Dokumentets metadata

PC-ordning - bruttotrækordning - lønnedgang - timelønnede

Ligningsrådet godkendte en bruttotrækordning vedrørende medarbejderbredbånd. Ordningen omfattede både funktionærer og timelønnede. Ligningsrådet lagde vægt på, at lønreduktion var reel, idet den aftalte nedsatte løn udgjorde beregningsgrundlaget for alle ydelser, der var afhængig af den løbende kontante lønudbetaling, f.eks. pension og feriepenge.

Spørgsmål

1. Kan Ligningsrådet bekræfte, at ansatte funktionærer, som tilslutter sig en bredbåndsordning, som nærmere beskrevet nedenfor, beskattes på grundlag af den nedsatte løn med tillæg af fri telefon?
2. Kan Ligningsrådet bekræfte, at timelønnede medarbejdere, som tilslutter sig en bredbåndsordning, som nærmere beskrevet nedenfor, beskattes på grundlag af den nedsatte løn med tillæg af fri telefon?

Svar

Ad 1 ) Ja

Ad 2 ) Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

En arbejdsgiver ønsker at etablere en medarbejderbredbåndsordning baseret på bruttolønsmodellen for at udbygge og vedligeholde IT-kompetencen hos medarbejderne. Medarbejderstaben består af ca. 1.300 funktionærer og ca. 900 timelønnede medarbejdere. Det er ledelsens ønske, at tilbudet om medarbejderbredbånd skal gives til alle medarbejdere i virksomheden med minimum 1 års anciennitet, bortset fra lærlinge og elever.

Ønsket om etablering af en medarbejderbredbåndsordning udspringer af det stigende brug af IT i virksomheden, hvor blandt andet mere og mere information alene bekendtgøres elektronisk via virksomhedens Intranet. En medarbejderbredbåndsordning er vurderet til at være den bedste måde at give alle der ønsker det mulighed for at tilegne sig færdigheder i brugen af et internet-værktøj og lære at søge information på internettet.

Bruttolønsmodellen ønskes anvendt ved etableringen af ordningen. Arbejdsgiveren har ud fra en økonomisk betragtning ikke ønsket generelt at stille en fri bredbåndsforbindelse til rådighed for medarbejderstaben, hvorfor bruttolønsmodellen er vurderet til at være et velegnet alternativ til fordeling af omkostningerne ved ordningen mellem virksomhed og medarbejder.

Arbejdsgiveren vil tilbyde 4 forskellige forbindelser, således flest muligt kan få opfyldt deres ønsker og behov. Forbindelserne tilbydes som udgangspunkt til medarbejderne til samme priser som det arbejdsgiveren skal betale, dog godskrives medarbejderne eventuel momsrefusion.

En forbindelse til eksempelvis 500 kr. pr. måned inkl. moms vil således medføre et bruttotræk på 450 kr. ved en 50/50 deling på momsen.

Der indgås nye lønaftaler med medarbejderne, der beskriver hvorledes deres kontante løn fremadrettet bliver reduceret med omkostningen til en bredbåndsforbindelse på deres privatadresse. Aftalerne indgås indenfor rammerne af almindelige arbejdsretlige aftaleregler og formaliseres via et tillæg til medarbejdernes eksisterende ansættelseskontrakter. Virksomheden er ikke via kollektivaftaler eller lignende afskåret fra at indgå sådanne aftaler.

Den nye lønaftale medfører således at den kontante løn reduceres med et forud aftalt beløb, afhængig af hvilken bredbåndsforbindelse der ønskes. Beløbet vil i alle tilfælde være mindre end det opkrævede beløb inkl. moms.

Aftale med et teleselskab

Arbejdsgiveren indgår en aftale med et teleselskab om levering af bredbåndsforbindelser til medarbejderne på deres privatadresser. Aftalen er en såkaldt ’flat-rate’ aftale, som indebærer en fast månedlig afgift, uanset hvor meget forbindelsen bliver anvendt.

Aftalen indebærer, at arbejdsgiveren har alle forpligtelserne overfor teleselskabet, herunder betaling af de månedlige abonnementsudgifter, samt hæfter for, at det hardware, som teleselskabet installerer i medarbejderens hjem, tilbageleveres i brugbar stand, såfremt aftalen opsiges.

Aftalen er uopsigelig i de første 6 måneder. Risikoen for, at medarbejdere ønsker at udtræde af ordningen indenfor de første 6 måneder, bæres af arbejdsgiveren. Efter de første 6 måneder kan aftalen opsiges af arbejdsgiveren med 1 måneds varsel.

Forudsætninger

Nedenfor beskrives konsekvenserne for henholdsvis en funktionær og en timelønnet medarbejder, såfremt medarbejderbredbånd ønskes. Eksemplerne er udarbejdet under følgende forudsætninger:

Timelønnet:

37 timer pr. uge/daghold

35 timer pr. uge/2. og 3. hold

2 kategorier af timeløn. DP (Direkte produktion) eller Indirekte.

52 lønuger pr. år fordelt på 26 lønperioder (14-dages løn)

185 ferietimer pr. år

37 feriefridagstimer pr. år

S/H dage udgør 13 i 2003

Den erhvervsmæssige andel forventes at være 50 %, således 50% af momsbeløbet trækkes fra.

Udgifter til etablering betales i alle tilfælde af medarbejderen efter skat.

Funktionærer

Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger kan konsekvenserne for funktionæren beskrives således:

Nedgang i pensionsgivende løn 450 kr.

Den pensionsgivende løn, som den fremgår af lønsedlen, vil være reduceret med 450 kr. sammenlignet med situationen før medarbejderbredbånd. Trækket for medarbejderbredbånd fremgår ikke af lønsedlen.

Følgende dele af lønberegningen vil blive påvirket af nedgangen i bruttolønnen:

Pensionsbidraget

Ferietillægget/Feriepenge

Timesatsen ved overarbejde

Der vil således være tale om en reel lønnedgang, såfremt en funktionær ønsker at anvende den tilbudte ordning.

Timelønnede

Arbejdsgiverens timelønnede medarbejdere er omfattet af Industriens Overenskomst. I overenskomsten indgår en række tillæg, som er fastsat til bestemte beløb pr. time uafhængig af den faktiske timeløn. Eksempelvis medfører 1. og 2. times overarbejde et tillæg på 29 kr. pr. time, uanset størrelsen af grundlønnen.

De forskellige tillæg den enkelte optjener i en lønperiode tillægges den beregnede grundløn og summen udgør den pensionsgivende løn for perioden. Tanken er at reducere den beregnede pensionsgivende løn med et fast beløb for en bredbåndsforbindelse. Hvis forbindelsen koster 450 kr./måned kan trækket beregnes til 450*12/26 = 207,69 kr. pr. lønperiode. Beløbet vil blive afrundet nedad til nærmeste hele kronebeløb.

Der sker således ikke en reduktion af timesatsen, ligesom de i overenskomsten fastsatte tillæg ligeledes er uændrede. Derimod reduceres den for lønperioden samlede beregnede pensionsgivende løn, således at pensionsbidrag og ferietillæg/-penge bliver reduceret, såfremt medarbejderen vælger at indgå i en medarbejderbredbåndsordning.

Ved at beregne lønreduktionen på denne måde sikres samtidig, at ingen bliver nedsat mere i løn end det ordningen koster indenfor et kalenderår. Arbejdsgiveren har intet ønske om, at ordningen medfører en indtægt for selskabet.

Af styringsmæssige årsager er det et ønske, at der ikke ændres på timesatsen for den enkelte, men at et eventuelt træk for medarbejderbredbånd sker som skitseret ovenfor. De indmeldte timesatser anvendes som en del af de samlede kalkulationer, og styringsmæssigt vil der ikke være forskel på 2 medarbejdere med samme grundløn, uanset om den ene vælger medarbejderbredbånd eller ej. Træk for medarbejderbredbånd vil ikke fremgå af lønsedlen, men ved en nærmere efterregning vil det kunne konstateres, at den pensionsgivende løn ikke stemmer med antal timer gange sats og de på lønsedlen anførte tillæg. Der vil fremkomme en forskel svarende til træk for medarbejderbredbånd.

Risici i ordningen

Medfører ordningen, at der samlet set indenfor et år ikke opkræves det fulde beløb hos den enkelte medarbejder, som ordningen koster, bærer virksomheden denne risiko.

Medarbejderen kan når som helst udtræde af ordningen uden yderligere omkostninger, ved at aflevere udleveret udstyr (modem, router m.v.). I det omfang teleselskabet ikke accepterer opsigelsen fra følgende måned, bærer virksomheden denne risiko.

Såfremt ydelserne til teleselskabet stiger efter ordningen er etableret, er det aftalt at dette ikke automatisk medfører et højere træk fra medarbejderne. Skulle ydelserne til teleselskabet blive reduceret medfører dette heller ikke automatisk et mindre træk fra medarbejderne. Eventuelle prisændringer reguleres 1 gang årligt i forbindelse med den årlige lønregulering.

Revisors opfattelse af de gældende regler

Den gældende retstilstand vedrørende den skattemæssige adgang til at finansiere personalegoder gennem aftaler om bruttolønnedgang er baseret på Ligningsrådets afgørelser af 22. april 2003 (SKM2003.182.LR ) og 20. januar 2004 (SKM2004.28.LR ).

Endvidere har Landsskatteretten den 28. januar 2004 truffet afgørelse i en sag om en medarbejders finansiering af et MBA-studium gennem bruttolønnedgang. Afgørelsen er offentliggjort i SKM2004.46.LSR .

De to offentliggjorte afgørelser om bredbåndsordninger blev af Ligningsrådet godkendt med begrundelsen, at den aftalte lønnedgang var reel, da lønnedgangen har generel virkning, herunder i relation til feriepenge og pensionsindbetalinger, da lønnen i henhold til den indgåede aftale mellem medarbejderne og arbejdsgiveren ikke automatisk reguleres op ved ophør af ordningen, og eftersom der er en vis økonomisk risiko for arbejdsgiveren i forbindelse med ordningen.

I sagen vedrørende MBA-studiet vurderede Landsskatteretten (modsat Ligningsrådet), at den i sagen beskrevne lønnedgang måtte anses for reel. Samtidig bemærkede Landsskatteretten, at den efter endt uddannelse automatiske tilbageregulering af lønnen ikke er tilstrækkeligt til at anse uddannelsen for betalt af medarbejderen.

Skatteministeriet udsendte i oktober 2003 en tværministeriel rapport vedrørende kontantlønsnedgang i forbindelse med arbejdsgiverens ydelse af naturaliegoder. Om den gældende retstilstand konkluderer arbejdsgruppen følgende:

”På baggrund af Ligningsrådets afgørelse i bredbåndssagen sammenholdt med Ligningsrådets tidligere praksis om samme problemstilling, er skattemyndighederne afskåret fra at påberåbe sig omgåelsesbetragtninger i forhold til arbejdsgiverens og arbejdstagerens indgåelse af aftaler om, at en del af arbejdstagerens arbejdsvederlag, herunder fremtidige vederlagsstigninger, skal udmøntes i naturalier, i hvert fald når følgende kriterier er opfyldt:

• Arbejdstageren skal gå ned i løn eller den fremtidige vederlagsstigning, der medfører en lavere kontantløn end ellers mulig uden naturaliegodet, skal være reel i den forstand, at den fremtidige kontantløn skal udgøre beregnings-grundlaget for alle ydelser, der afhænger af den løbende (kontante) lønudbetaling, f.eks. pension og feriepenge mv.

• Arbejdsgiveren skal have økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Hermed må forstås, at arbejdstagerens kontantlønsnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke er afhængig af arbejdstagerens forbrug af naturaliegodet henholdsvis udviklingen i de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille naturaliegodet til rådighed.

• Efter Ligningsrådets afgørelse i bredbåndssagen er det umiddelbart endvidere et krav, at arbejdstagerens kontantløn ikke med sikkerhed opreguleres med et fast beløb, hvis arbejdstageren ønsker at træde ud af ordningen.

Derudover må lægges til grund, at arbejdsgiveren rent faktisk skal have stillet det pågældende naturaliegode til rådighed for arbejdstageren. Heraf følger bl.a., at det således er arbejdsgiveren, der skal være ejer af bilen, eller arbejdsgiveren der skal have indgået aftale med de udenforstående kontraktparter, f.eks. leasingselskab, teleudbyder, forsikringsselskab etc. Tillige følger heraf, at arbejdstageren faktisk skal have godet til rådighed – aftalen skal udmønte sig i faktiske realiteter.

Udover de nævnte kriterier, der direkte berøres i Ligningsrådets bredbåndsafgørelse, kan der eventuelt tillige fortsat hentes en vis vejledning i Ligningsrådets afgørelser fra sidst i 1990´erne om kontantlønsnedgange i forbindelse med etablering af hjemme-pc-ordninger. Heraf kan man formentlig uddrage i hvert fald følgende yderligere kriterier:

• Der er tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager; det må lægges til grund, at aftaler indgået mellem de forhandlingsberettigede organisationer på vegne af den enkelte arbejdsgiver og arbejdstager falder inden for rammerne heraf.

• Arbejdstageren skal have mulighed for – eventuelt med et rimeligt varsel og/- eller i forbindelse med årlige lønforhandlinger mv. – at træde ud af ordningen.

Disse kriterier blev ikke eksplicit nævnt i Ligningsrådets afgørelse, men må anses som relativt elementære, og de var rent faktisk opfyldt i sagen om bredbånd efter de fremlagte oplysninger.”

Revisors vurdering af den påtænkte ordning

På baggrund af den ovenfor beskrevne retstilstand er det revisors vurdering, at den af arbejdsgiveren påtænkte bredbåndsordning efterlever reglerne for kontantlønsnedgang i forbindelse med arbejdsgiverens ydelse af naturaliegoder – både i relation til funktionærgruppen og i relation til de timelønnede medarbejdere.

Særligt i relation til de timelønnede medarbejdere bemærker revisor, at virksomheden som anført ovenfor af styringsmæssige årsager ikke ønsker at ændre på timesatsen for den enkelte medarbejder. Løntrækket for deltagelse i bredbåndsordningen vil ikke fremgå direkte af lønsedlen, men vil ske ved modregning på en forudbestemt lønlinje. Derved sikres, at der sker et træk for hver lønperiode. Det skal ligeledes særligt bemærkes, at der ved den skitserede fremgangsmåde for de timelønnede sker en reduktion af den for lønperioden samlede beregnede pensionsgivende løn, således at pensionsbidrag og ferietillæg/-penge reduceres, såfremt medarbejderen vælger at deltage i ordningen.

Revisor er opmærksom på, at Ligningsrådet i forhold til de tidligere bruttoløns-finansierede pc-ordninger opstillede en række kriterier for visse lønmodtagergrupper.

I afgørelsen refereret i TfS 1999, 307 fastsatte Ligningsrådet som vilkår for godkendelse af pc-ordning til timelønnede medarbejdere, at lønnedgangen ikke fremtrådte særskilt på lønsedlen. Afgørelsen betød reelt, at størstedelen af landets overenskomstansatte på timeløn ikke fik mulighed for at deltage i de dengang så udbredte ordninger.

Ligeledes var det ikke muligt for visse tjenestemandsansatte at deltage i bruttoløn-finansierede pc-ordninger. I afgørelsen offentliggjort i TfS 1999, 786 fastslog Ligningsrådet således, at tjenestemandsansatte medarbejdere uden en pensionsoverbygning ikke kunne blive omfattet af en pc-ordning med bruttotræk, da der ikke vil kunne blive tale om en reel lønnedgang. Det blev tilføjet, at en lønnedgang kun kan være reel, hvis den har virkning for alle dele af aflønningen, herunder pensionen.

Efter revisors opfattelse må disse afgørelser imidlertid i dag være uden betydning. Revisor henviser til, at Skatteministeriets ovenfor omtalte gengivelse af praksis ikke rummer nogen forbehold om, at der gælder særlige betingelser i forhold til timelønnede og tjenestemandsansatte, hvilket selvsagt også ville være svært forståeligt. Afgørende kan - også i forhold til disse grupper - alene være, om de af Ligningsrådet opstillede betingelser er opfyldt, hvilket efter vores opfattelse klart er tilfældet.

Konkret vil en genindførsel af den tidligere praksis betyde, at virksomhedens ca. 1.300 funktionærer kan tilbydes bredbåndsordningen, hvorimod virksomheden må fortælle de ca. 900 overenskomstansatte timelønnede medarbejdere, at de desværre ikke får lov at deltage. Det samme vil i øvrigt være tilfældet for alle timelønnede omfattet af en overenskomst under CO-industri.

Revisor finder derfor, at de stillede spørgsmål kan besvares bekræftende.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Told- og Skattestyrelsen finder, at den aftalte reduktion af lønnen er reel, idet den aftalte nedsatte løn udgør beregningsgrundlaget for alle ydelser, der afhænger af den løbende (kontante) lønudbetaling, f.eks. pension og feriepenge.

Da arbejdsgiveren endvidere har en vis økonomisk risiko i forbindelse med ordningen, indstiller styrelsen, at der svares ja til både spørgsmål 1 (funktionærer) og til spørgsmål 2 (timelønnede).

Ligningsrådet tiltræder indstillingen.