Dokumentets metadata

Dokumentets dato:25-01-2022
Offentliggjort:08-02-2022
SKM-nr:SKM2022.55.SR
Journalnr.:21-0888350
Referencer.:Selskabsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar

Skattefritagelse - vandværker - sideordnet aktivitet.

Skatterådet bekræftede at et vandværk fortsat ville være omfattet af skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, litra 4a, selvom vandværket administrerede 3 andre vandværker i området. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at administrationsopgaverne havde en naturlig og snæver sammenhæng med vandværkets hovedvirksomhed. Administrationsopgaverne kunne derfor rummes inden for vandværkets hovedvirksomhed, og var derfor fortsat omfattet af skattefritagelsen.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at vandværket kunne sælge overskydende el fra dennes vindmølle skattefrit. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at produktion samt salg af el fra en vindmølle som var tilknyttet vandværket ikke kunne anses for at være en del af vandværkets kerneaktivitet. Indtægt fra salg af overskydende el var herefter skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, 5. pkt.

Skatterådet bekræftede endvidere at det kun var nettoresultatet fra vindmøllens indtægt af salg af elektricitet der ville være skattepligt.

Spørgsmål

  1. Kan H1 Vandværk efter udtrædelsen af den økonomiske regulering opretholde sin skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, hvis selskabet fortsætter sin aktivitet med administration af andre vandværker?
  2. Kan H1 Vandværk fra deres egen vindmølle forsyne sig selv med el og skattefrit sælge det overskydende el, uden at dette får betydning for skattefritagelsen?
  3. Såfremt spørgsmål 2 besvares med nej, kan det så bekræftes, at eftersom vindmøllens elproduktionen delvist skal gå til H1 Vandvandværks eget forbrug, at det kun er nettoresultatet fra vindmøllen efter fradrag af omkostninger herunder skattemæssige afskrivninger, der kan henføres til vindmøllen, der vil være skattepligtig?

Svar

  1. Ja
  2. Nej
  3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 Vandværk udtræder af den økonomiske regulering fordi de administrative byrder herved er relativt tunge i forhold til vandværkets størrelse og kompleksitet.

H1 Vandværk har pt. aftaler med 3 mindre nabovandværker om administration af disse. Dette er henset til, at H1 Vandværk med deres standard bemanding har overskudskapacitet til at kunne passe disse øvrige værker.

Derudover har H1 Vandværk en vindmølle, hvis elproduktionen dækker en del af H1 Vandværks elforbrug.

Vandselskabers adgang til at deltage i en tilknyttet virksomhed er reguleret i Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed. (Bekendtgørelse nr. 1227 af 3. oktober 2016).

Bekendtgørelsen om deltagelse i tilknyttet virksomhed § 1, stk. 2, beskriver, at bekendtgørelsen ikke regulerer aktiviteter, som et vandselskab skal eller kan udøve som et led i vandselskabets hovedvirksomhed og nævner her bl.a. overskuds- eller biprodukter og udnyttelse af den nødvendige anlægsmæssige kapacitet.

Bekendtgørelsen om tilknyttede aktiviteter angår hvilke aktiviteter et vandværk kan udøve. De skattemæssige aspekter er derimod reguleret i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, der indeholder hjemmel til skattefritagelse.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 - Administration

Det ønskes besvaret hvorvidt H1 Vandværk kan anvende sin administrative overskudskapacitet, til at varetage administrationen af mindre vandværker i området, uden at dette påvirker vandværkets skattefritagelse. På nuværende tidspunkt er der tale om administration af 3 små vandværker i området. Omsætningen herfor er ca. (beløb udeladt) kr. årligt.

H1 Vandværk har på nuværende tidspunkt en medarbejder ansat til at administrere H1 Vandværk, hvilket netop er hovedaktiviteten i selskabet.

I relation til spørgsmålet, om hvorvidt der er tale om tilknyttet aktivitet, følger det af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at en aktivitet ikke falder ind under bekendtgørelsen, når aktiviteten er en, som vandværket kan eller skal udøve som led i sin hovedvirksomhed.

Herefter følger en positivliste af aktiviteter, som er en del af vandværkets hovedaktivitet.

Vi mener, at administration af andre vandværker netop er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, der beskriver udnyttelse af vandværkets nødvendige anlægsmæssige kapacitet.

Den administrative medarbejder er ansat, og kan rumme de ekstra arbejdsopgaver inden for sin normale arbejdstid, og uden det påvirker H1 Vandværk. Hertil kommer, at de nødvendige it-systemer og know-how til netop administration af vandværker, netop må karakteriseres som anlægsmæssig kapacitet. Kapacitet som H1 Vandværk ligger inde med.

Vi finder derfor ikke, at H1 Vandværks administration af andre vandværker er omfattet af bekendtgørelsen om tilknyttede aktiviteter, men derimod skal anses som en del af vandværkets hovedvirksomhed.

Næste problemstilling er, om aktiviteten kan rummes i skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a.

Den trykte praksis vedrørende vandværker er særdeles begrænset. Derimod foreligger en del praksis i relation til havne og fjernvarmeværker, som er omfattet af skattefritagelsesbestemmelser, der gælder på samme måde, som for vandselskaber.

I sagen SKM 2019.510 SR, fandt Skatterådet, at praksis vedrørende havne også fandt anvendelse på fjernvarmeværker, fordi betingelsen for skattefritagelse var de samme for henholdsvis havne og fjernvarmeværker.

Det er derfor vores opfattelse, at praksis vedrørende havne og fjernvarmeværker også kan anvendes på vandværker idet betingelserne for skattefritagelse for henholdsvis havne, varmeværker og vandværker er sammenfaldende.

Sagen i SKM.2019.510.SR omhandlede først og fremmest hvorvidt et varmeværk kunne udleje en ejendom, uden at dette fik konsekvenser for skattefritagelse.

Denne mulighed blev bekræftet af Skatterådet, der ved sin afgørelse lagde vægt på:

Herudover omhandlede sagen, om varmeværket måtte lade et andet selskab benytte de fjernaflæste målere, som varmeselskabet havde installeret på de samme lokationer, som vandselskabet havde behov for fjernaflæsning mod at vandselskabet var med til at betale omkostningerne til målerne.

Skatterådet udtalte i den forbindelse at der er snævre grænser for, i hvilke tilfælde, der kan indgå sideordnede aktiviteter. De angav også, at der ikke er nogen grænser for størrelsen af den sideordnede aktivitet, således at den blotte tilstedeværelse af en sådan kunne bringe varmeværket ud af skattefritagelsen.

I sagen kunne den sideordnede aktivitet (efter en konkret vurdering) rummes i skattefritagelsen, blandt andet fordi forsyningen skete til delvis dækning af eksisterende driftsomkostninger og den sparede udgift vil komme forbrugerne til gode.

Det er vores opfattelse, at H1 Vandværks ønske om at hjælpe andre mindre vandværker med administration, i høj grad kan sammenlignes med omstændighederne i relation til udlejningsvirksomhed, og omstændighederne i relation til benyttelse af fjernaflæste målere.

For så vidt angår H1 Vandværk, er der ingen tvivl om, at medarbejderen er ansat med henblik på at varetage administration af H1 Vandværk og dermed at varetage værkets formål.

Som sagt blev der ved dommen lagt vægt på, at udmatrikulering og salg af de tiloversblevne lokaler ikke var mulig. På samme måde er opsigelse af medarbejderen ikke en mulighed, da vedkommende er den eneste administrative medarbejder H1 Vandværk har ansat og en reduktion af dennes arbejdstid ej heller.

Herudover vil vederlaget fra de andre vandværker udgøre dækning af en fast og uundgåelig omkostning, og dermed komme forbrugerne til gode.

Det er herefter vores vurdering, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".

Spørgsmål 2 - Vindmølle

Det ønskes bekræftet, at H1 Vandværks vindmølle kan defineres som vandværksaktivitet.

Vindmøllen er omfattet af bekendtgørelsen om tilknyttet aktivitet. Det følger af § 1, stk. 2 i bekendtgørelsen om tilknyttet aktivitet, at bekendtgørelsen ikke finder anvendelse på aktivitet der kan eller skal udøves som et led i vandselskabets hovedvirksomhed.

Det er vores opfattelse af vindmøllen, og salg at eventuel overskydende strøm fra denne, kan anses som en del af vandselskabets hovedvirksomhed, da forholdet er omfattet af de listede undtagelser.

Vindmøllen skal først og fremmest dække vandværkets elforbrug.

Salg af strøm fra vindmøllen er både salg af et overskudsprodukt og udnyttelse af nødvendig anlægsmæssig kapacitet, og dermed undtaget efter både § 1, stk. 2, nr. 1 og nr. 2. Herudover har det faktum, at vindmøllen er tilsluttet nettet en teknisk funktion, idet net-tilslutningen sikrer, at der hele tiden er den korrekte spænding i forhold til el-anlæggene i vandværket, når elproduktionen fra vindmøllen medfører udsving i spændingsniveauet afhængigt af vinden.

Det er vores opfattelse, at når aktiviteten anses for at være en del af vandværkets hovedvirksomhed efter bekendtgørelsen om tilknyttet aktivitet, er den i lovens forstand en del af vandforsyningsselskabet, og således ikke en aktivitet i form af produktion af elektricitet og varme, som det er defineret i selskabsskatteloven § 3, litra 4a, 3. og 4. pkt.

Vi er bekendt med, at der foreligger en gammel afgørelse vedrørende solceller, men mener ikke, at afgørelsen længere kan danne præcedens for vandværkers adgang til at producere og sælge energi. Afgørelsen er fra før indsættelsen af 3. og 4. pkt. i selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4a. Bestemmelser der blev indsat for at give selskaberne mulighed for at have aktiviteter i form af produktion af el, uden at miste skattefriheden af indkomsten fra deres kerneaktivitet, jf. L 2016-06-08 nr. 652 § 1, nr. 8.

Det er således vores vurdering, at spørgsmål 2 bør besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Herefter bortfalder spørgsmål 3.

Supplerende oplysninger.

Spørger har supplerende oplyst, at medarbejderen varetager administrationen af de andre vandværker i området, fra medarbejderens kontor. Opgaverne for de andre vandværker har udelukkende karakter af administrative opgaver, som omfatter opkrævninger, flytteopgørelser, rykkere, bogføring og måleraflæsninger. For H1 Vandværk er der udover administration også mere overordnede opgaver så som forberedelser til bestyrelsesmøder, budget, statistikker, planlægning af investeringer og vedligeholdelse, diverse driftsopgaver, møder/opgaver med offentlige myndigheder mm.

Medarbejderen oplyser, at H1 Vandværk klart er det vandværk, der bruges mest tid på. De andre vandværker prøver medarbejderen at lægge ind, så medarbejderen bogfører mindst én gang om ugen. Derudover kommer der diverse e-mails som besvares løbende. Medarbejderen planlægger selv sin tid. De andre vandværker betaler en timeløn til H1 Vandværk, hvorfor medarbejderen registrerer timerne som bruges på hvert vandværk, og fakturerer så til vandværkerne én gang om måneden.

Hvis medarbejderen har meget travlt med opgaver for H1 Vandværk, så kan medarbejderen godt springe en uge eller mere over med bogføring for de andre vandværker.

Spørger har endvidere oplyst at i 2020 havde H1 Vandværk en nettoomsætning på (beløb udeladt) kr. Omsætningen for administration af de 3 mindre vandværker i området på (beløb udeladt) kr. udgør dermed ca. 4% af den samlede omsætning.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H1 Vandværk efter udtrædelsen af den økonomiske regulering opretholder sin skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, hvis selskabet fortsætter sin aktivitet med administration af andre vandværker.

Begrundelse

Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, hvilke selskaber og foreninger, der er skattepligtige, når de er hjemmehørende her i landet. Som en undtagelse til skattepligten efter selskabsskattelovens § 1, gælder det bl.a. at vandforsyningsselskaber og vanddistributionsselskaber under visse betingelser er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a.

Det følger herefter af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, at vandforsyningsselskaber og vandistributionsselskaber er fritaget for beskatning, hvis adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori selskabet arbejder, og at den del af vandforsyningsselskabets indtægter, der ikke medgår til normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægterne kun kan anvendes til selskabets formål.

Betingelserne anses for opfyldt, selv om vandforsyningsselskaberne udøver aktivitet, der falder uden for formålet, hvis disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, 3. pkt.

Vandforsyningsselskaber og vandistributionsselskaber bliver efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, omfattet af en betinget skattefritagelse. Det forhold at skattefritagelsen er betinget betyder, at vandforsyningsselskaber kun er skattefri, hvis vandforsyningsselskabet alene udøver kernevirksomhed i form af levering af vand, dog med adgang til tillige at have skattepligtige aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme. Er betingelsen ikke opfyldt, bliver vandforsyningsselskabet undergivet skattepligt. Det betyder at et vandforsyningsselskab, der har andre aktiviteter ud over den kerneaktivitet, der består i levering af vand, vil blive skattepligtig af selskabets samlede indkomst og dermed også af indtægterne fra levering af vand. Se bemærkninger til lovforslag nr. 50 af 13 november 2019, som senere vedtaget ved lov nr. 1567 af 27. december 2019, og Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.3.1.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1567 af 27. december 2019 om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, selskabsskatteloven, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning, at vandforsyningsselskabers hovedvirksomhed består i levering af vand. Det skal herefter vurderes, hvorvidt H1 Vandværks aktivitet, bestående af administration af 3 øvrige vandværker samt indtægten på ca. (beløb udeladt)kr. årligt herfra, kan anses for at være en del af H1 Vandværks hovedvirksomhed.

H1 Vandværk er et vandforsyningsselskab, som på nuværende tidspunkt har en aftale om at administrere 3 mindre vandværker i området. Årsagen hertil er, at H1 Vandværk med deres standard bemanding har administrativ overkapacitet til at kunne varetage administrationen af disse øvrige vandværker. Spørger har hertil oplyst, at indtægten for administrationen af de 3 vandværker er ca. (beløb udeladt) kr. årligt. Opgaverne, som medarbejderen varetager for de andre vandværker, omfatter bl.a. opkrævninger, flytteopgørelser, rykkere, bogføring og måleraflæsning.

Bestemmelsen i selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4a, bidrager ikke til en nærmere afgrænsning af, hvilke aktiviteter et vandforsyningsselskab kan udøve uden at blive anset for skattepligtigt. Betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, er dog sammenfaldende med betingelserne for skattefritagelse for fjernvarmeværker og havne efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen finder herefter, at den praksis der eksisterer for fjernvarmeværker og havne, også kan anvendes i forhold til skattefritagelse for vandværker. Se hertil SKM2019.510.SR.

Skattestyrelsens er af den opfattelse at der er snævre grænser for, i hvilke tilfælde der kan indgå sideordnet aktiviteter efter selskabsskattelovens § 3, jf. SKM2009.756.DEP, som omhandlede skattefritagelse for en havn.

I SKM2009.468.VLR tog Vestre Landsret stilling til, hvorvidt en havn, der drev havnevirksomhed, men som tillige havde indtægter ved udlejning af nogle arealer og ejendomme, havde mistet retten til skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, som følge af udlejningen. Vestre Landsret fandt, at ved afgrænsningen af, hvilke aktiviteter en havn kan udøve uden at ifalde skattepligt, er det naturligt at se på, hvilke aktiviteter, der sædvanligvis udøves i kommunale havne.

Skattestyrelsen finder på baggrund af Vestre Landsrets udtalelse i SKM2009.468.VLR, at ved fortolkning af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, er det naturligt at inddrage den praksis og de regler, der gælder for, hvilke aktiviteter vandselskaber lovligt kan varetage.

Skattestyrelsen anser det herefter for relevant at inddrage fortolkningsbidrag fra den almindelige forsyningsret, herunder vandsektorloven samt bekendtgørelsen nr. 1227 af 3 oktober 2016, om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.

Vandsektorloven og bekendtgørelsen om vandselskabers tilknyttet virksomhed.

Vandselskabers adgang til at deltage i tilknyttet virksomhed er reguleret efter vandsektorlovens § 18 og bekendtgørelsen om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed, som indeholder en udtømmende liste over aktiviteter, der lovligt kan udøves af vandselskaber som tilknyttede virksomhed.

Efter vandsektorlovens § 18 er vandselskabers adgang til at udøve en anden virksomhed betinget af to krav. Det første krav er, at den anden virksomhed skal have nær tilknytning til en vand- eller spildvandsforsyning. Ved nær tilknytning forstås en naturlig og snæver sammenhæng mellem henholdsvis vand- eller spildevandsaktiviteten og den tilknyttede aktivitet. Den tilknyttede aktivitet skal således udspringe af en aktivitet omfattet af vand- eller spildvandsforsyning.

Det andet krav er, at den virksomhed, som den tilknyttede aktivitet udspringer af, skal være en primær virksomhed eller en hovedvirksomhed i forhold til den nært tilknyttede aktivitet. At hovedvirksomheden er den primære virksomhed indebærer, at den tilknyttede virksomhed skal have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end den hovedvirksomhed den knytter sig til. Deltager et vandselskab i flere tilknyttede aktiviteter, vil den samlede tilknyttede virksomhed også skulle have væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end hovedvirksomheden. Se bemærkningerne til § 18 i lovforslag nr. L 150 2008/2009 samt bekendtgørelsen om vandselskaber deltagelse i tilknyttet virksomheds § 2, stk. 1.

Bekendtgørelsen om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomheds § 1, stk. 2, oplister, hvilke aktiviteter der anses for at være omfattet af vandselskabets hovedvirksomhed. Fx anses udnyttelse af vandselskabets overkapacitet vedr. den nødvendige anlægsmæssige kapacitet (bygninger, lokaler, ledninger eller fast ejendom i øvrigt) ved udleje eller bortforpagtning, eksempelvis til antennemaster, elektronisk infrastruktur, parkering eller lager, som omfattet af vandselskabers hovedvirksomhed efter § 1, stk. 2, nr. 2.

Spørger er af den opfattelse at H1 Vandværks administration af 3 nabovandværker, er udnyttelse af bygnings- eller anlægsmæssige overkapacitet, der skal anses for at være en del af vandselskabers hovedvirksomhed jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 2. Dette begrundes ud fra, at H1 Vandværks it-systemer samt know-how til administration af vandværker, efter spørgers opfattelse, skal anses for at være udnyttelse af anlægsmæssig kapacitet.

Vejledning nr. 9038 af 26 januar 2017 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed uddyber nærmere vandsektorlovens rammer for vandselskabers deltagelse i anden virksomhed end hovedvirksomheden. Af kapitel 8 om afgrænsning til vandselskabets hovedvirksomhed, pkt. 8.1.2, uddybes det nærmere hvad der forstås ved udnyttelse af vandselskabers nødvendige anlægsmæssige kapacitet:

"De bygninger, lokaler, faste ejendomme, behandlingsanlæg og ledningsnet, der er nødvendig for vandselskabet, inklusiv de dertil hørende nødvendige arealer, hører til hovedvirksomhed. Indtægter fra udlejning eller forpagtning el.lign. af overkapaciteten på eller i de nødvendige anlæg indgår i hovedvirksomheden.

(…)

"Vandselskabet kan som led i hovedvirksomheden sælge, udleje, eller bortforpagte eventuel overkapacitet af bygninger, lokaler eller fast ejendom. Vandsektorloven forpligter ikke vandselskaber til at afskaffe en eksisterende overkapacitet."

I den konkrete sag er der tale om at H1 Vandværk har administrativ overkapacitet, da værket har ressourcer til at kunne administrere 3 mindre vandværker i området. Skattestyrelsen finder herefter ikke, at der i den konkrete sag er tale om udnyttelse af H1 Vandværks nødvendige anlægsmæssige kapacitet, da indtægterne fra administration af andre vandværker, hverken stammer fra udlejning eller bortforpagtning af bygninger el.lign., som anvendes til værkets hovedvirksomhed. Derimod stammer indtægterne fra at varetage administrative opgaver for de øvrige vandværker i området, som omfatter varetagelse af flytteopgørelse, opkrævninger, bogføring og måleaflæsning som faktureres én gang om måneden.

Bekendtgørelsens § 2, stk. 2, oplister udtømmende hvilke former for tilknyttet virksomhed, som vandselskaber kan deltage i, under iagttagelse af betingelserne som nævnt i forarbejderne til vandsektorlovens § 18 og bekendtgørelsens § 2, stk. 1. Det skal herefter vurderes om H1 Vandværks varetagelse af administration af andre vandværker er omfattet af bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

I henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1, kan vandselskaber deltage i tilknyttet virksomhed, som består i udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, der er nødvendig af hensyn til vandselskabets sikring af forsyningssikkerheden og af hensyn til øvrige lovkrav.

Vejledning nr. 9038 af 26 januar 2017 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed uddyber nærmere, hvad der skal forstås ved udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet. Det fremgår af punkt 1.1.1., at:

"Ved driftsmæssig eller administrativ overkapacitet forstås den eventuelle arbejdstid, der ikke anvendes til hovedvirksomheden af det ansatte personale. Det er således muligt for vandselskabet at udnytte overskydende personalekapacitet og undgå værdispild.

Når vandselskabet tilpasser kapaciteten til behov i hovedvirksomheden, betyder det, at den eventuelle uundgåelige overkapacitet kun vil kunne udnyttes lejlighedsvis. Der kan derfor kun være tale om mindre end halvdelen af arbejdstiden for én ansat inden for hver type opgave, f.eks. administrative opgaver eller drift af anlæg, der naturligt varetages af forskellige faggrupper.

Bestemmelsen giver ikke vandselskaberne hjemmel til at ansætte mere personale end nødvendigt af hensyn til vandskelskabets drift eller at anskaffe ekstra maskiner med henblik på at udøve tilknyttede aktiviteter, f.eks. til drift af anlæg for andre forsyninger." (Skattestyrelsens understregninger).

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at varetagelsen af administrationen af 3 mindre vandværker i området, på grund af administrativ overkapacitet, kan anses for at være omfattet af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1. Der er derfor tale om tilknyttet virksomhed, som H1 Vandværk, som udgangspunkt kan deltage i.

Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at det er oplyst at H1 Vandværk har én medarbejder ansat til at varetage administrationsopgaverne. Skattestyrelsen har endvidere lagt vægt på beskrivelsen af medarbejderens opgaver, herunder at hvis medarbejderen har travlt med opgaver for H1Vandværk så kan medarbejderen godt springe en uge eller mere over med bogføring for de andre vandværker. På den baggrund lægges det til grund, at administrationsopgaverne for de andre vandværker udføres i overensstemmelse med ovennævnte vejledning, herunder at opgaverne for de 3 andre vandværker udgør mindre end halvdelen af medarbejderens arbejdstid.

Skattestyrelsen finder på baggrund af en konkret vurdering af de faktiske forhold, at varetagelsen af administrationen af 3 mindre vandværker i området, har en naturlig og snæver sammenhæng med H1 Vandværks hovedvirksomhed. Det er således Skattestyrelsens opfattelse at den tilknyttede virksomhed, varetagelse af administrationsopgaver for andre vandværker, udspringer af H1 Vandværks primære virksomhed. Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at medarbejderen udfører samme opgaver for H1 Vandværk og at medarbejderen kan rumme de ekstra arbejdsopgaver inden for sin normale arbejdstid. Efter det oplyste har administrationsopgaverne for de andre vandværker et væsentligt mindre arbejdsmæssigt omfang end arbejdsopgaverne for H1 Vandværk. Endvidere udgør omsætningen på (beløb udeladt) kr. for administrationsopgaverne ca. 4 % af den samlede omsætning på (beløb udeladt) kr., i 2020. Varetagelsen af administrationen af andre vandværker, har derfor et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end hovedvirksomheden i H1 Vandværk.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at varetagelsen af administrationen for 3 mindre vandværker i området, har en tilstrækkelig nær tilknytning til H1 Vandværks primære virksomhed til at være en del af vandværkets kerneaktivitet. Administrationsopgaverne som medarbejderen varetager for de andre vandværker, kan derfor ikke føre til, at skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, fortabes.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at H1 Vandværk fra deres egen vindmølle kan forsyne sig selv med el og skattefrit sælge det overskydende el, uden at dette får betydning for skattefritagelsen?

Begrundelse

Det er oplyst, at H1 Vandværk har tilknyttet en vindmølle, hvor elproduktionen anvendes til at dække en del af værkets el-forbrug. Den overskydende del af elproduktionen vil H1 Vandværk herefter sælge.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, 3 og 4. pkt., at betingelserne for skattefritagelse også anses for opfyldt, selv om et vandforsyningsselskab m.v. har aktiviteter i form af produktion af elektricitet eller produktion af varme. Det følger herefter af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, 5. pkt., at skattefritagelsen dog ikke gælder for indtægt ved produktion af elektricitet.

3. og 4. pkt. i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, betyder at vandforsyningsselskaber får mulighed for at have aktiviteter i form af produktion af elektricitet, uden at de herved mister skattefriheden af indkomst fra deres kerneaktivitet. Indtægten fra vandforsyningsselskabets kerneaktivitet - levering af vand - vil fortsat være fritaget for beskatning, mens indkomst ved elvirksomhed er skattepligtig. Se bemærkninger til lov nr. 652 af 6. august 2016.

Spørger er af den opfattelse, at vindmøllens elproduktion, samt salget heraf, skal anses for både at være salg af et rest-, overskuds- eller biprodukt og udnyttelse af nødvendig anlægsmæssig kapacitet. Dette medfører, at elproduktionen, efter spørgers opfattelse, skal anses for at være en del af H1 Vandværks hovedvirksomhed, jf. bekendtgørelsen om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomheds § 1, stk. 2, nr. 1 og 2.

Af vejledning nr. 9038 af 28 januar 2017 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed, følger en nærmere gennemgang af, hvad der omfattes af salg af vandselskabets rest-, overskuds- eller biprodukter.

Det fremgår herefter af pkt. 8.1.1., at:

Vandselskabets bortskaffelse af affald samt produktion og salg af rest-, overskuds- eller biprodukter er en del af hovedvirksomheden, f.eks. biogas, brugt filtersand, gødningsstoffer fra slam og lignende. Det er en forudsætning, at overskuds- eller biproduktet opstår som led i udøvelse af hovedaktiviteten. (Skattestyrelsens understregning).

Som tidligere fremhævet under spørgsmål 1 følger det af forarbejderne til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, at vandselskabers kerneaktivitet består af levering af vand. Skattestyrelsen er herefter af den opfattelse, at produktion samt salg af el fra en vindmølle tilknyttet vandværket ikke kan anses for at være en del af vandværkers kerneaktivitet.

Skattestyrelsen finder herefter at indtægt fra H1 Vandværks kerneaktivitet fortsat vil være omfatte af skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, 4.pkt. Derimod vil indtægt fra salget af overskydende el fra H1 Vandværks vindmølle være skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, 5. pkt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at eftersom vindmøllens elproduktion delvist skal gå til H1 vandværks eget forbrug, at det kun er nettoresultatet fra vindmøllen efter fradrag af omkostninger herunder skattemæssige afskrivninger, der kan henføres til vindmøllen, der vil være skattepligtig?

Begrundelse

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 652 af 6. august 2016, om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love og om ophævelse af lom om investeringsfonde, at elektricitet, der ikke leveres til elektricitetsnettet, men som direkte anvendes af foreningen, ikke indgår ved opgørelsen af de skattepligtige indtægter.

Indkomsten opgøres herefter på baggrund af skattelovgivningens almindelige regler. Det betyder at reglerne om indkomstopgørelse i statsskatteloven, ligningsloven, afskrivningsloven m.fl. finde anvendelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det kun er indtægt fra salg af elproduktionen til elektricitetsnettet, som indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af sagens oplysninger, at H1 Vandværks vindmølle er tilsluttet nettet.

Efter statsskattelovens § 6a, kan de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve sikre, og vedligeholde den pågældende skattepligtige indkomst, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en forholdsmæssig andel af omkostninger, herunder skattemæssige afskrivninger, der kan henføres til vindmøllen, kan fradrags.

Skattestyrelsen finder herefter at, det kun er nettoresultatet af indkomsten fra salget af el til elektricitetsnettet fra H1 Vandværks vindmølle, der bliver skattepligtigt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens §3, stk.1

Undtagen for skattepligten er:
(…)

4a) Vandforsyningsselskaber og vanddistributionsselskaber, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, og vandforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, men som er udtrådt af den økonomiske regulering efter vandsektorlovens 3 a. Det er en betingelse, at leverance fra vandforsyningsselskabetstår åben for alle inden for det område, hvori selskabet arbejder, og at vandforsyningsselskabets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge selskabets vedtægter kun kan anvendes til selskabets formål. Betingelserne i 2. pkt. er opfyldt, selv om et vandforsyningsselskab udøver aktiviteter, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab. Betingelserne i 2. pkt. er også opfyldt, selv om et vandforsyningsselskab m.v. har aktiviteter i form af produktion af elektricitet eller produktion af varme. Fritagelsen efter 1. pkt. gælder dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og varme.

Vandsektorloven § 18, stk. 1.

Vandselskaber kan kun deltage i anden virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Den tilknyttede virksomhed kan have andre ejerskabsforhold end vandselskabet. Kravet om udskillelse i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar gælder dog ikke for tilknyttet virksomhed, hvis den samlede omsætning udgør mindre end 2 mio. kr. årligt. Den tilknyttede virksomhed, der ikke er udskilt i et selvstændigt selskab, skal regnskabsmæssigt holdes adskilt fra aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning.

Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed nr. 1227 af 3. oktober 2016

§ 1, stk. 2

Bekendtgørelsen regulerer ikke aktiviteter, som et vandselskab skal eller kan udøve som et led i vandselskabets hovedvirksomhed, herunder:

1) Salg af vandselskabets rets-, overskuds- eller biprodukter.

2) Udnyttelse af vandselskabets nødvendige anlægsmæssige kapacitet (bygninger, lokaler, ledninger eller fast ejendom i øvrigt) ved udleje eller bortforpagtning, eksempelvis til antennemaster, elektronisk infrastruktur, parkering eller lager.

§ 2, stk. 1

Et vandselskab kan, uanset om den tilknyttede virksomhed udøves i vandselskabet eller i selskaber, som er helt eller delvis ejet af vandselskabet, alene deltage i tilknyttet virksomhed, når følgende to betingelser er opfyldt:

1) Der skal bestå en naturlig og snæver sammenhæng mellem vandselskabets hovedvirksomhed og den tilknyttede virksomhed.

2) Vandselskabets samlede tilknyttede virksomhed skal arbejdsmæssigt og økonomisk have et væsentligt mindre omfang end hovedvirksomheden.

§ 2, stk. 2

Vandselskaber kan under iagttagelse af betingelserne i stk. 1, alene deltage i følgende former for tilknyttet virksomhed:

1) Udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, der er nødvendig af hensyn til vandselskabets sikring af forsyningssikkerheden og af hensyn til øvrige lovkrav.

Forarbejder

Bemærkninger til selskabsskattelovens § 3, stk. 4a, (lov nr. 460 af 6 december 2009 - L151 2008/09)

(…)

"Til § 9 (…)
Nr. 1, 3 og 4. Efter forslaget bevarer de små vandforsyninger deres skattefrihed. Betingelserne skal som i dag være, at de er omfattet af et »hvile i sig selv« -princip. Det foreslås, at små forsyninger defineres som forsyninger, som ikke leverer over 200.000 m³ vand årligt efter lovens ikrafttræden. Det vil sige vandforsyninger, der ikke falder ind under reglen i § 2, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Disse små forsyninger foreslås omfattet af en generel skattefritagelse i den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 4 a, i selskabsskatteloven."

Bemærkninger til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a i L 1567 af 27 december 2019 - LFF nr. 50 13. november)

(…)

Til § 4 (…)

Nr. 3.vandforsyningsselskabers skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 a, er bl.a. betinget af, at vandforsyningsselskabet alene udøver virksomhed i form af levering af vand, dog med adgang til tillige at have skattepligtige aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme. Er betingelsen ikke opfyldt, bliver vandforsyningsselskabet undergivet skattepligt. Det betyder, at et vandforsyningsselskab, der har andre aktiviteter ud over den aktivitet, der består i levering af vand (og eventuelt aktivitet i form af produktion af elektricitet og varme), vil blive skattepligtig af selskabets samlede indkomst og dermed også af indtægterne fra levering af vand.

Bemærkninger til vandsektorlovens § 18 (lov nr. 132 af 16. februar 2016 - LFF nr. 91 af 16. december 2015.)

(…)

Til § 1 (…)

Nr. 32.

Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen blive foretaget en konkret vurdering af mulig tilknyttet virksomhed aktivitet og sammenhængen med vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteten. I denne vurdering vil primært indgå en række parametre som karakteren af den mulige tilknyttede virksomhed, hensynet til at undgå værdispild, hensyn til udnyttelse af særlig ekspertise, lovgivningskrav m.v. og om aktiviteterne i højere grad henhører til hovedvirksomheden. Udnyttelse af vandselskabernes særlige viden eller uundgåelig fysisk, driftsmæssig eller administrativ overkapacitet, kan f.eks. være tilknyttet virksomhed.

Bemærkninger til forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. 2008/2009 nr. 150 af 26 februar 2009.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 omhandler, hvilke aktiviteter vandselskaber lovligt kan udøve udover selve forsyningsvirksomheden. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med princippet om, at pengene skal blive i sektoren, idet bestemmelsen begrænser et vandselskabs mulighed for at drive andre aktiviteter og dermed muligheden for, at midler fra vandsektoren anvendes på andre områder.

(…)

Efter den forslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., kan vandselskaber deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden. Bestemmelsen omfatter enhver deltagelse, herunder finansiel og ledelsesmæssig deltagelse. Aktiviteten skal udøves på kommercielle vilkår, og tilknyttede aktiviteter med et omfang, der, der overskrider grænsen i 2. pkt., kan ikke udøves i samme selskab som et vandselskab.

Vandselskabers adgang til at udøve anden virksomhed er betinget af to krav.

Det første krav er, at den anden virksomhed skal have »nær tilknytning« til enten vand- eller spildevandsforsyning. Ved »nær tilknytning« forstås en naturlig og snæver sammenhæng mellem henholdsvis vand- eller spildevandsaktiviteten og den tilknyttede aktivitet. Den tilknyttede aktivitet skal således udspringe af den aktivitet omfattet af vand- eller spildevandsforsyning.

Det andet krav er, at den virksomhed, som den tilknyttede aktivitet udspringer af, skal være en primær virksomhed eller en »hovedvirksomhed« i forhold til den nært tilknyttede aktivitet. Hovedvirksomheden skal være en virksomhed omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1. At hovedvirksomheden er den primære virksomhed indebærer, at den tilknyttede virksomhed skal have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang en den hovedvirksomhed, som den knytter sig til. Deltager et vandselskab i flere tilknyttede aktiviteter, vil den samlede tilknyttede virksomhed også skulle have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end hovedvirksomheden.

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.D.1.3.1

Betinget fuldstændige skattefritagne

Fælles for institutioner med en betinget fuldstændig fritagelse er, at disse er fritaget for skattepligt, såfremt indkomsten hidrører fra den/de aktivitet(er), der ifølge bestemmelsen betinger den fuldstændige skattefritagelse. Udøver institutionerne derimod aktivitet(er), som går ud over formålet, er institutionerne ikke blot skattepligtige af indkomsten heraf, men af den samlede indkomst.

(…)

Ad. L - Vandforsyningsselskaber m.v.

Der er her tale om vandforsyningsselskaber mv., der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Det er en betingelse, at leverancer fra vandforsyningsselskabet står åben for alle inden for det område, hvor i selskabet arbejder, og at vandforsyningsselskabets indtægter, bortset fra normal forretning af en eventuel indskudskapital, ifølge selskabets vedtægter kun kan anvendes til selskabets formål.

SKM2009.468.VLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, S Havn A/S, var skattepligtig i årene 2003 og 2004, eller om havnen som følge af udlejning af nogle arealer og ejendomme til ikkehavnerelaterede formål havde mistet retten til skattefritagelse efterselskabsskattelovens § 3,stk. 1, nr. 4 Landsretten henviste til at en væsentlig del af S Havns dispositioner med hensyn til erhvervelse og udleje af de omtvistede ejendomme var foretaget mens havnen var kommunal og dermed fritaget for skattepligt, og dispositionerne er i vid udstrækning godkendt af ressortministeriet. Efter bevisførelsen blev det antaget, at det overordnede formål med erhvervelsen af ejendommene havde været at sikre arealer til brug for den fremtidige drift af havnen. Retten anså det endvidere tilstrækkeligt sandsynliggjort, at havnen havde bestræbt sig på at så vidt muligt at udleje ejendommene til virksomheder med relation til havnen. Retten mente derfor ikke, at der var grundlag for at fastslå, at havnens aktiviteter lå uden for rammerne af sædvanlig havnedrift, og der var herefter ikke den fornødne hjemmel til at beskatte S Havn A/S af selskabets indkomster i 2003 og 2004, hvorfor S Havn A/S blev anset for at have opfyldt betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Tidligere instans: Landsskatterettens kendelse af 19.september 2007, j.nr. 2-2-1226-0040, SKM2007.666.LSR.

SKM2009.756.DEP

Skatteministeriet ankede SKM2009.468.VLR til Højesteret, men besluttede efterfølgende at hæve sagen. Ifølge kommentaren fra Skatteministeriet fastslår dommen, at en havn uden at fortabe skattefritagelsen i visse begrænsede tilfælde vil kunne udleje bygninger og arealer til lejere, hvis aktiviteter ikke umiddelbart kan anses for havnerelaterede. Dette vil kræve, at to betingelser er opfyldt. For det første skal de pågældende bygninger og arealer oprindeligt være erhvervet med henblik på varetagelse af havneformål og stadig besiddes med henblik på fremtidig varetagelse af disse formål. For det andet skal det godtgøres, at det forgæves er bestræbt så vidt muligt at udleje til havnerelaterede aktiviteter. Ved fortolkningen af bestemmelsen er det naturligt at inddrage den praksis, der efter retsgrundlaget for havnevirksomhed (trafikhavneloven) har udviklet - eller måtte udvikle - sig med hensyn til, hvilke aktiviteter en offentlig havn lovligt kan varetage. Der vil med landsrettens fortolkning stadig være snævre grænser for, i hvilke tilfælde der kan ske udlejning til ikke-havnerelaterede aktiviteter. Det må den i den forbindelse antages, at en havns udlejning på tidsubegrænsede vilkår til ikke-havnerelaterede aktiviteter vil kunne skabe en formodning for, at udlejningen ikke kan ske uden fortabelse af skattefriheden.

SKM2019.510.SR

H Fjernvarme A.m.b.a. var fritaget for selskabsbeskatning efter selskabslovens § 3, stk. 1, nr. 4. H Fjernvarme A.m.b.a. flyttede til nye lokaler i 20xx. Selskabet ønskede bekræftet, at ledige lokaler, der tidligere havde tjent som administrations- og driftsbygninger forselskabet, kunne udlejes, uden at det medførte skattepligt for selskabet. Det var oplyst, at de ledige lokaler lå i tilknytning til selskabets nye domicil, og at de ledige administrationslokaler lå på første sal overselskabets kedelanlæg, som fortsat blev benyttet i selskabets varmeproduktion. Det var oplyst, at der ikke fandtes andre værker i lokalområdet, som drev kollektiv varmeforsyning. Betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, var sammenfaldende for fjernvarmeværker og havne. Skatterådet fandt derfor, at praksis vedrørende havnes udlejning af ledige bygninger måtte finde tilsvarende anvendelse. Skatterådet bekræftede, at udlejning ikke medførte skattepligt for H Fjernvarme A.m.b.a. Der blev lagt vægt på, at de ledige lokaler fortsat blev besiddet med henblik på varmeproduktion, at udlejning til lignende aktivitet ikke var mulig, og at udmatrikulering/salg af de ledige lokaler ikke var praktisk muligt. Skatterådet lagde til grund, at udlejningen forventedes at indbringe maksimalt x mio. kr. om året, hvilket var i niveauet under 1% af den samlede omsætning. H Fjernvarme A.m.b.a. ønskede derudover bekræftet, at selskabet som sideordnet aktivitet kunne stille målerdata til rådighed på vegne af G Forsyning, uden at skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, blev mistet. Skatterådet lagde til grund, at der var tale om at stille data, som allerede blev opsamlet af H Fjernvarme A,m.b.a.'s antennesystem, til rådighed, uden at det krævede anden indsats fra selskabet, end at der blev åbnet for adgang til data. Det blev lagt til grund, at betalingen fra G Forsyning skete til delvis dækning af eksisterende driftsomkostninger til antennesystemet, og at den sparede driftsudgift ville blive indregnet i varmeprisen og dermed komme forbrugerne til gode. Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at den påtænkte aktivitet under de oplyste omstændigheder - herunder henset til indtægtens beskedne størrelse - var forenelig med skattefriheden efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Vejledning om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (nr. 9038 af 26 januar)

1. Tilknyttet virksomhed

(…)

1.1. Tilladt tilknyttet virksomhed (positivlisten)

(…)

1.1.1.a Udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, der er nødvendig af hensyn til vandselskabets sikring af forsyningssikkerheden og af hensyn til øvrige krav:

Dette punkt giver vandselskaberne mulighed for at udnytte en eventuel overskydende del af den kapacitet, der er nødvendig for, at vandselskabet kan opfylde sine forsyningsopgaver. Forsyningssikkerhed og lovkrav er nævnt for at tydeliggøre, at et vandselskab ikke må opbygge unødvendig kapacitet for at kunne udnytte denne som tilknyttet virksomhed. Der kan være tale om fysisk, driftsmæssig eller administrativ overskudskapacitet. Udnyttelse af bygnings- eller anlægsmæssig overkapacitet er en del af hovedvirksomheden, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 2. Ved fysisk overkapacitet forstås derfor kun anden fysisk overkapacitet som f.eks. den overskydende tid på en for vandselskabet nødvendig maskine, når vandselskabet ikke selv anvender den i hovedvirksomheden. Ved driftsmæssig eller administrativ overkapacitet forstås den eventuelle arbejdstid, der ikke anvendes til hovedvirksomheden af det ansatte personale. Det er således muligt for vandselskabet at udnytte overskydende personalekapacitet og undgå værdispild. Når vandselskabet tilpasser kapaciteten til behovet i hovedvirksomheden, betyder det, at den eventuelle uundgåelige overkapacitet kun vil kunne udnyttes lejlighedsvis. Der kan derfor kun være tale om mindre end halvdelen af arbejdstiden for én ansat inden for hver type opgave, f.eks. administrative opgaver eller drift af anlæg, der naturligt varetages af forskellige faggrupper. Bestemmelsen giver ikke vandselskaberne hjemmel til at ansætte mere personale end nødvendigt af hensyn til vandselskabets drift eller at anskaffe ekstra maskiner med henblik på at udøve tilknyttede aktiviteter, f.eks. til drift af anlæg for andre forsyninger.

8. Afgrænsning til vandselskabets hovedvirksomhed

(…)

8.1.2 Udnyttelse af vandselskabets nødvendige anlægsmæssige kapacitet (bygninger lokaler, ledninger eller fast ejendom i øvrigt) ved udleje eller bortforpagtning, eksempelvis til antennemaster, elektronisk infrastruktur, parkering eller lager:

De bygninger, lokaler, faste ejendomme, behandlingsanlæg og ledningsnet, der er nødvendige for vandselskabet, inklusive de dertil hørende nødvendige arealer, hører til hovedvirksomheden. Indtægter fra udlejning eller forpagtning el.lign. af overkapaciteten på eller i de nødvendige anlæg indgår i hovedvirksomheden. Vandselskabet må ikke opbygge ekstra kapacitet med henblik på udleje m.v., men må gerne indrette den nødvendige anlægsmæssige kapacitet hensigtsmæssigt ud fra de hensyn, som vandselskabet særligt skal varetage. Indtægter fra udleje af plads til elektronisk infrastruktur, f.eks. antennemaster eller kapacitet i kloakrør, indgår i hovedvirksomheden. Efter lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. kan ejere af bygninger m.v. på mere end 2 etager, herunder vandselskaber, blive påbudt at placere antennesystemer på f.eks. vandtårne eller andre høje bygninger. Efter graveloven kan vandselskaber endvidere forpligtes til at give bredbåndsudbydere adgang til spildevandsforsyningsselskabets forsyningsnet, herunder kloakrør, spildevandsledninger og eventuelle trækrør, som vandselskabet har etableret i nettet. Vederlag eller lejeindtægter fra disse aktiviteter indregnes som indtægt i hovedvirksomheden. Vandselskabet kan som led i hovedvirksomheden sælge, udleje eller bortforpagte eventuel overkapacitet af bygninger, lokaler eller fast ejendom. Vandsektorloven forpligter ikke vandselskaber til at afskaffe en eksisterende overkapacitet

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Forarbejder

Bemærkninger til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, 3 og 4 pkt. (L 652 af 8. juni 2016 - LFF nr. 123 af 23. februar 2016
§ 1 (…)

Nr. 7. Det foreslås, at vandforsyningsselskaber m.v., der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, får mulighed for at have aktiviteter i form af produktion af elektricitet, uden at de herved mister skattefriheden af indkomst fra deres kerneaktiviteter. Da der er tale om mindre selskaber, er det ikke fundet nødvendigt at indsætte en kapacitetsgrænse eller give mulighed for at udskille elproduktionen i et datterselskab. Forslaget betyder, at indtægt ved kerneaktiviteterne fortsat er fritaget for beskatning, mens indkomst ved elvirksomheden er skattepligtig.

Praksis

Vejledning om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (nr. 9038 af 26 januar)

8. Afgrænsning til vandselskabets hovedvirksomhed

(…)

8.1.1. Salg af vandselskabets rest-. Overskuds- eller biprodukter:

Vandselskabets bortskaffelse af affald samt produktion og salg af rest-, overskuds- eller biprodukter er en del af hovedvirksomheden, f.eks. biogas, brugt filtersand, gødningsstoffer fra slam og lignende.

Det er en forudsætning, at overskuds- eller biproduktet opstår som led i udøvelse af hovedaktiviteten. Vandselskabet må foretage en vis bearbejdning af rest-, overskuds- eller biproduktet, hvis det er hensigtsmæssigt for vandselskabet for bedre at kunne komme af med produkterne. Det er på den anden side begrænset, hvor stor en bearbejdning der må ske af restprodukterne, uden at det mister sin karakter af hovedvirksomhed. Eksempelvis anses produktion af flaskevand og sodavand ikke som et nødvendigt led i hovedvirksomheden, og det har endvidere karakter af fødevareproduktion. Anvendelse af spildevandsslam, aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald er omfattet af slambekendtgørelsen og bioaskebekendtgørelsen. Der henvises til Miljøstyrelsen angående fortolkning af slambekendtgørelsen og bioaskebekendtgørelsen. Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledninger om anvendelse af affald til jordbrugsformål og om anvendelse af bioaske.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Statsskatteloven - Lov 1922-04-10 nr. 149

§ 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrik drift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelige, kunstneriske eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helts art;

b) (…)

§ 6

Ved beregning af den skattepligtige indkomst bliver at fradrag:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;

b) (…)

Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller familiens underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller anden lignende fonds, til gave eller på anden måde:

Forarbejder

Lov nr. 652 af 2016 06-08 ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om investeringsfonde:

Almindelige bemærkninger LFF nr. 123 pkt. 2.6.2

For mindre vandforsyningsselskaber m.v., der er skattefri efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 a, og som har aktiviteter i form af produktion af elektricitet eller produktion af varme, foreslås, at indtægt herved ikke skal medføre, at vandforsyningsselskabets m.v. øvrige skattefritagne indtægter bliver skattepligtige. Da det alene er mindre vandforsyningsselskaber, der er omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 a, er det valgt ikke at sætte nogen kapacitetsgrænse ind i bestemmelsen, ligesom der heller ikke foreslås mulighed for at bevare skattefriheden ved udskillelsen af elaktiviteteten i et selvstændigt datterselskab. Elektricitet, der ikke leveres til elektricitetsnettet, men som direkte anvendes af foreningen, indgår ikke ved opgørelsen af de skattepligtige indtægter. Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Med de foreslåede ændringer af selskabsskatteloven sikres det således, at en forening, en havn eller et vandforsyningsselskab m.v. kan sætte et mindre elproducerende anlæg op, uden at foreningens øvrige skattefritagne indtægter derved bliver skattepligtige, idet foreningen m.v. dog fortsat efter forslaget vil være skattepligtig af indtægt ved salg af elektricitet til nettet. (Skattestyrelsens understregninger)