Dokumentets metadata

Dokumentets dato:27-05-2014
Offentliggjort:15-10-2014
SKM-nr:SKM2014.711.SR
Journalnr.:13-0234018
Referencer.:Aktieavancebeskatningsloven
Kursgevinstloven
Ligningsloven
Statsskatteloven
Virksomhedsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar


Værdipapirer, der eventuelt kan blive nedskrevet, hybrid kapital, renter, virksomhedsskatteordningen

Værdipapirer, der i visse tilfælde kunne blive nedskrevet og som ejeren ikke havde ubetinget krav på at få indfriet, blev anset for almindelige fordringer, omfattet af kursgevinstlovens kapitel 2-5, jf. ligningslovens § 6 B, og ikke som strukturerede obligationer. Fordringer, der af udstederen eventuelt kunne konverteres til kapitalandele, blev ligeledes anset for almindelige fordringer, omfattet af kursgevinstlovens kapitel 2-5. En konvertering til kapitalandele skal anses for en afståelse. En eventuel nedskrivning skal anses for en delafståelse. Renter skal skattemæssigt anses for renter. Midler i virksomhedsskatteordningen kan anvendes til investering i værdipapirerne, så længe der sker forrentning.


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at gevinst og tab på værdipapirtype 1 beskattes efter reglerne om gevinst og tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens kapitel 2 - 5?
  2. Såfremt spørgsmål 1 ikke besvares bekræftende bedes det oplyst efter hvilke regler gevinst og tab på værdipapirtype 1 så skal beskattes.
  3. Skal en hel eller delvis nedskrivning af hovedstolen på værdipapirtype 1 anses for en afståelse eller kan nedskrivningen af anden årsag give ret til fradrag for en erhverver.
  4. Kan det bekræftes, at rente betalt på værdipapirtype 1 skattemæssigt skal behandles som rente hos en erhverver af værdipapirtype 1?
  5. Såfremt spørgsmål 4 ikke besvares bekræftende, bedes det oplyst, hvordan rente skattemæssigt skal behandles hos en erhverver af værdipapirtype 1
  6. Kan det bekræftes, at midler i virksomhedsskatteordningen kan anvendes til investering i værdipapirtype 1?
  7. Kan det bekræftes, at gevinst og tab på værdipapirtype 2 beskattes efter reglerne om gevinst og tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens kapitel 2 - 5?
  8. Såfremt spørgsmål 7 ikke besvares bekræftende bedes det oplyst efter hvilke regler gevinst og tab på værdipapirtype 2 så skal beskattes
  9. Skal en hel eller delvis nedskrivning af hovedstolen på værdipapirtype 2 anses for en afståelse eller kan nedskrivningen af anden årsag give ret til fradrag for en erhverver.
  10. Vil en hel eller delvis (gen-)opskrivning af hovedstolen på værdipapirtype 2 udløse beskatning hos en erhverver som en afståelse eller af anden årsag?
  11. Kan det bekræftes, at rente betalt på værdipapirtype 2 skattemæssigt skal behandles som rente hos en erhverver af værdipapirtype 2?
  12. Såfremt spørgsmål 11 ikke besvares bekræftende bedes det oplyst hvordan rente skattemæssigt skal behandles hos en erhverver af værdipapirtype 2.
  13. Kan det bekræftes, at midler i virksomhedsskatteordningen kan anvendes til investering i værdipapirtype 2?
  14. Kan det bekræftes, at gevinst og tab på værdipapirtype 3 beskattes efter reglerne om gevinst og tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens kapitel 2 - 5?
  15. Såfremt spørgsmål 14 ikke besvares bekræftende, bedes det oplyst efter hvilke regler gevinst og tab på værdipapirtype 3 så skal beskattes.
  16. Kan det bekræftes, at rente betalt på værdipapirtype 3 skattemæssigt skal behandles som rente hos en erhverver af værdipapirtype 3?
  17. Såfremt spørgsmål 16 ikke besvares bekræftende bedes det oplyst, hvordan rente betalt på værdipapirtype 3 skal beskattes hos en erhverver af værdipapirtype 3.
  18. Kan midler i virksomhedsskatteordningen anvendes til investering i værdipapirtype 3?
  19. Skal en konvertering af værdipapirtype 3 til kapitalandele skattemæssigt anses for en afståelse?
  20. Såfremt spørgsmål 19 besvares bekræftende bedes det bekræftet, at markedsværdien på konverteringstidspunktet af de modtagne kapitalandele, der faktisk modtages, skal anvendes som afståelsessum ved opgørelsen af gevinst og tab på værdipapirtype 3 og som anskaffelsessum for de modtagne kapitalandele.
  21. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 14 - 20, om den kurs, som anvendes ved konvertering af værdipapirtype 3 til kapitalandele, beregnes på baggrund af markedskursen på kapitalandelene på konverteringstidspunktet?

Spørgsmål 3, 9 og 10 er omformuleret, således at spørgsmålene som udgangspunkt kunne besvares med Ja eller Nej.

Svar

Ad 1: Ja.
Ad 2: Bortfalder.
Ad 3: Ja.
Ad 4: Ja.
Ad 5: Bortfalder.
Ad 6: Ja, se begrundelse og indstilling.
Ad 7: Ja.
Ad 8: Bortfalder.
Ad 9: Ja.
Ad 10: Ja.
Ad 11: Ja.
Ad 12: Bortfalder.
Ad 13: Ja, se begrundelse og indstilling.
Ad 14: Ja.
Ad 15: Bortfalder.
Ad 16: Ja.
Ad 17: Bortfalder.
Ad 18: Ja.
Ad 19: Ja.
Ad 20: Ja.
Ad 21: Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgerens repræsentant har oplyst følgende:

A A/S ("spørger") udbyder en række finansielle produkter til sine kunder, herunder værdipapirtyperne nævnt nedenfor.

I forbindelse hermed ønsker spørger klarhed om de skattemæssige konsekvenser af kundernes erhvervelse af sådanne finansielle produkter.

De finansielle produkter, som omfattes af denne anmodning om bindende svar, kan overordnet karakteriseres som såkaldte "hybride" produkter udstedt af finansielle institutioner (eller selskaber kontrolleret af finansielle institutioner) med henblik på at forbedre disse institutioners kapitalgrundlag i henhold til - gældende eller forventede - nationale regler og/eller EU regler.

Værdipapirtype 1

Som eksempel på værdipapirtype 1 har spørgerens repræsentant fremsendt prospekt for XXX, udstedt af B.

Ifølge det fremsendte materiale har værdipapirtype 1 bl.a. følgende karakteristika:

a) En ejer af værdipapirerne har et direkte, usikret og subordineret krav mod udsteder.

b) Værdipapirerne udstedes til kurs 100.

c) Værdipapirerne forrentes som udgangspunkt (med en fast rente, en variabel rente, eller en kombination af en fast rente i en periode, der herefter afløses af en variabel rente). Udsteder kan dog på ethvert tidspunkt diskretionært beslutte at der helt eller delvis ikke skal betales rente. Endvidere bortfalder forrentningen automatisk i visse objektivt fastsatte tilfælde (f.eks. hvis udsteders XXX (risikobaseret kapitalandel) falder til et vist niveau).

d) Så længe der ikke betales fuld rente skal udsteder ifølge vilkårene for værdipapirerne afstå fra at udbetale udbytte eller tilbagekøbe egne kapitalandele.

e) Værdipapirernes hovedstol samt ikke forfaldne renter kan i visse tilfælde blive nedskrevet helt eller delvis. Dette kan ske i visse objektivt fastsatte tilfælde (f.eks. hvis udsteders XXX (egenkapitalandel) falder til et vist niveau). Nedskrivning kan ske en eller flere gange. Hvis der er sket nedskrivning sker der ikke opskrivning igen.

f) Udsteder er ikke forpligtet til at indfri værdipapirerne på et på forhånd fastsat tidspunktet. Udsteder har alene forpligtet sig til at indfri værdipapirerne efter den xxxx, såfremt udsteder på dette tidspunkt efter udsteders diskretionære skøn har fået tilført en sådan kapital, som måtte være nødvendig for at erstatte værdipapirerne. En ejer af værdipapirerne har ikke ret til at kræve disse indfriet.

g) Indfrielse af værdipapirerne sker til kurs 100 af hovedstolen, der evt. kan nedskrives, jf. ovenfor.

h) Værdipapirerne er overdragelige.

Værdipapirtype 2

Som eksempel på værdipapirtype 2 har spørgerens repræsentant fremsendt prospekt for XXX, udstedt af C.

Ifølge det fremsendte materiale har værdipapirtype 2 bl.a. følgende karakteristika:

a) En ejer af værdipapirerne har et direkte, usikret og subordineret krav mod udsteder.

b) Værdipapirerne udstedes til kurs 100.

c) Værdipapirerne forrentes som udgangspunkt (med en fast rente, en variabel rente, eller en kombination af en fast rente i en periode, der herefter afløses af en variabel rente). Forrentningen kan dog falde bort helt eller delvist (i) i visse objektivt fastsatte tilfælde (f.eks. hvis udsteders XXX (risikobaseret kapitalandel) falder til et vist niveau eller hvis dette måtte blive besluttet af udsteders tilsynsmyndighed) eller (ii) i visse tilfælde såfremt udsteder diskretionært måtte beslutte dette (f.eks. hvis udsteder i en periode ikke har udloddet udbytte eller hvis udsteder af hensyn til udsteders finansielle og solvensmæssige situation skønner dette nødvendigt).

d) Værdipapirernes hovedstol kan i visse tilfælde blive nedskrevet helt eller delvis. Dette kan ske (i) i visse objektivt fastsatte tilfælde (f.eks. hvis udsteders XXX (risikobaseret kapitalandel) falder til et vist niveau eller hvis dette måtte blive besluttet af udsteders tilsynsmyndighed) eller (ii) i visse tilfælde såfremt udsteder diskretionært måtte beslutte dette (f.eks. hvis udsteder af hensyn til udsteders finansielle og solvensmæssige situation skønner dette nødvendigt). Hvis det forhold, som har givet anledning til nedskrivningen, ikke længere er til stede eller hvis udsteder opløses, vil hovedstolen blive opskrevet igen. Nedskrivning og genopskrivning kan ske en eller flere gange.

e) Værdipapirerne indfries alene (i) i tilfælde af opløsning af udsteder eller (ii) i visse øvrige tilfælde, såfremt udsteder måtte ønske dette. Bortset fra indfrielse i tilfælde af udsteders opløsning skal enhver indfrielse godkendes af udsteders tilsynsmyndighed. Det bemærkes, at udsteder i henhold til dets vedtægter er et selskab med begrænset levetid. På tidspunktet for udstedelsen af værdipapirtype 2 var udsteders levetid i henhold til vedtægterne fastsat til xxxx. Efterfølgende er udsteders vedtægter ændret, således at levetiden nu er fastsat til xxxx. En ejer af værdipapirerne har ikke ret til at kræve disse indfriet (bortset fra i tilfælde af opløsning af udsteder).

f) Indfrielse af værdipapirerne sker til kurs 100 af hovedstolen, der evt. kan nedskrives, jf. ovenfor.

g) Værdipapirerne er overdragelige.

Værdipapirtype 3

Som eksempel på værdipapirtype 3 har spørgerens repræsentant fremsendt prospekt for XXX, udstedt af D.

Ifølge det fremsendte materiale har værdipapirtype 3 bl.a. følgende karakteristika:

a) En ejer af værdipapirerne har et direkte, usikret og subordineret krav mod udsteder. Kravet er garanteret af E. Udsteder er et 100 % ejet datterselskab af E og udsteder er etableret af E med henblik på at udstede værdipapirerne. Det beløb, som udsteder modtager for værdipapirerne, vil blive udloddet eller på anden måde overført til andre selskaber i E-koncernen.

b) Værdipapirerne udstedes til kurs 100.

c) Værdipapirerne forrentes (med en fast rente, en variabel rente, eller en kombination af en fast rente i en periode, der herefter afløses af en variabel rente).

d) Værdipapirerne konverteres i visse tilfælde automatisk til aktier i E (f.eks. i visse tilfælde af, at udsteders eller E's XXX (kapitalværdi) falder til et vist niveau, i tilfælde af, at dette bestemmes af E's tilsynsmyndighed eller i tilfælde af, at E modtager ekstraordinær offentlig støtte). Kreditor kan i intet tilfælde kræve, at der sker konvertering.

d) Konverteringen af værdipapirerne sker som udgangspunkt til en beregnet markedskurs på tidspunktet for konverteringen, dog med en nærmere beregnet minimumskurs.

e) Værdipapirerne indfries den xxxx, medmindre der forinden er sket konvertering. Udsteder kan i visse tilfælde vælge af indfri værdipapirerne før den xxxx, forudsat at dette godkendes af udsteders tilsynsmyndighed.

f) Indfrielse af værdipapirerne sker som udgangspunkt til kurs 100 af hovedstolen. Såfremt udsteder vælger at indfri værdipapirerne før den xxxx er indfrielseskursen i visse tilfælde højere end kurs 100.

g) Værdipapirerne er overdragelige.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgerens repræsentant har fremført følgende som sin opfattelse:

Spørgsmål 1 og 2

Det er efter spørgers opfattelse ikke ganske klart, om værdipapirtype 1 skattemæssigt må anses for en fordring omfattet af reglerne i kursgevinstlovens kapitel 2 - 5.

Værdipapirtype 1 forfalder ikke på et på forhånd fastsat tidspunkt.

Det følger af ligningslovens § 6B, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles renter af gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, som renter af anden gæld, såfremt en række betingelser er opfyldte.

En af disse betingelser er, at kreditor i henhold til gældsinstrumentet skal have en årlig rente, og at renten alene kan ændres som følge af forhold, hvorpå såvel debitor som kreditor i henhold til gældsinstrumentet er uden indflydelse.

Da udsteder af værdipapirtype 1 diskretionært kan beslutte, at der ikke skal betales rente, synes en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 6B derfor umiddelbart at føre til, at værdipapirtype 1 ikke er omfattet af bestemmelsen.

Imidlertid synes det i praksis antaget, at det afgørende for, om et værdipapir er omfattet af ligningslovens § 6B, alene er, om det pågældende værdipapir efter de relevante regulatoriske regler kan medregnes til det udstedende selskabs kernekapital, jf. således TfS 2009.284.

F.s.v.a. danske regler følger det af reglerne i bekendtgørelse nr. 915 af 12. september 2012 (bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital), at forrentningen af hybrid kernekapital skal kunne bortfalde, bl.a. hvis udsteder skønner det nødvendigt for at bevare virksomhedens finansielle sundhed.

Da værdipapirtype 1 i væsentligt omfang svarer til værdipapirer, som - hvis de var udstedt af en dansk finansiel institution - ville opfylde de i Danmark fastsatte betingelser for at kunne medregnes til kernekapital, er det spørgers opfattelse, at værdipapirtype 1 skattemæssigt bør anses for omfattet af ligningslovens § 6B.

Det er endvidere spørgers opfattelse, at det forhold, at der kan ske nedskrivning af hovedstolen ikke indebærer, at der er tale om en fordring omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Efter spørgers opfattelse følger det således af praksis, at fordringer, der er bundet op på betalingsevnen på banker og lignende, ikke er omfattede af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, jf. eksempelvis SKM2006.304, SKM 2008.233 og SKM 2012.237.

Som følge heraf er det spørgers opfattelse, at værdipapirtype 1 skattemæssigt må anses for en fordring omfattet af reglerne i kursgevinstlovens kapitel 2 - 5.

Såfremt SKAT ikke måtte være enig i, at værdipapirtype 1 må anses for en fordring omfattet af kursgevinstloven, er det spørgers opfattelse, at gevinst og tab på værdipapirtype 1 må anses for omfattet af statsskattelovens § 5. Konsekvensen heraf vil være, at en gevinst som udgangspunkt vil være skattefri for en erhverver.

Spørgsmål 3

Med dette spørgsmål ønskes evt. skattemæssige konsekvenser af en nedskrivning af hovedstolen klarlagt.

Spørgsmål 4 og 5

Det er spørgers opfattelse, at rente på værdipapirtype 1 skal anses for rente i skattemæssig henseende.

Spørgsmål 6

Det følger af § 1, stk. 2 i virksomhedsskatteloven, at uforrentede obligationer ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen, medmindre den skattepligtige er næringsdrivende.

Det er spørgers opfattelse, at værdipapirtype 1 ikke kan anses for en uforrentet obligation.

Spørgsmål 7 og 8

Det er efter spørgers opfattelse ikke ganske klart, om værdipapirtype 2 skattemæssigt må anses for en fordring omfattet af reglerne i kursgevinstlovens kapitel 2 - 5.

Værdipapirtype 2 forfalder ikke på et på forhånd fastsat tidspunkt.

Det følger af ligningslovens § 6B, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles renter af gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, som renter af anden gæld, såfremt en række betingelser er opfyldte.

En af disse betingelser er, at kreditor i henhold til gældsinstrumentet skal have en årlig rente, og at renten alene kan ændres som følge af forhold, hvorpå såvel debitor som kreditor i henhold til gældsinstrumentet er uden indflydelse.

Da udsteder af værdipapirtype 2 i visse tilfælde kan beslutte, at der ikke skal betales rente, synes en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 6B derfor umiddelbart at føre til, at værdipapirtype 2 ikke er omfattet af bestemmelsen.

Imidlertid synes det i praksis antaget, at det afgørende for, om et værdipapir er omfattet af ligningslovens § 6B, alene er, om det pågældende værdipapir efter de relevante regulatoriske regler kan medregnes til det udstedende selskabs kernekapital, jf. således TfS 2009.284.

F.s.v.a. danske regler følger det af reglerne i bekendtgørelse nr. 915 af 12. september 2012 (bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital), at forrentningen af hybrid kernekapital skal kunne bortfalde, bl.a. hvis udsteder skønner det nødvendigt for at bevare virksomhedens finansielle sundhed. Tilsvarende følger det af disse regler, at en udsteder skal kunne nedskrive den hybride kernekapital i visse tilfælde.

Da værdipapirtype 2 i væsentligt omfang svarer til værdipapirer, som - hvis de var udstedt af en dansk finansiel institution - ville opfylde de i Danmark opsatte betingelser for at kunne medregnes til kernekapital, er det spørgers opfattelse, at værdipapirtype 2 skattemæssigt bør anses for omfattet af ligningslovens § 6B.

Det er endvidere spørgers opfattelse, at det forhold, at der kan ske nedskrivning af hovedstolen ikke indebærer, at der er tale om en fordring omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Efter spørgers opfattelse følger det således af praksis, at fordringer, der er bundet op på betalingsevnen på banker og lignende, ikke er omfattede af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, jf. eksempelvis SKM2006.304, SKM 2008.233 og SKM 2012.237.

Som følge heraf er det spørgers opfattelse, at værdipapirtype 2 skattemæssigt må anses for en fordring omfattet af reglerne i kursgevinstlovens kapitel 2 - 5.

Såfremt SKAT ikke måtte være enig i, at værdipapirtype 2 må anses for en fordring omfattet af kursgevinstloven, er det spørgers opfattelse, at gevinst og tab på værdipapirtype 2 må anses for omfattet af statsskattelovens § 5. Konsekvensen heraf vil være, at en gevinst som udgangspunkt vil være skattefri for en erhverver.

Spørgsmål 9 og 10

Med disse spørgsmål ønskes evt. skattemæssige konsekvenser af en nedskrivning og genopskrivning af hovedstolen klarlagt.

Spørgsmål 11 og 12

Det er spørgers opfattelse, at rente på værdipapirtype 2 skal anses for rente i skattemæssig henseende.

Spørgsmål 13

Det følger af § 1, stk. 2 i virksomhedsskatteloven, at uforrentede obligationer ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen, medmindre den skattepligtige er næringsdrivende.

Det er spørgers opfattelse, at værdipapirtype 2 ikke kan anses for en uforrentet obligation.

Spørgsmål 14 og 15

Det er spørgers opfattelse, at værdipapirtype 3 som udgangspunkt må anses for en fordring omfattet af reglerne i kursgevinstlovens kapitel 2 - 5.

Da en erhverver af værdipapirtype 3 ikke har ret til at kræve konvertering, er der ikke tale om en konvertibel obligation i skattemæssig henseende, jf. SKM 2008.962. Det er endvidere spørgers opfattelse, at det forhold, at værdipapirtype 3 i visse tilfælde automatisk konverteres til kapitalandele (i et andet selskab end udsteder), ikke hindrer, at reglerne i kursgevinstlovens kapitel 2 - 5 finder anvendelse, jf. SKM 2008.962.

Spørgsmål 16 og 17

Det er spørgers opfattelse, at rente på værdipapirtype 3 skal anses for rente i skattemæssig henseende.

Spørgsmål 18

Det er spørgers opfattelse, at værdipapirtype 3 kan indgå i virksomhedsskatteordningen indtil det tidspunkt, hvor der måtte ske konvertering til kapitalandele.

Spørgsmål 19

Det er spørgers opfattelse, at en konvertering af værdipapirtype 3 til kapitalandele skattemæssigt må anses for en afståelse af værdipapirtype 3.

Spørgsmål 20

Det er spørgers opfattelse, at markedsværdien på konverteringstidspunktet af de modtagne kapitalandele, der faktisk modtages, skal anvendes som afståelsessum ved opgørelsen af gevinst og tab på værdipapirtype 3 og som anskaffelsessum for de modtagne kapitalandele, og at dette gælder uanset om den kurs, som anvendes ved konverteringen, er fastsat ud fra markedskursen for kapitalandelene på konverteringstidspunktet eller ej.

Spørgsmål 21

Det er spørgers opfattelse, at dette spørgsmål skal besvares med et "nej".

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1-3

§ 1. Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C.

Stk. 3. Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer.

(...)

Kursgevinstlovens § 1 (som ændret ved § 20 i lov nr. 268 af 25. marts 2014)

§ 1. Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Stk. 2. Uanset ligningslovens §§ 16 A og 16 B skal afdrag på og afståelsessummer for fordringer på koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, behandles efter reglerne i denne lov.

Stk. 3. Loven omfatter ikke gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5 a.

Stk. 4. Loven omfatter endvidere ikke gevinst og tab på konvertible obligationer og præmieobligationer.

Stk. 5. Pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som andre pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk. 1, er opfyldt.

Stk. 6. Gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som anden gæld, når betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk. 1, er opfyldt.

Kursgevinstlovens § 25, stk. 1-4 og 6

§ 25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Stk. 2. Skattepligtige omfattet af § 12 kan ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for alle obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Stk.3. Skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer. 1. pkt. omfatter ikke fordringer omfattet af § 4 og fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for fordringer omfattet af stk. 5. Endvidere omfatter 1. og 2. pkt. ikke fordringer omfattet af stk. 7 og fordringer, hvor den skattepligtige efter stk. 8-10 har valgt at anvende reglerne i stk. 7. Endelig finder 2. pkt. ikke anvendelse for livsforsikringsselskaber.

Stk. 4. Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af stk. 3, 1. pkt., stk. 5 eller stk. 7-10, og ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked og på gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Valget skal træffes samlet for fordringer omfattet af § 4, fordringer, der er erhvervet som vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, øvrige fordringer, gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked, og gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

(...)

Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 3 og 5. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

(...)

Kursgevinstlovens § 26, stk. 1 og 2

§ 26. Gevinst og tab på fordringer og gæld opgøres efter reglerne i stk. 2-5, jf. dog § 25, stk. 2-5, om lagerprincippet og § 25, stk. 7-10.

Stk. 2. Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

(...)

Kursgevinstlovens § 29

§ 29. Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.

Ligningslovens § 6 B (som ændret ved § 19 i lov nr. 268 af 25. marts 2014)

§ 6 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles renter af gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, som renter af anden gæld, uanset at debitor i visse tilfælde kan beslutte, at forrentning af gælden bortfalder, og såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1) Gældsforholdet skal være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument. Gældsinstrumenter, der udstedes i papirløs form (dematerialiseret), skal være registreret i en værdipapircentral.

2) Debitor i henhold til gældsinstrumentet skal enten være en stat, et kreditinstitut som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, et fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller et tilsvarende fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab hjemmehørende i et land inden for EU/EØS.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles renteindtægter af pengefordringer, der ikke forfalder til et forud aftalt tidspunkt, som renteindtægter af andre pengefordringer, såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Lov nr. 268 af 25. marts 2014, hvis § 19 ophæver det tidligere krav i ligningslovens § 6 B om, at kreditor skal have en årlig rente, § 22, stk. 1 og 11

§ 22, stk. 1. Loven træder i kraft den 31. marts 2014, jf. dog stk. 2-6.

(...)

Stk. 11. Lovens §§ 19 og 20 har virkning for gæld optaget den 1. juli 2010 eller senere.

Statsskattelovens § 4-6

§ 4. Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.

(...)

e. af Rente eller Udbytte af alle slags Obligationer, Aktier og andre inden- eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod eller uden Forskrivning - - -

f. af Lotterispil samt andet Spil og Væddemaal.

§ 5. Til indkomst henregnes ikke:

a. Formueforøgelse, der fremkommer ved at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i Værdi - medens der paa den anden Side ikke gives Fradrag i Indkomsten for deres Synken i værdi -, eller Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele (herunder indbefattet Værdipapirer) for saa vidt disse Salg ikke hidrører til vedkommendes Næringsvej, for Eksempel Handelsvirksomhed med faste Ejendomme, eller er foretaget i Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, lige som også eventuelt Tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast Ejendom - - - -, anses Spekulationshensigt at have foreligget, naar Salget sker inden 2 aar efter Erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være Tilfældet.

(...)

Den under a. og b. omhandlede Formueforøgelse, ligesom også den Formueformindskelse, der fremkommer ved Formuegenstandes Synken i Værdi, kommer derfor kun i Betragtning for saa vidt som Formuens Udbytte derved er blevet forøget eller formindsket og da kun med Beløbet af den saaledes fremkomne Udbytteforøgelse eller Udbytteformindskelse.

§ 6. Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

(...)

e. Renter af Prioriteter og anden Gæld, samt hvad der er anvendt til blot Vedligeholdelse eller Forsikring af den af den skattepligtiges Ejendele, hvis Udbytte beregnes som Indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til Afdrag paa hans Gæld, hvilket ogsaa gælder om Fideikommisbesidderes Afdrag på Fideikommissets Gæld.

(...)

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1 og 2

§ 1. Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, i personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6.

Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen.

(...)

Forarbejder

Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3

Aktieavancebeskatningsloven er gennemført som lov nr. 1413 af 21. december 2005. Loven er gennemført på grundlag af lovforslag L 78 i folketingsåret 2005/2006.

Ifølge bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 3, forstås der ved konvertible obligationer gældsbreve, udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, der giver långiveren (ejeren) en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Hvis långiveren ikke har nogen reel ret til at konvertere sin fordring til aktier eller anparter, behandles den konvertible obligation som en fordring omfattet af kursgevinstlovens regler. Det fremgår endvidere, at indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling.

Kursgevinstlovens §§ 1 og 29, stk. 3, samt ligningslovens § 6 B

Den nugældende kursgevinstlov er gennemført som lov nr. 739 af 10. juni 1997. Loven er gennemført på grundlag af lovforslag L 194 i folketingsåret 1996/1997.

Ifølge forslaget til kursgevinstlovens § 1 omfatter kursgevinstloven gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve og gevinst og tab ved frigørelse for gæld, samt gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter.

Forarbejderne til lov nr. 739 af 10. juni 1997 ses ikke at indeholde noget om, hvorvidt værdipapirer, som udstederen ikke er forpligtet til at indfri, kan anses for fordringer, omfattet af kursgevinstlovens § 1.

Ved lov nr. 407 af 1. juni 2005 blev der indsat en ny § 29, stk. 3, i kursgevinstloven, hvorefter strukturerede obligationer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, skal behandles efter kursgevinstlovens kapitel 6 om finansielle kontrakter.

Kursgevinstlovens § 29, stk. 3, om strukturerede obligationer, blev gennemført på grundlag af lovforslag L 98 i folketingsåret 2004/2005, 2. samling. Bestemmelsen blev omformuleret i betænkningen til lovforslaget.

Ifølge bemærkningerne til lovbestemmelsen skal obligationer, der skal indfries med et beløb, der udvikler sig i overensstemmelse med udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, beskattes efter reglerne for finansielle instrumenter. Fordringen omfatter ikke bare det, der ofte kaldes hovedstolen. Det omfatter også ydelser, som skyldneren skal betale herudover, og som ellers ville blive beskattet som kursgevinst. Det omfatter derimod ikke renter, men det er uden betydning, om ydelsen på kontrakten betegnes som rente eller ej. Det afgørende er, om den skattemæssige behandling går ud på beskatning (eller skattefrihed) som kursgevinst. Det er ikke nødvendigvis hele gælden, der skal udvikle sig i overensstemmelse med bestemt opregnede værdipapirer m.v. Det er nok, at det kun skal gælde en del af gælden, og udviklingen behøver ikke være 1 til 1.

Ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 blev kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, indsat, og der blev endvidere indsat en ny § 6 B i ligningsloven.

Kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, samt ligningslovens § 6 B, er gennemført på grundlag af lovforslag L 60 i folketingsåret 2003/2004.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget var formålet med de nye regler at indføre regler, der sikrer, at fordringer og gæld i henhold til visse gældsinstrumenter, der ikke opfylder de almindelige skattemæssige kriterier for at kunne anerkendes som fordringer og gæld, kan behandles som fordringer og gæld i skattemæssig henseende. Ifølge bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1 (om kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6), skulle forrentede pengefordringer uden aftalt forfaldstidspunkt behandles som andre pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 1-3, var opfyldt.

Ifølge bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1 (om ligningslovens § 6 B), skulle kreditor have en rente. Der kunne være tale om en fast procentdel, men der kunne også være tale om en variabel rente, når blot kriterierne for variationen var fastlagt i værdipapiret. I og med, at det var et krav, at der var et afkast, ville en procentdel på 0 ikke kunne accepteres. Det fremgik imidlertid udtrykkeligt, at procentdelen under på forhånd fastlagte betingelser i perioder kunne nedsættes til 0.

Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014, der er gennemført på grundlag af lovforslag L 133 i folketingsåret 2013/2014, blev kravet i ligningslovens § 6 B om, at kreditor skulle have en årlig rente, ophævet. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget blev betingelsen i ligningslovens § 6 B om forrentning foreslået ophævet, således at forrentningsvilkårene blev uden betydning for, om gæld uden forud fastsat udløbstidspunkt (hybrid kernekapital) skulle anses for fordringer og gæld i skattemæssig forstand. Det fremgår endvidere, at aftalte rentebetalinger på hybrid kernekapital skattemæssigt skal kunne behandles som renter, uanset om debitor eventuelt kan beslutte, at forrentning af gælden bortfalder.

Kursgevinstlovens §§ 25 og 26

Kursgevinstlovens §§ 25 og 26 er oprindeligt indsat ved lov nr. 739 af 10. juni 1997, der er gennemført på grundlag af lovforslag L 194 i folketingsåret 1996/1997.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget fastslår bestemmelserne, at gevinst og tab som udgangspunkt beskattes efter realisationsprincippet. (Dette er senere ændret vedrørende selskaber). Det fremgår videre, at efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres, dvs. ved afståelse, indfrielse samt opgivelse m.v. Herudover fremgår det, at ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost kan have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. Det fremgår, at eksempelvis en ændring af valuta og rente vil medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld.

Statsskattelovens § 4

Lovforslaget til statsskatteloven (lov nr. 149 af 10. april 1922, gennemført på grundlag af lovforslag L 150, fremsat den 23. november 1921), indeholder ikke nogen definition af, hvad der skattemæssigt skal forstås ved renter.

(Ligningslovens §§ 5 - 5 C, der blev indsat ved lov nr. 203 af 17. maj 1984, indeholder nogle regler om periodisering af renteindtægter, men ikke regler om, hvad der skal forstås ved renteindtægter eller hvornår en renteindtægt er skattepligtig. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget om ligningslovens §§ 5 - 5 C (lovforslag L 125 i folketingsåret 1983/1984, 2. samling) tilsigtede forslaget ikke at give regler om, hvorvidt en renteindtægt er skattepligtig eller ej).

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2

Reglen i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, om at uforrentede obligationer ikke kan indgå i virksomhedsordningen, blev indført ved lov nr. 344 af 14. maj 1992, der er gennemført på grundlag af lovforslag L 170 i folketingsåret 1991/1992. Den omhandlede regel er indført ved ændringsforslag nr. 2 i betænkningen. Ifølge bemærkningerne til ændringsforslaget er baggrunden for dette, at der ikke er et løbende afkast af disse obligationer, og at kursgevinsten ved indfrielse kan gøres til kapitalindkomst ved at overføre obligationerne til privatøkonomien, inden gevinsten realiseres.

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at gevinst og tab på værdipapirtype 1 beskattes efter reglerne om gevinst og tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens kapital 2 - 5.

Praksis

SKM2006.5.LR og SKM2006.6.LR

Ligningsrådet fastslog, at det forhold, at indfrielsesbeløbet for de omhandlede obligationer kunne blive nedskrevet som følge af eventuel manglende betalingsevne for debitor på indfrielsestidspunktet, ikke medførte, at obligationerne skulle anses for strukturerede obligationer, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKM2006.304.SR

I denne sag var obligationerne udstedt til kurs 75, men skulle indfries til kurs 100. Skatterådet fastslog, at dette forhold ikke i sig selv kunne medføre, at obligationerne blev omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Hvis der ikke var tilstrækkelige midler til at indfri obligationerne til kurs 100, ville indfrielseskursen imidlertid blive reduceret forholdsmæssigt, og obligationernes indfrielseskurs var således bundet op på debitors betalingsevne. Der var alene sikkerhed i bestemte aktiver.

Skatterådet fandt imidlertid, at der ikke var nogen reel risiko for, at de omhandlede obligationer ville blive indfriet til en anden kurs end kurs pari, og Skatterådet anså det derfor for usandsynligt, at vilkårene ville kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt. Skatterådet fandt endvidere, at en regulering af en fordrings værdi som følge af skyldnerens betalingsevne ikke medførte, at fordringen blev omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Skatterådet fandt derfor, at de omhandlede obligationer ikke skulle anses for strukturerede obligationer, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKM2006.705.SR

Skatterådet fandt, at der ikke var nogen reel risiko for, at de omhandlede obligationer ville blive indfriet til en anden kurs end kurs pari. Det fandtes derfor for usandsynligt, at vilkårene ville kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt, og Skatterådet fandt derfor, at obligationerne ikke skulle anses for strukturerede obligationer, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKM2006.715.SR

Skatterådet fandt, at en obligation, hvor indfrielseskursen reelt ville følge værdien af udenlandske statsobligationer, var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKM2007.881.SR

Skatterådet fandt, at gevinst, som obligationsejerne realiserede som følge af profit sharing andel og overkurs ved indfrielse af et profit sharing lån var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, idet det samlede afkast af obligationerne efter aftalen måtte anses for at blive reguleret i forhold til udviklingen på de nationale ejendomsmarkeder.

SKM2008.207.SR

Skatterådet fandt, at en fordring hverken ville blive omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, blot fordi den blev udstedt til en anden kurs end pari, men skulle indfries til kurs pari, eller hvis der var tale om et rent rente produkt, hvor de løbende kursændringer alene skyldtes ændringer i renteniveauet. Det skyldes dels, at disse produkter hverken helt eller delvis reguleres i forhold til udviklingen i priser på aktier eller andet, og dels, at det kun ville være i ekstreme situationer, at disse produkter ikke indfries til kurs pari. Obligationerne ville derfor ikke kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt.

SKM2008.233.SR

Skatterådet fandt, at der ikke var nogen reel risiko for, at de omhandlede obligationer ville blive indfriet til en anden kurs end kurs pari. Det fandtes derfor usandsynligt, at vilkårene ville kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt, og Skatterådet fandt derfor, at obligationerne ikke skulle anses for strukturerede obligationer, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKM2008.573.SR

Skatterådet fandt, at obligationer, der var udstedt af et kommanditselskab, hvor indfrielseskursen reguleredes af forholdet mellem den akkumulerede budgetterede leje og den akkumulerede realiserede leje af et hotel under opførelse af kommanditselskabet, var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKM2008.708.SR

Skatterådet fandt, at det hverken var til hinder for, at en fordring var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, at det kun var en del af gælden, der udviklede sig i overensstemmelse med bestemt opregnede værdipapirer, eller at der var fastsat en maksimal indfrielseskurs.

SKM2008.962.SR

Skatterådet fandt, at det omhandlede værdipapir skulle behandles som en fordring efter reglerne i kursgevinstloven. Værdipapiret kunne eller skulle i forskellige situationer konverteres til aktier, men indehaveren havde som udgangspunkt ikke ret til at kræve kontant indfrielse.

SKM2009.34.SR

Skatterådet fandt, at obligationer, hvor indfrielseskursen delvis blev reguleret af udviklingen i værdipapirer på el- og energimarkedet, var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKM2009.53.SR (= TfS 2009.284)

Skatterådet fastslog, at de omhandlede kapitalbeviser (obligationer) var omfattet af ligningslovens § 6 B

SKM2011.289.SR

Skatterådet fandt, at det forhold, at afkastet af et indskud afhang af resultatet af skatteyderens valutaterminsforretninger, medførte, at fordringen blev omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKM2012.237.SR

Skatterådet bemærkede, at der ikke var sket ændring af vurderingen i SKM2006.304.SR af, om obligationen var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, jf. ovenfor.

Begrundelse

Efter det oplyste har ejeren af værdipapirerne et direkte, usikret og subordineret krav mod udsteder.

Værdipapirerne udstedes til kurs 100.

Værdipapirernes hovedstol samt ikke forfaldne renter kan i visse tilfælde blive nedskrevet helt eller delvis. Dette kan ske i visse objektivt fastsatte tilfælde, f.eks. hvis udsteders egenkapital er faldet til et vist niveau. Hvis der sker nedskrivning, sker der ikke opskrivning igen.

Det er endvidere oplyst, at udsteder ikke er forpligtet til at indfri værdipapirerne på et på forhånd fastsat tidspunkt. Udsteder har alene forpligtet sig til at indfri værdipapirerne efter den xxxx, såfremt udsteder på dette tidspunkt efter udsteders diskretionære skøn har fået tilført en sådan kapital, som måtte være nødvendig for at erstatte værdipapirerne. En ejer af værdipapirerne har ikke ret til at kræve disse indfriet.

Det er oplyst, at indfrielse af værdipapirerne sker til kurs 100 af hovedstolen, der evt. kan nedskrives, jf. ovenfor.

Det er endvidere oplyst, at værdipapirerne er overdragelige.

Da ejeren af værdipapirerne ikke har krav på at få disse indfriet, må det anses for tvivlsomt, om værdipapirerne er omfattet er kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, der omhandler gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer.

Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af kursgevinstlovens § 1, stk. 5, at pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som andre pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk. 1, er opfyldt.

Efter det oplyste må betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk. 1, anses for opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at værdipapirerne er udstedt af et kreditinstitut i X-land, og at den tidligere betingelse i ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 3, om forrentning er ophævet ved § 19, nr. 3, i lov nr. 268 af 25. marts 2014. Ophævelsen har virkning for gæld, der er optaget den 1. juli 2010 og senere, jf. § 22, stk. 11, i lov nr. 268 af 25. marts 2014, og udstedelsesdatoen for de omhandlede værdipapirer er den xxxx.

Efter SKAT's opfattelse er der herefter tale om en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 5.

Spørgsmålet er herefter, om de omhandlede værdipapirer er omfattet af de almindelige regler for fordringer i kursgevinstlovens kapitel 2-5, eller om der er tale om strukturerede fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og som skal behandles efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 6 om finansielle kontrakter.

Det er oplyst, at værdipapirernes hovedstol i visse tilfælde kan blive nedskrevet i visse objektivt fastsatte tilfælde, f.eks. hvis udsteders XXX (egenkapitalandel) falder til et vist niveau.

Da en sådan nedskrivning vil ske, hvis udstederens egenkapitalandel falder, er værdipapirerne imidlertid ikke strukturerede fordringer, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Der er heller ikke tale om en konvertibel obligation, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, eftersom kreditor i intet tilfælde kan kræve, at der sker konvertering. Betingelsen om, at indehaveren af en konvertibel obligation skal kunne vælge mellem at lade den konvertere til aktier (eller anparter) eller kræve den indfriet ved kontant betaling, er således ikke opfyldt.

Efter SKAT's opfattelse skal ejeren af værdipapirtype 1 herefter beskattes efter de almindelige regler for fordringer i kursgevinstlovens kapitel 2-5

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 ikke besvares bekræftende, bedes det oplyst, efter hvilke regler, gevinst og tab på værdipapirtype 1 så skal beskattes.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Det ønskes oplyst, at en hel eller delvis nedskrivning af hovedstolen på værdipapirtype 1 skal anses for en afståelse eller af anden årsag kan give ret til fradrag for en erhverver.

Praksis

Der ses ikke at foreligge offentliggjorte afgørelser om det omhandlede spørgsmål.

Begrundelse

En eventuel nedskrivning af hovedstolen må efter SKAT's opfattelse sidestilles med en delafståelse af værdipapiret.

For skattepligtige, der anvender realisationsprincippet, opgøres gevinst eller tab på fordringer som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1, og § 26, stk. 2. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør af have erhvervet fordringen for et højere beløb.

For skattepligtige, der anvender lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 2-4, opgøres gevinst eller tab på fordringer som forskellen mellem værdien ultimo indkomståret og værdien primo indkomståret af den pågældende fordring. For fordringer, der afstås eller indfries helt eller delvis i løbet af indkomståret, træder afståelsessummen i stedet for værdien ultimo indkomståret.

En eventuel nedskrivning af fordringen må efter SKAT's opfattelse sidestilles med en delafståelse af fordringen.

For investorer, der anvender lagerprincippet, skal gevinsten eller tabet medregnes i den skattepligtige indkomst i nedskrivningsåret, idet fordringens værdi nedsættes. Det bemærkes, at selskaber (normalt) skal anvende lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 3.

For investorer, der anvender realisationsprincippet, skal der opgøres en gevinst eller et tab på det tidspunkt, hvor fordringen nedskrives, idet denne nedskrivning må sidestilles med en delindfrielse. Afståelsessummen ved nedskrivningen er 0 kr., og den skattemæssige anskaffelsessum er en forholdsmæssig andel af den oprindelige anskaffelsessum. Det bemærkes, at personer (normalt) skal anvende realisationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

Hvis fordringen f.eks. er erhvervet for 100.000 kr. og bliver nedskrevet til 25.000 kr., er afståelsessummen i nedskrivningsåret herefter 0 kr., medens en forholdsmæssig andel af anskaffelsessummen er 75.000 kr. Skatteyderen får derved et fradragsberettiget tab i nedskrivningsåret på 75.000 kr.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at rente betalt på værdipapirtype 1 skattemæssigt skal behandles som rente hos en erhverver af værdipapirtype 1.

Praksis

SKM2011.289.SR

Skatterådet fastslog, at et resultatafhængigt afkast på et lån var en kursgevinst og ikke en rente.

SKM2012.237.SR

Skatterådet fandt, at et beløb, der skulle udbetales af en obligationsudsteder til obligationsejerne i overensstemmelse med lånevilkårene, skulle anses for en kursgevinst og ikke en rente. Udbetalingen ville ske på baggrund af ophøret af en swapaftale.

SKM2013.203.SR

Skatterådet fandt, at den i sagen omhandlede regulering af et indskud for at erhverve en brugsret til en bådplads ikke var en rente, men en kursgevinst. Det skyldtes, at der ikke skulle beregnes renter efter den 1. januar 2035, og at renterne først forfaldt, når bådpladsejeren opsagde brugsretten.

SKM2013.327.SR

Skatterådet fastslog, at der i en situation, hvor en gæld skulle tilbagebetales på et forud fastsat tidspunkt med et kurstillæg på 5 pct. p.a. rettelig var tale om renter. Det blev taget i betragtning, at formålet med transaktionen var at stille kapital til rådighed for debitor, samt til beregningsmåden for ydelsen.

Begrundelse

Ifølge den juridiske vejledning (2014-1), afsnit C.A.11.1.1 , forstås der ved renter et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om en rente opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, om renten bliver fastsat forud for den periode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode, den vedrører, er der ikke tale om en rente, men en kursgevinst.

Efter det oplyste forrentes værdipapirerne som udgangspunkt med en fast rente, en variabel rente eller en kombination af en fast rente i en periode, der herefter afløses af en variabel rente. Det er dog oplyst, at udsteder på ethvert tidspunkt diskretionært kan beslutte, at der helt eller delvis ikke skal betales rente. Endvidere bortfalder forrentningen automatisk i visse objektivt fastsatte tilfælde, f.eks. hvis udsteders XXX (risikobaseret kapitalandel) falder til et vist niveau.

Under forudsætning af, at renten beregnes som en procentdel af den til enhver tid værende restgæld, og at renten fastsættes før begyndelsen af den periode, renten vedrører, skal afkastet herefter efter SKAT's opfattelse skattemæssigt behandles som renter. Det forhold, at forrentningen eventuelt kan bortfalde helt eller delvis, kan ikke føre til noget andet resultat, jf. bemærkningerne til lovforslag L 133 i folketingsåret 2013/2014, der er gennemført som lov nr. 268 af 25. marts 2014.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Såfremt spørgsmål 4 ikke besvares bekræftende, ønskes det oplyst, hvordan rente skattemæssigt skal behandles hos en erhverver af værdipapirtype 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 4.

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at midler i virksomhedsskatteordningen kan anvendes til investering i værdipapirtype 1.

Praksis

SKM2004.146.LR

Ligningsrådet fandt, at garantbeviser i en sparekasse kunne indgå i en garants virksomhedsordning. Der blev lagt vægt på, at der efter det oplyste ikke kunne ske kursstigninger eller kursfald, og at placering af likvide midler i garantbeviserne ikke i sig selv medførte, at pengene måtte anses for overført til privatøkonomien.

SKM2006.307.SR

Skatterådet fandt, at strukturerede obligationer, der var omfattet af beskatning efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, kunne indgå i virksomhedsordningen, og at der ikke var noget krav om, at disse skulle være forrentet.

SKM2008.786.SR

Skatterådet fandt, at et indekseret og uforrentet kontoprodukt kunne indgå i virksomhedsordningen, idet det efter ordlyden af lovreglerne ikke kunne anses for omfattet af nogen af undtagelserne i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2.

SKM2008.449.SR

Skatterådet fandt, at et struktureret indlån måtte anses som en indekseret fordring, der var omfattet af reglerne om finansielle kontrakter, Fordringen kunne derfor indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, såfremt der var tale om et erhvervsmæssigt aktiv.

SKM2009.34.SR

Skatterådet fandt, at investering i obligationer, hvor indfrielseskursen delvis blev reguleret af udviklingen i værdipapirer på el- og energimarkedet, og som skulle beskattes som strukturerede obligationer i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 3, kunne indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2

SKM2010.96.LSR

Landsskatteretten fastslog, at en fordring ikke kunne indgå i virksomhedsordningen, da virksomheden ikke drev udlånsvirksomhed, da fordringen ikke udsprang af virksomhedens almindelige drift, og da der var tale om et meget usædvanligt udlånskoncept, hvor forrentningen blev sikret via spil hos bookmakers. Udlånet blev derfor anset for virksomheden uvedkommende.

SKM2011.158.LSR

Landsskatteretten fastslog, at en swapaftale ikke kunne indgå i virksomhedsordningen, idet der ikke var tale om en finansiel virksomhed, men en landbrugs- og smedevirksomhed, og da swapaftalen var uden nærmere direkte tilknytning til fordringer mv. i virksomheden.

Begrundelse

Ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, anvende virksomhedsordningen på indkomst fra virksomheden. Det gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, eller hvis der er tale om konkursindkomst.

Ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, kan aktier mv., uforrentede obligationer og præmieobligationer ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer, strukturerede obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab, kan dog indgå i virksomhedsordningen.

Efter det oplyste skal de omhandlede værdipapirer som udgangspunkt forrentes, idet forrentningen dog i visse tilfælde kan bortfalde.

Efter SKAT's opfattelse kan det forhold, at forrentningen eventuelt bortfalder, ikke medføre, at værdipapirerne ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen i den periode, hvor der sker forrentning. Hvis forrentningen ophører, er betingelserne for, at værdipapirerne kan indgå i virksomhedsskatteordningen, imidlertid bortfaldet.

Under forudsætning af, at de omhandlede værdipapirer indgår i en selvstændig erhvervsvirksomhed, kan midler i virksomhedsskatteordningen derfor anvendes til investering i værdipapirtype 1. Værdipapirtype 1 kan dog kun indgå i virksomhedsskatteordningen, så længe værdipapirerne forrentes.

Hvis forrentningen ophører, kan værdipapirtype 1 således ikke længere indgå i virksomhedsskatteordningen. De omhandlede værdipapirer anses derfor i så fald for overført til ejeren efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 5 om overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja, se indstilling og begrundelse."

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at gevinst og tab på værdipapirtype 2 beskattes efter reglerne om gevinst og tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens kapital 2 - 5.

Praksis

Se under spørgsmål 1.

Begrundelse

Efter det oplyste har ejeren af værdipapirerne et direkte, usikret og subordineret krav mod udsteder.

Værdipapirerne udstedes til kurs 100.

Værdipapirernes hovedstol kan i visse tilfælde blive nedskrevet helt eller delvis. Dette kan ske i visse objektivt fastsatte tilfælde, f.eks. hvis udsteders XXX (risikobaseret kapitalandel) er faldet til et vist niveau, hvis dette måtte blive besluttet af udsteders tilsynsmyndighed eller i visse tilfælde, såfremt udsteder diskretionært måtte beslutte dette (f.eks. hvis udsteder af hensyn til udsteders finansielle og solvensmæssige situation skønner dette nødvendigt). Hvis det forhold, som har givet anledning til nedskrivningen, ikke længere er til stede, eller hvis udsteder opløses, vil hovedstolen blive opskrevet igen. Nedskrivning og genopskrivning kan ske en eller flere gange.

Det er endvidere oplyst, at værdipapirerne alene indfries i tilfælde af opløsning af udsteder eller i visse øvrige tilfælde, såfremt udsteder måtte ønske dette. Bortset fra indfrielse i tilfælde af udsteders opløsning skal enhver indfrielse godkendes af udsteders tilsynsmyndighed. Det er oplyst, at udsteder i henhold til sine vedtægter er et selskab med begrænset levetid. På tidspunktet for udstedelsen af værdipapirtype 2 var udsteders levetid i henhold til vedtægterne fastsat til den xxxx. Efterfølgende er udsteders vedtægter ændret, således at levetiden nu er fastsat til den xxxx.

Det er oplyst, at en ejer af værdipapirerne ikke har ret til at kræve disse indfriet, bortset fra i tilfælde af opløsning af selskabet.

Det er endvidere oplyst, at indfrielse af værdipapirerne sker til kurs 100 af hovedstolen, der evt. kan nedskrives, jf. ovenfor.

Det er endeligt oplyst, at værdipapirerne er overdragelige.

Da ejeren af værdipapirerne ikke har et ubetinget krav på at få disse indfriet, må det anses for tvivlsomt, om værdipapirerne er omfattet er kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, der omhandler gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer.

Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af kursgevinstlovens § 1, stk. 5, at pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som andre pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk. 1, er opfyldt.

Efter det oplyste må betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk. 1, anses for opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at værdipapirerne er udstedt af et kreditinstitut i X-land, og at den tidligere betingelse i ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 3, om forrentning er ophævet ved § 19, nr. 3, i lov nr. 268 af 25. marts 2014. Ophævelsen har virkning for gæld, der er optaget den 1. juli 2010 og senere, jf. § 22, stk. 11, i lov nr. 268 af 25. marts 2014, og udstedelsesdatoen for de omhandlede værdipapirer er den xxxx.

Efter SKAT's opfattelse er der herefter tale om en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 5.

Spørgsmålet er herefter, om de omhandlede værdipapirer er omfattet af de almindelige regler for fordringer i kursgevinstlovens kapitel 2-5, eller om der er tale om strukturerede fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og som skal behandles efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 6 om finansielle kontrakter.

Det er oplyst, at værdipapirernes hovedstol i visse tilfælde kan blive nedskrevet i visse objektivt fastsatte tilfælde eller i visse tilfælde, såfremt udsteder diskretionært måtte beslutte dette (f.eks. hvis udsteder af hensyn til udsteders finansielle og solvensmæssige situation skønner dette nødvendigt), jf. ovenfor.

Da en sådan nedskrivning vil ske, hvis udstederens forhold er baggrunden for en nedskrivning, er værdipapirerne imidlertid ikke strukturerede fordringer, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Efter SKAT's opfattelse skal ejeren af værdipapirtype 1 herefter beskattes efter de almindelige regler for fordringer i kursgevinstlovens kapitel 2-5.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja".

Spørgsmål 8

Såfremt spørgsmål 7 ikke besvares bekræftende, bedes det oplyst, efter hvilke regler gevinst og tab på værdipapirtype 2 så skal beskattes..

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 8 bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 7.

Spørgsmål 9

Det ønskes oplyst, om en hel eller delvis nedskrivning af hovedstolen på værdipapirtype 2 skal anses for en afståelse eller af anden årsag kan give ret til fradrag for en erhverver.

Praksis

Der ses ikke at foreligge offentliggjorte afgørelser om det omhandlede spørgsmål.

Begrundelse

En eventuel nedskrivning af hovedstolen må efter SKAT's opfattelse sidestilles med en delafståelse af værdipapiret.

For skattepligtige, der anvender realisationsprincippet, opgøres gevinst eller tab på fordringer som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1, og § 26, stk. 2. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør af have erhvervet fordringen for et højere beløb.

For skattepligtige, der anvender lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 2-4, opgøres gevinst eller tab på fordringer som forskellen mellem værdien ultimo indkomståret og værdien primo indkomståret af den pågældende fordring. For fordringer, der afstås eller indfries helt eller delvis i løbet af indkomståret, træder afståelsessummen i stedet for værdien ultimo indkomståret.

En eventuel nedskrivning af fordringen må efter SKAT's opfattelse sidestilles med en delafståelse af fordringen.

For investorer, der anvender lagerprincippet, skal gevinsten eller tabet medregnes i den skattepligtige indkomst i nedskrivningsåret, idet fordringens værdi nedsættes. Det bemærkes, at selskaber (normalt) skal anvende lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 3.

For investorer, der anvender realisationsprincippet, skal der opgøres en gevinst eller et tab på det tidspunkt, hvor fordringen nedskrives, idet denne nedskrivning må sidestilles med en delindfrielse. Afståelsessummen ved nedskrivningen er 0 kr., og den skattemæssige anskaffelsessum er en forholdsmæssig andel af den oprindelige anskaffelsessum. Det bemærkes, at personer (normalt) skal anvende realisationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

Hvis fordringen f.eks. er erhvervet for 100.000 kr. og bliver nedskrevet til 25.000 kr., er afståelsessummen i nedskrivningsåret herefter 0 kr., medens en forholdsmæssig andel af anskaffelsessummen er 75.000 kr. Skatteyderen får derved et fradragsberettiget tab i nedskrivningsåret på 75.000 kr.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "Ja".

Spørgsmål 10

Det ønskes oplyst, om en hel eller delvis (gen-)opskrivning af hovedstolen på værdipapirtype 2 vil udløse beskatning af en erhverver som en afståelse eller af anden årsag.

Praksis

Der ses ikke at foreligge offentliggjorte afgørelser om det omhandlede spørgsmål.

Begrundelse

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 9, anses en nedskrivning af fordringen for en delindfrielse, der medfører et tab, der er fradragsberettiget efter kursgevinstloven.

Efter SKAT's opfattelse må en hel eller delvis (gen-)opskrivning af hovedstolen derfor anses for en gevinst, der er skattepligtig efter kursgevinstloven.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 10 besvares med "Ja".

Spørgsmål 11

Det ønskes bekræftet, at rente betalt på værdipapirtype 2 skattemæssigt skal behandles som rente hos en erhverver af værdipapirtype 2.

Praksis

Se under spørgsmål 4.

Begrundelse

Ifølge den juridiske vejledning (2014-1), afsnit C.A.11.1.1 , forstås der ved renter et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om en rente opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, om renten bliver fastsat forud for den periode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode, den vedrører, er der ikke tale om en rente, men en kursgevinst.

Efter det oplyste forrentes værdipapirerne som udgangspunkt med en fast rente, en variabel rente eller en kombination af en fast rente i en periode, der herefter afløses af en variabel rente. Det er dog oplyst, at forrentningen helt eller delvis kan falde bort i visse objektivt fastsatte tilfælde, f.eks. hvis udsteders egenkapital falder til et vist niveau, hvis dette måtte blive besluttet af udsteders tilsynsmyndighed, eller i visse tilfælde, såfremt udsteder diskretionært måtte beslutte dette (f.eks. hvis udsteder i en periode ikke har udloddet udbytte eller hvis udsteder af hensyn til udsteders finansielle og solvensmæssige situation skønner dette nødvendigt).

Under forudsætning af, at renten beregnes som en procentdel af den til enhver tid værende restgæld, og at renten fastsættes før begyndelsen af den periode, renten vedrører, skal afkastet herefter efter SKAT's opfattelse skattemæssigt behandles som renter. Det forhold, at forrentningen eventuelt kan bortfalde helt eller delvis, kan ikke føre til noget andet resultat, jf. bemærkningerne til lovforslag L 133 i folketingsåret 2013/2014, der er gennemført som lov nr. 268 af 25. marts 2014.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 11 besvares med "Ja".

Spørgsmål 12

Såfremt spørgsmål 11 ikke besvares bekræftende, ønskes det oplyst, hvordan rente skattemæssigt skal behandles hos en erhverver af værdipapirtype 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 12 bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 11.

Spørgsmål 13

Det ønskes bekræftet, at midler i virksomhedsskatteordningen kan anvendes til investering i værdipapirtype 2.

Praksis

Se under spørgsmål 6.

Begrundelse

Ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, anvende virksomhedsordningen på indkomst fra virksomheden. Det gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, eller hvis der er tale om konkursindkomst.

Ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, kan aktier mv., uforrentede obligationer og præmieobligationer ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer, strukturerede obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab, kan dog indgå i virksomhedsordningen.

Efter det oplyste skal de omhandlede værdipapirer som udgangspunkt forrentes, idet forrentningen dog i visse tilfælde kan bortfalde.

Efter SKAT's opfattelse kan det forhold, at forrentningen eventuelt bortfalder, ikke medføre, at værdipapirerne ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen i den periode, hvor der sker forrentning. Hvis forrentningen ophører, er betingelserne for, at værdipapirerne kan indgå i virksomhedsskatteordningen, imidlertid bortfaldet.

Under forudsætning af, at de omhandlede værdipapirer indgår i en selvstændig erhvervsvirksomhed, kan midler i virksomhedsskatteordningen derfor anvendes til investering i værdipapirtype 2. Værdipapirtype 2 kan dog kun indgå i virksomhedsskatteordningen, så længe værdipapirerne forrentes.

Hvis forrentningen ophører, kan værdipapirtype 2 således ikke længere indgå i virksomhedsskatteordningen. De omhandlede værdipapirer anses derfor i så fald for overført til ejeren efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 5 om overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 13 besvares med "Ja, se begrundelse og indstilling."

Spørgsmål 14

Det ønskes bekræftet, at gevinst og tab på værdipapirtype 3 beskattes efter reglerne om gevinst og tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens kapital 2 - 5.

Praksis

Se under spørgsmål 1.

Begrundelse

Efter det oplyste har ejeren af værdipapirerne et direkte og usikret krav mod udstederen, der er et datterselskab af E. Kravet garanteres af E.

Kravet udstedes til kurs 100, og det er endvidere oplyst, at kravet forrentes.

Kravet kan i visse tilfælde blive konverteret automatisk til aktier i E. Kreditor kan imidlertid ikke kræve en konvertering. Konvertering til aktier vil som udgangspunkt ske til en beregnet markedskurs på tidspunktet for konverteringen, dog med en nærmere beregnet minimumskurs.

Det er endvidere oplyst, at kravet indfris den xxxx, medmindre der er sket konvertering inden denne dato. Udstederen kan dog i visse tilfælde vælge at indfri værdipapirerne før den nævnte dato, forudsat at dette godkendes af udsteders tilsynsmyndighed.

Indfrielse sker som udgangspunkt til kurs 100 - ved indfrielse før den xxxx vil indfrielseskursen dog i visse tilfælde være højere.

Da kreditor efter det oplyste ikke kan kræve en konvertering til aktier, er der ikke tale om konvertible obligationer, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3.

Værdipapirerne kan efter det oplyste af udstederen blive konverteret til aktier, og konverteringen vil som udgangspunkt ske til en beregnet markedskurs på tidspunktet for konverteringen, dog med en nærmere beregnet minimumskurs. Fordringen får derved visse ligheder med en struktureret obligation, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Efter praksis kan en fordring godt anses for en struktureret obligation, selv om indfrielseskursen kun delvis reguleres af udviklingen i værdipapirer, jf. SKM2009.34.SR . I nærværende sag indfries værdipapirerne imidlertid som udgangspunkt til kurs pari den xxxx, såfremt der ikke forinden er sket konvertering, og det er således usikkert, om indfrielseskursen vil blive reguleret efter markedskursen på de omhandlede aktier. Efter SKAT's opfattelse, er der derfor ikke tale om strukturerede obligationer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Det forhold, at fordringen eventuelt kan blive indfriet med aktier i stedet for kontanter, udelukker efter SKAT's opfattelse ikke, at der er tale om en fordring, omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. SKM2008.962.SR .

Da der ikke er tale om en struktureret fordring, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, er der efter SKAT's opfattelse tale om en "almindelig" fordring, der skal behandles efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 2-5.

Efter SKAT's opfattelse skal ejeren af værdipapirtype 3 herefter beskattes efter de almindelige regler for fordringer i kursgevinstlovens kapitel 2-5

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 14 besvares med Ja.

Spørgsmål 15

Såfremt spørgsmål 14 ikke besvares bekræftende, ønskes det oplyst, efter hvilke regler gevinst og tab på værdipapirtype 3 så skal beskattes.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 15 bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 14.

Spørgsmål 16

Det ønskes bekræftet, at rente betalt på værdipapirtype 3 skattemæssigt skal behandles som rente hos en erhverver af værdipapirtype 3.

Praksis

Se under spørgsmål 4

Begrundelse

Ifølge den juridiske vejledning (2014-1), afsnit C.A.11.1.1 , forstås der ved renter et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om en rente opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, om renten bliver fastsat forud for den periode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode, den vedrører, er der ikke tale om en rente, men en kursgevinst.

Efter det oplyste forventes værdipapirerne med en fast rente, en variabel rente, eller en kombination af en fast rente i en periode, der herefter afløses af en variabel rente.

Under forudsætning af, at renten beregnes som en procentdel af den til enhver tid værende restgæld, og at renten fastsættes før begyndelsen af den periode, renten vedrører, skal afkastet herefter efter SKAT's opfattelse skattemæssigt behandles som renter.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 16 besvares med "Ja".

Spørgsmål 17

Såfremt spørgsmål 16 ikke besvares bekræftende, ønskes det oplyst, hvordan rente betalt på værdipapirtype 3 skal beskattes hos en erhverver af værdipapirtype 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 17 bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 16.

Spørgsmål 18

Det ønskes bekræftet, at midler i virksomhedsskatteordningen kan anvendes til investering i værdipapirtype 3.

Praksis

Se under spørgsmål 6.

Begrundelse

Ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, anvende virksomhedsordningen på indkomst fra virksomheden. Det gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, eller hvis der er tale om konkursindkomst.

Ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, kan aktier mv., uforrentede obligationer og præmieobligationer ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer, strukturerede obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab, kan dog indgå i virksomhedsordningen.

Efter det oplyste skal værdipapirtype 3 forrentes. Under forudsætning af, at de omhandlede værdipapirer indgår i en selvstændig erhvervsvirksomhed, kan midler i virksomhedsskatteordningen derfor anvendes til investering i værdipapirtype 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 18 besvares med "Ja".

Spørgsmål 19

Det ønskes bekræftet, at en konvertering af værdipapirtype 3 til kapitalandele skattemæssigt skal anses for en afståelse.

Praksis

Der ses ikke at foreliggende offentliggjorte afgørelser, hvor forholdene er identiske med det stillede spørgsmål.

Begrundelse

Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til lovforslaget om kursgevinstloven (lovforslag L 194 i folketingsåret 1996/1997), at ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost kan have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. Det fremgår, at eksempelvis en ændring af valuta og rente vil medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld.

En konvertering af værdipapirtype 3 til kapitalandele betyder, at værdipapiret ændrer sig fra en fordring, omfattet af kursgevinstloven, til en aktie i E, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Dette må anses for at være en så væsentlig ændring, at konverteringen skattemæssigt må anses for en afståelse i relation til kursgevinstlovens §§ 25 og 26.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 19 besvares med "Ja".

Spørgsmål 20

Såfremt spørgsmål 19 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at markedsværdien på konverteringstidspunktet af de modtagne kapitalandele, der faktisk modtages, skal anvendes som afståelsessum ved opgørelsen af gevinst og tab på værdipapirtype 3 og som anskaffelsessum for de modtagne kapitalandele.

Praksis

SKM2006.303.LSR

Landsskatteretten fastslog, at den skattemæssige afståelsessum for en fordring, var fordringens værdi ved indfrielsen. Fordringen blev i overensstemmelse med den indgåede aftale indfriet med aktier, der var uden værdi. Dette blev herefter lagt til grund ved skatteansættelsen.

Begrundelse

Ifølge kursgevinstlovens § 26, stk. 2, opgøres gevinst eller tab på fordringer som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Når en fordring konverteres til kapitalandele, er afståelsessummen markedsværdien af de modtagne kapitalandele.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 20 besvares med "Ja.".

Spørgsmål 21

Det ønskes bekræftet, at det ikke har betydning for besvarelsen af spørgsmål 14 - 20, om den kurs, som anvendes ved konvertering af værdipapirtype 3 til kapitalandele, beregnes på baggrund af markedskursen på kapitalandelene på konverteringstidspunktet.

Praksis

Der ses ikke at foreligge offentliggjorte afgørelser om det omhandlede spørgsmål.

Begrundelse

Ved den skattemæssige opgørelse af gevinst eller tab på såvel de konverterede fordringer som de modtagne kapitalandele skal markedskursen anvendes, jf. spørgsmål 20.

Efter SKAT's opfattelse har det imidlertid ingen betydning for besvarelsen af spørgsmål 14-20, om den kurs, som anvendes ved konvertering af værdipapirtype 3 til kapitalandele, i øvrigt beregnes på baggrund af markedskursen på kapitalandelene på konverteringstidspunktet. Der er ikke hermed taget stilling til de skattemæssige konsekvenser i øvrigt af at anvende en kurs, der afviger fra markedskursen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 21 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.