Dokumentets metadata

Udbytterettigheder til olie- og gasfelter i USA - afskrivning

Landsskatteretten fandt det dokumenteret, at A A/S ved investering i projekterne ”Cantu”, ”Gates Ranch # 1” og ”Osage” havde erhvervet udbytterettigheder, jf. ligningslovens dagældende § 16 E, stk. 1, nr. 3. For så vidt angik projekterne ”Copeland #1”, ”Gates Ranch # 2” og ”Gates Ranch # 3” fandt retten det ikke dokumenteret, at udbyderne af projekterne havde besiddet rettigheder, der kunne overdrages til investorerne. Idet vurderingen af selskabets adgang til at foretage afskrivninger måtte ske ud fra de faktiske forhold, der var konstateret i de påklagede indkomstår, fandtes det uden betydning, at der efterfølgende mellem investorerne var opnået enighed om, at de olieudvindingsrettigheder, investorforeningen H skulle sikre sig ved en retssag mod udbyderne, skulle fordeles i forhold til den enkelte investors investering, og at foreningen blev tilkendt sådanne rettigheder. Efter sagens genoptagelse er der afsagt kendelse den 15. november 2001.

A A/S klager for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 bl.a. over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for afskrivning på investering.

Det fremgår af det klagende selskabs regnskaber, at selskabet i indkomstårene 1995, 1996 og 1997 foretog investeringer på henholdsvis 54.055 kr., 1.061.646 kr. og 1.797.695 kr. Selskabet, der er ejet af direktør B, har oplyst, at der var tale om investering i andele i olie- og gasudvindingsprojekter i USA gennem det amerikanske udbyderselskab C. Direktør for dette selskab er D. Det fremgår af det klagebde selskabs regnskaber, at selskabet den 14. november 1996 solgte andele for 327.700 kr., og at andelenes skattemæssige værdi den 1. juli 1996 udgjorde 384.892 kr. Selskabet har ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 afskrevet på de foretagne investeringer med 10 % årligt, dvs. med henholdsvis 5.405 kr., 111.570 kr. og 248.574 kr. For indkomståret 1997 er der selvangivet fradrag for tab ved salg af rettigheder med 57.192 kr. For indkomstårene 1996 og 1997 har selskabet medregnet driftsindtægter i form af kontante udbetalinger fra investering i olierettigheder med henholdsvis 23.242 kr. og 96.692 kr.

Selskabet har fremlagt kvitteringer udstedt af selskabet C for investering i projekterne ”Cantu”, ”Copeland #1”, ”Gates #1”, ”Gates Ranch #2”, ”Gates Ranch #3” og ”Osage #1”. Selskabets repræsentant har oplyst, at selskabet E var operatør på alle felterne. Direktører for selskabet E er F og G. B har oplyst, at selskabets andel i ”Gates #1”, der oprindeligt blev erhvervet for USD 77.000, blev byttet ud med en halv andel i ”Osage #1” til USD 56.500 den 14. november 1996. I en skrivelse af 19. april 2000 fra investorforeningen H’s amerikanske advokat til det klagende selskab udtaler advokaten blandt andet, at ”[…] Gates #1 is actually formally recognized as Gates Ranch Project #1.”

Det klagende selskabs repræsentant har forklaret, at aftalerne med jordejerne om rettighederne til at udvinde olie hovedsagligt blev indgået af selskabet E, men at selskabet C fungerede som repræsentant for det amerikanske selskab E. Rettighederne blev ikke tinglyst på de omhandlede grunde, da dette ikke var et krav ifølge lovgivningen. Han har videre forklaret, at operatører på felter i Texas registreres hos ”Texas Railroad Commission”. Repræsentanten har fremlagt en række dokumenter, der er fremsendt af foreningen H’s amerikanske advokat. Dokumenterne omfatter blandt andet ”operating agreements” og leaseaftaler. Repræsentanten har endvidere fremlagt redegørelser for amerikanske retsforhold udarbejdet af henholdsvis en dansk advokat, foreningen H’s amerikanske advokat, og corporate attorney I, udskrifter fra Texas Railroad Commission, nyhedsbreve fra selskabet C, udbudsmateriale vedrørende ”Copeland #1”, samt dokumenter benævnt ”Permits To Drill”, ”AGREEMENT AND PARTIAL RELEASE OF OIL AND GAS LEASE”, ”PARTIAL ASSIGNMENT OF OIL, GAS AND MINERAL LEASE” og ”SOIS Group – Analysis of Oil and Gas Leases Assigned by Summary Judgment”. Told- og Skattestyrelsen har fremlagt et notat af 22. maj 2000, udarbejdet af den danske advokat.

Af et referat af en ekstraordinær generalforsamling den 4. september 1998 i foreningen H fremgår det blandt andet:

”[…] at det af det materiale, som man hidtil var kommet i besiddelse af i forbindelse med retssagerne mod henholdsvis selskaberne C og E, klart fremgik, at det ikke umiddelbart var muligt at følge de enkelte indbetalinger fra de respektive investorer gennem selskabet C respektive selskabet E til betaling for den andel af det felt, som en investor antog at have investeret i, ligesom det af det foreliggende materiale klart fremgik, at langt den overvejende del af de felter, som selskabet C i sin tid havde udbudt til skandinaviske investorer, aldrig havde været selskabet C’s juridiske ejendom.

På den baggrund konstaterede formanden, at der således ikke var sket nogen investering i et enkelt felt, og det var med dette udgangspunkt en rimelig konklusion, at de felter, som det i løbet af sagen ville lykkedes at sikre foreningens medlemmer ejendomsretten til, skulle fordeles forholdsmæssigt proportionalt i forhold til det enkelte medlems samlede investering, således at investering på USD 1.000,00 skulle modsvare en andel i den samlede ejendomsret til felterne, efter sagens afslutning.”

Af en dom afsagt af Dimmit County District Court, Texas, den 9. august 1999 fremgår blandt andet følgende vedrørende ”The Cantu Project”:

Præmis 40: ”As D and F and G individually and through C and E perpetrated their frauds on the Investors regarding the Gates Ranch Projects, they also pursued Investors to invest in a project which would come to be referred to as the Cantu Project […]”

Præmis 41: ”In August 1995, the Promoters obtained, in the name of E, a well in Frio County, Texas referred to as Hughes-Cantu #2. In November, 1995, they obtained an interest in the Coldeway #1 well in Wilson County, Texas. For promotional purposes, the Promoters packaged these two wells as the Cantu Project […]”

Vedrørende ”The Gates Ranch Project” fremgår blandt andet følgende:

Præmis 20: ”[ …] In brochures prepared by F or G and D, which were circulated by C to Investors, it was claimed that E and C controlled 30,000 acres of the Gates Ranch. This was false because E and/or C merely had an option to control the development of mineral interests on only 960 acres of the Gates Ranch […]”

Præmis 22: ”The Gates Ranch option agreement on 960 acres a) pertained to only three (3) wells (wells #1-047, #1-221, and #1-233) […]”

Præmis 32: ”Also, even though only three wells on the Gates Ranch Project were controlled by E and C, F and G and D began promoting and selling interests in other wells on the Gates Ranch Project. The effort to sell these additional interests were promoted as Gates Ranch Project #2, Gates Ranch Project #3, and Gates Ranch Project #4.”

Præmis 33: ”The promotional material distributed to Investors regarding Gates Ranch Project #2 refers to the assigned three wells in the Gates Ranch Project. Neither D nor F and G disclosed to the Investors that neither C nor E owned or controlled any interests in these wells […]”

Præmis 34: ”[…] Of course there was never any production from Gates Ranch Project #2 because neither E nor C ever obtained rights to any wells on the Gates Ranch except those within Gates Ranch Project #1.”

Præmis 37: ”Incredibly, D and F and G entirely were entirely fabricating the existence of Gates Ranch Projects #2, #3 and #4 […]”

Vedrørende ”The Osage Project” fremgår blandt andet følgende:

Præmis 69: ”Beginning in 1995, Investors paid C more than $4 million to purchase ”working interest” interests in the Osage Project #1 (the ”Osage Project”). The oil and gas properties constituting this Project are located in Weston County, Wyoming.”

Præmis 71: ”Though Investors have paid to C and it has paid to E in excess of $4 million for interests in the Osage Project, none of the Investors has actually received the promised assignments of the working interest.”

Præmis 72: ” C and E purportedly entered into an Operating Agreement which provided that E was to receive specified fees and expenses incurred in the operation of the Osage Project (the ”Osage Operating Agreement”). However, the alleged Osage Operating Agreement which was disclosed to the Investors is not the complete agreement between Promoters concerning the Osage Project.”

Præmis 73: ”Apparently, on the very day the Osage Operating Agreement was signed, C (through K) and E also Executed an amendment or side agreement (the ”Side Agreement”). The Side Agreement alters the terms of the Osage Operating Agreement between E and C and has allowed C to hide from the Investors profits generated by the Osage Project. The Side Agreement suggests that E and C conspired to divide all of the profits and property among themselves and did not disclose this result to the Investors.”

Af Weston County District Courts dom af 17. maj 1999 fremgår følgende vedrørende ”The Osage Project”:

”[…] that H is granted a constructive trust (the ”Trust”) over the rights, titles and interests of E, if any, (a) in the Osage Property, (b) in any tangible personal property, equipment and/or fixtures used in the operations of the Osage Property, (c) in any intangible personal property related to operation of the Osage Property including insurance policies and bonds, and (d) in any other real, tangible or intangible personal property to which H’s members may trace their funds or assets. H is hereby appointed as trustee of the Trust and may do and take any lawful acts in administering the Trust, including without limitation, operating, holding or selling the Trust property […]”

Af Dimmit County District Courts domskonklusion fremgår blandt andet følgende:

“ORDERED, ADJUDGED, AND DECREED that E and F and G are hereby divested of any right, title or interest in the oil and gas properties described in Exhibit “A,” [...]

ORDERED, ADJUDGED, AND DECREED that any operator's liens filed by E with respect to the properties described in Exhibit “A” are hereby declared null and void. It is further,

ORDERED, ADJUDGED, AND DECREED that all existing agreements, whether written, oral or otherwise, between E on one hand and the H and/or its members on the other hand are hereby terminated. [...] It is further,

ORDERED, ADJUDGED, AND DECREED that all existing agreements, whether written, oral or otherwise, between E on one hand and C and/or its Investors on the other hand are hereby terminated. It is further,

ORDERED, ADJUDGED, AND DECREED that the H is granted a constructive trust (the “Trust”) over the rights, titles, and interests of E and F and G, if any [...] It is further,

ORDERED, ADJUDGED, AND DECREED that each Investor's interest in the Trust Property relates back to the time that an Investor made an investment in a particular property or Project [...]”

Skatteforvaltningen har ved den påklagede afgørelse nægtet selskabet fradrag for afskrivninger på investeringerne i indkomstårene 1995, 1996 og 1997 samt fradrag for tab ved salg af rettighed. Forvaltningen har endvidere nedsat selskabets indkomst med medregnede driftsindtægter, henholdsvis 23.242 kr. og 96.692 kr.

Som begrundelse har forvaltningen anført, at selskabet ikke er fremkommet med dokumentation for, hvem der har rettighederne til de olieprojekter, selskabet har investeret i. Der er ikke fremsendt dokumentation for, at selskabet C har haft rettighederne til det, der er solgt. Forvaltningen har henvist til, at dokumentation i form af tinglysning af rettigheder og driftsmateriel ville kunne belyse sagen, men at sådan dokumentation ikke er modtaget på de konkrete olieinvesteringer. At selskabet har indbetalt penge til udbyderne er ikke i sig selv dokumentation for, at selskabet har erhvervet en rettighed.

Forvaltningen har videre anført, at selskabets investering gennem selskabet C i projekter vedrørende olie- og gasrettigheder i USA ikke kan tillægges skattemæssig betydning. Told- og Skattestyrelsen har undersøgt et tilsvarende projekt, hvor udbyderen, C, ikke har haft ejendomsretten til de solgte projekter. Af undersøgelsen fremgår det, at deltagelse i projekterne anses for at være uden realitet og dermed den skattepligtige indkomst uvedkommende, medmindre den enkelte investor kan fremlægge fuldstændig dokumentation for sin ejendomsret til olie- eller gaskilden. Forvaltningen har forelagt dette for selskabet. Forvaltningen har henvist til, at selskabet ikke efterfølgende er fremkommet med fyldestgørende dokumentation for selskabets ejendomsret til de projekter, det har deltaget i.

Det klagende selskabs repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at afskrivninger og fradrag for tab godkendes som selvangivet, subsidiært at det lægges til grund, at udbyderne har været i besiddelse af udbytterettighederne til oliekilderne i de projekter, som selskabet har investeret i. Repræsentanten har i øvrigt bemærket, at skatteforvaltningen ikke haft et tilstrækkeligt grundlag til at foretage en ansættelse.

Repræsentanten har henvist til Dimmit County District Courts dom af 9. august 1999 samt Weston County District Courts dom af 17. maj 1999, og anført, at de dokumenterer, at investorerne er indtrådt i de rettigheder, til hvilke de allerede havde en afledt ret via deres udbyttekontrakter med selskabet C, som igen havde direkte og afledte rettigheder over for selskabet E. Han har henvist til, at de rettigheder som selskaberne C og E har rådet over i dommene tillægges investorerne direkte. Han har understreget, at udbyttekontrakterne har været baseret på reelle rettigheder til naturforekomster, og at de indgåede investeringsaftaler og udbytterettighederne har dannet grundlag for dommene. Det forhold, at udbyderne har stillet investorerne meget optimistiske afkast i udsigt, som forekomsterne næppe vil kunne leve op til, og derudover har forsøgt at tilegne sig indtægter og investeringer, som skulle anvendes til renovering og udbygning af indvindingen på felterne, ændrer efter repræsentantens mening ikke på substansen og muligheden for at opnå fradrag for de omkostninger, der har været ved at erhverve og gennemføre udbytteretten. Det er skattemæssigt irrelevant, om investor har gjort en god eller dårlig forretning, når blot der dog har været en forretning.

Selskabets repræsentant har anført, at der i det projektmateriale fra sagerne vedrørende selskaberne C og E, som han har haft forelagt, reelt synes at være tillagt investorerne en ”non-operating-interest” formentlig af en ”net profit”-lignende karakter. Det ses ikke at være aftalt, at der skal indbetales yderligere til dækning af omkostninger udover den oprindelige anskaffelsessum for rettigheden, og dette skulle heller ikke være sket. Der er endvidere tale om investeringer, som afledes af en ”working interest” i ”lease”-rettigheder, dvs. forpagtningslignende rettigheder. Der er derimod ikke tale om ejendomsret til en fast ejendom eller en naturforekomst. Repræsentanten har bemærket, at det forhold, at der kan være felter, hvor der endnu ikke er etableret operative brønde, ikke udelukker, at der foreligger en rettighed i medfør af en indgået leaseaftale, da det er oftest er aftalt med jordstykkets ejer, at der kan ske etablering af en olieindvinding inden for en vis periode, f.eks. 2-5 år. Kommer indvinding ikke i gang inden for den aftalte periode, vil leaserettigheden oftest ophøre. Jordstykkets ejer vil herefter have mulighed for at indgå aftale med en mere efterforskningsivrig investor, der forhåbentlig kan føre frem til en royalty for jordejeren i forbindelse med olieproduktionen. Er der først etableret en olieproduktion, vil leasee være berettiget til at fortsætte leaseaftalen så længe, der produceres olie fra feltet. Selskabet C har i visse tilfælde solgt rettigheder til felter, hvor der ikke har kunnet etableres en olieproduktion i tide, og hvor feltet derfor har måttet gives tilbage til jordejeren. Repræsentanten har bemærket, at ved indberetning om produceret olie m.v. til offentlig myndighed, f.eks. Texas Railroad Commission, vil den operatør, der indberetter, blive registreret. Dette viser, hvem der varetager feltets drift, men imidlertid ikke noget om, hvorvidt rettighederne til ”working interests” eventuelt er fordelt på flere indehavere og til hvem. Den bevismæssige værdi af registreringerne er derfor ringe og kan alene anses for indicier. I stor udstrækning har de her omhandlede felter været indberettet med selskabet E som operatør, og selskabet E står på nogle kilder stadig som operatør, selv om foreningen H nu har ret til at disponere over dem. Repræsentanten har anført, at en lease-rettighed og andre aftaler om et oliefelt kan registreres ved tinglysning ved retten i det county, hvor oliefeltet er beliggende, men at dette langt fra altid sker i praksis. Registreringen sikrer mod uvedkommende kreditorer og andre konkurrerende rettighedshavere, men registreringen er ikke en gyldighedsbetingelse for, at rettigheden består. En aftale mellem parterne vil derfor være tilstrækkeligt grundlag for at opnå retten til resultatet fra feltet, hvilket stemmer overens med danske forhold, hvorefter en leje- eller forpagtningsaftale over en fast ejendom kan tinglyses ved den ret, hvor ejendommen er beliggende. Ofte tinglyses lejeaftaler m.v. ikke. Dette medfører dog ikke, at aftalerne bliver ugyldige, idet tinglysning ikke er en gyldighedsbetingelse for aftalen.

Repræsentanten har anført, at skattemyndighederne har sået tvivl om, hvorvidt udbyderne, repræsenteret ved selskabet C, ejede de udbudte felter. Han har fundet, at spørgsmålet ikke giver meget mening, hvis der ikke dermed menes, at det drejer sig om, hvorvidt man ejer rettigheder til overskudsandele til indvindingen af naturforekomster i medfør af de forpagtningslignende olie-leases. Det kan derimod ikke kræves, at der skal være et egentligt ejerskab til et bestemt jordstykke, en mineralforekomst eller indvindingsudstyr, for at der kan siges at bestå en reel anerkendelsesværdig investering. Repræsentanten har til sammenligning henvist til den situation, hvor sælger opnår en udbytteret i forbindelse med salg af en virksomhed. Det forhold, at køber ikke længere ejer virksomhedens aktiver, eller at køber kan udskifte sine aktiver løbende, bevirker ikke, at sælger ikke fortsat har en gyldig udbyttekontrakt. Repræsentanten har anført, at investorernes ret til udbytte fra kilderne opstår på grundlag af en aftale med udbyderne, der, som det fremgår af Dimmit Countys dom, har drevet kilderne, uagtet at de ikke har foretaget registrering af investorernes rettigheder over for omverdenen. Selskabet E og/eller selskabet C har f.eks. indgået aftale med en jordejer, der giver ret til at foretage den fornødne efterforskning og indvinding på et felt, eller har overtaget en ”working interest” i et igangværende oliefelt helt eller delvist. Den blotte eksistens af aftalen herom – herunder aftalen mellem selskaberne E og C – vil være tilstrækkeligt til at sikre, at der kan ske en videreoverdragelse af andele til investorerne, og at der er substans bagved i kraft af rettigheder til eksisterende felter. De domme foreningen H på vegne af investorerne har opnået over for selskaberne C og E og folkene bag fastslår, at samarbejdet mellem udbyderne har været af en sådan karakter, at de må betragtes som ét foretagende. Investorerne vil allerede – qua det forhold, at selskabet E har erhvervet rettigheder ved misbrug af investorpenge – blive direkte berettiget over for selskabet E. Repræsentanten har henvist til, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved, om alle investorerne har haft aftaler med selskabet C, idet der foreligger skriftlige aftaler med alle investorerne. Alle disse aftaler må karakteriseres som udbyttekontrakter. Foreningen H har som trustee på alle investorers vegne fået adkomst til de oliefelter, som investorerne satte pengene i. Der har dog været enkelte tilfælde, hvor rettighederne til oprindeligt udbudte, tegnede felter ikke blev tilvejebragt. I nogle tilfælde blev visse tørre, udsigtsløse felter efter aftale med investor erstattet med andre mere lovende felter. Kun i et par tilfælde har rettighederne til bestemte felter ikke været tilvejebragt. Repræsentanten har anført, at domskonklusionen i Dimmit County District Courts dom også angår projektet ”Copeland #1”, selv om projektet ikke er udtrykkeligt nævnt i dommen. At projektet ikke er udtrykkeligt nævnt skyldes, at foreningen H ved sagsanlægget mod selskaberne C og E valgte at koncentrere sig om enkelte projekter ved bevisførelsen.

Repræsentanten har anført, at investorerne på baggrund af dommene har overtaget og er indtrådt i selskaberne C og E’s aktiver, navnlig rettighederne til kilderne, driftsmateriel og i visse tilfælde tilknyttede driftskonti. Det materiale, der er tilvejebragt i forbindelse med dommen, indeholder ikke et sådant regnskabsgrundlag, at det giver mulighed for at spore indbetalinger fra den enkelte investor frem til erhvervelse af rettigheder til et bestemt felt. Der er heller ikke mulighed for afstemning med de udbetalinger af udbytte eller tilbagebetaling af investering, der rent faktisk er sket. Den situation, der er opstået på grundlag af misligholdelsen fra udbyderne og den manglende regnskabsføring, kan sidestilles med den fordeling, der sker i et konkursbo. Alle investorerne deltager i den samlede aktivmasse efter udbyderne, der vedrører de udbudte felter. Dette bo er ved dommen tillagt en ”constructive trust”, som investeringsforeningen administrerer på vegne af alle investorerne. Dette gælder uanset, at nogle ganske få investorer ikke har fået andel i de leaserettigheder, der oprindeligt var aftalt. Alle investorerne deltager i trusten i forhold til deres investering, dvs. krav mod udbyderne. Dette ville også være tilfældet, såfremt udbydernes aktiver skulle afvikles ved et egentligt konkursbo. Denne situation må derfor være gældende allerede fra det tidspunkt, hvor den oprindelige investering finder sted. Nogle af de midler, som investorerne har indbetalt, kan spores til erhvervelser af leases, som selskabet E har foretaget i eget navn. Efter angloamerikansk ret giver dette investorerne en ret over for selskabet E fra det tidspunkt, hvor pengene blev investeret i leaserettigheder, når dette sker ved misbrug af betroede midler. Repræsentanten har forklaret, at investorerne har indgået en aftale om, at resultaterne fra retssagerne mod udbyderne skulle indgå i en pulje, dels til dækning af omkostningerne og dels til fordeling mellem investorerne i forhold til deres oprindeligt investerede kapital. De skulle derfor også ifølge denne aftale være lodtagere i den samme masse af olierettigheder og resultatet fra disse. Dette ville formentlig også være situationen, før aftalen blev indgået. Han har anført, at den i referatet udtrykte tvivl om selskaberne C og E’s ret til felterne skyldtes, at udfaldet af de dengang verserende retssager var ukendt. I dommene blev det imidlertid slået fast, at selskaberne C og E rent faktisk var i besiddelse af rettighederne, og at der således var realitet bag investeringerne.

Repræsentanten har anført, at den aftale, som investorerne har indgået med selskabet C set i dansk lys er en udbytteret til resultatet fra en eller flere oliefelter. På grund af udbydernes misligholdelse tillægges investorerne imidlertid rettigheder til udbydernes samlede beholdning af olierettigheder, herunder de rettigheder, der oprindeligt ikke var udbudt til investorer, men som var udbydernes egne andele, idet de netop er erhvervet for investorernes midler. Fra det tidspunkt, hvor investeringen foretages, har det vist sig umuligt at følge den enkelte investors investering ud fra den pengestrøm, som kan efterspores. Det kan blot konstateres, at udbyderne har erhvervet størsteparten af felterne med investorernes samlede pulje af investerede penge og ikke med egne midler. Det giver derfor heller ikke mening ud fra et dansk skattesynspunkt at kritisere den enkelte investors udbytterettighed, når alle investorerne i realiteten nu har andele i alle felterne. Dette gælder uanset, at udbytterettigheder godt nok i visse få tilfælde oprindeligt kunne vedrøre et felt eller en kilde, hvor leaserettigheden nu er udløbet, eller hvor den endelige aftale om kilden aldrig blev indgået med jordejeren. Investor er imidlertid i stedet tillagt andele af udbydernes egne rettigheder samt en samlet andel af de samlede rettigheder. Investors aftale med udbyderen har således, uanset hvilket felt der er investeret i, haft så meget substans, at den har kunnet gennemtvinges ved en amerikansk domstol og har nu givet adgang til afkastet fra en større samling oliekilder. Realiteterne af olierettighederne fremgår også af det faktum, at indtægterne fra felterne indgår, og at der afregnes royalties med jordejerne. Derved bekræftes eksistensen af rettigheden, uanset hvilken registreringssituation (tinglysning), der har foreligget. Repræsentanten har henvist til, at der efter dommen er opstået et trustforhold, idet samtlige rettigheder til oliefelter og øvrige tilknyttede aktiviteter indgår i en trust, og at foreningen H udpeges som trustee. Af domskonklusionen fremgår det, at foreningen H ”may do and take any lawful acts in administering the Trust, including, without limitation, holding or selling the Trust Property”. Repræsentanten har redegjort for, at trustforholdet indebærer, at trustee udstyres med formelle, eksklusive ejerbeføjelser i relation til trustens formue. Trustee skal udøve sit ejerskab udelukkende til fordel for beneficianterne, dvs. de der nyder godt af formuen. Dette betyder blandt andet, at driftsindtægter eller salgsprovenu skal tilfalde beneficianterne. I nærværende sag er foreningen H som trustee trådt i udbydernes sted og skal sikre investorerne deres udbytterettigheder i forhold til investeringsaftalerne og i forhold til det, der tillægges dem ved dommen som kompensation for manglende indtægter og kapital. Der er henvist til et uddrag af Oxford Dictionary of Law og TfS 1989.213 vedrørende trustbegrebet.

Repræsentanten har anført, at da de kontrakter, som investorerne har indgået med selskabet C, giver ret til en løbende overskudsandel fra de felter, som investorerne deltager i, og da kontrakterne løber tidsubegrænset, kan kontrakterne betegnes som udbyttekontrakter, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3 og ligningsvejledningens afsnit E.I.4.2.2.1. Anskaffelsessummen kan afskrives over en periode med 10 % årligt, jf. ligningslovens § 16 F, stk. 2. Han har henvist til, at denne retlige kvalifikation stemmer overens med den opfattelse, der er givet udtryk for i Told- og Skattestyrelsens brev af 28. september 1997 til selskabet C.

Med hensyn til de danske investorers situation efter, at der er fældet dom over selskaberne E og C, og investorforeningen H er indtrådt som trustee og driver de felter, der før lå i udbydernes regi, er situationen efter repræsentantens opfattelse den samme for investorerne som før dommen. Hvor investorerne før havde en udbyttekontrakt med selskabet C, har investorforeningen H som trustee overtaget forpligtelserne ifølge kontrakten. Felterne drives midlertidigt af trustee, men nu således, at det samlede resultat af felterne skal tilfalde investorerne som overskudsandele i forhold til deres investerede kapital. I den periode, hvor foreningen har været trustee, har resultatet af den primære drift i trusten været et overskud på ca. USD 490.000. Beløbet er ikke blevet anvendt til udbetalinger til investorerne, men er medgået til genopretning af den misligholdte drift og renovering. Repræsentanten har gjort gældende, at investorerne derfor må kunne fortsætte det afskrivningsforløb, der allerede er påbegyndt efter ligningslovens § 16 F, stk. 2. Da afskrivningerne er ubundne fra og med 1999, vil der kunne afskrives i overensstemmelse hermed fremover, hvilket blandt andet betyder, at der kan foretages afskrivning på denne fulde anskaffelsessum i det omfang, dette ikke allerede er sket i tidligere år.

Repræsentanten har forklaret, at trustee ved en såkaldt ”assignment” pr. 27. januar 2000 har overført de igangværende felter med tilhørende forpligtelser til det amerikanske kommanditselskab L. Nogle få kilder, der ikke giver en rentabel drift, vil ikke indgå i den fortsatte drift. Disse kilder vil blive lukket og tilbageleveret til jordejeren. De investorer, der ønsker at fortsætte deres investering, har indbetalt et beløb på godt 17 % af deres oprindelige investering. Beløbet dækker overvejende de omkostninger, investorforeningen H som trustee har afholdt med henblik på at sikre sig kilderne og afkastet herfra. Investorerne har modtaget kommanditistandele i det amerikanske kommanditselskab L i forhold til den oprindelige investering. Den oprindelige investor, der har valgt ikke at indbetale, må anses at have afstået sin udbytteret for et beløb svarende til de indbetalinger, der er opkrævet til dækning af omkostninger. Han vil herefter kunne opgøre et tab svarende til den indbetaling, som er opkrævet til dækning af omkostninger. Han vil herefter kunne opgøre et tab svarende til den oprindelige investering fratrukket med eventuelle afskrivninger, der er foretaget mellem erhvervelsen og afståelsen. Det beløb skal i princippet tillægges advokatomkostningerne m.v., men reduceres tillige med samme beløb fra ”tvangsafståelsen”. De investorer, der er fortsat i det nye selskab, vil blive tillagt en til deres andel svarende del af overskuddet fra den samlede drift fra alle felterne. Rettighederne til felterne og tilhørende aktiver registreres med komplementarselskaberne som indehavere, men således at disse er forpligtede til at aflevere overskudsandelene til investorerne. Kommanditisterne vil i fællesskab eje en andel af en udbytteret, men derimod ikke direkte eje andre aktiver. Kommanditisterne vil derfor ikke deltage direkte i driften af kilderne, men kun indirekte gennem deres ejerskab til komplementarselskaberne.

Repræsentanten har forklaret, at der i forbindelse med at investorernes retssag blev forberedt og anlagt, naturligvis var overvejelser om, hvorledes man bedst kunne føre retssagen og navnlig bevise alle investorernes rettigheder. Det materiale, som blev fremskaffet ved arrest i udbydernes kontorer, var af et betydeligt omfang, og der forelå ikke et sikkert overblik over materialets indhold og bonitet, hvilket nødvendiggjorde nøje overvejelser over, om det ville være rationelt at føre sagen ud fra den enkelte investors materiale og dokumentation. Heri indgik også overvejelser om, hvorledes man kunne føre sagen for investorer, som ikke på sagsanlægstidspunktet var kendt af foreningen af investorer. Resultatet af disse overvejelser blev, at man lod foreningen stå som repræsentant for samtlige investorer, og at man undlod at anvende en metode, hvor det var nødvendigt at skulle dokumentere hver enkelt investors kontraktforhold og dermed de rettigheder, som investorerne ville have i den enkelte situation. I stedet valgte man den vej, der viste sig nemmere at dokumentere, nemlig at påvise at investorernes penge har været anvendt til køb af de omfattede oliekilder og oliefelter, idet udbyderne ikke rådede over egne midler til disse køb.

Repræsentanten har anført, at der efter angloamerikansk ret gælder regler, der beskytter mod misbrug af investerede midler. Såfremt midlerne kan spores til erhvervelse af bestemte aktiver, her lease-rettigheder til olieindvinding, fører reglerne til, at investorerne allerede af denne grund kan gives såkaldt ”equitable title”, der giver dem et reelt ejerskab. Dette betyder i realiteten, at investorerne bliver nydende ejere til ethvert udkomme fra det pågældende aktiv, her en rettighed i forbindelse med olieindvinding, uanset de ikke måtte være registreret som ejere overfor omverdenen, dvs. med ”legal/registered title” og dermed som ”legal owner”. Repræsentanten har i den forbindelse henvist til en artikel i Oxford Dictionary of Law, 4. Edition 1997, p. 100, hvoraf det fremgår, at en ”constructive trust” anvendes i bedragerisituationer, hvor betroede midler er misbrugt og anvendt på en ikke forudsat måde, og anskaffelserne er sket for investors penge. Repræsentanten har i denne forbindelse henvist til et notat om de amerikanske ejendomsretsbegreber udarbejdet af corporate attorney I.

Repræsentanten har forklaret, at det efter den nævnte model ikke har været nødvendigt at gøre sig umage med at spore den enkelte investors indbetaling til den kilde eller det projekt, som han har investeret i, men at man i stedet har set på investorernes samlede investering. Dette hænger naturligvis sammen med, at det ville være vanskeligere og mere besværligt at gennemføre sagen baseret på hver enkelt investoraftale. Når investorernes midler er gået ind på en fælles konto, vil det være uhyre vanskeligt ved anvendelse af en ”constructive trust” model at påvise, hvilke af de enkelte investorers midler, der er anvendt til hvilken kilde, og derfor har det været nødvendigt at ”poole” interesserne fra investorerne. Modellen fører efter amerikansk ret også til, at der rent faktisk tillægges investorerne rettigheder fra det øjeblik, udbyderne har anvendt de indbetalte midler til køb af oliefelter eller -kilder, hvilket også fremgår af Dimmit-dommens konklusion. Det må antages, at den amerikanske domstol kunne været nået til en sammenlægning af investorernes krav for at opnå en rimelig fordeling blandt dem uden investorernes indbyrdes aftale herom. At man af processuelle og procesbesparende årsager har valgt denne fremgangsmåde frem for den at dokumentere den enkelte investors rettighedsforhold i medfør af den indgåede aftale, fører blot til, at alle investorer har haft ret til en andel af samtlige igangværende oliekilder eller -felter allerede fra investeringen er foretaget.

Repræsentanten har anført, at det er konstateret i takt med, at investorernes repræsentanter får adgang til og har overtaget de enkelte kilder og felter, at udbyderne rent faktisk - blot med en enkelt undtagelse - West Cameron - har drevet alle de kilder, der har været omfattet af udbudte projekter. I visse tilfælde er nogle af de udbudte kilder blevet erstattet med andre kilder, eventuelt med andre andele i andre projekter. Dette er i en vis udstrækning tilfældet for Gates-projekterne, som blev erstattet med andre kilder end de oprindeligt markedsførte. Eksempelvis var B utilfreds med resultaterne fra Gates Ranch 1 og fik mod et mindre pristillæg i stedet en yderligere andel i Osage-feltet, jf. dags dato kvittering af 6. december 1995 fra selskabet C.

Repræsentanten har henvist til et brev fra foreningen H’s amerikanske advokat, som er en af de amerikanske advokater, der var med til at føre sagen mod udbyderne, hvori der redegøres for omstændighederne bag de i dommen benævnte ”imaginære” projekter Gates #2, #3 og #4. Han har anført, at det af brevet fremgår, at det må antages, at udbyderne nok har forledt investorerne til at anbringe penge i Gates-projekterne med henvisning til kilder, der skulle etableres eller befinde sig i Gates Ranch, men at de derefter har fundet andre kilder til erstatning. Det er tilsyneladende ikke lykkedes for udbyderne at indgå fornødne aftaler med ejeren af Gates-jorden, og man har i stedet tillagt investorerne kilder i andre områder (Lupe, Lasater og Baggett). Disse kilder er løbende fremgået af de nyhedsbreve, der blev udsendt af udbyderne, og direkte f.eks. i brev af 29. marts 1996 fra selskabet C til B. Repræsentanten finder, at det derfor må antages, at investorerne har accepteret denne ændring i projektet. I denne forbindelse har han bemærket, at der ikke er grundlag for at kræve, at en udbytteret skal miste sin validitet, fordi der er accepteret en ændring af kildegrundlaget for udbetaling af udbyttet. Til forståelse af dommens præmisser må også nævnes, at udbyderne i sagen har påberåbt sig retten til ikke at udtale sig efter ,,5th amendment” og i øvrigt ikke har taget til genmæle i sagen. Dette har efter staten Texas’ bevisregler bevirket - som det også ville gælde i en dansk proces - at investorernes udsagn om faktum er lagt uprøvet til grund. Som det også fremgår af den amerikanske advokats brev, kunne modpartens aktive deltagelse under sagen formentlig have afklaret det efterfølgende forløb, navnlig for projekterne Gates #2 ff.

Repræsentanten har forklaret, at der i forbindelse med dommen og den videre drift og regnskabsaflæggelse for de kilder og felter, der blev tillagt investorerne, nu er udarbejdet en liste over samtlige de kilder, som er blevet tillagt investorerne ved dommen. Listen er ved at blive revideret med henblik på den regnskabsaflæggelse, som skal finde sted for den videre drift af kilderne. Listen er imidlertid også en oversigt over de kilder, udbyderne drev, da samtlige udbydernes kilder er tillagt investorerne. Det fremgår af oversigten over samtlige de kilder, som er tillagt investorerne ved dommen, at kun én kilde, nemlig feltet med betegnelsen West Cameron, aldrig kom i udbydernes besiddelse, hvorimod alle de øvrige har været opereret og ejet af udbyderne. For Copelands vedkommende er feltet frasolgt i november 1996 (Railroad Commission nr. der ikke er kommet med i listen endnu: 25224, 27006, 26862, 26863). Repræsentanten har henvist til, at der i det fremlagte materiale forefindes kopier af de tinglyste overdragelsesaftaler vedrørende leases i Throckmorton County, der også dækker interne overdragelser mellem udbydernes selskaber. Projektet fik navnet Copeland, men det omfatter tillige andre leases. Han har henvist til en kopi af projektbeskrivelsen fra selskabet C om Copeland og anført, at udbydernes ejerskab til kilderne derfor er fuldt ud dokumenteret på bedste vis gennem kopier fra retsbøgerne, ligesom det kan oplyses og dokumenteres, at det klagende selskab har modtaget indtægter fra udbyderne vedrørende Copeland-feltet.

Repræsentanten har om den fremlagte liste forklaret, at i første spalte vises det officielle nummer (RCC), som registreres hos Texas Railroad Commission, og som benyttes ved indberetning af olie- og gasproduktion på en bestemt kilde (en tilsvarende nummerering og myndighed findes i Wyoming), at der dog kan knytte sig flere borehuller til en kilde, jf. kolonnen med ”No. of Wells.” Nummeret knyttes til det foretagende, der som operatør er ansvarligt for driften af kilden, at ”Field Name” refererer til det feltnavn, som projektet har udstyret en kilde eller en andel af en kilde med, at ”Lease Name” refererer til det jordstykke, som er lejet og som danner grundlag for efterforskningsrettighederne, og at der undertiden er sammenfald mellem lease- og feltnavnet.

Repræsentanten har forklaret, at der særligt for Osage-feltet ikke er sket en opgørelse af de enkelte registreringsnumre på listen, men at en sådan opgørelse dog findes som grundmateriale. Osage-feltet omfatter en række leases beliggende i Weston County i staten Wyoming, og der har ikke været tvivl om, hvilke leases der har været omfattet af investeringerne, idet feltet, også før udbyderne overtog det, udgjorde et samlet felt. Han har henvist til materiale og oversigter vedrørende Osage i bilagsmaterialet til den amerikanske advokats brev af 19. april 2000.

Repræsentanten har henvist til udskrifter trukket på Texas Railroad Commission’s register, der viser, hvilke kilder i Texas udbyderne var registreret for i de pågældende år og anført, at disse registreringer i øvrigt vil kunne ses via internettet under Texas Railroad Commission. Han har forklaret, at der til listen over kilderne knytter sig en række noter i den sidste kolonne. Af disse fremgår bl.a., at nogle kilder ikke er overtaget fra udbyderne, hvilket er et valg, investorerne har truffet. Dette skyldes, at indvindingspotentialet på nogle kilder er anset for at være for ringe i forhold til hæftelsesansvaret ved at indtræde i driften som operatør. Nogle kilder er lukkede og tilbageført til jordejeren. Andre er for nærværende ikke producerende.

Repræsentanten har anført, at den erhvervede udbytteret, som den enkelte investor har, således har dannet grundlag for den gennemførte civilretlige model, der er endt i en ”constructive trust” for samtlige investorer med deres forening som ”trustee”, men at udbytteretten imidlertid også kunne have været grundlaget for gennemførelsen af den enkeltes ret med henblik på at påberåbe sig sin udbytteret - efter amerikansk terminologi en ”equitable interest” - i den igangværende oliedrift på et bestemt felt eller nogle bestemte kilder. For så vidt angår projekterne Gates Ranch #2 og Gates Ranch #3 har repræsentanten bemærket, at der netop er sket en ændring af investeringen, i og med at Gates Ranch-projektet er erstattet af andre oliefelter end de oprindeligt tiltænkte. Navne på disse oliekilder fremgår bl.a. af bilag til det fremlagte brev fra den amerikanske advokat af 19. april 2000. Bilaget stammer fra materiale fra selskabet C’s kontorer i USA.

Repræsentanten har henvist til, at der i forbindelse med sagen er fremlagt et notat, som er udarbejdet af den advokat, som har været investorforeningens danske advokat, til vurdering af erstatningskrav. Han har understreget, at notatet ikke er udarbejdet med henblik på at afklare de særlige problemer, som er fremkommet i forbindelse med skattesagerne. Efter repræsentantens opfattelse er notatet til skattemæssig brug en noget upræcis gengivelse af de amerikanske retsregler. I den forbindelse har repræsentanten anmodet advokaten om at redegøre for baggrunden for notatet og fremlagt kopi af advokatens brev af 18. januar 2001.

I relation til I’s redegørelse for de amerikanske retsforhold - navnlig spørgsmålet om ejendomsretsbegrebet i amerikansk ret – har repræsentanten bemærket, at man naturligvis skal være opmærksom på, hvilket ejerskab der tales om. Udbyderne har aldrig skullet erhverve ejerskab til noget jordstykke, men har derimod indgået lease-aftaler med de jordejere, som har haft de jordstykker, hvorpå olieefterforskningen er foregået. Om notatet har han videre bemærket, at det beskriver forholdene om ejendomsret i USA, herunder navnlig begreberne ”equitable” og ”legal title”, og at det angloamerikanske ejendomsretssystem bygger på begreber, der ikke direkte kan sammenlignes med danske retsbegreber. Systemet med at opdele ejendomsretten udspringer af meget gamle historiske forhold, hvor den engelske konge udadtil formelt ansås at eje al engelsk jord, men hvor jorden bl.a. var overdraget adelen, der drev og fik udkommet fra jorden. Adelen havde således efter ”equity”-retsregler opnået ”equitable title”, dvs. det reelle ejerskab til jorden. Betydningen af denne opsplitning er i det amerikanske retssystem i dag snarere, at der derigennem kan skabes sikkerhed for panterettigheder og mod dobbeltsalg. I Danmark klares disse forhold oftest gennem et udbygget tinglysningssystem. I USA såvel som i Danmark har sikringsakterne ikke betydning for gyldigheden af en aftale intern partes. Dette gælder også ved en skattemæssig anerkendelse af en sådan aftale.

Allerede fordi Dimmit-dommen tillægger samtlige investorer ret til en andel af samtlige kilder, udbyderne rådede over, og fordi dette sker med virkning fra det tidspunkt, hvor betaling er sket, kan der efter repræsentantens opfattelse ikke sættes spørgsmålstegn ved, om der har knyttet sig substans til alle de indgåede udbytterettigheder fra investeringstidspunktet. Dette følger af de retsregler, der gælder i angloamerikansk ret, og som indirekte har sikret investorerne deres ”equitable title” fra betalingstidspunktet. Dels har investorernes udbyttekontrakter kunnet danne grundlag for retsforfølgning i USA, dels har udbyderne rådet over de kilder, der skulle danne grundlag for et udbytte, uanset om der måtte være sket udskiftning af kildegrundlaget undervejs med accept af investorerne. Det er repræsentantens opfattelse, at der stadig ikke kan stilles spørgsmålstegn ved investorernes rettigheder til oliekilderne. Investorerne havde muligt ret til at opnå ”legal title” og dermed beskyttelse af deres udbytterettigheder. At udbyderne ikke sørgede for at skaffe denne beskyttelse, fratager ikke investeringen dens substans i skattemæssig henseende. I dag er disse forhold bragt på plads, så den fortsatte investering er sikret.

Repræsentanten har gjort gældende, at selv om man kun ser på den enkelte investors investeringer, kan det konstateres, at der har været knyttet kilder til samtlige investeringer. Det forhold, at udbyderne noget lemfældigt har troet på, at de kunne skaffe yderligere leases på Gates Ranchen, men har måttet erstatte disse med andre kilder (på områderne Baggett, Lasater og Lupe), fratager ikke udbytterettighederne deres substans eller gyldighed. Det er åbent tilkendegivet overfor investorerne i nyhedsbreve, men også direkte overfor B i selskabet C’s brev af 29. marts 1996, hvilke kilder der i stedet var omfattet af investeringen. Anskues hver enkelt investering som tilknyttet bestemte felter - hvilket jo ikke er resultatet af dommen - fører det for Copeland-investeringens vedkommende til, at det fulde restbeløb fra investering skal afskrives i 1996 efter salget, dvs. 54.055 kr. - afskrivning fra 1995, 5.405 kr., i alt 48.605 kr..

Uanset, hvilken synsvinkel der må anlægges, finder repræsentanten, at det må kunne konkluderes, at der er knyttet tilstrækkelig substans til de indgåede udbytterettigheder, således at disse må anerkendes i skattemæssig henseende og derfor kan afskrives på sædvanlig vis. De amerikanske retsforhold har været af en sådan karakter, at de til enhver tid har sikret investorerne deres udbytterettigheder. Benævnelsen af rettigheden må i denne forbindelse være uden betydning. Afgørende er derimod, om indholdet af rettigheden har substans og kan sammenlignes med et tilsvarende dansk retsforhold.

Told- og skatteregionen har indstillet, at ansættelserne stadfæstes, idet regionen har anført, at selskabet C civilretligt ikke havde ejerskab til kilderne. Regionen har bemærket, at aftalerne med jordejerne hovedsagligt er indgået af selskabet E, og at de udbudte kilder var ejet af selskabet E, at der ikke foreligger dokumentation for, at selskaberne E og C har indgået fælles aftaler med jordejerne, at det er uden betydning, at selskabet C har fungeret som agent for selskabet E, at præmisserne i dommen ikke dokumenterer, at selskabet C får tilkendt ejerskabet til kilderne, og at det derfor findes uden betydning, at der efterfølgende er opnået enighed mellem investorerne om, at de olieudvindingsrettigheder, investorforeningen H skulle sikre sig ved en retssag mod selskabet C, skulle fordeles i forhold til den enkelte investors investering, og at foreningen ved dommen er tilkendt sådanne rettigheder.

Landsskatteretten skal udtale:

Efter ligningslovens dagældende § 16 E, stk. 1, nr. 3 (lov nr. 428 af 25. juni 1993) medregnedes ”fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings-, eller lejekontrakt” ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ligningslovens dagældende § 16 F, stk. 2 (lov nr. 428 af 25. juni 1993) havde følgende ordlyd:

”Ved erhvervelse af en rettighed af den i § 16, stk. 1, nr. 2 eller 3 omhandlede art er erhververen berettiget til at afskrive det ydede vederlag i sin skattepligtige indkomst med lige store årlige beløb over et til rettigheden svarende åremål eller – såfremt rettigheden er tidsubegrænset – over en periode af 10 år med 10 pct. årligt. Afskrivning foretages på grundlag af anskaffelsessummen omregnet efter § 16 E, stk. 6.”

Landsskatteretten bemærker, at det af domskonklusionen i Dimmit County District Courts dom af 9. august 1999 fremgår, at "... H is granted a constructive trust (the "Trust") over the rights, titles and interests of E and F and G, if any ...". Det udtales endvidere, at "... each Investor's interest in the Trust Property relates back to the time that an Investor made an investment in a particular property or Project ...".

Retten finder, at vurderingen af det klagende selskabs afskrivningsadgang må ske ud fra de faktiske forhold, der var konstaterede i de påklagede indkomstår. Retten finder det derfor uden betydning for opgørelsen af indkomsten for de påklagede indkomstår, at der efterfølgende mellem investorerne er opnået enighed om, at de olieudvindingsrettigheder, investorforeningen H skulle sikre sig ved en retssag mod selskaberne C og E, skulle fordeles i forhold til den enkelte investors investering, og at foreningen ved ovennævnte dom er tilkendt sådanne rettigheder. Retten lægger afgørende vægt på, at det klagende selskab på investeringstidspunkterne ikke var indehaver af en rettighed til at modtage en andel i forhold til selskabets samlede investeringer af de olieudvindingsrettigheder, foreningen H måtte sikre sig ved en retssag. Retten kan derfor ikke på denne baggrund godkende fradrag for afskrivning på hele det investerede beløb.

På denne baggrund finder retten, at det for hvert af de i sagen omhandlede projekter må vurderes, om udbyderne har været i besiddelse af de rettigheder, der angiveligt er overdraget til det klagende selskab.

Retten finder, at det ikke på baggrund af Dimmit County District Courts domskonklusion kan fastslås, at udbyderne har været besiddelse af de rettigheder, der angiveligt er overdraget til selskabet. Efter rettens opfattelse er tilføjelsen ”if any” i domskonklusionen udtryk for, at der ikke i domskonklusionen er taget stilling til, hvilke rettigheder udbyderne har været i besiddelse af. Retten finder således, at det i domskonklusionen alene fastslås, at den ved dommen oprettede trust tilkendes de rettigheder, udbyderne eventuelt måtte være i besiddelse af.

Retten lægger i overensstemmelse med foreningen H’s advokats skrivelse af 19. april 2000 til grund, at det klagende selskabs kvittering på investering i ”Gates #1” rettelig angår projektet ”Gates Ranch Project #1”.

Ved bedømmelsen af, hvilke rettigheder udbyderne har været i besiddelse af, lægger retten afgørende vægt på faktumgengivelsen i Dimmit County District Courts dom af 9. august 1999.

Retten finder, at det på baggrund af faktumgengivelsen i dommen må anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at udbyderne har været i besiddelse af udbytterettighederne for de brønde, der indgik i projekterne ”Cantu”, ”Gates Ranch #1” og ”Osage”. For så vidt angår ”Cantu” har retten især lagt vægt på dommens præmisser 40 og 41. For så vidt angår ”Gates Ranch #1” er der især lagt vægt på dommens præmis 34. For så vidt angår ”Osage” er der især lagt vægt på dommens præmisser 69 og 73.

Retten finder, at investeringerne i disse projekter efter deres art er omfattet af ligningslovens dagældende § 16 E, stk. 1, nr. 3., idet det klagende selskab ved investeringerne anses at have erhvervet rettigheder ifølge udbyttekontrakter. Retten anser det herefter for dokumenteret, at det klagende selskab ved investeringerne i projekterne ”Cantu”, ”Gates Ranch #1” og ”Osage” har erhvervet udbytterettigheder, jf. ligningslovens dagældende § 16 E, stk. 1, nr. 3.

For så vidt angår projektet benævnt ”Copeland #1” finder retten, at der ikke er fremlagt klar og entydig dokumentation for, at udbyderne har været i besiddelse af udbytterettigheder, der skulle være tilknyttet projektet. Retten finder herefter, at det ikke er dokumenteret, at udbyderne har besiddet rettigheder vedrørende dette projekt, der kunne overdrages til investorerne, herunder det klagende selskab.

For så vidt angår tab ved investering i projektet ”Copeland #1” bemærker retten, at der er tale om et ikke fradragsberettiget formuetab, jf. statsskattelovens § 5.

For så vidt angår projekterne benævnt ”Gates Ranch #2” og ”Gates Ranch #3” bemærker retten, at det af præmis 34 i Dimmit County District Courts dom klart fremgår, at udbyderne aldrig opnåede rettigheder til brønde på ”Gates Ranch”, udover de brønde der indgik i projektet ”Gates Ranch #1”. Retten finder endvidere, at de øvrige fremlagte dokumenter, herunder de dokumenter, der er fremsendt af foreningen H’s amerikanske advokat, ikke klart og entydigt dokumenterer, at udbyderne har været i besiddelse af rettigheder til brønde vedrørende projekterne ”Gates Ranch #2” og ”Gates Ranch #3”. Retten finder herefter, at det ikke er dokumenteret, at udbyderne har besiddet rettigheder vedrørende disse projekter, der kunne overdrages til investorerne, herunder det klagende selskab.