Dokumentets metadata

Dokumentets dato:19-03-2013
Offentliggjort:22-03-2013
SKM-nr:SKM2013.203.SR
Journalnr.:13-0023098
Referencer.:Statsskatteloven
Kursgevinstloven
Skattekontrolloven
Dokumenttype:Bindende svar


Indskud forrentes i en periode

En kommune planlægger at bygge en ny havn. Eksisterende bådejere, som ønsker at leje en bådplads, får mulighed for at foretage et indskud, som i perioden 1. januar 2016 til 1. januar 2035 årligt forrentes med 3 pct. Reguleringen af indskuddet skal beskattes som en kursgevinst.


Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at gevinst på årlig regulering af indskud udgør en skattepligtig indkomst for indskyder?
  2. Kan SKAT bekræfte, at den årlige regulering af indskud er skattepligtig kursgevinst for bådejerne, når indskydere er fysiske personer?
  3. Såfremt SKAT kan bekræfte spørgsmål 2, kan SKAT så bekræfte at kursgevinsten først beskattes, når gevinsten realiseres?
  4. Hvis spørgsmål 2 ikke kan bekræftes, kan SKAT så bekræfte, at der er tale om en skattepligtig rente?
  5. Såfremt SKAT bekræfter spørgsmål 4, kan SKAT så bekræfte, at fysiske personer først skal selvangive renteindtægterne i det indkomstår, hvor betalingen sker?
  6. Kan SKAT bekræfte, at der ikke er indberetningspligt for kommunen af den beregnede årlige regulering, uanset om reguleringen anses for at være en renteindtægt eller kursgevinst?

Svar

Ad 1. Ja
Ad 2. Ja
Ad 3. Ja
Ad 4. Bortfalder
Ad 5. Bortfalder
Ad 6. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Der er tidligere anmodet om bindende svar angående beregning af salgsmoms jf. j.nr. 12-107064. For god ordens skyld, skal det oplyses, at de faktiske forhold i vid udstrækning er gentaget nedenfor.

Der er vedlagt udkast til aftale om brugsret til en bådsplads i havnen som bilag 2. Der forventes ikke væsentlige ændringer i forhold til vedlagte udkast, hvorfor SKAT ved vurdering af de fremsendte spørgsmål, skal lægge dette udkast til grund for besvarelsen.

Spørger er en kommune, der står foran en større udvidelse og omdannelse af en havn. Udvidelsen og omdannelsen af havnen skal finansieres ved kommunal medfinansiering samt ved indskud fra de enkelte bådejere, der får en plads i havnen. Endvidere vil der ske en finansiering via havnetaksten.

Havnen er opmærksom på, at hvis der sker ændringer i de endelige vilkår for indskud/brug af havnen, kan det indebære, at det bindende svar ikke længere er bindende.

Det vil være en forudsætning for at få retten til at leje en bådplads i den nye havn, at man som bådejer betaler indskud til kommunen enten nu eller efter 20 år, sidstnævnte dog i sagens natur kun, hvis man stadig ønsker sin bådplads.

Indskuddets størrelse, tilbagebetaling, forrentning

En bådejer, der ønsker plads i den nye havn, skal betale indskud ved indgåelse af aftalen. Nye bådejere, som ikke har båd i havnen i dag, skal betale indskuddet dag 1 eller et reguleret indskud om 20 år.

For de eksisterende bådejere vil det således være frivilligt, om man ønsker at indbetale et indskud nu eller senere. Det bemærkes i denne forbindelse, at havnen har skønnet, at der vil være ca. 25 pct. af de nuværende bådejere, der stadig har deres bådplads om 20 år. Havnen har ikke umiddelbart nogen kalkulationer/formodninger med hensyn til, hvor mange af de eksisterende bådejere, der vil vælge at betale indskuddet nu, men bl.a. på grund af den relativt høje forrentning af indskuddet, jf. nedfor, må det forventes, at et antal bådejere vil vælge at betale indskuddet nu, alene af denne grund. Omvendt vil der sikkert være nogle bådejere, der eksempelvis i forventning om kun at ville råde over bådpladsen i mindre end 20 år, vil vælge ikke at indbetale indskud.

Indskuddets størrelse udgør et fast beløb per m2 bådplads, formentlig 1.590 kr. inkl. moms, men dette beløb kan dog ændres.

De mindste bådpladser forventes at blive på 14 m2, dvs. at indskuddet vil være ca. 22.000 kr. (kr. 1.590 x 14 m2). De største pladser forventes at være 98 m2, hvilket bliver til et indskud på ca. 156.000 kr.

Den endelige indskudspris vil først foreligge når der er gennemført udbud og kontrahering af entreprise for havneudvidelsesprojektet.

Ved ophør af aftalen tilbagebetales indskuddet til bådejeren med et tillæg på 3 pct. pro anno. Indskuddet er planlagt til regulering en gang om året, første gang den 1. januar 2016 og frem til 1. januar 2035.

Efter den 1. januar 2035 sker der ingen forrentning af indskuddet. Der er vedlagt udkast til aftale om brugsret til en bådplads som bilag 2.

De indskud, der skal tilbagebetales til den "fraflyttende" bådejer, inklusive tillægget, vil blive opkrævet som indskud hos den efterfølgende ejer, dvs. at det indskudsbeløb, der skal betales af disse fremtidige bådejere vil blive 3 pct. per år højere end det ovenstående/nuværende niveau, hvorved Havnen kan siges at råde over et stående "rentefrit" lån (så længe der er bådejere, der ønsker at overtage ledigblevne pladser).

Af aftalen om brugsret til en bådplads i havnen fremgår bl.a. følgende:

"...

2. Betaling af indskud

Bådpladslejere betaler et indskud for at erhverve en brugsret til en bådplads i havnen. Indskuddet forrentes en gang om året den 1. januar med 3 % om året første gang den 1. januar 2016 og frem til 1. januar 2035. Efter den 1. januar 2035 sker der ingen forrentning af indskuddet.

Indskuddet er beregnet til at udgøre kr. (1.590) inkl. moms pr. m2 bådplads. Bådpladsen beregnes som fartøjets største længde gange største bredde (oprundet til nærmeste hele m2), jf. den som bilag vedlagte oversigt.

Bådpladslejeren er bundet af nærværende aftale om brugsret til en bådplads i havnen, selv om den endelige indskudspris stiger med op til 5 % i forhold til det anslåede indskud, dvs. med op til ca. kr. (1.669,50) inkl. moms pr. m2 bådplads.

Hvis den endelige indskudspris overstiger kr. (1.669,50) inkl. moms pr. m2 bådplads er Bådpladslejeren frit stillet og dermed ikke bundet af nærværende aftale,

Den endelige indskudspris vil først foreligge, når der er gennemført udbud og kontrahering af entreprise for havneudvidelsesprojektet.

I havneudvidelsesperioden betales indskuddet i følgende rater:

1. rate: 30 % af indskuddet indbetales ved påkrav med en frist på 4 uger, dog tidligst 1. januar 2014 og når der er taget endelig stilling til at gennemføre projektet.

2. rate: 70 % af indskuddet indbetales ved påkrav med en frist på 4 uger, dog tidligst 1. januar 2015.

Før bådpladsen kan tages i brug skal hele indskuddet være indbetalt.

Manglende rettidig indbetaling af indskud er at betragte som væsentlig misligholdelse af nærværende aftale, og kommunen er i så tilfælde berettiget til at ophæve nærværende aftale.

...

6. Opsigelse

Bådpladslejeren kan skriftligt opsige den indgåede brugsretsaftale med 3 måneders varsel til en 15. november.

Reguleret indskud tilbagebetales ved ophøret af brugsretsaftalen.

..."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Den aftalte regulering af indbetalt indskud vil efter vores opfattelse enten have karakter af en skattepligtig renteindtægt eller kursregulering, der medfører skattepligtig kursgevinst. Spørgsmål 1 bør derfor efter vores vurdering besvares bekræftende.

Spørgsmål 2

Indskud for erhvervelse af brugsret til en bådplads er en pengefordring, der er omfattet af kursgevinstloven. Da det beløb der tilbagebetales, udgør det indskudte beløb, tillagt en årlig regulering på 3 %, vil der derfor opstå en skattepligtig kursgevinst, når den endelige tilbagebetaling af indskud tillagt reguleringsbeløb tilbagebetales. Der vil derfor i tilbagebetalingsåret være en skattepligtig kursgevinst.

Skatterådet har tidligere i samme sag taget stilling til behandling af moms vedrørende indskud. Skatterådet fandt her, at indskuddet ikke kan betragtes som en ren lånesituation. Efter den skattemæssige forståelse af rentebegrebet, er rente efter sædvanlig sprogbrug (nominel rente) beløb som:

a) er ydet som vederlag for lån eller tilgodehavender

b) beror på en retlig forpligtelse

c) beregnes for en given periode som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld

d) typisk erlægges eller modtages løbende.

Da Skatterådet som nævnt ikke har anset indskuddet som et rent låneforhold, vil den skattemæssige behandling af erhvervelse af brugsretten til en bådplads derfor ikke efter vores opfattelse umiddelbart være omfattet af ovenstående definition. Dette begrundes med, at såfremt der ikke er tale om et rent låneforhold, kan der ikke være tale om et vederlag for et lån.

Derudover skal anføres, at der ikke efter den 1. januar 2035 sker forrentning af indskuddet. Da der således ikke sker forrentning af indskuddet med en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld efter den 1. januar 2035, kan den årlige regulering ikke efter vores opfattelse anses for at være en rente.

Der er derfor efter vores opfattelse tale om en kursgevinst, der beskattes hos indehaveren af tilgodehavendet, når en kursgevinst realiseres.

Spørgsmål 3

Af kursgevinstlovens § 25 fremgår det, at gevinst eller tab skal medregnes i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet realiseres. Da der først realiseres en kursgevinst ved opsigelse af bådplads vil kursgevinsten derfor først realiseres på dette tidspunkt.

Spørgsmål 4

Såfremt SKAT ikke kan bekræfte, at den årlige regulering af indskuddet udgør en skattepligtig kursgevinst, vil der efter vores opfattelse være tale om en skattepligtig renteindtægt.

Da renter er skattepligtige, vil den årlige regulering på 3 % derfor være en skattepligtig renteindtægt. Det beløb, der i bekræftende fald, skal beskattes som renteindtægter, indgår tidsmæssigt forskelligt i den skattepligtige indkomst afhængig af om der er tale om en fysisk person eller en juridisk person (et selskab).

Spørgsmål 5

Fysiske personer skal som hovedregel medegne renteindtægter efter forfaldsprincippet. Forfaldsprincippet vil som hovedregel være ensbetydende med retserhvervelsen. Den årlige regulering på 3 % kan ikke udbetales før bådpladsen opsiges. Indskud tillagt de årlige reguleringer, vil derfor først blive udbetalt i forbindelse med opsigelse af brugsret til havnepladsen. Der vil derfor først på dette tidspunkt erhverves ret til indtægten, hvorfor renteindtægten for fysiske personer først efter vores opfattelse skal medregnes til den skattepligtige indkomst i dette indkomstår.

Spørgsmål 6

Skattekontrollovens § 8 H, regulerer indberetningspligten for en række institutter, der modtager indskud, der forrentes.

Kredsen af långivere, der er nævnt i skattekontrollovens § 8 H er ikke udtømmende og omfatter derfor ligeledes spareklubber, interssekontorer og andre der forrenter medlemmernes indskud. Da aftalen skal indgås mellem kommunen og bådpladslejeren, er forholdet ikke efter vores vurdering umiddelbart omfattet af formuleringen i skattekontrolloven § 8 H.

Efter vores vurdering er omfanget af hvilke indskud, der skal indberettes imidlertid ikke helt klart formuleret i lovgivningen. Da lånet ikke er ydet som et led i havnens virksomhed, er det vores vurdering, at der ikke skal foretages indberetning af renter samt eventuel resthovedstol hos de enkelte långivere.

Det er derfor vores umiddelbare opfattelse, at der ikke påhviler kommunen indberetningspligt af hverken de løbende renteindtægter eller kursgevinsten, når denne realiseres ved opsigelse af bådpladsen.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at gevinst på årlig regulering af indskud udgør en skattepligtig indkomst for en indskyder.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4, litra e:

"Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

....

e. af Rente eller Udbytte af alle Slags Obligationer, Aktier og andre inden- eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod eller uden Forskrivning."

Hverken statsskatteloven eller anden skattelovgivning indeholder en definition af, hvad renteindtægter/renteudgifter er, men praksis har skabt en almindelig rentedefinition.

Kursgevinstlovens § 1:

"Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Stk. 2. Uanset ligningslovens §§ 16 A og 16 B skal afdrag på og afståelsessummer for fordringer på koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, behandles efter reglerne i denne lov.

Stk. 3. Loven omfatter ikke gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5 a.

Stk. 4. Loven omfatter endvidere ikke gevinst og tab på konvertible obligationer og præmieobligationer.

Stk. 5. Pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som andre pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

Stk. 6. Gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som anden gæld, når betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt."

Praksis

Af den Juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.11.1.1 fremgår bl.a. følgende:

"Regel (definition)

Ved renter forstås, et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om en rente opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, om renten bliver fastsat forud for den periode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode den vedrører, er der ikke tale om en rente, men en kursgevinst."

Af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.11.1.6 fremgår bl.a. følgende:

"Renteindtægt eller dekort (rabat)

Den skattemæssige afgrænsning mellem på den ene side skattepligtige renter og modydelser for udlån af kapital og på den anden side skattefri dekort (rabat) ved forudbetaling, tager udgangspunkt i en vurdering af det retsforhold, der ligger til grund for betalingen.

Hvis der i et gensidigt forpligtende aftaleforhold sker forudbetaling, fx ved køb af en konkret genstand eller serviceydelse i et anlægsprojekt, kan en godtgørelse, som er beregnet på samme måde som en rente, være en skattefri dekort (rabat) begrundet i forudbetalingen.

Er betalingen derimod ikke, på tidspunktet for betalingen, sket for at erhverve en konkret genstand eller serviceydelse, kan en godtgørelse være en rente eller en modydelse for udlån af kapital, som skal beskattes.

Ved sondringen mellem renter og modydelser for udlån af kapital kontra dekort (rabat) for forudbetaling for en konkret genstand eller serviceydelse, lægges der vægt på, om skatteyderen kan kræve det betalte beløb tilbage.

Når en kommune efter at forskellige arbejder er udført, som fx anlæg af kloakker, byggemodning og lignende, aflægger endeligt regnskab over for de implicerede grundejere, bliver grundejernes indbetalte acontobeløb godskrevet renter og renters rente. Tilsvarende beregnes der renter af de udgifter kommunen har afholdt. I de bidrag, som pålignes de enkelte grundejere ved den endelige afregning, indgår disse rentebeløb. Rentebeløbene anses for en nedsættelse/forøgelse af anlægsudgiften, og skal ikke indgå ved opgørelsen af grundejerens skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten har i flere kendelser fundet, at rentegodtgørelser, som kommunen yder husejere, der har foretaget aconto betalinger til dækning af kommunens udgifter ved opførelse af kloak- og rensningsanlæg, anses som en skattefri dekort, som er begrundet i forudbetalingen. Se LSRM 1971.64 og LSRM 1970.170."

LSRM 1970.170: I forbindelse med en kommunens opførelse af et kloak- og rensningsanlæg, skulle A betale 2.480,60 kr. A kunne vælge mellem at betale over en 3-årig periode, med 1/3 første gang den 1. april 1968, eller kontant senest den 5. april 1968 med rentegodtgørelse på ¼ pct. over højeste indlånsrente på 6 måneders opsigelse pr. 1. april 1968. A valgte at indbetale 2.294,55 kr. den 1. april 1968 som sammen med rentegodtgørelse på 186,05 kr. udlignede det samlede bidrag. Landsskatteretten fandt, at A ikke var skattepligtig af den ved den kontante betaling opnåede rentebesparelse.

LSRM 1971.64: I forbindelse med en kommunens kommende kloakeringsarbejde blev acontoindbetalinger forrentet med 9 pct. p.a.Rentegodtgørelsen blev ikke udbetalt men godskrevet ved en endelig indbetaling af kloakbidrag. Landsskatteretten fandt, at forrentningen af acontobidragene betragtes som en i forudbetalingen begrundet dekort, der ikke skulle beskattes.

Af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.B.1.2.1 fremgår bl.a. følgende:

"Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven

Kursgevinstloven indeholder regler for beskatning af gevinst og tab på:

  1. pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve
  2. .....

Se KGL § 1 , stk. 1, 2, 5 og 6.

Ad a og b - pengefordringer og gæld

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet.

Et beløb deponeret på en sælgers bankkonto i forbindelse med salg af aktier blev ikke anset for at være en pengefordring på køberen. Beløbet blev som betaling overført til sælger og deponeret i sælgers bank. Beløbet skulle frigives, når betingelserne herfor var opfyldte. Som følge af deponeringen var sælger fyldestgjort med kontanter som aftalt, og sælger havde derfor ikke et retligt krav på køberen om betaling af et pengebeløb som følge af handlen. Se SKM2009.204.BR .

Garantbeviser anses for at være pengefordringer og dermed omfattet af kursgevinstloven. Se SKM2009.287.SR ."

Begrundelse

Efter SKATs opfattelse, er der ikke er tale om en såkaldt skattefri dekort, da bådpladslejeren får indskuddet med renter retur.

Gevinst på den årlige regulering må derfor anses for en skattepligtig indtægt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den årlige regulering af indskud er skattepligtig kursgevinst for bådejerne, når indskydere er fysiske personer.

Lovgrundlag og praksis

SKAT skal henvise til gennemgangen af dette under spørgsmål 1.

Begrundelse

For at en regulering kan anses for en rente, skal der være tale om et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition. Da der ikke beregnes renter af fordringen efter den 1. januar 2035, og da renter først forfalder, når bådpladslejeren opsiger brugsretten, kan reguleringen ikke anses for en rente.

Da bådpladslejeren har et retligt krav på betaling af en pengefordring, som forfalder til betaling i forbindelse med at bådpladslejeren opsiger lejeaftalen, må der efter SKATs opfattelse være tale om en fordring, som er omfattet af kursgevinstloven.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja".

Spørgsmål 3

Såfremt SKAT kan bekræfte spørgsmål 2, ønskes det bekræftet, at kursgevinsten først beskattes, når gevinsten realiseres.

Lovgrundlag

Indledningsvist bemærkes, at det i spørgsmål 2 er forudsat, at der er tale om at indskyder er en fysisk person.

Kursgevinstlovens § 25:

"§ 25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Stk. 2. Skattepligtige omfattet af § 12 kan ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for alle obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3. Skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer. 1. pkt. omfatter ikke fordringer omfattet af § 4 og fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for fordringer omfattet af stk. 5. Endvidere omfatter 1. og 2. pkt. ikke fordringer omfattet af stk. 7 og fordringer, hvor den skattepligtige efter stk. 8-10 har valgt at anvende reglerne i stk. 7. Endelig finder 2. pkt. ikke anvendelse for livsforsikringsselskaber.

Stk. 4. Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af stk. 3, 1. pkt., stk. 5 eller stk. 7-10, og ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked og på gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Valget skal træffes samlet for fordringer omfattet af § 4, fordringer, der er erhvervet som vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, øvrige fordringer, gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked, og gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

...."

Praksis

Af den Juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.B.1.7.1 fremgår bl.a. følgende:

"Oversigt over opgørelsesreglerne for gevinst og tab på fordringer

Personer og dødsboer skal medregne gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). Se KGL § 25 , stk. 1. Se også afsnit C.B.1.7.5 om realisations- og lagerprincippet."

Begrundelse

Det forudsættes, at personernes leje af bådplads ikke har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Da der er tale om personers fordringer, skal opgørelse af gevinst ske efter realisationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "Ja".

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 2 ikke kan bekræftet, kan det så bekræfte, at der er tale om en skattepligtig rente?

Indstilling

Bortfalder. Se besvarelsen under spørgsmål 2.

Spørgsmål 5

Såfremt spørgsmål 4 bekræftes, kan SKAT så bekræfte, at fysiske personer først skal selvangive renteindtægterne i det indkomstår, hvor betalingen sker?

Indstilling

Bortfalder. Se besvarelsen under spørgsmål 4.

Spørgsmål 6

Kan det bekræftes, at der ikke er indberetningspligt for kommunen af den beregnede årlige regulering, uanset om reguleringen anses for at være en renteindtægt eller kursgevinst?

Begrundelse

Det følger af skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1, at bindende svar gives på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition. Det ligger således udenfor instituttet bindende svar at oplyse om indberetningspligt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 afvises.

SKAT bemærker dog som en service, at eftersom reguleringen af de enkelte bådpladslejers indskud anses for en fordring, hvor fortjeneste og tab beskattes efter kursgevinstloven, vil kommunen ikke efter skattekontrolloven have pligt til at indberette fortjeneste og tab på fordringen.

Hvis reguleringen derimod var anset for renteindtægt for den enkelte bådejer, ville kommunen have haft pligt til at indberette renteindtægter og eventuel resthovedstol efter skattekontrollovens § 8 H, stk. 1.

Se skattekontrolloven § 8 H, stk. 1, og Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit A.B.1.2.9.2.2.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.