Dokumentets metadata

Genoptagelse - Landsskatteretten - nye oplysninger

Sagsøgeren anmodede om, at Landsskatteretten genoptog behandlingen af en sag, jf. skattestyrelseslovens § 29, og henviste i den forbindelse til nogle fremlagte kørselsregnskaber og yderligere oplysninger om, i hvilken bil den kørsel, som der var udbetalt befordringsgodtgørelse for, var foretaget i.Eftersom det fremgik af Landsskatterettens kendelse, hvilken bil der var kørt i, og da de nu fremlagte kørselsregnskaber alene var maskinafskrifter af tidligere fremlagte håndskrevne kørselsregnskaber, fandt landsretten ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at der forelå oplysninger, som ikke tidligere havde været fremme.Allerede af denne grund var betingelserne for genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 29, stk. 1, ikke opfyldt. Landsretten fandt endvidere ikke, at der forelå ganske særlige omstændigheder, som kunne tale for genoptagelse, jf. § 29, stk. 2. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A
(advokat Jan Levin)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Ulla Staal, Ebbe Christensen og Dorthe Wiisbye

Under denne sag, der er anlagt den 6. november 2002, har sagsøgeren, A, nedlagt følgende påstand:

Landsskatteretten tilpligtes at genoptage den af sagsøger for Landsskatteretten indbragte klagesag, Landsskatterettens j.nr. 2-1-1898-0349, hvilken klagesag af Landsskatteretten blev afgjort ved kendelse af 23. februar 2001 og af Landsskatteretten nægtet genoptagelse i henhold til afgørelse af 6. august 2002.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Den 23. februar 2001 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgeren:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsterne på følgende punkt:

Sagen har været forhandlet telefonisk med klagerens revisor.

Det fremgår af sagen, at klageren er hovedanpartshaver i selskabet H1 Værksted ApS, hvor han ligeledes er ansat som direktør.

Selskabet har i de pågældende år været ejer af følgende biler:

1997

Opel Astra 1,6 1 16 V, købt 18. oktober 1995 og solgt 27. april 1998.

1998

Opel Astra 1,6 1 16 V, købt 18. oktober 1995 og solgt 27. april 1998 og Opel Astra Wagon 1,6 købt 23. april 1998.

Bilen af mærket Opel Astra 1,6 har i hele indkomståret 1997 været stillet til rådighed for klageren og i indkomståret 1998 indtil bilen blev afhændet 27. april 1998. Efter dette tidspunkt blev bilen af mærket Opel Astra Wagon 1,6 stillet til rådighed for klageren.

Selskabet har fremsendt kørselsregnskab for perioden 2. januar til 10. august 1998 til regionen. Dette kørselsregnskab er ført med kuglepen på kvadreret kladdepapir med angivelse af dato, bestemmelsessted og antal kilometer. Kørselsregnskabet blev ikke afsluttet hver måned, men ser ud til at være blevet afsluttet henholdsvis kvartalsvis eller i slutningen af perioden, d.v.s. 10. august 1998.

Der er ikke i kørselsregnskabet angivet afregningssatser eller påført nogen udregninger af kørselsgodtgørelsesbeløbet. Der er ej heller påført navn eller angivet anden form for identifikation af, hvem der [har] stillet sin private bil til rådighed for selskabet.

Kilometerregnskabet for perioden 2. februar [januar] til 1. april 1998 er udarbejdet med en sort kuglepen, medens regnskabet for den efterfølgende periode er udfærdiget med blå kuglepen.

Ifølge lønoplysningssedlerne for indkomstårene 1997 og 1998 er der alene udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse til klageren.

Regionen har ved en rutinemæssig kontrol af lønindberetningerne for indkomståret 1997 konstateret, at selskabet har udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse til klageren samtidig med, at klageren har haft firmabil stillet til rådighed.

Regionen har efter gennemgangen af sagen ikke kunnet godkende udbetalinger af skattefrie godtgørelser for indkomstårene 1997 og 1998, idet der ikke kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, når arbejdsgiveren har stillet firmabil til rådighed for den ansatte, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1997-33, pkt. 2.3. Regionen har endvidere anført, at det af selskabet førte kørselsregnskab ikke opfylder betingelserne, som nævnes i cirkulæret.

Regionen har derfor henført de udbetalte godtgørelser til A - indkomst, jf. kildeskattelovens § 41, stk. 2, og § 43, stk. 1 og 2, for indkomstårene 1997 og 1998 med henholdsvis 21.670 kr. og 25.214 kr.

...

Klagerens revisor har anført, ...

Revisoren har endvidere anført, at den omhandlede kørselsgodtgørelse er udbetalt for kørsel i en varebil, som ejes af klageren. De fleste af firmaets varer fragtes med denne varebil, som har gule nummerplader. Den udbetalte godtgørelse har derfor intet at gøre med den personbil, som er stillet til rådighed for klageren.

...

Regionen har ... anført, at det af selskabet førte kørselsregnskab ikke anses at opfylde betingelserne for at danne grundlag for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse.

Det kan ikke udledes af selskabets bogføring eller det førte kørselsregnskab, hvilken bil der er benyttet i virksomheden, men ud fra de indsendte oplysningssedler kan det konstateres, at det alene er klageren, der har oppebåret befordringsgodtgørelse, uagtet at selskabet stiller bil til rådighed for ham.

Efter de foreliggende oplysninger har klageren først 23. april 1998 anskaffet en varebil af mærket Daihatsu Rocky Pick. Det fremgår ikke af selskabets notater, om denne bil har været benyttet i selskabet.

Klageren driver endvidere en selvstændig erhvervsvirksomhed.

Revisoren har under sagens behandling i Landsskatteretten fremsendt en fotokopi af kørselsregnskaberne for indkomståret 1997 og 1998. Revisoren har i den forbindelse anført, at kørslen er foretaget i varevognen med registreringsnummer ....

Revisoren har endvidere anført, at der er udbetalt følgende skattefri befordringsgodtgørelser til klageren:

1. Ved lønudbetalingen for ugerne 7 og 8 (1997) er der udbetalt for 2.325,50 km. Det dækker perioden 1. januar 1997 til 20. februar 1997 med 1.783,50 km a 2,33 kr. i alt 4.155,60 kr. Det resterende beløb på 1.247 kr. dækker 542 km a 2,30 kr., hvor kørslen er foretaget i 1996, men først udbetalt i forbindelse med lønudbetalingen for uge 7 og 8 i 1997.
   
   
2. Ved lønudbetalingen for uge 27 og 28 (1997) er udbetalt for 3.884 km a 2,33 kr., der dækker perioden 21. februar 1997 til 10. juli 1997, i alt 9.049,72 kr.
   
   
3. Ved lønudbetalingen for ugerne 39 og 40 (1997) er udbetalt for 4.812 km a 2,33 kr., der dækker perioden 10. juli 1997 til 3. oktober 1997, i alt 11.211,96 kr.
   
   
4. Ved lønudbetalingen for uge 49 og 50 (1998) er der udbetalt for 3.100 km a 2,39 kr., der dækker perioden 11. august 1998 til 10. december 1998, i alt 7.409,00 kr.

Landsskatteretten skal udtale

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen.

Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejse- og befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Godtgørelsen er i så fald skattefri.

Landsskatteretten er enig med regionen i, at det fremlagte kørselsregnskab ikke kan danne grundlag for godkendelse af de udbetalte befordringsgodtgørelser som skattefri. Der er herved blandt andet henset til, at det ikke fremgår af det fremlagte materiale, hvilken bil der er anvendt til kørslen for selskabet. De påklagede ansættelser stadfæstes derfor.

..."

Den i Landsskatterettens kendelse omtalte skrivelse fra sagsøgerens revisor er en skrivelse af 18. januar 2001 fra registreret revisor ML, R1 Revision ApS, hvori det hedder:

"...

Hermed fremsendes bilag for år 1997 til brug for dokumentation, af udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse. Kørslen er foretaget i varevognen ..., der ejes af A privat.

..."

Den 28. marts 2001 afholdtes i Landsskatteretten et møde med sagsøgeren, hans hustru og hans advokat. I Landsskatterettens notat om mødet er anført:

"...

Det oplystes under henvisning til kendelsens s. 4, at bilen af mærket Opel Corsa, købt 27. marts 1996 er en privat bil, der bruges af klagerens ene datter. Den anden nævnte bil i privat regi er en hvid bil af mærket Daihatsu Rocky Pick, som benyttes af den anden datter. De står i klagerens navn af forsikringsmæssige grunde.

Ingen af disse 2 nævnte biler benyttes erhvervsmæssigt i klagerens virksomhed.

Den nævnte bil af mærket Opel Astra, købt 18. oktober 1995 og solgt 27. april 1998, der var ejet af selskabet, stod til klagerens private rådighed som firmabil.

Den udbetalte kørselsgodtgørelse relaterer sig til en bil, der ikke er nævnt i kendelsen, nemlig en rød bil ligeledes af mærket Daihatsu Rocky Pick. Der er tale om en ramponeret bil, som bl.a. benyttes til transport af olietønder. I sagen forefindes et fotografi af denne bil. Bilen er afmeldt 6. december 2000.

..."

Under henvisning til mødet anmodede sagsøgerens advokat ved skrivelse af 29. marts 2001 Landsskatteretten om at genoptage sagen.

Ved skrivelse af 29. maj 2001 afslog Landsskatteretten anmodningen i medfør af skattestyrelseslovens § 29, stk. 1 og 2, og med følgende begrundelse:

"...

Retten har ikke i det af Dem anførte fundet grundlag for at genoptage sagen i medfør af denne lovbestemmelse, og Deres begæring herom, kan derfor ikke imødekommes. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen, som ikke tidligere har været forelagt Landsskatteretten. Det bemærkes i den forbindelse, at retten ikke finder, at det fremlagte kørselsregnskab kan lægges til grund.

Med skrivelse af 26. juni 2001 fremsendte sagsøgerens advokat til Landsskatteretten "fuldstændigt kørselsregnskab for 1997 og 1998, tillige med oversigt over anvendte km-satser" og anmodede under henvisning hertil på ny om genoptagelse af sagen.

Ved skrivelse af 11. september 2001 afslog Landsskatteretten atter at genoptage sagen og bemærkede i den forbindelse, "at det fremsendte kørselsregnskab er en afskrift af de tidligere håndskrevne oplysninger".

I skrivelse af 23. oktober 2001 anmodede sagsøgerens advokat "i forlængelse af møde gårs dato" atter om genoptagelse af sagen.

Ved skrivelse af 30. november 2001 afslog Landsskatteretten på ny anmodningen. I skrivelsen udtaltes, at advokaten til støtte for begæringen om genoptagelse havde anført, "at der er ført streng kontrol med klagerens erhvervsmæssige kørsel, idet formål, destination og antal kilometer har været anført i kørselsregnskabet, der har været ført dagligt." Afslaget begrundedes med, "at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen, som ikke tidligere har været forelagt Landsskatteretten'", og "at retten fortsat ikke finder, at det fremlagte kørselsregnskab kan lægges til grund."

..."

Ved skrivelse af 28. juni 2002 krævede sagsøgerens advokat atter sagen genoptaget og en uddybende begrundelse i tilfælde af afslag.

I skrivelse af 6. august 2002 til sagsøgerens advokat udtalte Landsskatteretten under henvisning til skattestyrelseslovens § 29, stk. 1 og 2, følgende:

"...

Retten har ikke i det af Dem anførte fundet grundlag for at genoptage sagen i medfør af denne lovbestemmelse, og Deres begæring herom, kan derfor ikke imødekommes. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er forelagt retten nye oplysninger, der kan medføre et væsentligt andet udfald af sagen jf. bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 29, stk. 1. Det bemærkes, at det for retten fremlagte materiale, der har dannet grundlag for udbetalingen af godtgørelse, ikke ses at opfylde de krav, der kan stilles for at danne grundlag for kontrol med de udbetalte godtgørelser. Efter ligningslovens § 9, stk. 5, er godtgørelse for befordring, der er omfattet af ligningslovens § 9 B, skattefri, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat af Ligningsrådet. Det er en forudsætning for skattefriheden, at arbejdsgiveren udøver kontrol med udbetalingen. Kontrollen forudsætter, at der udarbejdes bilag, der giver tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at Ligningsrådets anvisninger er opfyldt. Bilagene skal således som udgangspunkt indeholde oplysninger om modtagerens navn, data for kørslen, dennes omfang og formål, rejsetider, herunder start- og sluttidspunkter, samt størrelsen af udbetalingen m.v. Det forelagte materiale kan ikke give grundlag for at genoptage sagen.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at anpartsselskabet er et maskinværksted, der udfører finmekanisk arbejde, blandt andet vedrørende tandlægeudstyr og udstyr til guldsmede. Værkstedet ligger i ..., og selskabet har fem ansatte. Den udbetalte kørselsgodtgørelse vedrører en rød Daihatsu varevogn, som tilhører ham, og som i mange år har været anvendt i selskabet af ham selv og andre ansatte til kørsel med materialer, færdigvarer, affald m.v. Hans hustru er bogholder i selskabet, og det er hende, som har ført de håndskrevne kørselsregnskaber på grundlag af løse kørselssedler, som han har lavet for de enkelte kørsler. De senere fremsendte fuldstændige kørselsregnskaber er maskinskrevet af hans hustru på grundlag af de tidligere fremsendte håndskrevne regnskaber. Befordringsgodtgørelsen vedrører ikke de firmabiler, der har været stillet til hans rådighed, og som alene har været anvendt til persontransport.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at betingelserne for genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 29, stk. 1 og 2, er opfyldt. Landsskatterettens kendelse af 23. februar 2001 hviler på en misforståelse, idet landsskatteretten er gået ud fra, at befordringsgodtgørelsen vedrørte kørsel i en anden bil end den, der faktisk var tale om. Rette forhold blev oplyst under mødet i Landsskatteretten den 28. marts 2001, og den 26. juni 2001 fremsendte sagsøgeren fuldstændige kørselsregnskaber for årene 1997 og 1998, som opfyldte kravene til sådanne regnskaber. Der foreligger således nye oplysninger, der ville have medført et væsentligt andet udfald af sagen, såfremt de havde foreligget tidligere, jf. skattestyrelseslovens § 29, stk. 1. Endvidere medfører sagsforløbet, navnlig Landsskatterettens oprindelige misforståelse af sagen, at der foreligger ganske særlige omstændigheder, som taler for genoptagelse, jf. samme lovs § 29, stk. 2.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at betingelserne for genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 29, stk. 1 og 2, ikke er opfyldt. Landsskatterettens nægtelse af at genoptage sagen er en afgørelse, der hviler på et skøn, og der skal foreligge et sikkert grundlag, for at domstolene kan tilsidesætte dette skøn. Der er ikke nye oplysninger, da det af Landsskatterettens kendelse af 23. februar 2001 fremgår, at Landsskatteretten allerede da var bekendt med sagsøgerens angivelse af, hvilken bil befordringsgodtgørelsen vedrørte. Endvidere indeholder de kørselsregnskaber, der blev fremsendt den 26. juni 2001, intet nyt, idet de alene er maskinafskrifter af de tidligere fremsendte regnskaber. Yderligere skyldes det sagsøgerens egne forhold, at oplysningerne ikke fremkom tidligere. Sagsøgeren havde en firmabil anvendelig til varetransport m.m. stillet til sin rådighed, og selskabets benyttelse af en varebil, som tilhørte sagsøgeren, til samme formål berettigede ham derfor ikke til at modtage skattefri befordringsgodtgørelse. Yderligere opfyldte end ikke de senest fremsendte kørselsregnskaber kravene til et kørselsregnskab.

Landsrettens bemærkninger

Det fremgår ikke af de fremlagte kørselsregnskaber, hvilken bil befordringsgodtgørelsen vedrørte, men sagsøgerens revisors angivelse af, at godtgørelsen vedrørte kørsel i varevogn ..., er refereret i Landsskatterettens kendelse af 23. februar 2001. Endvidere synes de den 26. juni 2001 fremsendte kørselsregnskaber blot at være systematiserede maskinafskrifter af de til Landsskatteretten tidligere fremsendte håndskrevne kørselsregnskaber.

Sagsøgeren findes herefter ikke at have godtgjort, at der foreligger oplysninger, som ikke tidligere har været fremme, og betingelserne for genoptagelse efter skattestyrelseslovens §29, stk. 1, er allerede af denne grund ikke opfyldt. Da der endvidere ikke ses at foreligge ganske særlige omstændigheder, som taler for genoptagelse, jf. bestemmelsens stk. 2, tages sagsøgtes frifindelsespåstand herefter til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage efter denne doms afsigelse skal sagsøgeren, A, i sagsomkostninger til sagsøgte betale 8.500 kr.