C.A.5.17.3.3.4.1 Opgørelse af favørelementet - værdiansættelse

Dette afsnit handler om opgørelse af favørelementet på de 10 pct. af den ansattes årsløn.

Afsnittet indeholder:

Regel

Aktier og købe- og tegningsretter til aktier kan kun omfattes af LL § 7 P i det omfang, værdien af vederlaget ikke i samme år overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn. Se LL § 7 P, stk. 2, nr. 2.

Der er altså fastsat en grænse for, hvor meget den ansatte kan tildeles efter reglerne i LL § 7 P.

Se også

Se også afsnit

Værdiansættelse

Værdiansættelsen af vederlaget skal ske til markedspris.

Værdiansættelsen af vederlaget sker efter de almindelige principper, der gælder på skatteområdet.

Ligningsrådet og Skatterådet har godkendt flere forskellige metoder til værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier.

Ved aktier optaget til handel på reguleret marked anvendes Black-Scholes modellen som altovervejende hovedregel til værdiansættelsen af købe- og tegningsretter til aktier.

I praksis er værdiansættelse efter Black-Scholes modellen også meget udbredt ved værdiansættelsen af købe- og tegningsretter, når de underliggende aktier ikke er optaget til handel på reguleret marked. Volatilitet har stor betydning for købe- og tegningsretternes værdi og kan ikke direkte aflæses i markedet. For børsnoterede selskaber estimeres volatiliteten ud fra historiske udsving i aktiekursen. For unoterede selskaber kan volatiliteten for aktier i sammenlignelige børsnoterede selskaber anvendes.

Med sammenlignelige børsvirksomheder sigtes der til virksomheder inden for eksempelvis samme branche. Virksomheder inden for samme branche er underlagt samme markedsforhold og vil derfor sandsynligvis have de samme værdiskabende forudsætninger, herunder indtjeningsevne, vækst og risiko. Sådanne virksomheder ligger ikke nødvendigvis på samme niveau med hensyn til indtjeningsevne, vækst og risiko. Der kan dermed med fordel lægges vægt på disse overordnede kriterier ved udvælgelsen af sammenlignelige virksomheder.

Ligningsrådet har til brug for værdiansættelsen af købe- og tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på reguleret marked, opstillet en vejledende beregningsmodel.

Binominal-modellen anvendes også i praksis, men det sker væsentligt sjældnere.

Se også

Se også afsnit