Dokumentets metadata

Dokumentets dato:16-08-2005
Offentliggjort:20-09-2005
SKM-nr:SKM2005.382.LR
Journalnr.:05-004551
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende forhåndsbesked

Medarbejderobligationer - deltidsansatte - kontantlønsnedgang

En virksomhed ønskede at tildele de ansatte medarbejderobligationer omfattet af ligningslovens § 7A. Ordningen skulle kombineres med en nedgang i den ansattes kontante løn. Ligningsrådets afgørelse gik bl.a. ud på, at det var i overensstemmelse med ligningslovens § 7A, at selskabet kun tilbød ordningen til medarbejdere, der havde en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på minimum 8 timer, jf. også SKM.2005.174.LR. Kravet var efter Ligningsrådets opfattelse i overensstemmelse med deltidsdirektivet og deltidsloven bl.a. henset til de ændringer af funktionærloven, som implementeringen af deltidsdirektivet havde givet anledning til. Ligningsrådet godkendte desuden, at den konkrete obligationsordning kunne kombineres med en nedgang i den kontante løn.

Spørgsmål

1. Vil en ordning, som tilbydes samtlige ansatte i selskabet, som har

a) mindst 36 måneders anciennitet i virksomheden og

b) en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på minimum

c) uanset omfanget af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

være omfattet af reglerne i ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 3, med den virkning, at selskabet skal indbetale afgift på 45% af det beløb, hvormed medarbejderobligationens kursværdi overstiger kr. 4.600 (indkomståret 2005), mens obligationen er skattefri for medarbejderen?

2. Som betingelse for at modtage en medarbejderobligation skal den enkelte medarbejder acceptere en reduktion af sin faste månedsløn. Vil denne lønnedgang blive respekteret af ligningsmyndighederne med den virkning, at selskabet ikke skal indeholde hverken arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat af det beløb, som lønnen reduceres med?

3. Vil det ændre Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 1 og 2, hvis medarbejderobligationsordningen udformes således, at den enkelte medarbejder kun kan vælge mellem at få udstedt medarbejderobligationer, hvor værdien af obligation med tilhørende afgift udgør enten 5% eller 10% af den pågældendes årsløn?

4. Vil det ændre Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 1 og 2, hvis medarbejderobligationsordningen udformes således, at den enkelte medarbejder kun kan vælge at få udstedt medarbejderobligationer, hvor værdien af obligation med tilhørende afgift præcis svarer til 10% af medarbejderens årsløn?

5. Vil det ændre Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 1 og 2, hvis den aftalte generelle og reelle lønnedgang af rent administrative årsager vises som en beløbsmæssig reguleringspost (fradrag) på lønsedlen?

Svar

Ad spørgsmål 1: Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 2: Ja

Ad spørgsmål 3. Nej

Ad spørgsmål 4: Nej

Ad spørgsmål 5: Nej

Styrelsens indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Deltagelse i ordningen er for det første betinget af, at den enkelte medarbejder har mindst 36 måneders anciennitet i virksomheden på det tidspunkt, hvor medarbejderobligationen udstedes.

Adgangen til at erhverve medarbejderaktier m.v. skal stå åben for alle ansatte i selskabet, således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier kan dog efter en konkret vurdering anerkendes under forudsætning af, at ordningen ikke mister sin almene karakter, og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseres. Således kan adgangen til at erhverve aktier m.v. være betinget af, at medarbejderen har været ansat i virksomheden eller koncernforbundne virksomheder i en vis kortere tid - op til 3 år er godkendt af de regionale told- og skattemyndigheder, jf. LV afsnit A.B.1.10 .

Anciennitetskravet må derfor anses for at være i overensstemmelse med praksis.

I henhold til SKM.2005.174.LR fortolkes kravet om, at ordningen skal stå åben for alle ansatte, nu således, at deltidsansatte som hovedregel ikke kan afskæres fra tilbud om deltagelse. Det skyldes, at tildelingskriterierne i medarbejderaktieordninger omfattet af de gunstige skatteregler i ligningslovens § 7 A, ikke må indebære, at deltidsansatte ikke får del i en obligationsordning alene på grund af deres status som deltidsansatte, jf. principperne i deltidsloven (deltidsdirektivet).

Spørgsmålet er imidlertid, om det alligevel er foreneligt med deltidsdirektivet, at drage en grænse, således at selskabet kan undlade at tilbyde ordningen til medarbejdere med meget beskeden ugentlig arbejdstid.

Implementeringen af deltidsdirektivet (deltidsloven) gav anledning til, at Folketinget i 2001 ændrede 15 timers grænsen i funktionærloven til 8 timer (lov nr. 444).

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget var ændringen begrundet i ønsket om på dette punkt at gøre funktionærloven tidssvarende, samt af hensyn til at der vil være en meget væsentlig risiko for, at EF-Domstolen vil underkende 15-timers grænsen, fordi den ikke kan anses for forenelig med EF-traktatens artikel 141 og deltidsdirektivets krav om, at timegrænser skal være objektivt begrundede.

Det indstilles, at skattemyndighederne følger en 8 timers grænse svarende til funktionærlovens.

Selskabet kan dermed begrænse tildelingen af obligationer til medarbejdere, der har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer. Selskabet kan herefter vælge at holde medarbejdere med en ugentlig arbejdstid på under 8 timer ude fra deltagelse i medarbejderobligationsordningen.

Som følge heraf vil grænsen for deltagelse også kunne sættes ved 5 timers gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, ligesom alle medarbejdere uanset arbejdstid kan omfattes af programmet. En grænse, hvorefter medarbejdere, der har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 13 mindst timer, holdes ude fra programmet, vil dog ikke være forenelig med deltidsdirektivet (deltidsloven).

Det fremgår ikke af § 7 A, hvorledes årslønnen nærmere skal opgøres.

Efter praksis skal beregningen af årslønnen for medarbejderobligationsordninger omfattet af § 7 A, stk. 1, nr. 3, foretages efter objektive kriterier, der sikrer en realistisk opgørelse af lønnen for det år, hvori ordningen tilbydes, jf LV 2005-1, Almindelig del, afsnit A.B.1.10.3 jf. afsnit A.B.1.10.1.

Selskabet påtænker at opgøre årslønnen som tolv gange medarbejderens månedsløn for januar i det år, hvori medarbejderobligationen udstedes. Hvis månedslønnen for januar må anses for unormal anvendes i stedet medarbejderens seneste fulde månedsløn gange 12 som udtryk for årslønnen. Ligningsrådet har tidligere godkendt medarbejderaktieordninger, hvor årslønnen er opgjort som 12 gange en repræsentativ månedsløn, jf. SKM2001.3.LR og SKM2001.4.LR . Styrelsen finder på denne baggrund, at opgørelsesmetoden vil resultere i en realistisk opgørelse af årslønnen.

Lønnen omfatter medarbejderens kontantløn før skatter og eget pensionsbidrag, mens arbejdsgiverens pensionsbidrag medregnes.

Styrelsen skal bemærke, at opgørelsen af årslønnen tager udgangspunkt i den løn, hvoraf der betales indkomstskat, jf. SKM 2001.579.LR. Fx forventet årlig bonus indgår således normalt i den årsløn, hvoraf der beregnes en andel (dog højst 10 pct.) til medarbejderobligationer. Når selskabet ikke medregner overarbejdsbetaling og bonus betyder det imidlertid kun, at den beskrevne 10 pct’s lønnedgang og tilsvarende tildeling af medarbejderobligationer udgør mindre end 10 pct. af den samlede løn.

Adgangen til at erhverve medarbejderobligationer skal stå åben for alle ansatte i selskabet, således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier kan dog efter en konkret vurdering anerkendes under forudsætning af, at ordningen ikke mister sin almene karakter, og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseres, jf. LV afsnit A.B.1.10 .

I den foreliggende sag kan samtlige medarbejdere frit vælge, om værdien af obligationen med tilhørende afgift skal udgøre et mindre beløb end 10 pct. af årslønnen, dog således at andelen af lønnen skal være delelig med ½ pct.

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse er sådan et tilbud ikke i strid med betingelsen om, at ordningen skal stå åben for alle ansatte i selskabet, så længe tilbudet gælder alle medarbejdere.

Medarbejdere, der selv opsiger deres stilling modtager kontant kompensation for den medarbejderobligation (og afgift), der ikke modtages på grund af opsigelsen. Set i forhold til § 7 A er det afgørende, at der kun tildeles obligationer under ordningen, hvis den pågældende er ansat i uopsagt stilling på tildelingstidspunktet.

Det er efter styrelsens opfattelse uden betydning for om bruttotrækordningen kan anerkendes og for, om betingelserne i § 7A er opfyldt, at medarbejdere, der selv opsiger deres stilling, ligeledes modtager en kontant kompensation.

Ad spørgsmål 2

Forudsætningen for at anerkende aftaler om kontantlønnedgang i forbindelse med arbejdsgivers tildeling af naturalier, er for det første, at der er tale om en reel lønnedgang, hvorved forstås, at den kontante lønnedgang skal have virkning i alle relationer bl.a. for pensionsbidrag og feriepenge (SKM2004.342.LR , SKM2004.345.LR , SKM2004.346.LR ).

Det er oplyst, at lønreduktionen får fuld virkning i forhold til alle andre lønkomponenter, som afhænger direkte af månedslønnen. Denne betingelse må derfor anses som opfyldt.

En tilbageregulering af den kontante løn ved udtræden af ordningen bevirker ikke, at ordningen ikke er omfattet af LL § 7 A, stk. 1, nr. 3, jf. SKM2004.46.LSR . og SKM2004.342.LR .

I en tidligere godkendt sag om medarbejderobligationer (SKM2004.200.LR ) blev medarbejdernes kontante løn nedsat i hele den 1-årige overenskomstperiode. I SKM2004.415.LR godkendte Ligningsrådet en bruttotrækordning vedrørende medarbejderaktier omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, under den forudsætning, at lønreduktionen skulle fordeles over hele overenskomstperioden.

Det er derfor en forudsætning for bekræftende svar, at lønreduktionen løber over hele overenskomstperioden.

Det indstilles, at spørgsmålet besvares med ja.

Ad spørgsmål 3

Adgangen til at erhverve medarbejderobligationer skal stå åben for alle ansatte i selskabet, således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier kan dog efter en konkret vurdering anerkendes under forudsætning af, at ordningen ikke mister sin almene karakter, og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseres, jf LV afsnit A.B.1.10 .

I den foreliggende sag kan samtlige medarbejdere frit vælge, om værdien af obligationen med tilhørende afgift skal udgøre et mindre beløb end 10 pct. af årslønnen, dog således at andelen af lønnen skal være delelig med ½ pct.

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse vil et tilbud om, at medarbejderen i stedet kan vælge mellem at få udstedt obligationer til en værdi (inkl. afgift) af enten 5 eller 10 pct. af den pågældendes årsløn, ikke være i strid med betingelsen om, at ordningen skal stå åben for alle ansatte i selskabet, så længe tilbudet gælder alle medarbejdere.

Det indstilles, at spørgsmålet besvares med et nej.

Ad spørgsmål 4

Adgangen til at erhverve medarbejderobligationer skal stå åben for alle ansatte i selskabet, således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier kan dog efter en konkret vurdering anerkendes under forudsætning af, at ordningen ikke mister sin almene karakter, og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseres, jf LV afsnit A.B.1.10 .

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse er et tilbud om at få udstedt obligationer til en værdi (inkl. afgift) af 10 pct. af den pågældendes årsløn, ikke i strid med betingelsen om, at ordningen skal stå åben for alle ansatte i selskabet, så længe tilbudet gælder alle medarbejdere.

Det indstilles, at spørgsmålet besvares med et nej.

Ad spørgsmål 5

Hvordan selskabet vælger at fordele posteringerne på lønsedlen har ikke betydning for, om betingelserne i ligningslovens § 7 A må anses for opfyldt.

Ligeledes vil en aftale om nedsættelse af den kontante løn og tildeling af en medarbejderobligation, blive respekteret af ligningsmyndighederne uanset om nedgangen vises på lønsedlen, så længe lønnedgangen i øvrigt må anses som reel, jf. SKM 2005.105.LR.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares med nej.

Ligningsrådet tiltræder indstillingen.