Dokumentets metadata

RSU'er - det udstedende selskab er fusioneret

Skatterådet bekræfter, at RSU'er som er udstedt af et amerikansk moderselskab, og som i anledning af at moderselskabet opkøbes og fusioners med et andet amerikansk selskab, konverteres til RSU'er i det nye moderselskab, først skal beskattes efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, når RSU'erne, efter konverteringen, modner, det vil sige når den endelige retserhvervelse indtræder.

I gennemgangen nedenfor vil nogle faktiske oplysninger være udeladt.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at konverteringen af "Restricted Stock Units" (RSU´s) tidligere udstedt til medarbejderne i et dansk datterselskab ejet af en global koncern (sælger) med nye RSU´s udstedt af en anden global koncern (køber) som følge af købers opkøb af bl.a. det danske datterselskab, ikke anses at udgøre en skattemæssig afståelse af RSU's for medarbejderne i det danske selskab?
2. Hvis der svares "nej" til spm. 1, kan det så bekræftes, at medarbejderne i det danske selskab skal beskattes af værdien af de RSU´s, der anses for afstået som følge af ændringen, på konverteringstidspunktet?
3. Hvis der svares "nej" til spørgsmål 1, kan det så lægges til grund for ligningen, at værdien af de RSU´s der anses for afstået kan sættes til markedsværdien af de RSU´s, der udstedes i stedet for de RSU´s, der anses for afstået, med et skønsmæssigt fastsat fradrag som følge af risikoen for, at medarbejderne i det danske selskab aldrig modtager de underliggende aktier?
4. Hvis der svares"ja" til spm. 3, kan risikofradraget da skattemæssigt ansættes til 25 pct. af markedsværdien af de underliggende aktier?
5. Hvis der svares "nej" til spm. 4, bedes det oplyst, hvilken procentsats mellem 1 og 100 risikofradraget da kan fastsættes til.
6. Hvis spm. 5 ikke findes at kunne besvares, bedes oplyst efter hvilke principper risikofradraget kan fastsættes.
7. Hvis der svares "nej" til spm. 1, kan det så bekræftes, at den skattemæssige værdi, der udløses som følge af, at konverteringen anses at medføre en afståelse af de oprindeligt tildelte RSU´s, skulle beskattes som aktieindkomst, hvis medarbejderne i det danske selskab forud for konverteringen er blevet beskattet af værdien af de oprindeligt udstedte RSU's?
8. Hvis der svares "nej" til spm. 1, kan det så bekræftes, at den skattemæssige værdi, der udløses som følge af, at konverteringen anses at medføre en afståelse af de oprindeligt tildelte RSU´s, vil skulle beskattes som personlig indkomst, hvis medarbejderne i det danske selskab ikke forud for konverteringen er blevet beskattet af værdien af de oprindelige udstedte RSU´s?
9. Hvis der svares "nej" til spm. 1, kan det så bekræftes, at det forhold, at konverteringen af de oprindeligt tildelte RSU´s til RSU´s udstedt af et andet koncernforbundet selskab, anses for en afståelse og dermed en skattepligtig begivenhed, ikke udløser forpligtelse for medarbejderne i det danske selskab til at betale arbejdsmarkedsbidrag af værdien af de oprindeligt udstedte RSU´s, der anses for afstået?
10. Hvis der svares "nej" til spm. 1, kan det så bekræftes, at hverken det danske selskab i sin egenskab af arbejdsgiver eller det koncernforbundne selskab, som udsteder de nye RSU´s, har nogen oplysningsforpligtelse over for de danske skattemyndigheder vedrørende medarbejderne i det danske selskab i forbindelse med konverteringen?
11. Hvis der svares "nej" til spm. 1, således at ændringen af de oprindeligt udstedte RSU´s til medarbejderne i det danske selskab, til RSU´s udstedt af et andet selskab i koncernen, anses for en skattemæssig afståelse, kan det så bekræftes, at indtrædelsen af de efterfølgende modningstidspunkter og endelige erhvervelse af de underliggende aktier, ikke tillige anses at udgøre selvstændige skatteudløsende begivenheder for medarbejderne i det danske selskab?
12. Hvis der svares "nej" til spm. 1, "ja" til spm. 3 og "nej" til spm. 11, kan det så bekræftes, at den skattepligtige værdi på det efterfølgende modningstidspunkt, der samtidig er tidspunktet for den endelige erhvervelse af de underliggende aktier, kan fastsættes til den værdi, der svarer til risikofradraget på konverteringstidspunktet?
13. Hvis der svares "nej" til spm. 1, "ja" til spm. 3, "nej" til spm. 11 og spm. 12 besvares med "nej" eller afvises besvaret, bedes oplyst til hvilken skattepligtig værdi eller i det mindste efter hvilke principper, ansættelsen af den skattepligtige værdi af de konverterede RSU´s har/skal fastsættes til på modningstidspunkterne for de ændrede RSU´s, der samtidig er tidspunktet for den endelige retserhvervelse for medarbejderne i det danske selskab af de ændrede RSU´s.
14. Hvis der svares "nej" til spm. 1, "ja" til spm. 2 og "nej" til spm. 11, således at ændringen af de oprindeligt udstedte RSU´s til medarbejderne i det danske selskab til RSU´s udstedt af et andet selskab i koncernen, anses for en skattemæssig afståelse på konverteringstidspunktet samtidig med, at den efterfølgende modning og endelige retserhvervelse af de underliggende aktier, anses for en selvstændig skatteudløsende begivenhed for medarbejderne i det danske selskab, kan det så bekræftes, at den skattepligtige værdi på modningstidspunktet/endelige retserhvervelsestidspunkt, er aktieindkomst for medarbejderne i det danske selskab?
15. Hvis der svares "nej" til spm. 1 og "nej" til spm. 11, således at ændringen af de oprindeligt udstedte RSU´s til medarbejderne i det danske selskab til RSU´s udstedt af et andet selskab i koncernen, anses for en skattemæssig afståelse på konverteringstidspunktet samtidig med, at den efterfølgende modning og endelige retserhvervelse af de underliggende aktier, anses for en selvstændig skatteudløsende begivenhed for medarbejderne i det danske selskab, kan det så bekræftes, at den efterfølgende modning og endelige retserhvervelse af de underliggende aktier, ikke udløser forpligtelse for medarbejderne i det danske selskab til at betale arbejdsmarkedsbidrag af en værdi af de underliggende aktier på modningstidspunktet/det endelige retserhvervelsestidspunkt?
16. Hvis der svares "nej" til spm. 1, "ja" til spm. 2 og "nej" til spm. 11, således at ændringen af de oprindeligt udstedte RSU´s til medarbejderne i det danske selskab til RSU´s udstedt af et andet selskab i koncernen, anses for en skattemæssig afståelse på konverteringstidspunktet samtidig med, at den efterfølgende modning og endelige retserhvervelse af de underliggende aktier, anses for en selvstændig skatteudløsende begivenhed for medarbejderne i det danske selskab, kan det så bekræftes, at hverken det danske selskab i sin egenskab af arbejdsgiver for medarbejderne eller det koncernforbundne selskab, der er udsteder af de ændrede RSU´s, har nogen oplysningsforpligtelser vedrørende medarbejderne i det danske selskab i forhold til de danske skattemyndigheder i forbindelse med den efterfølgende modning og endelige retserhvervelse af de underliggende aktier?

1. Ja, se dog SKATs indstilling og begrundelse.
2. Spørgsmålet bortfalder.
3. Spørgsmålet bortfalder.
4. Spørgsmålet bortfalder.
5. Spørgsmålet bortfalder
6. Spørgsmålet bortfalder
7. Spørgsmålet bortfalder.
8. Spørgsmålet bortfalder.
9. Spørgsmålet bortfalder.
10. Spørgsmålet bortfalder.
11. Spørgsmålet bortfalder.
12. Spørgsmålet bortfalder.
13. Spørgsmålet bortfalder.
14. Spørgsmålet bortfalder.
15. Spørgsmålet bortfalder.
16. Spørgsmålet bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Den ... maj 2008 blev der indgået en aftale og plan for fusion i forbindelse med A Company´s (A) køb af B Corporation (B). Både A og B er selskaber hjemmehørende i USA og begge selskabers aktier handles på New York Stock Exchange (NYSE). Fusionen blev gennemført i august 2008.

A's køb af B og fusion (Fusionen) er teknisk gennemført som en såkaldt "reverse triangular merger", hvori indgår C Corporation (Fusionsselskabet), som også er et selskab hjemmehørende i USA og er et helejet datterselskab af A.

Aftalen af ... maj 2008 om køb og plan for fusion er vedlagt som Bilag

1 og Amendment No. 1 hertil af ... juli 2008 er vedlagt som Bilag

2. De to aftaler af ... maj 2008 henholdsvis ... 2008 udgør tilsammen "Merger Agreement" (Fusionsaftalen).

Der henvises i Fusionsaftalen til Company Disclosure Letter. Det kan lægges til grund for besvarelsen, at dette document ikke indeholder oplysninger, der er relevante for besvarelsen.

Til brug for denne anmodning om bindende svar har A for overskuelighedens skyld udarbejdet en "Summary of Reverse Triangular Merger Structure for A's acquisition of B", der vedlægges som Bilag 3. I tilknytning hertil vedlægges som Bilag 4 diagram, der grafisk viser de forskellige trin i Fusionen.

B er efter Fusionen et helejet datterselskab af A. Allerede udstedte aktier i B er indløst med US$ ... pr. aktie. Efter Fusionens gennemførelse er alle B-aktier blevet annulleret og B er ikke længere selvstændigt noteret på fondsbørser m.v.

I B-koncernen indgik et i Danmark hjemmehørende selskab. Det danske selskab indgår som et led i Fusionsaftalen og er efter Fusionen et datterselskab i A-koncernen.

B har tidligere på globalt plan, herunder til en række medarbejdere i det danske datterselskab udstedt såkaldte "Restricted Stock Units" (RSUs). RSU´s betegnes i Danmark typisk som "betingede aktietilsagn", idet RSU´s er et uunderstøttet tilsagn til en medarbejder om på et fremtidigt tidspunkt (Modningstidspunktet(erne)) uden vederlag at modtage en aktie i selskabet, forudsat visse betingelser er opfyldt.

Som Bilag 5 vedlægges et eksempel på en "Performance RSU Award Agreement" mellem B og en medarbejder af ... 2006. Denne aftale vedrører tildelingen af RSU´s betinget af opnåelse af bestemte mål (Performance-based RSU).

Den endelige erhvervelse for tidligere B-medarbejdere af aktier i B (nu A) på baggrund af tildeling af Performance-based RSU´s er således dels betinget af opnåelsen af en række målsætninger vedrørende B´s resultater m.v. i perioden 1/1 2006 - 31/12 2008. Dels er den endelige erhvervelse for medarbejderen betinget af indtræden af Modningstidspunkt, der er fastsat til den .... 2009, og betinget af, at medarbejderen fortsat er ansat i B-koncernen på Modningstidspunktet. I tilfælde af medarbejderens død, fuldstændige invaliditet eller frivillige pensionering ved 62 år før indtræden af Modningstidspunkt er medarbejderen dog berettiget til en forholdsmæssig andel af aktier under ordningen.

De tildelte Performance-based RSUs kan ikke sælges, overdrages, pantsættes, stilles til sikkerhed m.v. eller gøres til genstand for udlæg etc. inden Modningstidspunktet, ligesom der i et år efter Modningstidspunktet er restriktioner på medarbejderens rettigheder over aktier. I henhold til Fusionsaftalen gælder disse restriktioner dog ikke efter Fusionen. Medarbejderne har ikke stemmerettigheder eller ret til udbytte m.v. forud for Modningstidspunktet.

Det fremgår af aftalen, Bilag

5, at, hvis der forud for Modningstidspunktet sker en væsentlig ændring af kontrollen over B, skal betingelserne om opfyldelse af bestemte mål anses for opfyldt. Det fremgår endvidere af aftalen, at i tilfælde af en væsentlig ændring af kontrollen kan opfyldelse af forpligtelsen i henhold til de tildelte RSU`s fra B´s side på Modningstidspunktet vælges opfyldt på anden vis, f.eks. ved kontant betaling eller ved udlevering af et antal aktier i et selskab, der opkøber B, til en værdi svarende til den samlede markedsværdi som medarbejderen ellers ville have været berettiget til i henhold til den oprindelige aftale med B.

Som Bilag 6 vedlægges eksempel på "Performance RSU Award Agreement" mellem B og en medarbejder af ... 2007. Denne aftale er i alt væsentligt identisk med aftalen fremlagt som bilag 5, bortset fra, at den Performance-baserede periode er 1/1 2007-31/12 2009 og at Modningstidspunktet som udgangspunkt er fastsat til den ... 2010.

Som Bilag 7 vedlægges eksempel på "Performance RSU Award Agreement" mellem B og en medarbejder af .... 2008. Denne aftale er i alt væsentligt identisk med aftalerne fremlagt som bilag 5 og bilag 6, bortset fra, at den Performance baserede periode er 1/1 2008-31/12 2010, og at Modningstidspunktet som udgangspunkt er fastsat til den .... 2011.

Som Bilag 8 vedlægges eksempel på "Time-vesting restricted Stock Unit Agreement" mellem B og en medarbejder af .... 2008. Aftalen giver medarbejderen ret til at modtage et bestemt antal aktier efter Modningstidspunktet er indtrådt. Modningstidspunktet er fastsat til den ... 2010. Efter Modningstidspunktet er indtrådt, er der en efterfølgende periode på to år, hvor medarbejderen ikke må sælge, pantsætte, overdrage m.v. de erhvervede aktier i B. Medarbejderne har ikke stemmerettigheder eller ret til udbytte m.v. forud for Modningstidspunktet.

Retten til at modtage aktier i henhold til aftalen bortfalder i henhold til aftalen, hvis medarbejderens ansættelsesforhold ophører før Modningstidspunktet - dette gælder dog ikke, hvis ansættelsesforholdet ophører på grund af medarbejderens død eller fuldstændige invaliditet. Hvis medarbejderens ansættelsesforhold ændres efter tildelingen og inden Modningstidspunktet sådan at medarbejderen ikke længere arbejder på fuld tid, suspenderes modningen af de tildelte RSU´s.

Det fremgår af aftalen, Bilag

8, at, hvis der forud for Modningstidspunktet sker en væsentlig ændring af kontrollen over B, skal Modningstidspunktet anses for indtrådt. Det fremgår endvidere af aftalen, at i tilfælde af en væsentlig ændring af kontrollen kan opfyldelse af forpligtelsen i henhold til de tildelte RSU`s fra B´s side på Modningstidspunktet vælges opfyldt på anden vis, f.eks. ved kontant betaling eller ved udlevering af et antal aktier i et selskab, der opkøber B, til en værdi svarende til den samlede markedsværdi som medarbejderen ellers ville have været berettiget til i henhold til den oprindelige aftale med B.

Hvis medarbejderen efter, at der er sket en væsentlig ændring af kontrollen over B men inden Modningstidspunktet, ophører med at være ansat hos B eller dennes erhverver, bortfalder retten til aktier. Dette gælder dog ikke, hvis ansættelsens ophør skyldes medarbejderens død, fuldstændige invaliditet eller medarbejderen er blevet afskediget uden gyldig grund.

Som Bilag 9 vedlægges den overordnede incitamentsplan "Amended and restated 2003 Incentive plan of B" af .... 2005.

I forbindelse med Fusionen er alle RSU´s som B tidligere har udstedt - uanset om Modningstidspunktet er nået eller ej - blevet konverteret til RSU´s med ret til at modtage aktier i A. Dette gælder tidligere udstedte RSU´s uanset om de er betinget af opnåelse af bestemte mål (Performance-bases RSU´s) eller om der er tale om tidligere udstedte RSU´s der ikke er betinget af opnåelsen af bestemte mål, men kun er betinget af Modningstidspunktet(ernes) indtræden, herunder medarbejderens ansættelse på Modningstidspunktet.

Antallet af aktier som de(t) betingede aktietilsagn giver ret til er blevet tilpasset i overensstemmelse med vekselkursen fastsat i Fusionsaftalen, Section 2.08 (c), der har som målsætning at fastholde værdien på de RSU´s som B tidligere har udstedt.

Antallet af B-aktier som var omfattet af de af B tidligere udstedte RSU´s umiddelbart forud for den endelige gennemførelse af Fusionen, er blevet multipliceret med vekselkursen (nedrundet til nærmeste hele aktie) med henblik på at fastslå antallet af A-aktier som efter den endelige gennemførelse af Fusionen er omfattet af de RSU´s som A i forbindelse med fusionen har udstedt til medarbejderne (Konverterede RSU`s).

I forbindelse med Fusionen er vilkårene for RSU`s ændret således, at de hidtil Performance-based RSU`s ikke længere er afhængig af de af B oprindeligt fastsatte målkriterier, men fremover alene er afhængig af indtræden af de respektive Modningstidspunkter, ligesom eventuelle tidligere fastsatte krav om en vis ejertid efter Modningstidspunktet(erne) og lignende begrænsninger ikke finder anvendelse på de Konverterede RSU´s. De Konverterede RSU`s vil således alene være afhængig af Modningstidspunktet(erne)s indtræden, herunder betingelsen om, at medarbejderen er ansat på Modningstidspunktet(erne).

Der er tale om et globalt opkøb, der indebærer en fusion mellem to internationalt baserede koncerner, hvor et dansk datterselskab i den koncern, der bliver opkøbt, indgår som en del af Fusionen. Der ønskes klarhed over den skattemæssige stilling for de danske medarbejdere i koncernen vedrørende tildelte RSU´s (betingede aktietilsagn).

Ønskede besvarelse:

1. "Ja".
2. "Ja".
3. "Ja".
4. "Ja".
5. Kan ikke besvares med et "ja" eller "nej" men forudsætter SKATs/Skatterådets stillingtagen til hvilket procentuelt fradrag mellem 1 og 100, der anses at give en korrekt værdiansættelse.
6. Kan ikke besvares med et "ja" eller "nej" men forudsætter en beskrivelse af, hvilke principper SKAT/Skatterådet mener, at der skal anvendes for at opnå en korrekt værdiansættelse.
7. "Ja".
8. "Ja".
9. "Ja".
10. "Ja".
11. "Ja".
12. "Ja".
13. Kan ikke besvares med et "ja" eller "nej" men forudsætter en beskrivelse af, hvilke principper SKAT/Skatterådet mener, at der skal anvendes for at opnå en korrekt værdiansættelse.
14. "Ja".
15. "Ja".
16. "Ja".

Spørgers opfattelse

Ad spørgsmål 1

Spørgsmålet giver umiddelbart anledning til to delspørgsmål: A) hvornår indtræder retserhvervelsestidspunktet for de oprindeligt tildelte RSU´s fra B som sådan og B) indebærer konverteringen af de oprindelige RSU´s fra B til RSU´s udstedt af A, at retserhvervelsestidspunktet indtræder tidligere (eller senere) end det ellers ville være tilfældet.

Det bemærkes indledningsvist, at Skatterådet tidligere har lagt til grund, at RSU´s må anses for omfattet af aktieoptionsloven, jf. SKM2007.697.SR og SKM2008.111.SR .

At aktieoptionsloven finder anvendelse indebærer bl.a., at aftalte vilkår om, at medarbejdere, der afskediges af arbejdsgiveren uden at have misligholdt ansættelsesforholdet mister retten til aktier i henhold til tildelte RSU´s, der endnu ikke er modnet/vestet, ikke kan gøres gældende over for medarbejderen.

Vilkår om, at medarbejderen mister retten til tildelte RSU´s, hvor modningstidspunktet endnu ikke er indtrådt ved egen opsigelse eller ved virksomhedens opsigelse, der er begrundet i medarbejderens misligholdelse af ansættelsesforholdet, herunder virksomhedens bortvisning på grund af medarbejderes grove misligholdelse, kan derimod fortsat opretholdes.

I den foreliggende sag må det tilsvarende lægges til grund, at vilkår i aftalerne om, at medarbejderen mister retten til ikke-modnede aktier i henhold til tildelte RSU´s, hvis medarbejderen afskediges af arbejdsgiveren uden at have misligholdt ansættelsesforholdet formentlig ikke kan gøres gældende. Øvrige aftalte vilkår om bortfald af retten til ikke-modnede aktier i henhold til tildelte RSU´s må i øvrigt fortsat antages at være gældende.

RSU´s (betingede aktietilsagn) er som udgangspunkt ikke omfattet af LL § 28 om købe- og tegningsretter til aktier eller LL § 7 H om tildelingen i ansættelsesforhold af vederlag i form af aktier, købe- eller tegningsretter til aktier. RSU´s kan dog være omfattet af LL § 7 H, hvis betingelserne i denne bestemmelse - herunder, at medarbejderen og det selskab, hvori medarbejderen er ansat, har aftalt, at LL § 7 H skal finde anvendelse, jf. bl.a. SKM2007.697.SR . Dette er ikke tilfældet i den foreliggende sag.

Tildelingen af RSU´s som lønaccessorium til medarbejdere skal derfor som udgangspunkt indkomstbeskattes hos medarbejderen på erhvervelsestidspunktet, jf. LL § 16, jf. SL § 4. Dette er også fastslået af Skatterådet i SKM2007.697.SR .

Spørgsmålet er imidlertid, hvornår retserhvervelsestidspunktet for RSU´s kan antages at indtræde.

Skatterådet har i flere tidligere afgørelser behandlet spørgsmålet om, hvornår retserhvervelsestidspunktet for RSU´s må antages at foreligge, og er efter en konkret bedømmelse kommet frem til, at de betingelser, der er knyttet til de tildelte RSU´s er af en sådan karakter, at de udskyder retserhvervelsestidspunktet for de underliggende aktier indtil modningstidspunktet indtræder. Der henvises herved bl.a. til SKM2007.642.SR , SKM2007.697.SR og senest SKM2008.111.SR .

I den foreliggende sag er der tilsvarende så mange usikkerheder knyttet til tildelingen af RSU´s, at retserhvervelsestidspunktet må anses for udskudt til modningstidspunktet indtræder. Der kan herved særligt fremhæves:

• Medarbejderne erhverver først ret til aktierne på et fremtidigt modningstidspunkt.
• Hvis medarbejderen selv opsiger sin stilling mister medarbejderen de RSU´s, der ikke er modnede på tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør.
• Hvis medarbejderen dør, bliver helt invalideret eller lader sig frivilligt pensionere efter at være blevet 62 år, får medarbejderen kun ret til en forholdsmæssig andel af aktier i henhold til tildelte RSU´s, der er Performance-baserede. Antallet af aktier en medarbejder endeligt vil erhverve ret til i disse tilfælde er dermed uforudsigelig også for medarbejderen selv.
• Hvis medarbejderen efterfølgende går ned i arbejdstid m.v. ophører modningen af de RSU´s, der er baseret på indtræden af et fremtidigt Modningstidspunkt.
• De oprindeligt tildelte RSU´s i form af Performance-based RSU´s var ydermere betinget af B´s opnåelse af fremtidige resultater på forskellige områder.
• I tilfælde af et væsentligt skifte af kontrollen over det udstedende selskab (B) har det været op til det udstedende selskab at beslutte, om medarbejderen i stedet for aktier i B får kontante midler eller aktier i et andet selskab end det oprindeligt udstedende selskab.
• Det er ikke fastlagt i aftalen og medarbejderen har ingen indflydelse på, om den eller de aktier der erhverves på Modningstidspunktet er nytegnet, kommer fra selskabets egenbeholdning eller er opkøbt på markedet, jf. SKM2007.642.SR .

Det må således lægges til grund, at retserhvervelsestidspunktet for de oprindeligt udstedte RSU´s også i den foreliggende sag er udskudt til Modningstidspunktet(erne) indtræder, hvor det kan konstateres i hvilket omfang betingelserne er opfyldt og medarbejderen faktisk opnår ret til aktier.

Det er herefter spørgsmålet om det forhold, at de oprindeligt udstedte RSU´s i forbindelse med en global fusion erstattes af andre RSU´s udstedt af den købende koncern i sig selv indebærer, at der anses at ske retserhvervelse på konverteringstidspunktet og dermed udløses skattepligt i forbindelse med konverteringen. Dette vil i givet fald indebære, at medarbejderne beskattes allerede på konverteringstidspunktet - uanset at modningstidspunkterne og hovedparten af de øvrige vilkår ikke ændres i forbindelse med fusionen og konverteringen og uanset at medarbejderne således i forhold til den købende koncern (A) ikke vil have ret til at modtage aktier før betingelserne, herunder modningstidspunkternes indtræden, kan konstateres opfyldt.

Det er repræsentantens opfattelse, at dette ikke kan anses at være tilfældet. Udskiftningen af ét betinget aktietilsagn, hvor retserhvervelsestidspunktet ikke er indtrådt med et andet betinget aktietilsagn, hvor retserhvervelsestidspunktet ikke er indtrådt, kan ikke i sig selv bevirke, at retserhvervelsestidspunktet anses for indtrådt på konverteringstidspunktet.

Det gælder uanset, at det skatteretlige udgangspunkt er, at hvis der sker en væsentlig ændring af en aftale, anses aftalen for at være afstået og en ny for at være indgået. Dette kan imidlertid ikke antages at gælde, hvor de underliggende aftaler - her de betingede aktietilsagn - ikke skattemæssigt anses for endeligt retserhvervet i modsætning til, hvad der gælder for køberets- og tegningsretsaftaler, hvor retserhvervelse typisk anses for sket på aftale-/tildelingstidspunktet.

Skulle man finde, at ændringen af de betingede aktietilsagn i forbindelse med Fusionen principielt kan anses at udgøre en skattepligtig afståelse må det vurderes, hvorvidt dispositionerne som følge af Fusionen medfører så væsentlige ændringer, at der er tale om en afståelse.

Ligningsrådet og senere Skatterådet har tidligere i en række tilfælde taget stilling til, hvorvidt forskellige typer af ændringer i køberets- og tegningsretsaftaler, indebar en så væsentlig ændring i aftalerne, at der som udgangspunkt burde statueres afståelse og dermed beskatning. I nogle af disse tilfælde har man ud fra en formålsfortolkning af ligningsloven § 28 statueret, at der alligevel ikke skulle ske afståelsesbeskatning.

Der kan herved bl.a. henvises til SKM2001.530.LR (Spaltning), SKM2001.528.LR (tilførsel af aktiver), SKM2001.527.LR (aktieombytning), SKM2001.557.LR (aktieombytning, ændring af ansættelseskrav), SKM2001.227.LR (tegningsretter - ændring af tegningskurs), SKM2007.449.SR (aktiesplit/fondsaktieudvidelse).

I SKM2007.449.SR fastslår Skatterådet bl.a., at en ændring af kapitalforholdene i form af et aktiesplit og/eller en fondsaktieudvidelse ikke vil have nogen skattemæssige konsekvenser for koncernens medarbejdere med eksisterende optionsaftaler omfattet af LL § 28, såfremt der udarbejdes et tillæg til de eksisterende optionsaftaler, hvor der udelukkende korrigeres for de foretagne kapitalændringer, således at medarbejderne opnår ret til et forholdsvist højere antal aktier men til en tilsvarende lavere kurs.

På baggrund af Lignings- og Skatterådets afgørelser mv. kan praksis helt overordnet beskrives således, at ændring af aftaler omfattet af LL § 28 ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis ændringen sker i forbindelse med omstruktureringer, og ændringen er begrundet i omstruktureringen, eller ændringen er i overensstemmelse med formålet i LL § 28. Der kan henvises til LV.A.B.1.12 Køberetter og LV.A.B.1.13. Tegningsretter.

Denne praksis er siden overflødiggjort i forhold til købe- eller tegningsretter omfattet af LL § 28, idet der i 2005 blev indsat en ny bestemmelse i LL § 28, stk. 1, 7. pkt. om, at hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten eller det selskab, hvori den ansatte i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Af bemærkningerne fremgår, at den nye købe- eller tegningsret vil skulle anses for at være en fortsættelse af den oprindelige købe- eller tegningsret, blot med andre vilkår for udnyttelsen end den oprindelige købe- eller tegningsret. Beskatningen af den nye købe- eller tegningsret vil herefter ske efter § 28, når retten udnyttes eller afstås, som løn inklusive arbejdsmarkedsbidrag ligesom det ville være sket, hvis den oprindelige købe- eller tegningsret var blevet udnyttet eller afstået. Med reglen i LL § 28 er der skabt en generel ordning, der sikrer, at den ansatte ikke skal afståelsesbeskattes som følge af selskabsretlige omstruktureringer.

Den tidligere praksis fra Ligningsrådet m.v. i forhold til ændringer i forbindelse med købe- og tegningsretter må fortsat anses at være vejledende i forhold til bedømmelsen af ændringer i aftaler om bl.a. betingede aktietilsagn.

Derudover har Skatterådet i en nylig afgørelse - SKM2008.68.SR - specifikt vedrørende ændring af tildelte RSU´s i forbindelse med en koncernomstrukturering antaget, at ændringerne som følge af omstruktureringen ikke kunne anses at medføre en så væsentlig ændring af de betingede aktietilsagn, at tilsagnene skulle anses for afstået. Skatterådet lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at der ikke sker nogen ændring af værdien af RSU´erne og at tilpasningen af disse i den konkrete situation efter en konkret vurdering allerede følger af den oprindelige aftale om RSU´ere.

I den foreliggende sag gælder tilsvarende, at ændringen ikke medfører nogen ændring af værdien af de tildelte RSU´er, idet konverteringen netop nøje er tilrettelagt således, at den oprindelige tildelte værdi fastholdes.

I den foreliggende sag gælder endvidere tilsvarende, at tilpasningen af de oprindeligt tildelte RSU´ere allerede følger af den oprindelige aftale om tildeling af RSU´ere, jf. bilag 5, 6 og 7 i forhold til de performance-baserede RSU´ere, idet det fremgår af den oprindelige aftale om tildeling, at i tilfælde af en væsentlig ændring af kontrollen kan selskabet vælge at opfylde aftalen i forhold til medarbejderen med aktier i det nye kontrollerende selskab og således at de performance-baserede målsætninger anses for opfyldt. Tilsvarende fremgår det af de oprindelige aftaler om de time-baserede oprindeligt tildelte RSU'ere, jf. bilag 8, at i tilfælde af en væsentlig ændring af kontrollen kan selskabet vælge at opfylde aftalen over for medarbejderen med kontanter eller aktier i det erhvervende selskab eller på anden vis efter selskabets vurdering. De ændringer der foretages i forhold til de udstedte RSU´ere i den foreliggende sag, er præcis en imødekommelse af de oprindeligt fastsatte vilkår - hverken mere eller mindre.

Helt generelt er det i øvrigt uhensigtsmæssigt, hvis de ansatte skal beskattes af værdien af aftalen på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke har fået hverken kontanter eller aktier m.v. i henhold til aftalen og således ikke har modtaget noget aktiv som en eventuel skat kan betales med, jf. i øvrigt forarbejderne til LL § 28 og § 7 H.

Medarbejderne hos det danske selskab har som sådan ingen indflydelse på den internationale fusion mellem A og B og vil dermed som udgangspunkt ikke kunne afværge afståelsesbeskatning når det oprindelige betingede aktietilsagn fra B erstattes med et tilsvarende betinget aktietilsagn fra A, hvis konverteringen anses at udløse skattepligt for medarbejderne.

Det må lægges til grund, at ændringen i aftalerne om tildelte RSU´s som følge af fusionen mellem de globale koncerner ikke medfører, at medarbejderne i det danske datterselskab anses at have afstået den oprindelige aftale om tildeling af RSU´ere og at beskatningstidspunktet derfor fortsat er udskudt til Modningstidspunktet(erne), herunder medarbejderens fortsatte ansættelse, i henhold til de konverterede aftaler om betingede aktietilsagn udstedt af den købende koncern (A) til medarbejderne i det danske datterselskab.

Ad spørgsmål 2-6

Det er kun relevant at besvare disse spørgsmål, hvis der svares "nej" til spørgsmål 1 således at ændringen af aftalerne om de tildelte RSU´s anses for en skattemæssig afståelse. I givet fald ønskes det bekræftet, at beskatningstidspunktet, da er konverteringstidspunktet, hvor de oprindeligt tildelte RSU´s fra B erstattes med tilsvarende RSU´s udstedt af A (spørgsmål 2).

Derudover ønskes det i denne situation fastlagt, hvad den skattepligtige værdi er. I forhold til værdiansættelsen er det repræsentantens opfattelse, at der ved opgørelsen af markedsværdien bør foretages et skønnet fradrag for den usikkerhed, der knytter sig til opfyldelsen af betingelserne, herunder sandsynligheden for, at medarbejderen er ansat på Modningstidspunktet(erne). Repræsentanten anslår, at denne værdi skønsmæssigt kan fastsættes til 25 pct. Hvis Skat/Skatterådet ikke kan godkende denne værdi bedes det oplyst, hvilken værdi denne risiko så kan fastsættes til i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige værdi for medarbejderne af konverteringen. Hvis Skat/Skatterådet i denne forbindelse ikke kan fastsætte en bestemt procentsats ønskes oplyst efter hvilke principper opgørelsen af den korrekte skattemæssige værdi kan foretages.

Ad spørgsmål 7-8

Det er kun relevant at besvare disse spørgsmål, hvis der svares "nej" til spørgsmål 1 således at ændringen af aftalerne om de tildelte RSU´s anses for en skattemæssig afståelse. I givet fald ønskes det bekræftet, at det skattepligtige beløb er aktieindkomst, for det tilfælde, at medarbejderne allerede er beskattet af værdien af tildelte RSU´s forud for fusionen og konverteringen, og at det skattepligtige beløb er personlig indkomst for medarbejderne for det tilfælde, at medarbejderen ikke i forvejen er beskattet af værdien af tildelte RSU´s forud for fusionen og konverteringen.

Ad spørgsmål 9

Det er kun relevant at besvare spørgsmål 9, hvis der svares "nej" til spørgsmål 1, således at ændringen af aftalerne om de tildelte RSU´s anses for en skattemæssig afståelse. I givet fald ønskes det bekræftet, at den skattepligtige værdi ikke er omfattet af nogen forpligtelse til at betale arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragsloven. Det er repræsentantens opfattelse, at det ikke vil være tilfældet, idet der ikke er nogen hjemmel i arbejdsmarkedsbidragsloven for at pålægge den værdi, der måtte udløses af en ændring af aftalerne omkring tidligere tildelte RSU´s bidragspligt, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven § 8 modsætningsvist, idet RSU´s kvalifceres som et betinget tilsagn om vederlagsfrit at modtage aktier på et senere tidspunkt og således ikke som sådan udgør en værdi af en aktie, eller en købe- eller tegningsret til aktier.

Ad spørgsmål 10

Det er kun relevant at besvare spørgsmål 10, hvis der svares "nej" til spørgsmål 1, således at ændringen af aftalerne om de tildelte RSU´s anses for en skattemæssig afståelse. I givet fald ønskes det bekræftet, at den skattepligtige værdi ikke er omfattet af nogen forpligtelse for hverken det danske selskab eller for det udstedende koncernforbundne selskab af de konverterede RSU´s til at oplyse de danske skattemyndigheder om konverteringen af RSU´s. Det er repræsentantens opfattelse, at det ikke vil være tilfældet, idet der ikke er nogen hjemmel hertil i skattekontrollovens bestemmelser om oplysningspligt m.v.

Ad spørgsmål 11

Det er kun relevant at besvare spørgsmål 11, hvis der svares "nej" til spørgsmål 1, således at ændringen af aftalerne om de tildelte RSU´s anses for en skattemæssig afståelse. Det er repræsentantens opfattelse, at indtræden af de efterfølgende modningstidspunkter og endelige erhvevelse af de underliggende aktier ikke kan anses at udgøre en selvstændig skatteudløsende begivenhed for medarbejderne i det danske selskab.

Ad Spørgsmål 12-13

Det er kun relevant at besvare spørgsmål 12-13, hvis der svares "nej" til spørgsmål 1, således at ændringen af aftalerne om de tildelte RSU´s anses for en skattemæssig afståelse samtidig med, at indtræden af det efterfølgende modningstidspunkt(er) anses for en skatteudløsende begivenhed, jf. spm. 11. Det ønskes klarlagt, hvad den skattemæssige værdi er i denne situation, eventuelt oplyst efter hvilke principper ansættelsen af den skattepligtige værdi skal foretages.

Ad spørgsmål 14

Det er kun relevant at besvare spørgsmål 14, hvis der svares "nej" til spørgsmål 1, således at ændringen af aftalerne om de tildelte RSU´s anses for en skattemæssig afståelse. For det tilfælde, at SKAT/Skatterådet måtte komme frem til, at der både udløses skat på konverteringstidspunktet og på de(t) efterfølgende modningstidspunkt(er) ønskes det bekræftet, at den skattepligtige værdi på modningstidspunktet(erne)/tidspunktet for tildeling af aktier, er aktieindkomst for medarbejderne i det danske selskab. Efter repræsentantens opfattelse er der ikke grundlag for (også) at anse værdien på modningstidspunket for personlig indkomst for medarbejderne i det danske selskab.

Ad spørgsmål 15

Det er kun relevant at besvare spørgsmål 15, hvis der svares "nej" til spørgsmål 1, således at ændringen af aftalerne om de tildelte RSU´s anses for en skattemæssig afståelse. Det er repræsentantens opfattelse, at der ikke i denne situation er hjemmel til at opkræve arbejdsmarkedsbidrag.

Ad spørgsmål 16

Det er kun relevant at besvare spørgsmål 16, hvis der svares "nej" til spørgsmål 1, således at ændringen af aftalerne om de tildelte RSU´s anses for en skattemæssig afståelse. For det tilfælde, at SKAT/Skatterådet måtte komme frem til, at der både udløses skat på konverteringstidspunktet og på de(t) efterfølgende modningstidspunkt(er) er der efter repræsentantens opfattelse ikke hjemmel i skattekontrolloven m.v. til at pålægge hverken det danske selskab som arbejdsgiver eller det koncernforbundne selskab, der er udsteder af de konverterede RSU´s oplysningspligt i forhold til SKAT m.v.

Ad spørgsmål 1

Tidligere afgørelser

I SKM2007.642.SR havde en række medarbejdere i et dansk selskab i henhold til en medarbejderaflønningsaftale modtaget Restricted Stock Units (RSU) som en del af aflønningen. Selskabet ønskede på den baggrund at få klarhed omkring medarbejdernes beskatning af de tildelte RSU'er. Skatterådet bekræftede at medarbejderne erhvervede endelig ret til RSU'erne på modningstidspunktet, som er det tidspunkt, hvor alle betingelser er opfyldt og aktierne derfor endeligt tildeles medarbejderne. På dette tidspunkt skal medarbejderne beskattes af værdien af aktierne efter ligningsloven § 16, jf. statsskattelovens § 4. I sagen udtalte SKAT bl.a. følgende:

"Fastlæggelsen af retserhvervelsestidspunktet må bero på en stillingtagen til hvordan RSU'erne skatteretligt kvalificeres. Efter SKATs opfattelse er det således først på det tidspunkt, hvor der eksisterer et selvstændigt formuegode, at en lønaccessoriebeskatning kan blive aktuel.

Ligningsrådet har tidligere forholdt sig til betingede aktier i en bindende forhåndsbesked af 21. maj 2002 offentliggjort i SKM2002.660.LR . Her fik medarbejderne på tildelingstidspunktet en ret til at få overdraget et antal aktier vederlagsfrit tre år senere. Retten til at få aktierne overdraget var betinget af, at medarbejderen var ansat i koncernen tre år efter tildelingen. Ligningsrådet tilsluttede sig styrelsens indstilling, ifølge hvilken de betingede aktier ikke var omfattede af ligningslovens § 28. Styrelsen begrundede indstillingen således:

"For at være omfattet af ligningslovens § 28 skal der f.eks. være tale om en købe- eller tegningsret udstedt af det selskab hvori medarbejderen er ansat eller et selskab koncernforbundet hermed. Da der er tale om uddeling af eksisterende aktier er det således afgørende at aktieaftalen kan kvalificeres som en køberet. Ved aftale om køberet forstås en aftale om, at køberettens indehaver har en ret til at erhverve et aktiv eller et passiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden en bestemt dato. (L 6, 1990/91 - FT 90/91, bd. A, spalte 140).

Mere uddybende beskrives en køberet i optionsudvalgets "Betænkning om beskatning af finansielle instrumenter" (betænkning nr. 1139, juni 1998). Kendetegnende for en køberet er bl.a. at det er en kontrakt mellem to parter, udsteder og erhverver. Erhververen har en ret, medens udstederen har en pligt til at opfylde kontrakten. Endvidere er det kendetegnende for en køberet, at den kan være "in the money", "at the money" eller "out of the money". Exercisekursen på den her omhandlede aktieaftale er 0, der er således aldrig mulighed for at den kommer "out of the money". Det er Ligningsrådets opfattelse at aktieaftalen ikke opfylder betingelserne for at kunne være en køberet. For at aktieaftalen kan siges at være en køberet og således være omfattet af ligningslovens § 28 må aktieaftalen have en exercisekurs over 0."

Også skatteministeren har forholdt sig til betingede aktier. I forbindelse med behandlingen af lovforslag L 56 2005/06 om ændring af ligningsloven (justering af reglerne om medarbejderaktier) kommenterede ministeren FSR's høringssvar. I høringssvaret havde FSR anført, at det kunne overvejes, om udbredelsen af tildelinger af såkaldte betingede aktier skulle reguleres særskilt i den danske skattelovgivning, således at beskatning ikke blev udløst efter gængse retserhvervelsesprincipper (typisk i forbindelse med tildelingen), men først ved den senere aktieoverdragelse. Ministerens svarede, at det ud fra de oplysninger, der var givet om det pågældende program, skatteretligt var tale om en aktie, og bemærkede herefter følgende: "Det er kendetegnende for en køberet, at den kan være in-the-money, at-the-money og out-of-the-money. Er udnyttelseskursen 0, er der ikke tale om køberet men en aktie. Sådanne aktier vil kunne tildeles de ansatte efter reglerne i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a, i det omfang værdien af aktierne ikke overstiger 10 pct. af årslønnen." På det foreliggende grundlag så skatteministeren herefter ikke grundlag for at fastsætte særlige regler for betingede aktier.

Henset til ovenstående er det SKATs opfattelse, at betingede aktier ikke omfattes af ligningslovens § 28, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006 med senere ændringer, idet der ikke er tale om en køberet eller tegningsret. Det kan ikke ændre herved, at aktieoptionslovens § 1 ifølge sine forarbejder også omfatter betingede aktier.

Spørgsmålet er herefter om en RSU skal sidestilles med og behandles som en aktie.

Det er ikke muligt ud fra ministerens svar i L 56 at se, hvilke former for betingede aktier, som ministeren forholder sig til. Som det også anføres af forespørgers repræsentant er RSU'er i B (USA) Inc. således en variant af betingede aktier, hvor selve aktien først udstedes og tildeles til medarbejderen på modningstidspunktet. En betinget aktie i B (USA) Inc. er derimod en allerede udstedt aktie, som tildeles til medarbejderen og båndlægges i en periode. Uanset variationen har begge typer, efter SKATs opfattelse, dog det til fælles, at der er tale om tildeling af aktier under visse betingelser. Det er derfor SKATs opfattelse, at RSU'en skal behandles som den underliggende aktie.

I det følgende fastlægges retserhvervelsestidspunktet for RSU'en (den betingede aktie) under "B (USA) Inc. 2005 Equity Plan."

Efter forespørgers opfattelse erhverver medarbejderne endelig ret til RSU'erne på modningstidspunktet, som er det tidspunkt, hvor betingelsen om ansættelse er opfyldt og aktierne derfor endeligt tildeles medarbejderne.

SKAT er enig i, at retserhvervelsestidspunktet er udskudt til modningstidspunktet. SKATs opfattelse uddybes i det følgende.

En køberet kommer til eksistens ved en aftale mellem to parter. Køberetten kan eksistere uafhængigt at det underliggende aktiv og uanset om det underliggende aktiv er fysisk eller syntetisk. Derfor er køberetten et selvstændigt formuegode. Efter Ligningsrådet afgørelse i SKM2002.660.LR må det dog lægges til grund, at en betinget aktie herunder en RSU ikke kan kvalificeres som en køberet til en aktie.

Opfyldelse af en aftale om fysisk overdragelse af en aktie forudsætter, at aktien eksisterer eller i hvert fald at aktien kommer til at eksistere senest pr. opfyldelsesdagen. De foreliggende aftaler har ingen særlige bestemmelser, der lægger begrænsninger på hvilke aktier, som aftalen kan opfyldes med. Man kunne derfor forestille sig, at det både kunne være nytegnede aktier eller aktier fra selskabets egenbeholdning. Hvis selskabet overdrager aktier fra en egenbeholdning, eksisterer aktierne således på aftaletidspunktet. Forespørgers repræsentant oplyser dog, at de aktier, som RSU'en skal opfyldes med, ikke er udstedt på tildelingstidspunktet.

Betingelsen indebærer således reelt, at det først på modningstidspunktet kan afgøres om aktien er nytegnet, fra egenbeholdningen eller opkøbt på markedet. Det er dermed også først på dette tidspunkt, at det afklares, hvilken aktie det udstedende selskab har afstået, og ikke mindst om selskabet overhovedet afstår nogen aktier. Vælger medarbejderen således kontant betaling bliver det ikke relevant at nytegne mv. Dette følger af "B (USA) Inc. 2005 Equity Plan", Section 2, Definitions, artikel (ee) hvorefter medarbejderen enten kan få opfyldt sin RSU ved levering af en aktie eller ved kontant betaling svarende til aktiens værdi på modningstidspunktet, jf. også "Summary Description of B (USA) Inc. 2005 Equity Plan", side 6 nederst.

Dette medfører efter SKATs opfattelse, at retserhvervelsestidspunktet i dette konkrete tilfælde må anses at være udskudt, således at medarbejderen først beskattes af værdien af RSU'en på modningstidspunktet. Værdien beskattes som løn efter ligningslovens § 16 og statsskattelovens § 4, og opgøres som aktiens værdi på modningstidspunktet. Det bemærkes, at for almindelig kontant lønindkomst, som beskattes som A-indkomst, er der i kildeskattebekendtgørelsen, jf. bekg. nr. 1520 af 14. december 2006, § 19, stk. 1, om beskatning og indeholdelse af A-indkomst, en særlig hjemmel til at beskatningen sker på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet."

I SKM2007.697.SR udtalte og indstillede SKAT følgende:

"Beskatningshjemmel

Selskab M ønsker at tildele "restricted stock units" (RSUs) til medarbejdere ansat i det danske datterselskab.

RSU er en ret for medarbejderen til på visse betingelser at modtage aktier i Selskab M på nærmere angivne tidspunkter efter tildelingen af RSUs, når retten til at modtage aktierne er modnet ("vested").

Det er SKAT's opfattelse, at denne type aktielønsordning er omfattet af reglerne i aktieoptionsloven, jf. dennes § 1.

Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget om aktieoptionsloven, punkt "5. Lovforslagets indhold":

"Lovforslaget omfatter anvendelsen af finansielle instrumenter i ansættelsesforhold. De finansielle instrumenter der omfattes af lovforslaget, er herefter aktieoptioner, warrants (tegningsrettigheder) og betingede aktier (restricted stocks), hvor der er tale om rettigheder med henblik på en senere erhvervelse eller tildeling af aktier eller anparter. Lovforslaget omfatter derimod ikke de ordninger, hvor lønmodtageren umiddelbart tildeles eller erhverver aktier eller anparter uden at skulle afvente en modningsperiode, og således opnår ejerskab til aktierne eller anparterne, uanset om disse måtte være båndlagte eller ej. Denne type ordninger er ikke i samme grad udtryk for en virksomhedsfastholdelsespolitik, men snarere at medarbejderne opnår en form for medejerskab."

Det fremgår af ansættelsesretlig litteratur om aktieoptionsloven, at RSUs er omfattet af aktieoptionsloven. Der henvises herved eksempelvis til "Aktieoptionsloven med kommentarer", 1. udgave af Claus Juel Hansen, hvor det af side 66ff. fremgår, at "Denne form for betingede aktier er omfattet af aktieoptionsloven. Her er nemlig tale om rettigheder med henblik på senere erhvervelse eller tildeling."

Efter SKAT's opfattelse skal medarbejderne lønbeskattes af værdien af RSUs efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Spørgsmål 1 - Beskatningstidspunktet

Det følger af retserhvervelsesprincippet, at beskatningstidspunktet ved tildeling af RSUs til medarbejdere indtræder på tidspunktet for indgåelse af aftale om tildeling af RSUs, medmindre der er fastsat betingelser, som udskyder beskatningstidspunktet.

Udstedelsen efter hvert kvartal af de bagvedliggende aktier er betinget af, at medarbejderen i hvert kvartal har været ansat i uopsagt stilling i Selskab D. Opsiger medarbejderen selv stillingen, eller bliver medarbejderen opsagt af arbejdsgiverselskabet på grund af misligholdelse, fortaber medarbejderen retten til RSUs og de endnu ikke udstedte aktier.

Det er endvidere en betingelse for erhvervelse af aktierne, at medarbejderen er i live på de relevante vesting-tidspunkter.

Medarbejderen må ikke overdrage eller pantsætte RSUs eller aktierne eller indgå finansielle kontrakter eller lignende vedrørende aktierne før medarbejderen har erhvervet endelig ret til aktierne.

Medarbejderen har ikke aktionærrettigheder før der udstedes aktier. Efter at aktierne er udstedt, får medarbejderen sædvanlige aktionærrettigheder, herunder stemmerettigheder og udbytteret.

Efter en samlet konkret vurdering finder SKAT, at beskatningstidspunktet for tildeling af RSUs udskydes til det tidspunkt, hvor det kan konstateres, at de fastsatte betingelser for erhvervelse af aktier er opfyldt, således at værdien opgøres og beskattes efter statsskattelovens 4 og ligningslovens § 16 på vesting-tidspunkterne."

I SKM2008.68.SR , blev der forespurgt, om justeringer i bl.a. Restricht Stoch Units ville være skattefri. SKAT udtalte, at spørgsmålets besvarelse afhænger af hvorvidt de givne selskabsretlige omstruktureringer bevirker en så væsentlig ændring af genstanden og udnyttelseskursen, at de eksisterende RSU'er må anses for afstået. Således som dispositionen er fremlagt og illustreret, er det vurderet, at dispositionen ikke medfører så væsentlige ændringer i genstanden, at denne kan anses for afstået. Der blev lagt vægt på, at der ikke sker nogen ændring af værdien af RSU'erne og at tilpasningen af disse i den foreliggende situation efter en konkret vurdering allerede følger af den oprindelige aftale om RSU'er.

I SKM2008.111.SR , udtaler SKAT bl.a. følgende:

"Beskatningshjemmel

A ønsker at tildele Performance Based Stock Units ("units") til medarbejdere ansat i selskabets danske datterselskab, A.

"Units" er en ret for medarbejderen til på visse betingelser at modtage aktier i A på nærmere angivne tidspunkter efter tildelingen af "units", når retten til at modtage aktierne er modnet ("vested").

Det er SKAT's opfattelse, at denne type aktielønsordning er omfattet af reglerne i aktieoptionsloven, jf. dennes § 1.

Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget om aktieoptionsloven, punkt "5. Lovforslagets indhold":

"Lovforslaget omfatter anvendelsen af finansielle instrumenter i ansættelsesforhold. De finansielle instrumenter der omfattes af lovforslaget, er herefter aktieoptioner, warrants (tegningsrettigheder) og betingede aktier (restricted stocks), hvor der er tale om rettigheder med henblik på en senere erhvervelse eller tildeling af aktier eller anparter. Lovforslaget omfatter derimod ikke de ordninger, hvor lønmodtageren umiddelbart tildeles eller erhverver aktier eller anparter uden at skulle afvente en modningsperiode, og således opnår ejerskab til aktierne eller anparterne, uanset om disse måtte være båndlagte eller ej. Denne type ordninger er ikke i samme grad udtryk for en virksomhedsfastholdelsespolitik, men snarere at medarbejderne opnår en form for medejerskab."

Det fremgår af ansættelsesretlig litteratur om aktieoptionsloven, at sådanne "units" omfattet af aktieoptionsloven. Der henvises herved eksempelvis til "Aktieoptionsloven med kommentarer", 1. udgave af Claus Juel Hansen, hvor det af side 66ff. fremgår, at "Denne form for betingede aktier er omfattet af aktieoptionsloven. Her er nemlig tale om rettigheder med henblik på senere erhvervelse eller tildeling."

Efter SKATs opfattelse skal medarbejderne lønbeskattes af værdien af "units" efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Beskatningstidspunktet

Det følger af retserhvervelsesprincippet, at beskatningstidspunktet ved tildeling af "units" til medarbejdere indtræder på tidspunktet for indgåelse af aftale om tildeling af "units", medmindre der er fastsat betingelser, som udskyder beskatningstidspunktet.

Tildelingen af de bagvedliggende aktier er betinget af, at medarbejderen har været ansat i uopsagt stilling i A i modningsperioden. Opsiger medarbejderen selv stillingen, eller bliver medarbejderen opsagt af arbejdsgiverselskabet på grund af misligholdelse, fortaber medarbejderen retten til "units", der ikke er modnet. Såfremt Medarbejderen bliver opsagt af andre årsager end en alvorlig tjenesteforteelse, fortsætter "units" med at modne.

Det er endvidere en betingelse for erhvervelse af aktierne, at medarbejderen er i live på de relevante vesting-tidspunkter.

Medarbejderen kan alene overdrage "units" ved testamentarisk disposition eller ved arvefald.

Aktier modnes ikke på modningstidspunktet, såfremt medarbejderens arbejde anses for utilfredsstillende.

Efter en samlet konkret vurdering finder SKAT, at beskatningstidspunktet for tildeling af "units" udskydes til det tidspunkt, hvor det kan konstateres, at de fastsatte betingelser for erhvervelse af aktier er opfyldt, således at værdien opgøres og beskattes efter statsskattelovens 4 og ligningslovens § 16 på vesting-tidspunkterne."

Vurdering af den konkrete sag

Da RSU'erne i den konkrete sag hverken omfattes af ligningslovens §§ 28 eller 7 H, beskattes de i henhold til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16. Beskatningstidspunktet er som udgangspunkt aftaletidspunktet, såfremt retserhvervelsen er suspensivt betinget er beskatningen dog udskudt til det endelige retserhvervelsestidspunkt.

I den konkrete sag finder SKAT, at beskatningen af de oprindeligt udstedte Restricht Stock Units ikke skulle ske på udstedelsestidspunktet, men på det endelige retserhvervelsestidspunkt, under hensyn til følgende:

• Hvis medarbejderen selv opsiger sin stilling mister medarbejderen de RSU´s, der ikke er modnede på tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør.
• Hvis medarbejderen dør, bliver helt invalideret eller lader sig frivilligt pensionere efter at være blevet 62 år, får medarbejderen kun ret til en forholdsmæssig andel af aktier i henhold til tildelte RSU´s, der er Performance-baserede. Antallet af aktier en medarbejder endeligt vil erhverve ret til i disse tilfælde er dermed uforudsigelig også for medarbejderen selv.
• Hvis medarbejderen efterfølgende går ned i arbejdstid m.v. ophører modningen af de RSU´s, der er baseret på indtræden af et fremtidigt modningstidspunkt.
• I tilfælde af et væsentligt skifte af kontrollen over det udstedende selskab (B) har det været op til det udstedende selskab at beslutte, om medarbejderen i stedet for aktier i B får kontante midler eller aktier i et andet selskab end det oprindeligt udstedende selskab.

Henset til at konverteringen er tilrettelagt således, at den oprindelige tildelte værdi fastholdes, og at tilpasningen af de oprindeligt tildelte RSU´er efter det oplyste følger af den oprindelige aftale om tildeling af RSU´er, finder SKAT, at beskatning først skal ske, når der efter konverteringen indtræder endelig retserhvervelse af RSU'erne. Beskatningen af RSU'erne skal derfor, uanset det mellemkommende salg af moderselskabet og fusionen, først ske, når RSU'erne modnes efter konverteringen.

Det bemærkes, at såfremt der er RSU'er som er modnet inden konverteringen, skal beskatningen ske på modningstidspunktet.

Det bemærkes, at SKAT ikke i forbindelse med besvarelsen har vurderet, om den omhandlede fusion også i relation til de danske regler er at anse for en fusion.

Spørgsmålet skal derfor besvares "Ja, se dog SKATs indstilling og begrundelse".

Ad spørgsmål 2

Spørgsmålet bortfalder under hensyn til besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 3

Spørgsmålet bortfalder under hensyn til besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 4

Spørgsmålet bortfalder, under hensyn til besvarelsen af de tidligere spørgsmål.

Ad spørgsmål 5

Spørgsmålet bortfalder, under hensyn til besvarelsen af de tidligere spørgsmål.

Ad spørgsmål 6

Spørgsmålet bortfalder, under hensyn til besvarelsen af de tidligere spørgsmål.

Ad spørgsmål 7

Spørgsmålet bortfalder under hensyn til besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 8

Spørgsmålet bortfalder under hensyn til besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 9

Spørgsmålet bortfalder under hensyn til besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 10

Spørgsmålet bortfalder under hensyn til besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 11

Spørgsmålet bortfalder under hensyn til besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 12

Spørgsmålet bortfalder, under hensyn til besvarelsen af de tidligere spørgsmål.

Ad spørgsmål 13

Spørgsmålet bortfalder, under hensyn til besvarelsen af de tidligere spørgsmål.

Ad spørgsmål 14

Spørgsmålet bortfalder, under hensyn til besvarelsen af de tidligere spørgsmål.

Ad spørgsmål 15

Spørgsmålet bortfalder, under hensyn til besvarelsen af de tidligere spørgsmål.

Ad spørgsmål 16

Spørgsmålet bortfalder, under hensyn til besvarelsen af de tidligere spørgsmål.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.