Dokumentets metadata

Tegningsretter - ligningslovens § 7 P

H1 A/S ønskede at foretage en exitsituation i 2021. En exitsituation omhandlede blandt andet, at majoriteten af H1 A/S's aktier ville blive solgt, eller at der ville ske en børsnotering eller et salg af H1 A/S.

H1 A/S's medarbejdere var omfattet af forskellige warrantprogrammer, hvor medarbejderne kunne udnytte tegningsretter i H1 A/S. Warrantprogram 2 og 4 var gældende for ledelsen. Warrantprogram 1 og 3 var gældende for almindelige medarbejdere.

Medarbejderne omfattet af Warrantprogram 2 og 4 kunne udnytte tegningsretterne ved løbende vesting, eller hvis der indtrådte en exitsituation. Medarbejderne omfattet af Warrantprogram 1 og 3 kunne alene udnytte tegningsretterne, hvis der indtrådte en exitsituation.

Skatterådet kunne bekræfte, at tegningsretterne tildelt i henhold til Warrantprogram 2 og 4 kunne være omfattet af ligningslovens § 7 P, hvis de oplistede betingelser var opfyldt.

Skatterådet kunne desuden bekræfte, at tegningsretterne tildelt i henhold til Warrantprogram 1 og 3 kunne være omfattet af ligningslovens § 7 P, hvis de oplistede betingelser var opfyldt. Skatterådet konkluderede i den forbindelse, at tegningsretterne i den konkrete situation var at anse som vederlag i ansættelsesforhold efter ligningslovens § 7 P, stk. 1.

pørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at tegningsretterne tildelt i medfør af Warrantprogram 2 og Warrantprogram 4 kan anses for at være omfattet af ligningslovens § 7 P?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at tegningsretterne tildelt i medfør af Warrantprogram 1 og Warrantprogram 3 kan anses for at være omfattet af ligningslovens § 7 P?

Svar

1. Ja, se begrundelse
2. Ja, se begrundelse

Offentliggjort i redigeret og forkortet form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 A/S (herefter "Spørger") er det globale moderselskab i H-koncernen.

Aktierne i Spørger er opdelt i flere forskellige aktieklasser, som ejes af institutionelle investorer baseret i Danmark og udlandet samt af en række nøglemedarbejdere og øvrige minoritetsaktionærer. De rettigheder, der knytter sig til de forskellige aktieklasser, er beskrevet i vedtægterne.

En række danske og udenlandske medarbejdere i koncernen er blevet tildelt tegningsretter i Spørger. For så vidt angår de medarbejdere, der har fået tildelt tegningsretter og er skattepligtige til Danmark, er der mellem en del af de pågældende medarbejdere og Spørger indgået aftale om, at tegningsretterne skattemæssigt er omfattet af ligningslovens § 7 P, mens den resterende del af tegningsretterne tildelt dansk skattepligtige medarbejdere er forudsat omfattet af ligningslovens § 28.

Koncernen ønsker at foretage en exitsituation i løbet af 2021. En exitsituation omhandler blandt andet, at majoriteten af Spørgers aktier sælges, en børsnotering af Spørger eller et salg af Spørger.

Nærværende anmodning vedrører alene den skattemæssige behandling af de eksisterende tegningsretter før den planlagte exitsituation og vedrører alene den andel af de tildelte tegningsretter som Spørger og de relevante medarbejdere har aftalt er omfattet af ligningslovens § 7 P, jf. om baggrunden for disse tildelinger umiddelbart nedenfor.

Med henblik på fastholdelse af Spørgers medarbejdere har Spørger løbende tildelt tegningsretter til sine medarbejdere. Medarbejderne hos Spørger har fået tildelt tegningsretter i henhold til i alt fire forskellige programmer:

• Warrantprogram udstedt til danske medarbejdere i perioden april 2016 til april 2018 ("Warrantprogram 1")
• Warrantprogram til ledelsen i perioden oktober 2016 til oktober 2018 ("Warrantprogram 2")
• Warrantprogram til medarbejdere fra oktober 2018 ("Warrantprogram 3")
• Warrantprogram til ledelsen fra februar 2019 ("Warrantprogram 4")

(samlet omtalt som "Warrantprogrammerne").

Warrantprogram 1 og Warrantprogram 3 er programmer for Spørgers "almindelige" ansatte uden for den øverste ledelse hvorimod Warrantprogram 2 og Warrantprogram 4 er programmer for Spørgers ledelse.

Baggrunden for de forskellige aftaler er, at disse dels er ydet til forskellige medarbejdergrupper (almindelige medarbejdere henholdsvis nøglemedarbejdere/ledelse), og dels er ydet på forskellige tidspunkter. Spørger og de pågældende ansatte og ledelsesmedlemmer har indgået individuelle aftaler om deltagelse i Warrantprogrammerne, hvis vilkår varierer for hvert land. Aftalevilkårene i de individuelle aftaler kan være anderledes fra vilkårene i Warrantprogrammerne.

Fælles for Warrantprogrammerne er, at de alene er tildelt medarbejdere i Spørger og at "vesting" som udgangspunkt indtræder gradvist med på forhånd aftalte brøker til på forhånd aftalte tidspunkter.

For så vidt angår udnyttelsesmulighederne i Warrantprogrammerne skal der sondres mellem Warrantprogrammerne:

Warrantprogram 1 og Warrantprogram 3:

Warrantprogram 1 og Warrantprogram 3 indeholder følgende bestemmelser om udnyttelse:

"4 Exercise of Warrants

4.1 The Warrantee may only exercise the Warrants in connection with an Exit. Only Warrants which are fully vested pursuant to Clause 3 may be exercised.

4.2 An "Exit" shall mean:

(i) a liquidation, dissolution or winding up of the Company;

(ii) a sale of all or a majority of the outstanding share capital of the Company;

(iii) a transaction, not falling within the scope of Clause 7, which results in the shareholders of the Company not owning a majority of the outstanding shares of the surviving entity (including by way of merger, demerger or share for share exchange but excluding intergroup restructurings);

(iv) a licensing or sale of any substantial part of the assets or material intellectual property of the Company; or

(v) a listing of any of the Company's shares on a recognized stock exchange, a regulated market, a recognized multilateral trading facility or another recognized equivalent market ("IPO").

(…)

4.6 In the event of an Exit, a Warrantee shall be provided with a Replacement Award (as defined below), unless the Company decides that any non-vested Warrants granted to the Warrantee shall become fully vested and exercisable. A Replacement Award means: (a) new warrants or similar instruments; (b) with a value equal to the value of the non-vested Warrants as of the date of the Exit, as determined by the Company in its sole discretion; (c) that contains terms relating to vesting that are substantially identical to those of the replaced non-vested Warrants; and (d) its other terms and conditions that are not less favorable to the Warrantee than the terms and conditions of the non-vested Warrants (including the provisions that would apply in the event of a subsequent Exit) as of the date of the Exit. Without limiting the generality of the foregoing, a Replacement Award may take the form of a continuation of the applicable non-vested Warrants if the requirements of the preceding sentence are satisfied. If a Replacement Award is granted, the replaced non-vested Warrants shall not vest upon an Exit, but shall automatically and without further notice or compensation lapse and become null and void. The determination of whether non-vested Warrants shall vest in connection with an Exit shall be made by the Board of Directors of the Company, in its sole discretion.

4.7 Unless otherwise decided by the Company, if an Exercise Notice and any Supplementary Undertakings together with payment of the relevant subscription amount is not submitted no later than two (2) weeks from the date of the Exit Notice, all vested Warrants shall automatically and without further notice or compensation lapse and become null and void.

4.8 In the event that an Exit is not finally completed following an Exit Notice, the Warantee's right to the Warrants as set out in the Agreement shall be retained. In the event that shares have been subscribed for in the Company by exercise of Warrants and such new shares have been registered with the Danish Business Authority, the shares subscribed for shall be retained notwithstanding a notified Exit is not finally completed and the exercised Warrants shall not be reversed, however, the Company may in its own discretion request that the Warrantee shall resell to the Company the shares subscribed for at the Exercise Price."

Af den individuelle aftale for Warrantprogram 1 fremgår følgende for danske medarbejdere:

"2 Vesting and exercise

(…)

2.2 Notwithstanding clause 4.9 of the Terms, in the event an Exit has not occurred on or before 1 July 2024, the Warrants shall automatically and without further notice or compensation lapse and become null and void."

Af den individuelle aftale for Warrantprogram 3 fremgår følgende for danske medarbejdere:

"2 Vesting and exercise

(…)

2.3 Notwithstanding clause 4.9 of the Terms, in the event an Exit has not occurred on or before 1 July 2027, the Warrants shall automatically and without further notice or compensation lapse and become null and void."

Som det fremgår af det citerede, kan tildelte og vestede tegningsretter i medfør af Warrantprogram 1 og Warrantprogram 3 som udgangspunkt alene udnyttes i forbindelse med et exit, således at medarbejderne (kun) i tilfælde af et "exit" har ret til at tegne aktier i Spørger i henhold til de tildelte tegningsretter.

Ifølge Warrantprogrammerne omfatter et exit blandt andet den situation, hvor majoriteten af Spørgers aktier sælges, at der sker et salg af Spørger, samt hvor der sker børsnotering af Spørgers aktier.

Vestede tegningsretter, der ikke udnyttes i forbindelse med Exit, bliver som udgangspunkt ugyldige. Tilsvarende bortfalder tegningsretter, såfremt et exit ikke er indtrådt inden den 1. juli 2024, for så vidt angår Warrantprogram 1, og den 1. juli 2027, for så vidt angår Warrantprogram 3.

Tegningsretter, der ikke er vestede, bliver ved exit som udgangspunkt erstattet med en såkaldt "Replacement Award", der udstedes på vilkår, der i det væsentlige er ens med vilkårene for den udstedte tegningsret. Som det fremgår af warrantprogrammerne, kan der imidlertid også ske det, at de ikke vestede tegningsretter blot beholdes og fortsætter med at veste.

Spørgers bestyrelse kan dog træffe beslutning om, at ikke-vestede tegningsretter i stedet vester i forbindelse med exit, og dermed kan udnyttes til tegning af aktier i Spørger. For god ordens skyld bemærkes det, at nogle af warrantaftalerne omfattet af Warrantprogram 1 indeholder et punkt, som blandt andet giver Spørgers bestyrelse ret til at ændre udnyttelsesvilkårene i aftalerne til medarbejdernes fordel. Formuleringen af dette punkt er i disse aftaler som følger:

"Pursuant to the authorization to issue warrants granted to the Board of Directors by the general meeting, the Board of Directors may amend these Terms after the date of grant with regard to the provisions relating to exercise and the exercise period, termination of employment and changes in the capital structure of the Company provided that the amendment is favourable to the Employee."

Warrantprogram 2 og Warrantprogram 4:

Warrantprogram 2 og Warrantprogram 4 indeholder følgende bestemmelser om udnyttelse:

"4 Exercise of Warrants

4.1 General

4.1.1 Only Warrants which are fully vested under these Terms may be exercised ("Fully Vested Warrants").

4.1.2 The Warrantee may exercise Fully Vested Warrants at any time until 30 November 2026.

(…)

4.1.4 In the event that the Warrants have not been exercised on or before 30 November 2026, the Warrants shall automatically and without further notice or compensation lapse and become null and void, unless the Warrants have lapsed and become null and void at a prior date pursuant to Clause 5.

(…)

5 Exit

5.1 In the event of an Exit as defined in Clause 5.2 the Company's Board of Directors may in its sole discretion decide that any non-vested Warrants granted to the Warrantee shall become Fully Vested Warrants which may be exercised pursuant to Clause 4.

5.2 An "Exit" shall mean:

(i) a liquidation, dissolution or winding up of the Company;

(ii) a sale of all or a majority of the outstanding share capital of the Company;

(iii) a transaction, not falling within the scope of Clause 8, which results in the shareholders of the Company not owning a majority of the outstanding shares of the surviving entity (including by way of merger, demerger or share for share exchange but excluding intergroup restructurings);

(iv) a licensing or sale of any substantial part of the assets or material intellectual property of the Company; or

(v) a listing of any of the Company's shares on a recognized stock exchange, a regulated market, a recognized multilateral trading facility or another recognized equivalent market ("IPO").

(…)

5.5 Unless otherwise decided by the Board of Directors of the Company and subject to Clause 5.6, if an Exercise Notice and any Supplementary Undertakings together with payment of the relevant subscription amount is not submitted no later than two (2) weeks from the date of the Exit Notice, all Fully Vested Warrants shall automatically and without further notice or compensation lapse and become null and void, provided that the Warrantee has received an offer to participate in full in the Exit.

5.6 Following an IPO, Fully Vested Warrants shall not lapse and become null and void pursuant to Clause 5.5, unless the Board of Directors of the Company, in its sole discretion, decides to provide the Warrantee with a Replacement Award (as defined below), for any Warrants (including unvested Warrants) granted to the Warrantee. In that case all Warrants shall become null and void in connection with the said IPO, the exact timing hereof to be determined by the Company's Board of Directors. A Replacement Award means: (a) new warrants or similar instruments; (b) with a value equal to the value of the Warrants as of the date of the Exit, as determined by the Company in its sole discretion; (c) that contains terms relating to vesting that are substantially identical to those of the replaced Warrants; and (d) its other terms and conditions that are not less favorable to the Warrantee than the terms and conditions of the Warrants (including the provisions that would apply in the event of a subsequent Exit) as of the date of the Exit. The Board of Directors of the Company, may in its sole discretion decide to provide the Warrantee with a Replacement Award in connection with an Exit, as this term is defined in Clause 5.2(i) - 5.2(iv), (an "Non-IPO Exit") in replacement of Warrants.

5.7 Any Warrants which are unvested following an Exit, excluding for the avoidance of doubt Warrants which the Company's Board of Directors have decided shall become Fully Vested Warrants prior to completion of an Exit or Warrants which have been replaced by a Replacement Award pursuant to Clause 5.6, shall continue to vest in accordance with these Terms.

5.8 In the event that an Exit is not finally completed following an Exit Notice, the Warrantee's right to the Warrants as set out in this Agreement shall be retained. In the event that shares have been subscribed for in the Company by exercise of Warrants and such new shares have been registered with the Danish Business Authority, the shares subscribed for shall be retained notwithstanding a notified Exit is not finally completed and the exercised Warrants shall not be reversed, however, the Company may in its own discretion request that the Warrantee shall resell to the Company the shares subscribed for at the Exercise Price."

Det bemærkes, at datoen anført i punktet ovenfor ikke er ens for Warrantprogram 2 og Warrantprogram 4. Dette har imidlertid ikke betydning, da datoerne er fraveget i de individuelle aftaler, jf. nedenfor.

Af den individuelle aftale for Warrantprogram 2 fremgår følgende for danske medarbejdere:

"2 Vesting and exercise

(…)

2.3 Notwithstanding clause 4.1.2 of the Terms, the Warrantee may exercise Fully Vested Warrants at any time until 31 December 2027."

Af den individuelle aftale for Warrantprogram 4 fremgår følgende for danske medarbejdere:

"2 Vesting and exercise

(…)

2.3 Notwithstanding clause 4.1.2 of the Terms, the Warrantee may exercise Fully Vested Warrants at any time until 31 December 2030."

Som det fremgår af det citerede, kan tildelte og vestede tegningsretter i henhold til Warrantprogram 2 og Warrantprogram 4 udnyttes på et hvilket som helst tidspunkt indtil den 31. december 2027, henholdsvis den 31. december 2030. Tegningsretter, der ikke er udnyttet senest pr. disse datoer, bliver ugyldige.

I forbindelse med et exit kan Spørgers bestyrelse træffe beslutning om, at ikke-vestede tegningsretter vester, hvorefter disse kan udnyttes. Endvidere kan Spørgers bestyrelse træffe beslutning om, at vestede tegningsretter erstattes med en "Replacement Award", der udstedes på vilkår, der i det væsentlige er ens med vilkårene for den udstedte tegningsret. Træffer Spørgers bestyrelse ikke beslutning herom vil ikke vestede tegningsretter fortsætte med at veste uafhængigt af exit.

I forbindelse med den påtænkte exitsituation af Spørger forventes det, at et betydeligt antal af de udstedte tegningsretter vil blive udnyttet.

Spørger ønsker i den forbindelse Skatterådets bekræftelse af, at Warrantprogrammerne er omfattet af ligningslovens § 7 P, således at dette kan lægges til grund som grundlag for den videre exitsituation.

Fælles for Warrantprogrammerne gælder det, (i) at der mellem de relevante medarbejdere og Spørger er indgået aftale om tildeling af de relevante tegningsretter, hvori de tildelte tegningsretter er entydigt identificeret, (ii) at værdien af de tildelte tegningsretter ikke oversteg 10 % af medarbejdernes årsløn på tildelingstidspunktet (tidspunktet for aftaleindgåelsen), (iii) at tegningsretterne vedrører aktier i Spørger, (iv) at tegningsretterne ikke er tegningsretter til en bestemt aktieklasse kun for medarbejderne, og (v) at det kan lægges til grund, at tegningsretterne vil blive udnyttet af medarbejderne personligt og dermed ikke vil blive overdraget. Det kan således konstateres, at de almindelige betingelser for anvendelsen af ligningslovens § 7 P er opfyldt.

Med denne anmodning ønsker Spørger dog for en sikkerheds skyld bekræftet, at tegningsretterne omfattet af Warrantprogrammerne tillige kan anses for "modtaget som vederlag i et ansættelsesforhold", jf. ligningslovens § 7 P, stk. 1.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ligningslovens § 7 P indeholder hjemmel til, at aktier, køberetter og tegningsretter, der modtages som led i et ansættelsesforhold, under visse betingelser kan beskattes i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 7 P.

Bestemmelsen er kun anvendelig, når en række betingelser relateret til aftalens rammer (§ 7 P, stk. 1) og til aftalens indhold (§ 7 P, stk. 2) er opfyldt.

Efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, er anvendelsen af bestemmelsen betinget af, i) at der er sker vederlæggelse med aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, og ii) at der er tale om vederlag i et ansættelsesforhold.

Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1-7, skal en række yderligere betingelser være opfyldt, herunder at:

1. Den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, skal indgå aftale om, at ligningslovens § 7 P finder anvendelse på vederlaget. Vederlaget skal være entydigt identificeret i aftalen.
2. Værdien af vederlaget, der skal beskattes efter ligningslovens § 7 P, må som udgangspunkt ikke overstige 10 % af medarbejderens årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.
3. Vederlaget skal ydes af det selskab, hvori medarbejderen er ansat, eller et hermed koncernforbundet selskab. Både koncernforbindelsen og ansættelsesforholdet skal bestå på aftaletidspunktet.
4. Vederlaget skal give ret til aktier, købe- eller tegningsretter i det selskab, hvori medarbejderen er ansat, eller et hermed koncernforbundet selskab. Koncernforbindelsen skal foreligge på aftaletidspunktet.
5. Aktierne, som den ansatte modtager, eller som den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, må ikke udgøre en særlig aktieklasse for medarbejderaktier.
6. Modtagne købe- og tegningsretter må ikke overdrages.
7. Aftalen skal indeholde en erhvervelses- eller leveringsret.

Som det fremgår af programmerne, kan det umiddelbart konstateres, at der er tale om vederlæggelse i form af tegningsretter til aktier, og at betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1-7, er opfyldt.

Herudover er det Spørgers opfattelse, at tegningsretterne i øvrigt er "modtage[t] som vederlag i et ansættelsesforhold", jf. ligningslovens § 7 P, stk. 1. Spørger vil i det følgende redegøre nærmere herfor.

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 1 skal besvares bekræftende.

Ligningslovens § 7 P blev indsat ved lov nr. 430 af 18. maj 2016. Af forarbejderne (fremsat lovforslag nr. 149 af 30. marts 2016) fremgår følgende af de specielle bemærkninger vedrørende anvendelsesområdet:

"Bestemmelsen omfatter kun ansatte personer. Det vil sige, at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Personer, der modtager aktierne m.v. som vederlag i en aftale om ydelse af personligt arbejde uden for et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der modtager aktierne m.v. i deres egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, er ikke omfattet af den foreslåede ordning"

Af Den Juridiske Vejledning 2020-2, Afsnit C.A.5.17.3.3.2 "Krav om ansættelsesforhold", fremgår følgende:

"Det er en betingelse for anvendelse af LL § 7 P, at vederlaget modtages af en person som led i et ansættelsesforhold. Se LL § 7 P, stk. 1.

Det vil sige, at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL § 43, stk. 1. Personer, der modtager aktierne mv. som vederlag i en aftale om ydelse af personligt arbejde udenfor et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der modtager aktierne mv. i deres egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, kan ikke anvende reglerne i LL § 7 P.

Ansættelsesforholdet skal bestå på aftaletidspunktet. Det er uden betydning, om ansættelsesforholdet ophører, inden retserhvervelsen eller udnyttelse sker."

Tegningsretterne i henhold til Warrantprogram 2 og Warrantprogram 4 er aftalt mellem Spørger og de ansatte i Spørger, som er omfattet af programmerne.

Det kan endvidere konstateres, at udnyttelsen af tegningsretterne tildelt i henhold til Warrantprogram 2 og 4 alene afhænger af, at de pågældende tegningsretter er vestede, hvilket som udgangspunkt er knyttet op på tidsmæssige betingelser.

Der er ikke derudover knyttet særlige betingelser op på de pågældende ansattes udnyttelse af tegningsretter tildelt i medfør af Warrantprogram 2 og Warrantprogram 4.

Betingelsen om, at tegningsretterne "modtages som vederlag i et ansættelsesforhold", må derfor anses for opfyldt, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 1.

Det bemærkes for en ordens skyld, at det efter Spørgers opfattelse ingen indvirkning har på denne konklusion, at Spørgers bestyrelse i forbindelse med et exit kan træffe beslutning om at fremrykke vestingtidspunktet for ikke-vestede tegningsretter.

En sådan bestemmelse vedrørende de mulige konsekvenser af eventuelle fremtidige begivenheder kan selvsagt ikke påvirke vurderingen af, om tegningsretterne oprindeligt er tildelt som vederlag i medarbejdernes ansættelsesforhold eller ej.

Hertil kommer, at bestemmelsen er helt sædvanlig i incitamentsprogrammerne vedrørende købe- og tegningsretter, idet arbejdsgiverselskaber generelt har et behov for at kunne "rydde op" i sine incitamentsprogrammer i tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i ejerkredsen bag arbejdsgiverselskaberne. Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende.

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 2 skal besvares bekræftende.

Det kan lægges til grund, at Warrantprogram 1 og Warrantprogram 3 er aftalt mellem Spørger og de ansatte i Spørger, der er omfattet af programmerne.

Det kan endvidere lægges til grund, at udnyttelse af de tildelte tegningsretter er betinget af, (i) tegningsretterne er vestede, hvilket som udgangspunkt er knyttet op på tidsmæssige betingelser, og (ii) at der sker et exit. Såfremt betingelserne er opfyldt, kan tegningsretterne anvendes til at tegne aktier i Spørger.

For så vidt angår ikke-vestede tegningsretter kan der for disse enten - på baggrund af en beslutning herom i Spørgers bestyrelse - ske en accelereret vesting i tilfælde af exit til brug for udnyttelse af de pågældende tegningsretter eller de ikke-vestede tegningsretter kan blive erstattet med "Replacement Awards".

Hverken ordlyden af ligningslovens § 7 P eller forarbejderne hertil forholder sig eksplicit til den situation, at udnyttelsen af tildelte købe- eller tegningsretter er betinget af et exit.

Endvidere er der så vidt ses heller ikke truffet offentliggjorte afgørelser vedrørende denne situation.

I lyset af praksis vedrørende selskabers fradragsret for exitbonusser, hvorefter sådanne bonusser i visse tilfælde anses for en "aktionæromkostning", der ikke giver fradragsret for arbejdsgiverselskabet, finder Spørger dog anledning til at redegøre nærmere for, at tegningsretterne tildelt i henhold til Warrantprogram 1 og 3 skal anses for "modtage[t] som vederlag i et ansættelsesforhold", uanset at udnyttelsen er betinget af exit.

Den nævnte praksis om exitbonusser, eksempelvis SKM2013.557·ØLR, vedrører spørgsmålet om det umiddelbare arbejdsgiverselskabs ret til fradrag for udgifterne til exitbonusser i tilfælde, hvor der på et tidspunkt, hvor et salg af arbejdsgiverselskabet er planlagt, eller en salgsproces er igangsat, indgås aftale med ledende medarbejdere om, at de vil modtage en bonus i tilfælde af et gennemført salg af arbejdsgiverselskabet.

I sådanne tilfælde har domstolene - efter en konkret vurdering - i en række sager fundet, at arbejdsgiverselskabet ikke kunne fradrage bonusudgifterne, fordi disse udgifter ifølge domstolene (udelukkende) var afholdt i de bagvedliggende aktionærers interesse i at gennemføre et salg.

Baggrunden for og udstrækningen af den eksisterende praksis om arbejdsgiverselskabers fradragsret for exitbonusser er beskrevet bl.a. i forarbejderne til ligningslovens § 8 N. Således hedder det bl.a. i bemærkningerne til lovforslag nr. 104 af 15. november 2017:

"Det er under alle omstændigheder en forudsætning for fradrag, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, som er afholdt i virksomhedens interesse. Med erhvervsmæssige udgifter menes i denne sammenhæng udgifter, som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt. Hvis virksomheden ikke har interesse i lønudgiftens afholdelse, vil den fortsat ikke være fradragsberettiget. Heri ligger også, at udgiften ikke må være afholdt udelukkende i aktionærens interesse, og at virksomheden skal kunne anses for rette omkostningsbærer. Eksempelvis har virksomheden fortsat ikke fradragsret for lønudgiften til en gartner, hvis eneste opgave er at passe hovedaktionærens private have. Dækker den afholdte lønudgift over såvel privat som erhvervsmæssigt udført arbejde, vil lønudgiften skulle opdeles i en privat og erhvervsmæssig del, hvor den private del fortsat ikke vil være fradragsberettiget.

(…)

Det er endvidere ikke hensigten at ændre på den gældende praksis, som bl.a. er kommet til udtryk i SKM2013.557·ØLR, hvor et selskab ikke havde fradragsret for udgifter til salgsbonus til visse medarbejdere som en driftsomkostning. Aftalen om salgsbonus var indgået i form af en særskilt aftale (et tillæg til ansættelseskontrakten) med de pågældende ansatte. Udgifterne var afholdt som konsekvens af et udefra kommende tilbud om overtagelse af aktierne i selskabet. Landsretten fandt, at dette tilbud måtte anses for rettet mod selskabets aktionærer, og at udgifterne således ikke havde den fornødne tilknytning til selskabets drift. Forslaget har således ikke til formål at udvide den gældende fradragsret for bonus til medarbejdere i salgssituationer, dvs. hverken i den situation, hvor der er overvejelser om salg af selve virksomheden, eller i den situation, hvor salget faktisk gennemføres, idet disse situationer ikke kan antages at være i virksomhedernes interesse, men derimod ejernes. Dermed kan virksomheden ikke anses for rette omkostningsbærer af udgiften til en salgsbonus." (Spørgers understregninger)

Tilsvarende blev det i forbindelse med lovforslagets høring tilkendegivet, at fradragsretten bestod, i det omfang at denne var erhvervsmæssig, hvorved skulle forstås, at virksomheden har (i hvert fald en vis) interesse i lønudgiftens afholdelse. Dette tilkendegives af Skatteministeriet i et svar til Skattefaglig Forening (SRF), der anførte:

"SRF finder, at lovforslaget giver uklarhed om den fremtidige retstilstand vedrørende fradragsret for løn og bonus i forbindelse med salgsforberedende arbejde. Dermed vil det umiddelbart blive vanskeligt at afgrænse, hvornår salgsarbejde sker i virksomhedens eller ejernes interesse."

Hvortil Skatteministeriet svarede:

"Lovforslaget har til formål at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter. Som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det en forudsætning for fradrag, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter. Med erhvervsmæssige udgifter menes i denne sammenhæng udgifter, som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt. Hvis virksomheden ikke har interesse i lønudgiftens afholdelse, vil den fortsat ikke være fradragsberettiget. Heri ligger også, at udgiften ikke må være afholdt udelukkende i aktionærens interesse, og at virksomheden skal kunne anses for rette omkostningsbærer. Det vil være en konkret vurdering, om lønudgiften anses for erhvervsmæssig eller afholdt i ejerens interesse." (Spørgers understregning).

Som det fremgår, er det således kun, såfremt en salgsbonus "udelukkende" er afholdt i aktionærernes interesse, at fradrag for arbejdsgiverselskabet kan nægtes.

Efter Spørgers opfattelse kan den ovennævnte praksis vedrørende exitbonusser ikke føre til den konklusion, at tegningsretterne tildelt i medfør af Warrantprogram 1 og 3, som Spørger og Spørgers ansatte har indgået aftale om, skal være omfattet af ligningslovens § 7 P, skal anses for at falde uden for ligningslovens § 7 P.

Tværtimod understøtter den nævnte praksis, at tegningsretterne netop er tildelt som "vederlag i et ansættelsesforhold".

Det skyldes, at de tildelte tegningsretter først og fremmest er tildelt i Spørgers interesse som arbejdsgiver og dermed på ingen måde "udelukkende" er tildelt i aktionærernes interesse.

Det primære formål med tegningsretterne er og har således stedse været, at tiltrække og fastholde de bedst mulige medarbejdere til Spørger.

For Spørger og mange andre såkaldte "startups"/unge selskaber gælder det således, at det generelt ikke er muligt at tilbyde medarbejderne en fast løn, der kan konkurrere med de lønninger som store, etablerede selskaber kan tilbyde.

Selvom Spørger i sin levetid har fået tilført betydelig kapital fra aktionærerne, har denne kapital således været øremærket til Spørgers produktudvikling og vækst m.v., hvorfor Spørger ikke har haft mulighed for at tilbyde sine medarbejdere kontantbaserede lønninger, der kunne konkurrere med, hvad dygtige medarbejdere i branchen kan opnå hos de etablerede selskaber.

Derfor har det været helt afgørende for Spørgers muligheder for at tiltrække de bedste medarbejdere, at Spørger kunne tilbyde et attraktivt aktiebaseret incitamentsprogram, idet Spørger herved kunne tilbyde medarbejderne muligheden for en langsigtet (meget) attraktiv vederlæggelse med et betydeligt fastholdelseselement, samtidig med at Spørgers likviditet ikke blev belastet.

At Spørger valgte at gøre udnyttelsen af tegningsretterne betinget af exit skyldtes hovedsageligt to forhold.

For det første ønskede aktionærerne ikke i Spørgers tidlige leveår et større antal medarbejderaktionærer end højest nødvendigt som følge af de administrative byrder og den reducerede beslutningsagilitet, som sådanne "uprofessionelle" aktionærer fører med sig.

For det andet er det generelt ikke attraktivt for medarbejderne i startups at skulle udnytte købe- og tegningsretter uden for exit-tilfælde. Det skyldes dels, at medarbejdernes lønninger som regel ikke giver mulighed for at investere de beløb, det kræver at udnytte købe- og tegningsretter, og dels at sådanne investeringer i startups uden for exit-situationer er ekstremt risikobetonede, hvilket selvsagt gør det endnu mindre attraktivt for medarbejderne at skulle foretage en investering uden for en exitsituation. Dette gælder så meget desto mere i relation til Warrantprogram 1 og 3, der begge er rettet mod "almindelige" medarbejdere i Spørger, som ikke er en del af Spørgers øverste ledelse og derfor generelt har færre økonomiske midler.

Samtidig er det for langt de fleste startups endog meget sandsynligt, at de inden for en overskuelig årrække vil være genstand for ét eller flere exits.

Også hensynet til medarbejderne i Spørger gjorde det derfor naturligt at knytte udnyttelsen af de tildelte tegningsretter i henhold til Warrantprogram 1 og 3 til et exit. Selvom udnyttelsen af de tildelte tegningsretter blev betinget af et exit, så kan dette vilkår således ikke ses som en indikation på, at incitamentsprogrammet først og fremmest (endsige udelukkende) skulle understøtte en aktionærinteresse i et (fremtidigt og ikke-planlagt) exit.

Denne pointe understreges i øvrigt af, at exitvilkåret kun gælder i Warrantprogram 1 og 3, der blev tilbudt de "almindelige" medarbejdere i Spørger, mens Warrantprogram 2 og 4, der var forbeholdt det øverste ledelseslag i Spørger, ikke indeholdt et krav om exit som betingelse for udnyttelse. Hvis formålet med Warrantprogrammerne udelukkende var at fremme exit, savner det mening, at der ikke gælder en exit-betingelse for Warrantprogram 2 og 4, når nu den øverste ledelse har en langt større betydning for og indflydelse på salgsprocesser end de "almindelige" medarbejdere, der ofte slet ikke involveres i en salgsproces som følge af fortrolighedshensyn.

Exit-vilkåret i Warrantprogram 1 og 3 kan således ikke ses som andet og mere end båret af aktionærernes generelle ønske om ikke at bebyrde beslutningsprocesserne i Spørger med en for stor aktionærkreds samt - ikke mindst - hensynet til, at langt de fleste medarbejdere i Spørger, og særligt medarbejderne omfattet af Warrantprogram 1 og 3, realøkonomisk kun har mulighed for betale tegningskursen i forbindelse med et exit, hvor der umiddelbart efter kan sælges aktier til at dække for omkostningerne.

Tildelingen af tegningsretterne skete således først og fremmest med henblik på at tiltrække og fastholde medarbejdere i Spørger og dermed i Spørgers arbejdsgiverinteresse.

På denne baggrund kan det konstateres, at den foreliggende praksis om fradragsret for exitbonusser ikke kan føre til en konklusion om, at Warrantprogram 1 og 3 falder uden for anvendelsesområdet for ligningslovens § 7 P.

Tværtimod.

Den bærende interesse for tildelingen af tegningsretterne i henhold til Warrantprogram 1 og 3 er netop Spørgers arbejdsgiverinteresse i at tiltrække og fastholde de bedst mulige medarbejdere, der således utvivlsomt har modtaget tegningsretterne som vederlag i deres ansættelsesforhold hos Spørger, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 1.

Endelig finder Spørger grund til for en ordens skyld at fremhæve, at spørgsmålet i ligningslovens § 7 P, stk. 1, netop ikke er, om arbejdsgiverselskabet har fradragsret, men derimod om medarbejderen modtager vederlaget inden for rammerne af sin ansættelse.

I relation til tegningsretterne tildelt i henhold til Warrantprogrammerne er den eneste grund til, at medarbejderne har fået tildelt tegningsretterne, at de netop er medarbejdere.

Medarbejderne i Spørger er da også alene undergivet Spørgers instruktionsbeføjelse, mens aktionærerne ingen direkte instruktionsbeføjelse har over for medarbejderne.

Tværtimod vil det helt oplagt udgøre en misligholdelse af medarbejdernes ansættelseskontrakter - hvilket bl.a. kan føre til bortfald af tegningsretterne - hvis medarbejderne måtte følge instruktioner fra aktionærerne eller påtager sig opgaver for aktionærerne, som strider imod Spørgers interesse eller medarbejdernes forpligtelser i henhold til deres ansættelseskontrakter med Spørger.

Endelig understreger det tegningsretternes tilknytning til medarbejdernes ansættelsesforhold, at medarbejderne som udgangspunkt mister uvestede tegningsretter og - under visse betingelser - også vestede tegningsretter, såfremt de ophører med at være medarbejdere i Spørger.

Også medarbejdernes faktiske arbejdsforhold samt det bestående tjenesteforhold, der udelukkende består over for Spørger, bekræfter således, at tegningsretterne i henhold til Warrantprogram 1 og 3 udgør en vederlæggelse "som led i et ansættelsesforhold".

Som også anført i anmodningen om bindende svar bemærkes det, at Warrantprogrammerne af relevans for denne anmodning om bindende svar tidsmæssigt er aftalt mellem Spørger og Spørgers ansatte fra april 2016 og frem (Spørger har dog tildelt warrants til sine medarbejdere siden 2011). Der er således ikke tale om, at Warrantprogrammerne er etableret i nær tidsmæssig sammenhæng med den forestående exitsituation, eller at exitsituationen i øvrigt på nogen måde var planlagt.

For en ordens skyld gentages det i øvrigt, at det selvsagt alene er de warrantprogrammer, der er aftalt fra den 1. juli 2016, der er omfattet af denne anmodning om bindende svar, da vi er enige i, at aftaler indgået før den nævnte dato ikke kan være omfattet af ligningslovens § 7 P pga. ikrafttrædelsesreglen i lov nr. 430 af 18. maj 2016.

Endelig er der grund til at understrege, at de medarbejdere, der er omfattet af Warrantprogram 1 og 3, er karakteriseret ved ikke at være en del af den øverste ledelse i Spørger og ved ikke at have været involveret i planlægningen eller gennemførelsen af den kommende exitsituation. Tværtimod har de igennem hele perioden blot udført de arbejdsopgaver, som de er ansat til at udføre af Spørger. De har således både før og under exitsituationen ved deres arbejdsopgaver alene varetaget Spørgers driftsmæssige interesser, ligesom dette vil være tilfældet fremadrettet.

Spørger har således oplyst, at blot én enkelt medarbejder blandt et stort antal ansatte i Danmark, der er omfattet af Warrantprogram 1 og 3, har været informeret om og haft visse opgaver knyttet til den kommende exitsituation. Der er tale om selskabets "Vice President" i Spørgers regnskabsafdeling, der i kraft af sin rolle har skullet levere diverse finansielle/regnskabsmæssige oplysninger undervejs i planlægningen af exitsituationen.

For resten af medarbejderne omfattet af Warrantprogram 1 og 3 gælder det, at planerne om exitsituationen har været fortrolige og først er blevet meddelt meget sent i processen.

Til illustration af de medarbejdergrupper der er omfattet af Warrantprogram 1 og 3, har Spørger fremsendt oplysninger om stillingsbetegnelser og arbejdsbeskrivelser for flere af sine medarbejdere. Tre af disse medarbejdere vil i det følgende blive fremhævet i anonymiseret form:

• A er ansat som "Senior Support Manager ", og har arbejdssted i København. A's arbejdsopgaver består i at lede og koordinere Spørgers kundesupport, der besvarer henvendelser fra Spørgers kunder og brugere. A er ikke blevet oplyst om exitsituationen før meget sent i processen, og A's arbejdsopgaver har ikke været påvirket af processen omkring exitsituationen.
• B er ansat som "Senior Product Manager ", og har ligeledes arbejdssted i København. B's arbejdsopgaver består i at arbejde med og forbedre brugeroplevelsen for Spørgers brugere i forbindelse med besøg på Spørgers internetplatform. B er ikke blevet oplyst om exitsituationen før meget sent i processen, og B's arbejdsopgaver har ikke været påvirket af processen omkring exitsituationen.
• C er ansat som "Senior Sales Executive ", og har ligeledes arbejdssted i København. C's arbejdsopgaver består i at sælge Spørgers produkter til Spørgers danske kunder. C er ikke blevet oplyst om exitsituationen før meget sent i processen, og C's arbejdsopgaver har ikke været påvirket af processen omkring exitsituationen.

Som det fremgår af eksemplerne og tillige er nævnt i anmodningen om bindende svar, bestrider medarbejderne omfattet af Warrantprogram 1 og 3 generelt set ikke ledende funktioner.

Det er ligeledes karakteristisk, at arbejdsopgaverne for disse medarbejdere vedrører Spørgers almindelige drift og dermed ikke har været påvirket af planlægningen af den kommende exitsituation.

Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at også spørgsmål 2 skal besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at tegningsretterne tildelt i henhold til Warrantprogram 2 og 4 kan anses for at være omfattet ligningsloven § 7 P.

Begrundelse

Warrantprogram 2 og 4 gælder for Spørgers ledelse og efter titlerne til programmerne for "udvalgte medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer". For de danske medarbejdere gælder der specifikke individuelle aftaler omkring tildeling af warrants. I de individuelle aftaler er Warrantprogram 2 eller 4 medsendt som bilag. Hvis der ikke er reguleret noget specifikt i de individuelle aftaler omkring et bestemt forhold, vil det være Warrantprogram 2 og 4, man falder tilbage på for at se, om forholdet er reguleret i aftalen.

Skattestyrelsen har fået fremsendt to individuelle aftaler i forhold til dette spørgsmål, med henblik på at vurdere, hvorvidt Warrantprogram 2 og 4 opfylder betingelserne for at være omfattet af ligningsloven § 7 P. Skattestyrelsen har alene forholdt sig til, om ligningslovens § 7 P kan finde anvendelse i forhold til de af Spørger to fremsendte individuelle aftaler sammenholdt med Warrantprogram 2 og 4.

Bestemmelsen i ligningsloven § 7 P blev indsat ved lov nr. 430 af 18. maj 2016 om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven (Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger). Hovedprincippet for indsættelsen af bestemmelsen var at give mulighed for, at personer, der som led i deres ansættelsesforhold modtager et vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, ikke skal lønbeskattes (op til 56%) af den modtagne værdi, hvis visse betingelser er opfyldt. I stedet vil vederlaget blive beskattet som aktieindkomst (op til 42%), og beskatningen vil ske i henhold til aktieavancelovens regler herom. Herved sker der følgelig også en udskydelse af beskatningstidspunktet til, at aktierne sælges. Hele grundtanken i ligningslovens § 7 P er derfor, at medarbejderen undgår lønaccessoriebeskatning af aktier eller købe- og tegningsretter tildelt i ansættelsesforhold, hvis visse betingelser er opfyldt.

Det følger af bemærkninger til lovforslaget vedrørende indsættelse af ligningsloven § 7 P, at bestemmelsen først finder anvendelse på aftaler, som er indgået efter den 1. juli 2016. Dette medfører i sagens natur, at aftaler indgået fra april 2016 og indtil den 1. juli 2016, ikke kan være omfattet ligningslovens § 7 P.

Ligningslovens § 7 P, stk. 1.

Ligningsloven § 7 P, stk. 1, sætter rammerne for, hvornår bestemmelsen kan finde anvendelse. Herefter skal der 1) være tale om aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, 2) som en person måtte modtage som vederlag i et ansættelsesforhold.

Det fremgår af Spørgers vedtægter, warrantprogrammerne og de individuelle aftaler, at der er tale om tegningsretter til aktier.

Det skal indledningsvist nævnes, at det af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende indsættelse af ligningslovens § 7 P fremgår, at personer der modtager aktier m.v. i deres egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, ikke er omfattet af ligningsloven § 7 P, se § 1, nr. 2, i lovforslagets bemærkninger. Det samme fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.17.3.3.2. Det skyldes, at det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at vederlaget modtages af en person som led i et ansættelsesforhold, se ligningslovens § 7 P, stk. 1. Bestyrelsesmedlemmer er i deres egenskab som bestyrelsesmedlem ikke i et ansættelsesforhold med selskabet. Det er i overskriften til Warrantprogram 2 og 4 nævnt, at programmerne gælder for "udvalgte medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer". Bestyrelsesmedlemmerne vil på denne baggrund ikke kunne være omfattet ligningsloven § 7 P, da de falder uden for anvendelsesområdet for bestemmelsen.

Af bemærkningerne til lovforslaget uddybes det under § 1, nr. 2, hvad der skal forstås ved, at vederlaget skal modtages af en person som led i et ansættelsesforhold. Herefter følger det, at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter kildeskattelovens § 43, stk. 1. Det samme følger af SKM2016.492.SR. Ansættelsesforholdet skal bestå på aftaletidspunktet for indgåelse af aftale om ligningslovens § 7 P.

Det forudsættes, at medarbejderne omfattet Warrantprogram 2 og 4 er i tjenesteforhold med Spørger på tidspunktet for aftaleindgåelsen, sådan som dette forstås efter kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Det fremgår yderligere af bemærkningerne til lovforslaget under § 1, nr. 2, at kravet, om at der skal være tale om et vederlag, indebærer, at de tildelte aktier m.v. skal repræsentere en økonomisk værdi på retserhvervelsestidspunktet. En tegningsret anses for at have en værdi, hvis tegningsretten kan eller forventes at give mulighed for at tegne aktier til favørkurs. Det konkluderes, at tegningsretterne efter Warrantprogram 2 og 4 repræsenterer en økonomisk værdi på retserhvervelsestidspunktet.

Det er herefter nødvendigt at undersøge, om tegningsretterne efter Warrantprogram 2 og 4 kan anses for at være vederlag i ansættelsesforhold.

De individuelle aftaler, der supplerer vilkårene i Warrantprogram 2 og 4, og som gælder for de danske ansatte, er bygget op på den måde, at tegningsretterne efter tildeling vil veste (modne) i forskellige rater løbende fra den 1. april i tildelingsåret. Alle tildelte tegningsretter vil være vested efter ca. 3 år. Af Warrantprogram 2 og 4 og de individuelle aftaler fremgår det, at den ansatte kan exercise (udnytte) tegningsretterne, når de er vested. Det eneste krav, for at den ansatte kan exercise tegningsretterne, er derfor, at tegningsretterne skal være vested.

Det fremgår derudover af Warrantprogram 2 og 4, at Spørgers bestyrelse kan træffe beslutning om accelereret vesting af ikke-vestede tegningsretter i tilfælde af et exit. Et exit er i begge Warrantprogrammer, beskrevet som (i) opløsning af Spørger, (ii) salg af hele eller majoritet af den udestående aktiekapital i Spørger, (iii) en transaktion som medfører, at Spørger ikke ejer majoriteten af de udestående aktier, (iv) salg af en væsentlig andel af Spørgers værdier, eller (v) børsnotering.

SKM2016.492.SR omhandlede bl.a., hvorvidt nogle køberetter opfyldte betingelserne i ligningslovens § 7 P. Skatterådet vurderede, at da der både var mulighed for udnyttelse af køberetter ved vesting og i forbindelse med en exitsituation, medførte dette ikke, at køberetterne ikke kunne være omfattet af ligningslovens § 7 P.

Under behandlingen af hvorvidt køberetter levede op til ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 7, bemærkede Skatterådet:

"SKAT bemærker i øvrigt, at ligningslovens § 7 P vedrører beskatning af køberetter til aktier, der modtages som vederlag for arbejde udført for selskabet. Såfremt køberetterne kun kan udnyttes til erhvervelse af aktier ved børsnotering eller ved change of control af Selskab A (Mindst 50 pct. ejerskifte), er der tale om en exit bonus til medarbejderen for varetagelse af aktionærernes interesser og ikke om vederlag for arbejde udført for selskabet. Beskatning af sådanne exit bonusser falder udenfor anvendelsesområdet for ligningslovens § 7 P. Beskatningen følger således af de almindelige regler, hvilket vil sige, at medarbejderne beskattes af værdien af køberetterne som personlig indkomst på retserhvervelsestidspunktet, jf. statsskattelovens § 4.

Det fremgår af sagens oplysninger, at køberetterne kan udnyttes både, når vestingdatoen er indtrådt ("ordinær udnyttelsesmulighed") samt ved børsnotering eller change of control af Selskab A (mindst 50 pct. ejerskifte). SKAT finder derfor, at medarbejdernes ekstraordinære udnyttelsesmulighed ikke udelukker anvendelsen af ligningslovens § 7 P på vederlaget."

For så vidt angår de personer, der ikke er bestyrelsesmedlemmer, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Warrantprogram 2 og 4 sammenholdt med de individuelle aftaler er omfattet ligningslovens § 7 P, stk. 1, da der er tale om vederlag tildelt i ansættelsesforhold. Begrundelsen herfor er, at tegningsretterne kan exercises på vestingdagen, som indtræder løbende. Der er således både mulighed for udnyttelse af tegningsretter ved vesting og i forbindelse med en exitsituation. Det forhold, at der kan ske accelereret vesting af ikke-vestede tegningsretter som følge af en exitsituation, medfører ikke, at tegningsretterne ikke er omfattet anvendelsesområdet for ligningslovens § 7 P, stk. 1.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, opstiller de nærmere betingelser, der stilles til aftalen og dennes indhold for, at bestemmelsen kan finde anvendelse. Spørger har bekræftet, at nedenstående betingelser er opfyldt.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1: Aftale mellem arbejdsgiverselskabet og den ansatte

Det er en betingelse, at hver enkelt ansat og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i ligningsloven § 7 P skal finde anvendelse. Der stilles forskellige krav til aftalens indhold efter 1-4 pkt.

Det fremgår af begge de individuelle aftaler sammenholdt med Warrantprogram 2 og 4, at:

• warrantaftalen gælder mellem den ansatte og Spørger
• vederlaget er entydigt identificeret i aftalen herunder, at vederlaget består af tegningsretter til aktier i Spørger
• det mellem Spørger og den ansatte er aftalt, at ligningsloven § 7 P finder anvendelse
• tegningskursen pr ordinær aktie er oplyst
• aktiernes nominelle størrelse af den aktie, som tegningsretterne giver ret til, er oplyst
• vilkårene for vederlagets erhvervelse fremgår, dvs. vilkår for tildeling og udnyttelse, udnyttelsesvindue og udløbsdato.

Det konkluderes, at denne betingelse er opfyldt for Warrantprogram 2 og 4.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2: 10% grænse

Det er en betingelse, at værdien af vederlaget efter stk. 1 ikke overstiger en grænse på 10% af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Favørelementet opgøres som forskellen mellem markedskursen på aktien/den underliggende aktie, og den pris som medarbejderen skal betale for at tegne aktien.

Det er den samlede værdi af de modtagne tegningsretter, som maksimalt må udgøre 10% af årslønnen. Hvis 10% grænsen overstiges, vil de tegningsretter, der overstiger de 10% blive omfattet af ligningsloven § 16 eller § 28 og dermed blive lønbeskattet på udnyttelsestidspunktet.

Det bemærkes, at der efter ligningsloven § 7 P, stk. 2, nr. 2, også gælder en 20% grænse og en 50% grænse, hvis nærmere betingelser er opfyldt. Skattestyrelsen har dog ikke modtaget den fornødne information for at kunne vurdere om 20% eller 50% grænsen finder anvendelse på Spørger. Derudover har Spørger selv lagt op til, at det er 10% grænsen, som skal vurderes i denne fremstilling, hvorfor Skattestyrelsen ikke foretager vurdering af, om 20% eller 50% grænsen er opfyldt.

Årslønnen skal opgøres efter objektive kriterier, der sikrer en entydig opgørelse af lønnen. Årslønnen vil blive opgjort som den enkelte ansattes indkomstskattepligtig løn, indkomstskattepligtige aktier og købe- og tegningsretter, eventuelle indkomstkattepligtige personalegoder, og eventuelt pensionsbidrag indbetalt af selskabet. Årslønnen opgøres før AM-bidrag.

Værdiansættelse af vederlaget skal ske til markedspris. Værdiansættelse af vederlaget sker ud fra de almindelige principper, der gælder på skatteområdet herom. Det bemærkes, at Ligningsrådet og Skatterådet har godkendt flere forskellige metoder til værdiansættelse af tegningsretter til aktier afhængig af, om der er tale om tegningsretter til aktier optaget til handel på et reguleret marked, eller tegningsretter til aktier der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Der henvises til Den juridiske vejledning C.A.5.17.3.3.4.2.

Efter ligningsloven § 7 P, stk. 4, skal vurderingen af 10% grænsen foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske tegningskurs for tegningsretterne foreligger - dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte endelig erhverver ret til den modtagne tegningsret.

Der gøres opmærksom på periodisering af 10% grænsen, som bliver relevant hvis tildelingerne af tegningsretter strækker sig over flere år. Der henvises til ligningsloven § 7 P, stk. 5 og Den juridiske vejledning C.A.5.17.3.3.4.5.

Det forudsættes, at Warrantprogram 2 og 4 sammenholdt med de individuelle aftaler, overholder kravet om, at værdien af vederlaget ikke må udgøre mere end maksimalt 10% af den ansattes årsløn efter ligningsloven § 7 P, stk. 2, nr. 2.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3: Vederlaget ydes af arbejdsgiverselskabet eller et selskab koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet

Efter de individuelle aftaler tildeler Spørger (moderselskabet) tegningsretter til de ansatte i Spørger. Det konkluderes derfor, at denne betingelse er opfyldt for Warrantprogram 2 og 4.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 4: Vederlaget giver ret til at tegne aktier i arbejdsgiverselskabet eller et selskab koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet

Efter de individuelle aftaler vedrører tegningsretterne retten til at tegne aktier i Spørger. Det konkluderes derfor, at denne betingelse er opfyldt for Warrantprogram 2 og 4.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 5: Særlig aktieklasse

Det er en betingelse, at aktierne, som den ansatte modtager ved exercise af tegningsretterne, ikke udgør en særlig aktieklasse kun for medarbejderaktier. Vurderingen af om der foreligger en særlig aktieklasse, skal afgøres ud fra de selskabsretlige regler herom. Betingelsen skal være opfyldt hele tiden.

Det forudsættes, at tegningsretterne som de ansatte får tildelt, ikke vedrører tegningsretter til aktier i en særlig aktieklasse kun for medarbejdere.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 6: Tegningsretter må ikke overdrages

Anvendelse af ligningslovens § 7 P er betinget af, at den ansatte ikke overdrager modtagne tegningsretter. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløbet uudnyttet eller overdrages ved arv. Kravet, om at der ikke må ske overdragelse af modtagne tegningsretter, gælder for den ansatte. Hvis den ansatte overdrager tegningsretten, vil værdien skulle lønbeskattes på overdragelsestidspunktet.

Det fremgår af Warrantprogram 2 og 4, at der kan ske overdragelse af vestede tegningsretter ved død. Anden overdragelse af tegningsretterne kan ikke ske medmindre bestyrelsen har godkendt dette skriftligt.

Det forudsættes, at den ansatte ikke vil overdrage tegningsretterne andet end ved den ansattes død, da anden overdragelse ikke vil være i overensstemmelse med denne betingelse.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 7: Erhvervelses- eller leveringsret

Det er en betingelse, at de modtagne tegningsretter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, som har ydet tegningsretterne, til at erhverve eller levere aktier. Betingelsen gælder for hele den periode, hvor retten løber.

Betingelsen er opfyldt, selv om køberetten også giver mulighed for opfyldelse ved kontant udbetaling af forskellen mellem de underliggende aktiers markedskurs og den aftalte kurs i henhold til køberetten (differenceafregning). Hvis køberetten kun kan opfyldes ved differenceafregning, vil betingelsen i stk. 2, nr. 7, ikke være opfyldt, og køberetten kan ikke omfattes af LL § 7 P.

Warrantprogram 2 og 4 indeholder en ret for den ansatte til at erhverve aktier i Spørger. Tegningsretterne indeholder desuden en ret for Spørger til at levere aktier i Spørger. Der er efter det oplyste ikke mulighed for differenceafregning. Det konkluderes derfor, at denne betingelse er opfyldt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den omstændighed at Spørger har mulighed for at kræve tilbagesalg af aktier i den situation, hvor en ansat har tegnet aktier ifbm. en exitsituation, og hvor exitsituationen ikke fuldføres, ikke forhindrer at ligningslovens § 7 P kan finde anvendelse.

Konklusion

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Warrantprogram 2 og 4 i samspil med de individuelle aftaler kan være omfattet ligningsloven § 7 P.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at tegningsretterne tildelt i henhold til Warrantprogram 1 og 3 kan anses for at være omfattet ligningsloven § 7 P.

Begrundelse

Warrantprogram 1 og 3 gælder efter titlerne til programmerne for "danske medarbejdere". Spørger nævner, at der her er tale om "almindelige" ansatte. Ud over Warrantprogram 1 og 3 gælder der specifikke individuelle aftaler omkring tildeling af warrants. I de individuelle aftaler er Warrantprogram 1 eller 3 fremsendt som bilag. Hvis der ikke er reguleret noget specifikt i de individuelle aftaler omkring et bestemt forhold, vil det være Warrantprogram 1 og 3, man falder tilbage på for at se, om forholdet er reguleret i aftalen.

Skattestyrelsen har fået fremsendt to individuelle aftaler i forhold til dette spørgsmål, med henblik på at vurdere, hvorvidt Warrantprogram 1 og 3 opfylder betingelserne for at være omfattet af ligningsloven § 7 P. Skattestyrelsen har alene forholdt sig til, om ligningslovens § 7 P kan finde anvendelse i forhold til de af Spørger to fremsendte individuelle aftaler sammenholdt med Warrantprogram 1 og 3.

Det følger af bemærkninger til lovforslaget vedrørende indsættelse af ligningsloven § 7 P, at bestemmelsen først finder anvendelse på aftaler, som er indgået efter den 1. juli 2016. Dette medfører i sagens natur, at aftaler indgået fra april 2016 og indtil den 1. juli 2016, ikke kan være omfattet ligningslovens § 7 P.

Ligningslovens § 7 P, stk. 1.

Se spørgsmål 1 for nærmere om de generelle betingelser efter ligningslovens § 7 P, stk. 1.

Det fremgår af Spørgers vedtægter, Warrantprogram 1 og 3 og de individuelle aftaler, at der er tale om tegningsretter til aktier.

Det forudsættes, at medarbejderne omfattet af Warrantprogram 1 og 3 er i tjenesteforhold med Spørger på tidspunktet for aftaleindgåelsen, sådan som dette forstås efter kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Det er herefter nødvendigt at undersøge, om tegningsretterne efter Warrantprogram 1 og 3 kan anses for at være vederlag i ansættelsesforhold.

Warrantprogram 1 og 3 er bygget op således, at tegningsretterne efter tildeling vil veste (modne) i forskellige rater løbende fra tildelingen. Der vil ske vesting af 1/4 af tegningsretterne på dagen for tildeling, og herefter vil der ske vesting af de resterende 1/3 den første oktober i hvert år derefter. Alle tildelte tegningsretter vil derfor være vested efter 3 år. Af Warrantprogram 1 og 3, fremgår det, at den ansatte alene har mulighed for at exercise (udnytte) vestede tegningsretter, hvis der indtræder en exitsituation.

Et exit er i Warrantprogram 1 og 3 beskrevet som (i) opløsning af Spørger, (ii) salg af hele eller majoritet af den udestående aktiekapital i Spørger, (iii) en transaktion som medfører, at Spørger ikke ejer majoriteten af de udestående aktier, (iv) salg af en væsentlig andel af Spørgers værdier, eller (v) børsnotering. Herefter må de nævnte punkter anses for at omhandle salg eller opløsning af virksomheden, change of control (afgivelse af aktiemajoriteten) og børsnotering.

Det fremgår af svar fra ministeren på spørgsmål 2, stillet i forbindelse med lovforslaget, vedrørende indførelse af ligningslovens § 7 P, at "Genindførelse af skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger bidrager til at skabe et bedre grundlag for at drive virksomhed i Danmark (…) ". Af spørgsmål 4 stillet i forbindelse med lovforslaget, svarer ministeren, at " (…). Det kan forbedre motivation og engagement hos de ansatte til gavn for både virksomheder og ansatte og i sidste ende til gavn for hele Danmark".

Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at lovgivers formål med indsættelse af ligningslovens § 7 P var at skabe et bedre grundlag for at drive virksomhed i Danmark. En af mulighederne for at gøre dette kan blandt andet være ved at give virksomheder mulighed for at kunne tiltrække og fastholde kvalificerede og dygtige medarbejdere til brug for den løbende drift af virksomheden. Dette kan især blive relevant for startups, hvor en virksomhed sjældent har mulighed for at tilbyde samme løbende løn som andre veletablerede virksomheder kan. En virksomheds mulighed for at kunne tilbyde købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 7 P, kan derfor give virksomheden mulighed for at skabe incitament til at kunne tiltrække de mest kvalificerede medarbejdere, og herved give virksomheden mulighed for at vækste og konkurrere med andre virksomheder, som har mulighed for at tilbyde deres medarbejdere en højere løbende løn.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at det er relevant at inddrage den eksisterende praksis, der foreligger vedrørende selskabers fradragsret for exitbonusser til brug for vurdering af, om et vederlag til den ansatte tildeles i eller udenfor ansættelsesforhold. Se bl.a. Den juridiske vejledning C.A.5.17.4.2.

Det fremgår af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, at et selskab kan få fradrag for driftsomkostninger, der har til formål at sikre, erhverve eller vedligeholde driften af selskabet. Efter den gældende praksis medfører dette, at et selskab, efter en konkret vurdering, ikke kan få fradrag for en exitbonus til en ansat, hvis bonussen er tildelt med det formål, at den ansatte skal forestå/assistere med et specifik salg af virksomheden. Bonussen vil efter omstændighederne derfor blive anset for at være et vederlag tildelt i aktionærernes interesse og ikke i selskabets interesse - hvorfor der ikke er tale om en driftsomkostning, der afholdes for at sikre, erhverve eller vedligeholde driften af selskabet.

Ligningslovens § 8 N blev indsat i loven i 2017. Med bestemmelsen ønskede man bl.a. at gøre det mere klart, at selskaber har mulighed for at tage fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter givet i tilknytning til et ansættelsesforhold. Det fremgår af punkt 2.2.1. i bemærkningerne til lovforslaget, at:

"Det er under alle omstændigheder en forudsætning for fradrag, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, som er afholdt i virksomhedens interesse. Med erhvervsmæssige udgifter menes i denne sammenhæng udgifter, som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt. Hvis virksomheden ikke har interesse i lønudgiftens afholdelse, vil den fortsat ikke være fradragsberettiget. Heri ligger også, at udgiften ikke må være afholdt udelukkende i aktionærens interesse, og at virksomheden skal kunne anses for rette omkostningsbærer."

Af bemærkningerne til lovforslaget følger det yderligere af punkt 2.2.2., at man med lovforslaget ikke ønsker at ændre den praksis, der allerede er på området om fradrag for exitbonusser. Det følger bl.a., at:

"Det er endvidere ikke hensigten at ændre på den gældende praksis, som bl.a. er kommet til udtryk i SKM2013.557.ØLR, hvor et selskab ikke havde fradragsret for udgifter til salgsbonus til visse medarbejdere som en driftsomkostning. Aftalen om salgsbonus var indgået i form af en særskilt aftale (et tillæg til ansættelseskontrakten) med de pågældende ansatte. Udgifterne var afholdt som konsekvens af et udefra kommende tilbud om overtagelse af aktierne i selskabet. Landsretten fandt, at dette tilbud måtte anses for rettet mod selskabets aktionærer, og at udgifterne således ikke havde den fornødne tilknytning til selskabets drift. Forslaget har således ikke til formål at udvide den gældende fradragsret for bonus til medarbejdere i salgssituationer, dvs. hverken i den situation, hvor der er overvejelser om salg af selve virksomheden, eller i den situation, hvor salget faktisk gennemføres, idet disse situationer ikke kan antages at være i virksomhedernes interesse, men derimod ejernes. Dermed kan virksomheden ikke anses for rette omkostningsbærer af udgiften til en salgsbonus."

I SKM2013.557.ØLR var omkostningen til exitbonusserne til visse ansatte ikke fradragsberettiget, da exitbonussen var tildelt til de ansatte i tilknytning til overvejelser/tilbud om salg af selskabet, og herudover blev exitbonusserne tildelt med det formål, at de ansatte skulle arbejde konkret for, at der skulle ske salg af selskabet baseret på specifikke overvejelser/tilbud om salg af virksomheden. De ansatte var derfor vidende om, at der var overvejelser/tilbud om et salg, herunder at de skulle arbejde mod, at der skulle ske et salg, og at exitbonussen blev tildelt med henblik herpå.

Spørger har oplyst, at blot en ansat blandt et stort antal ansatte i Danmark, der er omfattet af Warrantprogram 1 og 3, har været informeret om og haft visse opgaver knyttet til den kommende exitsituation. Der er tale om selskabets Vice President i Spørgers regnskabsafdeling, som i kraft af sin rolle har skullet levere diverse regnskabsmæssige oplysninger undervejs i planlægningen af exitsituationen. For resten af de ansatte har planerne om exitsituationen været fortrolige, og de ansatte har først fået kendskab til exitsituationen meget sent i processen.

Samtlige ansatte bortset fra Vice President i regnskabsafdelingen

Baseret på det oplyste kan det konkluderes, at samtlige ansatte omfattet Warrantprogram 1 og 3 (bortset fra Vice President), ikke har haft direkte kendskab til exitsituationen af Spørger i 2021. Spørger har oplyst, at det kan lægges til grund, at tildeling af tegningsretter er sket med henblik på at understøtte medarbejdernes løbende arbejde og dermed ikke med henblik på at arbejde for en exitsituation.

Da samtlige af de ansatte (bortset fra Vice President) omfattet af Warrantprogram 1 og 3 ikke har haft direkte kendskab til exitsituationen i 2021, eller haft viden om, at de skulle arbejde for, at der skulle ske en exitsituation af Spørger, er det Skattestyrelsens opfattelse, at omstændighederne i nærværende sag ikke er sammenlignelige med den praksis, som medfører, at selskaber nægtes fradragsret for exitbonusser tildelt til ansatte. Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at tegningsretterne tildelt til de ansatte (bortset fra Vice President) omfattet Warrantprogram 1 og 3 ikke kan anses for at være et vederlag tildelt i aktionærernes interesse. Vederlaget er derfor tildelt i selskabets interesse. På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at tegningsretterne skal anses for at være vederlag tildelt i ansættelsesforhold. Betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 1, anses derfor for at være opfyldt.

Vice President i regnskabsafdelingen

For så vidt angår den ene ansatte, Vice President i regnskabsafdelingen i Spørger (Vice President i det følgende), er det efter det oplyste nævnt, at Vice President har været involveret i exitsituationen af Spørger for kunne bistå med regnskabsmæssige oplysninger til brug for planlægningen af exitsituationen. Det kan derfor konkluderes, at Vice President har haft direkte kendskab og viden om exitsituationen af Spørger.

Spørger har desuden oplyst, at det kan lægges til grund, at tildeling af tegningsretter til Vice President - ligesom for de øvrige medarbejdere - er sket med henblik på at understøtte dennes løbende arbejde som regnskabschef, hvorfor Spørger ikke har tildelt tegningsretter til Vice President alene med henblik på exitsituationen i 2021.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at da tildeling af tegningsretter til Vice President ikke er givet alene med det formål, at Vice President skulle arbejde direkte mod en exitsituation af Spørger i 2021, så vil tildelinger af tegningsretter til Vice President ikke blive anset for at være et vederlag tildelt i aktionærernes interesse - og dermed vil tegningsretterne blive anset for at være vederlag tildelt i ansættelsesforhold efter ligningslovens § 7 P, stk. 1.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, opstiller de nærmere betingelser, der stilles til aftalen og dennes indhold for, at bestemmelsen kan finde anvendelse. Spørger har bekræftet, at nedenstående betingelser er opfyldt.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1: Aftale mellem arbejdsgiverselskabet og den ansatte

Det er en betingelse, at hver enkelt ansat og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i ligningsloven § 7 P skal finde anvendelse. Der stilles forskellige krav til aftalens indhold efter 1-4 pkt.

Det fremgår af begge de individuelle aftaler sammenholdt med Warrantprogram 1 og 3, at:

• warrantaftalen gælder mellem den ansatte og Spørger
• vederlaget er entydigt identificeret i aftalen herunder, at vederlaget består af tegningsretter til aktier i Spørger
• det mellem Spørger og den ansatte er aftalt, at ligningsloven § 7 P finder anvendelse
• tegningskursen pr ordinær aktie er oplyst
• aktiernes nominelle størrelse af den aktie, som tegningsretterne giver ret til, er oplyst
• vilkårene for vederlagets erhvervelse fremgår, dvs. vilkår for tildeling og udnyttelse, udnyttelsesvindue og udløbsdato.

Det konkluderes, at denne betingelse er opfyldt for Warrantprogram 1 og 3.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2: 10% grænse

Se gennemgangen under spørgsmål 1.

Det forudsættes, at Warrantprogram 1 og 3 sammenholdt med de individuelle aftaler, overholder kravet om, at værdien af vederlaget ikke må udgøre mere end maksimalt 10% af den ansattes årsløn efter ligningsloven § 7 P, stk. 2, nr. 2.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3: Vederlaget ydes af arbejdsgiverselskabet eller et selskab koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet

Efter de individuelle aftaler tildeler Spørger (moderselskabet) tegningsretter til de ansatte i Spørger. Det konkluderes derfor, at denne betingelse er opfyldt for Warrantprogram 1 og 3.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 4: Vederlaget giver ret til at tegne aktier i arbejdsgiverselskabet eller et selskab koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet

Efter de individuelle aftaler vedrører tegningsretterne retten til at tegne aktier i Spørger. Det konkluderes derfor, at denne betingelse er opfyldt for Warrantprogram 1 og 3.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 5: Særlig aktieklasse

Se gennemgangen under spørgsmål 1.

Det forudsættes, at tegningsretterne som de ansatte får tildelt, ikke vedrører tegningsretter til aktier i en særlig aktieklasse kun for medarbejdere.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 6: Tegningsretter må ikke overdrages

Se gennemgangen under spørgsmål 1.

Det fremgår af Warrantprogram 1 og 3, at der kan ske overdragelse af vestede tegningsretter ved død. Anden overdragelse af tegningsretterne kan ikke ske medmindre bestyrelsen har godkendt dette skriftligt.

Det forudsættes, at den ansatte ikke vil overdrage tegningsretterne andet end ved den ansattes død, da anden overdragelse ikke vil være i overensstemmelse med denne betingelse.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 7: Erhvervelses- eller leveringsret

Se gennemgangen under spørgsmål 1.

Warrantprogram 1 og 3 indeholder en ret for den ansatte til at erhverve aktier i Spørger. Tegningsretterne indeholder desuden en ret for Spørger til at levere aktier i Spørger. Det fremgår ikke af det oplyste, at der kan ske differenceafregning. Det konkluderes derfor, at denne betingelse er opfyldt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den omstændighed at Spørger har mulighed for at kræve tilbagesalg af aktier i den situation, hvor en ansat har tegnet aktier ifbm. en exitsituation, og hvor exitsituationen ikke fuldføres, ikke forhindrer at ligningslovens§ 7 P kan finde anvendelse.

Konklusion

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Warrantprogram 1 og 3 i samspil med de individuelle aftaler kan være omfattet ligningsloven § 7 P.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Uddrag af LBK nr. 806 af 08/08/2019 (Ligningsloven)

§ 7 P

Stk. 1. Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af følgende:

1. Den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret, og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier, og den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, skal fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.
2. Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog 2. og 4. pkt. Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget i samme år udgøre til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier er åben for de ansatte. Værdien af vederlaget efter stk. 1 kan i samme år udgøre til og med 50 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, hvis betingelserne i stk. 7 tillige er opfyldt.
3. Vederlaget efter stk. 1 ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
4. Vederlaget efter stk. 1 er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber.
5. Aktier, der modtages af ansatte, og aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, udgør ikke en særlig aktieklasse.
6. Modtagne købe- og tegningsretter overdrages ikke. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv.
7. Modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.

(…)

Stk. 4. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie eller købe- eller tegningsret, og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Erhverver den ansatte ubetinget ret til en købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, kan den ansatte vælge, at vurderingen skal foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået. Er udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret fastsat som en fast procentdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen foretages ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag, henholdsvis ved afslutningen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag. Foretages vurderingen ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier foreligger, og overstiger værdien procentgrænsen af årslønnen som nævnt i stk. 2, nr. 2, på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået, mens retserhvervelsen sker i 2 eller flere år, kan den ansatte fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen af vederlaget sker.

(…)

Stk. 9. Udløber en tegningsret omfattet af stk. 1 uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningsloven.

Stk. 10. Der kan ikke foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, af værdien af de aktier eller købe- eller tegningsretter, der er skattefri efter stk. 1. Ved afståelse af aktier eller købe- og tegningsretter til aktier, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, og afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne og købe- og tegningsretterne ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet.

Stk. 11. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-10, finder §§ 16 eller 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 12 og 13.

Stk. 12. Udnyttes en købe- eller tegningsret, der er omfattet af stk. 1-10, ved kontant udbetaling til den ansatte af købe- eller tegningsrettens værdi, finder § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28 ikke opfyldt, finder § 16, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.

(…)

Uddrag af LBK nr. 117 af 29/01/2016 (Kildeskatteloven)

§ 43

Stk. 1. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Arbejdsgiverens indbetaling til gruppelivsforsikring som nævnt i og 5, anses dog ikke for A-indkomst. Tilsvarende anses beløb, som indbetales fra den enkelte arbejdsgiver til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, og som for den enkelte medarbejder ikke overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. i ligningslovens § 7 N i kalenderåret, ikke for A-indkomst.

Forarbejder

Uddrag af LF nr. 149 af den 30/03/2016 (Lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven)

3. Lovforslagets enkelte elementer

(…)

En tegningsret er en ret, men ikke en pligt, til at tegne aktier på et fremtidigt tidspunkt eller i en bestemt periode til en på forhånd fastlagt kurs, tegningskursen. Tegningsretten kan kun udnyttes ved nytegning af aktier, i modsætning til køberetten, der giver ret til køb af eksisterende aktier. Den kurs, som den ansatte kan købe eller tegne aktien for, kaldes udnyttelseskursen.

(…)

3.1.2. Lovforslaget

Med lovforslaget foreslås en skattebegunstigelse af aktier og købe- og tegningsretter til aktier, som et selskab tildeler sine ansatte som led i aflønningen af disse. Lovforslaget udmønter den del af aftalen om finansloven for 2016, der vedrører genindførelse af skattefrihed for individuelle medarbejderaktieordninger til en værdi på op til 10 pct. af årslønnen svarende til tidligere regler.

(…)

Den foreslåede ordning skal have virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter og tegningsretter, der indgås den 1. juli 2016 eller senere.

3.1.2.1. Beskatning af den ansatte

Hovedprincippet i den foreslåede ordning er, at personer, der som led i deres ansættelsesforhold modtager et vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, ikke skal beskattes af den modtagne værdi som løn, såfremt en række betingelser er opfyldt. Samtidig har selskabet ikke fradragsret for værdien af tildelte aktier m.v.

(…)

Den ansatte skal hverken på retserhvervelses- eller udnyttelsestidspunktet medregne værdien af aktier eller købe- eller tegningsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den ansatte skal først beskattes, når og hvis aktierne - modtaget direkte eller erhvervet ved udnyttelse af de tildelte købe- eller tegningsretter - afstås. Aktieafståelsen beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.

Aktierne anses som udgangspunkt for anskaffet til den værdi, som den ansatte eventuelt betaler for aktierne med beskattede midler. Hvis den ansatte får tildelt aktierne uden betaling, er anskaffelsessummen 0 kr. Aktier, der er købt eller tegnet på baggrund af købe- og tegningsretter, anses for anskaffet på udnyttelsestidspunktet til udnyttelseskursen med tillæg af en eventuel egenbetaling for købe- og tegningsretterne. Hvis den ansatte har modtaget aktier, anses aktien for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet.

(…)

Til nr. 2

Efter gældende regler beskattes vederlag i form af købe og tegningsretter til aktier til ansatte som løn på udnyttelsestidspunktet efter ligningslovens § 28, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Er betingelserne for beskatning efter ligningslovens § 28 ikke opfyldt, sker der beskatning på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16. Vederlag i form af aktier, beskattes som løn efter ligningslovens § 16. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.1. og 3.1.1.2.

(…)

Kravet om, at der skal være tale om et vederlag, indebærer, at de tildelte aktier m.v. skal repræsentere en økonomisk fordel (værdi) på retserhvervelsestidspunktet. Købe- og tegningsretter anses for at have en værdi, hvis retten kan eller forventes at give mulighed for at erhverve eller tegne aktier til favørkurs. Der skal være tale om fremtidigt vederlag. En allerede erhvervet bonus kan ikke overføres til en medarbejderaktieordning, der omfattes af den foreslåede ordning.

I praksis vil tildelingstidspunktet typisk være tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen, eller i et anpartsselskab den daglige ledelse, er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen eller den daglige ledelse træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, købe- eller tegningsretter. I praksis vil retserhvervelsen ofte ske efter tildelingen, jf. nedenfor.

Hvis der til udnyttelsen eller den faktiske tildeling er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes. Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, vil i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen.

Der findes ingen generelle skatteregler, der fastsætter, hvornår indtægter skattemæssigt skal anses for retserhvervet. Det gælder også løn i form af aktier, købe- og tegningsretter.

(…)

Bestemmelsen omfatter kun ansatte personer. Det vil sige, at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Personer, der modtager aktierne m.v. som vederlag i en aftale om ydelse af personligt arbejde uden for et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der modtager aktierne m.v. i deres egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, er ikke omfattet af den foreslåede ordning.

Vederlaget skal bestå af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier. Ved begrebet aktier forstås såvel aktier som anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Andele og konvertible obligationer samt tegningsretter til konvertible obligationer og den tegningsret til aktier, der udgør en del af en konvertibel obligation, er ikke omfattet af bestemmelsen.

(…)

Efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 1, er anvendelse af bestemmelsen betinget af, at arbejdsgiverselskabet har indgået en aftale med den ansatte om, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse. Aftalekravet betyder, at den foreslåede ordning kun kan anvendes, hvis der er enighed mellem arbejdsgiverselskabet og den ansatte herom.

Selskabet skal indgå en aftale med hver enkelt ansat, der modtager aktier m.v. Aftalen skal være indgået med arbejdsgiverselskabet, uanset om aktierne m.v. modtages fra dette selskab eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet.

Der stilles en række krav til aftalens indhold. Det skal efter 1. pkt. fremgå af aftalen, at parterne er bundet til at overholde de vilkår, der fremgår af nr. 2-7. Efter 2. pkt. er det et krav, at vederlaget er entydigt fastsat i aftalen. Derudover skal det efter 3. pkt. fremgå, om vederlaget er en aktie eller en købe- eller tegningsret hertil, og i hvilket selskab der er eller kan erhverves aktier. Endvidere skal den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien fremgå af aftalen, eller, hvor vederlaget består af en købe- eller tegningsret, den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som købe eller tegningsretten giver ret til at erhverve. Endelig skal det, hvis udnyttelseskursen kendes, fremgå af aftalen, hvilken værdi vederlaget har, eller såfremt kun principperne for fastsættelse af udnyttelseskursen er fastlagt, da disse.

Er der stillet betingelser for at erhverve vederlaget, f.eks. ansættelse i et nærmere angivet åremål, skal dette efter 4. pkt. fremgå af aftalen. Består vederlaget i, at den ansatte får en ret, som den ansatte kan vælge at udnytte inden for et nærmere angivet tidsrum, skal dette tillige fremgå af aftalen.

Der stilles ikke formkrav til den aftale, som den ansatte og selskabet skal indgå, ligesom der heller ikke stilles krav om, at aftalen skal være affattet på dansk.

Hvis betingelsen ikke overholdes - idet der enten ikke indgås en aftale, eller aftalen ikke opfylder de indholdsmæssige krav - er konsekvensen, at de tildelte aktier m.v. bliver omfattet af de almindelige regler om beskatning på retserhvervelsestidspunktet efter reglerne i ligningslovens § 16, eller, hvis betingelserne herfor er opfyldt, på udnyttelses- eller salgstidspunktet efter reglerne i ligningslovens § 28, i begge tilfælde med fradragsret for selskabet for den modsvarende udgift.

Efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 2, er det en betingelse, at værdien af vederlaget efter stk. 1 ikke overstiger en nærmere fastsat grænse. Grænsen er, at den ansatte i et givet år højst kan modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås (det såkaldte favørelement). Ved opgørelsen af de 10 pct. af årslønnen medregnes ikke vederlag omfattet af den foreslåede ordning. Det er den samlede værdi af de modtagne aktier, køberetter og tegningsretter, der maksimalt må udgøre 10 pct. af årslønnen.

(…)

Indgår parterne en aftale om, at den ansatte skal aflønnes med aktier, købe- eller tegningsretter uden fastsættelse af vilkår om, at vederlaget skal omfattes af ligningslovens § 7 P, kan parterne ikke på et senere tidspunkt aftale, at vederlaget med tilbagevirkende kraft skal omfattes af ligningslovens § 7 P. Det er først på dette tidspunkt, at der indgås en aftale efter ligningslovens § 7 P.

(…)

Vederlag i et ansættelsesforhold for en ansat kan skatteretligt kun anses for at hidrøre fra arbejdsgiverselskabet. Hvis vederlaget til en ansat hidrører fra et andet selskab i en koncern end arbejdsgiverselskabet, anses det skatteretligt for ydet af arbejdsgiverselskabet. Modtager en ansat vederlag fra et koncernselskab, vil dette vederlag efter bestemmelsen skulle medregnes i årslønnen.

Årslønnen skal opgøres efter objektive kriterier, der sikrer en entydig opgørelse af lønnen. Årsløn opgøres som indkomstskattepligtig løn, herunder også indkomstskattepligtige aktier og købe- og tegningsretter, dog før arbejdsmarkedsbidrag tillagt værdien af eventuelle indkomstskattepligtige personalegoder opgjort til den værdi, der anvendes ved personalegodebeskatningen, og eventuelt pensionsbidrag, som indbetales af selskabet. Efter den tidligere § 7 H, stk. 2, nr. 2, i ligningsloven blev årslønnen ligeledes opgjort før arbejdsmarkedsbidrag.

(…)

Hvis 10 pct.s-grænsen overskrides, er konsekvensen, at tildelte aktier m.v. op til de 10 pct. af årslønnen omfattes af den foreslåede ordning, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt, mens den overskydende del bliver omfattet af reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet i ligningslovens § 16, eller for så vidt angår købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller salgstidspunktet efter ligningslovens § 28, såfremt betingelserne er opfyldt, i begge tilfælde med fradragsret for selskabets modsvarende udgift hertil efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hvis 10 pct.s-grænsen overskrides, og ydes vederlaget i henhold til to (eller flere) aftaler, anvendes i praksis LIFO princippet ved afgørelsen af, hvilken aftale, der ikke omfattes af den foreslåede ordning. Er der kun indgået én aftale, og består vederlaget af både aktier og købe- og tegningsretter, bestemmer parterne hvilken del af vederlaget, der omfattes af den foreslåede ordning.

(…)

Ansættelsesforholdet skal tillige bestå på aftaletidspunktet. Det er uden betydning, om ansættelsesforholdet eventuelt ophører, inden retserhvervelsen eller udnyttelsen sker.

Det er efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 4, en betingelse, at vederlaget efter stk. 1 er aktier eller køberetter og tegningsretter til aktier i enten arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Koncernforbindelsen skal være opfyldt på aftaletidspunktet.

Efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 5, er det en betingelse, at de direkte tildelte aktier henholdsvis de aktier, der erhverves eller tegnes i henhold til tildelte købe- eller tegningsretter, ikke udgør en særlig aktieklasse kun for medarbejderaktier. Hvorvidt der foreligger en særlig aktieklasse skal afgøres efter de selskabsretlige regler. Der er ikke tale om en skattemæssig afgrænsning. Det betyder f.eks., at en indløsningsklausul for medarbejderaktier ved fratræden ikke betyder, at der foreligger en særlig aktieklasse for medarbejderaktier.

Der er ikke knyttet tidsmæssige krav til betingelsen, der dermed skal være opfyldt hele tiden, dvs. frem til udnyttelsen af købe- eller tegningsretten eller den direkte tildeling af aktier. Hvis der frem til udnyttelsestidspunktet eller tildelingstidspunktet oprettes en særlig aktieklasse, indebærer det, at betingelsen ikke er opfyldt og dermed, at den foreslåede ordning i ligningslovens § 7 P ikke kan anvendes.

Det er efter § 7 P, stk. 2, nr. 6, en betingelse, at modtagne købe- og tegningsretter ikke overdrages. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv.

Selskabet og den ansatte kan aftale, at ligningslovens § 7 P skal anvendes for et vederlag, uanset at aftalen indeholder et vilkår om, at der kan ske overdragelse af en købe- eller tegningsret. Betingelsen gælder for hele den periode, hvor retten løber.

Overdragelse ved arv anses ikke for overdragelse efter bestemmelsen. Dette svarer til den tidligere § 7 H i ligningsloven. Det indebærer, at det forhold, at eksempelvis en efterlevende ægtefælle i henhold til afdødes aftale med selskabet kan udnytte afdødes købe- eller tegningsretter, ikke medfører, at den pågældende aftale ikke opfylder betingelserne. Baggrunden er, at aftaler om aflønning med medarbejderaktier i mange tilfælde giver mulighed for, at en tildelt købe eller tegningsret ved den ansattes død overgår til boet eller eventuelt en arving (efterlevende ægtefælle).

Kravet om, at der ikke må ske overdragelse af modtagne købe- og tegningsretter, gælder for den ansatte. Hvis den ansatte overdrager en købe- eller tegningsret, vil værdien af retten som udgangspunkt skulle beskattes som løn efter ligningslovens § 28 på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten overdrages, dvs. afstås. Selskabet vil i sådanne tilfælde opnå fradragsret for lønudgiften. Er betingelserne i ligningslovens § 28 ikke opfyldt, skal der ske lønbeskatning på resterhvervelsestidspunktet.

Derimod kan det selskab, der har ydet en køberet, overdrage køberetten, dvs. forpligtelsen til at opfylde køberetten, uden at skattefriheden for den ansatte bortfalder. Der henvi15 ses til bemærkningerne nedenfor til den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 P, stk. 7, om de skattemæssige konsekvenser ved nogle selskabsretlige omstruktureringer.

Det er efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 7, en betingelse for skattefriheden af vederlaget for den ansatte, at modtagne købe- eller tegningsretter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet købe- eller tegningsretten, til at erhverve eller levere aktier. Betingelsen gælder for hele den periode, hvor retten løber.

(…)

Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 4, fastsætter reglerne for, hvornår vurderingen af vederlagsbetingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, skal foretages.

(…)

For så vidt angår ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3 (krav om koncernforbindelse vedrørende det selskab, der yder vederlaget) og nr. 4 (krav om koncernforbindelse vedrørende det selskab, hvori der kan erhverves aktier), skal betingelserne være opfyldt på aftaletidspunktet. For så vidt angår ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 6 (krav om, at der ikke sker overdragelse) og nr. 7 (krav om at køberetter skal indeholde en ret for den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve/levere aktier) fremgår det af bemærkningerne, at betingelserne skal være opfyldt i hele perioden.

Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, vedrørende vederlagets størrelse er opfyldt, skal efter 1. pkt. ske ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- og tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog senest på retserhvervelsestidspunktet, og årslønnen på det tidspunkt, hvor den ansatte og selskabet indgår aftalen.

Hvis kursen er kendt på aftaletidspunktet, skal vurderingen af 10 pct.s-grænsen ske på dette tidspunkt. Det vil sige, at vurderingen af, om betingelsen om, at favørelementet højst må udgøre 10 pct. af årslønnen, er opfyldt, sker på et af to tidspunkter. Som udgangspunkt skal vurderingen ske på det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen/købskursen foreligger. Hvis udnyttelseskursen ikke er kendt, skal vurderingen af 10 pct.s-grænsen senest ske på retserhvervelsestidspunktet. Hvis udnyttelseskursen ikke er kendt på retserhvervelsestidspunktet, er udgangspunktet, at vurderingen skal ske senest på dette tidspunkt. Det er dermed det tidligste af disse to tidspunkter, der er afgørende for vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, jf. dog nedenfor om de foreslåede fravigelser i stk. 5 fra udgangspunktet.

(…)

Fremrykningen af vurderingstidspunktet i forhold til vederlagets størrelse er begrundet i, at retten til at udnytte købe- og tegningsretter ofte er knyttet op på en række suspensive betingelser med den konsekvens, at der kan gå flere år, inden retserhvervelsestidspunktet indtræder. Da tidspunktet for retserhvervelsen kan blive påvirket efter indgåelsen af aftalen, uden at dette nødvendigvis kan tilregnes den ansatte eller selskabet, kan det være af væsentlig betydning at fastslå på et tidligere tidspunkt end retserhvervelsen, om betingelserne for at anvende ordningen er opfyldt.

Ved den faktiske udnyttelseskurs forstås den eksakte kurs, som den ansatte skal betale for aktierne. Som udgangspunkt er fastlæggelse af principperne for beregning af udnyttelseskursen ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger en faktisk udnyttelseskurs. Først på det tidspunkt, hvor der opgøres en eksakt kurs ud fra de forud fastlagte principper, foreligger der en faktisk udnyttelseskurs. Får den ansatte aktierne uden at skulle betale herfor, dvs. gratisaktier, er kursen, 0 kr., fastsat på aftaletidspunktet.

(…)

Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 9, svarer som udgangspunkt til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 6. I det foreslåede 2. pkt. nævnes tegningsretter til aktier. Tegningsretter var ikke nævnt i den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 6, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse afskærer for det første fradragsret for selskabets udgifter til aktier og købe- og tegningsretter til de ansatte. For det andet skal aktier m.v. anses for afstået til handelsværdien ved selskabets opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven.

Det foreslås i 1. pkt. som konsekvens af, at beskatningen af vederlaget til den ansatte ændres fra beskatning som løn til beskatning som aktieavance eller -tab, at der ikke skal være fradragsret for den modsvarende udgift i selskabet til aktier eller køberetter til aktier og tegningsretter til aktier omfattet af den foreslåede ordning. Ved den modsvarende udgift forstås værdien af de ydede aktier og købe- og tegningsretter.

Bortfald af fradragsretten omfatter fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for udgiften til aktier, køberetter og tegningsretter til aktier. Der vil fortsat være fradragsret for andre omkostninger, der er forbundet med ydelsen af aktier m.v., såfremt der efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er hjemmel hertil.

(…)

Ved afgørelsen af, om købe- og tegningsretterne kan omfattes af den foreslåede ordning i ligningslovens § 7 P, lægges der vægt på, at der opnås et reelt ejerskab til aktierne, og at medarbejderen har en kursrisiko på aktierne i perioden mellem udnyttelse af købe- eller tegningsretten og salget af aktien.

(…)

Praksis

SKM2016.492.SR

Skatterådet bekræfter, at aktier kan værdiansættes til GBP 2,25 pr. aktie i forbindelse med tildeling af køberetter til aktier, der skal omfattes af ligningslovens § 7 P. Skatterådet lægger vægt på, at aktierne for nyligt er blevet handlet mellem uafhængige parter til GBP 2,25 pr. aktie, samt at der efterfølgende ikke har været materielle ændringer i selskabet.

Et vilkår i køberetsaftalen om at medarbejderne skal sælge deres aktier i forbindelse med børsnotering af selskabet, eller såfremt der sker ejerskifte med mindst 50 pct., forhindrer ikke anvendelsen af ligningslovens § 7 P. Køberetterne kan også udnyttes på de aftalte vestingtidspunkter, hvorfor der ikke er tale om ren exit bonus til medarbejderne.

Det vil bero på de konkrete omstændigheder, hvorvidt medarbejdernes udnyttelse af køberetterne ved en eventuel børsnotering henholdsvis ejerskifte indebærer, at køberetterne anses for differenceafregnet med den konsekvens, at køberetterne skal beskattes efter ligningslovens § 28.

Den juridiske vejledning

C.A.5.17.3.2 Vederlag i form af aktier, købe- eller tegningsretter til aktier

Definitioner

En "tegningsret" giver ret, men ikke pligt til på et fremtidigt tidspunkt eller i en fremtidig periode at nytegne en given mængde aktier i det udstedende selskab til en på forhånd fastsat pris (tegningskurs).

C.A.5.17.3.3.1 Hvem kan yde medarbejderaktier mv. efter LL § 7 P

Vederlaget skal være ydet af arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet for at aftalen kan omfattes af skattefriheden efter LL § 7 P. Se LL § 7 P, stk. 2, nr. 3.

Koncernforbindelsen skal foreligge på aftaletidspunktet. Definitionen af et koncernforbundet selskab er den samme som i KGL § 4, stk. 2. Selskaber anses for koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere en 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

C.A.5.17.3.3.2 Krav om ansættelsesforhold

Det er en betingelse for anvendelse af LL § 7 P, at vederlaget modtages af en person som led i et ansættelsesforhold. Se LL § 7 P, stk. 1.

Det vil sige, at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL § 43, stk. 1. Personer, der modtager aktierne mv. som vederlag i en aftale om ydelse af personligt arbejde udenfor et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der modtager aktierne mv. i deres egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, kan ikke anvende reglerne i LL § 7 P.

Ansættelsesforholdet skal bestå på aftaletidspunktet. Det er uden betydning, om ansættelsesforholdet ophører, inden retserhvervelsen eller udnyttelse sker.

C.A.5.17.3.3.3 Krav om individuel aftale

Regel

Det er en betingelse, at den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er ansat, har aftalt, at LL § 7 P skal anvendes. Se LL § 7 P, stk. 2, nr. 1.

Der skal indgås aftale med hver enkelt ansat, som modtager aktier mv. Aftalen skal være indgået med arbejdsgiverselskabet, uanset om aktierne mv. modtages fra dette selskab eller et selskab, der er koncernforbundet hermed. Aftalekravet betyder, at reglerne i LL § 7 P kun kan anvendes, hvis der er enighed om aftalen mellem arbejdsgiverselskabet og den ansatte. Se SKM2017.423.SR.

Vederlaget skal være entydigt identificeret i aftalen. Det skal fremgå af aftalen, hvilken værdi vederlaget har, herunder udnyttelseskursen, hvis denne kendes, eller såfremt kun principperne for fastlæggelse af udnyttelseskursen er fastlagt, da disse.

Derudover skal aftalen bl.a. indeholde svar på følgende spørgsmål:

• Består vederlaget af aktier eller købe- og tegningsretter?
• Hvilket selskab der er eller kan der erhverves aktier i?
• Hvad er den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til?
• Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse, fx ansættelse i et nærmere angivet åremål, eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget?

Der stilles ikke formkrav til den aftale, som den ansatte og selskabet skal indgå, ligesom der heller ikke stilles krav om, at aftalen skal være affattet på dansk.

Hvis betingelsen om en individuel aftale ikke er opfyldt, er konsekvensen, at de tildelte aktier mv. omfattes af de almindelige regler om beskatning på retserhvervelsestidspunktet i LL § 16 eller for så vidt angår købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller salgstidspunktet efter LL § 28, såfremt betingelserne er opfyldt. I begge tilfælde vil der være fradragsret for selskabets modsvarende udgift efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Aftaletidspunkt

Med aftaletidspunktet menes tidspunktet for indgåelse af aftalen om medarbejderaktier. Se SKM2019.138.SR.

(…)

Indgår parterne en aftale om, at den ansatte skal aflønnes med aktier, købe- eller tegningsretter uden fastsættelse af vilkår om, at vederlaget skal omfattes af LL § 7 P, kan parterne ikke på et senere tidspunkt aftale, at vederlaget med tilbagevirkende kraft skal omfattes af LL § 7 P.

C.A.5.17.3.3.4.2 Opgørelse af favørelementet - værdiansættelse

Værdiansættelse

Værdiansættelsen af vederlaget skal ske til markedspris.

Værdiansættelsen af vederlaget sker efter de almindelige principper, der gælder på skatteområdet.

Ligningsrådet og Skatterådet har godkendt flere forskellige metoder til værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier.

Ved aktier optaget til handel på reguleret marked anvendes Black-Scholes modellen som altovervejende hovedregel til værdiansættelsen af købe- og tegningsretter til aktier.

(…)

Ligningsrådet har til brug for værdiansættelsen af købe- og tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på reguleret marked, opstillet en vejledende beregningsmodel.

C.A.5.17.3.3.4.3 Vurderingstidspunktet for favørelementet

Regel

En vurdering af, hvorvidt betingelsen om, at favørelementet højest må udgøre enten 10- eller 20 pct. af årslønnen er opfyldt, skal ske

• på det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen/købskursen ligger fast. Se LL § 7 P, stk. 4.
• Hvis udnyttelseskursen ikke er kendt, så skal vurderingen af beløbsgrænsen senest ske på retserhvervelsestidspunktet. Se LL § 7 P, stk. 4.
• Hvis den faktiske udnyttelseskurs ikke foreligger på retserhvervelsestidspunktet, kan den ansatte vælge at udskyde vurderingen af om beløbsgrænsen er opfyldt til det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger. Se LL § 7 P, stk. 5, 1. pkt.
• Hvis udnyttelseskursen er fastsat som en fast procentdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen af beløbsgrænsen foretages ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag, henholdsvis afslutning af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag. Se LL § 7 P, stk. 5, 2. pkt.

Den årsløn, der anvendes ved opgørelsen af vederlagets værdi, er i alle tilfælde årslønnen på det tidspunkt, hvor den ansatte og selskabet indgår aftale om medarbejderaktier mv.

Bemærk

I tilfælde, hvor vurderingen af, om beløbsgrænsen er opfyldt, skal ske på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs ligger fast, og hvor værdien overstiger 10- eller 20 pct. af den ansattes årsløn, er det muligt at periodisere aktielønnen, hvis aktielønnen retserhverves over en flerårig periode. Se LL § 7 P, stk. 5, 3. pkt.

Hvornår foreligger den faktiske udnyttelseskurs

Ved faktisk udnyttelseskurs forstås den eksakte kurs, som den ansatte skal betale for aktierne. Som udgangspunkt er fastlæggelsen af principperne for beregning af udnyttelseskursen ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger en faktisk udnyttelseskurs. Først på det tidspunkt, hvor der opgøres en eksakt kurs ud fra de forud fastlagte principper, foreligger der en faktisk udnyttelseskurs. Modtager den ansatte aktierne uden at skulle betale herfor, dvs. gratisaktier, er kursen, 0 kr., fastsat på aftaletidspunktet.

Der foreligger ikke en fast udnyttelseskurs, når udnyttelseskursen på købe- og tegningsretter beror på, hvornår den ansatte udnytter købe- og tegningsretterne. Såfremt aftalen går ud på, at udnyttelseskursen eksempelvis forrentes med en procentsats eller på nærmere fastsatte tidspunkter fra tildelingstidspunktet til udnyttelsestidspunktet tillægges beløb, og det konkrete udnyttelsestidspunkt ikke kendes, foreligger udnyttelseskursen ikke på tildelingstidspunktet.

Retserhvervelsestidspunktet

Som udgangspunkt er retserhvervelsestidspunktet lig med tildelingstidspunktet.

Hvis der til udnyttelsen eller den faktiske tildeling er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes. Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, vil i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen.

Der findes ingen generelle skatteregler, der fastsætter, hvornår indtægter skattemæssigt skal anses for retserhvervet.

Retserhvervelsen skal fastlægges konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen mellem den ansatte og selskabet om tildeling, jf. LL § 7 P, stk. 2, nr. 1. Betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, medfører ifølge praksis ikke udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet udskydes eller ej, er, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen bliver opfyldt.

Når der er knyttet en betingelse til tildelingen om, at nærmere fastsatte økonomiske mål for den ansatte eller i virksomheden skal nås, vil det normalt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt.

Indeholder aftalen en betingelse om, at den ansatte skal være i live på det faktiske tildelingstidspunkt, taler dette ligeledes for, at betingelsen skal tillægges suspensiv virkning.

Hvis betingelsen for tildelingen er, at den ansatte ikke selv har sagt op på det faktiske tildelingstidspunkt, vil det i takt med en længere periode, inden faktisk tildeling sker, i stigende grad være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet på det faktiske tildelingstidspunkt. Den reelle egen råden over denne betingelse bliver stadigt mere begrænset, jo længere den periode, hvor ansættelsesforholdet skal opretholdes, er.

C.A.5.17.3.3.4.4 Opgørelse af årslønnen

Det er en betingelse, at værdien af vederlaget efter LL § 7 P ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.

(…)

Årslønnen skal opgøres efter objektive kriterier, der sikrer en entydig opgørelse af lønnen. Udgangspunktet er den skattepligtige bruttoårsløn, der modtages fra arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed, jf. KGL § 4, stk. 2.

Ved årslønnen forstås indkomstskattepligtig løn, herunder også indkomstskattepligtige aktier og købe- og tegningsretter, dog før arbejdsmarkedsbidrag, tillagt værdien af eventuelle indkomstskattepligtige personalegoder opgjort til den værdi, der anvendes ved personalegodebeskatningen, og eventuelt pensionsbidrag, som indbetales af selskabet.

Den del af årslønnen der overstiger 10 pct.-grænsen i LL § 7 P, og som dermed bliver skattepligtig indkomst efter LL § 16, skal ikke medregnes i grundlaget for årslønnen, ved anvendelsen af LL § 7 P. Der ses på årslønnen på det tidspunkt, hvor den konkrete aftale indgås. Der skal således ikke tages højde for aftaler, løntillæg m.m., som ikke allerede er indgået på det tidspunkt, hvor aftalen om anvendelse af LL § 7 P indgås, jf. SKM2019.77.SR.

C.A.5.17.3.3.4.5 Periodisering af beløbsgrænsen

Regel

Der er mulighed for at periodisere aktieløn efter LL § 7 P i de situationer, hvor aktielønnen retserhverves over en flerårig periode. Periodiseringsreglen gælder, når vurderingen, af om beløbsgrænsen er opfyldt, skal ske på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs ligger fast, og hvor værdien overstiger 10- eller 20 pct. af den ansattes årsløn. Se LL § 7 P, stk. 5, 3. pkt.

Hvis værdien af vederlaget overstiger 10- eller 20 pct. af den ansattes årsløn i det år, hvor vederlaget modtages, men retserhvervelsen sker i to eller flere år, så indebærer periodiseringsreglen, at den samlede opgjorte værdi af vederlaget fordeles på de respektive år, hvori den ansatte erhverver ret til vederlaget. Det er således muligt at lave ordninger uden at skulle opdele et medarbejderaktieprogram i flere særskilte aftaler svarende til antallet af år, hvor der sker retserhvervelse.

Er der kun indgået én aftale, og består vederlaget af både aktier og købe- og tegningsretter, bestemmer parterne hvilken del af vederlaget, der omfattes af LL § 7 P.

Periodisering af vederlag i henhold til to eller flere aftaler

Hvis beløbsgrænsen overskrides, og ydes vederlaget i henhold til to eller flere aftaler, anvendes LIFO-princippet ved afgørelsen af, hvilke aftaler, der ikke omfattes af LL § 7 P.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Uddrag af lov 1922-04-10 nr. 149 om indkomstskat til staten (statsskatteloven)

§ 6

Stk. 1. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;

Uddrag af LBK nr. 806 af 08/08/2019 (Ligningsloven)

§ 8 N

Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet.

Forarbejder

Se spørgsmål 1.

Uddrag af LF nr. 104 af den 15/11/2017 (lov om ændring af ligningsloven)

2.2. Lovforslaget

2.2.1. Udgifter og situationer som omfattes af den foreslåede udvidelse af fradragsretten

Baggrunden for den foreslåede udvidelse af fradragsretten er ønsket om en enkel og administrerbar løsning, som skal modvirke, at det er nødvendigt at foretage en vanskelig sondring mellem lønudgifter, der har tilknytning til den løbende drift, og lønudgifter, der vedrører virksomhedens indkomstgrundlag som f.eks. løn til medarbejdere, der beskæftiger sig med indskrænkning eller udvidelse af en igangværende virksomhed. Uden den foreslåede lovændring ville der kunne opstå usikkerhed om, hvorvidt disse udgifter skulle fordeles i en fradragsberettiget del og en ikke-fradragsberettiget del alt afhængig af, om medarbejderne har beskæftiget sig med virksomhedens løbende drift eller f.eks. dens omstrukturering. Dette vurderes at ville medføre en utilsigtet administrativ byrde for virksomhederne og ville kunne medføre retssager mellem SKAT og virksomhederne om grænsedragningen. Det samme gør sig gældende for virksomhedens erhvervsmæssige udgifter til bestyrelsen.

Det foreslås at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet, således at disse udgifter også kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selv om medarbejderen ikke eller kun delvist har beskæftiget sig med opgaver relateret til den løbende drift af virksomheden. På tilsvarende måde foreslås det at udvide fradragsretten for virksomhedens erhvervsmæssige udgifter til bestyrelseshonorar.

Forslaget har til formål at sikre en enkel og administrerbar skattemæssig løsning for virksomhederne, når fradragsretten for lønudgifterne m.v. skal opgøres.

Det foreslås, at erhvervsmæssige lønudgifter til personer i et ansættelsesforhold skal kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset om medarbejderen udelukkende beskæftiger sig med opgaver knyttet til virksomhedens løbende drift, opgaver af vekslende karakter eller opgaver, der overvejende eller udelukkende er relateret til forhold vedrørende virksomhedens indkomstgrundlag, f.eks. et forestående virksomhedsopkøb eller -salg eller omstrukturering. Der foreslås således en særregel, der generelt udvider fradragsretten for virksomhedens erhvervsmæssige lønudgifter, selv om de vedrører indkomstgrundlaget. Det samme gør sig gældende for virksomhedens udgifter til bestyrelseshonorarer. Det indebærer, at disse udgifter også kan fratrækkes i de tilfælde, hvor udgifterne ikke er knyttet til den løbende drift, men f.eks. er knyttet til indskrænkning, etablering eller udvidelse af virksomheden.

(…)

2.2.2. Udgifter som ikke omfattes af den foreslåede udvidelse af fradragsretten

(…)

Det er endvidere ikke hensigten at ændre på den gældende praksis, som bl.a. er kommet til udtryk i SKM2013·557·ØLR, hvor et selskab ikke havde fradragsret for udgifter til salgsbonus til visse medarbejdere som en driftsomkostning. Aftalen om salgsbonus var indgået i form af en særskilt aftale (et tillæg til ansættelseskontrakten) med de pågældende ansatte. Udgifterne var afholdt som konsekvens af et udefra kommende tilbud om overtagelse af aktierne i selskabet. Landsretten fandt, at dette tilbud måtte anses for rettet mod selskabets aktionærer, og at udgifterne således ikke havde den fornødne tilknytning til selskabets drift. Forslaget har således ikke til formål at udvide den gældende fradragsret for bonus til medarbejdere i salgssituationer, dvs. hverken i den situation, hvor der er overvejelser om salg af selve virksomheden, eller i den situation, hvor salget faktisk gennemføres, idet disse situationer ikke kan antages at være i virksomhedernes interesse, men derimod ejernes. Dermed kan virksomheden ikke anses for rette omkostningsbærer af udgiften til en salgsbonus.

(…)

Praksis

Se spørgsmål 1.

Den juridiske vejledning

C.A.5.17.4.2 Selskabets fradragsret

Bonusbetalinger

Der er flere eksempler på, at selskabet ikke anerkendes fradragsret efter SL § 6, litra a. Begrundelsen er, at en bonus, der udløses ved salg til ledende medarbejdere, ikke har til formål at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten til selskabet, men derimod er i aktionærernes interesse, og derfor ikke er en driftsomkostning. Hvis tildelingen af aktier, købe- og tegningsretter sker som bonusbetaling, hvis formål er at belønne medarbejderen samt at sikre medarbejderes loyalitet i forbindelse med et fremtidigt salg af virksomheden, og bonusbetalingen desuden er betinget af et salg, vil der som udgangspunkt ikke være fradragsret for sådan en bonusbetaling.