivning på rettigheder omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3) med vedtagelsen af den gældende afskrivningslov blev flyttet over i afskrivningslovens § 40. Dette fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til den gældende afskrivningslov, L 102, FT 1997- 98, 2. samling.

Det forhold, at ligningslovens § 16 F er overført til afskrivningslovens § 40, sammenholdt med at landsskatterettenskendelsen SKM2002.132.LSR tilladte afskrivning på anskaffelsessummerne vedrørende udbytterettigheder til olie- og gasfelter i USA, indebærer efter repræsentantens opfattelse, at der kan ske afskrivning efter afskrivningslovens regler. Dette gælder efter repræsentantens opfattelse også, selv om udbytteretten er det eneste aktiv i "virksomheden".

Repræsentanten er herefter af den opfattelse, at Landsskatterettens kendelse kan tages til indtægt for, at udbytterettigheder kan anses for at udgøre en selvstændig erhvervsvirksomhed, hvorved der kan afskrives på anskaffelsessummer vedrørende udbytterettigheder efter afskrivningslovens § 40.

Spørgsmål 2 og 3 bør derfor efter repræsentantens opfattelse besvares med "ja".

Ad spørgsmål 4

Som følge af, at der alene investeres i en udbytterettighed, og at hver udbytterettighed udgør et selvstændigt aktiv, finder anpartsreglerne efter repræsentantens opfattelse ikke anvendelse.

Repræsentanten finder derfor, at der bør svares "nej" til spørgsmål 4.

Ad spørgsmål 5

Virksomhedsordningen

Repræsentanten anfører, at hvis udbytterettigheder skal anses for at udgøre en selvstændig virksomhed, kan investeringen i en working interest i sig selv placeres i virksomhedsordningen. Hvis man i forvejen driver erhvervsmæssig virksomhed efter virksomhedsordningen skal udbytterettigheden ifølge repræsentanten placeres i virksomhedsordningen, idet virksomhedsordningen skal anvendes samlet på alle erhvervsmæssigt anvendte aktiver.

Repræsentanten henviser i denne forbindelse til, at det tillige er antaget, jf. spørgsmål 4, at anpartsreglerne ikke finder anvendelse.

Repræsentanten gør gældende udbyttekontrakter tidligere er anset for at udgøre en selvstændig virksomhed i relation til etableringskontolovens regler. Statsskattedirektoratet fandt således i en afgørelse fra 1979, der er refereret i Skattepolitisk Oversigt 1979, side 68, at erhvervelse af en udbyttekontrakt ville være etablering i etableringskontolovens forstand, hvorfor der kunne frigives etableringskontomidler til forlods afskrivning på anskaffelsessummen til en udbyttekontrakt. Den dagældende § 7, stk. 1, i etableringsloven tillod forlods afskrivning på udgifter til erhvervelse af udbyttekontrakter.

Etableringskontolovens regler er efterfølgende ændret, således at investering i en udbyttekontrakt ikke længere kan forlods afskrives efter etableringskonto-reglerne.

Efter repræsentantens opfattelse må det dog antages, at udbyttekontrakter fortsat kan medregnes som et aktiv, der indgår i bedømmelsen af, om betingelserne for at kunne anses for etableret i etableringskontolovens forstand er opfyldt.

I relation til virksomhedsskattelovens regler og skatteyders skattemæssige behandling af investeringen, finder repræsentanten, at investeringen formentlig vil skulle anses for en erhvervsmæssig virksomhed og dermed vil skulle placeres i virksomhedsordningen, da skatteyder i forvejen anvender virksomhedsordning i relation til sin landbrugsvirksomhed.

Spørgsmål 5 bør derfor efter repræsentantens opfattelse besvares med et "ja", hvorved spørgsmål 6 bortfalder.

Ad spørgsmål 6

Hvis spørgsmål 5 besvares benægtende, bør spørgsmål 6 efter repræsentantens opfattelse besvares med et "ja" ud fra nedenstående argumentation:

Hvis en working interest ikke kan anses for en selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsskattelovens forstand, må en working interest kunne placeres i virksomhedsordningen efter skatteyders eget valg på samme måde som obligationer, der kan placeres enten i eller uden for virksomhedsordningen.

Spørgerens repræsentant henviser herved til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, der har følgende ordlyd:

"Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 kan dog indgå i virksomhedsordningen."

Da udbytterettigheder ikke er omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, kan det efter repræsentantens opfattelse modsætningsvis sluttes, at sådanne rettigheder, herunder working interests, kan placeres i virksomhedsordningen, også selv om det lægges til grund, at en working interest ikke kan anses for at udgøre en selvstændig erhvervsvirksomhed men skal anses for en pengeanbringelse på linie med investering i obligationer.

Anpartsreglerne

Ved investering i working interests er der efter spørgerens opfattelse tale om investering i selvstændige aktiver (en udbyttekontrakt) og ikke investering i en andel af en samlet virksomhed.

Spørgerens repræsentant anfører, at en working interest i relation til vurdering af, om der er tale om et selvstændigt aktivt, må sidestilles med investering i aktier m.v., hvor investeringen sker i selvstændige aktiver og ikke som en investering i en andel i selskabet.

Det er derfor spørgerens opfattelse, at anpartsreglerne ikke finder anvendelse ved investering foretaget i working interests.

Spørgsmål 7

Spørgsmål 7 bør efter repræsentantens opfattelse bortfalde som følge af, at der bør svares "ja" til spørgsmål 3.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Der kan efter afskrivningslovens § 40, stk. 2, bl.a. afskrives på udgifter til erhvervelse af andre immaterielle rettigheder end goodwill såsom bl.a. retten ifølge en udbytte- forpagtnings- eller lejekontrakt.

Begrebet "udbyttekontrakt" er defineret i Ligningsvejledning 2007-1, afsnit E.I.4.2.2.1 , hvor der anføres således:

"Ved en udbyttekontrakt forstås enhver kontrakt, der hjemler ret til løbende indkomst, hvadenten retten hertil er erhvervet i forbindelse med overdragelse af udnyttelsesretten til et formuegode eller i forbindelse med salg m.v. af et sådant. Bestemmelsen omfatter kun afståelse af retten i henhold til en bestående udbyttekontrakt. Selve stiftelsen, mellem de oprindelige parter, er således ikke udtryk for overdragelse af en udbytteret."

Denne sag vedrører en working interest, der giver sin ejer ret til kvartalsvis at få udbetalt en nettoindtjeningsandel på 0,815625 pct. af en nærmere bestemt oliekilde i Texas. Der hæftes kun med det investerede beløb, men ejeren af en working interest vil miste sine rettigheder helt eller delvis, dersom den pågældende ikke tager del i dækningen af et eventuelt underskud. En working interest kan frit overdrages til tredjemand.

Det bemærkes, at spørgeren har erhvervet retten i henhold til en bestående kontrakt, da han har fået videreoverdraget rettigheder, som selskabet B har erhvervet fra operatøren selskabet C.

Som påpeget af spørgerens repræsentant har Landsskatteretten i kendelsen SKM2002.132.LSR anset en working interest vedrørende olie- og gasudvinding for en udbytteret, der kunne afskrives efter den ophævede bestemmelse i ligningslovens § 16 F (svarer for så vidt angår afskrivning på udbyttekontrakter til § 40, stk. 2, i den gældende afskrivningslov). Kendelsen indeholder ikke nogen nærmere beskrivelse af indholdet af den pågældende rettighed.

Efter SKATs opfattelse må den omhandlede working interest anses for en udbyttekontrakt i afskrivningslovens forstand, da den giver ret til en løbende udbetaling af nettooverskuddet fra en erhvervsvirksomhed.

Det indstilles derfor, at Skatterådet svarer "ja" til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2

Efter statsskattelovens § 4 skal den skattepligtiges samlede årsindtægter medregnes i årsopgørelsen, uanset om indtægterne er erhvervet i Danmark eller i udlandet. Indtægtsopgørelsen foretages efter danske regler, hvilket bl.a. indebærer, at afskrivningslovens regler kan anvendes. Det bemærkes i denne forbindelse, at kulbrinteskatteloven alene finder anvendelse for så vidt angår beskatning af indkomst fra indvinding af kulbrinter, der hidrører fra dansk søterritorium eller kontinentalsokkel, eller som har en nærmere bestemt tilknytning hertil, jf. kulbrinteskattelovens § 1, nr. 1-3.

Der kan i medfør af afskrivningslovens § 40, stk. 2, foretages skattemæssige afskrivninger på bl.a. udbyttekontrakter.

Da den omhandlede working interest må anses for en udbyttekontrakt i afskrivningsloves forstand, jf. indstillingen vedrørende spørgsmål 1, finder SKAT, at spørgeren er berettiget til at afskrive sin udgift til anskaffelse af den omhandlede working interest efter afskrivningsloven 40, stk. 2.

SKAT indstiller således, at der svares "ja" til spørgsmål 2.

Ad spørgsmål 3

Efter SKATs opfattelse må det efter det oplyste lægges til grund, at den omhandlede working interest ikke giver sin ejer nogen ideel ejerandel i aktiver vedrørende olie- og gasfeltet, men alene er en udbyttekontrakt.

Da en udbyttekontrakt er et selvstændigt afskrivningsberettiget aktiv, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 2, indstiller SKAT, at der svares "ja" spørgsmål 3.

Ad spørgsmål 4

De såkaldte anpartsregler findes i personskattelovens § 4, stk.1, nr. 10 og 12. Når en indkomst er omfattet af anpartsreglerne, skal den beskattes som kapitalindkomst. Et underskud i indkomst, der er omfattet af de nævnte regler, kan ifølge personskattelovens § 13, stk. 6, ikke fradrages i anden personlig indkomst hos ejeren eller dennes ægtefælle, men kan alene modregnes i positiv indkomst fra samme virksomhed i samme indkomstår eller senere indkomstår.

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, vedrører indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, vedrører indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligt ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Som det umiddelbart fremgår af de nævnte bestemmelser i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 og 12, er det en forudsætning for, at en person kan være omfattet af anpartsreglerne, at der er tale om indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

I cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven redegøres der i punkt 3.1.1 for, hvorledes afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere skal foretages. I denne forbindelse anføres:

"... Omvendt kan man normalt uden vanskeligheder afgøre, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud"

Efter SKATs opfattelse driver spørgeren ikke selvstændig erhvervsvirksomhed ved at eje en working interest. Der lægges herved vægt på, at han ikke er medejer af virksomhedens aktiver, og at han ikke er forpligtet til at være med til at dække et eventuelt underskud.

SKAT indstiller således, at der svares "nej" til spørgsmål 4.

Ad spørgsmål 5

Det følger af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, at en skatteyder, der anvender virksomhedsordningen, skal lade samtlige sine virksomheder indgå i ordningen.

Da det blotte ejerskab til en working interest ikke kan anses for en selvstændig erhvervsvirksomhed, indebærer bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, ikke noget krav om, at en working interest skal indgå i virksomhedsordningen.

Det indstilles på denne baggrund, at der svares "nej" til spørgsmål 5.

Ad spørgsmål 6

Skattepligtige, der anvender virksomhedsskatteordningen, skal som udgangspunkt medtage alle erhvervsmæssige aktiver og passiver i virksomhedsordningen. Der gælder dog ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, den undtagelse, at værdipapirer omfattet af aktivavancebeskatningsloven, bortset fra konvertible obligationer og andele i andelsbeskattede og selskabsbeskattede andelsselskaber, ikke kan indgå i ordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne værdipapirer.

Ifølge aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 2, finder lovens regler tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible obligationer, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.

Efter SKATs opfattelse kan en working interest ikke anses for et "lignende værdipapir", da der ikke er tale om en omsættelig ejerandel i et selskab. Den ovenfor nævnte bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, er således ikke til hinder for, at en working interest kan indgå i ordningen.

I Ligningsvejledningen 2007-2, afsnit E.G.2.1.2.1 , opregnes en række finansielle aktiver, der efter deres karakter må anses for erhvervsmæssige og derfor skal indgå i virksomhedsordningen. Det drejer sig om følgende:

• Forudbetalt husleje
• Deposita
• Forudbetalinger
• Tilgodehavender vedrørende salg af varer og tjenesteydelser
• Investeringsfondskonti
• Periodeafgrænsningsposter

Da det er vanskeligt at afgøre, om øvrige finansielle aktiver - f.eks. en kontantbeholdning eller en obligationspost - er erhvervsmæssig eller ej, må den skattepligtiges placering ifølge Ligningsvejledningen som udgangspunkt lægges til grund.

Hvor der klart kun foreligger en skattemæssig begrundelse for at medtage en stor post finansielle aktiver eller passive i virksomheden, kan skattemyndighederne ændre den skattepligtiges fordeling af aktivet/passivet mellem privat og erhverv, jf. Ligningsvejlednings 2007-2, afsnit E.G.2.1.2.3 .

Efter SKATs opfattelse må en working interest anses for et finansielt aktiv, hvorfor den skattepligtiges placering som beskrevet i Ligningsvejledningen som udgangspunkt må lægges til grund.

Det indstilles, at Skatterådet udtaler dette som svar på spørgsmål 6.

Ad spørgsmål 7

Dette spørgsmål bortfalder, dersom Skatterådet følger SKATs indstilling og svarer "ja" til spørgsmål 3.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

5 år fra afgørelsens dato, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.