Dokumentets metadata

Ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g

Sagen angik, om betingelserne for genoptagelse af Landsskatterettens afgørelser, i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g, hvor Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelser om, at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse af sagsøgernes skatteansættelser for indkomståret 2012, var opfyldt.

Retten udtalte, at sagsøgernes synspunkter i to breve, som var blevet fremlagt til støtte for anmodningen om genoptagelse, en opgørelse fra revisor og indholdet heri, ikke udgjorde nye oplysninger, som Landsskatteretten ikke i det væsentlige var bekendt med, da Landsskatteretten traf afgørelser. Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, var derfor ikke opfyldt.

Videre udtalte retten, at det heller ikke var godtgjort af sagsøgerne, at der forelå ganske særlige omstændigheder i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3. Retten udtalte, at det forhold, at der efter den skattepligtiges opfattelse var truffet en materielt urigtig afgørelse, ikke i sig selv kunne udgøre ganske særlige omstændigheder, ligesom retten udtalte, at der ikke foreligger ganske særlige omstændigheder, hvis oplysningerne, som ifølge skatteyderen begrunder genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse, allerede forelå forud for Landsskatterettens afgørelse.

På den baggrund frifandt retten Skatteministeriet

Parter

Sag BS-19599/2022-ROS

A

(advokat Marjam Brink)

mod

Skatteministeriet

(advokat Sebastian Knop Reventlow)

Sag BS-19601/2022-ROS

B

(advokat Marjam Brink)

mod

Skatteministeriet

(advokat Sebastian Knop Reventlow)

Denne afgørelse er truffet af dommer Jakob Fink Nielsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 20. maj 2022. Sagen drejer sig om, hvorvidt Landsskatteretten har pligt til at genoptage to afgørelser af 16. januar 2021, som Landsskatteretten traf i A og B's klagesager.

A og B har nedlagt følgende endelige påstand:

Landsskatteretten tilpligtes at genoptage Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2021 med sagsnr. 18-0021933 vedrørende A.

Landsskatteretten tilpligtes at genoptage Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2021 med sagsnr. 18-0021930 vedrørende B.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Landsskatteretten traf den 22. februar 2022 to i det væsentlige indholdsmæssigt identiske afgørelser i A og B's sager, og det fremgår af førstnævnte blandt andet følgende:

Faktiske oplysninger

Klageren har den 23. december 2021 bedt Landsskatteretten om at genoptage afgørelsen med sagsnummer 18-0021933. Sagen blev afgjort den 16. december 2021. Den afgjorte sag vedrører en klage over Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012.

Landsskatteretten har ligeledes i afgørelse af 16. december 2021 truffet afgørelse i sagsnummer 180021930 vedrørende Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse af B's skatteansættelse for indkomståret 2012. Han har ligeledes anmodet om genoptagelse heraf, hvorfor den sag med sagsnummer 22-0001105 sammenholdes med denne sag.

I Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2021 er de faktiske forhold beskrevet således:

"Klageren er sammen med sin ægtefælle ejer af interessentskabet G1-virksomhed med CVR-nr. ...11 og branchekode (red.branchekode.nr.1.fjernet).

I 2012 ejede G1-virksomhed 100 % af andelene i fire kommanditselskaber, herunder G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, registreret ophørt den 26. august 2014. Klageren var i 2012 medlem af kommanditselskabets direktion. Selskabet G3-virksomhed, CVR-nr. ...13 og branchekode (red.branchekode.nr.2.fjernet), var i 2012 komplementar i bl.a. G2-virksomhed samt administrator af selskabets ejendom og andre formueaktiviteter. Klagerens ægtefælle indtrådte i direktionen for komplementarselskabet i 2006. Komplementarselskabet er pr. 2. februar 2021 registreret under konkurs.

Klageren har for indkomståret 2012 selvangivet underskud af virksomhed før renter på 2.962.810 kr. og afskrivninger af rettigheder på 1.428.571 kr.

I perioden 2013-2014 indhentede SKAT regnskaber og andet regnskabsmateriale vedrørende G1-virksomhed og de fire kommanditselskaber, som interessentskabet var kommanditist i, med henblik på en opgørelse af klagerens skattepligtige indkomst for året 2012.

Klagerens økonomiske rådgivere, økonomichef IA og jurist IC, der blev ansat i juni 2013 efter endt samarbejde med R1-revision, stod for korrespondancen med SKAT, herunder fremsendelse af relevant materiale til brug for skattesagen.

Af revideret årsrapport for 2012 for G1-virksomhed, dateret den 10. juli 2013, underskrevet af klageren, dennes ægtefælle og revisoren, fremgår et årsresultat på 5.739.849 kr. Af revideret årsrapport for 2012 for G2-virksomhed, dateret den 10. juli 2013, underskrevet af dels klagerens ægtefælle på vegne af direktionen, dels revisoren, fremgår et årsresultat på -8.363.013 kr. I de for indkomståret 2012 skattemæssige specifikationer for klageren og ægtefællen, der er udarbejdet på baggrund af årsrapporterne og underskrevet af klageren, ægtefællen og revisoren, fremgår under opgørelsen af den skattepligtige indkomst et underskud på 4.721.251 kr. vedrørende G2-virksomhed samt afskrivninger af rettigheder på 1.428.571 kr. vedrørende G1-virksomhed. Den skattepligtige indkomst er opgjort til samlet -3.314.308 kr., heraf udgør klagerens andel -1.657.154 kr.

I perioden 2015 til 2016 var sagsbehandlingen berostillet. SKAT udsendte derefter den 26. april 2016 forslag om at ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012, hvoraf fremgår følgende:

"SKAT foreslår at ændre grundlaget for din skat for 2012 sådan:

Underskud virksomhed ikke godkendt j.fr. nedenfor 1.481.405 kr.

Overskue af virksomhed efter korrektioner j.fr. nedenfor.

Din andel udgør 50% af 3.187.012 kr. = 1.593.506 kr.

Selvangivet underskud af virksomhed før renter -2.962.810 kr.

Ikke godkendt afskrivning på rettigheder j.fr. tidligere

Ændring af skatteansættelsen for 2011 +1.428.571 kr.

Ikke godkendt underskud vedr. G2-virksomhed j.fr. brev af 26. januar 2016 om gennemgang af moms m.v. -4.721.251 kr.

Overskud herefter 3.187.012 kr.

Det fremgår af afgørelsen vedr. den momsmæssige gennemgang af G2-virksomhed at der dels er fratrukket udgifter, der ikke er afholdt i året dels ikke er faktureret til K/S'et.

Der henvises også til revisionspåtegningen i årsrapport for 2012 vedr. G2-virksomhed: Der er i årsregnskabet indregnet skyldigt udviklingshonorar i forbindelse med salget af ejendommen på 39,2 mio. kr., som endnu ikke på tidspunktet for aflæggelsen af årsregnskabet er endeligt faktureret. Som følge heraf tager vi forbehold for indregningen og den påvirkning dette har haft på årsregnskabet.

LOVREGLER: Afskrivningslovens §§ 40 og 45 samt statsskattelovens § 6a

(….)"

De nævnte ændringer af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 fremgår af SKAT's forslag af 6. august 2013. Af forslaget, som der blev dannet en ny årsopgørelse på baggrund af, fremgår:

"SKAT foreslår at ændre grundlaget for din skat for 2011 sådan:

Afskrivning på rettigheder nedsat til 0 kr.

Din andel udgør 50% af 1.428.571 kr. eller 714.285 kr.

Hævet opsparet overskud ændret tilsvarende -714.285 kr.

LOVREGLER: Afskrivningslovens §§ 40 og 45

Rettighederne er anskaffet fra henholdsvis G4-virksomhed og G5-virksomhed ved at selskabernes gæld til G1-virksomhed nedsættes med i alt 10.000.000 kr.

Da selskaberne på erhvervelsestidspunktet begge havde en betydelig negativ egenkapital og efterfølgende er taget under konkursbehandling anses fordringerne at være værdiløse.

Ved kontantomregning af anskaffelsessummen efter afskrivningslovens § 45 er denne herefter ansat til 0 kr. (…)"

Idet klageren ikke reagerede på forslaget af 26. april 2016 om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2012, blev der på baggrund af forslaget dannet en ny årsopgørelse for 2012. Den nye årsopgørelse var tilgængelig i klagerens skattemappe den 21. juni 2016.

SKAT har den 3. oktober 2017 modtaget klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Anmodningen var ikke ledsaget af bilag.

I forslag til afgørelse af 24. april 2018 foreslog SKAT at nægte ekstraordinær genoptagelse.

Klageren fremsatte den 24. maj 2018 indsigelser til forslaget, hvori det i anmodningen af 3. oktober 2017 anførte blev fastholdt. Klageren henviste desuden til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Klageren fremlagde samtidig forligsforslag af 20. februar 2018 fra kurator for G2-virksomhed under konkurs til Gældsstyrelsen samt de tilhørende bilag, der bestod af SKAT's afgørelse af 26. januar 2016 om moms for G2-virksomhed, klage af 26. april 2016 fra kurator for G2-virksomhed under konkurs til Landsskatteretten og simuleret opgørelse over konkursboets aktiver, passiver og dividende. Den 29. juni 2018 fremlagde klageren mailkorrespondance mellem Gældsstyrelsen og kurator for G2-virksomhed under konkurs i perioden fra den 7. til den 23. februar 2018.

Det fremgår af klagen af 26. april 2016, at der blev afsagt konkursdekret over G2-virksomhed ved skifteretten i Roskilde den 5. november 2014.

SKAT's afgørelse af 26. januar 2016 for G2-virksomhed, adresseret til kurator, vedrører efterangivelser af købsmoms på i alt 5.540.078 kr. for 3. kvartal 2012. Der blev af selskabet den 2. september 2013 efterangivet købsmoms på 1.990.078 kr. og af kurator den 4. september 2015 efterangivet købsmoms på 3.550.000 kr. Der blev alene godkendt købsmoms på 198.791 kr. for 3. kvartal 2012, idet SKAT fandt, at den øvrige angivne købsmoms var relateret til udgifter, der ikke var afholdt i 3. kvartal 2012 eller 2012 i øvrigt samt udgifter, der var faktureret til andre selskaber.

Af forligsforslaget af 20. februar 2018 fra kurator for G2-virksomhed under konkurs til Gældsstyrelsen fremgår bl.a. følgende:

1.1 Den verserende momssag - overblik

(….)

SKAT har alene godkendt udbetaling af 198.791,16 kr., og har således afvist udbetaling af det resterende beløb, svarende til 5.341.286,84 kr. SKAT's afgørelse af 26. januar 2016 vedlægges som bilag 1.

Advokat og tidligere kurator for Selskabet, IE, har den 26. april 2016 påklaget SKAT's afgørelse af 26. januar 2016 til Landsskatteretten. Klagen vedlægges som bilag 2.

I klagen nedlægger konkursboet påstand om godkendelse af et yderligere negativt momstilsvar på 3.550.000,00 kr. (indgående moms forud for konkursdekretet i 4. kvartal 2014) og udbetaling heraf til konkursboet, samt godkendelse af det forud for konkursen angivne beløb på 1.990.078,00 kr. for 3. kvartal 2012 som et negativt momstilsvar, der ligeledes skal udbetales til konkursboet.

Landsskatteretten har endnu ikke tildelt en sagsbehandler og derfor heller ikke behandlet den fremsendte klage. Det er uvist hvornår klagens forventes behandlet.

1.2 Forligsmæssigt forslag

Efter en række forligsmæssige drøftelser er SKAT og konkursboet blevet enige om følgende forligsmæssige løsning af sagen, såfremt denne kan tiltrædes af konkursboets øvrige kreditorer:

• Konkursboets verserende klage over SKAT's afgørelse tilbagekaldes af kurator ID.

• SKAT tilbagekalder i alt 2.482.180,16 kr. af det anmeldte krav i konkursboet. Tilbagekaldelsen omfatter ikke de 257.693,25 kr., som opnår dækning forlods for de øvrige simple krav i boet i henhold til forligsaftale af 2. november 2017.

• SKAT bibeholder samtidigt deres kontantindestående på 198.791,16 kr., som led i den forligsmæssige løsning. (….)"

Gældsstyrelsen har ved e-mail af 23. februar 2018 endeligt tiltrådt forligsforslaget af 20. februar 2018.

Skattestyrelsen traf den 6. september 2018 den påklagede afgørelse om afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 i overensstemmelse med forslag til afgørelse af 24. april 2018.

Klageren påklagede den 27. november 2018 Skattestyrelsens afgørelse til Landsskatteretten. Klagen var ledsaget af dels SKAT's forslag af 26. april 2016, dels de bilag, der blev fremlagt for Skattestyrelsen i maj og juni 2018.

Klageren har supplerende den 21. april 2021 fremlagt udskrift af 16. april 2021 fra Folketingets Ombudsmands myndighedsguide vedrørende forvaltningslovens regler om begrundelse."

Klagerens anmodning af 23. december 2021 om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2021 var ikke ledsaget af bilag.

Klagerens repræsentant har den 20. januar 2022 fremsendt en nærmere redegørelse for baggrunden for anmodningen om genoptagelse, hvori der henvises til en talmæssig opgørelse, som ikke var vedlagt.

Repræsentanten har endvidere den 27. januar 2022 fremsendt følgende opgørelse, der er udarbejdet af klagerens revisor, IF:

"Forhøjelse af skattemæssigt resultat for indkomståret 2012 for B (Cpr. nr. ...14) & A (Cpr. nr. ...15)

Fordeling:

Note G1-virksomhed G3-virksomhed. G6-virksomhed. G2-virksomhed I alt B A

50% 50%

Skattemæssigt resultat,

selvangivet 1.073.760 269.746 63.437 -4.721.251 -3.314.308 -1.657.154 -1.657.154
Forhøjelse af
skattemæssigt resultat

Ikke godkendt
afskrivning rettigheder 1.428.571 1.428.571 714.286 714.286

Ikke godkendt underskud

vedrørende G2-virksomhed 4.721.251 4.721.251 2.360.626 2.360.626

Forhøjelse i alt 1.428.571 0 0 4.721.251 6.149.822 3.074.911 3.074.911

*Korrigeret skattemæssigt

Resultat______________ _ 2.502.331 269.746 63.437 0 2.835.514 1.417.757 1.417.757

Skattemæssigt resultat G2-virksomhed

1 Skattemæssigt før salg af ejendom -2.311.761

2 Tabsfradrag (genvundne afskrivninger) -2.409.490

-4.721.251

1 Skattemæssigt før salg af ejendom

Det skattemæssige resultat kan specificeres således, jf. årsrapporten for 2012:

Skattemæssigt resultat før salg af ejendom -2.311.761

2 Tabsfradrag (genvundne afskrivninger)

Opgørelse af ejendomsavance/tab

Total købesum kontantomregnet 122.725.786

Tabsfradrag, jf. nedenstående -2.409.490

Fradrag af foretagne afskrivninger der ikke genbeskattes,

jf. nedenstående -4.081.793

(A) 116.234.503

Salgssum, jf. købsaftale 139.500.000

Salgsomkostninger:

Tag -1.500.000

Lejerabat -7.500.000

Tinglysning -500.000

AB92 garanti -1.420.150

*Udviklings- og salgshonorar, G1-virksomhed. -5.055.000

Salgssum efter salgsomkostninger (B) 116.234.503

Avance/tab (B) - (A) 0

Opgørelse af genvundne afskrivninger (tabsfradrag)

Salgssum efter salgsomkostninger, jf. ovenstående (B) 116.234.503

Total købesum kontantomregnet 122.725.786

Frafrtukne afskrivninger i 2011 -4.081.793 118.643.993

Tabsfradrag -2.409.490

* Det bemærkes, at dette udviklings-og sagshonorar (ca. 5m DKK) er indtægtsført i det skattemæssige resultat for G1-virksomhed."

De øverst i revisorens opgørelse angivne skattemæssige resultater for G1-virksomhed, G2-virksomhed, G3-virksomhed og G6-virksomhed samt klageren og hendes ægtefælle fremgår af de skattemæssige specifikationer for klageren og hans ægtefælle for indkomståret 2012, som indgik i Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2021.

De indtægter og de fleste af de udgifter, der er medtaget under afsnittet "1 Skattemæssigt før salg af ejendom" i revisorens opgørelse, fremgår af specifikationerne til årsrapporten for 2012 for G2-virksomhed, som også indgik i Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2021. De eneste udgifter, der ikke fremgår af årsrapportens specifikationer, er udgifterne til advokatbistand på 400.000 kr.

I opgørelsen af det skattemæssige resultat for G2-virksomhed på side 11 i de skattemæssige specifikationer er selskabets årsresultat ifølge årsrapporten forhøjet med 400.000 kr. fra -8.363.013 kr. til -8.763.013 kr. De 400.000 kr., som årsresultatet er forhøjet med, er ikke udspecificeret.

Afsnittet "2 Tabsfradrag (genvundne afskrivninger)" i revisorens opgørelse fremgår i sin helhed af side 12-13 i de skattemæssige specifikationer for klageren og hendes ægtefælle for indkomståret 2012.

Udviklings-og salgshonoraret på 5.055.000 kr. fremgår endvidere under "Anden gæld" i årsrapporten for 2012 for G2-virksomhed og "Omsætning" i årsrapporten for 2012 for G1-virksomhed. Årsrapporten for G1-virksomhed indgik også i Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2021.

Klagerens repræsentant har ikke i forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremlagt fakturaer, ordrebekræftelser eller anden dokumentation for de i revisorens opgørelse vedrørende selskabet G2-virksomhed nævnte udgifter, herunder udgifter til advokatbistand på 400.000 kr.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har i anmodningen om genoptagelse af 23. december 2021 anført følgende begrundelse:

"Jeg skal på vegne af min klienter B og A anmode om remonstration og således anmode Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten om at Landsskatterettens afgørelser af den 16. december 2021 genoptages.

Baggrunden for min anmodning om remonstration er, at Landsskatteretten ved ovennævnte afgørelser fandt, at "klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse ikke indeholder oplysninger, der sandsynliggør, at ekstraordinær genoptagelse vil føre til en ændret ansættelse. Retten har her- ved henset til, at det fremsatte anbringende om ugyldighed ikke i sig selv sandsynliggør, at SKAT's afgørelse af 21. juni 2016 materielt er forkert".

Spørgsmål om, hvorvidt det er sandsynligt, at ekstraordinær genoptagelse vil føre til en ændret ansættelse, har imidlertid ikke været behandlet under Skatteankestyrelsens behandling af sagen eller på nogen måde anfægtet. Sagens kerne er netop, at Skattestyrelsens forslag til afgørelser, som har medført de skatteansættelser, der nu anmodes genoptagelse af, ikke indeholder en begrundelse og det er derfor ganske uklart på, hvilket grundlag forhøjelserne beror.

Det forholder sig imidlertid således, at en ekstraordinær genoptagelse vil føre til en ændret ansættelse. Jeg vil snarest muligt i det nye år med assistance med klagernes revisor udarbejde og fremsende en redegørelse, der underbygger dette. Jeg anmoder om, at Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten genoptager sagen i lyset af den redegørelse, som jeg vil fremsende."

Repræsentanten har supplerende den 20. januar 2022 anført følgende:

"Som opfølgning på anmodningen om remonstration af 23. december 2021, fremsender jeg hermed en redegørelse, der underbygger, at en ekstraordinær genoptagelse vil føre til en ændret ansættelse for klagerne.

Redegørelsen er udarbejdet i samarbejde med klagernes revisor og er suppleret af den vedlagte talmæssige opgørelse.

Den vedlagte opgørelse viser bl.a. konsekvenserne, at de forhøjelser, som SKAT - uden en begrundelse -, har foretaget i klagernes skattepligtige indkomst for indkomståret 2012.

*******

Som det fremgår af den vedlagte opgørelse, udgør den samlede forhøjelse foretaget af SKAT ca. 6,1 mio. DKK. Forhøjelsen fordeler sig således:

Ikke godkendt afskrivninger rettigheder 1,4 mio. DKK

Ikke godkendt underskud vedrørende G2-virksomhed 4,7 mio. DKK

Denne redegørelse vil primært fokusere på forhøjelsen af underskud vedrørende G2-virksomhed (4,7 mio. DKK), som er fejlbehæftet, idet SKAT fuldstændigt ukritisk har nægtet fradrag for underskuddet.

Ved en gennemgang kan underskuddet på de 4,7 mio. DKK fordeles således:

Skattemæssigt resultat i G2-virksomhed før salg af ejendom -2,3 mio. DKK

Tabsfradrag ved salg af ejendom -2,4 mio. DKK

I den vedlagte opgørelse er de 2,3 mio. DKK specificeret, og det fremgår, at der er tale om almindelige fradragsberettigede omkostninger samt renteindtægter og renteudgifter til banker, som netto giver et negativt beløb på 2,3 mio. DKK. Tabsfradrag ved salg af ejendom på 2,4 mio. DKK er endvidere specificeret i den vedlagte opgørelse.

Det skal desuden bemærkes, at SKAT's afgørelse om forhøjelsen indebærer, at der ikke godkendes fradrag for udviklings- og salgshonorar til G1-virksomhed på ca. 5,1 mio. DKK. Dette udviklings- og salgshonorar indgår imidlertid i det skattemæssige resultat for G1-virksomhed, som en modsvarende indtægt.

Da G2-virksomhed såvel som G1-virksomhed er skattemæssige transparente, indgår begge virksomheders resultat i virksomhedsskatteordningen som én samlet virksomhed. Det betyder, at klagerne er blevet beskattet af ca. 5,1 mio. DKK i indtægt i G1-virksomhed, som de ikke tilsvarende har fået fradrag for, idet denne udgift er faktureret og betalt af G2-virksomhed, men at SKAT har nægtet fradrag for udgiften ved at forhøje indkomsten for G2-virksomhed. Indtægter og omkostninger i forbindelse med udviklings- og salgshonorar til G1-virksomhed udligner således ikke hinanden - og er ikke i overensstemmelse med reglerne om fælles opgørelse af resultat for flere virksomheder i virksomhedskatteordningen ("sambeskatning"). Der er således samlet set tale om en uberettiget korrektion af det skattemæssige resultat.

Det gøres endvidere gældende, at forhøjelsen vedrørende afskrivninger på rettigheder tillige er uberettiget, og SKAT har ikke begrundet, hvorfor dette fradrag er blevet nægtet.

*******

Med ovenstående redegørelse og den vedlagte talmæssige opgørelse er der nu fremlagt oplysninger, der mere end sandsynliggør, at en ekstraordinær genoptagelse vil føre til en ændret ansættelse, og at SKAT's afgørelse af 21. juni 2016 (som truffet på baggrund af SKAT's forslag til afgørelse af 26. april 2016) materielt er forkert.

Jeg skal desuden i det hele henholde mig til mine tidligere indsigelser om, at SKAT's forslag til afgørelse af 26. april 2016 er behæftet med væsentlige mangler, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at klagerne lider et uopretteligt retstab, såfremt anmodningen om ekstraordinær genoptagelse ikke imødekommes."

Landsskatterettens afgørelse

Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

"Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister:

1) Fristerne efter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk. 1, eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.

2) Fristen efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.

Stk. 3. Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor."

Skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, er en videreførelse af § 46, stk. 2, i den tidligere skatteforvaltningslov (lov nr. 427 af 6. juni 2005). Det fremgår af forarbejderne, at den tidligere praksis vedrørende denne bestemmelse skal videreføres. Bestemmelsen administreres ifølge forarbejderne restriktivt.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremlagt en af klagerens revisor udarbejdet opgørelse af dels det skattemæssige resultat for indkomståret 2012 for klageren og hendes ægtefælle, dels selskabet G2-virksomhed´s underskud for indkomståret 2012.

Landsskatteretten har besluttet, at anmodningen om genoptagelse ikke kan imødekommes.

Ved afgørelsen har retten særligt lagt vægt på, at revisorens opgørelse i det væsentligste er en gengivelse af oplysninger, der allerede indgik i Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2021. Kommanditselskabets underskud på 4.721.251 kr. for indkomståret 2012 er udspecificeret i dels selskabets årsrapport for 2012 med tilhørende specifikationer, dels de skattemæssige specifikationer for klageren og hendes ægtefælle for indkomståret 2012, som er udarbejdet af klagerens tidligere revisor på baggrund af blandt andet selskabets årsrapport.

Retten har endvidere tillagt det vægt, at det ikke på baggrund af den for retten eneste nye oplysning om, at der i kommanditselskabets underskud på 4.721.251 kr. indgår udgifter på 400.000 kr. til advokatbistand, anses for sandsynliggjort, at genoptagelse vil føre til en ændret ansættelse. Der er ikke i forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremlagt faktura, ordrebekræftelse eller anden dokumentation for, at selskabet har afholdt udgifter til advokatbistand på 400.000 kr. i indkomståret 2012, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den nye oplysning skønnes således ikke at kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, såfremt oplysningen havde foreligget tidligere.

Retten har desuden lagt vægt på, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, at anmodningen om genoptagelse kan imødekommes, selvom betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt.

Det forhold, at Landsskatteretten ved afgørelsen af 16. december 2021 stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse af 6. september 2018 om afslag på ekstraordinær genoptagelse med en anden begrundelse end den i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af 23. marts 2021, udgør ikke en ganske særlig omstændighed efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3. Landsskatteretten er ikke bundet af Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse.

Det forhold, at SKAT i 2016 forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 1.593.506 kr. for indkomståret 2012, og denne forhøjelse vil stå ved magt, såfremt genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2021 nægtes, udgør ligeledes ikke en ganske særlig omstændighed efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3.

Afgørelsen er truffet af retsformand Søren Kjær Madsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3."

Supplerende oplysninger

Af A og B skattemæssige specifikationer for 2012 fremgår blandt andet om udskudt indkomst, at der blev foretaget skattemæssige afskrivninger for 1.428.571 kr. og fradrag for andel i G2-virksomhed med 4.721.251 kr., hvorefter deres respektive skattepligtige indkomst blev opgjort til at være negativ med 1.657.154 kr. eller samlet negativ indkomst på 3.314.308 kr. Under specifikationerne for opgørelsen af det skattemæssige resultat for kommanditselskaber var angivet G6-virksomhed og G2-virksomhed. Sidstnævnte var medtaget med et negativt resultat efter årsopgørelsen med 8.763.013 kr., et positivt beløb for tilbageført regnskabsmæssigt tab ved bygninger med 6.451.252 kr. og et tabsfradrag opgjort efter det følgende med 2.409.490 kr. eller samlet negativt resultat på 4.721.251 kr. Det følgende indeholdt herefter:

Opgørelse af ejendomsavance ved salg

Købesummens fordeling, jf. skøde

"

Dette bilag og årsrapporten for perioden 1. januar til 31. december 2012 i G2-virksomhed med specifikationer indgik i skattemyndighedernes sagsbehandling.

G2-virksomhed blev taget under konkursbehandling ved dekret af 5. november 2014.

Af SKAT's afgørelse af 26. januar 2016 om ændring af kommanditselskabets moms blev selskabets anmeldte og begærede fradrag i væsentligt omfang ikke godkendt for 2012. Det fremgår af afgørelsen blandt andet følgende:

Afgørelse: SKAT har ændret jeres moms

Vi har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, selskabet har angivet på en efterangivelse vedrørende 3. kvartal 2012, som SKAT har modtaget 14. august 2013.

Resultatet er, at selskabet der er under konkursbehandling, ikke skal have udbetalt al købsmomsen på baggrund af denne efterangivelse og de efterfølgende fremkomne ønsker vedrørende 3. kvartal 2012.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

SKAT's ændringer

Vi kan alene godkende fradrag for købsmoms i alt 198.791 kr., jf. nedenstående opgørelse. Beløbet vil blive frigivet herfra til videre behandling i vores Betalingscenter.

Købsmomsen for 3. kvartal 2012 på 1.319.049 kr. 0-stilles, og den negative salgsmoms på 573.131 kr. 0-stilles ligeledes.

Selskabet har i en mail dateret 2. september 2013, bedt SKAT om at se bort fra ovennævnte tal, og selskabet har ved samme mail vedhæftet/fremsendt en ny efterangivelse, der alene indeholder købsmoms på i alt 1.990.078 kr. Dette beløb kan SKAT heller ikke godkende fuldt ud, jf. nedenstående punkter.

Selskabets kuratorer har den 4. september 2015 yderligere præsenteret et krav på udbetaling af købsmoms. Der ønskes her udbetalt 3.550.000 kr. vedr. køb af ydelser/udviklingshonorar fra G6-virksomhed, som SKAT ikke kan godkende, jf. nedenstående punkt 6.

Selskabet har således bedt om udbetaling af i alt: (1.990.078 kr. + 3.550.000 kr. = 5.540.078,00 kr. )

Jf. nedenstående punkter kan SKAT ikke godkende fradrag for følgende beløb:

Punkt 2: 1.561.049,84 kr.

Punkt 3: 58.838,00 kr.

Punkt 4: 160.417,00 kr.

Punkt 5: 10.982,00 kr.

Punkt 6: 3.550.000,00 kr.

Rest, der kan godkendes: 198.791,16 kr."

Kurator i G2-virksomhed under konkurs klagede over denne afgørelse den 26. april 2016.

A og B's advokat anmodede i brev af 3. oktober 2017 til SKAT om, at de ændrede årsopgørelser for 2012 blev tilsidesat som ugyldige, og der henvistes til, at der var mangler ved begrundelsen i SKAT's skrivelser med forslag til ændring af deres skat for 2012 af 26. april 2016 til dem.

Den 20. februar 2018 fremkom kurator i G2-virksomhed under konkurs med et forligsforslag til SKAT, hvoraf fremgår blandt andet følgende:

G2-virksomhed under konkurs - Forligsforslag

Som kurator i G2-virksomhed under konkurs fremkommer jeg med følgende forslag til en løsning på den verserende momssag mod SKAT. Nærværende forligsforslag er uvedkommende B's personlige skattemæssige forhold.

En tiltrædelse af forligsforslag nedenfor ikke medfører ændringer i SKAT's anmeldte krav i G6-virksomhed under konkurs, hverken i op- eller nedadgående retning.

…

1.2 Forligsmæssigt forslag

Efter en række forligsmæssige drøftelser er SKAT og konkursboet blevet enige om følgende forligsmæssige løsning af sagen, såfremt denne kan tiltrædes af konkursboets øvrige kreditorer:

• Konkursboets verserende klage over SKAT's afgørelse tilbagekaldes af kurator ID.

• SKAT tilbagekalder i alt 2.482.180,16 kr. af det anmeldte krav i konkursboet. Tilbagekaldelsen omfatter ikke de 257.693,25 kr., som opnår dækning forlods for de øvrige simple krav i boet i henhold til forligsaftale af 2. november 2017.

• SKAT bibeholder samtidigt deres kontantindestående på 198.791,16 kr., som led i den forligsmæssige løsning.

Nedenfor vil det blive illustreret hvilke fordele og ulemper, som det fremsatte forligsforslag medfører for dets øvrige kreditorer."

SKAT tiltrådte forslaget den 23. februar 2018, og at mailen fremgår blandt andet følgende:

"SKAT kan tiltræde forligsforslaget, og du kan betragte denne mail som en tilbagetrækning af de anmeldte simple krav i

Cvr ...16 G6-virksomhed under konkurs og Cvr ...12 G2-virksomhed under konkurs hvorefter vore anmeldelser af simple krav i begge boer udgør 0 kr.

SKAT modtager herefter 257.693,25 kr. i henhold til aftalen af 2. november 2017 samt modregner den tilbageholdte negative moms på 198.791,16 kr."

Ved SKAT's afgørelser af 6. september 2018 til A og B blev deres anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2012 afslået, da SKAT ikke fandt, at betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2, var opfyldte. Af begrundelsen i B's sag fremgår blandt andet følgende:

"4. Skattestyrelsens endelige begrundelse

Fristen for genoptagelse for indkomståret 2012 udløb 1. maj 2016. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Skattestyrelsen kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at der er særlige omstændigheder.

Din rådgiver oplyser i anmodningen, at Skattestyrelsens forslag af den 26. april 2016 er ugyldig, da der ikke er en sagsfremstilling samt en begrundelse, og dermed mener han at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skattestyrelsen mener ikke, at forslag af den 26. april 2016 er ugyldig. Dels pga. undtagelsen til sagsfremstilling i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, der siger, at kravet om sagsfremstilling ikke gælder i visse tilfælde, herunder nr. 1 - afgørelser, hvis klage herover kan afgøres af et skatteankenævn. Det er derfor ikke et krav, at der skal være sagsfremstilling i dette forslag og Skattestyrelsen mener, at der er en begrundelse i forslaget, idet der er henvisning til retsregler og en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder. Kravene til begrundelse i forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2 anses for opfyldt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er derfor ikke opfyldt.

Din rådgiver oplyser også, at du har haft fokus på en række økonomiske udfordringer og ikke haft nødvendig overskud til at forstå konsekvenserne af forslaget af den 26. april 2016, samt havde en forventning om, at dine 2 tidligere rådgivere ville besvare forslaget.

At du har haft fokus på andre udfordringer og ikke haft overskud, samt der har været misforståelser i forhold til dine rådgivere er ikke omfattet af særlige omstændigheder jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skattestyrelsen mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der er ikke kommet nye oplysninger i din indsigelse af den 24. maj 2018, som vil ændre Skattestyrelsens tidligere begrundelse jævnfør forslag af den 24. april 2018.

5. Øvrige forhold i din anmodning

Moms

Din rådgiver anmoder også om genoptagelse af momsansættelserne for G6-virksomhed og G2-virksomhed, det skal oplyses at disse er videresendt til Skattestyrelsen afdeling for moms og afgifter.

Din rådgiver har efterfølgende oplyst, at de ikke ønsker genoptagelse af momsansættelserne for G6-virksomhed og G2-virksomhed ifølge mail af den 27. juni 2018.

Aktindsigt

Din rådgiver anmoder også om aktindsigt i din skatte. Og momssag jævnfør offentlighedslovens § 14, hvis Skattestyrelsen ikke imødekommer anmodning om genoptagelse. Aktindsigtssagen vil blive igangsat, hvis en efterfølgende afgørelse stadig ikke imødekommer anmodningen.

Der er fra Skattestyrelsen fremsendt afgørelse vedrørende aktindsigt den 9. maj 2018.

Forlig

Efter modtagelse af yderligere materiale og indsigelse, har din rådgiver oplyst Skattestyrelsen at der er indgået forlig og det har betydning for din skatteansættelse.

Dette er Skattestyrelsen ikke enig i, da der er tale om forlig der er indgået med gældsstyrelsen, afdeling for insolvens.

Som kurator også oplyser, øverst i forligsforslaget, har forliget ikke konsekvenser for din personlige skattemæssige forhold:

G2-virksomhed under konkurs - Forligsforslag

Som kurator i G2-virksomhed under konkurs fremkommer jeg med følgende forslag til en løsning på den verserende momssag mod SKAT. Nærværende forligsforslag er uvedkommende B's personlige skattemæssige forhold.

En tiltrædelse af forligsforslag nedenfor ikke medfører ændringer i SKAT's anmeldte krav i G6-virksomhed under konkurs, hverken i op- eller nedadgående retning.

Der er udelukkende tale om en aftale vedrørende betaling af den gæld som G2-virksomhed har, og ikke en ændring af skatteansættelsen.

Skattestyrelsen er enig med kurator, at forliget ikke har nogen indflydelse på din personlige skattemæssige forhold og der vil derfor ikke ske yderligere."

A og B's advokat påklagede ved brev af 27. november 2018 disse afgørelser til Skatteankestyrelsen. Af klagebrevet fremgår blandt andet følgende:

"Herudover bemærkes, at materielle regler også fører til, at når der gennemføres en genoptagelse, vild er ske en regulering af skatteansættelsen, som følge af de indgåede forlig om moms i G2-virksomhed.

…

Det er således en særlig omstændighed, at en langvarig sag om den korrekte ansættelse i G2-virksomhed afsluttes med et forlig, efter en påbegyndt klageproces, der senere tilbagekaldes.

Herunder gøres det også gældende, at der er flere grundlæggende sagsbehandlingsfejl, navnlig således at der hverken sagsfremstilling eller begrundelse for de foreslåede ændringer i SKAT's forslag af 26. april 2016 (bilag 8 og bilag 9)."

Disse synspunkter blev uddybet i advokatens breve af 1. april 2019 og 12. januar 2021.

Skatteankestyrelsen fremkom den 3. februar 2021 med en sagsfremstilling og et forslag til afgørelse i klagesagen. Af forslaget til Landsskatterettens afgørelse i B's sag fremgår blandt andet følgende:

"En skattepligtig, der ønsker at få sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat ændret, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomståret 2012. I medfør af skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ således være sendt til SKAT senest den 1. maj 2016.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012 blev modtaget af SKAT den 3. oktober 2017, hvorfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 er overskredet.

Uanset fristerne i § 26 kan ansættelse af en indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er udtømmende.

Klageren har nedlagt påstand om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 eller 8.

Det fremgår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, at der kan ske genoptagelse, såfremt ansættelsen er en direkte følge af ansættelsen for den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

Klageren har til støtte for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 gjort gældende, at ændringerne af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 er en direkte følge af den ændrede ansættelse for indkomståret 2012 vedrørende G2-virksomhed.

Retten skal hertil bemærke, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 alene finder anvendelse, hvis de ændringer, der af den skattepligtige ønskes gennemført i det eller de omhandlede indkomstår, er en direkte og nødvendig konsekvens af skatteansættelsen for den skattepligtige, dennes ægtefælle eller et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

Retten finder, at ændringerne af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 ikke er en direkte følge af en ansættelse for et selskab, hvormed klageren var sambeskattet.

Retten bemærker, at det forhold, at Gældsstyrelsen og konkursboet for G2-virksomhed indgik et forlig i februar 2018 vedrørende kommanditselskabets momsgæld, ikke kan tillægges betydning for klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012. Der kan ikke pr. automatik antages en direkte sammenhæng mellem en momsafgørelse og en skatteafgørelse. Dette vil bero på en konkret vurdering. Forliget var en forhandling, som angik bortfald af et anmeldt betalingskrav for en gæld til Skattemyndighederne i konkursboet og trækning af klagen over SKAT's momsafgørelse for G2-virksomhed, men ikke en ændret skatte- og momsansættelse for hverken klageren, ægtefællen eller G2-virksomhed. Det kan derfor ikke på denne baggrund konkluderes, at momsafgørelsen var forkert eller i hvilket omfang den i så fald ville være forkert. At forliget omfattede kurators trækning af klagen over momsafgørelsen kan også skyldes en afvejning af procesrisiko fra Skattestyrelsen.

Det fremgår i øvrigt af sagens oplysninger, at ændringerne af skatteansættelsen for indkomståret 2012 skyldes klagerens fejlagtige selvangivelse for 2012. Retten bemærker hertil, at SKAT fandt, ved en gennemgang af regnskaber og andet regnskabsmateriale vedrørende G1-virksomhed og G2-virksomhed i perioden 2013 til 2014, at der ikke var grundlag for et skattemæssigt fradrag for underskud af virksomhed på 2.962.810 kr. eller afskrivninger af rettigheder på 1.428.571 kr., som selvangivet af klageren. Det bemærkes endvidere, at SKAT ved en gennemgang af den dokumentation, der blev fremlagt til støtte for efterangivelserne af købsmoms for 3. kvartal 2012, fandt, at den overvejende del af købsmomsen var relateret til dels udgifter, der ikke var afholdt i 2012, dels udgifter afholdt af andre selskaber, hvilket fremgår af den påklagede afgørelse.

Retten finder herefter ikke, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 er opfyldt. Der foreligger endvidere ingen af de øvrige objektive grunde til genoptagelse, som anført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 og 3-7.

Der kan således alene ske genoptagelse, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Det er klageren, der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder.

Ifølge bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8 (Lovforslag nr. 175, fremsat den 12. marts 2003), er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i § 35, stk. 1, nr. 1-7. Bestemmelsen finder bl.a. anvendelse, når en ansættelse er forkert som følge af fejl begået af skattemyndigheden, der enten er ansvarspådragende eller i øvrigt har medført en materiel urigtig ansættelse og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen finder endvidere anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. Bestemmelsen er således tiltænkt et snævert anvendelsesområde og fortolkes indskrænkende.

Klageren har gjort gældende, at SKAT har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl ved at tilsidesætte reglerne om dels sagsfremstilling, dels begrundelse i forbindelse med ændringerne af skatteansættelsen for indkomståret 2012, hvilket medfører, at årsopgørelsen må erklæres ugyldig, og at der i konsekvens heraf foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 19 og forvaltningslovens §§ 22-24.

Retten finder, at SKAT var ikke forpligtet til at udarbejde og udsende sagsfremstilling, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1, før der blev truffet afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012, hvorfor dette forhold hverken kan medføre ugyldighed eller genoptagelse. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 1, at afgørelser, hvis klage kan afgøres af et skatteankenævn jf. § 5, stk. 1, ikke er omfattet af kravet om sagsfremstilling efter stk. 1-3, og at det af lovens § 5, stk. 1, nr. 2, fremgår, at skatteankenævn afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser vedrørende fysiske personer om ansættelse af indkomstskat.

Landsskatterettens afgørelse af 27. februar 2001, offentliggjort som SKM2001.225.LSR, Landsskatterettens afgørelse af 13. oktober 2008, offentliggjort som SKM2009.278.LSR og Landsskatterettens afgørelse af 20. februar 2014, offentliggjort som SKM2014.472.LSR, som klageren har påberåbt sig, fører ikke til et andet resultat, idet ingen af sagerne, der vedrører henholdsvis moms, arbejdsmarkedsbidrag samt restskat og restarbejdsmarkedsbidrag, var omfattet af en undtagelse til kravet om sagsfremstilling.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, 3. pkt., at en agterskrivelse, som udsendt i nærværende sag, skal opfylde kravene til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningslovens §§ 22-24.

Retten bemærker, at det af sagens oplysninger fremgår, at den ændrede skatteansættelse for klageren delvis er begrundet med en henvisning til afgørelsen af 26. januar 2016 for G2-virksomhed. Afgørelsen af 26. januar 2016 for G2-virksomhed blev alene sendt til kurator. Endvidere indeholder den begrundelse, der fremgår af agterskrivelsen af 26. april 2016, derfor alene en henvisning til en del af de relevante retsregler, idet afgørelsen for G2-virksomhed ikke er medsendt. Retten finder derfor, at afgørelsen ikke er begrundet, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, og at begrundelsesmanglen er konkret væsentlig.

Det er herefter rettens vurdering, at den formelle mangel kan medføre ugyldighed eller afledt deraf ekstraordinær genoptagelse, såfremt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.

Klageren har yderligere gjort gældende, at klagerens personlige og økonomiske forhold samt forholdet mellem klageren og dels dagældende økonomichef, dels dagældende revisor udgør særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Retten finder, at hverken det forhold, at klageren på grund af store økonomiske udfordringer har været under et stort psykisk pres i 2016 eller det forhold, at klageren var af den opfattelse, at økonomichefen eller revisoren besvarede alle henvendelser fra SKAT, herunder forslaget af 26. april 2016, kan anses som særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det er herved tillagt vægt, at klageren ikke har godtgjort, at han har været ude af stand til at reagere overfor SKAT's forslag af 26. april 2016 eller den efterfølgende årsopgørelse, der var tilgængelig i klagerens skattemappe den 21. juni 2016. Der er endvidere lagt vægt på, at der i forhold til skattemyndighederne sker identifikation mellem den skattepligtige og dennes revisor eller økonomichef, jf. Retten i Esbjergs dom af 24. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.902.BR, hvori byretten bl.a. af den grund afviste ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten finder desuden, at der ikke i øvrigt er påvist særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelse.

Det følger yderligere af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at anmodningen om genoptagelse skal være fremsat senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, stk. 2.

Klageren modtog forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2012, der blev udsendt den 26. april 2016 og den efterfølgende årsopgørelse med den ændrede skatteansættelse den 21. juni 2016. Anmodning om genoptagelse først blev indgivet den 3. oktober 2017. På baggrund af dette tidsmæssige forløb finder retten, at klageren ikke har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Retten finder det i øvrigt ikke godtgjort, at der er særlige omstændigheder, der begrunder, at der skal ses bort fra 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. 5. pkt.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Dette er Skatteankestyrelsens forslag til, hvordan Landsskatteretten skal afgøre sagen. Landsskatteretten har ikke set på sagen, og der er ikke truffet afgørelse.

Den 2. marts 2021 fremkom A og B's advokat med yderligere bemærkninger til dette forslag.

Af en skrivelse af 6. april 2021 fra Skattestyrelsen til Skatteankenævnet fremgår blandt andet følgende:

"Skattestyrelsen er yderligere enig med Skatteankestyrelsen i, at det forhold, at forslaget sendt til klageren den 26. april 2016 delvis er begrundet med en henvisning til G2-virksomhed´s afgørelse af 26. januar 2016, der ikke blev sendt til klageren, kan medføre ugyldighed, eller afledt deraf ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 8, såfremt reaktionsfristen i § 27, stk. 2 er overholdt.

Af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse skal være fremsat senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet. Anmodningen blev først indgivet den 3. oktober 2017, hvorfor fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt. ikke er overholdt.

Klageren har ikke godtgjort, at han har været ude af stand til at reagere overfor SKAT's forslag af 26. april 2016 eller den efterfølgende årsopgørelse, der var tilgængelig for klageren den 21. juni 2016, hvorfor der ikke findes at være særlige omstændigheder der gør, at der skal ses bort fra 6måneders fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. 5. pkt.

På baggrund af ovenstående er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Da 6-måneders fristen ikke er overholdt, kan der ikke ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012."

Skatteankestyrelsen udarbejdede herefter en fornyet indstilling til Landsskatteretten, som i det væsentlige svarede til de tidligere udkast.

Den 16. december 2021 traf Landsskatteretten afgørelser i A og B's klagesager. Af afgørelsen i As sag fremgår blandt andet følgende:

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

Klageren har valgt, at nærværende klagesag skal afgøres af Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens dagældende § 35 b, stk. 5.

Af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, fremgår følgende:

"Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over:

1) Told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn. "

Den afgørelse, der er rettidigt påklaget til Landsskatteretten i nærværende sag, er Skattestyrelsens afgørelse af 6. september 2018 om afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012 efter skatteforvaltningslovens § 27.

De sagsbehandlingsfejl, som klageren gør gældende til støtte for påstanden om ugyldighed, knytter sig til SKAT's forslag af 26. april 2016 til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2012, som der efterfølgende i juni 2016 blev dannet en ny årsopgørelse i overensstemmelse med.

Retten skal hertil bemærke, at klageren ikke indenfor klagefristen på 3 måneder fra modtagelsen af årsopgørelsen for 2012 har indgivet klage over den afgørelse til skatteankenævn eller Landsskatteretten.

Retten kan således i nærværende klagesag alene tage stilling til gyldigheden af den påklagede afgørelse af 6. september 2018, jf. skatteforvaltningslovens 11, stk. 1, nr. 1.

Retten kan i den forbindelse pålægge Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2012, såfremt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2, er opfyldt. De af klageren påberåbte sagsbehandlingsfejl vil indgå i rettens vurdering af, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

Østre Landsrets dom af 22. maj 2003, offentliggjort i SKM2003.248.ØLR, som klageren har påberåbt sig, hvori skatteforvaltningens afgørelse om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 1993 blev erklæret ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl, kan ikke tillægges betydning i relation til spørgsmålet om Landsskatterettens saglige kompetence efter skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Ekstraordinær genoptagelse

Det er fast antaget, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse alene kan imødekommes, såfremt anmodningen om ekstraordinær genoptagelse indeholder oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at genoptagelse vil føre til en ændret ansættelse, jf. Retten i Nykøbing Falsters dom af 10. juni 2015, offentliggjort som SKM2015.433.BR.

Klageren har med anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af 3. oktober 2017 og de uddybende bemærkninger hertil i brev af 24. maj 2018 anført, at SKAT's afgørelse af 21. juni 2016 i form af en ny årsopgørelse er ugyldig som følge af en mangelfuld begrundelse for afgørelsen. Herudover har klageren fremlagt oplysninger om, at SKAT den 26. januar 2016 har truffet afgørelse om at nægte G2-virksomhed fradrag for købsmoms og et efterfølgende forlig indgået mellem G2-virksomhed og Gældsstyrelsen den 23. februar 2018 omfattende bl.a. momskravet opstået som følge af afgørelsen af 26. januar 2016.

Landsskatteretten finder, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse ikke indeholder oplysninger, der sandsynliggør, at ekstraordinær genoptagelse vil føre til en ændret ansættelse.

Retten har herved henset til, at det fremsatte anbringende om ugyldighed ikke i sig selv sandsynliggør, at SKAT's afgørelse af 21. juni 2016 materielt er forkert.

Der er endvidere henset til, at de fremlagte oplysninger om G2-virksomhed's momstilsvar og forlig indgået med Gældsstyrelsen ikke ses at have betydning for klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012. G2-virksomhed er således i relation til moms et selvstændigt afgiftssubjekt, hvormed en ændring af G2-virksomhed's momstilsvar ikke har skattemæssige konsekvenser for klageren.

Det bemærkes herved, at der ikke er oplysninger om, at forliget vedrørende moms har haft som konsekvens, at G2-virksomhed har fået skattemæssigt fradrag for den købsmoms, som SKAT har nægtet fradrag for. Selvom dette måtte have været tilfældet, så ville konsekvensen for G2-virksomhed have været, at dets skattepligtige indkomst ville have udvist et endnu større underskud end de 4.721.251 kr., som klageren har selvangivet som underskud ved deltagelse i kommanditselskabet. For klageren ville det derfor ikke have ført til en nægtelse af fradrag for underskuddet ved deltagelse i kommanditselskabet, men derimod et større fradrag for underskud ved deltagelse i kommanditselskabet.

Dette ændres ikke af, at der i SKAT's forslag til afgørelse af 26. april 2016 er anført, at der ikke godkendes fradrag for underskud i kommanditselskabet under henvisning til SKAT's afgørelse af 26. januar 2016 vedrørende kommanditselskabets momstilsvar.

Allerede af denne grund finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse."

Der er mellem parterne enighed om, at A og B har overholdt den frist for klage, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2.

Forklaringer

B og revisor IG har afgivet forklaring.

B har foreholdt SKAT's forslag til afgørelse af 26. april 2016 (ekstrakten side 115) forklaret, at da han modtog dette forslag, troede han, at han forstod, hvad det betød. Han havde blandt andet været i Y1-by gennem 14 dage og så først forslaget i begyndelsen af maj 2016. Han så ikke noget faretruende i det, der var anført, og syntes, at det så fornuftigt ud. Det gjorde ingen forskel for ham, om underskuddet var vurderet til at være endnu større.

Han læser SKAT's forslag sådan, at der var ikke godkendt afskrivninger med 1,4 mio kr. Derudover var der et underskud. Der er en fortegnsfejl i opgørelsen. Han mener, at når der står -4.721.251 kr., burde der have stået et +, da han læser det som et underskud og dermed større fradrag. Han så det derfor sådan, at der var et ikke godkendt fradrag i en opgørelse, som han ikke havde set, og han opfattede det som et større tab og dermed større fradrag, hvilket ikke betød noget, da han i forvejen havde meget store tab. Det var på den baggrund ligegyldigt, hvor stort et minus det faktisk blev til.

Han drev på daværende tidspunkt restaurant og cafe G7-virksomhed. Han havde derudover indkøbt ejendomme gennem blandt andet selskaberne G2-virksomhed og G6-virksomhed. Der opstod i disse kommanditselskaber megen ballade, da SKAT ikke ville godkende anmeldt købsmoms. Han drev ud over dette tøjvirksomhed med forskellige brands i udlandet, et billeasingfirma og andre selskaber. Han havde over 20 virksomheder, og derfor kom der mange meddelelser fra SKAT på alle disse selskaber i hans e-boks.

Når han modtog et forslag fra SKAT med henvisning til et brev fra 26. januar 2016, vidste han på daværende tidspunkt ikke, at han ikke havde modtaget dette brev. Han vidste heller ikke, hvad de enkelte tal i forslaget vedrørte. Det kunne være noget, der havde relation til hans virksomhed med tøj, biler eller ejendomme. Han hæftede sig ikke ved, at det var anført, og læste ikke hver en linje. Han ved, at han havde store tab, og han hæftede sig ikke ved tallene og regnede det heller ikke efter. Han antog ikke, at forslaget indeholdt noget forkert. Derfor reagerede han ikke på det.

Der kom efterfølgende en årsopgørelse for både A og ham. Han kan ikke sige, at han ikke har set disse årsopgørelser. Han kunne blot ikke forestille sig, at SKAT lavede fejl, og særligt ikke en fortegnsfejl.

Det var først, da revisor havde set på det, at han blev gjort opmærksom på, at der var noget helt galt. De mødtes dengang 1-2 gange om året. Revisor IG fortalte, at årsopgørelsen for 2012 var forkert. Derfor blev advokat IH engageret af revisor. De fortalte ham begge, at årsopgørelsen var helt forkert. Han har ikke indsigt i, hvad der er forkert i opgørelsen.

Han troede, at han forstod forslaget af 26. april 2016, og det er først senere, at han har forstået, at der var noget galt. Han læser fortegnende og forstår ikke, at det er et problem. Han husker ikke, hvornår det gik op for ham, at der var noget galt.

IG har foreholdt oversigten fra IF (ekstrakten side 288) forklaret, at han har udarbejdet denne oversigt. Den viser i forskellige kasser hver virksomhed i koncernen, der drives under virksomhedsskatteordningen. Man skal i den sådan ordning slå alle tal sammen til ét beløb. Det indebærer også, at når der samhandles mellem de virksomheder, der er i koncernen, udlignes de skattemæssigt. Derfor udligner én udgift i en virksomhed én indtægt i en anden og det giver samlet 0 kr.

Når G2-virksomhed har et skattemæssigt negativt resultat bestod det af to hovedposter. Samlet bliver dette beløb skattemæssigt tilbageført, således at det ikke godkendtes. Det blev ikke begrundet af SKAT, hvorfor disse poster ikke kunne godkendes.

Det fremgår af hans oversigts note 1, at størstedelen af dette resultat på omkring 2,3 mio. kr. er renter til banker, og der skal ikke svares moms af sådanne renter. En stor del af beløbet er derfor helt almindelige renter, som intet har med moms at gøre. Efter loven skal man ved samdrift af virksomheder under virksomhedsskatteordningen sikre, at resultatet ender i 0 kr. Konsekvensen af den skete momskorrektion er, at man har tilbageført 4,7 mio. kr., som for en væsentlig del er renteudgifter til banker. Derved opstår fejlen, som er anskueliggjort med hans opstilling af beløbene, og hvad de to hovedposter vedrører. Ingen af de poster, der er anført i note 1, vedrører moms. De poster, der fremgår af note 2, vedrører opgørelse af gevinst og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven. En del heraf indeholder moms.

Det væsentlige er imidlertid, at interne regnskaber under virksomhedsskatteordningen udligner hinanden og dermed giver de 0 kr. Fradraget burde ikke være nægtet og omgjort skattemæssigt. Da man har afskrevet mindre på ejendommen i forhold til det, som man får på ejendommen, har man et yderligere tab i form af manglende afskrivning, og det repræsenterer ifølge hans opgørelse det manglende tabsfradrag.

Når hans oversigt sammenholdes med SKAT's forslag til afgørelse af 26. april 2016 (ekstrakten side 115), fremgår det tydeligt, at man tilbagefører blandt andet omkring 4,7 mio. kr., der som nævnt indeholder renter. Et selskab af denne type kan ikke have et selvangivet underskud. Renter og moms er i øvrigt to helt vidt forskellige størrelser. Når man tilbagefører et beløb alene i én kasse, indebærer det, at man mister overblikket, for der skal slet ikke ske tilbageførsel, idet man skal se på alle selskaber under virksomhedsskatteordningen.

Man vil kunne finde de tal, der fremgår af hans oversigt, i A og B's skatteoplysninger og kommanditselskabets årsrapport. Virksomhedsskatteordningen er en meget kompleks ordning, som indebærer, at man skal se på alle selskaber, og udspecificeringen kan ikke nødvendigvis alene udledes af A og B's skatteoplysninger.

Han har haft årsrapporten for G2-virksomhed i forbindelse med udarbejdelsen af sin oversigt. Den er baseret på en gennemgang af alle årsrapporter for virksomhederne i koncernen, hvilket fører til, at han konkluderer, som han gør. Det er SKAT's énsidige gennemgang af oplysningerne i G2-virksomhed, der giver fejlen.

Parternes synspunkter

A og B har i deres påstandsdokument anført blandt andet følgende:

4. Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgerne er berettiget til genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3, da betingelserne herfor er opfyldt.

4.1 Retsgrundlag

Hjemmelsgrundlaget for genoptagelse af afgørelse afsagt af Landsskatteretten, findes i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3, der har følgende ordlyd:

"Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister:

1) Fristerne efter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk. 1, eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.

2) Fristen efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.

Stk. 3. Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor."

Skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, er en videreførelse af § 46, stk. 2, i den tidligere skatteforvaltningslov (lov nr. 427 af 6. juni 2005). Det fremgår af forarbejderne, at den tidligere praksis vedrørende denne bestemmelse skal videreføres.

Dette betyder, at Landsskatteretten kan genoptage sagen, hvis der forelægges Landsskatteretten oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og at disse nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere I bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at visse frister for fremlæggelse af disse nye oplysninger skal være overholdt.

Endeligt følger det af bestemmelsens stk. 3, at genoptagelse kan ske, selvom betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

I det følgende redegøres der for, at sagsøgerne opfylder betingelserne i både stk. 1, 2 og 3.

4.2 Der foreligger nye oplysninger, som kunne have medført et væsentligt ændret udfald.

Under sagsbehandlingen der førte til Landsskatterettens afgørelse af 22. februar 2022, jf. bilag 1. blev der blandt andet indgivet uddybende redegørelse af 20. januar 2022, jf. bilag 20 samt talopgørelse af 27. januar 2022, jf. bilag 21.

Disse indlæg opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1.

Uddybende redegørelse af 20. januar 2022, jf. bilag 20, der er udarbejdet i samarbejde med sagsøgernes revisor, IG, blev suppleret med talopgørelse af 27. januar, jf. bilag 21.

Opgørelsen dokumenterer, at der ikke er grundlag for de forhøjelser, skattemyndighederne har foretaget. Der er således tale om nye oplysninger, der kan begrunde, at en genoptagelse af sagsøgernes skatteansættelse for indkomståret 2012 ville have fået et væsentligt ændret udfald.

Det forhold, at revisors opgørelse indeholder tal, der i et vist omfang har indgået i Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2021, medfører ikke, at genoptagelsesanmodningen med bilag ikke kan anses for nye oplysninger.

Opstillingen og struktureringen af tallene med medfølgende redegørelse, udgør tilsammen nye oplysninger, der dels udgør nye oplysninger og dels dokumenterer, at en ekstraordinær genoptagelse vil føre til en ændret skatteansættelse.

4.3 Skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2

Adgang til genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 35 g er betinget af, at der fremlægges nye oplysninger, jf. bestemmelsens stk. 1, og at disse nye oplysninger er fremlagt inden for de frister, der fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2.

Af Juridiske Vejledning 2022-2, afsnit A.A.10.2.6, fremgår:

"De nye oplysninger skal fremlægges ankenævnene inden for en af følgende frister:

• Fristen for ordinær eller ekstraordinær genoptagelse. Se afsnit A.A.8.

• Fristen for indbringelse af sagen for domstolene, eller inden domstolene har afsluttet sin sagsbehandling".

Klagefristen for indbringelse af afgørelserne (bilag 2) er 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.

Sagsøgerne har den 23. december 2021 og i det senere indlæg af 20. januar 2021 (bilag 20) bedt Landsskatteretten om at genoptage afgørelserne, der blev afgjort den 16. december 2021 (bilag 2).

Det gøres på denne baggrund gældende, at de nye oplysninger, er fremlagt inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2.

4.4 Der foreligger særlige omstændigheder

Efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, kan den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Der foreligger en begrundelsesmangel

SKAT's afgørelse af 26. januar 2016 for G2-virksomhed (bilag 3), blev adresseret til kurator, jf. også bilag 2, s. 4, sidste afsnit. Afgørelsen blev ikke sendt til sagsøgerne.

Forslag til afgørelser af den 26. april 2016 (bilag 8 og bilag 9) er delvis begrundet med en henvisning til G2-virksomhed´s afgørelse af 26. januar 2016, der ikke blev sendt til sagsøgerne.

SKAT's forslag til afgørelser af 26. april 2016 er således ikke begrundet og lider dermed af en begrundelsesmangel. Det er derfor ganske uklart på hvilket grundlag, forhøjelserne beror.

Skatteministeriet anfører i processkrift af 7. september 2022, s. 6, under afsnit 3.1.2.1, at "Sagsøgerne har fremlagt SKAT's afgørelse af 26. januar 2016, og har således adgang til selv at læse den". Dette synspunkt bestrides.

Det faktum, at sagsøgerne efterfølgende er kommet i besiddelse af afgørelsen af 26. januar 2016 bilag 3), bevirker ikke, at manglen er udbedret.

Af forslagene til afgørelser af 26. april 2016 (bilag 8 og bilag 9) fremgår det, at sagsøgernes grundlag for skat for 2012 ændres, da der bl.a. ikke godkendes underskud af virksomhed og at der ikke godkendes afskrivning på rettigheder. SKAT henviser som det eneste til afskrivningslovens §§ 40 og 45 samt statsskattelovens § 6a.

En gennemgang af afgørelsen af SKAT´s afgørelse af 26. januar 2016 vedrørende G2-virksomhed giver ikke en afklaring om, hvorfor sagsøgernes grundlag for skat for 2012 er blevet ændret.

Der foreligger derfor ikke en begrundelse, som foreskrevet i forvaltningslovens § 22 og 24 og den er ikke efterfølgende blevet afhjulpet.

Begrundelsesmanglen er derfor konkret og væsentlig, da der til stadighed ikke er skabt fuldstændig klarhed over, hvad SKAT's ændringer præcist vedrører og på hvilket grundlag de er foretaget.

Skatteankestyrelsen har anerkendt og tilkendegivet, at der foreligger en begrundelsesmangel, jf. bilag 15 og 17.

Skattestyrelsen har tiltrådt Skatteankestyrelsens synspunkt om, at der foreligger en begrundelsesmangel. Der henvises til Skattestyrelsens udtalelse af 6. april 2021, jf. bilag 22.

Manglende begrundelse er en garantiforskrift, der skal medføre ugyldighed.

Til støtte herfor henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. maj 2022 (journalnr. 21-0045129), samt Landsskatterettens afgørelse af 11. november 2020 (journalnr. 16-1826624), hvor Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens afgørelser var ugyldige som følge af begrundelsesmangler.

Manglende begrundelse er derfor en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse.

SKAT's og Skatteankestyrelsens manglende anfægtelse af sandsynlighed for en ændret ansættelse

Grunden til at disse nye oplysninger fremlagt som bilag 20 og 21, jf. det beskrevne ovenfor i afsnit 4.2 ikke blev forelagt Landsskatteretten tidligere i forløbet skyldtes, at det ikke under Skattestyrelsens - eller Skatteankestyrelsens behandling af sagen, der førte til Landsskatterettens afgørelse af 23. december 2021, jf. bilag 2 har været et tema endsige anfægtet, om hvorvidt en ekstraordinær genoptagelse ville føre til en ændret ansættelse. Det var således først ved Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2021, at denne problemstilling blev præsenteret.

Under sagsbehandlingen i SKAT/Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen, hvis forslag er fremlagt som bilag 15 og 17, var det udelukkende et tema, om hvorvidt betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2 var opfyldt.

Det skal hertil understreges, at det er skattemyndighederne herunder Skatteankestyrelsen, der skal oplyse sagen, jf. officialmaksimen herunder vejlede og rådgive borgeren i forhold til indhentelse af nødvendige oplysninger. Denne forpligtelse bortfalder ikke blot fordi man er repræsenteret ved advokat.

Det fremgår således heller ikke af Skatteankestyrelsens forslag, at Skatteankestyrelsen i deres indstilling til sagen har behandlet spørgsmålet, om hvorvidt en ekstraordinær genoptagelse ville føre til en ændret ansættelse. Sagsøgerne har således ikke haft det fornødne grundlag til at fremkomme med deres bemærkninger til forslaget. Landsskatteretten har således truffet deres afgørelse uden, at sagsøgerne de facto har haft lejlighed til at blive hørt, jf. de forvaltningsretlige partshøringsregler.

Nærværende sag udspringer af, at SKAT har truffet en afgørelse i form af sagsøgernes årsopgørelser uden at begrunde den - hverken i de fremsendte forslag eller i årsopgørelserne.

På denne baggrund forekommer det retssikkerhedsmæssigt yderst betænkeligt, at Landsskatteretten er af den opfattelse, at en genoptagelse ikke vil medføre en ændret skatteansættelse al den stund, at det til stadighed er uklart på hvilket grundlag, SKAT ændrede sagsøgernes skatteansættelser for indkomståret 2012.

Sammenfattende gøres det således gældende, at ovenstående forhold både i sig selv og tilsammen udgør en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført blandt andet følgende:

3. Anbringender

3.1 Overordnede anbringender

Det gøres overordnet gældende, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1 - 3, ikke er opfyldt.

A og B har ikke fremlagt nye oplysninger, som kunne have medført et væsentligt ændret resultat af Landsskatterettens afgørelser af 16. december 2021, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1.

Der foreligger heller ikke ganske særlige omstændigheder, som taler for genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 3.

3.2 Retsgrundlaget

Skatteforvaltningslovens § 35 g, regulerer adgangen til genoptagelse hos en klagemyndighed, der tidligere har truffet afgørelse i en klagesag. Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, at:

"Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere." (Mine understregninger).

Efter bestemmelsen er det således først og fremmest en betingelse for genoptagelse, at der foreligger nye oplysninger. Derudover er det en betingelse, at klagemyndigheden skønner, at de nye oplysninger kunne have medført, at klagemyndigheden var kommet til et væsentligt andet resultat, hvis de pågældende oplysninger havde været forelagt myndigheden tidligere.

Ud over ovenstående er det yderligere en betingelse for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, at fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, er overholdt. Der er enighed om, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, for så vidt angår anmodning om genoptagelse (bilag 19) af Landsskatterettens afgørelser af 16. december 2021 (bilag 2), er overholdt. Det er derfor ikke et spørgsmål i sagerne, hvorvidt fristerne heri er overholdt.

Det følger herudover af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, at:

"Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor." (Min understregning).

En afgørelse kan dermed genoptages af klagemyndigheden, selv om betingelserne for genoptagelse i § 35 g, stk. 1, ikke er opfyldt. Betingelsen herfor er, at klagemyndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (Lovforslag nr. 212 af 24. april 2013), at reglen i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, svarer til de dagældende regler i skatteforvaltningslovens § 37, stk. 2, om skatteankenævnene, § 39, stk. 2, om vurderingsankenævnene, § 39 a, stk. 2, om motorankenævnene og § 46, stk. 2, om Landsskatteretten, og at det er tanken, at hidtidig praksis efter disse bestemmelser skal videreføres.

Efter denne praksis omfatter de ganske særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse, en mulig underkendelse af myndighedernes praksis i de pågældende sager, ved Landsskatteretten eller domstolene. Procesbesparende hensyn samt hensynet til en ensartet behandling af skatteyderne i sagskomplekser anses for værende en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse.

Endvidere bruges bestemmelserne i forbindelse med genoptagelsestilsagn, hvor der udtages en prøvesag og gives tilsagn om genoptagelse af andre tilsvarende sager, hvis udfaldet i prøvesagen fører til et andet udfald i disse sager.

Det fremgår endvidere, at bestemmelsen skal administreres restriktivt.

Det påhviler A og B at godtgøre, at der foreligger nye oplysninger, og at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald, såfremt de havde foreligget tidligere, ligesom det påhviler dem at dokumentere, at der foreligger ganske særlige omstændigheder, jf. eksempelvis SKM2004.27.ØLR, SKM2014.733.ØLR og SKM2023.334.BR.

3.3 Der er ikke fremlagt nye oplysninger, som kunne have medført et væsentligt ændret udfald

Afslaget på ekstraordinær genoptagelse i Landsskatterettens afgørelser af 16. december 2021 (bilag 2), var berettiget, dels fordi ingen af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 - 8, var opfyldt, dels fordi anmodningen om genoptagelse (bilag 10) blev indgivet over 1 år efter modtagelsen af årsopgørelserne, hvori de ændrede ansættelser, som foreslået i agterskrivelser (bilag 8 og 9), fremgik. Der er således tale om en betydelig overskridelse af fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsskatterettens afslag på ekstraordinær genoptagelse var altså berettiget, og spørgsmålet er derfor, om der efterfølgende måtte være kommet nye oplysninger til, som kunne have ændret på Landsskatterettens vurdering.

Skatteministeriet gør gældende, at der ikke med genoptagelsesanmodningen (bilag 19) og det senere indlæg (bilag 20) er fremlagt oplysninger, der kunne have medført et væsentligt ændret udfald af Landsskatterettens afgørelser af 16. december 2021 (bilag 2), jf. også nedenfor. Der kan derfor ikke ske genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1.

3.3.1 IF's opgørelse af skattemæssige resultater

A og B har gjort gældende, at revisor, IF's, opgørelser af deres og G2-virksomhed's skattemæssige resultater for indkomståret 2012 (bilag 21), som blev fremlagt sammen genoptagelsesanmodningen er nye og væsentlige oplysninger.

Opgørelsen bygger i det væsentligste på oplysninger, der kan genfindes i G2-virksomhed's årsrapport for 2012 og dertilhørende specifikationer (bilag B).

De øvrige oplysninger kan genfindes i skattemæssige specifikationer for 2012 for B og A (bilag A), som også var fremlagt ved behandlingen af den oprindelige anmodning om ekstraordinær genoptagelse.

Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelser af 22. februar 2022 (bilag 1, s. 9), indgik samtlige oplysninger - på nær den helt udokumenterede oplysning om advokatudgifter på 400.000 kr. - allerede i Landsskatterettelsens afgørelser af 16. december 2021 (bilag 2).

Oplysningen om advokatudgifterne fremgår alene af revisors opgørelse. Der foreligger ingen dokumentation for, at disse udgifter rent faktisk er blevet afholdt. Der er således, hverken fremlagt bilagsmateriale, faktura eller lignende, som understøtter den postulerede udgift. Oplysningen kan derfor ikke medføre et ændret udfald.

Selv hvis advokatudgiften havde været dokumenteret, ville en udgift på 400.000 kr. ikke kunne medføre et væsentligt ændret udfald af afgørelserne, idet der er tale om 400.000 kr. ud af et samlet underskud på 4.721.251 kr. i kommanditselskabet.

B og A har således ikke med revisoropgørelsen fremlagt nye oplysninger, som kan medføre et væsentligt ændret udfald af Landsskatterettens afgørelser af 16. december 2021 (bilag 2), jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1.

3.3.2 Genoptagelsesanmodningen og det senere indlæg

Heller ikke indholdet i genoptagelsesanmodning (bilag 19) og indlægget (bilag 20) udgør nye oplysninger, som kan medføre et væsentligt ændret resultat.

Genoptagelsesanmodningens primære indhold er en varsling af, at der vil komme nye oplysninger på en senere dato, og den kan derfor ikke betegnes som nyt eller egnet til at medføre et væsentligt ændret resultat.

Indlægget er i det væsentligste en gennemgang af revisors opgørelse (bilag 21). Denne gennemgang er - af samme årsager som selve opgørelsen - ikke nye oplysninger, som kan føre til et væsentligt ændret resultat.

Herudover indeholder indlægget en gentagelse af den argumentation, der allerede indgik i sagerne om ekstraordinær genoptagelse (Landsskatterettens afgørelser af 16. december 2021, jf. bilag 2). Argumentationen er ikke understøttet af nye oplysninger, som kan føre til et væsentligt ændret resultat.

Der indgår således ingen nye oplysninger i genoptagelsesanmodningen eller det senere indlæg, som ikke allerede var til stede ved de oprindelige afgørelser, hvorfor der ikke kan ske genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1.

Landsskatteretten lægger i sin afgørelse af 22. februar 2022 vægt på, at oplysningen om advokatudgifter heller ikke kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelserne, såfremt oplysningen havde foreligget tidligere (bilag 1, s. 9). Spørgsmålet har således været prøvet, ligesom langt størstedelen af de oplysninger - herunder alle væsentlige - der indgik i afgørelserne af 22. februar 2022, også indgik i afgørelserne af 16. december 2022.

3.4 Der foreligger ingen ganske særlige omstændigheder

B og A gør gældende, at der foreligger ganske særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, idet de påstår, at de som følge af begrundelsesmangler i Skattestyrelsens afgørelser af 6. september 2018 (bilag 11), har været afskåret fra at gøre anbringender gældende under rekursbehandlingen. Derudover gør de, til yderligere støtte for, at der foreligger ganske særlige omstændigheder gældende, at der foreligger en begrundelsesmangel i SKAT's forslag til afgørelser af 26. april 2016 (bilag 8 og 9).

B og A har ikke godtgjort, at der foreligger ganske særlige omstændigheder, der kan begrunde en genoptagelse af Landsskatterettens afgørelser af 16. december 2021 (bilag 2), jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3.

3.4.1 Overordnet om begrundelsesmangler

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at en eventuel begrundelsesmangel i SKAT's forslag af 26. april 2016 (bilag 8 og 9) eller Skattestyrelsens afgørelser af 6. september 2018 (bilag 11) ikke har betydning for bedømmelsen af nærværende sager.

En indsigelse mod skattemyndighedernes sagsbehandling, udgør ikke nye oplysninger i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1's forstand, når de påberåbte fejl er blevet realitetsbehandlet i det administrative system eller ved domstolene.

B's og A's indsigelser om sagsbehandlingsfejl i de bagvedliggende afgørelser, som der er gjort op med ved klagesagsbehandlingen, er notorisk ikke nye oplysninger, idet de i sagens natur blev behandlet ved de afgørelser, som der nu påstås genoptagelse af, jf. § 35 g, stk. 1. Oplysningerne - og B's og A's indsigelser - var med andre ord til stede, da Landsskatteretten den 16. december 2021 traf afgørelse i sagerne.

Det følger derudover af i retspraksis, at de af B og A fremførte synspunkter ikke kan karakteriseres som ganske særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, hvis oplysningerne, som - ifølge skatteyderne - begrunder genoptagelse af klageinstansens afgørelse, allerede forelå forud for dennes afgørelse, jf. SKM2019.331.ØLR og SKM2023.334.BR.

De påstående begrundelsesmangler/sagsbehandlingsfejl i nærværende sager relaterer sig, som netop anført, til SKAT's forslag af 26. april 2016 og Skattestyrelsens afgørelser af 6. september 2018.

Spørgsmålet om, hvorvidt der i disse afgørelser forelå begrundelsesmangler, var samlet set til prøvelse ved Landsskatterettens afgørelser af 16. december 2021 i forbindelse med prøvelsen af ekstraordinær genoptagelse (bilag 2). B og A har valgt ikke at indbringe Landsskatterettens afgørelser af 16. december 2021 for domstolene, hvorfor disse afgørelser er endelige, jf. eksempelvis princippet i UfR 1998.764 Ø.

Det forhold, at skattemyndighedernes afgørelser måtte være behæftet med begrundelsesmangler, kan således ikke udgøre en ganske særlig omstændighed i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3's forstand, jf. også SKM2019.331.ØLR og SKM2023.334.BR.

Der er allerede derfor ikke grundlag for at genoptage Landsskatterettens afgørelser af 16. december 2021, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, jf. i øvrigt bemærkningerne nedenfor.

For alle tilfældes skyld behandles B's og A's indsigelser nedenfor.

3.4.2 B og A har ikke været afskåret fra at gøre anbringender gældende

Ministeriet forstår, at B's og A's med deres anbringender vedrørende Skattestyrelsens "manglende anfægtelse af sandsynligheden for ændret ansættelse" på den måde, at skattemyndighederne måtte have anerkendt, at en ekstraordinær genoptagelse ville have medført ændrede skatteansættelser.

Som nævnt, kan der ikke ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, allerede fordi begrundelsesmangler ikke kan udgøre ganske særlige omstændigheder.

Det skal dog ex tuto bemærkes, at det forhold, at Skattestyrelsen ved afgørelser af 6. september 2018 (bilag 11) ikke eksplicit tog stilling til de skattemæssige konsekvenser af en eventuel ekstraordinær genoptagelse, ikke er et udtryk for, at styrelsen har anerkendt en hypotetisk ansættelsesændring.

Skattestyrelsen traf en "allerede fordi-afgørelse", som overordnet blev begrundet med, at der ikke forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet Skattestyrelsen (og senere Landsskatteretten) fandt, at SKAT's breve af 26. april 2016 (bilag 8 og 9), ikke led af væsentlige begrundelsesmangler.

Der var derfor ikke behov for - eller krav om - at tage stilling til, hvorvidt en ekstraordinær genoptagelse ville føre til ændrede skatteansættelser. Det skal imidlertid bemærkes, at betingelsen om, at genoptagelse forudsætter en ændret skatteansættelse, under alle omstændigheder fremgår af Skattestyrelsens gennemgang af retsgrundlaget (bilag 11, s. 7).

Landsskatteretten tog i øvrigt ved sine afgørelser af 16. december 2021 (bilag 2) eksplicit stilling til spørgsmålet om, hvorvidt ekstraordinær genoptagelse ville føre til ændrede skatteansættelser. Dette indebærer, at selv hvis retten måtte finde, at Skattestyrelsens afgørelser lider af begrundelsesmangler, så er disse "repareret" ved rekursinstansens behandling af sagerne, jf. eksempelvis UfR 2023.5413 H.

B og A mener, at den påståede begrundelsesmangel har afskåret dem fra at gøre anbringende om, hvorvidt genoptagelse ville føre til ændrede ansættelser, gældende, i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagerne (bilag 2), jf. deres processkrift af 5. august 2022, s. 8, 7. afsnit.

Der er imidlertid ikke holdepunkter for, at manglerne har været konkret væsentlige, da B og A i deres klage til Landsskatteretten (bilag 12), netop gjorde gældende, at der med en genoptagelse, ville ske en regulering af skatteansættelsen, som følge af de indgåede forlig om moms i G2-virksomhed, jf. eksempelvis SKM2011.236.ØLR og SKM2019.159.ØLR.

Det er således ikke rigtigt, når de påstår sig afskåret fra at gøre spørgsmålet om ansættelsesændringerne gældende. Landsskatteretten har derfor heller ikke taget stilling til forhold, som ikke har været gjort gældende.

3.4.3 Øvrige begrundelsesmangler

Ministeriet gør, for så vidt angår B's og A's øvrige anbringender vedrørende begrundelsesmangler i SKAT's forslag af 26. april 2016 (bilag 8 og 9), om forslag til ændring af skatteansættelserne for indkomståret 2012, gældende, at der ikke foreligger begrundelsesmangler. Afgørelserne er derfor heller ikke ugyldige. Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er disse afgørelser, som er til prøvelse, jf. også nedenfor.

Havde B og A været uenige med Landsskatteretten i, at der ikke forelå begrundelsesmangler, som kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse, måtte B og A have indbragt Landsskatterettens afgørelser af 16. december 2021 (bilag 2) for retten.

Det bemærkes dog, at SKAT i sine forslag til afgørelser af 26. april 2016 (bilag 8 og 9) begrundede ændringerne i indkomståret 2012 med, at der ikke var godkendt underskud, som følge af ikke-godkendte afskrivninger, som beskrevet i afgørelse af 26. januar 2016 vedrørende G2-virksomhed (bilag 3).

B og A har fremlagt SKAT's afgørelse af 26. januar 2016 og har således også adgang til selv at læse denne. De eventuelle begrundelsesmangler, er således udbedret ved, at B og A har fået adgang til afgørelsen - og dermed også en uddybende baggrund for SKAT's efterfølgende forslag af 26. april 2016, uanset at afgørelsen i første omgang kun var sendt til kurator.

Dette gælder uanset, om Skatteankestyrelsen har anført, at Skattestyrelsens afgørelser var behæftet med begrundelsesmangler. Skatteankestyrelsens breve (bilag 15 og 17) er alene foreløbige vurderinger af sagerne, og der er tale om forslag til afgørelsen (for B), som Landsskatteretten ikke er bundet af. Ved Landsskatterettens afgørelser af 16. december 2021 (bilag 2), fandt Landsskatteretten, at SKAT's agterskrivelser af 26.

april 2016 (bilag 8 og 9) ikke led af begrundelsesmangler, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Da der ikke foreligger begrundelsesmangler, kan dette ikke udgøre en ganske særlig omstændighed, og oplysningerne var under alle omstændigheder tilgængelige ved Landsskatterettens afgørelser af 16. december 2021, jf. også det ovenfor anførte.

Dernæst kommer, der først er søgt om ekstraordinær genoptagelse mere end et år efter skatteansættelserne. Både den almindelige klagefrist på 3 måneder, og fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overskredet betydeligt.

Det forhold, at B og A ikke påklagede ansættelserne på grund af en række økonomiske udfordringer og fordi de ikke havde det nødvendige overskud til at forstå konsekvenserne af forslaget kan ikke medføre, at der kan dispenseres for fristoverskridelsen. Ligeledes kan det forhold, at der har været misforståelser i forhold til deres rådgivere, heller ikke medføre at der kan dispenseres, idet rådgiveren sidestilles med skatteyderen, jf. eksempelvis UfR 2022.2799 H.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at selv hvis SKAT's forslag af 26. april 2016 (bilag 8 og 9) har lidt af begrundelsesmangler, og disse ikke anses for udbedret efterfølgende, kræver ugyldighed, at manglerne er konkret væsentlige, hvilket de aldrig har været."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagen angår spørgsmålet, om Landsskatteretten ved to afgørelser af 22. februar 2022 med rette ikke har imødekommet A og B's anmodning om genoptagelse af deres sager, som blev afgjort ved Landsskatterettens afgørelser af 16. december 2021.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, at den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan genoptage sagen på anmodning fra en part, når parten forelægger myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis oplysningerne have foreligget tidligere.

A og B angav i deres anmodninger til Landsskatteretten af 23. december 2021 og 20. januar 2022 en række synspunkter og henviste til nogle nærmere oplysninger i sagen og forløbet, og de fremsendte den 27. januar 2022 tillige den talmæssige opstilling og -opgørelse, som var udarbejdet af revisor IG fra IF.

Retten finder, at de synspunkter, der i disse to breve er anført til støtte for anmodningen om genoptagelse ikke i sig selv udgør nye oplysninger, og indholdet af brevene indeholder heller ikke oplysninger eller forhold, som Landsskatteretten ikke i det væsentlige var bekendt med, da afgørelserne af 16. december 2021 blev truffet. Revisor IG's opgørelse indeholder heller ikke oplysninger, der ikke var til rådighed for Landsskatteretten, da der blev truffet afgørelser den 16. december 2021.

Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, var derfor ikke opfyldt, da Landsskatteretten traf sin afgørelse den 22. februar 2022.

Af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, følger, at en myndighed kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selvom betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler herfor.

Det påhviler A og B at godtgøre, at der i sagen foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder.

Af forarbejderne til bestemmelsen, som de er gengivet i lovforslag nr. 212 af 24. april 2013 om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love, fremgår af de særlige bemærkninger til § 35 g, stk. 2, at bestemmelsen er tiltænkt et snævert anvendelsesområde, og der er som eksempler på situationer, hvor der foreligger en særlig omstændighed henvist til administrativ eller domstolsbestemt underkendelse af en hidtidig praksis på et område, procesbesparende hensyn og hensynet til en ensartet behandling af skatteyderne i sagskomplekser.

Det følger af Østre Landsrets dom af 4. juni 2019, gengivet i TfS 2019.398, at der ikke foreligger ganske særlige omstændigheder, hvis oplysningerne, som ifølge skatteyderen begrunder genoptagelse af klageinstansens afgørelse, allerede forelå forud for dennes afgørelse.

Retten finder på denne baggrund, at den omstændighed, at der efter den skattepligtiges opfattelse er truffet en materielt urigtig afgørelse, ikke i sig selv udgør sådanne særlige omstændigheder, der giver grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3.

De synspunkter, som A og B anførte til støtte for anmodningen om genoptagelse i deres indlæg af 23. december 2021 og 20. januar 2022, forelå som nævnt ovenfor i det væsentlige forud for Landsskatterettens afgørelser af 16. december 2021.

Retten finder endvidere ikke, at Landsskatterettens afgørelser af 16. december 2021 lider af en begrundelsesmangel, idet bemærkes, at Landsskatteretten ikke er bundet af indstillinger fra Skattestyrelsen eller Skatteankenævnet.

Endelig finder retten ikke grundlag for at antage, at Landsskatteretten ikke i forbindelse med disse afgørelser har taget hensyn til A og B's synspunkter om mangler ved begrundelsen eller prøvelsen.

Herefter finder retten ikke, at A og B har godtgjort, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, er opfyldt.

Som følge heraf tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 62.500 kr. inkl. moms. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A og B skal i forening til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 62.500 kr.

Omkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.