Dokumentets metadata

Arbejdsgiverbetalt sundhedsordning

Ligningsrådet fandt, at medarbejderne skal beskattes, hvis de deltager i den sundhedsordning, som virksomheden påtænker at tilbyde. Der er tale om en årlig sundhedsundersøgelse, som skal gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi. Sundhedsundersøgelsen skal omfatte måling af blodtryk, kolesterol, lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte. Derudover skal medarbejderne besvare en række spørgsmål med det formål af få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Undersøgelsen vil finde sted med lægelig assistance fra en sundhedsklinik. Bliver der i forløbet opdaget tegn på sygdomme, som kræver nærmere undersøgelse eller lægelig behandling, vil dette foregå via medarbejderens egen læge. Ligningsrådet gjorde gældende, at den påtænkte ordning har karakter af en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Der er således tale om private sundhedsudgifter, og arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private sundhedsudgifter er skattepligtigt for medarbejderen efter statsskattelovens § 4.

Spørgsmål

Kan Ligningsrådet bekræfte, at den nedenfor beskrevne sundhedsundersøgelse ikke vil få skattemæssige konsekvenser for virksomhedens medarbejdere?

Svar

Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Virksomheden har gennem en årrække tilstræbt at øge sundheden hos dets medarbejdere via rygeafvænningskurser, sund kost i kantinen og information om motion og stress.

Det påtænkes, som led i de tiltag som virksomheden allerede har gennemført for at øge medarbejdernes sundhed, at gennemføre en årlig sundhedsundersøgelse af samtlige medarbejdere med det formål at:

• nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne
• øge medarbejdernes opmærksomhed på stress relaterede sygdomme, som kan opstå i forbindelse med deres arbejde

Undersøgelsen er tænkt at omfatte alle ansatte i virksomheden i det omfang, at den enkelte medarbejder ønsker at deltage. Undersøgelsen vil finde sted med lægelig assistance fra en sundhedsklinik. Undersøgelsens resultater vil være underlagt de sædvanlige regler for tavshedspligt.

Undersøgelsen indeholder:

Tilvejebringelse af data gennem tests og spørgeskema

1. Tolkning af data
2. Tilbagemelding

Ad 1) Spørgeskemaet fokuserer på 1) højde og vægt, 2) dispositioner for arvelige sygdomme, 3) livsstil (motion, tobak, alkohol og medicin) og 4) jobprofil (kontor- eller feltarbejde, egen fornemmelse af stressniveau).

Andre data, som indgår i undersøgelsen, er måling af blodtryk, kolesterol, lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte.

Ad 2) Baseret på indhentede data tegnes der et billede af medarbejderens generelle sundhedstilstand.

Ad 3) Medarbejderen vil via en samtale med en læge få gennemgået resultaterne af de tilvejebragte data, herunder få påpeget sammenhænge mellem jobsituation og helbredssituationen. Dette med henblik på, at medarbejderen i tide kan påvirke egen adfærd på jobbet, hvis der helbredsmæssigt er behov herfor.

Opdages der i forløbet tegn på sygdomme, som kræver nærmere undersøgelse eller lægelig behandling, vil dette foregå via medarbejderens egen læge.

Virksomheden har som arbejdsgiver primært en interesse i at fremme dette tiltag, fordi virksomheden – som deltager i et stærkt konkurrencepræget marked – i nogle situationer har svært ved at afstemme de krav, der stilles til medarbejderne, med medarbejdernes formåen. Virksomheden ser det i den forbindelse som en vigtig mission at forebygge og behandle stresssymptomer på så tidligt et tidspunkt som muligt. Forventningen er, at man herved reducerer sygefravær samt risikoen for, at dygtige medarbejdere ”slides op” og må forlade virksomheden.

Da de data, der fremkommer som en del af undersøgelsen, vil afsløre en længerevarende stresspåvirkning af kroppen, finder ledelsen i selskabet, at undersøgelsen er et vigtigt redskab i denne sammenhæng.

Forespørgers opfattelse

Virksomheden anfører, at efter gældende praksis – som udtrykt i ligningsvejledningen 2004-1, A.B.1.9.24 – så vil udgifter, som en arbejdsgiver afholder til forebyggelse af arbejdsrelaterede skader for de ansatte være skattefri for de ansatte.

Virksomhedens hensigt med at etablere ordningen at identificere og forebygge arbejdsrelaterede stressskader for bl.a. herigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne.

Det er virksomhedens opfattelse, at den påtænkte ordning er af en sådan karakter, at den falder ind under forebyggelse af arbejdsrelaterede skader, som udtrykt i ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.24. Det er endvidere virksomhedens opfattelse, at ordningen indeholder de samme elementer, som en tilsvarende ordning, hvor Ligningsrådet besluttede, at den kunne anses som skattefri for medarbejderne (SKM 2004.370.LR).

På dette grundlag finder virksomheden, at den pågældende ordning kan tilbydes medarbejderne uden skattemæssige konsekvenser for disse.

Statsskattelovens § 4 fastslår, at alle indtægter af økonomisk værdi er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier, og uanset om den økonomiske fordel har form af en éngangsindtægt eller er af tilbagevendende karakter.

Efter statsskattelovens § 4 vil en lønmodtager derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelser m.v. Betaler arbejdsgiveren således for en helbredsundersøgelse af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig af værdien heraf.

I praksis beskattes medarbejderen ikke, hvis arbejdsgiveren betaler udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Der henvises til Ligningsvejledningen 2005-2, afsnit A.B.1.9.24 .

Ligningsrådet blev i 1995 anmodet om at tage stilling til, om det ville udløse skattepligt for medarbejderne, såfremt de udnyttede et tilbud fra arbejdsgiveren om en af denne betalt helbredsundersøgelse. Det var oplyst, at tilbuddet over en given periode ville blive fremsat overfor alle ansatte således, at helbredsundersøgelsen skulle foretages af en af arbejdsgiveren valgt læge eller klinik, ligesom det var oplyst, at prisen pr. ansat ville udgøre ca. 1.500 kr. Ligningsrådet fandt på det foreliggende grundlag, at en sådan foranstaltning, der blev tilbudt alle medarbejderne som led i virksomhedens generelle velfærdspolitik og til den anførte værdi, ikke ville medføre beskatning af de medarbejdere, der gjorde brug af tilbuddet. Den bindende forhåndsbesked er offentliggjort i TfS 1995, 529.

Der blev ved lov nr. 389 af 6. juni 2002 gennemført skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger. De ændrede regler indebærer, at arbejdsgiveren under visse betingelser kan afholde udgifter til lægefagligt begrundede behandlinger af de ansatte. Der skal være tale om generelle ordninger, som tilbydes alle medarbejdere, og der skal foreligge en lægehenvisning. Reglen fremgår af ligningslovens § 30.

Styrelsen er af den opfattelse, at den bindende forhåndsbesked fra 1995 var en enkeltstående afgørelse, som ikke var udtryk for den praksis, der var, og at den i 2002 gennemførte lovgivning så at sige vaskede tavlen ren.

I den efterfølgende praksis fra Ligningsrådet vedrørende arbejdsgiverbetalte generelle sundhedsordninger, er det da også blevet slået fast, at der skal være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverbetalte generelle sundhedsudgifter, for at der kan være skattefrihed for medarbejderne. Der kan bl.a. henvises til SKM2001.254.LR om en læge- og helseservice, SKM2001.253.LR om zoneterapi og SKM2001.252.LR om akupunktur.

Forespørger henviser til SKM2004.371.LR , hvor Ligningsrådet godkendte, at medarbejdere, der deltager i en sundhedsundersøgelse, som gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke skal beskattes. Ligningsrådet fandt, at ordningen havde karakter af en overordnet generel sundhedsundersøgelse af virksomhedens personale, bl.a. med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Ligningsrådet bemærker, at der ikke er tale om, at den enkelte medarbejder gennemgår en egentlig helbredsundersøgelse eller lægelig behandling, idet der alene måles kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt samt besvares spørgeskema med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici.

Told- og Skattestyrelsen finder, at den konkret forelagte sag er langt mere omfattende end sundhedsundersøgelsen i SKM2004.371.LR , idet der også indgår måling af lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte. Den påtænkte sundhedsordning får dermed karakter af en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Der er således tale om private sundhedsudgifter, og arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private sundhedsudgifter er som nævnt skattepligtigt for medarbejderen efter statsskattelovens § 4.

Det indstilles derfor, at der svares nej til spørgsmålet.

Ligningsrådet tiltræder indstillingen.