Dokumentets metadata

Udenlandsk investeringsselskab - ABL § 19

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at Sub-Fondene til et irsk investeringsselskab, der fungerede som en paraplyfond (umbrella fund), hver især skulle anses som selvstændige skattesubjekter.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at en investering i sub-fonden G1 omfattedes af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., når sub-fonden ville investere i underliggende hedgefonde, der investerede i forskellige typer af finansielle instrumenter.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 3, at investering i sub-fonden G2 omfattedes af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., når sub-fonden ville foretage passive investeringer i underliggende kreditfonde. De underliggende kreditfonde ville bl.a. foretage direkte udlån til unoterede selskaber, investere i noteret gæld og/eller have bankindeståender.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 4, at investering i sub-fonden G3 omfattedes af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt. Sub-fonden ville foretage passive investeringer i forskellige typer af kapitalfonde, der i overvejende grad havde samme karakteristika som danske kapitalselskaber. Det blev lagt til grund, at sub-fonden til enhver tid ville have mindst 85% af aktiverne placeret i aktier eller andre værdipapirer.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 5, at investering i sub-fondene G4 og G5 hver især omfattedes af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt. Sub-fondene ville begge foretage passive investeringer i underliggende ejendomsfonde. Ejendomsfondene investerede i underliggende ejendomme (typisk via ejendomsselskaber). Det blev lagt til grund, at sub-fondene hver især til enhver tid ville have mindst 85% af aktiverne placeret i aktier eller andre værdipapirer.

Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Sub-Fondene (som defineret nedenfor) hver især anses som selvstændige skattesubjekter?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at en investering i sub-fonden G1 (som beskrevet nedenfor) omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at en investering i sub-fonden G2 (som beskrevet nedenfor) omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at en investering i sub-fonden G3 (som beskrevet nedenfor) omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at en investering i sub-fondene G4 og G5 (som beskrevet nedenfor) hver især omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.?

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

Spørger er en y1-landsk etableret formueforvalter. Spørger blev etableret i 2000 og har på tværs af organisationen omkring 400 ansatte. Spørger tilbyder rådgivning og forvaltning af formuer til privatpersoner, familier m.v. i Y1-land og Y2-land. Spørger er imidlertid ved at udbrede sine aktiviteter til Danmark og har i 2023 etableret H1, som er en filial af Spørger.

Spørger forventer bl.a. at tilbyde de danske kunder at investere i nærmere beskrevne sub-fonde/afdelinger af den irske investeringsforening, Fonden. De relevante afdelinger er:

• G1
• G2
• G3
• G4
• G5

Ovenstående sub-fonde/afdelinger benævnes samlet "Sub-Fondene".

Til brug for Spørgers dialog med de danske kunder ønsker Spørger klarhed over de danske skattemæssige konsekvenser ved at investere i Sub-Fondene. Formålet med denne anmodning om bindende svar er således at afklare, om en investering i Sub-Fondene hver især kan kvalificeres som selvstændige skattesubjekter, der for danske investorer anses for at være aktier i et investeringsselskab som omfattet af aktieavancebeskatningslovens ("ABL") § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

Beskrivelse af Fonden og Sub-Fondene

Fonden er et y3-landsk investeringsselskab, der fungerer som en paraplyfond (umbrella fund). Fonden er således opdelt i sub-fonde/afdelinger. Det bemærkes hertil, at Fondens vedtægter gælder tilsvarende for Fondens respektive sub-fonde/afdelinger, herunder Sub-Fondene, som denne anmodning om bindende svar vedrører. Der henvises i Fondens vedtægter fra tid til anden til Prospektet (Prospectus).

Sub-Fondene har ikke selvstændig juridisk personlighed, men har hver især deres egne afgrænsede aktiver og passiver, jf. Vedtægternes pkt. 40. Sub-Fondene hæfter udelukkende for egne forpligtelser, og aktiver fra én sub-fond/afdeling kan således ikke anvendes til at imødekomme et krav mod en anden sub-fond afdeling, jf. Vedtægternes pkt. 40.1(c-e). Tilsvarende har investorer alene ret til afkast fra den sub-fond/afdeling, som de pågældende investorer har investeret i, jf. Vedtægternes pkt. 40.1.(a). Det samme gælder i tilfælde ved evt. udbetaling af likvidationsprovenue, jf. Vedtægternes pkt. 32.1(b)(i).

Fonden har en generalforsamling samt en ledelse (Directors), som agerer i overensstemmelse med reglerne, der fremgår af Vedtægterne og Prospektet. Det bemærkes, at Spørger holder det juridiske ejerskab af aktierne i Sub-Fondene på vegne af investorerne, dvs. en såkaldt nominee struktur, som kendes fra lande med et common law system. Med henblik på at minimere den administrative byrde for Sub-Fondenes investorer er det således kun Spørger, der deltager på Fondens generalforsamling. Dette er et alment anvendt organisatorisk forhold for diverse ikke-danske investeringsforeninger og ændrer ikke ved, at investorerne har det økonomiske ejerskab til aktierne (ligesom ved en stemmeløs aktieklasse).

Fondens investeringsrådgiver (Investment Manager) er […] ("Investeringsforvalter"), depositaren er […] ("Depositar") og administrator er […] ("Administrator"), jf. s. 5 i Prospektet.

Herudover kan fremhæves, at investorerne hæfter begrænset med deres indskud, jf. Vedtægternes pkt. 4 i de indledende bestemmelser under "The Companies Act 2014".

Investorernes afkast beregnes i forhold til den investerede kapital, jf. bl.a. overskriften "Capital Distributions" i de enkelte supplements for de respektive Sub-Fonde og som defineret nedenfor under investeringsstrategien for de enkelte Sub-Fonde.

Der udstedes aktier (shares) til gengæld for den investerede kapital. Indskudskapitalen er variabel, jf. Vedtægternes pkt. 2 i de indledende bestemmelser under "The Companies Act 2014". Kapitalen afhænger således af investorernes ind- eller udtræden af Fonden.

Investeringsstrategierne for de enkelte Sub-Fonde følger de enkelte "Supplements", der udarbejdes for de enkelte Sub-Fonde. Disse er beskrevet yderligere nedenfor.

G1

Sub-Fonden, G1, foretager passive investeringer i underliggende hedgefonde, der investerer i forskellige typer af finansielle instrumenter. Se vedlagte "Supplement".

G2

Sub-Fonden, G2, foretager passive investeringer i underliggende kreditfonde. G2 forventer at fordele sine investeringer således, at 60-80% investeres i kreditfonde, der primært fokuserer på finansiering af unoterede selskaber ved gældsinvesteringer eller hybride finansieringsformer. Herudover forventes 20-40% investeret i kreditfonde, der fokuserer på noterede gældsinvesteringer. Endelig forventes ca. 5 - 20% investeret i kreditfonde, der fokuserer på mindre likvide investeringer. Herudover kan Sub-Fonden fra tid til anden have op til 15% af sine aktiver i bankindestående.

G3, G4 og G5

Sub-Fonden, G3, foretager passive investeringer i forskellige typer af kapitalfonde (buy-out, venture m.v.), som erhverver aktier i underliggende porteføljeselskaber (nogle gange med tilhørende gældsfinanisering).

Sub-Fondene, G4 og G5, foretager begge passive investeringer i underliggende ejendomsfonde. Ejendomsfondene investerer i underliggende ejendomme (typisk via ejendomsselskaber).

Fælles for G3, G4 og G5 forventes investeringer gennemført via en eller flere enheder, der i overvejende grad har samme karakteristika som danske kapitalselskaber. De pågældende fonde forventes at eje aktier i unoterede virksomheder og holder sig ude af direkte ejede real-aktiver, der giver anledning til lokale selvangivelsespligter og andre praktiske problemer. Formålet med størstedelen af fondenes aktieinvesteringer er at opnå en bestemmende eller strategisk indflydelse i de investerede selskaber. De underliggende fondsinvesteringer kan være organiseret gennem et partnerskab (såkaldte limited partnerships), der kan sammenlignes med danske kommanditselskaber. Efter dansk praksis anses typiske limited partnerships/danske kommanditselskaber for skattemæssigt transparente. De nævnte Sub-Fonde vil således anses for at besidde minoritetsposter, fx 5%, i de pågældende fonde, der ejer de unoterede selskaber. Det bemærkes hertil, at Spørger er opmærksom på at monitorere fondenes investeringer for at sikre, at fondene ikke - mod forventning - skulle foretage investeringer, der ikke anses for aktier eller værdipapirer i øvrigt.

Den 26. oktober 2023 oplyste rådgiver følgende:

Vi drøftede, at spørgsmål 4 og 5 er indstillet afvist af Skattestyrelsen, fordi at det ikke var helt klart i vores anmodning, om de pågældende sub-fonde, G3, G4 og G5 ("Sub-Fondene") ville kunne eje mere end 15% andre aktiver end værdipapirer m.v. Som også drøftet kender vi på nuværende tidspunkt ikke de eksisterende investeringsstrukturer, da disse etableres løbende i takt med, at de underliggende fonde ("Porteføljefondene"), som sub-fondene er minoritetsinvestor i, gennemfører investeringer. Det kan således ikke udelukkes, at der kan komme ikke-værdipapirer på balancen, fx fast ejendom eller aktier, hvor Sub-Fund 1 anses for at have mere end 10% af den nominelle aktiekapital i det pågældende selskab, men forventningen er, at sådanne ikke-værdipapirer til enhver tid udgør mindre end 15% af Sub-fondenes samlede aktiver.

I lyset af ovenstående, og som aftalt på mødet, skal jeg hermed præcisere, at Skattestyrelsen kan lægge til grund, at Sub-Fondene til enhver tid vil have mindst 85% af dets aktiver placeret i aktier (under 10% af aktiekapital, jf. ovenfor) eller andre værdipapirer. Denne forudsætning kan også illustreres med nedenstående tegning, som vi kort tegnede op på mødet. Sub-Fund 1 kunne være enhver af Sub-Fondene.

Spørger kommer som nævnt til at monitorere placeringsreglerne årligt, og vi er enige i, at hvis det - mod forventning - skulle vise sig, at den samlede aktivbase består af mindre end 85% aktier eller andre værdipapirer, så vil Sub-Fondene ikke anses for investeringsselskaber omfattet af ABL § 19 med de dertilhørende skattemæssige konsekvenser.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Fonden har generelt mange fællestræk med danske investeringsforeninger, som også kan opdeles i afdelinger/sub-fonde, der hver især anerkendes som selvstændige skattesubjekter. Blandt omfattende praksis på dette område er senest SKM2023.105.SR, som med henvisning til SKM2022.80.SR endnu engang bekræfter, at de enkelte afdelinger i en investeringsforening (i sagen konkret en dansk AIF-værdipapirfond) hver især skulle anses for selvstændige skattesubjekter med følgende begrundelse:

"I henhold til § 134, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. skal danske AIF-værdipapirfonde være organiseret med en eller flere afdelinger, der hver især udgør selvstændige økonomiske enheder, og hvor midlerne, som tilhører en afdeling, alene kan anvendes til fordel for investorerne i den pågældende afdeling.

Skattestyrelsen finder efter en konkret bedømmelse, at de enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden skal anses for at være selvstændige skattesubjekter omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Der er ved indstillingen særligt lagt vægt på, (i) at ingen af investorerne hæfter personligt, (ii) at fordelingen af overskuddet som udgangspunkt sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital, og (iii) at vedtægterne er gældende for afdelingerne i AIF-værdipapirfonden. Se i det hele FAIF-lovens § 134.

Den enkelte afdeling vil dog alene være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, såfremt den ikke vælger at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, jf. besvarelsen af spørgsmål 4. Såfremt de enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden vælger at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, vil den respektive afdeling i stedet være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c." [Spørgers repræsentants understregning]

For Sub-Fondene gælder tilsvarende, at de hver især udgør selvstændige økonomiske enheder, og midlerne i de pågældende Sub-Fonde kan alene anvendes til fordel for investorerne i den pågældende Sub-Fond, jf. ovenstående beskrivelse af de organisatoriske forhold. Den skattemæssige vurdering af Sub-Fondene bør således foretages for den enkelte Sub-Fond.

I samme ombæring gælder også for Sub-Fondene, at (i) ingen af investorerne hæfter personligt, (ii) at fordelingen af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital, og (iii) at Sub-Fondene er reguleret af vedtægter, jf. ovenstående beskrivelse af de organisatoriske forhold. Som følge heraf bør de enkelte Sub-Fonde anses som selvstændige skattesubjekter efter dansk skatteret.

Udover ovenstående henvises særligt til SKM2018.596.SR, hvor Skattestyrelsen fandt - og som tiltrådt af Skatterådet - at sub-fondene i et irsk PLC hver især skulle anses som selvstændige skattesubjekter efter dansk skatteret.

Baseret på ovenstående bør spørgsmål 1 således besvares bekræftende.

Generelle kommentarer til Spørgsmål 2 - 5

Fælles for spørgsmål 2-5 nedenfor ønsker Spørger bekræftet, at Sub-Fondene hver især anses for investeringsselskaber omfattet af ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt. ("Kollektive Investeringsselskaber").

I det følgende angives generelle kommentarer og forudsætninger til Sub-Fondenes klassifikation som Kollektive Investeringsselskaber. I forlængelse heraf angives en specifik vurdering af den enkelte Sub-Fond.

Det bemærkes, at nogle af Sub-Fondene tilbyder investorerne at blive indløst, og dermed kunne de pågældende Sub-Fonde også have status som et investeringsselskab med indløsningsret efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. I denne anmodning om bindende svar ønskes imidlertid Skattestyrelsens stillingtagen til status som et Kollektivt Investeringsselskab, og Skattestyrelsen kan således se bort fra, at nogle af Sub-Fondene også kunne anses som investeringsselskaber med indløsningsret.

Om kollektive investeringsselskaber fremgår følgende af ABL § 19 stk. 1 og 2:

"§ 19

Ved et investeringsselskab forstås:

[…]

2) […] Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager

Stk. 2. […] Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab." [Vores forkortelser i brackets]

I Den juridiske vejledning 2023-1, C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber anføres om aktieavancebeskatningslovens § 19:

"Hvilke danske selskaber omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19?

Begrebet selskab mv. omfatter alle selskaber, hvor afståelse af ejerandele er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Definitionen på et investeringsselskab omfatter derfor ikke bare investeringsforeninger, men også fx SIKAV'er og aktieselskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde m.fl., som opretter andelsklasser, omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19, uanset om der ellers er tale om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, akkumulerende eller kontoførende foreninger. Hvis forskellen alene består i, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes, bliver foreningen/SIKAV'en m.fl. dog ikke automatisk omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19."

Samme sted i Den juridiske vejledning 2023-1 fremgår endvidere, at et selskab anses for værende et investeringsselskab, uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb:

"Det bemærkes, at ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev betydningen af tilbagekøb mindsket, da et selskab herefter anses for et investeringsselskab, uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, hvis selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer mv. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager."

Det fremgår således af bestemmelsen i ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., at det er en forudsætning for at blive behandlet som et kollektivt investeringsselskab, at (i) Sub-Fondenes virksomhed hver især består i investering i værdipapirer m.v. og (ii) at hver Sub-Fond har mindst 8 uafhængige investorer.

Om kravet til investering i værdipapirer m.v. fremgår det af bemærkningerne til Lov nr. 1413 af 21. december 2005 (L78), at aktieavancebeskatningslovens § 19 svarer til § 2a, stk. 1 i den tidligere gældende aktieavancebeskatningslov.

Ved en lovændring af ABL § 2a, jf. lov nr. 407 af 1. juni 2005 (L98), hvor investeringsselskaber blev indført, fremgår det, at:

"[…] Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Ved investering forstås navnlig anskaffelse af værdipapirer, herunder erhvervelse af forkøbsrettigheder og køberettigheder, lån og udlån af værdipapirer, og optagelse af lån for at finansiere en anskaffelse.

Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: »Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.« Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

[…]

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering."

Dette er også gengivet i Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.D.1.1.10.2.

Ved investeringer i skattetransparente enheder gælder et transparensprincip ved vurderingen af om, der investeres i værdipapirer m.v.

Se fx SKM2009.552.SR, hvor SKAT (som tiltrådt af Skatterådet) udtalte følgende:

"SKAT skal her bemærke, at det under afsnittet de faktiske oplysninger er oplyst, at investering i private selskaber i praksis foregår som investering i kommanditselskaber, hvor A A/S er kommanditist. Det fremgår af fremlagt dokumentation, at kommanditselskaber investerer i aktier. Som det fremgår ovenfor, er aktier omfattet af udtrykket "værdipapirer m.v." i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 (nu stk. 2)."

Se fx også SKM2011.738.SR, hvor SKAT (som tiltrådt af Skatterådet) bekræftede

"…at hovedformålet i A A/S var efter det oplyste således at foretage investering i værdipapirer m.v. via de udenlandske enheder, der investerede i aktier m.v., og hvor A A/S ville eje mindre end 10 pct. af kapitalen/andelen i de investerede enheder. Det var derfor Skatteministeriets opfattelse, at der var tale om virksomhed, der bestod i investering i værdipapirer m.v., samt at undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 (nu stk. 2) ikke fandt anvendelse."

Hertil kan bl.a. henvises til SKM2014.797.SR og SKM2022.465.SR, hvor de pågældende enheder investerede via skattetransparente enheder og blev anset for at opfylde betingelserne for at være kollektive investeringsselskaber.

Om transparensprincippet se bl.a. også SKM2023.300.LSR, som dog angik et investeringsselskab med indløsningsret, og hvor de transparente enheder kunne eje andele direkte i infrastruktur og fast ejendom (dvs. uden et mellemliggende selskab), hvorefter investeringsenheden i den konkrete sag ikke kunne anses for et investeringsselskab med indløsningsret.

Det fremgår af bemærkningerne til Lov nr. 98 af 10. februar 2009, at:

"(…) I nogle tilfælde er kollektive investeringsinstitutter i lande og områder uden for EU konstrueret, så de falder uden for den dagældende definition af investeringsselskab i § 19, stk. 2, nr. 2 (nu stk. 1), idet betingelsen om tilbagekøb ikke var opfyldt. For at sikre, at alle investeringsselskaber beskattes, ændres definitionen af et investeringsselskab i § 19, stk. 2, nr. 2 (nu stk. 1), så den også omfatter tilfælde, hvor selskabet ikke har pligt til tilbagekøb, hvis selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. (…) "

Om afgørelser, hvor sub-fonde/afdelinger i både danske hhv. udenlandske investeringsforeninger hver især blev omfattet af ABL § 19, se SKM2018.596.SR, der også omhandlede et irsk PLC (dog med ABL § 19 status som følge af, at de enkelte sub-fonde havde UCIT status).

Se fx også SKM2019.489.SR, SKM2019.122.SR, SKM2022.465.SR og SKM2023.105.SR.

Til brug for Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 2-5 kan følgende lægges til grund:

• De pågældende Sub-Fonde vil på ethvert tidspunkt mindst have 85% af de regnskabsmæssige aktiver placeret i aktiver, der er omfattet af de i forarbejderne oplistede typer af værdipapirer (aktier, fordringer, finansielle kontrakter omfattet af KGL m.v.)
• Alle Sub-Fondene har hver især mindst 8 uafhængige investorer ved udgangen af de pågældende Sub-Fondes første indkomstår
• Sub-Fondene foretager passive investeringer og har ikke anden aktivitet end investeringsaktivitet
• Sub-Fondene er ikke investeringsinstitutter i henhold til EU-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet)
• Sub-Fondene er ikke investeringsinstitutter med minimumsbeskatning efter ligningslovens § 16 C eller en kontoførende forening efter lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger
• Undtagelsen i ABL § 19, stk. 4 om medarbejderaktier er ikke relevant i nærværende anmodning

Spørgsmål 2 - G1

Som beskrevet under de faktiske forhold investerer G1 i underliggende hedgefonde, der investerer i forskellige typer af finansielle instrumenter.

De underliggende hedgefonde er typisk etablerede som enheder, der er sammenlignelige med danske selskaber og/eller danske investeringsforeninger. Fra et dansk synspunkt vil G1 således anses for at investere direkte i aktier/investeringsforeningsbeviser.

Baseret på ovenstående bør spørgsmål 2 således besvares bekræftende.

Spørgsmål 3 - G2

Som beskrevet under de faktiske forhold investerer G2 i underliggende kreditfonde, der bl.a. foretager direkte udlån til unoterede selskaber, investerer i noteret gæld og/eller har bankindeståender.

De underliggende kreditfonde kan være etablerede som enheder, der efter danske skatteregler anses for selvstændige skattesubjekter hhv. skattetransparente enheder. Fra et dansk synspunkt vil G2 således anses for at investere direkte i aktier/investeringsforeningsbeviser og/eller direkte i de af kreditfondenes underliggende gældsinvesteringer.

Baseret på ovenstående bør spørgsmål 3 således besvares bekræftende.

Spørgsmål 4 - G3

Som beskrevet under de faktiske forhold investerer G3 i forskellige typer af kapitalfonde (buy-out, venture m.v.), som erhverver aktier i underliggende porteføljeselskaber. De underliggende kapitalfonde kan være etablerede som enheder, der efter danske skatteregler anses for selvstændige skattesubjekter hhv. skattetransparente enheder. Kapitalfondene holder sig typisk ude af direkte ejede real-aktiver, der giver anledning til lokale selvangivelsespligter og andre praktiske problemer. Kapitalfondenes investeringer foretages således typisk ved, at der investeres i en eller flere enheder, der kan sammenlignes med danske kapitalselskaber. Fra et dansk synspunkt vil G3 således anses for at investere i aktier.

Baseret på ovenstående bør spørgsmål 4 således besvares bekræftende.

Spørgsmål 5 - G4 og G5

Som beskrevet under de faktiske forhold investerer G4 og G5 begge i underliggende ejendomsfonde. Ejendomsfondene investerer i underliggende ejendomme (typisk via ejendomsselskaber).

For de underliggende ejendomsfonde gør de samme strukturforhold sig gældende som beskrevet ovenfor for kapitalfondene under spørgsmål 4, dvs. ejendomsfondene (som kan anses for enten selvstændige skattesubjekter eller skattetransparente enheder efter danske regler) holder sig typisk ude af direkte ejede real-aktiver, der giver anledning til lokale selvangivelsespligter og andre praktiske problemer, og ejendomsinvesteringerne foretages således typisk ved, at ejendomsfondene erhverver ejendommene via en eller flere enheder, der er sammenlignelige med danske kapitalselskaber. Fra et dansk synspunkt vil G4 og G5 således hver især anses for at investere i aktier.

Baseret på ovenstående bør spørgsmål 5 således besvares bekræftende.

I det første udkast til bindende svar, som rådgiver fik i høring, havde Skattestyrelsen indstillet, at spørgsmål 4 og 5 blev afvist. Da rådgiver herefter telefonisk gjorde gældende, at der tidligere var afgivet bindende svar på spørgsmål, som svarede til spørgsmål 4 og 5, bad Skattestyrelsen den 9. oktober 2023 rådgiver om at oplyse SKM-nummeret på sagerne.

Den 18. oktober 2023 skrev Rådgiver følgende:

Se SKM2009.552.SR, SKM2011.738.SR, SKM2014.797.SR, og SKM2022.465.SR, som alle omhandler investeringsenheder, der investerer i kapitalfonde struktureret som transparente enheder, og hvor Skatterådet fandt, at de pågældende investeringsenheder skulle anses som investeringsselskaber omfattet af ABL § 19. Afgørelserne omhandler konkret private equity, men det kunne ligeså godt havde været andre typer af kapitalfonde, der også investerer i erhvervsaktivitet, der ejes via kapitalselskaber, fx venturefonde, ejendomsfonde, infrastrukturfonde m.v.

I forlængelse af ovenstående er der os bekendt en lang række ikke-offentliggjorte bindende svar, som i tråd med den af Skatterådets praksis, som angivet ovenfor, finder, at investeringsenheder (ikke UCITs) blev anset for investeringsselskaber efter ABL § 19 ved at investere i eksternt forvaltede fonde.

Efter praksis anses sådanne som værdipapirer omfattet af § 19, stk. 2, jf. rækken af afgørelser gennemgået nedenfor.

Nedenfor er udvalgte udsnit af de offentliggjorte afgørelser. Beklager, hvis disse ikke har været fremhævet tydeligt nok i anmodningen om bindende svar.

SKM2009.552.SR

Beskrivelse af de faktiske forhold:

"A A/S er et børsnoteret selskab med en deraf følgende bred investorkreds, bestående af personer, selskaber mv.

Af anmodningen fremgår bl.a. følgende:

Indtil A A/S er fuldt investeret gennem private selskaber, investeres en del af selskabets kapital i henholdsvis rentebaserede fordringer og børsnoterede aktier. Endvidere fremgår, at A A/S' portefølje af børsnoterede aktier i private selskaber blev opbygget i april 2007 for at give aktionærerne en eksponering mod private equity markedet, indtil selskabets kapital er investeret gennem private selskaber.

For så vidt angår andelene i private equity fonde kan følgende oplyses:

Investeringerne foregår i praksis som Limited Partner (kommanditist) gennem deltagelse i udenlandske Limited Partnerships (kommanditselskaber), hvor A A/S deltager med beskedne andele, som hovedregel i niveauet mellem 0,25 % op til ca. 1 %, hvortil kommer ganske få investeringer med andele på 6 -7 %, men i alle tilfælde under 10 %. A A/S' ejerandele til de underliggende aktier vil typisk være lavere end de nævnte ejerandele, det vil sige, i alle tilfælde væsentligt under 10 %.

I praksis adskiller A A/S' investeringer via Limited Partnership sig ikke fra direkte investeringer i porteføljeaktier mv."

Spørgers opfattelse:

"A A/S har i intet tilfælde ejerskab, hverken via de enkelte Limited Partnership eller gennem øvrige aktiebesiddelser, som blot tilnærmelsesvis vil udgøre 10 % af aktiekapitalen, og A A/S' aktieinvesteringer skal derfor i sin helhed medregnes som "værdipapirer".

A A/S vil således ikke opfylde kravet om, at mindst 15 % af selskabets aktiver udgør andet end værdipapirer, og selskabet skal herefter skattemæssigt behandles på samme måde, som er tilfældet for en række andre kapitalforvaltningsselskaber, der alle synes overgået til beskatning som investeringsselskab ved begyndelsen af indkomståret 2009."

Skattestyrelsens begrundelse:

"SKAT skal her bemærke, at det under afsnittet de faktiske oplysninger er oplyst, at investering i private selskaber i praksis foregår som investering i kommanditselskaber, hvor A A/S er kommanditist. Det fremgår af fremlagt dokumentation, at kommanditselskaber investerer i aktier. Som det fremgår ovenfor, er aktier omfattet af udtrykket "værdipapirer m.v." i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3. Det er således ikke SKATs opfattelse, at et selskab kan blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 ved at investere mere end 15 pct. i løbet af regnskabsåret af selskabets regnskabsmæssige aktiver i transparente selskaber, når disse investerer i værdipapirer m.v.

SKAT lægger til grund ved indstillingen, at A A/S' hovedformål er investering i aktier eller værdipapirer m.v.

Når hovedformålet i A A/S er at foretage investering i værdipapirer, og A A/S ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i de investerede selskaber, er det SKATs opfattelse, at undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 ikke finder anvendelse."

SKM2011.738.SR

Beskrivelse af de faktiske forhold:

"C AB er et svensk selskab.

C AB foretager samtlige dets investeringer via dets helejede norske datterselskab B AS. C AB påtænker at stifte et dansk aktieselskab (herefter "A A/S"). C AB vil stifte A A/S ved, at der sker apportindskud eller anden overdragelse af en række af de eksisterende investeringer fra B AS. A A/S kan herudover blive anvendt til foretagelse af ny investeringer.

[…]

A/S vil investere gennem deltagelse som Limited Partner (kommanditist) i udenlandske transparente enheder, typisk organiseret som Limited Partnerships (fonde), der kan sammenlignes med danske kommanditselskaber. De udenlandske fonde investerer i aktier eller ligestillede former for værdipapir. A A/S påtænker at deltage i de udenlandske fonde med beskedne andele. Som udgangspunkt vil A A/S have andele på x % i de udenlandske fonde, men i nogle tilfælde op til 10 %, men aldrig over. A A/S´ ejerandele til de underliggende aktier, ejet gennem de skattemæssigt transparente udenlandske fonde, kan være lavere end ejerandelene i selve de udenlandske fonde, og vil på intet tidspunkt være højere end 10 %"

Spørgers opfattelse:

"A A/S vil primært investere i aktier eller lignende værdipapirer.

Det påtænkes, at A/S's vedtægter skal indeholde en forpligtelse til, at A A/S skal tilbagekøbe aktier på aktionærernes anfordring. Til brug for dette, er udarbejdet følgende udkast til vedtægtsbestemmelse om tilbagekøbspligt:

[…]

Investeringer i kommanditselskaber som kommanditist, hvor kommanditselskabet investerer i aktier eller lignende værdipapir, skal således anses for investering i værdipapir m.v.

Det er på denne baggrund spørgers opfattelse, at A A/S skal anses som at investere i værdipapirer, idet investeringerne i de relevante fonde skattemæssigt vil indebære en investering i underliggende aktier, der skal anses som værdipapirer. A A/S vil således i al væsentlighed placere formuen i værdipapirer."

Skattestyrelsens begrundelse:

"Det er oplyst, at A A/S påtænkes at få overdraget investeringer fra B AS, samt foretage nyinvesteringer gennem deltagelse som Limited Partner (kommanditist) i udenlandske transparente enheder, hvor de udenlandske enheder investerer i aktier eller ligestillede former for værdipapirer. A A/S´ ejerandele i de udenlandske transparente enheder vil være på x %, og aldrig over 10 %.

Hovedformålet i A A/S er efter det oplyste således at foretage investering i værdipapirer m.v. via de udenlandske enheder, der investerer i aktier m.v., og hvor A A/S vil eje mindre end 10 pct. af kapitalen/andelen i de investerede enheder. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der er tale om virksomhed, der består i investering i værdipapirer m.v., samt at undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 ikke finder anvendelse.

Det bemærkes, at Skatteministeriet herved ikke har taget stilling til disse udenlandske enheders nærmere skattemæssige kvalifikation, herunder om de skal anses for transparente eller ej, og hvorigennem A A/S vil investere."

SKM2014.797.SR

Beskrivelse af de faktiske forhold:

"Det påtænkes at etablere et dansk selskab, A A/S ("A"), med henblik på, at personer og selskaber gennem dette selskab kan investere i en Luxembourg baseret private equity investeringsenhed, B S.C.A. SICAV-SIF ("B").

[…]

B investerer i unoterede aktier, fordringer samt andre private equity fonde med aktieinvesteringer og øvrige former for værdipapirer. Formålet med størstedelen af aktieinvesteringerne er at opnå en bestemmende eller strategisk indflydelse i de investerede selskaber.

As formål vil alene være at investere i værdipapirer gennem deltagelse som investor i B sammen med en række andre investorer. As ejerandel i B vil udgøre under 10 %"

Spørgers opfattelse:

"Såfremt B ved SKATs besvarelse af spørgsmål 2 anses for at være et selvstændigt skattesubjekt og aktierne i B er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, vil A anses for at eje aktier i B med en ejerandel på under 10 % og undtagelsen i ABL § 19, stk. 3 vil derfor ikke finde anvendelse.

Såfremt B anses for at være en skattemæssigt transparent enhed ud fra en dansk skattemæssig synsvinkel, skal det vurderes, om A skal anses for at investere mere end 15 % af selskabets regnskabsmæssige aktiver i andet end værdipapirer efter ABL § 19, stk. 3. Skatteministeriet og Skatterådet har tidligere taget stilling til, at investering i kommanditselskaber og lignende udenlandske transparente selskaber også skal anses for investering i værdipapirer, når de pågældende kommanditselskaber m.v. investerer i værdipapirer. I nærværende sag investerer B i værdipapirer.

A vil som anført eje under 10 % af B, og vil derfor også anses for at eje under 10 % af Bs aktieinvesteringer."

Skattestyrelsens begrundelse:

"Formålet i A er ifølge udkast til vedtægter at investere i værdipapirer gennem deltagelse i B sammen med en række andre investorer, og As ejerandel i B vil udgøre under 10 pct.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der er tale om en virksomhed, der består i investering i værdipapirer m.v., samt at undtagelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3-5, ikke finder anvendelse.

Som følge heraf vil betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, være opfyldt, hvorfor A er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19."

SKM2022.465.SR

Beskrivelse af de faktiske forhold:

"Spørger er ved at markedsføre H, SA SICAV RAIF og H - Private Equity (i det følgende benævnt under samlebetegnelsen "Selskabet", medmindre sammenhængen nødvendiggør, at enhederne behandles separat). Selskabet skal blandt andet markedsføres overfor danske investorer, og Spørger ønsker i den forbindelse klarhed over den danske skattemæssige kvalifikation af Selskabet, herunder betydningen for de danske investorer. Det kan lægges til grund, at investorerne er fuldt skattepligtige personer og selskaber.

Der er tale om et selskab med begrænset hæftelse (et Société anonyme, der kan sammenlignes med et dansk A/S), der kvalificerer som et investeringsselskab/-fond af typen société d'investissement à capital variable - fonds d'investissement alternative réservé (eller som forkortet SICAV RAIF) under luxembourgske regler.

[...]

Selskabet er organiseret som en umbrella fund, dvs. H, SA SICAV RAIF ("Fonden"), med sub-funds, der kan have forskellige investeringsprofiler. Der er indtil videre etableret sub-funden H - Private Equity ("Sub-funden"), men yderligere sub-funds kan diskretionært etableres af Selskabets "Board of Directors".

[…]

Det fremgår af Sub-fundens investeringsprofil på side 60 i PPM'et, at:

"The Sub-fund may gain access to private assets through a number of different approaches, including without limitation, (i) secondary purchases of interests in closed-end private funds and other private funds ("Secondary Investments"), (ii) direct investments in the equity of a company or private fund ("Direct Investments"), (iii) investments in listed private equity companies, funds or other vehicles ("Listed PE Investments"), (iv) subscriptions to closed-end private funds, including without limitation funds-of-funds ("Strategic Fund Investments") (each of (i) to (iv) a "Fund Investment" and collectively "Fund Investments"). The Sub-fund may hold ancillary liquid assets, including (i) cash and short term bank deposit, (ii) regularly traded money markets instruments, government bonds or debt instruments, and (iii) securities traded as debt instruments for additional cash-management purposes."

Det fremgår endvidere af H Private Equity Fund Investment Strategy, hvor der henvises til PPM'et, at der kun investeres i aktier (shares)…

Alle investeringer sker sammen med andre investorer, og Sub-funden vil ikke eje mere end 10% af aktiekapitalen i de underliggende investeringer, ligesom der ikke vil være bestemmende indflydelse over de enkelte investeringer. Der investeres i en række skattemæssigt transparente enheder, og det kan lægges til grund, at alle disse enheder alene investerer i værdipapirer. Sub-funden vil gennemsnitligt over det enkelte år have 90-95% værdipapirer som aktiver på balancen."

Skattestyrelsens begrundelse:

"Som det fremgår af begrundelsen til spørgsmål 2, anses H - Private Equity's for at investere i værdipapirer.

Det er oplyst, at alle investeringer sker sammen med andre investorer, og Sub-funden ikke vil eje mere end 10% af aktiekapitalen i de underliggende investeringer, ligesom der ikke vil være bestemmende indflydelse over de enkelte investeringer. Der investeres i en række skattemæssigt transparente enheder, og det kan lægges til grund, at alle disse enheder alene investerer i værdipapirer. Sub-funden vil gennemsnitligt over det enkelte år have 90-95% værdipapirer som aktiver på balancen.

Efter de foreliggende oplysninger opfylder H - Private Equity således betingelserne for at være et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19."

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Sub-Fondene (som defineret) hver især anses som selvstændige skattesubjekter.

Begrundelse

For at en dansk investors investering i sub-Fondene kan blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, er det en forudsætning, at sub-Fondene kan anses for selvstændige skattesubjekter efter dansk skatteret.

Den skattemæssige kvalifikation af udenlandske enheder fremgår ikke af lovgivningen, men skal efter praksis foretages på baggrund af en samlet konkret vurdering af enhedens organisatoriske forhold. I udgangspunktet følger enhedens skatteretlige kvalifikation dens civilretlige kvalifikation. Dvs. at hvis en enhed er organiseret i civilretlig selskabsform som en juridisk person med handleevne, retsevne og partsevne, vil den i udgangspunktet også skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt og omvendt.

Ved vurderingen af, om der er tale om et selvstændigt skattesubjekt, tages der udgangspunkt i de praksisskabte kriterier, der er oplistet i Den juridiske vejledning, 2023-2, C.D.1.1.3 Andre selskaber.

Af Den juridiske vejledning, 2023-2 C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19 fremgår at det er en forudsætning for at investering i en enhed kan blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, at enheden er et selvstændigt skattesubjekt. Det gælder også for aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 1. Er enheden en transparent enhed, kan reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, ikke finde anvendelse, hvilket bevirker, at investorerne vil blive beskattet efter de regler, som gælder for transparente enheder.

I SKM2023.118.SR bekræftede Skatterådet, i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at et amerikanske selskab af typen Limited Liability Company (LLC), efter danske skatteregler kunne kvalificeres som værende skattemæssigt transparent.

Det var Skatterådets opfattelse, at sagen skulle løses i overensstemmelse med den foreliggende praksis. Der blev henset til, at der var begrænset hæftelse for dets deltager, ligesom at fordelingen af over- og underskud blandt andet skete i forhold til deltagernes ejerandel.

I SKM2020.222.SR var det om strukturen i investeringsfonden bl.a. oplyst, at investeringsfonden var en sub-fund af en ICAV (Irish Collective Asset-Management Vehicle), der var en kollektiv investeringsenhed, der var reguleret i henhold til the Irish Collective Asset-Management Vehicles Act 2015. I den nævnte retsakt defineres "sub-fund" som: "a portfolio of assets and liabilities maintained by an ICAV in accordance with its instrument of incorporation". Sub-fonde var nærmere reguleret i retsaktens part 2, kapitel 5. Det fremgik bl.a. heraf, at ethvert ansvar, der kunne henføres til en sub-fond, alene skulle påhvile aktiverne i den pågældende sub-fond, at en sub-fond ikke var en juridisk person adskilt fra paraplyfonden, og at sub-fonden ved ophør kunne afvikles som om, den var en selvstændigt ICAV mv.

Af tillægget til prospektet fremgik, at der tilsigtedes at udbetales udbytte kvartalsvist, samt at afkastet ved indløsning skulle opgøres til nettoværdien og prorata i forhold til ejerandele. Det var Skatterådets opfattelse, at den pågældende investeringsfond på baggrund af det oplyste omkring strukturen måtte anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Der blev herved lagt vægt på, at der bl.a. var tale om en enhed med begrænset hæftelse, hvor ejerbeviset ikke gav ejerskab til en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver, ligesom strukturen i investeringsfonden på væsentlige punkter mindede om en dansk værdipapirfond, jf. SKM2016.6.SR.

I SKM2018.596.SR var det oplyst, at enheden var etableret i overensstemmelse med irsk ret som en umbrella fund med underliggende subfunde og at den havde selvstændige vedtægter, der regulerede umbrella fonden såvel som de underliggende subfunde. Det var desuden oplyst, at enhedens kapital var variabel og afhang af antallet af investorer, der alene ville hæfte begrænset med deres indskud. For den investerede kapital udstedte selskabet investeringsbeviser, der både gav investorerne adgang til at stemme på generalforsamlingen og ret til en forholdsmæssig andel af overskuddet. Det var endvidere oplyst, at et evt. likvidationsprovenu ville blive fordelt på baggrund af den indskudte kapital. Videre var det oplyst, at der skulle afholdes årlige generalforsamlinger, og at enheden havde en selvstændig ledelse (Directors) bestående af mindst 2 medlemmer. Desuden skulle der udarbejdes særskilte regnskaber, som skulle godkendes og offentliggøres. Det var på grundlag af ovenstående forhold Skatterådets opfattelse, at master enheden efter dansk skatteret måtte anses for at være et selvstændigt skattesubjekt. Det var oplyst, at vedtægterne tillige var gældende for enhedens subfunde, herunder at subfundene havde separate aktiver, der holdtes adskilt fra øvrige subfunde og masterenhedens kreditorer, der ikke specifik havde krav mod den pågældende subfund. Derudover fremgik det af vedtægterne, at investorerne alene ville have ret til at modtage afkast fra den subfund, der var investeret i, og at evt. likvidationsprovenuet fra den pågældende subfund kun kunne udbetales til de investorer, der havde investeringsbeviser fra den specifikke subfund. Skatterådet fandt efter en konkret bedømmelse, at de enkelte subfunde svarede til en afdeling i en dansk investeringsforening og derfor svarede til et selvstændigt dansk skattesubjekt.

I denne konkrete sag er det oplyst, at det er Spørger, der deltager på Fondens generalforsamling, og ikke investorerne i de enkelte sub-fonde.

Vedtægterne for det irske investeringsselskab, der fungerer som en paraplyfond (umbrella fund) gælder tillige tilsvarende for de respektive sub-Fonde. Sub-Fondene har separate aktiver, der holdes adskilt fra øvrige sub-fonde og masterenhedens kreditorer, der ikke specifikt har krav mod den pågældende subfund.

Derudover fremgår det af vedtægterne, at investorerne alene vil have ret til at modtage afkast fra den sub-Fond, der er investeret i, og at evt. likvidationsprovenuet fra den pågældende sub-fond kun kan udbetales til de investorer, der har investeringsbeviser i den specifikke subfund.

Skattestyrelsen finder således efter en konkret bedømmelse, at de enkelte sub-fonde svarer til en afdeling i en dansk investeringsforening og derfor svarer til et selvstændigt dansk skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at en investering i sub-fonden G1 omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

Begrundelse

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., anses et selskab, herunder et udenlandsk selskab, som efter dansk skatteret anses for et selvstændigt skattesubjekt, for et investeringsselskab uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, hvis selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, 3. til 5. pkt., anses et selskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., ikke for et investeringsselskab, hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Det er oplyst, at alle sub-fondene hver især har mindst 8 uafhængige investorer ved udgangen af de pågældende Sub-Fondes første indkomstår, at Sub-Fondene foretager passive investeringer og ikke har anden aktivitet end investeringsaktivitet, at Sub-Fondene ikke er investeringsinstitutter i henhold til EU-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet), at Sub-Fondene ikke er investeringsinstitutter med minimumsbeskatning efter ligningslovens § 16 C eller en kontoførende forening efter lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger og at undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 4, om medarbejderaktier ikke er relevant i nærværende anmodning.

I spørgsmål 1 er det vurderet, at sub-fonden er et selvstændigt skattesubjekt.

På grundlag af det Skattestyrelsen skal lægge til grund ved besvarelsen, skal det alene vurderes i dette spørgsmål, om sub-fonden G1 kan anses for at investere i værdipapirer, når sub-fonden vil investere i underliggende hedgefonde, der investerer i forskellige typer af finansielle instrumenter.

Som Skattestyrelsen forstår faktum, kan de underliggende hedgeforeninger enten være selvstændige skattesubjekter eller transparente enheder.

Uanset om de underliggende hedgeforeninger er selvstændige skattesubjekter, som investerer i finansielle kontrakter eller transparente enheder, hvor sub-fonden G1 må anses for at investere direkte i de underliggende aktiver, er det som skal vurderes i dette spørgsmål, om investering i finansielle instrumenter kan anses for værdipapirer mv. i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19.

Af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 19 fremgår bl.a. følgende:

"Ved værdipapirer mv. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindestående og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på en børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering."

Der foreligger ikke konkrete oplysninger om, hvilke præcise finansielle instrumenter, som sub-fonden G1 investerer i. Skattestyrelsen lægger derfor til grund for besvarelsen, at de finansielle instrumenter, som sub-fonden G1 investerer i, hvad enten det er igennem selvstændige skattesubjekter eller igennem transparente enheder, hvor G1 anses for at eje en ejerandel af det finansielle instrument direkte, opfylder de krav, der er opremset i lovforslaget for at kunne anses for værdipapirer.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at sub-fonden G1 vil skulle anses for et investeringsselskab.

Det kan derfor bekræftes, at danske investorer, som investerer i sub-fonden G1, vil anses for at investere i et investeringsselskab.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at en investering i sub-fonden G2 omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

Begrundelse

For så vidt angår lovhenvisninger og forudsætninger for besvarelsen henvises til begrundelsen under spørgsmål 1, som også er gældende for sub-fonden G2.

Sub-Fonden G2 foretager passive investeringer i underliggende kreditfonde. G2 forventer at fordele sine investeringer således, at 60-80% investeres i kreditfonde, der primært fokuserer på finansiering af unoterede selskaber ved gældsinvesteringer eller hybride finansieringsformer. Herudover forventes 20-40% investeret i kreditfonde, der fokuserer på noterede gældsinvesteringer. Endelig forventes ca. 5 - 20% investeret i kreditfonde, der fokuserer på mindre likvide investeringer. Herudover kan Sub-Fonden fra tid til anden have op til 15% af sine aktiver i bankindestående.

De underliggende kreditfonde vil bl.a. foretage direkte udlån til unoterede selskaber, investere i noteret gæld og/eller har bankindeståender.

De underliggende kreditfonde kan være etablerede som enheder, der efter danske skatteregler anses for selvstændige skattesubjekter hhv. skattetransparente enheder. Fra et dansk synspunkt vil G2 således anses for at investere direkte i aktier/investeringsforeningsbeviser og/eller direkte i de af kreditfondenes underliggende gældsinvesteringer.

Uanset om de underliggende kreditfonde er selvstændige skattesubjekter, som foretager udlån eller har bankindeståender eller er transparente enheder, som foretager udlån eller har bankindeståender, hvorved sub-fonden G2 må anses for at investere direkte i de underliggende aktiver, er det som skal vurderes i dette spørgsmål, om udlån og bankindeståender kan anses for værdipapirer mv. i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19.

I SKM2019.405.SR bekræftede Skatterådet, at et selskab, som ydede kortfristede direkte lån og/eller kortfristede konvertible lån til børsnoterede selskaber bestod af investering i værdipapirer mv. som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2. Det blev ved besvarelsen lagt til grund, at det var forvaltningsselskabet for selskabet, som foretog det reelle arbejde i forbindelse med udlånene. Det vil sige, at det var forvaltningsselskabet som vurderede, om der skulle foretages udlån og på hvilke vilkår, således at selskabet alene formelt besluttede, om udlånene skulle foretages på de aftalte vilkår.

I SKM2018.323.SR bestod aktiviteten af investering i andele af forskellige lån via peer-to-peer platforme, hvor låntagerne kunne være såvel fysiske som juridiske personer, der var hjemmehørende i et EU/EØS land. Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne anses for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19. I den sag foretog selskabet ikke selv udlån til debitor.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Erhvervelse af fordringer, herunder ved udlån, kan derfor anses for investering i "værdipapirer". Det er dog en forudsætning, at der ikke drives anden virksomhed.

Af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 19 fremgik bl.a. følgende:

"Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Ved investering forstås navnlig anskaffelse af værdipapirer, herunder erhvervelse af forkøbsrettigheder og køberettigheder, lån og udlån af værdipapirer, og optagelse af lån for at finansiere en anskaffelse.

Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: »Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.« Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. (…) Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

(…) "

Som det fremgår af forarbejderne, anses et selskab mv., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv. for et investeringsselskab. Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er derfor ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter mv., og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset at hele deres formue er anbragt i værdipapirer.

Det fremgår således af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 19, at selskaber, der driver anden virksomhed end investeringsvirksomhed, ikke anses for at være et investeringsselskab.

Det lægges, på baggrund af det oplyste i nærværende sag, til grund ved besvarelsen, at det er forvaltningsselskabet, som foretager det reelle arbejde i forbindelse med udlånene.

Skattestyrelsen finder, at den påtænkte virksomhed i nærværende sag ikke vil være at anse for anden virksomhed, og at sub-fonden kan anses for at investere i værdipapirer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at sub-fonden G2 vil skulle anses for et investeringsselskab.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at en investering i sub-fonden G3 omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

Begrundelse

For så vidt angår de lovhenvisninger, som er relevante for besvarelsen, henvises til begrundelsen under spørgsmål 1 og 2, som også er gældende for denne sub-fond.

Sub-Fonden, G3, foretager passive investeringer i forskellige typer af kapitalfonde (buy-out, venture m.v.), som erhverver aktier i underliggende porteføljeselskaber (nogle gange med tilhørende gældsfinansiering).

G3 forventer investeringer gennemført via en eller flere enheder, der i overvejende grad har samme karakteristika som danske kapitalselskaber. De pågældende fonde forventes at eje aktier i unoterede virksomheder og vil ikke efter det oplyste foretage investeringer i direkte ejede real-aktiver. Formålet med størstedelen af fondenes aktieinvesteringer er at opnå en bestemmende eller strategisk indflydelse i de investerede selskaber. De underliggende fondsinvesteringer kan være organiseret gennem et partnerskab (såkaldte limited partnerships), der kan sammenlignes med danske kommanditselskaber. Efter dansk praksis anses typiske limited partnerships/danske kommanditselskaber for skattemæssigt transparente. De nævnte Sub-Fonde vil således anses for at besidde minoritetsposter, fx 5%, i de pågældende fonde, der ejer de unoterede selskaber.

Den 26. oktober 2023 præciserede rådgiver oplysningerne, og oplyste at det ikke kan udelukkes, at der kan komme ikke-værdipapirer på balancen, fx fast ejendom eller aktier, hvor Sub-Funden anses for at have mere end 10% af den nominelle aktiekapital i det pågældende selskab, men forventningen er, at sådanne ikke-værdipapirer til enhver tid udgør mindre end 15% af Sub-fondenes samlede aktiver.

Rådgiver har derfor præciseret, at Skattestyrelsen kan lægge til grund, at Sub-Fonden til enhver tid vil have mindst 85% af aktiverne placeret i aktier eller andre værdipapirer.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, 3 og 4. punktum anses et selskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., ikke som et investeringsselskab, hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

I SKM2023.247.SR ønskede Spørger bekræftet, at andele, der blev handlet på Fondsbørs A, skulle anses som værdipapirer i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, hvorfor den påtænkte investeringsfond skatteretligt skulle omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19. Det blev oplyst, at ejendomsanparterne, der via køb på Fondsbørs A investeredes i, ikke udgjorde selvstændige skattesubjekter, og at gevinst og tab på disse anparter skulle beskattes efter reglerne for beskatning af fast ejendom. Da investering i transparente enheder, herunder kommanditselskaber og partnerselskaber, som investerede i fast ejendom, ikke ansås for investering i værdipapirer m.v., idet de nævnte investeringer skatteretligt skulle anses for investeringer direkte i de pågældende ejendomme, kunne spørgsmålet ikke bekræftes.

I SKM2022.465.SR var det oplyst at Private Equity's ville investere i værdipapirer. Det var oplyst, at alle investeringer skete sammen med andre investorer, og at Sub-funden ikke ville eje mere end 10% af aktiekapitalen i de underliggende investeringer, ligesom der ikke ville være bestemmende indflydelse over de enkelte investeringer. Der investeredes i en række skattemæssigt transparente enheder, og det kunne lægges til grund, at alle disse enheder alene investerede i værdipapirer. Sub-funden ville gennemsnitligt over det enkelte år have 90-95% værdipapirer som aktiver på balancen. Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet skulle opfattes som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

I SKM2022.393.SR ønskede et udenlandsk SICAV-RAIF S.A. i forbindelse med deres markedsføring i Danmark klarhed over den danske skattemæssige kvalifikation af Selskabet. Selskabet havde som sit formål at investere i to infrastrukturfonde, der endvidere investerede i infrastrukturprojekter i bl.a. US og Europa. Det kunne lægges til grund, at Selskabet ikke havde bestemmende indflydelse i Fondene eller de underliggende investeringer i Fondene, og det kunne lægges til grund, at infrastrukturfondene investerede i værdipapirer mv. Skatterådet kunne i den forbindelse bekræfte, at selskabet efter dansk skattelovgivning skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt. Skatterådet afviste dog at svare på, hvorvidt selskabet var et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

I SKM2022.80.SR ønskede Spørger at etablere en ejendomsfond, der skulle etableres som en AIF-værdipapirfond. Værdipapirfondens afdelinger ville alene eje kapitalandele i helejede ejendomsselskaber, hvis eneste aktivitet ville være at eje og drive de enkelte investeringsejendomme. Skatterådet kunne på baggrund af gældende praksis bekræfte, at henholdsvis værdipapirfonden og afdelingerne heri ville være selvstændige skattesubjekter. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den enkelte afdeling kunne anses som et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Afdelingerne opfyldte ikke betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, om, at virksomheden skal bestå i investering i værdipapirer m.v., idet afdelingerne alene investerede i fast ejendom igennem de helejede datterselskaber.

I SKM2014.797.SR blev det lagt til grund, som af repræsentanten oplyst, at A havde mindst 8 uafhængige aktionærer, som ikke var koncernforbundne eller nærtstående, ved stiftelsen og på ethvert tidspunkt fremover. Formålet i A var ifølge udkast til vedtægter at investere i værdipapirer gennem deltagelse i B sammen med en række andre investorer, og As ejerandel i B ville udgøre under 10 pct. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at der var tale om en virksomhed, der bestod i investering i værdipapirer m.v., samt at undtagelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3-5 (nu stk. 2 - 4), ikke fandt anvendelse. Som følge heraf ville betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, være opfyldt, hvorfor A var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

I nærværende sag er det oplyst, at sub-fonden G3 vil investere i underliggende kapitalfonde, der både kan være etablerede som enheder, der efter danske skatteregler anses for selvstændige skattesubjekter hhv. skattetransparente enheder. De underliggende fondsinvesteringer kan være organiseret gennem et partnerskab (såkaldte limited partnerships), der kan sammenlignes med danske kommanditselskaber. Kapitalfondenes investeringer foretages således igennem en eller flere enheder, der kan være transparente.

Skattestyrelsen bemærker, at hvis en underliggende sub-fond efter dansk skattepraksis anses for en transparent enhed, skal G3 anses for at have investeret i de underliggende aktiver. Som Skattestyrelsen forstår det, kan de underliggende aktiver være "realaktiver", som ikke vil kunne anses for værdipapirer.

Idet det lægges til grund, som oplyst af rådgiver, at sub-fonden G3 til enhver tid vil have mindst 85% af aktiverne placeret i aktier eller andre værdipapirer, indstiller Skattestyrelsen, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at en investering i sub-fondene G4 og G5 hver især omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

Begrundelse

For så vidt angår de lovhenvisninger, som er relevante for besvarelsen, henvises til begrundelsen under spørgsmål 1 og 2, som også er gældende for sub-fonden.

Sub-Fondene, G4 og G5, foretager begge passive investeringer i underliggende ejendomsfonde. Ejendomsfondene investerer i underliggende ejendomme (typisk via ejendomsselskaber).

Fælles for G4 og G5 forventes investeringer gennemført via en eller flere enheder, der i overvejende grad har samme karakteristika som danske kapitalselskaber. De pågældende fonde forventes at eje aktier i unoterede virksomheder og holder sig ude af direkte ejede real-aktiver. Formålet med størstedelen af fondenes aktieinvesteringer er at opnå en bestemmende eller strategisk indflydelse i de investerede selskaber. De underliggende fondsinvesteringer kan være organiseret gennem et partnerskab (såkaldte limited partnerships), der kan sammenlignes med danske kommanditselskaber. Efter dansk praksis anses typiske limited partnerships/danske kommanditselskaber for skattemæssigt transparente. De nævnte Sub-Fonde vil således anses for at besidde minoritetsposter, fx 5%, i de pågældende fonde, der ejer de unoterede selskaber. Det bemærkes hertil, at Spørger er opmærksom på at monitorere fondenes investeringer for at sikre, at fondene ikke - mod forventning - skulle foretage investeringer, der ikke anses for aktier eller værdipapirer i øvrigt.

G4 og G5 investerer begge i underliggende ejendomsfonde. Ejendomsfondene investerer i underliggende ejendomme (typisk via ejendomsselskaber).

For de underliggende ejendomsfonde gør de samme strukturforhold sig gældende som beskrevet ovenfor for kapitalfondene under spørgsmål 4, dvs. ejendomsfondene (som kan anses for enten selvstændige skattesubjekter eller skattetransparente enheder efter danske regler) holder sig typisk ude af direkte ejede real-aktiver, der giver anledning til lokale selvangivelsespligter og andre praktiske problemer, og ejendomsinvesteringerne foretages således typisk ved, at ejendomsfondene erhverver ejendommene via en eller flere enheder, der er sammenlignelige med danske kapitalselskaber.

Den 26. oktober 2023 præciserede rådgiver oplysningerne, og oplyste at det ikke kan udelukkes, at der kan komme ikke-værdipapirer på balancen, fx fast ejendom eller aktier, hvor Sub-Funden i dette spørgsmål anses for at have mere end 10% af den nominelle aktiekapital i det pågældende selskab, men forventningen er, at sådan ikke-værdipapirer til enhver tid udgør mindre end 15% af Sub-fondenes samlede aktiver.

Rådgiver har derfor præciseret, at Skattestyrelsen kan lægge til grund, at Sub-Fondene i dette spørgsmål til enhver tid vil have mindst 85% af aktiverne placeret i aktier eller andre værdipapirer.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, 3 og 4. punktum anses et selskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., ikke som et investeringsselskab, hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

I SKM2023.247.SR ønskede Spørger bekræftet, at andele, der blev handlet på Fondsbørs A, skulle anses som værdipapirer i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, hvorfor den påtænkte investeringsfond skatteretligt skulle omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19. Det blev oplyst, at ejendomsanparterne, der via køb på Fondsbørs A investeredes i, ikke udgjorde selvstændige skattesubjekter, og at gevinst og tab på disse anparter skulle beskattes efter reglerne for beskatning af fast ejendom. Da investering i transparente enheder, herunder kommanditselskaber og partnerselskaber, som investerede i fast ejendom, ikke ansås for investering i værdipapirer m.v., idet de nævnte investeringer skatteretligt skulle anses for investeringer direkte i de pågældende ejendomme, kunne spørgsmålet ikke bekræftes.

I SKM2022.465.SR var det oplyst at Private Equity's ville investere i værdipapirer. Det var oplyst, at alle investeringer skete sammen med andre investorer, og at Sub-funden ikke ville eje mere end 10% af aktiekapitalen i de underliggende investeringer, ligesom der ikke ville være bestemmende indflydelse over de enkelte investeringer. Der investeredes i en række skattemæssigt transparente enheder, og det kunne lægges til grund, at alle disse enheder alene investerede i værdipapirer. Sub-funden ville gennemsnitligt over det enkelte år have 90-95% værdipapirer som aktiver på balancen. Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet skulle opfattes som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

I SKM2022.80.SR ønskede Spørger at etablere en ejendomsfond, der skulle etableres som en AIF-værdipapirfond. Værdipapirfondens afdelinger ville alene eje kapitalandele i helejede ejendomsselskaber, hvis eneste aktivitet ville være at eje og drive de enkelte investeringsejendomme. Skatterådet kunne på baggrund af gældende praksis bekræfte, at henholdsvis værdipapirfonden og afdelingerne heri ville være selvstændige skattesubjekter. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den enkelte afdeling kunne anses som et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Afdelingerne opfyldte ikke betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, om, at virksomheden skal bestå i investering i værdipapirer m.v., idet afdelingerne alene investerede i fast ejendom igennem de helejede datterselskaber.

I SKM2014.797.SR blev det lagt til grund, som af repræsentanten oplyst, at A havde mindst 8 uafhængige aktionærer, som ikke var koncernforbundne eller nærtstående, ved stiftelsen og på ethvert tidspunkt fremover. Formålet i A var ifølge udkast til vedtægter at investere i værdipapirer gennem deltagelse i B sammen med en række andre investorer, og As ejerandel i B vil udgøre under 10 pct. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at der var tale om en virksomhed, der bestod i investering i værdipapirer m.v., samt at undtagelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3-5 (nu stk. 2 - 4), ikke fandt anvendelse. Som følge heraf ville betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, være opfyldt, hvorfor A var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

I nærværende sag er det oplyst, at G4 og G5 forventes at gennemføre investeringer via en eller flere enheder, der i overvejende grad har samme karakteristika som danske kapitalselskaber. De pågældende fonde forventes at eje aktier i unoterede virksomheder og holder sig ude af direkte ejede real-aktiver. Formålet med størstedelen af fondenes aktieinvesteringer er at opnå en bestemmende eller strategisk indflydelse i de investerede selskaber. De underliggende fondsinvesteringer kan være organiseret gennem et partnerskab (såkaldte limited partnerships), der kan sammenlignes med danske kommanditselskaber. Efter dansk praksis anses typiske limited partnerships/danske kommanditselskaber for skattemæssigt transparente. De nævnte Sub-Fonde vil således anses for at besidde minoritetsposter, fx 5%, i de pågældende fonde, der ejer de unoterede selskaber.

G4 og G5 investerer begge i underliggende ejendomsfonde. Ejendomsfondene investerer i underliggende ejendomme (typisk via ejendomsselskaber).

Skattestyrelsen bemærker, at hvis en underliggende sub-fond efter dansk skattepraksis anses for en transparent enhed, skal sub-fonden anses for at have investeret i de underliggende aktiver. Som Skattestyrelsen forstår det, kan de underliggende aktiver være "realaktiver", som ikke vil kunne anses for værdipapirer.

Idet det lægges til grund, som oplyst af rådgiver, at sub-fondene G4 og G5 hver især til enhver tid vil have mindst 85% af aktiverne placeret i aktier eller andre værdipapirer, indstiller Skattestyrelsen, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:2

[…]

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

Praksis

SKM2023.118.SR

Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med spørgers opfattelse, at et amerikanske selskab af typen Limited Liability Company (LLC), efter danske skatteregler kunne kvalificeres som værende skattemæssigt transparent.

Det var Skatterådets opfattelse, at sagen skulle løses i overensstemmelse med den forëliggende praksis.

Der blev henset til at der var begrænset hæftelse for dets deltager, ligesom at fordelingen af over- og underskud blandt andet skete i forhold til deltagernes ejerandel.

SKM2023.105.SR

Med henvisning til Skatterådets bindende svar i SKM2022.80.SR blev det lagt til grund for besvarelsen, at AIF-værdipapirfonden og dennes afdelinger var selvstændige skattesubjekter omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Det var forudsat, at de enkelte afdelinger ikke valgte at være omfattet af ligningslovens § 16 C.

SKM2022.80.SR

Spørger ønskede at etablere en ejendomsfond, der skulle etableres som en AIF-værdipapirfond. Værdipapirfondens afdelinger ville alene eje kapitalandele i helejede ejendomsselskaber, hvis eneste aktivitet ville være at eje og drive de enkelte investeringsejendomme. Skatterådet kunne på baggrund af gældende praksis bekræfte, at henholdsvis værdipapirfonden og afdelingerne heri ville være selvstændige skattesubjekter.

SKM2020.222.SR

I spørgsmål 2 var det om strukturen i investeringsfonden bl.a. oplyst, at investeringsfonden var en sub-fund af en ICAV (Irish Collective Asset-Management Vehicle), der var en kollektiv investeringsenhed, der var reguleret i henhold til the Irish Collective Asset-Management Vehicles Act 2015. I den nævnte retsakt defineres "sub-fund" som: "a portfolio of assets and liabilities maintained by an ICAV in accordance with its instrument of incorporation".

Sub-fonde var nærmere reguleret i retsaktens part 2, kapitel 5. Det fremgik bl.a. heraf, at ethvert ansvar, der kunne henføres til en sub-fond, alene skulle påhvile aktiverne i den pågældende sub-fond, at en sub-fond ikke var en juridisk person adskilt fra paraplyfonden, og at sub-fonden ved ophør kunne afvikles som om, den var en selvstændigt ICAV mv.

Af tillægget til prospektet fremgik, at der tilsigtedes at udbetales udbytte kvartalsvist, samt at afkastet ved indløsning skulle opgøres til nettoværdien og prorata i forhold til ejerandele.

Det var Skatterådets opfattelse, at den pågældende investeringsfond på baggrund af det oplyste omkring strukturen måtte anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Der blev herved lagt vægt på, at der bl.a. var tale om en enhed med begrænset hæftelse, hvor ejerbeviset ikke gav ejerskab til en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver, ligesom strukturen i investeringsfonden på væsentlige punkter minded om en dansk værdipapirfond, jf. SKM2016.6.SR.

SKM2018.596.SR

Det ønskes bekræftet, at en investering i A Public Limited Company og underliggende subfunde var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Om enheden havde repræsentanten bl.a. oplyst, at den var etableret i overensstemmelse med irsk ret som en umbrella fund med underliggende subfunde og havde selvstændige vedtægter, der regulerede umbrella fonden såvel som de underliggende subfunde.

Det var desuden oplyst, at enhedens kapital var variabel og afhang af antallet af investorer, der alene ville hæfte begrænset med deres indskud. For den investerede kapital udstedte selskabet investeringsbeviser, der både gav investorerne adgang til at stemme på generalforsamlingen og ret til en forholdsmæssig andel af overskuddet. Det var endvidere oplyst, at et evt. likvidationsprovenu ville blive fordelt på baggrund af den indskudte kapital.

Videre var det oplyst, at der skulle afholdes årlige generalforsamlinger, og at enheden havde en selvstændig ledelse (Directors) bestående af mindst 2 medlemmer. Desuden skulle der udarbejdes særskilte regnskaber, som skulle godkendes og offentliggøres.

Det var på grundlag af ovenstående forhold Skatterådets opfattelse, at master enheden efter dansk skatteret måtte anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Det var oplyst, at vedtægterne tillige var gældende for enhedens subfunde, herunder at subfundene havde separate aktiver, der holdtes adskilt fra øvrige subfunde og masterenhedens kreditorer, der ikke specifikt havde krav mod den pågældende subfund.

Derudover fremgik det af vedtægterne, at investorerne alene ville have ret til at modtage afkast fra den subfund, der var investeret i, og at evt. likvidationsprovenuet fra den pågældende subfund kun kunne udbetales til de investorer, der havde investeringsbeviser fra den specifikke subfund.

Skatterådet fandt efter en konkret bedømmelse, at de enkelte subfunde svarede til en afdeling i en dansk investeringsforening og derfor svarede til et selvstændigt dansk skattesubjekt.

Da det endvidere var oplyst, at det irske investeringsinstitut var omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, var A PLC og underliggende subfunde/ETF'er investeringsselskaber i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 1.

Repræsentanten havde yderligere oplyst, at de egentlige investeringsbeviser lægges til opbevaring i et nominee depot, hvorefter investorerne havde de fulde økonomiske rettigheder, men i praksis ikke kunne udøve de forvaltningsmæssige rettigheder, medmindre den enkelte investor gjorde et større stykke arbejde med at blive registreret hele vejen gennem "holde kæden".

Henset til, at investorerne erhvervede investeringsbeviser med en ISIN kode, der var ETF'ens ISIN kode (fondskode), og som derfor gav ret til de økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, der efter ETF'ens vedtægter var tilknyttet investeringsbeviserne, at eventuelle krav skulle rettes mod ETF'en samt at investorerne ville få udleveret investeringsbeviserne, hvis depotbanken skulle gå konkurs, var det Skatterådets opfattelse, at der i det konkrete tilfælde var tale om en investering direkte i de udstedte investeringsbeviser.

SKM2018.469.SR

Det der ønskedes bekræftet var, at Fonden, som var en irsk investeringsfond, ikke havde ledelsens sæde i Danmark, alene som følge af at instituttets Invest Manager var hjemmehørende i Danmark.

Det var en betingelse for at kunne få ledelsens sæde efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, at der efter dansk skatteret var tale om et selvstændigt skattesubjekt. Hvis enheden var transparent, kunne enheden ikke være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 6.

Efter det oplyste, skulle det lægges til grund, at Fonden ud fra et dansk skattemæssigt perspektiv var et selvstændigt rets- og skattesubjekt, da den var sammenlignelig med en aktieselskabsstruktur. Det bemærkes, at det var oplyst, at Fonden A Mortgage Fund i Irland ansås for et selvstændigt rets- og skattesubjekt.

Den juridiske vejledning 2023-2 C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19

[…]

Omfattede selskaber og foreninger m.fl.

Reglen i SEL § 3, stk. 1, nr. 19, omfatter investeringsselskaber som defineret i ABL § 19, stk. 1, herunder investeringsforeninger/SICAV'er/værdipapirfonde m.fl, der opretter andelsklasser. Består forskellen mellem andelsklasserne alene i, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes og/eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, bliver foreningen/SIKAV'en/værdipapirfonden dog ikke automatisk omfattet af reglen i ABL § 19.

[…]

En investeringsforening, SIKAV, investeringsselskab eller værdipapirfond m.fl. må gerne eje aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration.

Det er en forudsætning for at investering i en enhed kan blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, at enheden er et selvstændigt skattesubjekt. Det gælder også for ABL § 19, stk. 1, nr. 1. Er enheden en transparent enhed, kan reglerne i ABL § 19 og SEL § 3, stk. 1, nr. 19, ikke finde anvendelse, hvilket bevirker, at investorerne vil blive beskattet efter de regler, som gælder for transparente enheder.

Den juridiske vejledning 2023-2 C.D.1.1.3 Andre selskaber

[…]

Resume

Andre selskaber, er selskaber i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, er fuldt skattepligtige efter selskabsskatteloven, såfremt de er hjemmehørende i Danmark. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Det samme gælder selskaber, som er omfattet af SEL § 2 C.

Regel

Bestemmelsen omfatter de her i landet hjemmehørende selskaber, der ikke er indregistrerede som aktie- eller anpartsselskaber, hvis disse selskaber ellers anses som en selvstændig juridisk enhed, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital i selskabet. Disse selskaber anses for i et vist omfang at ligne aktieselskaber, hvorfor reglen om skattepligten også følger tæt op ad reglerne for aktie- og anpartsselskaber.

Under bestemmelsen hører eksempelvis selskaber uden indskudskapital, men kun med garantikapital, selskaber med vekslende kapital samt selskaber med vedtægtsmæssig begrænsning af udbytte og likvidationsprovenu.

[…]

Hvad er en enhed?

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

[…]

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

[…]

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager. (Skattestyrelsens understregning)

Stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab. (Skattestyrelsens understregning)

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Praksis

SKM2023.300.LSR

Sagen angik en klage over Skatterådets bindende svar på et spørgsmål om, hvorvidt et selskab ville bevare sin status som investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., hvis selskabet fremover, som passiv investor, investerede i kommanditselskaber, partnerselskaber og lignende skattemæssigt transparente selskaber, der ved siden af deres primære investeringer i aktieselskaber også i begrænset omfang ejede vindmøller, solceller, ejendomme og lignende. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke bevarede sin status som investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at de værdipapirer m.v., som selskabet kunne investere i for at være omfattet af bestemmelsen, var de anførte aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven, og der skulle således med udgangspunkt i bestemmelsen og dens forarbejder foretages en konkret vurdering af, om aktiverne i skatteretlig henseende kunne karakteriseres som de nævnte omsættelige værdipapirer.

Det var herefter Landsskatterettens opfattelse, at selskabets påtænkte investering i transparente enheder, der ved siden af deres primære investeringer i aktieselskaber også i begrænset omfang ejede vindmøller, solceller, ejendomme og lignende ikke kunne anses for investering i værdipapirer m.v. Selskabet kunne således kun opfylde betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis partnerskabet udelukkende investerede i værdipapirer. Landsskatteretten fandt endvidere, at der ikke fremgik en bagatelgrænse af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. - 3. punktum, således at en konkret ubetydelig direkte ejerandel i realaktiver ikke ville være til hinder for, at selskabet ville bevare sin status som et investeringsselskab. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets afgørelse.

SKM2023.192.SR

Sagen omhandlede spørgsmålet, hvorvidt en irsk alternativ investeringsfond, etableret som en plc, svarende til et dansk aktieselskab, ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt. Skatterådet fandt, at selskabet alene drev virksomhed ved investering i værdipapirer mv., og havde flere end 8 investorer til enhver tid. Selskabet var således omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

SKM2023.105.SR

Afdelingerne i en AIF-værdipapirfond var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og var derfor omfattet af den kreds af selskaber mv., der i henhold til selskabsskattelovens § 31 kan indgå i en sambeskatning med et andet selskab mv., hvis de er koncernforbundne i henhold til selskabsskattelovens § 31 C. På baggrund heraf anmodede forvalteren af AIF-værdipapirfonden, H3, om bindende svar om, hvorvidt afdelingerne i AIF-værdipapirfonden skulle sambeskattes med H3, med hinanden og med 100% ejede ejendomsdatterselskaber. Skatterådet bekræftede, at afdelingerne i AIF-værdipapirfonden ikke var skattemæssigt koncernforbundne med H3, og at de dermed ikke skulle sambeskattes. Skatterådet bekræftede endvidere, at afdelingerne i AIF-værdipapirfonden ikke var skattemæssigt koncernforbundne, og at de dermed ikke skulle sambeskattes. Endelig bekræftede Skatterådet, at en afdeling i AIF-værdipapirfonden var skattemæssigt koncernforbundet med et 100% ejet ejendomsdatterselskab, og at de derfor skulle sambeskattes.

SKM2022.465.SR

Skatterådet kunne i dette bindende svar bekræfte, at et selskab, oprettet som et S.A. SICAV RAIF, skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter de danske skatteregler.

Selskabet ønskede Skatterådets vurdering af, om de kunne opfattes som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1. nr. 2, 1. pkt. Dette afviste Skatterådet med henvisning til at Selskabet havde en lock-up periode på 3 år før andele kunne tilbagesælges, hvilket medførte at tilbagekøbspligten var uden indhold i 3 år. Det var dermed Skatterådets vurdering, at en lock-up periode på 3 år var for lang til at et selskab kunne anses for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Til sidst kunne Skatterådet bekræfte, at selskabet skulle opfattes som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

SKM2020.94.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en investering i en alternativ investeringsfond (AIF) var et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, idet det ikke var godtgjort, at AIF'en alene investerede i værdipapirer mv.

SKM2019.489.SR

Skatterådet bekræftede, at en afdeling i en AIF-SIKAV skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, og at danske investorer i afdelingen skulle beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

SKM2019.122.SR

Skatterådet bekræftede, at afdelingerne i en AIF-værdipapirfond efter en konkret vurdering skulle anses for at være selvstændige skattesubjekter, og at investeringsbeviserne, der udstedes af afdelingerne, var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

SKM2018.596.SR

Skatterådet bekræftede, at de påtænkte investeringer i en række ETF'ere ville blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Gevinst og tab på investeringsbeviserne skulle derfor medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

SKM2014.797.SR

Skatterådet bekræftede, at A A/S var et selvstændigt skattesubjekt, som var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og dermed ansås for at være et investeringsselskab.

SKM2011.738.SR

C AB påtænkte via dets helejede norske selskab, B AS, at stifte et dansk aktieselskab A A/S. A A/S ville investere gennem deltagelse som Limited Partner (kommanditist) i udenlandske transparente enheder, typisk organiseret som Limited Partnerships (fonde), der investerede i aktier eller ligestillede former for værdipapir. Skatterådet kunne bekræfte, at A A/S skulle anses som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.

SKM2009.552.SR

Af SKATs begrundelse, som blev tiltrådt af Skatterådet fremgik bl,a. følgende:

"SKAT skal her bemærke, at det under afsnittet de faktiske oplysninger er oplyst, at investering i private selskaber i praksis foregår som investering i kommanditselskaber, hvor A A/S er kommanditist. Det fremgår af fremlagt dokumentation, at kommanditselskaberne investerer i aktier. Som det fremgår ovenfor, er aktier omfattet af udtrykket "værdipapirer m.v." i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3. Det er således ikke SKATs opfattelse, at et selskab kan blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 ved at investere mere end 15 pct. i løbet af regnskabsåret af selskabets regnskabsmæssige aktiver i transparente selskaber, når disse investerer i værdipapirer m.v.

Den juridiske vejledning 2023-2 C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19

[…]

Resume

[…]

Investorerne i et selskab, som er omfattet af ABL § 19, stk. 1, lagerbeskattes. Det vil sige, at investorerne hvert år beskattes af de gevinster eller tab, der har været i selskabet, uanset om der sker udlodning eller ej.

Regel

[…]

SEL § 3, stk. 1, nr. 19 omfatter ikke følgende:

• kontoførende investeringsforeninger, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger
• investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C.

[…]

Det er en forudsætning for at investering i en enhed kan blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, at enheden er et selvstændigt skattesubjekt. Det gælder også for ABL § 19, stk. 1, nr. 1. Er enheden en transparent enhed, kan reglerne i ABL § 19 og SEL § 3, stk. 1, nr. 19, ikke finde anvendelse, hvilket bevirker, at investorerne vil blive beskattet efter de regler, som gælder for transparente enheder.

[…]

Eksempler fra forarbejderne, som belyser bestemmelsen

Hvad er værdipapirer?

"Ved værdipapirer mv. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindestående og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på en børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering."

Denne forståelse af "værdipapirer" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Hvad forstås ved "virksomhed"?

Efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, er et investeringsselskab et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv.

"Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab.

Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab.

Det samme gælder realkreditinstitutter mv. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset at hele deres formue er anbragt i værdipapirer.

For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej."

Denne forståelse af "virksomhed" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Hvad forstås ved "tilbagekøb"?

Efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., er et investeringsselskab et selskab mv., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal "tilbagekøbes" for midler af selskabets formue.

Det bemærkes, at ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev betydningen af tilbagekøb mindsket, da et selskab herefter anses for et investeringsselskab, uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, hvis selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer mv. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

"Betingelsen om, at selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabernes formue, afspejler den typiske fremgangsmåde omkring indløsningsret i en investeringsforening.

I den typiske investeringsforening har medlemmerne ret til enten ved direkte tilbagesalg til investeringsforeningen eller ved et salg til investeringsforeningens kontoførende pengeinstitut at modtage et beløb svarende til den indre værdi af andelen bortset fra foreningens handelsomkostninger ved køb og salg af værdipapirer. Det foregår ofte på den måde, at det kontoførende pengeinstitut samler dagens køb og salg sammen. Alle pengeinstituttets køb og alle pengeinstituttets salg foregår til samme kurs. Hvis pengeinstituttets køb overstiger pengeinstituttets salg, er investeringsforeningen forpligtet til at indløse forskellen. Midlerne skaffer foreningen ved at sælge af sine værdipapirer. Der er knyttet omkostninger til salget, og det betyder, at indløsning ikke altid kan ske fuldt ud til indre værdi. Indløsning sker til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra indre værdi. Den enkelte, der sælger til pengeinstituttet, ved ikke, om netop hans eller hendes investeringsbevis bliver indløst.

Udtrykket "tilbagekøb" sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne/aktierne, køber dem igen. Det er et bredt udtryk, der også omfatter, at investeringsbeviset/aktien ophører med at eksistere i forbindelse med tilbagekøbet.

Det er uden betydning, at kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis frist. En bestemmelse i vedtægterne for en hedgeforening om, at indløsning kun kan ske en gang om året, opfylder kravet om tilbagekøb på forlangende. Det gør ikke noget, at fristen er lang, men den må på den anden side ikke være bestemt af uvisse begivenheders indtræden. Fx er en indløsningsret, der er betinget af, at der vedtages solvent likvidation af selskabet, ikke tilstrækkelig til, at der foreligger en indløsningsret.

Det er en betingelse, at "andele i selskabet m.v. på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue." Det dækker også det forhold, at køb og salg som tidligere beskrevet organiseres igennem et kontoførende pengeinstitut, der betaler det samme for alle beviser, selvom det ikke er alle beviser, der nødvendigvis bliver tilbagekøbte af foreningen.

En forening m.fl., der ikke er omfattet af direktivet, er et investeringsselskab, når blot tilbagekøbet kan ske som beskrevet. Det betyder, at f.eks. kapitalforeninger, der ikke henvender sig til offentligheden, men til en begrænset kreds, er investeringsselskaber. Det samme gælder hedgeforeninger.

Betingelsen om tilbagekøb omfatter også de tilfælde, hvor aktionærer i et aktieselskab med fast kapital tillægger hinanden en indløsningsret i en aktionæroverenskomst."

Denne forståelse af "tilbagekøb" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

[…]

Undtagelsen i stk. 2

Formålet med stk. 2 er at undgå, at selskaber der baserer sig på produktionsvirksomhed og holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som et investeringsselskab.

Begrebet investeringsselskab omfatter ikke et selskab, hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver gennemsnitligt i løbet af det pågældende regnskabsår er placeret i andre aktiver end værdipapirer, som omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven.

Når et selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, medregnes aktierne ikke som værdipapirer ved afgørelsen af, om det førstnævnte selskab skal anses som et investeringsselskab. Det gælder dog ikke, hvis det andet selskab er et investeringsselskab.

Denne forståelse fremgår af tillægsbetænkning af 28. januar 2009 til lov nr. 98 fra 2009.

Medarbejderaktier - stk. 4

Et selskab anses ikke for et investeringsselskab, hvis det udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter, omfattet af aktieavancebeskatningsloven, i et andet selskab og selskabet alene ejes af personer, som er ansat i det andet selskab eller andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab.

Selskabet kan dog ud over aktier i det andet selskab eje kontanter, som eventuelt er anbragt på en anfordringskonto. Det er dog højst 15 pct. af selskabets gennemsnitlige aktiver i regnskabsåret, som må være anbragt i kontanter.

Det afgørende er, at de pågældende personer er ansat på det tidspunkt, hvor de pågældende personer erhverver aktierne.

Reglen gælder dog ikke, hvis det andet selskab eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab.

Skattestyrelsen finder, at undtagelsen ikke finder anvendelse, hvis medarbejderne investerer via en pensionsordning.

[…]

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 2.

Praksis

Se under spørgsmål 2.

SKM2019.405.SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab, som ydede kortfristede direkte lån og/eller kortfristede konvertible lån til børsnoterede selskaber bestod af investering i værdipapirer mv. som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2. Det blev ved besvarelsen lagt til grund, at det var forvaltningsselskabet for selskabet, som foretog det reelle arbejde i forbindelse med udlånene. Det vil sige, at det var forvaltningsselskabet som vurderede, om der skulle foretages udlån og på hvilke vilkår, således at selskabet alene formelt besluttede, om udlånene skulle foretages på de aftalte vilkår.

SKM2018.323.SR

Spørger var et unoteret selskab, hvis aktivitet bestod af investering i andele af forskellige lån via peer-to-peer platforme, hvor låntagerne kunne være såvel fysiske som juridiske personer, der var hjemmehørende i et EU/EØS land.

Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne anses for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

SKM2016.15.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lån ydet mod pant i fast ejendom kunne indgå i virksomhedsordningen.

Virksomhedens midler ville dog, uden at det blev anset for en hævning, kunne anbringes i andele i et investeringsselskab, der i stedet forestod udlånsaktiviteten. Det bemærkedes, at det i SKATs begrundelse (spørgsmål 3) var lagt til grund, at der var tale om et investeringsselskab. Det vil sige, at SKAT ikke i afgørelsen forholdt sig til, om det konkrete selskab kunne anses for et investeringsselskab.

Spørgsmål 4 og 5

Lovgrundlag

Se undser spørgsmål 2.

Praksis

Se under spørgsmål 2.

SKM2023.247.SR

Spørger ønskede bekræftet, at andele, der blev handlet på Fondsbørs A, skulle anses som værdipapirer i medfør af ABL § 19, stk. 1, nr. 2, hvorfor den påtænkte investeringsfond skatteretligt skulle omfattes af ABL § 19. Det blev oplyst, at ejendomsanparterne, der via køb på Fondsbørs A investeredes i, ikke udgjorde selvstændige skattesubjekter, og at gevinst og tab på disse anparter skulle beskattes efter reglerne for beskatning af fast ejendom. Da investering i transparente enheder, herunder kommanditselskaber og partnerselskaber, som investerede i fast ejendom, ikke ansås for investering i værdipapirer m.v., idet de nævnte investeringer skatteretligt skulle anses for investeringer direkte i de pågældende ejendomme, kunne spørgsmålet ikke bekræftes.

SKM2022.80.SR

Spørger ønskede at etablere en ejendomsfond, der skulle etableres som en AIF-værdipapirfond. Værdipapirfondens afdelinger ville alene eje kapitalandele i helejede ejendomsselskaber, hvis eneste aktivitet ville være at eje og drive de enkelte investeringsejendomme. Skatterådet kunne på baggrund af gældende praksis bekræfte, at henholdsvis værdipapirfonden og afdelingerne heri ville være selvstændige skattesubjekter. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den enkelte afdeling kunne anses som et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Afdelingerne opfyldte ikke betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, om, at virksomheden skal bestå i investering i værdipapirer m.v., idet afdelingerne alene investerede i fast ejendom igennem de helejede datterselskaber.

SKM2017.284.SR

Skatterådet afviste at besvare, om det var forbundet med skattemæssige retsvirkninger, såfremt den skattepligtige ejer af en forsikring, der var omfattet af PBL § 50, udnævntes eller fungerede som investeringsrådgiver for en depotbank, hvor forsikringsselskabet havde forsikringens midler anbragt. En besvarelse af det afviste spørgsmål forudsatte en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder, herunder forsikringspolicen. Spørger fremlagde ikke en forsikringspolice. Henset til, at der i sagen ikke forelå en beskrivelse af en konkret disposition, sammenholdt med, at der ikke var fremlagt en forsikringspolice, fandt Skatterådet, at sagens faktum ikke var beskrevet tilstrækkeligt præcist til, at spørgsmålet kunne besvares med fornøden sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.