Dokumentets metadata

Skattemæssige følger af ændringer i køberetsaftaler efter skattefri aktieombytning

Ligningsrådet bekræftede, at det ikke medførte afståelsesbeskatning for medlemmer af bestyrelsen, at deres køberetsaftaler blev ændret som følge af en skattefri aktieombytning, da ændringen medførte, at de fremover ville skulle udøve deres hverv i moderselskabets bestyrelse. For selskabets medarbejdere, der fremover fortsat ville være ansat i datterselskabet, ville det dog medføre afståelsesbeskatning, hvis deres køberetter blev ændret, så de fremover kunne erhverve aktier i moderselskabet.

Ligningsrådet blev i en bindende forhåndsbesked spurgt, om det ville medføre beskatning af medarbejdere med køberetter omfattet af LL § 28, at selskabet som følge af en skattefri aktieombytning foretog ændringer i aftalerne, så de fremover gav ret til erhvervelse af aktier i det nye moderselskab.

Et selskab A havde gennemført flere medarbejderaktieordninger, således at både bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere i selskabet var i besiddelse af køberetter til aktier i selskabet. Der var i de oprindelige aftaler taget højde for, at køberetterne skulle ombyttes eller erstattes i en række tilfælde, herunder ved fusion og spaltning. Aktieombytning var ikke udtrykkeligt nævnt.

Selskab A indgik herefter i en skattefri aktieombytning med selskab B, der derved blev moderselskab for selskab A. Køberetterne lå efter aktieombytningen fortsat i datterselskabet, da de ikke kunne indgå i aktieombytningen. Man ønskede nu at foretage ændringer i køberetsaftalerne, således at samtlige medarbejdere i kraft af deres køberetter ville kunne erhverve aktier direkte i moderselskabet.

Bestyrelsesmedlemmerne ville som følge af aktieombytningen fremover skulle udøve deres hverv i moderselskabets bestyrelse, mens medarbejderne fortsat ville være ansat i datterselskabet.

Det var efter det oplyste hensigten at etablere et fælles medarbejderkøberetsprogram i den nye koncern, som skulle understøtte etableringen af en fælles koncernidentitet i de to nye selskaber, hvor samarbejde mellem medarbejderne på tværs af selskaberne ønskedes understøttet af, at incentiveordningerne var knyttet til det fælles moderselskab.

Endvidere var ombytningerne en forudsætning for at opretholde et 100 pct. ejerskab af det nye datterselskab (A) hvilket efter det oplyste var at foretrække kommercielt , ligesom et sådant ejerskab var en forudsætning for opretholdelse af sambeskatning.

Ligningsrådet blev spurgt om, hvilke skattemæssige konsekvenser de påtænkte ændringer i køberetsaftalerne ville have.

Ligningsrådets afgørelse og begrundelse

Ved besvarelsen af, hvorvidt ændringerne i de beskrevne køberetter vil medføre beskatning af medarbejdere og medlemmer af bestyrelse/ direktion i Selskab A, må det indledningsvist vurderes, hvorvidt de påtænkte ændringer er af en sådan karakter, at der i skatteretligt henseende er tale om nye køberetsaftaler. I så fald vil ændringerne som udgangspunkt medføre afståelsesbeskatning af bestyrelse, direktion og medarbejdere.

De omhandlede køberetter er alle udstedt af Selskab A og er omfattet af ligningslovens § 28. For så vidt angår køberetter tildelt medarbejderne er Selskab A forpligtet til at opfylde aftalerne. Der er fra rådgivers side endnu ikke taget stilling til, hvorvidt forpligtelsen til at opfylde køberetterne rent økonomisk vil påhvile selskab A eller selskab B. Såfremt det sidste er tilfældet, vil der være tale om en ændring af en aftalepart.

De køberetsaftaler, der er tildelt medlemmer af bestyrelse og direktion i selskab A, er oprindeligt tildelt af dette selskab aktionærer. Selskab A er således i henhold til de oprindelige aftaler forpligtet til at opfylde aftalerne og dermed også til at bære det tab, der opstår ved at køberetterne udnyttes, således at selskabet skal afhænde aktier til favørkurs. Ved den påtænkte ændring af køberetsaftalerne sker der ingen ændring heri. Parterne er således de samme.

Både medarbejdere og medlemmer af bestyrelse/ direktion har køberetter til aktier i selskab A. Det er efter den skattefrie aktieombytning, hvorved selskab A er blevet helejet datterselskab til selskab B, tanken at ændre køberetsaftalerne, således at bestyrelse/ direktion og medarbejdere vil kunne udnytte deres køberetter ved at erhverve aktier i det nye moderselskab, selskab B, i stedet for i selskab A. Aftalens genstand er således ændret.

Uanset om aftalens parter ændres eller ej, vil der således være tale om, at køberetsaftalernes indhold ændres på mindst et punkt (aftalens genstand), der rent aftaleretligt må betragtes som væsentlig. Ud fra et aftaleretligt synspunkt må aftalerne dermed betragtes som afstået og nye køberetsaftaler for indgået. I forhold til ligningslovens § 28 vil dette som udgangspunkt medføre afståelsesbeskatning af de beskrevne medlemmer af bestyrelse og direktion samt medarbejdere.

Bedømmelse af hvorvidt indgåelse af ændringsaftalerne medfører beskatning af bestyrelse/ direktion, henholdsvis medarbejderne i selskab A afhænger af, hvorvidt der kan findes holdepunkter for at fravige det aftaleretlige udgangspunkt.

Grundideen bag ligningslovens § 28 er at udskyde beskatningen til udnyttelses- eller afståelsestidspunktet, hvor det kan konstateres, at medarbejderne reelt har opnået en værditilførsel. Samtidig har medarbejderen på dette tidspunkt enten likviditet til at betale den forfaldne skat fra vederlaget for køberetten eller mulighed for at opnå den fornødne likviditet ved salg af de erhvervede aktier.

Når køberetter alene ændres til andre køberetter har medarbejderne ikke likviditet til at betale skatten. Dette taler imod at betragte køberetterne for afstået. Ikke desto mindre kan de nye køberetter også betragtes som en betaling for de oprindelige køberetter. Det kan således ikke være afgørende, hvorvidt der ved en afståelse betales med kontanter eller andre aktiver. I den forbindelse må det derimod være af betydning, hvorvidt medarbejderne selv kan vælge at afstå deres køberetter.

I modsætning til ved visse spaltninger og fusioner fortsætter begge de i omstruktureringen involverede selskaber ved en skattefri aktieombytning som juridiske enheder i deres oprindelige form. Der er således ikke nogen selskabsretlige hindringer for, at de eksisterende køberetter løber videre indtil deres udnyttelse. Det vil heller ikke medføre nogen økonomisk forringelse af de eksisterende køberetter i selskab A, såfremt de forbliver uændrede indtil deres udnyttelse.

Baggrunden for ændringen af aftalerne er således ikke selskabsretlig eller økonomisk men derimod et forretningsmæssigt ønske fra selskab A og B's side om at bringe de eksisterende køberetsaftaler til ophør.

Et andet af formålene bag ligningslovens § 28 er at give selskaber mulighed for at aflønne deres medarbejdere på en måde, som knytter dem til selskabet, giver dem medindflydelse på deres egen arbejdsplads, og som øger deres incitament ved at give dem del i selskabets overskud. En væsentlig forudsætning for at bevare disse incitamenter er, at medarbejderen har tilknytning til det selskab, han kan erhverve aktier i.

Efter det oplyste er det hensigten at etablere et fælles køberetsprogram i den nye koncern, der giver mulighed for at erhverve aktier i moderselskabet. De påtænkte ændringer i køberetterne vil efter det oplyste understøtte etableringen af en fælles koncernidentitet i de to nye selskaber. Det nævnes endvidere at samarbejde mellem de to selskaber forventes understøttet af, at aktieaflønningsordningen er knyttet til det fælles moderselskab for alle koncernens ansatte.

Endelig anføres det, at ændringerne i køberetsaftalerne er en forudsætning for at opretholde et helejerskab af selskab A.

De påtænkte ændringer i aftalerne er for så vidt forretningsmæssigt velbegrundede, men efter Ligningsrådets opfattelse er disse begrundelser ikke tilstrækkelige til at fravige det aftaleretlige udgangspunkt om, at aftalerne er ændret i så væsentlig grad, at der er tale om nye aftaler.

For så vidt angår de køberetsaftaler, der er tildelt medarbejderne i selskab A, finder Ligningsrådet således ikke grundlag for at fravige det aftaleretlige udgangspunkt. Såfremt den påtænkte ændring af medarbejdernes køberetsaftaler gennemføres, vil det således medføre beskatning af de involverede medarbejdere.

Rådgiver anfører, at det formentligt må antages, at der indenfor rammerne af ligningslovens § 28 skattefrit kan udstedes nye køberetter betinget af, at medarbejderne ikke udnytter de eksisterende køberetter. Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse er det en forudsætning herfor, at der er en valgmulighed for at benytte den oprindelige køberet.

Samtidig er muligheden for, at en supplerende køberet kan tilbydes uafhængigt af udnyttelsen af den oprindelige aftale, ikke ensbetydende med, at den oprindelige aftale kan ændres på væsentlige punkter. Styrelsen kan således ikke tilslutte sig rådgivers opfattelse på dette punkt.

For så vidt angår medlemmerne af bestyrelse og direktion i selskab A, adskiller bedømmelsen sig fra de almindelige medarbejdere i selskabet, idet de i forbindelse med omstruktureringen overgår til ledelsesarbejde i det nye moderselskab, selskab B. Ændringen af køberetsaftalerne vil således medføre, at medlemmerne af bestyrelse/ direktion vil kunne erhverve aktier i det selskab, de arbejdsmæssigt er knyttet til.

Det er således Ligningsrådets opfattelse, at de påtænkte ændringer i de køberetsaftaler, der er tildelt medlemmerne af bestyrelse/ direktion i selskab A, uanset det aftaleretlige udgangspunkt vil være i god overensstemmelse med hensynene bag ligningslovens § 28. Der er herved lagt vægt på, at de omhandlede personer ved ændringen bevarer deres oprindelige ret til at erhverve aktier i deres arbejdsgiverselskab.

Det er ved afgørelsen forudsat, at ændringen i køberetsaftalerne ikke medfører nogen økonomisk forskydning eller anden yderligere fordel for de involverede medlemmer af bestyrelse/ direktion i selskab A i forhold til deres rettigheder i henhold til de oprindelige køberetsaftaler.

Ligningsrådet tiltræder Told- og Skattestyrelsens indstilling.