Dokumentets metadata

Ansættelsesforholdets realitet - Fradragsret for beslaglagt beløb

Skattestyrelsen havde slettet lønindberetninger vedrørende klageren på 350.000 kr. og heri indeholdt A-skat, 119.140 kr., og AM-bidrag, 28.000 kr. Endvidere havde Skattestyrelsen forhøjet klagerens indkomst med nettobeløbet på 202.860 kr. og nægtet fradrag heri med 171.769 kr., som politiet havde beslaglagt.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at der var realitet i det ansættelsesforhold, hvorfra beløbet var udbetalt. Det var derfor berettiget, at Skattestyrelsen havde slettet lønindberetningen og heri indeholdt A-skat og AM-bidrag. Da politiets beslaglæggelse af de 171.769 kr. alene var midlertidig og ikke var fulgt op af endelig dom om konfiskation, var det endvidere berettiget, at Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for beløbet.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Selskabets forhold (G1 ApS/G2 ApS)
G1 ApS (herefter selskabet), CVR-nummer […], blev stiftet den 12. april 2018. Selskabet var registreret med branchekoderne "451120 Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser", "454000 Salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør hertil" og "771100 Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer".

Selskabet var endvidere registreret med formålet "at drive virksomhed med køb og salg, udlejning, leasing, reparationer og klargøring af motorkøretøjer, biler, motorcykler, varevogne m.v., køb og salg af fast ejendom i forbindelse med denne virksomhed, finansiering af motorkøretøjer via egne selskaber og samarbejdspartnere samt køb og salg af plejeprodukter til biler, både, motorcykler, cykler m.v."

Den 5. maj 2021 blev selskabets navn ændret til G2 ApS, hvis formål var "at drive virksomhed med salg og køb af reservedele til telefoner og hermed forbundet virksomhed."

Der blev afsagt konkursdekret for selskabet den 4. oktober 2021 af Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, og konkursboet blev endeligt afsluttet den 21. april 2022.

Af virk.dk fremgår det, at der i indkomståret 2020 var registreret 0 medarbejdere ansat i selskabet. Endvidere fremgår det, at selskabet fra den 10. juli 2019 til den 28. juli 2020 var registreret med adresse på Adresse Y1, By Y1, C/O G3 ApS. Herefter blev selskabet registreret med adresse på Adresse Y2, By Y1, C/O HA fra 29. juli 2020 til 9. juni 2021.

Det fremgår bl.a. af selskabets regnskab for indkomståret 2020, at driftsresultatet var 486.527 kr. Af regnskabet fremstår bl.a. en nettoomsætning på 1.635.090 kr., et vareforbrug på 523.912 kr., eksterne omkostninger på 69.756 kr., ejendomsomkostninger på 120.000 kr. samt personaleomkostninger på 433.667 kr.

Selskabets registrerede ejer var frem til den 5. marts 2021 HA.

Ansættelsesforholdet og lønindberetning (G1 ApS)
Det er registreret, at klageren indrejste den 1. februar 2020 fra Sverige til Danmark. Klageren var frem til 1. december 2020 registreret som bosat på Adresse Y3, By Y2. Det er af klageren oplyst, at klageren flyttede ind på adressen Adresse Y3, By Y2, allerede den 27. december 2019.

Klageren har forklaret, at klageren indgik i et ansættelsesforhold med G1 ApS, som bestod i perioden fra 1. januar 2020 til 31. oktober 2020.

Klageren har fremlagt en mailkorrespondance imellem klageren og AK ([…]).

Klageren sendte den 9. december 2019 følgende e-mail til […]:

"Hi,
As promised my private address; let's get back after the weekend where we both have done some thinking about how to draft the contract/agreement etc going forward. Need to check it up with my UK account ant as well.

But let's save that until after the weekend. Definitely interested in helping you applying the concept in Denmark.
[…]"

Den 9. december 2019 sendte AK ([…]) følgende mail til klageren:

"Hej A,
As Per the telephone talk I do understand the uncertainities with VAT and other Brexit issuses.
can you please
1) Confirm wether you Will be willing to take this up as a regular employment instead of project in tour own business and

2) advise how much your salary requirements would be if we are to construct this as a regular employment.

You should keep in mind that the Danish Tax would be about 36‐38% + AM (pension)bidrag. So you need to keep that in mind when making us an offer. So that the payout to you would be not more and not less than if we would have contracted H1 for the same project.
[…]"

Klageren besvarede den 10. december 2019 AKs email af 9. december 2019 således:

"[…]
I will be living in By Y3 Kommune, with a tax bracket of 37%. Is the AM bidrage also different from kommune to kommune?
[…]"

AK besvarede klagerens mail samme dag. Heraf fremgår:

"Hej. The AM is always 8%. The you also get "fradrag" but those rules are also the same regardless of where in Denmark you are employed. It is only the Trækprocent (for you 37) that differs.

And yea also to your question on my voicemail this 37% is the Kommune you live (By Y3) ‐ not where you work.
[…]"

Den 13. december 2019 sendte klageren en mail til AK, hvoraf følgende fremgår:

"[…]
So last few days I finally got through the phone with SKAT in Denmark. It was advised to use this as "B‐skat" . So I will have to wait a few days with giving you the calculations on my salary requirements.

Could you please confirm however how you will be covering my travel expenses to and from By Y1?

Will you be doing this separately or should I include it as grand total in my basic quotation for the project?
[…]"

AK sendte den 14. december 2019 en mail til klageren. Heraf fremgår:

"No the transport to and from By Y1 you can still make as "fradrag" even if it is B‐skat"

Den 15. december 2019 besvarede klageren AKs e-mail således:

"Thanks. Will be estimating a salary requirement shortly"

Klageren sendte den 16. december 2019 en mail til […], hvoraf følgende fremgår:

"[…]
As for changing the project to a regular employment I am suggesting the following;

200 hours as we previously agreed upon, for which H1 would generally charge GBP £163.50/hour ex VAT but where VAT would likely not be applicable anyways as the *current* Brexit lookout.

= £32.700 is +/‐ DKK 280000

Tweaking that with taking into consideratiom addition of Danish taxes as employed (37% vs 17% Corporate Tax in England) ‐

And also with the details around what I would have needed to pay in VAT and not ‐

I feel a fair estimate would be DKK 350000 for the project as whole as outlined on an employed basis.
[…]"

Den 17. december 2019 besvarede AK ([…]) således:

"Hi, this is a fair amount however with consideration to the fact that this is your only employment in Denmark it should be A-skat. Can you please confirm if you are fine with this"

Klageren besvarede samme dag AKs mail således:

"[…]
However we also need to touch the issue regards to the deposit H1 would ususally charge upon endavouring a project vis‐a‐vis a position as employed"

Den 18. december 2019 sendte AK en mail til klageren, hvoraf følgende fremgår:

" Sending you a draft contract with the amount discussed as well as for a flexibility of involving your own company if Brexit issues become clearer in 2020. Calling you in 5. Also have a suggestion on receiving salary monthly however that would be somewhat lower. By nature of employment it is not however customary to pay deposit/advances to you as employee as if we would be hiring your firm […]"

Klageren sendte den 22. december 2019 en e-mail til […], hvoraf følgende fremgår:

"[…]
Although not customary I can indeed see the points we discussed yesteeday. I am happy to accept the employment offer as discussed on the phone.

Please do go ahead with finialising a written contract and let me know what other formalities you require. If we don't reach it before X‐mas/New Year it's fine as long as it is stated that my actual commitment is from 1.1.2020
[…]"

Den 22. december 2019 besvarede AK klagerens e-mail således:

"This is great news and we Will be looking forward to working with you and welcoming you on our team.

Just for clarity di you prefer the offer of DKK 30000/month salary x 10 or the one off project salary of 350000 upon conpletion?"

Klageren sendte den 22. december 2019 følgende e-mail til […]:

"The higher amount (350000) upon completion would indeed be my preference for the entire period Jan 1 ‐ Oct 31, 2020."

Den 27. december 2019 sendte AK ([…]) følgende e-mail til klageren:

" Dear A
Thank you for your confirmation and the constructive telephone conversation and we look indeed forward to welcoming you onboard the G1 team.

In this OF, HR and IT manager is also copied in ([…]) which Will help you set up all the technical details to our system. He will both provide you with the contract of employment as Well as what Else you need to finalise the contract.
[…]"

Samme dag sendte OF ([…]) følgende e-mail til klageren:

"Hi A,
OF here.
As mentioned by AK I Will be setting you up on our intranet as Well as preparing your Contract of Employment.
Can you please provide the following:
Copy of Passport
Danish Residence /Work Permit
Sygsikringskort
[…]"

Klageren sendte samme dag følgende e-mail til […]:

"Hi OF,

Pleasure to make contact with you

Please see the attached.

However since I am a Swedish citizen I neither required nor am I able to obtain a "opholdstilladelse" in Denmark.

The Swedish Citizenship itself together with CPR registration in Denmark replaces this process for Nordic citizens. The Swedish citizenship itself entails unlimited and unrestricted unconditional work and residency rights in Denmark.

Can you please confirm that you are fine with and in understanding of this?

Other docs attached as requested"

Den 28. december 2019 sendte OF og [HA eller HT] ([…]) en e-mail til klageren. Heraf fremgår:

"[…]
I have then hereby great pleasure again to welcome you as Business Development Manager for our upconing Fleet (Parking) Management project with effect from 1.1.2020 (for and until 31.10.2020 unless further extended.

I have now set you up as user on our intranet. Your address Will be […]

You login through […] and then your first password is […]. You are encouraged to change this at your first login.

There Will be a calendar as Well as a cloud account for documents; the first document is already uploaded - your employment contract. Please sign all Pages and scan and re-upload in scanned version.

(We are all notified when a new relevant task, document, other object is uploaded/renewed on there so this is where we all communicate going forward)

Further help on navigating our cloud based intranet can be found on […]

Let me know if you encounter any problems otherwise see you soon on our intranet

Once again welcome onboard and we look forward to having onboard.
[…]"

Klageren har fremlagt kopi af en ansættelseskontrakt mellem G1 ApS, Adresse Y2, By Y1, og klageren. Af kontraktens ordlyd fremgår bl.a.:

"1. TILTRÆDELSE OG ARBEJDSSTED
1.1. Medarbejderen er gyldig. 1. Januar 2020 ansat som administrator for projekt "Property Managemet".
1.2. Arbejdsstedet er forskelligt alt efter projektets placering men med udgangspunkt fra By Y2.
Forretningsrejset - også over længere perioder - må påregnes.

2. ANSVAR OG BEFØJELSER
2.1. Medarbejderen varetager arbejdet som Business Developmenager.

2.2. Arbejdet må delvist gennemføres I sammarbejd med As firma H1 Ltd, hvilked omternt 1-5 Februar vil blive registreret I England og Wales.

2.3. Stillingsbeskrivelse:
Business Development Associate

3. LØN OG PENSION
3.1. Medarbejderen aflønnes med brutto kr. 35.000 per måned i projektets periode.

3.2. Lønnen udbetales bagud og er til disposition efter projektets er afsluttet - som udgangspunkt 31.10.2020.

4. ARBEJDSTID
4.1. Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer, eksklusiv frokost. Der er ikke til den nævnte stilling knyttet nogen højeste arbejdstid, og et vist merarbejde må derfor påregnes.

4.2. Arbejdstiden er fleksibel så medarbejderen kan selvstændigt styre mødetid, så længe alle deadlines overholdes.

4.3. Medarbejderen er tillige forpligtet til at påtage sig overarbejde. Der ydes ikke særskilt vederlag for overarbejde, i det der er taget behørig højde herfor ved fastsættelsen af det aftalte vederlag.

5. OPSIGELSE
5.1. De første tre måneder af ansættelsesforholdet betegnes som prøvetid, hvor det gensidige opsigelsesvarsel er 14 dage. Opsigelse i prøvetiden kan gives til fratræden på en hvilken som helst dag i måneden.
[…]"

Ansættelseskontrakten er ikke underskrevet af parterne, som er oplistet som henholdsvis klageren og HA. Klageren har hertil forklaret, at selve ansættelseskontrakten blev underskrevet digitalt, og at den underskrevne genpart af ansættelseskontrakten figurerer på selskabets servere, som klageren ikke længere har adgang til.

Den 3. februar 2020 registrerede klageren selskabet H1 Ltd i England, som fik tildelt et engelsk selskabsnummer: […]. Klageren har forklaret, at ansættelsesforholdet oprindeligt skulle have inkluderet klagerens engelske selskab H1, som er påført ansættelseskontrakten, men at dette ikke blev gennemført som følge af situationen omkring Englands exit fra EU-samarbejdet.

Klageren har fremlagt en kvittering dateret den 26. marts 2020 fra CDON.com, hvoraf fremgår, at der er bestilt computerudstyr for henholdsvis 3.990 kr. og 1.995 kr. ekskl. moms, som er faktureret via EAN til G1 ApS Adresse Y2 By Y1.

Klageren har forklaret, at H1 Ltd blev berostillet i den påklagede periode. H1 Ltd blev efterfølgende opløst den 30. august 2022.

G1 ApS (herefter selskabet) har via eIndkomst foretaget en lønindberetning for indkomståret 2020 for klageren på følgende måde:

"2020 Modt-dato Modt-tid Løn-start Løn-slut Disp-dato A-indkomst A-skat AM-bidrag ATP

"

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet ikke har betalt det krav, som efterfølgende er opstået på baggrund af indberetningen, herunder A-skat og AM-bidrag.

Klageren har fremlagt en lønseddel for oktober 2020, som efter det oplyste angår perioden 1. januar til og med 31. januar 2020, og udgør et beløb til udbetaling på i alt 202.860 kr.
Det fremgår af klagerens R75 for indkomståret 2020, at klageren havde følgende danske bankkonti:

Bank Kontonummer
F1-Bank a/s […]069
F2-Bank […]200

Klageren har fremlagt et udskrift fra kontonr. […]200 og en specificering af postering dateret 4. november 2020, hvoraf fremgår, at G1 APS C/O HT Adresse Y4 By Y4 har indsat et beløb på 202.860,00 kr.

Den 4. november 2020 har […] Politi fremsendt et brev til klageren. Heraf fremgår bl.a. følgende:

"[…] Politi har i dag foretaget beslaglæggelse af indestående på kr. 43.945,36 på Deres konto nr. […]564 hos F1-Bank samt beslaglæggelse af indestående på kr. 127.824,00 på konto nr. […]200 hos F2-Bank.

Baggrunden er mistanke om hvidvask efter straffelovens § 290a og beslaglæggelse sker i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 4 jf. § 801, stk. 1, nr. 2 og 3."

Klageren har fremlagt et udskrift fra sundhed.dk, som omhandler et notat fra […] psykiatriske akutmodtagelse, dateret den 17. november 2020. Heraf fremgår bl.a. at klageren har henvendt sig til Akutmodtagelsen på grund af en henvendelse fra […] politi den 4. november 2020.

Den 16. juli 2021 afsagde Retten i […] kendelse i sagsnr. […]. Heraf fremgår bl.a. følgende:

"[…]
Retten godkender, at politiet den 10. november 2021 har beslaglagt følgende:

43.945,36 kr. på konto: […]564 (F1-Bank) og 127.824,00 kr. på konto: […]887 (F2-Bank)

begge konti tilhørende A, Adresse Y5, By Y2.

Politiet må opretholde beslaglæggelsen.

Sagen sluttet.

Retten hævet."

Retten i […] har den 20. februar 2023 oplyst til Skatteankestyrelsen, at Retten ikke har afsagt dom om konfiskation vedrørende klagerens sagsnr. […].

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har slettet A-indkomst på 350.000 kr., samt slettet A-skat og AM-bidrag, som G1 ApS (efterfølgende G2 ApS, nu opløst ved konkurs) har indberettet for indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens anden skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 med 202.860 kr.

Skattestyrelsen har bl.a. begrundet afgørelsen således:

"[…]
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
I forbindelse med en kontrol af de lønindberetninger, som G1 ApS (nu G2 ApS) har foretaget på dit personnummer, har vi bedt dig dokumentere, at lønningerne har fundet sted. Vi har bedt dig indsende dine lønsedler og din ansættelseskontrakt. Derudover har vi bedt dig indsende dine bankkontoudtog, hvortil dine lønninger er udbetalt.

Du har indsendt en ansættelseskontrakt, lønseddel og udskrift fra din bankkonto. Det fremgår af bankkontoudskriften, at du har modtaget et beløb på 202.860 kr. fra G1 ApS (nu G2 ApS). Det er vores opfattelse, at der ikke har eksisteret et ansættelsesforhold mellem dig og G1 ApS (nu G2 ApS). Derfor mener vi, at lønindberetningen skal slettes - se bemærkninger i punkt 1.4 ovenfor.

Det er dog vores opfattelse, at beløbet på 202.860 kr., som er overført til din konto af G1 ApS (nu G2 ApS), skal medregnes til din skattepligtige indkomst.

En arbejdsgiver er forpligtet til at tilbageholde A-skat og arbejdsmarkedsmarkedsbidrag, i det omfang der erhverves ret til en løn. For at kunne vurdere, om en indkomst skal kvalificeres som løn, skal der være tale et ansættelsesforhold mellem parterne (arbejdsgiveren og lønmodtageren), og hvor det forventes, at der foreligger en aftale om levering af en arbejdsydelse af lønmodtageren mod betaling fra arbejdsgiveren.

Ved vurderingen af, om der eksisterer et ansættelsesforhold, kan der lægges vægt på, i hvilket omfang,
· hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser
· for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol
· indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver
· der er indgået aftale mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren om løbende arbejdsydelse
· indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren
· indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel
· vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord mv.)
· vederlaget udbetales periodisk
· hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet
· vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren
· indkomstmodtageren anses for lønmodtager efter ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring mv., funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø."

Ovennævnte betingelser skal anvendes til at fastslå, om der foreligger et ansættelsesforhold. Herefter er arbejdsgiveren forpligtet til at tilbageholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Betingelserne er gengivet i SKATs juridiske vejledning afsnit C.C.1.2.1.

Det er vores opfattelse, at der ikke har eksisteret et ansættelsesforhold mellem dig og G1 ApS (nu G2 ApS). Vi mener ikke, at udbetalingen på 202.860 kr. er sket i forbindelse med, at du har leveret en arbejdsydelse. Derfor har G1 ApS (nu G2 ApS) ikke været forpligtet til at tilbageholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Vi har lagt vægt på,
· at den indsendte ansættelseskontrakt ikke stemmer overens med de faktiske forhold på tidspunktet for indgåelsen (se bemærkningerne i punkt 1.4 ovenfor),
· at vilkårene i kontrakten er usædvanlige og atypiske i forhold til et ansættelsesforhold, idet
· lønudbetalingen først sker efter 10 måneder,
· at G1 ApS (nu G2 ApS) ikke har dokumenteret ansættelsesforholdet, eller i øvrigt reagerer på skattestyrelsens henvendelser i sagen

Du har oplyst, at du ikke mener at beløbet på i alt 202.860 kr. skal beskattes, idet vi skal tage højde for, at politiet har beslaglagt 171.769,36 kr. Derfor mener du, at beløbet skal reduceres med det beslaglagte beløb.

Når politiet vurderer, at der skal foretages en beslaglæggelse af et beløb, skal der efterfølgende træffes afgørelse om, at beløbet enten konfiskeres eller frigives/udbetales. Det er alene ved en afgørelse om konfiskation, at der kan opnås mulighed for at få fradrag i den skattepligtige indkomst.

Alle der er skattepligtige her til landet, skal oplyse om deres indkomster. Pligten til at oplyse gælder også dem, der får en årsopgørelse. Det står i skattekontrollovens § 2, stk. 1. Det er skattestyrelsen, der kontrollerer, om indkomsterne er oplyst korrekt. Hvis indkomsterne ikke er oplyst korrekt, kan vi ændre dem. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1 at al indkomst, som udgangspunkt er skattepligtig. Du har oplyst at beløbet er overført til din konto, som led i et ansættelsesforhold. Det er vores opfattelse, at beløbet er overført til dig, som led i svigagtige transaktioner og at der ikke er tale om, at du har været i et ansættelsesforhold hos G1 ApS (nu G2 ApS).

Derfor mener vi, at beløbet på 202.860 kr. som er indsat på din konto, er yderligere personlig indkomst, som beskattes efter reglerne i personskattelovens § 3, stk. 1."

Skattestyrelsen er den 4. juli 2022 fremkommet med et høringssvar. Heraf fremgår bl.a. følgende:

"Det fremgår af klagen, at skatteyder ikke mener, at det er atypisk først at få betaling for arbejde, når dette er afsluttet. Det er, ifølge skatteyder, sædvanligt i konsulentarbejde og B2B (mellem virksomheder).

Det er fortsat vores opfattelse, at vilkårene i den fremlagte ansættelsesaftale er atypiske og ifølge vores vurdering ikke en reel ansættelsesaftale. Det fremgår af aftalen, at den påbegyndes den 1. januar 2020, og at månedlige betaling udgør 35.000 kr. Betalingen finder først sted, når arbejdet er afsluttet, hvilket forventes at ske den 31. oktober 2020. I sædvanlige ansættelsesforhold, udbetales lønnen typisk hver måned. Her sikres det at lønmodtageren får sin betaling. Derudover skal arbejdsgiveren løbende foretage indberetninger til Skattestyrelsen i takt med udbetalingen, hvorved også Skattestyrelsen løbende kan opkræve arbejdsgiveren de tilbageholdte skatter (A-skat og arbejdsmarkedsbidrag).

Derudover fremgår det af klagen, at Skattestyrelsen - ifølge skatteyder - ikke har været i tvivl om, at arbejdsopgaven skulle gennemføres af skatteyders eget firma. Vi har i vores afgørelse bemærket, at ansættelsesaftalen indeholder oplysningen om, at arbejdet skulle udføres i samarbejde med skatteyders engelske selskab. Vi har ingen oplysninger om, hvorvidt arbejdet rent faktisk er udført.

Vi har i vores afgørelse oplyst, at vi ikke er bundet af andre myndigheders og virksomheders vurderinger, når vi træffer afgørelse om skattemæssige forhold. Skatteyder har i sin klage oplyst, at han er enig i denne påstand, men mener at Skattestyrelsen skal lægge vægt på oplysninger fra kurator og politiet, da disse instanser ifølge skatteyder har en særstilling.

Vi har ingen oplysninger om, at politiet har vurderet, at ansættelsesforholdet anses for reelt. Skatteyder har indsendt brev fra politiet (bilag 9b), hvoraf det fremgår at politiet vil beslaglægge beløb på skatteyders konto. Derudover har skatteyder også vedlagt udskrift fra retten i […] (bilag 9c), hvoraf det fremgår at beslaglæggelsen fastholdes, idet retten mener at skatteyder med rimelig grund er mistænkt for medvirken til databedrageri.

Videre forklarer skatteyder, at kurator udtrykkeligt har konstateret, at hans ansættelsesforhold ikke var fiktivt. Det er vores opfattelse, at skatteyder refererer til formuleringen i bilag 9e, hvor kurator skriver følgende til skatteyder "Det er ikke lykkedes kurator at få kontakt til selskabets tidligere direktør, hvilket har vanskeliggjort konkursbehandlingen. Da du tidligere har været ansat i selskabet, vil vi meget gerne se dig på vores kontor i By Y5 for at få et indblik i selskabet". Det fremgår, at korrespondancen foregår den 8. november 2021.

De lønninger, som fremgår på skatteyderen bliver først slettet den 17. december 2021. Derfor er det vores opfattelse, at kurator på tidspunktet for mailkorrespondancen med skatteyder, har den opfattelse, at der eksisterer et ansættelsesforhold, idet der på dette tidspunkt figurerer lønindberetninger på skatteyder. Hvorvidt kurator i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling ændrer opfattelse af dette forhold, er ikke os bekendt. Vi har dog orienteret kurator om, at samtlige lønindberetninger - herunder lønindberetningerne på skatteyder - vil blive slettet. Skattestyrelsen sendte et forslag til afgørelse den 19. oktober 2021, hvilket kurator ikke kom med bemærkninger til. Vi traf afgørelse den 29. november 2021, hvor kurator ligeledes blev orienteret.

Uanset vurderingerne fra politiet og kurator fastholder Skattestyrelsen dog, at vi foretager en selvstændig vurdering af de skattemæssige forhold, og at vi ikke er bundet af andre myndigheders og virksomheders vurderinger.

Skatteyder oplyser i sin klage, at det ikke er hans ansvar at kontrollere om hans arbejdsgiver efterlever pligterne - herunder om der sker betaling af de tilbageholdte skatter - i forhold til Skattestyrelsen. Ligeledes bemærker skatteyder, at Skattestyrelsen ikke kan forvente at en konkursramt virksomhed besvarer Skattestyrelsens henvendelser.

Vi har i vores afgørelse bemærket, at Skattestyrelsen som udgangspunkt skal lægge vægt på virksomhedernes lønindberetninger, herunder oplysninger om at der er tilbageholdt skatter. Videre fremgår det af vores afgørelse, at Skattestyrelsen dog er forpligtet til at kontrollere om lønindberetningerne fra en arbejdsgiver er korrekte. I sådanne situationer, vil Skattestyrelsen altid kontakte den virksomhed, som har indberettet lønningerne, hvilket også er sket i denne sag. Vi bad G1 ApS redegøre for de indberettede lønninger allerede den 23. november 2020, hvilket var meget kort tid efter, at lønningerne var indberettet af selskabet, og langt inden korkursen var en realitet. G1 ApS reagerede ikke på Skattestyrelsens henvendelser.

Det fremgår videre af klagen, at oplysningen i ansættelseskontrakten om virksomhedens adresse, ifølge skatteyderen er ligegyldig, og at han som lønmodtager ikke har grund til at kontrollere denne adresse.

Vi har i vores afgørelse lagt vægt på, at ansættelsesaftalen ikke er reel, da oplysningerne om såvel skatteyders og hvervgivers adresse ikke stemmer overens med de faktiske forhold på tidspunktet for indgåelsen. Derudover har vi også bemærket, at aftalen indeholder det usædvanlige forhold, at betalingen for arbejdet først sker efter 10 måneder. At betalingen i et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold først sker ved afslutningen af en opgave er atypisk - særligt når betalingen først sker efter 10 måneders arbejde, uagtet at den månedlige aflønning er oplyst til 35.000 kr., og derved løbende kunne opgøres og udbetales. Skatteyderen har tidligere forklaret, at han typisk indgår samarbejdsaftaler i regi af sin virksomhed, og i sådanne situationer undersøger sin kunde.

Det er korrekt, at en lønmodtager som udgangspunkt ikke forventes at undersøge sin arbejdsgivers registreringsoplysninger nærmere. Men når der indgås en aftale, hvor betalingen først sker på så sent et tidspunkt, som er tilfældet i denne sag, og skatteyder normalt handler i egenskab af sin virksomhed, må det være naturligt at undersøge hvervgiveren nærmere, idet risikoen for manglende betaling må være til stede.

Det fremgår af ansættelsesaftalen, at arbejdet delvist gennemføres i samarbejde med skatteyders engelske virksomhed, og at dette selskab forventes at blive registreret mellem den 1. - 5. februar - her oplyses intet år, men det må formodes at være 2020. Det fremgår af vores afgørelse, at vi ikke er klar over hvornår aftalen er indgået, idet den ikke indeholder dato eller underskrifter. Men vi har vurderet, at kontakten skal vise, at den er indgået mellem den 1. januar og 5. februar 2020.

Skatteyder oplyser under sagen, at grundet Storbritanniens udtræden af EU bliver det ikke aktuelt at fakturere sit engelske selskab, og det derfor blev aftalt, at han skulle anses som lønmodtager i forhold til opgaven. Vi bemærker, at kontrakten indeholder oplysninger om, at det engelske selskab bliver oprettet i forbindelse med opgaven for G1 ApS. Det står ikke klart, hvorfor selskabet skal registreres i Storbritannien. Ifølge vores oplysninger indrejser skatteyder til Danmark fra Sverige. Skatteyder har under sagen oplyst, at arbejdet ikke er sket fra G1 ApS´ adresse, men hjemmefra. Det må formodes, at det således er sket fra skatteyders danske adresse, som herefter kan have udløst krav om registrering i Danmark, grundet reglerne om fast driftssted eller fast forretningssted.

Skattestyrelsen har blandt andet lagt vægt på oplysningerne i ansættelseskontrakten, fordi såvel virksomhedens og som skatteyders adresse ikke stemmer overens med de faktiske oplysninger, på det tidspunkt hvor aftalen skal vises at være indgået. Den adresse på G1 ApS, som fremgår af ansættelseskontrakten - Adresse Y2, By Y1 - bliver først registreret den 29. juli 2020 - hvilket er mere end 6 måneder efter, at kontrakten skulle være indgået.

Derudover har vi også bemærket, at skatteyders adresse heller ikke stemmer overens med de faktiske forhold på tidspunktet for indgåelsen. Her har skatteyder tidligere forklaret, at han har boet på den oplyste adresse siden 27. december 2019, men først blev tilmeldt adressen den 1. februar 2020, da boligen var under istandsættelse og at han først skulle betale husleje fra denne dato.

Skattestyrelsen har overordnet lagt vægt på, at ansættelseskontrakten er atypisk i forhold til vilkårene, og derved også bemærket at såvel virksomhedens som skatteyders adresseoplysninger, ikke stemmer overens med de faktiske forhold på tidspunktet for indgåelsen.

Skatteyder finder det urimeligt, at han skal beskattes af det beløb, som er indsat på hans konto, idet størstedelen er beslaglagt af politiet. Skattestyrelsen har i afgørelsen oplyst, at skatteyder skal beskattes af det fulde beløb, idet en beslaglægges af beløbet ikke er en konfiskation, som giver muligheden for at opnå et fradrag.

Skatteyder henviser til anklagerens udtalelse på side 6 i kendelsen fra retten i […] (bilag 9c). Her fremgår det, at anklageren udtaler sig således: "Finder retten, at A har været i god tro, gøres det gældende, at der kan ske konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1."
Det er vores opfattelse, at skatteyder henviser til dette afsnit, idet han mener at kendelsen omhandler en endelig konfiskation, og derved giver mulighed for fradraget. Såfremt dette er tilfældet, er det væsentligt at bemærke, at kendelsen på side 5 indeholder følgende bemærkning fra anklageren: "Det er min opfattelse, at beslaglæggelsen skal opretholdes med henblik på senere konfiskation af beløbet efter straffelovens § 75, stk. 1.

Derudover fremgår det, at retten træffer afgørelse om beslaglæggelse, og ikke en konfiskation, hvilket fremgår af rettens afgørelse sidst i kendelsen. Derfor er det fortsat vores opfattelse, at der er tale om beslaglæggelse af beløbet, som efter vores oplysningen endnu ikke har ført til en endelig konfiskation.

Det er derfor vores opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse skal fastholdes. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen."

Den 26. oktober 2022 er Skattestyrelsen fremkommet med en supplerende udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

"Skattestyrelsen har tidligere sendt materiale, og kommenteret på skatteyders bemærkninger i forbindelse med klagesagen. Dette er sendt til skatteankestyrelsen den 4. juli 2022. Disse bemærkninger fastholdes, og vi har herefter følgende kommentarer til de oplysninger og det bilagsmateriale, som skatteyders advokat er fremkommet med:

Den primære påstand
Det fremgår af repræsentantens bemærkninger, at skatteyder blev kontaktet af selskabet G1. Dette med henblik på udvikling af et koncept vedrørende udlejning af faste parkeringspladser ved danske lufthavne.

I den forbindelse er der fremlagt udskrifter af en mailkorrespondance mellem skatteyder og to personer, som oplyser at være ansat i firmaet G1. Den udleverede mailkorrespondance begynder den 9. december 2019, og afsluttes den 28. december 2019.

Mailkorrespondancen foregår primært med en person ved navn AK, og dette sker fra mail-adressen […]. Derudover fremgår også mailkorrespondance med en person ved navn OF fra mailadressen […].

Ifølge oplysninger fra G1 ApS´ offentliggjorte regnskab for regnskabsåret 2019 har selskabet beskæftiget sig med formidling af leasingaftaler. Regnskabet for 2020 beskriver at aktiviteten for dette år, er salg af reservedele til mobiltelefoner. Det er umiddelbart ikke aktiviteter, som knytter sig til udlejning af parkeringspladser.

Ligeledes indeholder de offentliggjorte regnskaber, oplysninger om selskabets mailadresse. Vi har bemærket, at disse ikke er fra samme mailudbyder ([…]), som den fremsendte mail-kommunikation tager udgangspunkt i. Mailadressen nævnt i regnskabet for 2019 er […], som ændres til […] i 2020. Naturligvis kan selskabet have flere mailadresser, dog har vi bemærket at mailen af 28. december 2019, som er underskrevet af OF og [HA eller HT], er sendt fra adressen […], men ikke kopieret til andre. Det ville være naturligt, om mailen blev kopieret til [HA eller HT], som i mailkorrespondancen (den 17. december 2019, kl. 18:54) bliver omtalt som chef.

Det fremgår videre af repræsentantens bemærkninger, at skatteyder får stillet en mailkonto til rådighed, og at der på denne mailkonto findes dokumentation for, at der er udført arbejde. Repræsentanten opfordrer Skattestyrelsen til at tilvejebringe indholdet fra mailkontoen. Ligeledes er det repræsentantens opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt, når oplysningerne fra mailkontoen ikke er tilvejebragt. Skattestyrelsen skal naturligvis oplyse sagen, inden der træffes en afgørelse. I den konkrete sag har vi forsøgt at indhente oplysninger fra G1 ApS, men ingen har reageret på vores henvendelser. Herefter kontaktes skatteyder for at få oplyst sagen. Skattestyrelsen har ikke mulighed for, at gennemtvinge oplysninger fra mailkonti, idet sådanne oplysninger ikke er omfattet af kontrolbeføjelserne i skattekontrolloven. Sådanne oplysninger kan muligvis tilvejebringes af politiet under deres lovområder.

Det fremgår af repræsentantens bemærkninger, at skatteyder har haft ugentlige opfølgende møder med hans ledere AK og OF. Det er vores vurdering, at repræsentanten tilkendegiver, at disse personer er en del af G1s ledelse, og i øvrigt er identiske med de personer, som skatteyder har kommunikeret med via mail.
Ifølge vores oplysninger, er selskabet G1 ApS stiftet af G4 IVS og G5 IVS. De reelle ejere af selskabet var HT og HA. Der indtræder en ny ejer af selskabet den 5. marts 2021. Vi har også bemærket, at selskabet ikke har tilkendegivet at have ansatte, idet der ikke er indberettet lønninger i 2019. De lønninger, som G1 har indberettet for 2020 er alle blevet slettet, og sletningen omfattede ikke personer med navnene AK og OF. Vi har desuden haft adgang til G1 ApS´ bankkontoudskrift for perioderne 1. januar - 30. november 2020 samt 6. - 27. januar 2021. På kontoen fremgår heller ingen udbetalinger til personer, som kan identificeres som AK eller OF.

Det fremgår også af repræsentantens bemærkninger, at A har haft møder på hovedkontoret i By Y1 én gang månedligt. Det nævnes ikke hvilken fysisk adresse, møderne har fundet sted, men vi forudsætter, at der er tale om adressen Adresse Y2, By Y1, idet denne adresse fremgår af den fremlagte ansættelsesaftale. Vi har bemærket, at der på adressen ligger et pizzeria, hvilket ifølge Google Maps har været aktuelt siden 2014. Skattestyrelsen har dog tidligere bemærket, at selskabet først bliver registreret på denne adresse den 29. juli 2020, hvorfor den tidligere adresse på Adresse Y1, By Y1 også kunne være udgangspunktet for møderne. Vi har bemærket, at der på adressen ligger en cafe, hvilket ifølge Google Maps har været aktuelt siden 2017. Det er derfor forbundet med en vis usikkerhed, hvor møderne har fundet sted.

Repræsentanten har også fremlagt kvittering for køb af to computerskærme og en printer. Det er vores opfattelse, at repræsentanten mener at denne dokumenterer, at G1 ApS har afholdt udgifter til arbejdet. Kvitteringen viser alene, at der er købt produkter, som skal faktureres til G1 ApS, og leveres til As adresse.

Repræsentanten oplyser, at skatteyders virksomhed i England blev berostillet i den periode, han var ansat hos G1 ApS. Som dokumentation er vedlagt bilag 3, som er udskrift fra Companies House (den engelske selskabsstyrelse), hvori det fremgår at selskabet er hvilende. Det er vores vurdering, at disse oplysninger ikke er relevante i sagen. Skatteyders engelske selskab blev under sagen nævnt, da den udleverede ansættelseskontrakt henviste til, at arbejdet skulle udføres i samarbejde med netop dette selskab. Under sagen oplyste skatteyder ligeledes, at det rent faktisk var meningen, at det engelske selskab skulle faktureres for opgaven - men grundet Storbritanniens exit fra EU, oplyste skatteyder, at der nu skulle indgås en ansættelsesaftale i stedet. Det ændrer ikke Skattestyrelsens opfattelse i sagen, om det engelske selskab var hvilende eller ej.

Videre fremgår det, at repræsentanten ikke mener, at Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Denne påstand er helt korrekt, idet vi ikke mener, at beløbet på 202.860 kr., er optjent som led i en erhvervsmæssig virksomhed. Hvorvidt denne misforståelse skyldes, at vi har henvist til Skattestyrelsens juridiske vejledning omkring kriterier for at statuere ansættelsesforhold, og anvendt betingelserne i dette afsnit for at fastslå, at der ikke foreligger et ansættelsesforhold, kan vi ikke vurdere. Dog har vi ikke påstået, at udbetalingen er sket som led i en erhvervsvirksomhed. Vi har ingen oplysninger om, hvorvidt der er leveret en arbejdsydelse, men har fået oplyst at beløbet er overført til A, og at beløbet kort efter blev beslaglagt af politiet, idet der var mistanke om databedrageri. Beløbet beskattet som anden personlig indkomst efter reglerne i personskattelovens § 3, stk. 1.

Repræsentanten har ligeledes henvist til afgørelser fra domstolene, hvor der statueres lønmodtagerforhold. Derudover er der også henvist til bemærkninger på IDA´s (Ingeniørforeningen i Danmark) hjemmeside omkring tidsbegrænsede ansættelser. Endelig er der også henvist til reglerne i funktionærloven - særligt lovens § 1, stk. 4 vedrørende tidsbegrænsede ansættelser. Det er vores opfattelse, at henvisning til praksis, samt reglerne om tidsbegrænsede ansættelser, ikke er relevante i denne sag. Det er vores opfattelse, at et eventuelt arbejde ikke er udført for selskabet G1 ApS, men for personer eller selskaber, som har udgivet sig for at agere på G1 ApS´ vegne.

Det er således vores opfattelse, at selvom skatteyder mente, at han indgik et ansættelsesforhold med selskabet G1 ApS, så viser ovennævnte gennemgang, at det med overvejende sandsynlighed ikke var selskabet, som skatteyder kommunikerede med.

Selvom der er sket en udbetaling fra G1 ApS´ konto, og der blev udstedt en lønseddel af selskabet, har politiet og herefter retten i […] vurderet, at der er begrundet mistanke om medvirken til databedrageri, og derfor beslaglagt midlerne. Vi har tidligere bemærket, at den fremsendte ansættelsesaftale indeholder usædvanlige forhold - særligt at betalingen for arbejdet først sker efter 10 måneder. At betalingen i et arbejdsgiver/lønmodtager-forhold først sker ved afslutningen af en opgave er atypisk - særligt når betalingen først sker efter 10 måneders arbejde, uagtet at den månedlige aflønning er oplyst til 35.000 kr., og derved løbende kunne opgøres og udbetales. Skatteyderen har tidligere forklaret, at han typisk indgår samarbejdsaftaler i regi af sin virksomhed, og i sådanne situationer undersøger sin kunde. Derfor fastholder vi, at skatteyder ikke har haft ansættelse hos selskabet G1 ApS, at G1 ApS ikke var arbejdsgiver, og derfor ikke havde en forpligtelse til at tilbageholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor godskrivning af disse skatter ikke kan forventes opretholdt.

Vi bemærker i den forbindelse, at selvom en arbejdsgiver skulle indgå en aftale om, at lønnen ikke udbetales løbende (eksempelvis månedligt) til sine ansatte, så har arbejdsgiveren alligevel en forpligtelse til at indberette lønindkomst, herunder A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i takt med optjeningen. Dette uagtet, at udbetalingen ikke har fundet sted. Indberetningen skulle foretages senest 6 måneder efter retserhvervelsen.

Den subsidiære påstand
Skattestyrelsen har indledningsvist bemærket, at repræsentanten på side 1, omkring den subsidiære påstand, skriver følgende:
"Der nedlægges påstand om, at As skatteansættelse for indkomståret 2020 nedsættes med kr. 31.090,64 samt at lønindberetning på kr. 350.000 fra G1 (nu G2 ApS) opretholdes."(vores understregning). Det er vores opfattelse, at repræsentanten mener, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 31.090,64 kr., hvorefter sætningen skal afsluttes. Dette er ligeledes, hvad repræsentanten giver udtryk for, på siderne 20 og 21.

Repræsentanten oplyser i sin subsidiære påstand, at Skattestyrelsen skal tage højde for at der beslaglagt beløb på 171.769,36 kr., og nedsætte den skattepligtige indkomst til 31.090,64 kr. Argumentet er, at skatteyder ikke har rådighed over de beslaglagte midler. I den forbindelse henviser repræsentanten til Skatteretten 1, 6. udgave, hvor det fremgår "Konfiskation må således medføre en genoptagelse af den foretagne skatteansættelse efter SFL § 26 eller § 27, stk. 1, nr. 1."

Skattestyrelsen er enig i, at hvis der var tale om konfiskation af beløbet, kan det medføre mulighed for genoptagelse. Men i den aktuelle sag, er der udelukkende tale om beslaglæggelse, og ikke en konfiskation. Forskellen har vi tidligere beskrevet i afgørelsens punkt 2, samt vores bemærkninger til skatteankestyrelsen af 4. juli 2022. Bemærkninger vi fortsat fastholder.

Repræsentanten oplyser i sit indlæg, at de er enige i, at der alene er tale om en beslaglæggelse af beløbet, men mener også, at vi bør sidestille beslaglæggelsen som en konfiskation. Herefter bør Skattestyrelsen, ifølge repræsentanten, nedsætte det skattepligtige beløb, og efterfølgende ændre skatteansættelsen, på det tidspunkt hvor en endelig stillingtagen til om beløbet skal konfiskeres eller frigives. I den forbindelse henviser repræsentanten til Højesterets dom fra 1999 (1999.426H), som omhandler beskatningen af en fortjeneste ved salg af stjålne europaller. I sagen tog Højesteret stilling til, at det beløb som skulle beskattes, udgjorde forskellen mellem indtægten ved salget fratrukket erstatningskravet. Der var i sagen ikke konfiskeret beløb.

Skattestyrelsen fastholder, at der skattemæssigt er forskel på, om et beløb er konfiskeret eller beslaglagt. Højesterets dom omhandler, efter vores opfattelse, netop ikke konfiskationsbeløb, men et erstatningskrav, som er årsagen til reduktionen af det skattepligtige beløb. Ifølge vores oplysninger er der ikke nedlagt et erstatningskrav fra eksempelvis banken. Derfor mener vi ikke, at der er grundlag for at nedsætte den skattepligtige indkomst - hverken på baggrund af et erstatningskrav eller en konfiskation. "

Skattestyrelsen har den 24. marts 2023 fremsendt en udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

"[…]

Skattestyrelsens vurdering
Skattestyrelsens er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret 22. februar 2023.

Faktiske forhold
[…]
Materielt
Ad ansættelsesforholdet

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2020 nedsættes med 202.860 kr. samt at lønindberetning på 350.000 kr. fra G1 (nu G2 ApS) opretholdes, idet ansættelsesforholdet har haft realitet.

Klageren har indsendt dokumentation i form af en ansættelseskontrakt, en lønseddel, et kontoudskrift fra klagerens bank vedrørende indbetalingen på 202.860 kr. samt en redegørelse for klagerens forbindelse til G1 ApS.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse at der ikke har eksisteret et ansættelsesforhold mellem klageren og G1 ApS. Skattestyrelsen finder ikke, at udbetalingen på 202.860 kr. er sket i forbindelse med, at klageren har leveret en arbejdsydelse.

Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes skat. Indeholdelsespligten påhviler den for hvis regning udbetalingen foretages.

Af kildeskattelovens § 69, stk. 2 fremgår, at den som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb. Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen.

Betingelserne der skal anvendes til at fastslå, om der eksisterer et ansættelsesforhold er gengivet i Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit C.C.1.2.1.

Skattestyrelsen har ved vurderingen lagt vægt på, at aftalen indeholder det usædvanlige forhold, at betalingen for arbejdet først sker efter 10 måneder. At betalingen i et arbejdsgiver-/lønmodtagerforhold først sker ved afslutningen af en opgave er atypisk - særligt når betalingen først sker efter 10 måneders arbejde, uagtet at den månedlige aflønning er oplyst til 35.000 kr. og derved løbende kunne opgøres og udbetales.

Klageren oplyser, at klagerens adgang til sin e-mail blev suspenderet af G1 ApS efter ansættelsens ophør, hvorfor han ikke længere kan dokumentere, at der er udført et reelt stykke arbejde og fremlægge den underskrevne version af ansættelseskontrakten.

Den ansættelseskontrakt, som klageren har indsendt til Skattestyrelsen er hverken dateret eller underskrevet og stemmer ikke overens med de faktiske forhold på tidspunktet for indgåelsen, idet oplysninger om såvel klagerens som selskabets adresse ikke stemmer overens med de faktiske forhold.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en undersøgelse af arbejdsgiveren/kunden vil være relevante, når beløbet først udbetales på så sent et tidspunkt, og klageren sædvanligvis indgår aftaler i regi af sin virksomhed.

Det fremgår af repræsentantens bemærkninger, at klageren har haft ugentlige opfølgende møder med hans ledere AK og OF samt at klageren har haft møder på hovedkontoret i By Y1 en gang månedligt.

Af selskabets bankkontoudskrift for perioderne 1. januar - 30. november 2020 samt 6. januar - 27. januar 2021 fremgår heller ingen udbetalinger til personer med navnene AK og OF.
Selskabet G1 ApS har heller ikke været registreret med ansatte.
Der foreligger heller ikke dokumentation for, at møderne på hovedkontoret i By Y1 har fundet sted eller for at arbejdsydelsen - forretningsplanen er udført.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at klageren ikke har dokumenteret, at han har erlagt en arbejdsydelse i et ansættelsesforhold.

Retsvirkningen heraf er, at Skattestyrelsen kan slette lønindberetninger og nægte godskrivning, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, jf. SKM2017.257.BR og SKM2018.94.BR.

Ad fradrag

Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2020 nedsættes med 31.090,64 kr. samt at lønindberetning på 350.000 kr. fra G1 (nu G2 ApS) opretholdes, idet klageren mener, at Skattestyrelsen skal tage højde for, at politiet har beslaglagt 171.769,36 kr. og derfor burde klageren få fradrag for det beslaglagte beløb.

Af Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.17 fremgår reglerne om fradragsret vedrørende konfiskation.
[…]

Retten har truffet afgørelse om beslaglæggelse og ikke en konfiskation, jf. den indsendt kendelse, hvorfor det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om beslaglæggelse af beløbet, som endnu ikke er ført til en endelig konfiskation.

Skattestyrelsen finder derfor ikke, at der er grundlag for fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a.
[…]"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klagerens lønindkomst for indkomståret 2020 udgjorde 350.000 kr., hvoraf der er indeholdt 28.000 kr. i AM-bidrag og 119.140 kr. i A-skat.

Klagerens repræsentant har nedlagt subsidiær påstand om, at klagerens anden skattepligtige indkomst skal nedsættes til 31.090,36 kr. for indkomståret 2020.

Af klagen fremgår følgende:

"[…]
Nedenstående følger i sort citater fra Skattestyrelsens afgørelse, og mine indvendinger i rødt.
[…]

Dette er overhovedet ikke noget atypisk ved konsultarbejde eller B2B (mellem virksomheder), det er nærmere regel end undtagelse. Skattestyrelsen er heller ikke i tvivl om at arbejdsopgaven oprindelig skulle udføres i min egen firma.
[…]

Jeg har ingen indvendinger imod at Skattestyrelsen ikke er bundet af andre myndigheders eller virksomheders vurderinger

Men med "andre virksomheder" forståes i dette fald dog G2/G1s kurator ved konkursen. Og med "andre myndigheder" forståes Politiet. Dette er en myndighed og en virksomhed som faktisk har en særstilling.

Da kurator udtrykkelig har konstateret og jeg har vedhæftet korrespondance der også viser at jeg hører til dem, hvis arbejdsforhold IKKE var fiktive - så skal deres vurdering dog vægte noget stærkere end bare enhver "random" "anden virksomhed". Hvis det er nogen der har god indbilk i hvad der har foregået i en virksomhed så er det vel kurator:

Selv om Skattestyrelsen ikke er bundet til andre myndigheders/virksomheders vurderinger, bør der altså gøres forskel mellem hvilke disse myndigheder/virksomheder er; nøjagtigheden i deres vurderinger, og hvilken vigt disse myndigeder/virsomheder har juridisk set.

Her vøgter Politiet og kurator særligt højt og ikke tværtimod.
[…]
Dette er stadig ikke mit ansvar at kontrollere at en arbejdsgivere efterlever, især ikke da Skattestyrelsen allerede en gang i 2021 godkendt årsopgørelsen for 2020. At en tideligere arbejdsgiver, nu i konkurs, ikke har besvaret Skattestyrelsens henvendelser er vel næmerst naturligt- og slet ikke noget jeg kan gøre for.

Vedrørende Skattestyrelsens påstand om at adressen ikke stemmer overens med de faktiske forhold, mener jeg stadig at det er ligegyldig om det er virksomhedens registrerede adresse der står i ansættelseaftalet, eller virksomhedens fysiske adresse (hvilket er den rigtige). Især som lønmodtager har jeg ikke nogen grund til at kontrollere dette eller straffes for at det er den fysiske adressen der står i kontrakten og ikke den CVRregistrerede adressen.

Men primært - Da arbejdsgiveren har indholdt A-skat, er det altså helt forkert at gøre den vurdering som Skattestyrelsen har gjort

Hvis Skattestyrelsen alligvel finder at jeg selv skal hæfte for den allerede trukne A-skaten, så må jeg selvfølgelig acceptere det. Dog vedholder jeg at det er helt urimmelig at jeg skulle beskattes allerede nu, selv om det stadig "kun" er tale om "beslag" og ikke en fuldbordet konfiskation.

1. Anklageren har anført (se kendelsen fra retten i […] 16.7.2021) at "Finder retten, at A har været i god tro, gøres det gældende, at der kan ske konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1" . Sandsynligheden for at pengene kommer at udbetales /frigives må således anses for meget, meget ringe.

2. [Landsretten] stadfæstede også dette den 20.8.2021.

3. Beslaget ser sådan her ud på kontoudtoget (F2-Bank Kontoudskrift)
4. 04.11.2020 Lønoverførsel 202.860kr
04.11.2020 Fejrettelse -202.860kr

Altså samme dag.

At mod den bagrund mene at det er et beløb som (endnu) skal være skattepligtig - især med brug af begrebet "YDERLIGERE" indkomst er derfor helt urimelig.

Jeg har også i mine egne indvendninger den 19.4.2022 at jeg kan acceptere at det beslaglagte beløbet beskattes HVIS det nogensinde kommer mig tilgode og hvis ikke Skatteankenøvnet finder det tilstrøkkelig at A-skatten er blevet trukket en gang.

Men altså slet ikke nu da jeg aldrig engang været i besiddelse af det.

Den dokumentation der ligger til grund for min klage er allerede indsent til Skattestyrelsen, [navn udeladt], i løbet af partshøringen i sagen. Ønskes yderligere dokumentation, eller at noget indsendes på nyt, så lad mig endelig vide.

Igen - venligst bemørk, at dette er den indledende klage og at jeg ønsker at fremkomme med yderligere bemærkninger gennem professionel rådgiver inden mødet i Skatteankenævnet."

Klagerens repræsentant er den 6. oktober 2022 fremkommet med et supplerende indlæg. Heraf fremgår bl.a. følgende:

"PÅSTANDE

Principal påstand

Der nedlægges påstand om, at As skatteansættelse for indkomståret 2020 nedsættes med kr. 202.860 samt at lønindberetning på kr. 350.000 fra G1 (nu G2 ApS) opretholdes.

Subsidiær påstand

Der nedlægges påstand om, at As skatteansættelse for indkomståret 2020 nedsættes med kr. 31.090,64 samt at lønindberetning på kr. 350.000 fra G1 (nu G2 ApS) opretholdes.

SAGSFREMSTILLING

A ejer virksomheden H1 Limited på en 50/50 Joint Venture basis med G6 A/S.

I efteråret 2019 blev A kontaktet af G1 ApS med henblik på videreudvikling af koncept om udlejning af faste parkeringspladser ved de større danske lufthavne, som et supplement til de almindelige lufthavnsmyndigheders parkeringsmuligheder. A har beskæftiget sig med dette koncept ved britiske lufthavne herunder lufthavne i […] gennem et samarbejde med firmaet, G7 Ltd.

As arbejde for G1 skulle således bestå i at sondere mulighederne for at applicere dette koncept ved danske lufthavne samt fremlægge en Business Development Plan for dette.

På grund af komplikationer omkring Brexit blev det aftalt, at A skulle ansættes i en tidsbegrænset projektansættelse som almindelig lønmodtager, fremfor at hyre H1 til opgaven.

Det blev aftalt, at ansættelsen skulle have en varighed af 10 måneder og at lønnen skulle være kr. 35.000 per måned, som skulle udbetales ved projektets afslutning. Svarende til i alt kr. 350.000 brutto.

Nettolønnen blev udbetalt, da arbejdet var færdigt, hvilket arbejdet var den 1. november 2020, hvor A afleverede den færdige Business Development Report til G1.

Det fremgår således af lønseddel fremlagt som bilag 2, at der er fradraget A-skat og am-bidrag af lønnen før den kommer til udbetaling.

I forbindelse med As ansættelse hos G1, blev H1 stillet i bero i den periode ansættelsen varede. Det fremgår således af Filing of dormant accounts, fremlagt som bilag 3, at H1 har været berostillet under hele regnskabsperioden fra den 3. februar 2020 til den 28. februar 2021.

Dette kan ligeledes verificeres på Companies House - GOV.UK (www.gov.uk).

"Accounts for a dormant Company" betyder årsregnskab for firma i bero og definitionen af "a dormant company" ifølge engelsk lovgivning er:

"Your company is called dormant by Companies House if it's had no ‘significant' transactions in the financial year."

Mere uddybende om dormant company fremgår af nedennævnte link:

https://www.gov.uk/dormant-company/dormant-for-companies-house

A havde således kun én hvervgiver i ansættelsesperioden.

Ansættelsesforholdet er yderligere dokumenteret ved den fremlagte ansættelseskontrakt, jf. bilag 4. Det bemærkes at der af kontrakten er reguleret en række forhold som opsigelsesvarsel, arbejdstid mv. som er sædvanligt for funktionærforhold.

Til brug for sit arbejde hos G1, fik A tildelt en arbejdse-mail-konto af G1, som man sædvanligvis får tildelt som almindelig ansat i modsætning til, hvis man virker som selvstændig konsulent eller selvstændigt erhvervsdrivende.
Adgangen til denne e-mailkonto spærrede G1 før denne skattesags opstart. A har således ikke adgang til den underskrevne ansættelseskontrakt, da den ligger på en e-mailserver, som A således ikke længere kan tilgå.

På samme e-mailserver vil den udarbejdede Business Development Report ligge, ligesom der vil være en række relevant korrespondance og materiale, der dels kan dokumentere, at der har været tale om en reel ansættelse, og dels dokumentere det arbejde A har udført som led i sin ansættelse.

Skattestyrelsen anfører på side 9, andet nederste afsnit i afgørelsen, at

"Vi mener ikke, at udbetalingen på 202.860 kr. er sket i forbindelse med, at du har leveret en arbejdsydelse."

Skattestyrelsen betegner på side 10, 5. afsnit lønoverførslen på kr. 202.860 som "led i svigagtige transaktioner" uden at uddybe, hvad der menes med dette.

At der er udført et reelt stykke arbejde kan dokumenteres ved fremlæggelse af indholdet fra e-mailserveren/cloud.

A har ca én gang om måneden været på hovedkontoret i By Y1, hvor han i forbindelse med bestyrelsesmøder har afgivet statusberetning om sit projekt overfor ledelsen, som i denne forbindelse er kommet med input/ændringer til den videre udvikling af arbejdet.

Ligeledes har der været flere ugentlige opfølgende samtaler med As ledere, AK og OF.

Der har således været en del e-mailkorrespondance, der vil kunne belyse, at G1 har udført tilsyn og kontrol med arbejdet.

Da A ikke selv har adgang til sin tidligere arbejds-e-mail, og da indholdet vil kunne dokumentere, at der er tale om en reel ansættelse opfordres Skattestyrelsen til at tilvejebringe indholdet fra e-mailserveren/cloud.

Det bemærkes i denne forbindelse, at A har givet alle adgangsoplysninger til politiet den 5. november 2020 i forbindelse med beslaglægningssagen. På dette tidspunkt virkede login-koder til arbejds-email, kalender, cloud mv. stadig.

I denne forbindelse skal det understreges, at det er Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for, at A ikke er lønmodtager.

Forud for ansættelsesstart korresponderede A med G1 via sin private e-mail. Denne korrespondance fremlægges som bilag 5. Af korrespondancen fremgår det tydeligt, at A skulle ansættes som almindelig lønmodtager.

Nedenfor er kopieret udvalgte e-mails fra korrespondancen, der understreger tydeligheden af, at der er tale om en ansættelse som lønmodtager:

G1 skrev den 9. dec. 2019:

"Confirm wether you Will be willing to take this up as a regular employment instead of project in tour own business and
2) advise how much your salary requirements would be if we are to construct this as a regular employment.

You should keep in mind that the Danish Tax would be about 36-38% + AM (pension) bidrag. So you need to keep that in mind when making us an offer. So that the payout to you would be not more and not less than if we would have contracted H1 for the same project.

Looking forward to hearing from you"

Den 10. december 2019 kl. 17.52 skrev G1:

"Hej. The AM is always 8%. The you also get "fradrag" but those rules are also the same regardless of where in Denmark you are employed. It is only the Trækprocent (for you 37) that differs.

And yea also to your question on my voicemail this 37% is the Kommune you live (By Y3) - not where you work.

Have a good evening

AK"

Den 17. dec. 2019 kl. 18.50 skrev G1:

"Hi, this is a fair amount however with consideration to the fact that this is your only employment in Denmark it should be Askat. Can you please confirm if you are fine with this

AK"

Den 18. december 2019 skrev G1:

"Sending you a draft contract with the amount discussed as well as for a flexibility of involving your own company if Brexit issues become clearer in 2020. Calling you in 5. Also have a suggestion on receiving salary monthly however that would be somewhat lower. By nature of employment it is not however customary to pay deposit/advances to you as employee as if we would be hiring your firm.

AK"

Det fremgår således af korrespondancen, at parterne blev enige om, at A skulle ansættes i en almindelig lønmodtagerstilling. Ligeledes oplyser G1 om de danske skatteregler herunder, at der skal betales A-skat og am-bidrag af lønindkomsten.

Af ovenstående e-mailkorrespondance fremgår det således, at A og G1 har drøftet spørgsmålet om, hvorvidt A skulle udføre arbejdet som almindelig lønansat, eller om G1 skulle hyre hans firma til arbejdet.

Som det således fremgår af korrespondancen aftalte parterne, at A skulle ansættes som lønmodtager, og at parterne også agerer i overensstemmelse hermed ved for eksempel ikke at lave en forudbetaling til A.

Det fremgår ligeledes af korrespondancen, at parterne har diskuteret, om A modtage brutto kr. 30.000 om måneden i løn i de ti måneder ansættelsen varer eller i stedet modtage brutto kr. 350.000, når arbejdet er afsluttet, hvortil A svarer, at han foretrækker at få det højere beløb udbetalt på kr. 350.000, når arbejdet er afsluttet, jf. e-mail af den 22. december 2019.

Den 22. december 2010 skriver A således:

"Hi,
The higher amount (350000) upon completion would indeed be my preference for the entire period Jan 1 - Oct 31, 2020.

Best wishes

A"

Endelig fremgår det af korrespondance den 27. - 28. december 2019, at A bliver givet adgang til firmaets intranet samt får en firma-e-mailadresse samt kalender og cloud-konto. Ligeledes fremgår det, at ansættelseskontrakt er oploadet på cloud-kontoen.

Derudover bliver A anmodet om at fremsende en række oplysninger til G1 herunder kopi af pas, opholdstilladelse/arbejdstilladelse og sygesikringskort.

Endelig fremlægges kvittering for indkøb af IT-udstyr til opdatering af hjemmekontor for A fremlagt som bilag 6. Der var tale om indkøb af skærme og printer/scanner/fax i forbindelse med corona-nedlukningen, der fordrede øget hjemmearbejde. Som det fremgår af kvitteringen, sker faktureringen til G1 og leveringen til As hjemmeadresse.

ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det overordnet gældende, at lønindberetningen på kr. 350.000 fra G1 skal opretholdes, og at beskatning af kr. 202.860 svarende til beløb indsat på As bankkonto skal bortfalde.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

På afgørelsens side 9 henviser Skattestyrelsen til en række forhold, der jf. Den Juridiske Vejledning lægges vægt på ved vurderingen af, om der eksisterer et ansættelsesforhold.

I forhold til sondringen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og erhvervsdrivende definerer den ansættelsesretlige lovgivning ikke nærmere hvad forskellene er. Derimod angiver cirkulære 1994-07-04 nr. 129 om personskatteloven en række kriterier til brug for vurderingen af, om der er tale om et tjenesteforhold eller selvstændig virksomhed. Kriterierne i cirkulæret er gengivet i Den Juridiske Vejledning C.C.1.2.1.

Følgende er uddrag fra Den Juridiske Vejledning:

Kriterier, der taler for tjenesteforhold
Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, i hvilket omfang,

• hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol
• indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver
• der er indgået aftale mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren om løbende arbejdsydelse
• indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren
• indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel
• vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord mv.)
• vederlaget udbetales periodisk
• hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet
• vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren
· indkomstmodtageren anses for lønmodtager efter ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring mv., funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.

Kriterier, der taler for selvstændig erhvervsvirksomhed

Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt

· indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre
· hvervgiverens forpligtelser over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold
· indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre
· indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko
· indkomstmodtageren har ansat personale, og er frit stillet med hensyn til at antage medhjælp
· vederlaget betales efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet
· indkomsten modtages fra en ubestemt kreds af hvervgivere
· indkomsten afhænger af et eventuelt overskud
· indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lignende
· indkomstmodtageren helt eller delvist leverer de materialer, der anvendes ved arbejdets udførelse
· indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, fx forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue mv., og arbejdet udøves helt eller delvist fra lokalerne
· indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling og lignende, og om indkomstmodtageren har fået en sådan tilladelse
· indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at vedkommende er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art
· indkomstmodtageren i henhold til momsloven er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms
· ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren.

Det skal dog altid foretages en konkret vurdering. Denne vurdering skal foretages i lyset af, at jobmarkedet er omskifteligt. Det var således et anderledes jobmarked tilbage i 1994, hvor cirkulæret er fra end det nuværende jobmarked. For eksempel er der en langt højere fleksibilitet i dag i forhold til arbejdstagers egen tilrettelæggelse af arbejdet - både i forhold til tid og sted. Således har flekstid og hjemmearbejdsplads vundet langt større indpas blot inden for de seneste godt to år.

Følgende fremgår af IDA´s hjemmeside:

"Nutidens jobmarked indeholder mange flere konstruktioner end den klassiske arbejdsgiver-arbejdstager-konstruktion. Du har måske hørt om tidsbegrænsede ansættelser, projektansættelser eller freelanceansættelser, hvor du bliver tilknyttet virksomheden.

Projektansættelser vinder frem.

Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for fordelene ved at projektansætte en konsulent eller freelancer til en bestemt opgave."

Af funktionærlovens § 1 fastlægges hvad der forstås ved en funktionær:

§ 1. Ved funktionærer forstås i denne lov følgende personer:

a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition.
b) Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.
c) Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.
d) Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art.

Stk. 2. Det er en betingelse for lovens anvendelse, at den pågældende beskæftiges af vedkommende arbejdsgiver gennemsnitlig mere end 8 timer ugentlig, og at han indtager en tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens instruktioner.
Stk. 3. Denne lovs bestemmelser kommer ikke til anvendelse på tjenestemænd - eller aspiranter til tjenestemandsstillinger -under staten, folkeskolen, folkekirken eller kommunerne, på de af sømandsloven af 7. juni 1952 omfattede funktionærer eller på de af lov om lærlige forhold omfattede lærlinge. Bestemmelserne i §§ 10-14 gælder dog for de af sømandsloven omfattede funktionærer.

Stk. 4. Loven finder også anvendelse på tidsbegrænsede arbejdsaftaler. Fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede arbejdsaftaler kan kun ske, hvis betingelserne i § 5 i lov om tidsbegrænset ansættelse er opfyldt. Ved tidsbegrænsede arbejdsaftaler forstås, at tidspunktet for ansættelsesforholdets udløb er fastsat ud fra objektive kriterier såsom en bestemt dato, fuldførelse af en bestemt opgave eller indtrædelse af en bestemt begivenhed. (Vores understregninger)

Det fremgår således af bestemmelsens nr. 4, at funktionærloven også finder anvendelse på tidsbegrænsede arbejdsaftaler.

Funktionærloven er ikke til hinder for at den månedlige løn udbetales på én gang efter projektets afslutning, som er tilfældet i denne sag.

I denne sag opfylder A samtlige af de oplistede kriterier i Den Juridiske Vejledning jf. cirkulæret om personbeskatning undtagen kriteriet om, at vederlaget udbetales periodisk. Det er dog ikke en usædvanlig fremgangsmåde inden for projektansættelser, at aflønning først sker ved projektets færdiggørelse, da projektansættelse netop er kendetegnet ved, at arbejdstager ansættes til udførelse af et bestemt projekt.

Vurderingen af om der foreligger en tjenestestilling, hviler således på et skøn over en række konkrete forhold, hvor retspraksis er afgørende for fortolkningen.

1.1 Relevant retspraksis
SKM2008.163.HR I sagen var A ansat som økonomidirektør i en virksomhed fra april 1995 til juli 1999. Herefter indgik A en konsulentaftale med virksomheden, hvorefter A via sit selskab i perioden august-november 1999 skulle levere konsulentydelser til virksomheden i form af bistand ved salg af virksomhedens aktiviteter.

For perioden januar-april 2000 indgik parterne en ny konsulentaftale, hvor A via sit selskab skulle bistå virksomheden med udarbejdelse af en ny forretningsplan. I løbet af den sidste konsulentperiode blev A ansat som adm. direktør i virksomheden.

A´s selskab havde faktureret virksomheden for sine ydelser.

Spørgsmålet i sagen var, om A i konsulentperioderne skulle anses som selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager?

Højesteret fandt, at det arbejde A udførte i henhold til konsulentaftalerne, skattemæssigt måtte anses for udført af ham som lønmodtager.

Højesteret lagde - som flertallet i Østre Landsret vægt på følgende:
· At det fremgik af konsulentaftalerne, at A fik et fast månedligt vederlag
· At A skulle repræsentere virksomheden som "Senior Vice President"
· At A skulle rapportere til bestyrelsesformanden
· At A havde fri rådighed over bil mv. og ville få dækket rejseudgifter mv.
· At konsulentkontrakterne efter deres ordlyd kun blev indgået med A, og selskabet kun skulle fakturere.
· At A var underlagt virksomhedens politik
· At A i konsulentperioden i det væsentligste kun oppebar indtægter fra virksomheden,
· A´s tilknytning til virksomheden både før og efter kontraktperioderne.

SKM2007.273.HR handlede om hvorvidt hovedaktionær var lønansat eller selvstændig i forhold til vederlag for at udvikle og tilrette software, som anvendes i de produkter, selskabet forhandler. Højesteret fandt, at der var tale om lønmodtagerforhold og lagde vægt på følgende i deres begrundelse:

· Han var ansat i forvejen
· Arbejdet vedrørte den virksomhed, som blev drevet i selskabet
· Havde kun fået et vederlag fra andre i indkomståret
· Ingen økonomisk risiko for ham personligt og ingen udgifter.

1999.1050H I sagen havde en række restauranter (R) udbetalt vederlag til en række DJ´s (D), som R ikke havde indgået skriftlige ansættelsesaftaler med. Spørgsmålet i sagen var, om R havde pligt til at indeholde A-skat hos D.

D fik timeløn, der blev udregnet som engangsvederlag per aften. Der blev ikke beregnet feriepenge eller løn under sygdom, og der var ikke tegnet arbejdsgiverforsikring. Vederlagene blev udbetalt som B-indkomst.

Nogle D´er lod sig momsregistrere og fik udbetalt vederlag med tillæg af moms. Højesteret fastslog, at vederlagene til D - på baggrund af en samlet vurdering ud fra cirkulære nr. 129 af 4. juni 1994 - måtte anses som ydet for personligt arbejde i tjenesteforhold, hvorfor restauranterne skulle have indeholdt A-skat, jf. KSL § 46.

U 1997.101H Under en ingeniørs ansættelse i et ingeniørfirma, havde ingeniøren været udlånt til at arbejde hos en anden arbejdsgiver, […]. Da ingeniøren fratrådte sin stilling hos ingeniørfirmaet, indgik han en aftale med […], hvorefter han skulle virke som konsulent med samme arbejdsområde som hidtil.

· Aftalen blev indgået for en toårig periode, hvorunder […] stillede arbejdsplads og sekretærbistand til rådighed for ingeniøren.
· Ingeniørens vederlag blev beregnet efter timesats med dækningstillæg og blev afregnet månedsvis.
· […] afholdt i øvrigt udgifterne forbundet med arbejdet, og ingeniøren var undergivet forflyttelsespligt.
· Ingeniøren, der havde indrettet et arbejdsværelse på sin private bopæl og ladet sig momsregistrere mm., foretog ved indkomstopgørelsen fradrag for driftsudgifter som selvstændigt erhvervsdrivende. Skatteministeriet mente imidlertid, at ingeniøren måtte betragtes som lønmodtager.

Højesteret bemærkede, at den skatteretlige sondring mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende - som fastslået ved U1996.1027H - skal ske efter de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 om personskatteloven vedr. afgrænsningen mellem lønmodtagere og erhvervsdrivende på skatteområdet.

Efter en samlet vurdering af kriterierne fandt Højesteret, at ingeniøren ikke havde drevet erhvervsvirksomhed for egen regning og risiko, idet Højesteret særlig lagde vægt på:

• at ingeniøren var engageret for en længere periode, hvor han var undergivet forflyttelsespligt,
• at han ikke afholdt driftsudgifter af en sådan art og størrelse, som man måtte forvente af en selvstændig erhvervsdrivende inden for den pågældende branche.

TfS 1996.449 H. I sagen fandt Højesteret efter en samlet vurdering, at det var mere nærliggende at anse Tupperware forhandlere for selvstændigt erhvervsdrivende fremfor lønmodtagere.

Højesteret lagde ved sin vurdering vægt på:

• At forhandlerne frit bestemmer deres arbejdstid,
• At de selv afholder alle udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet,
• At disse udgifter medfører en betydelig omkostningsprocent,
• At forhandlerne ikke anses for lønmodtagere ved praktiseringen af hverken ferieloven, arbejdsløshedsforsikringsloven, funktionærloven, arbejdsskadesikringsloven eller dagpengeloven,
• At de ikke er begrænset til at udføre arbejde for andre,
• At de er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp,
• At de er momsregistreret,
• At de må antages at have påtaget sig i alt fald en vis økonomisk risiko.

U.1977.844H Aktieselskabet F indgik den 4. april 1972 med en vognmand J en aftale, der blev fornyet i 1973 og 1974 med mindre ændringer, og hvorefter J mod et fast månedligt vederlag med sit lastautomobil skulle udføre heldagskørsel for F og i øvrigt hjælpe på selskabets lager med forefaldende arbejde. J skulle selv sørge for forsikringer, momsregistrering, skat, vægtafgift o. a. vedrørende vognen, idet han efter aftalen var »at betragte som en selvstændig, der har indgået en aftale... om heldagskørsel«. Aftalerne var gensidigt opsigelige med et kortere varsel. I december 1974 blev det af skattemyndighederne meddelt F, at de af J i henhold til aftalerne oppebårne beløb, der hidtil af F var betragtet som B-indkomst og udbetalt fuldt ud til J, i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1, måtte anses for indtjent i tjenesteforhold og dermed A-indkomst, hvori indeholdelse af A-skat burde være sket.

Højesteret tiltrådte skattemyndighedernes vurdering:

"Det tiltrædes, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter de til vognmand [navn udeladt] udbetalte beløb er at anse som A-indkomst."

SKM2002.470.ØLR handler om et selskab, der drev virksomhed ved salg og fremstilling af strenge til musikinstrumenter, Selskabet havde indgået aftale om levering af produkter fra en medarbejder, der arbejdede hjemme ved hjælp af en maskine og værktøj samt materialer stillet til rådighed af selskabet. Selskabet havde anset medarbejderen, [navn udeladt] for underleverandør og selvstændigt erhvervsdrivende og havde derfor ikke indeholdt A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag. Det var imidlertid under landsretssagen ubestridt, at medarbejderens vederlag var ydet i tjenesteforhold, således at selskabet som arbejdsgiver havde været forpligtet til at foretage indeholdelse. Sagen vedrørte alene et spørgsmål om, hvorvidt selskabet havde udvist forsømmelighed i en sådan grad, at det hæftede for Askatter og arbejdsmarkedsbidrag.

Sagsøgeren bestred oprindelig, at der var tale om A-indkomst, da det af [navn udeladt] udførte arbejde ikke var personligt arbejde i et tjenesteforhold. Landsskatteretten fastslog imidlertid i kendelsen af 17. april 2000, at der skulle have været indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget til [navn udeladt], og sagsøgeren har som nævnt valgt at acceptere kendelsen.
[…]

SKM2022.17.BR Spørgsmålet var om to polske el-arbejdere skulle anses for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med deres arbejde udført for H1 A/S.

Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder, sammenholdt med kriterierne anført i Skatteministeriets cirkulære om personskatteloven, at de polske el-arbejdere skulle anses som lønmodtagere. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at de polske el-arbejdere primært havde arbejdet sammen med H1 A/S´ øvrige medarbejdere, og at de blev instrueret og kontrolleret på stort set samme måde som de øvrige medarbejdere. Endvidere lagde retten vægt på, at de polske el-arbejdere fakturerede H1 A/S for henholdsvis elarbejde og samling af strømtavler, og at de fakturerede for det antal timer, de havde arbejdet, og at der ikke foreligger kontrakter eller lignende, der beskriver arbejdet eller regulerer mangelstilfælde. Retten fandt på den baggrund, at H1 A/S reelt har båret den økonomiske risiko ved arbejdet. Retten fandt videre, at de polske el-arbejdere ved selv at medbringe arbejdstøj og almindeligt værktøj samt afholde begrænsede udgifter til regnskabsbistand ikke havde afholdt udgifter, hvad der ligger væsentligt udover, hvad der er sædvanligt lønmodtagerforhold. Uanset at de polske el-arbejdere ikke havde ret til ferie og opsigelsesvarsel, at de selv tilrettelagde deres arbejdstid og i et vist omfang havde udført arbejde for andre, skulle de polske el-arbejdere anses lønmodtagere.

Landsskatterettens kendelse af den 18. maj 2022, j.nr. 21-0087835. I sagen var et forhold om lønmodtager contra selvstændigt erhvervsdrivende til pådømmelse.

Klageren har i indkomstårene 2017 og 2018 haft et ansættelsesforhold i [virksomhed I] ApS. Selskabet har indberettet for 2017 indberettet A-indkomst på 69.811 kr. og for 2018 383.959 kr.

Klageren har i øvrigt i 2017 haft A-indkomst på 328.9059 kr. fra [virksomhed2] ApS, 22.918 kr. fra [virksomhed4] ApS, 212.432 kr. fra [virksomhed5] ApS og 180.432 kr. fra [virksomhed6] ApS.

I 2018 har klageren i øvrigt haft A-indkomst på 298.864 kr. fra [virksomhed2] ApS.

Skattestyrelsen anførte blandt andet følgende i sagen:

[virksomhed 1 ] ApS reagerede ikke på Skattestyrelsens henvendelser, hvorfor Skattestyrelsen rekvirerede kontoudskrifter for selskabets bankkonto. Efter gennemgang af disse kunne vi konkludere, at selskabet havde indberettet fiktive lønninger i et væsentligt omfang.

Efterfølgende har Skattestyrelsen foretaget sletning af A-indkomst på 12.978.130 kr., sletning af indeholdt AM-bidrag på 1.024.293 kr. og sletning af indeholdt A-skat på 4.979.900 kr. fordelt på 36 personer/51 sager."

I sagen var spørgsmålet om, hvorvidt klager skulle anses for at have været lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende i virksomhed 1.

Landsskatteretten anførte blandt andet følgende i afgørelsen:

"Skattestyrelsen kan slette lønindberetninger og nægte godskrivning, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, jf. SKM2017.257.BR og SKM2018.94.BR.

Skattestyrelsen har slettet registreret A-indkomst og A-skat m.v. fra [virksomhed 1] ApS, men samtidig beskattet klageren af de beløb som klageren rent faktisk har modtaget fra selskabet.

[virksomhedl ] ApS har ifølge sine årsregnskaber haft omsætning de pågældende indkomstår og der har også været afholdt lønudgifter. En del af lønudgifterne er af Skattestyrelsen tilsidesat som fiktive og som det fremgår af Skattestyrelsens supplerende udtalelse har der været væsentlige differencer mellem lønudgifterne ifølge regnskabet og indberetningerne til eindkomst.

Der blev afsagt konkursdekret over [virksomhed l] 16. juli.2019 og selskabet blev opløst 12. marts 2021.

Af indberetningerne til elndkomst fra [virksomhedl ] ApS fremgår, at nettolønnen (efter A-skat. m.v.) til klageren udgør 38.539 kr. for indkomståret 2017 og 211.963 kr. for indkomståret 2018. Ifølge de lønsedler, som foreligger i sagen, udgør nettolønnen 57.808,70 kr. for indkomståret 2017 og 192.694,10 kr. for indkomståret 2018.

For hele ansættelsesperioden udgør nettolønnen 250.502 kr. ifølge indberetning til elndkomst og nettolønnen udgør tilsvarende 250.502 kr. ifølge lønsedler. Klageren har ligeledes i alt fået overført 250.502 kr. fra [virksomhedl ] ApS til sin bankkonto.
Som det fremgår af indberetningerne til elndkomst og af lønsedlerne udgør nettolønnen 19.269 kr. månedligt og det er i øvrigt samme beløb klageren har fået overført månedligt fra [virksomhedl ] ApS.

Der er således overensstemmelse mellem både lønsedler, elndkomst indberetninger og de faktisk udbetalte beløb, som er indgået på klagerens bankkonto fra [virksomhed 1] ApS's bankkonto. Differencen de enkelte år skyldes, at 1 månedsløn ved indberetning til elndkomst er henført til 2018 i stedet for 2017.

På det grundlag finder Landsskatteretten det betænkeligt at fastslå, at der ikke er realitet bag indeholdelsen af A-skat m.v. i relation til klageren. Det forhold, at [virksomhedl ] ApS for andre personer har foretaget fiktive indberetninger og ikke har indbetalt den indeholdt A-skat m.v. ses ikke at ændre herved, hvorved bemærkes, at der ikke ses grundlag for at pålægge klageren en skærpet bevisbyrde, når lønnen kan afstemmes med lønsedler, indberetning til eIndkomst og pengestrømmen.

Retten bemærker videre, at der i øvrigt ikke foreligger oplysninger som godtgør, at der ikke er tale om betaling for en arbejdsindsats. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt."

1.2 Denne sag
I denne sag fremgår det tydeligt af den fremlagte e-mailkorrespondance jf. bilag 5, at parterne har aftalt, at A skulle ansættes som lønmodtager.

Udgangspunktet er at Skattemyndighederne skal indordne sig det civile aftalegrundlag.

I forhold til hvorledes realiteten har været, viser alle sagens faktiske omstændigheder sammenholdt med kriterierne anført i Skatteministeriets cirkulære om personskatteloven, at der er tale om et ansættelsesforhold.

· G1 førte tilsyn og kontrol med arbejdets udførelse. A har på fast basis - både månedligt i forhold til ledelsen og flere gange ugentligt i løbet af ansættelsesperioden modtaget instrukser for arbejdets udførelse i form af feedback og ønsker/tilrettelser til produktet. Det forhold at A var hyret som specialist på området og derfor i mindre omfang har modtaget konkrete instrukser om arbejdets udførelse, ændrer ikke herved.
· A arbejdede i ansættelsesperioden kun for
· G1. Hans firma var sat i bero i denne periode.
· A havde indgået en aftale om en løbende arbejdsydelse, hvilket en projektansættelse også må betegnes som.
· A havde arbejdstid fastsat af G1, hvilket fremgår af ansættelseskontrakten.
· A havde opsigelsesvarsel.
· Vederlag var beregnet som en månedsløn.
· Vederlaget blev udbetalt ved projektets afslutning og ikke periodisk. Det er dog i dag ikke unormalt, at der ved projektansættelser udbetales løn ved afslutning af arbejdsopgaven. Det bemærkes hertil at A fik valgmuligheden om, at få lønnen udbetalt månedligt, hvis han ville gå kr. 5.000 ned i løn.
· G1 har afholdt alle udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Eksempelvis har G1 dækket ekstra it-udstyr til hjemmearbejde jf. bilag 6. A har således ikke båret nogen økonomisk risiko ved arbejdet.
· Vederlaget var nettoindkomst for A. G1 har således indberettet A-skat og am-bidrag af beløbet, ligesom det kun er netto-beløbet der er kommet til udbetaling.
· A er ifølge ansættelseskontrakten ansat som funktionær og har ret til feriepenge. Det forhold at han ikke har fået udbetalt feriepenge er ikke i sig selv et kriterium der tillægges særlig vægt, jf. til eksempel den ovenfor refererede byretsdom SKM2022.17.BR.

Af øvrige momenter, der bør tillægges vægt er, at A fik en firma-emailadresse og adgang til G1s intranet. Dette vil man ikke få som selvstændigt erhvervsdrivende. Det skal også bemærkes, at der i en række af de ovenfor anførte afgørelser og domme er statueret ansættelsesforhold til trods for, at den arbejdende har udstedt fakturaer. Det ses heller ikke at blive tillagt nævneværdig vægt, at den arbejdende eksempelvis har afholdt begrænsede udgifter til regnskabsbistand og til arbejdsredskaber.
Sammenfattende kan det således udledes af praksis, at der statueres tjenesteforhold i sager, hvor der er langt flere momenter, der peger i retning af selvstændigt erhvervsdrivende, end hvad tilfældet er i denne sag.
I denne sag er der derfor utvivlsom tale om et lønmodtagerforhold. Dette er både i overensstemmelse med parternes egen aftale og i overensstemmelse med, hvordan parterne faktisk har ageret.

1.3 Bevisbyrde
Skattestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden for, at der skal statueres selvstændig erhvervsvirksomhed. Bevisbyrden skal ses i sammenhæng med Skattestyrelsens undersøgelsespligt. I denne sag har Skattestyrelsen via politiet haft mulighed for at indhente oplysninger om indhold af As e-mailkonto, kalender og cloud mv. Skattestyrelsen har til trods for, at A har gjort Skattestyrelsen opmærksom på sin sag om beslaglæggelse efter sigende valgt ikke at indhente den fornødne dokumentation, der kan understøtte, at der er tale om en ansættelse. Det er derfor skattestyrelsens risiko, at sagen ikke blev tilstrækkeligt oplyst inden, Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen. Manglende iagttagelse af undersøgelsespligten sammenholdt med kravet om, at der ved bevisbyrdevurderingen skal tages hensyn til, hvem der er nærmest til at tilvejebringe og sikre sig relevant dokumentation understøtter, at det er Skattestyrelsen, der har bevisbyrden. Skattestyrelsen har ikke løftet denne bevisbyrde

2 Subsidiære anbringende
A har ved Retten i […]s kendelse af den 16. juli 2021 fået beslaglagt kr. 171.769,36.
Det samme beløb er således genstand for beskatning jf. Skattestyrelsens afgørelse i denne sag. A er således blevet "dobbeltbeskattet" ved at han er blevet beskattet af det samme beløb, som han har fået beslaglagt. Derved har han fået en utilsigtet straf, som ikke er hensigten med princippet om beslaglæggelse/konfiskation.

Problemstillingen om "dobbeltbeskatning" er behandlet af Jan Pedersen i Skatteretten 1, 6. udgave 2013, Jan Pedersen m.fl., hvor han på side 236 anfører, at:
"Konfiskation må således medføre en genoptagelse af den foretagne skatteansættelse efter SFL § 26 eller § 27, stk. 1, nr. 1."

Altså sagt på en anden måde - beslaglagte beløb kan ikke gøres til genstand for beskatning. Der er som følge heraf ikke et retligt grundlag for at opretholde den foretagne beskatning af A.

I denne sag hvor der endnu ikke er taget stilling til, om det beslaglagte beløb skal konfiskeres, bør A skatteretligt behandles som var der foretaget konfiskation. Hertil bemærkes, at skattemyndighederne kan rejse en ny sag, hvis det konfiskerede beløb bliver frigivet.

Det bør således ikke komme A til last, at skattemyndighederne vælger at træffe afgørelse om beskatning af et beløb, som A ikke råder over.

Det gøres på denne baggrund gældende, at det kun er beløb på kr. 31.090,64, der kan gøres til genstand for beskatning.

Dette synspunkt er i tråd med Højesterets dom i U.1999.426H A blev i 1994 dømt for tyveri af nogle europaller og blev ved dommen pålagt at betale erstatning på kr. 108.794 til den bestjålne virksomhed. A havde i indkomståret 1992 solgt de stjålne paller for kr. 312.297 og havde derved opnået en fortjeneste på kr. 203.503, der ikke var blevet konfiskeret i forbindelse med straffesagen. Da det ikke i sig selv udelukkede beskatning af fortjenesten, at denne var erhvervet på grundlag af en strafbar handling, var A skattepligtig af fortjenesten på de kr. 203.503.
[…]"

Klagerens repræsentant er den 9. december 2022 fremkommet med yderligere bemærkninger. Heraf fremgår bl.a. følgende:

"Umiddelbart bærer udtalelsen præg af, at Skattestyrelsen har adgang til en række oplysninger, som på ingen måde har været tilgængelige for A. Disse oplysninger er endvidere, efter vores opfattelse, ikke afgørende for, hvorvidt der har foreligget et ansættelsesforhold eller ej.

A har haft en ansættelseskontrakt, har udført sit arbejde og fået betaling herfor. Denne er endvidere indberettet til Skattestyrelsen. Alt taler således for, at der foreligger et ansættelsesforhold. Det faktum, at der er aftalt en samlet lønudbetaling og ikke en løbende betaling, er ikke så særegent, henset til baggrunden herfor, at det ændrer på ansættelsesaftalens grundlæggende karakter og indhold.

Det har ikke været muligt for A at påvirke G1 ApS´ håndtering af lønindberetning, og denne er vel næppe i sig selv et argument for, at der ikke er tale om løn. En samlet indberetning på udbetalingstidspunktet i stedet for løbende indberetning ses, efter undertegnedes opfattelse, ikke sjældent og taler ikke afgørende for, at der ikke er tale om et ansættelsesforhold.

Møderne og afrapporteringen til G1 ApS fandt sted på selskabets kontor beliggende Adresse Y2, By Y1. A erindrer ikke, om der ligger eller lå et pizzaria i stueetagen. Møderne fandt sted i et kontor på 1. sal med indgang fra vejniveau og op ad en trappe. Møderne fandt sted med AK og OF. A har intet kendskab til selskabets øvrige mailopsætning eller kommunikationen mellem ejerne.

Det fastholdes, at selskabets køb af arbejdsredskaber til A, til brug for udførelse af arbejdet, klart dokumenterer ansættelsesforholdet. Tilsidesættelse af ansættelsesforholdet, baseret alene på selskabets øvrige forhold, som A var uvidende om og uden mulighed for at påvirke, i en situation som den foreliggende, er ikke retlig korrekt. Ansættelsesforholdet er dokumenteret ved kontrakt, levering af arbejdsydelse og arbejdsudstyr fra arbejdsgivers side samt ved udbetaling og indberetning af løn.

Det er korrekt, at den subsidiære påstand er nedsættelse af den skattepligtige indkomst til kr. 31.090,36.

A er effektivt berøvet rådigheden over det beslaglagte beløb. Dette er ikke kommet ham til gode på nogen måde og kommer ikke til det.

I det omfang udbetalingen ikke kvalificeres som løn, kan beskatning alene ske af den reelt oppebårne avance ved den udførte handling, dette svarer kr. 31.090,64. I et sådant tilfælde skal beslaglæggelsen fuldt ud sidestilles med et erstatningskrav på samme måde, som kravet i U1999.426H reducerede den skattepligtige avance. Formålet med beslaglæggelse er tillige, at det tjener til dækning af omkostninger, hvilket følger af retsplejelovens § 802, stk. 1, nr. 2 jf. § 802. stk. 2, nr. 2. Der er således så mange ligheder mellem de 2 situationer, at der ikke er baggrund for at opretholde beskatning af det fulde beløb men alene af det beløb, der reelt var til A rådighed efter beslaglæggelsen.
[…]"

Den 10. marts 2023 er klagerens repræsentant fremkommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

"[…]
Vi er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. På denne baggrund skal vi venligst anmode om at blive indkaldt til et retsmøde med Landsskatteretten, således at vi har lejlighed til at fremlægge og forklare sagens faktiske forhold og omstændigheder direkte for retsmedlemmerne forud for, at der træffes endelig afgørelse i sagen.

For en præcision af uenighederne henvises til den indgivne klage og de uddybende indlæg, der undervejs er afgivet i sagen.

Helt grundlæggende er vi uforstående overfor, at Skatteankestyrelsen, på det foreliggende grundlag, fastholder, at A ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at han udførte arbejde som lønmodtager for G1 ApS.

Det faktum, at de leverede arbejdsprodukter m.v. er arbejdsgivers ejendom og alene forefindes på servere, som A er uden adgang til efter arbejdsforholdets ophør, kan ikke tillægges afgørende betydning. Tværtimod skal eventuel bevistvivl komme A tilgode, henset til sagens baggrund. Der er fremlagt ansættelsesaftale, ligesom dialogen angående ansættelsesbetingelserne og baggrunden herfor er dokumenteret i form af mailkorrespondance mellem G1 ApS og A.

Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen - eventuelt via politiet - bør kunne få adgang til yderligere dokumentation af forholdet. A er uden mulighed for at få aktindsigt i eller adgang til sagens materialer, idet det skal fremhæves, at han end ikke er sigtet for sin påståede involvering i sagen endnu.

Det fastholdes endvidere, at der, under de foreliggende omstændigheder, ikke er baggrund at gennemføre beskatning af et beløb svarende til de overførte men beslaglagte midler.

A har under de foreliggende omstændigher - hvis beløbet ikke kvalificeres som lønindkomst - ikke erhvervet endelig ret til de modtagne og beslaglagte beløb. Retligt er der ikke tale om en realiseret økonomisk gevinst, hvorfor beskatningen, i henhold til statsskattelovens § 4, endnu ikke kan gennemføres.

Det gøres gældende, at retserhvervelsen er suspensiv betinget, indtil der foreligger en endelig afgørelse af, hvorvidt midlerne konfiskeres eller frigives til A. Beslaglæggelsen indebærer, at det er så tvivlsomt, at A har eller vil erhverve ret til beløbet, at beskatning ikke kan gennemføres på det foreliggende grundlag.
[…]"

Retsmøde
Klagerens repræsentant nedlagde principal påstand om, at klagerens lønindkomst for indkomståret 2020 udgjorde 350.000 kr., hvoraf der var indeholdt 28.000 kr. i AM-bidrag og 119.140 kr. i A-skat.

Subsidiært nedlagde klagerens repræsentant påstand om, at klageren ikke har erhvervet endelig ret til det beslaglagte beløb således, at klageren højst kan beskattes af et beløb på 31.090,36 kr. for indkomståret 2020.

I sin gennemgang fremhævede repræsentanten, at det er Skattestyrelsen, som har bevisbyrden for, at der ikke bestod et ansættelsesforhold, idet klageren har dokumenteret ansættelsesforholdets realitet, bl.a. ved den fremlagte ansættelseskontrakt og den forudgående dialog med G1 ApS.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at Skattestyrelsens afgørelse skal stadfæstes og gjorde gældende, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der bestod et ansættelsesforhold.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, hvorvidt ansættelsesforholdet imellem klageren og G1 ApS har haft realitet, samt om klageren har fradragsret for et beslaglagt beløb.

Til den skattepligtige indkomst medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter, uafhængig om indtægterne stammer her fra landet eller fra udlandet. Den skattepligtige indkomst omfatter både engangsindtægter og løbende indtægter, ligesom indtægten kan være både i form af penge eller andre aktiver af økonomisk værdi. Det følger af statsskattelovens § 4.

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, fremgår, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes skat. Indeholdelsespligten påhviler den for hvis regning udbetalingen foretages.

Endvidere fremgår det af kildeskattelovens § 69, stk. 2, at den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb. Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen.

Skattestyrelsen kan slette lønindberetninger og nægte godskrivning, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, jf. SKM2017.257.BR og SKM2018.94.BR.

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at ansættelsesforholdet imellem klageren og G1 ApS har realitet og skal behandles skattemæssigt, som var det lønindkomst.

Klageren har bl.a. fremlagt en ansættelseskontrakt, som ikke er påført underskrifter, korrespondance med en AK, en OF og en [HA eller HT], en lønseddel fra selskabet, et kontoudskrift fra klagerens konto, hvoraf der fremgår en indsætning på 202.860 kr. fra selskabet.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at det påberåbte ansættelsesforhold har indeholdt realitet. Der er herved henset til, at der ikke er fremlagt en underskrevet ansættelseskontrakt, de usædvanlige ansættelsesvilkår, herunder vilkårene for aflønning og gennemførelse af arbejdsopgaverne, ligesom det ikke er dokumenteret, at de personer, som klageren forud for indkomståret 2020 indgik i en dialog med omkring en ansættelse officielt var tilknyttet selskabet, idet selskabet ikke var registreret med ansatte i hverken det påklagede indkomstår eller forudgående indkomstår.

Endvidere finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at klageren har erlagt en arbejdsydelse i et ansættelsesforhold, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren skulle have udarbejdet en 'Business rapport'/et forretningskoncept, ligesom det ikke er dokumenteret, at klageren skulle have deltaget i månedlige møder på selskabets adresse i By Y1. Der er herved henset til, at klageren først indrejste til Danmark den 1. februar 2020, men at arbejdet skulle være påbegyndt allerede den 1. januar 2020. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det er klagerens opfattelse, at der bestod et ansættelsesforhold.

Hertil kommer, at Landsskatteretten ikke finder det dokumenteret, at ansættelsesforholdet skulle have haft realitet alene på den baggrund, at selskabet har indberettet løn, A-skat og AM-bidrag for klageren til eIndkomst samt fremsendt en lønseddel til klageren for perioden 1. oktober 2020-31. oktober 2020 og herefter har indsat et beløb på 202.860 kr. til klageren, som modsvarer beløbet angivet på lønsedlen. Det bemærkes hertil, at selskabet ikke havde dækning på kontoen til den foretagne udbetaling.

Det er herved med rette, at Skattestyrelsen har slettet klagerens lønindkomst for perioden 1. oktober 2020-31. oktober 2020, ligesom det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet godskrivning af tilhørende A-skatter og AM-bidrag for samme periode.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Fradrag
Efter reglerne i retsplejelovens kapitel 74 kan der foretages beslaglæggelse af bl.a. pengebeløb og goder, som en mistænkt råder over, såfremt den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og der samtidigt er grund til at antage, at pengene er det direkte udbytte af en strafbar lovovertrædelse.

Beslaglæggelse kan foretages med henblik på senere konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, jf. retsplejelovens § 802, stk. 1.

Konfiskation er en tvungen afståelse af pengebeløb, goder og rettigheder, som retsfølge i straffesager.

Et pengebeløb kan konfiskeres, såfremt beløbet er det direkte udbytte af en strafbar lovovertrædelse, jf. straffelovens § 75, stk. 1.
Af Den Juridiske Vejledning version 2022-1, Afsnit C.C.2.2.2.17 om konfiskation fremgår bl.a.:

"Specielt om konfiskation
Hovedregel
Personers eller virksomheders udgifter til konfiskation kan ikke trækkes fra i forbindelse med indkomstopgørelsen, men anses for en ikke fradragsberettiget, privat udgift. Se SL § 6 in fine.

Undtagelse
Hvis det konfiskerede aktiv er beskattede beløb, anses udgiften for fradragsberettiget efter SL § 6, stk. 1, litra a, selv om konfiskationen skyldes ulovlig virksomhed."

Klagerens repræsentant har nedlagt subsidiær påstand om, at klagerens anden skattepligtige indkomst skal nedsættes til 31.090,36 kr. for indkomståret 2020, idet repræsentanten har gjort gældende, at klageren skal have fradrag for det af politiet beslaglagte beløb på 171.769,36 kr., og har hertil henvist til Højesterets dom af 18. december 1998, offentliggjort som U1999.426H.

Det kan ikke udledes af U1999.426H, at en beslaglæggelse juridisk set kan sidestilles med en konfiskation. Landsskatteretten bemærker hertil, at en beslaglæggelse er en midlertidig sikringsakt, som først endeligt eksekveres på det tidspunkt, hvor der afsiges en dom fra byretten om enten udlevering/tilbagebetaling eller konfiskation.

Der er ikke afsagt dom om endelig konfiskation eller udlevering af det beslaglagte beløb.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.