Dokumentets metadata

Dokumentets dato:26-06-2012
Offentliggjort:05-07-2012
SKM-nr:SKM2012.430.SR
Journalnr.:12-084261
Referencer.:Ligningsloven
Statsskatteloven
Kildeskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar


Personalegoder - coachingydelse finansieret ved lønomlægning anset for skattefri

Skatterådet bekræfter, at en professionel ansat idrætsudøver skattefrit kan modtage arbejdsgiverbetalt coaching efter ligningslovens § 31, hvor idrætsklubbens / arbejdsgivers udgifter dertil finansieres via en lønomlægning. Skatterådet finder i det konkrete tilfælde, at coachingen udgør en form for rådgivning eller konsulentbistand, der forbedrer idrætsudøverens mentale tilgang til sin idrætsgren. Coachingen anses derfor for kompetencegivende og har erhvervsmæssig relevans for idrætsudøveren. I forhold til spørgsmålet om lønomlægning finder Skatterådet, at en samlet konkret vurdering af de forventede aftalevilkår for lønomlægning medfører, at vilkårene indebærer en reel kontantlønnedgang, der ikke udgør et bruttotræk i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at den omhandlede coaching-ydelse kan modtages skattefrit af idrætsudøveren?
  2. Kan idrætsudøveren finansiere idrætsklubbens udgift til coaching-ydelsen via en lønomlægning?

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

A ApS (spørger) er en virksomhed, som beskæftiger sig med kontraktskrivning for professionelle eliteidrætsudøvere. Spørger ønsker at udvide sine aktiviteter og tilbyde individuel coaching for professionelle idrætsudøvere. Der er således tale om en påtænkt disposition.

Coachingen skal tilbydes som et samlet forløb over en længere tidsperiode afhængigt af den enkelte idrætsudøvers ønsker.

Formålet med coachingen er at få optimeret den enkelte idrætsudøvers præstationer i forhold til sin idrætsgren, således at idrætsklubben får størst mulig udbytte af investeringen i idrætsudøveren. Mere detaljeret kan intentionen / formålet med at tilbyde idrætsudøveren et coachingforløb beskrives således:

Øge idrætsudøvernes bevidsthed om hvilke mentale redskaber, de kan benytte for at opnå bedst mulig karriereudvikling i forhold til sin idrætsgren. Idrætsudøveren skal gennem et coachingforløb øge sin bevidsthed i forhold til at:

  1. Opnå øget indsigt, forståelse og perspektiv i forhold til sin idrætskarriere.
  2. Evne at udfordre sin nuværende tankegang i konkurrencesituationer og til træning.
  3. Evne at evaluere sig selv og sin situation på i konkurrencesituationer og til træning.
  4. Evne at planlægge og skride til handling i konkurrencesituationer og til træning.

Det er spørgers opfattelse, at den enkelte idrætsklub har fastsat en samlet økonomisk udgiftsramme for den enkelte idrætsudøver, og at der herudover er fastsat en samlet ramme for fællesudgifter for hele idrætsklubben. I den fælles udgiftsramme er der i nogle idrætsklubber afsat udgifter til coaching af flere idrætsudøvere, mens der generelt ikke er afsat udgiftsrammer for individuel coaching. Årsagen hertil er bl.a., at nogle idrætsudøvere ikke ønsker at gøre brug heraf, ligesom nogle idrætsklubber heller ikke mener, at det er omkostninger, som vedrører idrætsklubben.

I forbindelse med kontraktskrivning fastlægges den økonomiske udgiftsramme for idrætsudøveren for kontraktperioden. Spørger ønsker efter samråd med idrætsudøveren og idrætsklubben at kunne afsætte et beløb til individuel coaching finansieret via en kontantlønnedgang. Om vilkårene mv. for en kontantlønnedgang har spørger oplyst følgende:

Idrætsudøverne er individuelt aflønnede uden overenskomst, og der er heller ingen mindsteløn.

Kontantlønnedgangen forventes at have virkning fra 1/7 2012 eller pr. 1/7 2013 og 12 måneder frem fra et af disse to tidspunkter. Aftaleperioderne vil således være enten 1/7 2012 - 30/6 2013 eller 1/7 2013 - 30/6 2014. Stort set alle idrætsudøvere inden for idrætsgrenen har kontraktudløb pr. 30/6, hvorfor der først kan ske kontantlønnedgang herefter. Kontantlønnedgangen vil blive aftalt inden d. 1/7, dvs. senest d. 30/6.

Spørger forventer at udbyde en række forskellige coaching-pakker afhængigt af ønsker om omfanget af coaching. Der forventes at være 2 "hovedpakker" som årligt vil koste henholdsvis x.xxx kr. og xx.xxx kr. Den månedlige kontantlønnedgang vil i dette tilfælde udgøre enten xxx kr. eller x.xxx kr. alt efter det aftalte. Kontantlønnedgangen vil ikke blive justeret i førnævnte aftaleperiode. Kontantlønnedgangen forventes ikke at vil blive vist på lønsedlen. Hvis idrætsklubben indgår aftale om coaching, og idrætsklubben ønsker, at det fremgår af lønsedlen, vil der blive udarbejdet et skriftligt tillæg, der dokumenterer, at der er tale om en reel kontantlønnedgang. Der forventes i forbindelse med skrivning af ny kontrakt eller tillæg dertil, dækkende den omhandlede periode, at blive beskrevet, at idrætsudøveren har ret til pågældende coaching, såfremt dette er aftalt.

Coachingydelsen vil blive stillet til rådighed af idrætsklubben. Idrætsklubben vil således være kontraktpart med spørger og idrætsklubben vil derfor betale spørger for coachingydelsen.

Det forventes ikke, at lønnedgangen får betydning for accessoriske løndele, idet idrætsudøveres løn aftales ved fastlæggelse af en "bruttoramme" for den kommende kontraktperiode.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 og spørgsmål 2 ønskes begge besvaret med JA

Begrundelse for det ønskede svar

Spørgsmål 1

Efter ligningslovens § 31 kan arbejdsgiver i en række tilfælde afholde udgifter i forbindelse med uddannelse og kurser til de ansatte uden, at ydelserne skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Der skal ikke sondres mellem, om den pågældende uddannelse er efteruddannelse, grunduddannelse eller videreuddannelse. Det er tilstrækkelig, at uddannelsen eller kurset har en vis erhvervsrelevans.

Det er spørgers opfattelse, at coachingkurset er et yderst relevant kursus for idrætsudøveren, idet det sigter på at optimere idrætsudøverens præstationer i konkurrencesituationer og til træning.

Spørgsmål 2

Det er i praksis anerkendt, at arbejdstager kan indgå en fremadrettet vederlagsaftale i forbindelse med arbejdsgivers tildeling af naturalier med den virkning, at skatten beregnes på grundlag af den aftalte lavere kontante løn, og med tillæg af den eventuelle skatteværdi af det pågældende gode.

Der stilles efter praksis følgende betingelser for, at skattemyndighederne accepterer en kontantlønnedgang eller, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere kontantløn samtidig med, at den ansatte får stillet et personalegode til rådighed:

1. Civilretlig gyldig aftale:

Som følge af, at idrætsudøverne er individuelt aflønnede uden overenskomst, og der ikke er nogen mindsteløn på området, vurderes der ikke at være civilretlige hindringer for en aftale om lønomlægning.

2. Aftaletidspunktet skal ligge før retserhvervelsestidspunktet:

Da aftale om kontantlønnedgang vil blive aftalt inden henholdsvis d. 1/7 2012 eller 1/7 2013, vil aftaletidspunktet ligge før tidspunktet for retserhvervelsen af den del af kontantlønnen, der bliver afsat til coachingen.

3. Der er tale om en reel kontantlønnedgang, der ikke er i strid med kildeskattelovens § 46, stk.

Ud fra det forventede aftalegrundlag mv. er det spørgers opfattelse, at der er tale om en reel ændring af aflønningens sammensætning. Dette begrundes med, at kontantlønnedgangen er et fast månedligt beløb, der som udgangspunkt ikke vises på lønsedlen og som ikke kan justeres i den et-årige aftaleperiode. Coachingydelsen stilles til rådighed af arbejdsgiver i form af en idrætsklub.

Med baggrund i ovenstående er det spørgers opfattelse, at begge spørgsmål kan besvares med JA, idet coaching må sidestilles med skattefri uddannelse omfattet af ligningslovens § 31 og gældende praksis for aftale om lønomlægning er opfyldt.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker bekræftet, at den omhandlede coaching-ydelse kan modtages skattefrit af idrætsudøveren.

Lovgrundlag

Statsskattelovens (lov nr. 149 af 10/4 1922) § 4 c er formuleret således (uddrag):

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.

c. af et embede eller en bestilling såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, [...]"

Ligningslovens (lbkg. nr. 1017 af 28/10 2011) § 16, stk. 1, stk. 3 og § 31

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår personalegoder. Bestemmelsens stk. 1 og stk. 3 har følgende ordlyd (uddrag):

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes [...] vederlag i form af [...] sparet privatforbrug [...] når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. [...]

Stk.3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goder-ne i almindelig fri handel. [...]. [...]. [...]. Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. [...]. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). [...]."

Ligningslovens § 31 udgør en undtagelse til udgangspunktet om, at alle goder, som arbejdsgiveren giver til medarbejderen, er skattepligtige. Der er således skattefrihed for uddannelser og kurser. Bestemmelsen har denne ordlyd (uddrag):

"§ 31. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. [...]

Stk.2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren.

Stk.3. Følgende ydelser medregnes efter stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst:

1)Skole- eller deltagerbetaling. [...]."

Lovforarbejder mv.

Lov nr. 955 af 20/12 1999 (L 88 1999/2000), § 1, nr. 12

Ved denne bestemmelse i ændringsloven blev der indført skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til uddannelse mv. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

"1.2. Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til uddannelser

[...] Særligt inden for uddannelsesområdet er det vigtigt, ikke blot for den enkelte virksomhed men for den samfundsmæssige udvikling som sådan, at virksomhederne medvirker til at højne uddannelsesniveauet for medarbejderne. Regeringen er derfor meget opmærksom på at skabe så gunstige samfundsmæssige rammer som muligt for derigennem at virksomhederne kan føre en moderne og ansvarlig politik på uddannelsesområdet. [...]. Samtidig med, at det er regeringens ønske, at der i videst muligt omfang rettes op på nogle uklarheder, som de gældende regler og praksis giver anledning til, er hensigten med lovforslaget at understøtte og styrke de uddannelsesmæssige initiativer og muligheder, som arbejdsgiver tager over for medarbejderne til gavn for den enkelte medarbejder som for virksomheden. Lovforslaget er således et forsøg på at tilpasse skattereglerne til et samfund med livslang uddannelse uden dog i øvrigt at gøre skattesystemet mere komplekst.[...]"

Af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12 fremgår bl.a følgende:

"[...] For kursers vedkommende, som begrebsmæssigt normalt må betragtes som korterevarende undervisningsforløb, er det ligeledes foreslået, at der kan modtages skattefrie ydelser, jf. stk. 3, til alle typer af kurser. Efter bestemmelsen kan der således modtages skattefrie ydelser til såvel korte som længerevarende kurser, uanset om de udbydes af private eller det offentlige, og uanset hvorledes de i øvrigt finansieres. [...]. Bestemmelsen indebærer også, at der vil være skattefrihed for kurser, som gives til afskedigede medarbejdere, f.eks. i form af ekstern konsulentbistand, der går ud på at hjælpe de pågældende til at finde nyt arbejde. [...]. Det er ikke hensigten, at der skal være skattefrihed for ydelser, som udelukkende har et privat formål for modtageren. Det er således hensigten at skabe skattefrihed for uddannelses- eller kursusydelser, som er erhvervsrelateret, og som sådan har et erhvervsmæssigt sigte for modtageren. I stk. 2 er det derfor foreslået, at der ikke er skattefrihed for ydelser, som udelukkende har privat karakter for modtageren.. Det er imidlertid tilstrækkeligt, hvis uddannelsen eller kurset har en vis erhvervsrelevans for modtageren. Det er ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet hos den eventuelle arbejdsgiver.[...]."

Praksis

SKM2011.612.SR

Skatterådets bindende svar angik konsulentbistand til sygemeldte. Skatterådet bekræftede, at den af spørger udbudte ydelse kan modtages skattefrit efter ligningsloven § 31. Ydelsen udbydes af spørger til forsikringsselskaber og pensionskasser og rettes mod personer, der midlertidigt modtager invalidepension m.v. fra disse forsikringsselskaber og pensionskasser. Ydelsen består af en række møder, samtaler m.v. mellem specialister fra spørgers virksomhed og den pågældende person med henblik på at gøre det muligt for personen at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Af beskrivelsen af de faktiske forhold fremgik bl.a. følgende:

"[...] Der er ikke tale om sygdomsbehandling i traditionel forstand, men via sparring og coaching motiveres personen til at få et større selvværd og en positiv optimistisk tilgang til tilværelsen for derigennem at se muligheder for en fortsat tilværelse på arbejdsmarkedet. [...]. Det fremgår af præsentationsmaterialet, at det overordnende formål med ydelsen er at gøre kunden arbejdsmarkedsparat. Kandidaterne til ydelsen visiteres af spørger, idet forløbet afsluttes, hvis spørger vurderer, at kandidaten ikke bliver arbejdsmarkedsparat inden for forløb 1 og 2. Forløb 1 og 2 består af henholdsvis 12 og 18 møder á 1½ time, inklusiv:

Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende:

"[...] Ifølge sin ordlyd omfatter ligningsloven § 31 uddannelse og kurser. Det er i lovens forarbejder forudsat, at "ekstern konsulentbistand, der går ud på at hjælpe de pågældende til at finde nyt arbejde" er omfattet af bestemmelsen. Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at ydelserne i denne sag kan omfattes af ligningsloven § 31, selv om der er tale om ydelser, som måske ud fra en mere dagligdags sproglig forståelse falder uden for begrebet "kursus/uddannelse".

Det er ligeledes Skatteministeriets opfattelse, at formålet med ydelsen: at hjælpe kunderne fra sygemelding til raskmelding har en sådan grad af erhvervsrelevans, at ydelserne kan omfattes af ligningsloven § 31.

På denne baggrund er det Skatteministeriets opfattelse, at spørgers ydelse, som består i ekstern konsulentbistand til at hjælpe sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet, er omfattet af ligningsloven § 31."

Begrundelse

Vederlag i form af formuegoder af pengeværdi eller sparet privatforbrug, der modtages som led i et ansættelsesforhold, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3. Som undtagelse hertil kan kurser og uddannelse være skattefri, hvis disse goder omfattes af ligningslovens § 31.

Ud fra forarbejderne til ligningslovens § 31 finder Skatteministeriet, at lovgiver har ønsket en bred forståelse af uddannelses- og kursusbegrebet. "Uddannelse" og "kurser" skal opfattes som dynamiske begreber, der kan omfatte andet end traditionel undervisning.

Selve bestemmelsen skal omfatte uddannelses- eller kursusydelser, der er erhvervsrelaterede og har et erhvervsmæssigt sigte for modtageren. F.eks. kan ekstern konsulentbistand, der går ud på at hjælpe de pågældende til at finde nyt arbejde være omfattet af bestemmelsen. Derimod er der ikke skattefrihed for ydelser, som udelukkende har et privat formål for modtageren.

Skatterådet har i SKM2011.612.SR truffet afgørelse om, at konsulentbistand til sygemeldte udbudt af forsikringsselskaber og pensionskasser kunne omfattes af ligningslovens § 31. Dermed er det i praksis fastslået, at ydelser som ud fra en mere dagligdags sproglig forståelse falder uden for begreberne "kursus" og "uddannelse", kan omfattes af ligningslovens § 31.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det overordnede formål med coachingen er at få optimeret den enkelte idrætsudøvers præstationer i konkurrencesituationer og til træning. Derudover skal coachingen medvirke til at øge idrætsudøvernes bevidsthed om, hvilke mentale redskaber, de kan benytte for at opnå bedst mulig karriereudvikling i forhold til deres idrætsgren.

Skatteministeriet finder, at coachingen udgør en form for rådgivning eller konsulentbistand for en professionel idrætsudøver. Uanset om coaching ud fra en mere dagligdags sproglig forståelse falder uden for begrebet "kursus" og "uddannelse", finder Skatteministeriet, at coachingen i den foreliggende sag kan medvirke til at øge en idrætsudøvers mentale kompetencer og have betydning for idrætsudøverens tilgang til sin idrætsgren. Coachingen anses derfor for kompetencegivende og har erhvervsmæssig relevans for idrætsudøveren.

Skatteministeriet finder herefter, at coachingen kan omfattes af begrebet "kursus" og dermed omfattes af ligningslovens § 31.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et "Ja".

Spørgsmål 2

Spørger ønsker bekræftet, at idrætsudøveren helt eller delvist kan finansiere idrætsklubbens udgift til coaching-ydelsen via en lønomlægning.

Lovgrundlag

Statsskattelovens (lov nr. 149 af 10/4 1922) § 4, stk. 1, litra c

Se ovenfor.

Kildeskattelovens (lbkg. nr. 1403 af 7/12 2010) § 46, stk. 1 og stk. 3

Bestemmelsen har denne ordlyd:

"§ 46. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. [...]"

Stk.3. Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige.

Praksis

Der findes en righoldig praksis vedrørende lønomlægning. Herunder også lønomlægning, der vedrører arbejdsgiverbetalt uddannelse. Her nævnes tre eksempler, der vedrører lønomlægning.

SKM2011.204.SR

Skatterådet kunne i dette bindende svar ikke bekræfte, at en massageordning, der indebærer en kontantlønnedgang, er skattefri for medarbejdere ansat hos A A/S. I det konkrete tilfælde anses massagen som følge af finansieringsmetoden at indebære betaling af en privat udgift med ubeskattede midler, idet der ikke er tale om en reel nedgang i medarbejdernes kontantløn, men derimod om et bruttolønstræk i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3. Massageordningen anses derfor ikke for ydet i arbejdsgivers interesse som skattefri forebyggelse af arbejdsskader efter statsskattelovens praksis. Beskatning sker af det uretmæssige bruttolønstræk som A-indkomst.

Af Skatterådets begrundelse fremgik det bl.a. at en samlet vurdering af den måde, aftalen var udøvet på, førte til, at aftalen om lønomlægning ikke udgjorde en reel ændring af lønnens sammensætning, men at ordningen får karakter af at udgøre betaling for en ren privat udgift med ubeskattede midler.

SKM2010.683.SR

I dette bindende svar bekræftede Skatterådet, at en medarbejder ansat som advokatfuldmægtig ikke skulle beskattes af arbejdsgiverbetalt deltagelse i et seminar i USA, uanset at deltagelsen var finansieret af medarbejderen via en kontantlønnedgang. Medarbejderen var ikke omfattet af nogen kollektiv overenskomst. Kontantlønnedgangen blev aftalt til at omfatte en periode på 12 måneder uanset, at medarbejderens løn automatisk blev reguleret to gange årligt.

SKM2009.672.SR

Skatterådet bekræftede i dette bindende svar, at spørgers deltagelse i en psykoterapiuddannelse vil være skattefri for spørgeren i medfør af ligningslovens § 31, selvom medarbejderen samtidig accepterer en lønnedgang for halvdelen af udgiften til uddannelsen.

Cirkulærer, juridiske vejledninger mv.

Den Juridiske Vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.1.7

Skatteministeriet har i dette afsnit beskrevet regler og praksis vedrørende lønomlægning. Af afsnittet fremgår bl.a. følgende:

"[...]Skatteministeriet har opstillet tre generelle betingelser, der skal være overholdt før en aftale om lønomlægning kan lægges til grund for den skatteretlige vurdering. De tre generelle betingelser er udlægninger af generelt relevante regler og principper. Betingelserne er:

1) Aftalen om omlægning af lønnen skal være civilretlig gyldig.

2) Aftaletidspunktet, hvor der sker ændring i lønnens sammensætning, skal ligge før det tidspunkt, hvor man får ret til den løn, som aftalen vedrører. Se retserhvervelsesprincippet i SL § 4.

3) Aftalen om omlægning af lønnen må ikke reelt indebære modregning i bruttolønnen (A-indkomst) i strid med KL § 46, stk. 3.

[...]"

Begrundelse

Ifølge praksis anerkender SKAT under visse betingelser ordninger, hvor den fremtidige sammensætning af lønnen ændres, så medarbejderen får et personalegode stillet til rådighed mod at få en lavere kontantløn - af SKAT betegnet "lønomlægning". Det er et krav herfor, at medarbejderen indgår en civilretlig gyldig aftale, der vedrører en løn, der ikke allerede er erhvervet ret til i henhold til retserhvervelsesprincippet, der følger af statsskattelovens § 4. Endvidere er det en betingelse, at lønomlægningen faktisk udøves på en sådan måde, at der reelt ikke er tale om betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3. Vurderingen heraf sker på grundlag af de ovenfor nævnte tre betingelser i Den Juridiske Vejledning.

Ud fra en samlet vurdering af de forventede aftalevilkår mv., er det Skatteministeriets opfattelse, at vilkårene indebærer en reel kontantlønnedgang, der ikke udgør et bruttotræk i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3. Ved den vurdering lægger Skatteministeriet navnlig vægt på disse oplysninger:

Skatteministeriet bemærker særligt, af det er afgørende for indstillingen til svar på det stillede spørgsmål, at aftale om kontantlønnedgang mellem en idrætsudøver og -klub rent faktisk bliver udøvet på det forventede og senere aftalte grundlag. Der henvises til SKM2011.204.SR , hvor en i øvrigt skattefri massageordning blev skattepligtig, fordi aftalen i praksis ikke blev udøvet i henhold til det aftalte.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med et "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.