Dokumentets metadata

Tilbagebetaling - uberettiget udbetalt overskydende skat - dokumentation for ansættelses- og lønforhold

Sagen omhandlede, hvorvidt det var med rette, at SKAT krævede udbetalt overskydende skat på i alt kr. 58.032, for indkomståret 2011 tilbage fra sagsøgeren som konsekvens af, at sagsøgerens skattepligtige lønindkomst, A-skat og AM-bidrag for indkomståret blev nedsat til kr. 0,-.Nedsættelsen skete som konsekvens af, at sagsøgeren ikke kunne dokumentere, at hun havde været ansat i og modtaget den selvangivne løn fra en nu konkursramt virksomhed. SKAT havde ved en arbejdsgiverkontrol og efterfølgende konkursbehandling af virksomheden erfaret, at virksomheden i et stort omfang havde indberettet fiktive lønudbetalinger og indeholdte A-skatter og AM-bidrag, som aldrig var hverken indeholdt eller afregnet til SKAT. Der var således hverken tale om reelle ansættelsesforhold eller lønudbetalinger.Retten bemærkede, at den ansættelseskontrakt og de lønsedler, som sagsøgeren havde fremlagt under sagen, ikke dokumenterede, at sagsøgeren havde været ansat eller modtaget løn fra virksomheden. Sagsøgeren havde ikke fremlagt dokumentation for modtagelse af lønindkomsten i form af bankkontoudtog eller lignende.Retten bemærkede også, at det var ubestridt under sagen, at virksomheden ikke havde indeholdt og afregnet A-skatter og AM-bidrag.Herefter, og efter sagsøgerens forklaring om, at hun som betaling for sit arbejde fra virksomheden alene fik uregelmæssigt udbetalte kontante beløb, lagde retten til grund, at arbejdet, som sagsøgeren havde udført, var sort arbejde.På den baggrund fandt retten det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde skattepligtig indkomst fra virksomheden i 2011. Det var derfor berettiget at SKAT nedsatte den skattepligtige lønindkomst til kr. 0, med den virkning, at sagsøgeren skulle tilbagebetale den overskydende skat, som var udbetalt.Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A

(v/Adv. Fm. Elisabeth Lund)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Fm. Josefine Farver Kronborg)

Afsagt af byretsdommer

Kirsten Schmidt

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 8. januar 2016, angår SKATs krav om tilbagebetaling af overskydende skat på 58.032 kr. vedrørende indkomståret 2011.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT med henblik på en ny beregning af hendes skattepligtige lønindkomst for indkomståret 2011.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

A har anført, at SKATs nedsættelse af hendes skattepligtige lønindkomst til 0 kr. var åbenbart forkert, idet hun var ansat og fik løn for sit arbejde.

Skatteministeriet har anført, at nedsættelsen var berettiget, fordi der ikke forelå et ansættelsesforhold eller en lønudbetaling.

Oplysningerne i sagen

Ifølge As lønsedler fra G1.2 for juni, august og september 2011 var hendes indtægt henholdsvis 27.700 kr., 42.774 kr. og 42.774 kr. Ifølge lønsedlerne var AM-bidrag 8 pct. med henholdsvis 2.216,66 kr., 3.412,32 kr. og 3.412,32 kr., og fradrag var 0 kr. På lønsedlen for juni var A-skat anført som ### uden beløbsangivelse. På de to øvrige lønsedler var A-skatten anført med 21.582,92 kr.

Ifølge ansættelseskontrakten var arbejdsstedet varierende og afhængig af arbejdsudbud. Opgaverne var rengøring af kontorer samt renholdelse af andre aktiver i firmaet. Ifølge kontrakten blev ansættelsesforholdet påbegyndt den 1. juni 2012, den ugentlige arbejdstid var 20 timer, og lønnen udgjorde 37.000 kr. pr. måned. Lønnen skulle udbetales månedsvis bagud og indbetales på hendes konto hver den 25. i måneden. Kontrakten er underskrevet og dateret den 15. maj 2012. Af kontrakten fremgår, at LC skulle underskrive for virksomheden.

I årsopgørelse nr. 1 var As indtægt alene pensioner, dagpenge, stipendier mv. med 13.624 kr. Skattemappedatoen var den 13. marts 2012. I årsopgørelse nr. 2 var tillige anført en lønindkomst på 152.904 kr. Efter beregning af indeholdt AM-bidrag og A-skat af denne lønindkomst, beregnedes overskydende skat til 31.220,35 kr., hvilket beløb blev tilbageholdt på SKATs undersøgelse af, om der var gæld, som skulle dækkes af den overskydende skat. Skattemappedatoen var den 17. april 2012. I årsopgørelse nr. 3 var lønindkomsten anført med 241.570 kr. Efter beregning af indeholdt AM-bidrag og A-skat af lønindkomsten og efter fradrag af den tidligere meddelte overskydende skat, blev yderligere overskydende skat beregnet til 25.002 kr., hvilket beløb blev tilbageholdt med samme begrundelse. Skattemappedatoen var den 18. juni 2012.

Den 21. juni 2013 skrev SKAT til A, at SKAT havde fået oplyst, at hun havde tjent 241.570 kr. hos G1.2, og at SKAT havde foretaget arbejdsgiverkontrol hos G1.2. Ud fra de foreliggende oplysninger var det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabet havde afholdt lønudgiften, hvorfor beløbet ikke kunne anses som A-indkomst. Det indberettede beløb skulle derfor ikke indgå i hendes skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4, ligesom indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag blev nedsat til 0 kr.

Da A ikke kom med indsigelser mod agterskrivelsen, traf SKAT ved årsopgørelse nr. 4 med skattemappedato den 15. juli 2013 afgørelse om at sætte hendes lønindkomst til 0 kr., hvorefter hun skulle tilbagebetale 58.032 kr.

Den 8. oktober 2015 traf Skatteankenævnet følgende afgørelse:

"...

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig.

Ifølge skattekontrollovens § 1 skal en skatteyder årligt selvangive sin indkomst. Skatteyderen skal kunne dokumentere, at de beløb, der selvangives, herunder også indberettede beløb, er korrekte.

SKATs arbejdsgiverkontrol hos G1.2 gav anledning til SKATs ændring af klagerens skatteansættelse ved årsopgørelse nr. 4, fordi SKAT ikke fandt oplysninger hos G1.2, der enten dokumenterede eller sandsynliggjorde, at der er udbetalt lønindkomst til klageren, ligesom der ikke sås indeholdt hverken A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag.

Den ansættelsesaftale, klageren har fremlagt, er indgået i 2012 og dokumenterer derfor ikke, at klageren var ansat hos G1.2 i 2011.

Klagerens lønseddel for september 2011 dokumenterer ikke, at hun har haft lønindkomst på i alt 241.570 kr. i 2011. Klagerens øvrige lønsedler er ikke fremlagt. Der er endvidere ikke fremlagt anden dokumentation f.eks. bankkontoudtog der viser, at klageren reelt har modtaget vederlag fra G1.2.

På den baggrund anses klageren ikke for at have modtaget vederlag for arbejde udført for G1.2 i 2011. SKATs nedsættelse af klagerens lønindkomst med 241.570 kr., og herunder også nedsættelsen af de oplyste indeholdte beløb i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til 0 kr., anses herefter for foretaget med rette.

Skatteankenævnet stadfæster SKATs afgørelse."

G1.2 var G1' datterselskab. Af holdingselskabets årsrapport for 2011/2012, hvor holdingselskabets navn er anført som G2, fremgår, at holdingselskabet havde resultat af dattervirksomheder med 200.000 kr.

G1.2 blev erklæret konkurs den 4. februar 2013. I januar 2014 blev boet sluttet efter konkurslovens § 143. Af kurators redegørelse i medfør af konkurslovens § 148, stk. 2, fremgår blandt andet:

"...

IV Begivenheder af betydning op til konkursen samt årsagen til konkursen

Kurator har som nævnt ikke kunne komme i kontakt med personer fra selskabets ledelse, og kurators oplysningsgrundlag er derfor sparsomt.

Om baggrunden for konkursen kan det dog oplyses, at SKATS konkursbegæring var begrundet i en skatterestance på over 9 mio.kr. Vedrørende manglende betaling af indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011. Om kravets opståen bemærkes, at der fra selskabets side i 2012 på én gang blev selvangivet en stor lønudbetaling i 2011 med heraf følgende indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag. Der er således ikke tale om en løbende oparbejdet restance.

SKAT har efter omfattende undersøgelser af disse lønudbetalinger og tilhørende ansættelsesforhold fastslået, at der ikke var tale om reelle ansættelsesforhold og således ej heller reelle lønudbetalinger. SKAT har derfor ved afgørelse af 13. maj 2013 sænket G1.2s ansættelse af lønudbetalinger og dermed indeholdte A-skatter, hvilket tillige medfører et væsentlig lavere krav fra SKATs side.

G1.2 vurderes dog stadig insolvent, idet selskabet er uden aktiver, og der tillige er anmeldt krav fra andre kreditorer.

Kurator har gennem SKATs undersøgelser fået kendskab til en række registrerede ansatte i G1.2, og kurator har rettet henvendelse til disse med henblik på at tilvejebringe yderligere oplysninger om selskabet, herunder for at lokalisere eventuelle aktiver. En enkelt af disse tidligere ansatte oplyste, at pågældende havde udført rengørings- og flytteopgaver for selskabet på ad hoc basis. De øvrige personer nægtede ethvert kendskab til selskabet eller var ikke mulig at få kontakt til, og kurator må på den baggrund i overensstemmelse med SKATs konklusioner konstatere, at der ikke er tale om reelle ansættelsesforhold, ligesom kontakten til de mulige ansatte ikke bidrog med oplysninger om eventuelle aktiver tilhørende selskabet.

Baseret på det oplyste må det formodes, at selskabet i et vist omfang har drevet virksomhed med rengørings- og flytteopgaver, og som redegjort for nedenfor har der været en ikke ubetydelig pengestrøm i selskabet, som i mangel af yderligere oplysninger må formodes at vedrører et eventuelt salg af ydelser..."

A har ikke selvangivet lønindkomst for andre perioder i 2011 end fra den 10. juni til den 13. september 2011.

Parterne har været enige om, at beløbet på 58.032 kr. er udbetalt til A eller modregnet i hendes gæld til det offentlige.

Parterne har været enige om, at G1.2 ikke har indeholdt eller afregnet skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende en løn til A.

Parterne har været enige om, at A i 2011 boede i Sverige, bortset fra perioden fra den 10. juni til den 13. september 2011, hvor hun boede i Danmark. Hun havde således bopæl i Danmark i 96 dage i 2011.

Forklaringer

Under hovedforhandlingen har A, NH og KS afgivet forklaring.

A har forklaret, at hun i 7 måneder fra den 1. juni 2011 arbejdede på Y1-vej i Y3-by. Aftalen var, at hun skulle gøre rent. Hun gjorde primært rent på virksomhedens kontor på Y1-vej. Hun blev også sendt hen andre steder for at gøre rent. Hun fungerede derudover som en slags blæksprutte, og hun havde sekretæropgaver med koordinering af kørsler. Virksomheden var et transportfima, som udførte kørselsopgaver for andre, herunder navnlig G3, hvor opgaven var at bringe kundens varer hjem. Virksomheden havde også flytteopgaver. G1.2 havde chauffører og biler.

Hun blev sendt ud til G4, når der var brug for det. Hun arbejdede også hjemmefra. Nogle gange arbejdede hun mere end 37 timer om ugen. Hun havde desperat brug for penge. Hun fik sin løn ustabilt, f.eks. med 3.000 eller 4.000 kr. ad gangen. Lønnen blev udbetalt kontant. Hun måtte presse sin chef for at få penge, og det blev et arbejde i sig selv at få lønnen. Hun følte sig snydt, og det endte med, at hun fik andet arbejde.

Vist lønsedlerne, som er fremlagt i sagen, har hun forklaret, at de tre lønsedler var, hvad hun kunne skaffe. Hun har ikke tal på, om lønsedlerne stemmer med det, som hun fik udbetalt. Hun brugte pengene med det samme til at betale regninger på posthuset og til almindelige fornødenheder.

Vist kontrakten, som er fremlagt i sagen, har hun forklaret, at chefen ikke overholdt kontraktens bestemmelse om, at hun skulle have lønnen overført til sin konto. Hun kunne heller ikke få den løn, som var aftalt. Mens hun arbejdede i virksomheden, bemærkede hun ikke, at hun ifølge kontrakten skulle være begyndt at arbejde pr. 1. juni 2012, eller at kontrakten var dateret den 15. maj 2012. Hun fik en kontrakt, som blev væk på hendes kontor. Hun arbejdede derefter en tid uden kontrakt. Den kontrakt, som er fremlagt i sagen, fik hun først, efter at sagen med SKAT var kommet op, og hun bad om at få en kontrakt. Hun ved ikke, hvem LC er, og hun har aldrig set ham. Kontrakten afspejler ikke virkeligheden.

Hendes chef hed KS. Hun har arbejdet, siden hun var 13 år. Hun har aldrig selvangivet indtægt. Dette har arbejdsgiveren altid sørget for. Hun gav chefen sin NEMID, hvilket hun ikke var glad for, men hun havde tillid til, at virksomheden afregnede skatten korrekt. Hun kunne ikke selv finde ud af det. Hun var bange for dem, der stod for virksomheden. Hun havde ikke andet arbejde i den periode, hvor hun arbejdede for G1.2. Hun havde ikke arbejde i Sverige. Hun modtog ikke lån eller gaver fra familie eller andre.

Det ville koste hende 8.000 kr. at få kontoudtog fra F1-bank, som hun dengang havde som bankforbindelse, og da hun ikke har råd til at betale for det, har hun ikke fremlagt kontoudtog.

NH er hendes veninde, som også arbejdede i virksomheden. KS er NHs mand. Han arbejdede i virksomheden fra starten, og det var ham, der skaffede hende jobbet.

NH har forklaret, at hun og A var kolleger blandt andet på Y1-vej og i G4 i Y2-vej. De arbejdede begge to for og var dér, hvor han havde brug for dem. Arbejdet var meget rengøring. De gjorde rent i G4 og hjalp til i køkkenet med at snitte grøntsager og gøre det klar, som kokkene skulle bruge. Der var også arbejde med koordinering af kørsler. Hun arbejdede fra ca. 20 timer op til fuld tid. Det var meget varierende, hvor meget arbejde der var. Hun vil tro, at dette også har gjort sig gældende for A. I begyndelsen af 2011 arbejdede vidnet mest i G4. I starten af sommeren 2011 begyndte hun at arbejde på Y1-vej nogenlunde samtidig med, at A også startede med at arbejde dér.

Y1-vej var, hvad de kaldte arbejdsstedet, som lå i en industribygning i Y3-by på 3. sal. Hun husker ikke, om der var garager på stedet. Hendes indtryk var, at virksomheden indgik aftaler med selvstændige chauffører med egne biler. QK startede også en anden sandwichbar.

Hun har ikke set As kontrakt eller lønsedler. Muligvis har hun set én af As lønsedler. Vidnets løn blev udbetalt kontant. Aftalen var, at det skulle være en lønoverførsel til hendes konto. Hun husker ikke, hvordan hun håndterede sine selvangivelser. Hun husker det ikke, men det kan godt være, at hun på et tidspunkt gav sin NEMID til andre. LCs navn kender hun kun, fordi hun har set navnet i et af sagens processkrifter. Hun er veninde med A, som hun har kendt, siden de gik i 7. eller 8. klasse.

KS har forklaret, at han kender A, fordi han er kærester med NH. Han skaffede A arbejde i 2011, idet han selv arbejdede for QK og dennes samarbejdspartner. Han var bestyrer i G4. A startede med arbejdet i sommeren 2011. Han husker ikke, hvor længe hun arbejdede i firmaet. Han ved ikke, om hun samtidig arbejdede for andre.

A skulle gøre rent på kontoret i Y3-by og i en ny sandwichbar i Y4-by. Han har set A på kontoret i Y3-by, og han har udlånt sin bil, sådan at A og NH kunne køre til Y4-by. Han har set A gøre rent og hakke grøntsager i G4. Han har set A og NH på kontoret i Y3-by, hvor de fortalte ham, at de var i gang med kørselsopgaver. QK havde kontakt med chauffører fra Y5-by, og han har set chauffører i Y3-by.

Han formoder, at QK ejede G1.2, men han ved faktisk ingenting om selskabet, som han først hørte om efterfølgende. Han kender kun LCs navn, fordi han har set det i sagen. Han har aldrig set LC.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 25. januar 2017 anført følgende:

"Hjemvisning

Der kan ikke være tvivl om, at sagsøgeren har været i et ansættelsesforhold hos G1.2 - og dermed udført arbejde i et eller andet om fang. Heraf må det således følge, at hun selvsagt også har modtaget vederlag for udført arbejde.

Sagsøgeren har fremlagt ansættelseskontrakt samt enkelte lønsedler, som dokumentation for dette, ligesom det under vidneforklaringerne vil blive dokumenteret, at der er realitet i ansættelsesforholdet.

Det må ligeledes have formodningen i mod sig, at sagsøgeren skulle være registreret som ansat hos G1.2 uden, at dette skulle være tilfældet.

Desuagtet har SKAT reduceret sagsøgerens skattepligtige indkomst hos G1.2 for indkomståret 2011 til kr. 0, og følgeligt reduceret indeholdt A-skat samt arbejdsmarkedsbidrag til kr. 0.

Der er usikkerhed om, hvor meget sagsøgeren i alt har modtaget som vederlag fra G1.2 samt ansættelsesforholdets nøjagtige varighed, men der kan næppe rejses berettiget tvivl om, hvorvidt sagsøgeren har modtaget vederlag for udført arbejde.

Der er således lavet en åbenlys forkert ligning hos SKAT, når SKAT har ansat sagsøgerens skattepligtige indkomst hos G1.2 til kr. 0.

Konsekvensen af at SKAT har nedsat sagsøgerens skattepligtige indkomst til kr. 0 er, at sagsøgeren skal tilbagebetale den udbetalte delvist modregnede overskydende skat på kr. 58.032 til SKAT.

Sagsøgeren har fået udbetalt overskydende skat som følge af, at G1.2 ad to omgange har indberettet lønindkomst for sagsøgeren på i alt kr. 241.570, hvori der har været indeholdt for meget A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

På baggrund af disse indberetninger har SKAT beregnet en overskydende skat til sagsøgeren.

Det følger af kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., jf. § 69, stk. 1, at det er arbejdsgiveren, der skal indeholde foreløbig skat i den udbetalte løn, og at arbejdsgiveren ved sin undladelse heraf er umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre denne godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed.

Det må med rette kunne lægges til grund, at det forhold, at den indberettede skat aldrig blev afregnet skyldes G1.2 forsømmelse.

G1.2 hæfter således for den manglende indeholdelse af skat i den udbetalte løn.

Sagsøgeren må derfor være berettiget til den udbetalte og delvis modregnede overskydende skat eller en del heraf som følge af, at der har været indberettet for meget skat af hendes lønindkomst.

Konsekvensen af at G1.2 har indberettet for meget skat af sagsøgerens lønindkomst er, at sagsøgeren har fået udbetalt mindre i løn, end hvad hun var berettiget til. Dette forhold blev berigtiget ved, at SKAT beregnede en overskydende skat til sagsøgeren.

Ved at nedsætte sagsøgerens skattepligtige indkomst til kr. 0, får det den konsekvens, at sagsøgerens for lidt udbetalte løn ikke længere korrigeres ved beregning af overskydende skat.

Eftersom den manglende betaling af den indberettede A-skat og arbejdsmarkedsbidrag beror på G1.2´ forhold og selskabets forsømmelse heraf, må SKAT som følge af selskabets umiddelbare hæftelse for betalingen søge beløbet inddrevet hos G1.2´ konkursbo.

På denne baggrund bør sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT således, at SKAT kan foretage en korrekt ansættelse af sagsøgerens lønindkomst fra G1.2, der svarer overens med realiteterne.

Skattepligt til Danmark

Sagsøgeren har udført arbejde, der har krævet hendes fysiske tilstedeværelse i Danmark, ligesom hun har modtaget vederlag for det udførte arbejde.

Det gøres derfor gældende, at sagsøgeren har været begrænset skattepligtig til Danmark i de perioder, hvor hun har boet i Sverige, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Sagsøgeren påbegyndte ansættelsesforholdet hos G1.2 den 1. juni 2011 og fratrådte efter 7-8 måneder.

Indtil den 9. juni 2011 var hun bosiddende i Sverige, hvorfor hun var begrænset skattepligtig til Danmark i perioden fra den 1. juni 2011 til den 9. juni 2011.

Derefter flyttede hun til Danmark, hvor hun således har været fuldt skattepligtig til Danmark fra den 10. juni 2011 til den 13. september 2011, hvorefter hun flyttede til Sverige.

I perioden efter den 13. september 2011, har hun således været begrænset skattepligtig til Danmark."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 25. januar 2017 anført følgende:

"Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at SKAT har været berettiget til at nedsætte sagsøgerens skattepligtige A-indkomst for 2011 med kr. 241.570,-. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets afgørelse af 8. oktober 2015 (bilag 4).

Det følger af statsskatteloves § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig.

Ifølge skattekontrollovens § 1, skal en skatteyder årligt selvangive sin indkomst, og skatteyderen skal kunne dokumentere, at de beløb, der selvangives, er korrekte.

Kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt., har følgende ordlyd:

"Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser."

Hvis det ikke kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at en lønudgift er afholdt over for en skatteyder med skattepligt til Danmark, kan beløbet ikke anses for A-indkomst.

I forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten skal arbejdsgiveren indeholde A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1-2, og § 49 A, stk. 1. A-skat og AM-indkomst, som ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, kan ikke anses for indeholdt.

Ikke dokumenterede lønindkomster skal således ikke indgå i opgørelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4.

En gennemgang af virksomheden G1.2 har vist, at der i forhold til virksomhedens ansatte ikke var tale om reelle ansættelsesforhold og dermed heller ikke reelle lønudbetalinger (bilag M, side 3). Sagsøgeren har heller ikke fremlagt objektiv dokumentation for, at hun i 2011 faktisk var ansat i og modtog løn på i alt kr. 241.570, fra G1.2, jf. UfR 2009.476/2 H.

I øvrigt er det ubestridt, at G1.2 ikke har indeholdt A-skat og AM-bidrag. Det betyder, at der under alle omstændigheder ikke er betalt A-skat eller AM-bidrag af sagsøgerens påståede løn fra G1.2.

Når der slet ikke er betalt skat af sagsøgerens påståede løn, er hun i sagens natur heller ikke berettiget til at få udbetalt overskydende skat, hvorfor denne skal tilbagebetales. Tilbagebetalingen er et udslag af, at der aldrig har eksisteret en overskydende skat.

Det bestrides i det hele som udokumenteret, at sagsøgeren i 2011 var ansat i og modtog løn på 241.570 kr. fra G1.2, som er indberettet på sagsøgerens årsopgørelse nr. 3 (bilag 1). Det bemærkes i den forbindelse, at den påståede lønindkomst først blev indberettet i 2012, jf. bilag B og bilag 1. Som det fremgår af bilag M var baggrunden for G1.2' konkurs bl.a., at selskabet i 2012 efterangav en stor lønudbetaling for 2011, hvilket efter SKATs undersøgelser viste sig at være uden realitet.

Den fremlagte ansættelseskontrakt med G1.2 (bilag 6), hvor ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt er angivet som den 1. juni 2012, dokumenterer ikke sagsøgerens påståede ansættelse i 2011. Da sagsøgeren ikke har fremlagt andre ansættelseskontrakter, er der tværtimod en formodning for, at sagsøgeren ikke var ansat hos G1.2 i 2011.

Det er ligeledes udokumenteret, at sagsøgeren faktisk har modtaget de beløb, der fremgår af de tre fremlagte lønspecifikationer fra 2011. I øvrigt forekommer den indeholdelsesprocent, som fremgår af lønspecifikationerne, på 50 pct. eller mere i A-skat, meget høj i forhold til størrelsen af sagsøgerens løn (bilag 7 og bilag K).

Det bestrides, at sagsøgerens løn blev udbetalt kontant. Tværtimod følger det af ansættelseskontrakten (bilag 6, side 1, afsnit 7), at lønnen skulle udbetales til sagsøgerens konto. Under alle omstændigheder har sagsøgeren ikke fremlagt kontoudtog, der kan dokumentere, at de påståede kontante lønudbetalinger efterfølgende er indsat på hendes bankkonto.

Sagsøgeren har således ikke fremlagt nogen dokumentation for, at hun reelt har modtaget vederlag fra G1.2 i indkomståret 2011.

Sagsøgerens oplysning om, at hun var ansat i G1.2 fra juni 2011 og 7-8 måneder frem stemmer i øvrigt ikke overens med, at sagsøgeren alene har været registreret som skattepligtig til Danmark i perioden fra den 10. juni til den 13. september 2011.

Da der ikke foreligger dokumentation for, at G1.2 har udbetalt løn til sagsøgeren i 2011, har SKAT været berettiget til at nedsætte hendes skattepligtige A-indkomst for 2011 med kr. 241.750, svarende til den påståede løn. Dermed har SKAT også været berettiget (og forpligtet) til at nedsætte indeholdt A-skat og AM-bidrag heraf til kr. 0,-.

Da der ubestridt ikke har været indeholdt A-skat og AM-bidrag, har sagsøgeren heller ikke været berettiget til at få beregnet og udbetalt overskydende skat af den påståede lønindkomst. Det er derfor med rette, at den udbetalte (og modregnede) overskydende skat er blevet krævet tilbagebetalt til SKAT ved sagsøgerens årsopgørelse nr. 4.

Sagsøgeren har under skriftvekslingen gjort gældende, at G1.2 som arbejdsgiver er forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag og dermed er umiddelbart ansvarlig for betalingen af det manglende beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Sagsøgeren gør i forlængelse heraf gældende, at hun derfor ikke kan gøres ansvarlig for tilbagebetalingen af den overskydende skat.

Hertil bemærkes, at sagen ikke drejer sig om ansvar for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, men derimod om berettigelsen af SKATs krav på tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt overskydende skat, jf. også svarskriftet side 8, 4.-8. afsnit.

Det er ubestridt, at G1.2 ikke har indeholdt A-skat og AM bidrag. Det betyder, at der ikke er betalt A-skat eller AM-bidrag af sagsøgerens påståede løn fra G1.2. Når der slet ikke er betalt A-skat/AM-bidrag af sagsøgerens påståede løn, er hun i sagens natur heller ikke under nogen omstændigheder berettiget til at få udbetalt overskydende skat, hvorfor denne skal tilbagebetales. Det har ikke noget med solidarisk hæftelse at gøre, cf. replikken, side 5, men er blot et udslag af, at der slet ikke har eksisteret en overskydende skat.

Selv hvis retten måtte anse det for godtgjort, at sagsøgeren har været ansat hos G1.2, så har der altså ubestridt ikke været indeholdt A-skat og AM-bidrag, hvorfor sagsøgeren heller ikke har været berettiget til at modtage overskydende skat.

Sagsøgeren har anført, at indkomsten på årsopgørelse nr. 4 for 2011 på kr. 13.624, er urealistisk lav. Hertil bemærkes, at beløbet ikke viser sagsøgerens samlede indkomst i 2011, men alene hvad der er indberettet til SKAT i den periode, hvor sagsøgeren har været skattepligtig til Danmark (dvs. 96 dage fra den 10. juni 2011 til den 13. september 2011).

Beløbet viser derimod ikke, hvad sagsøgeren måtte have haft af eventuel sort indkomst, mens hun var skattepligtig til Danmark. Der er selvsagt ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag af sort arbejde. Beløbet viser heller ikke, hvilken indkomst hun har haft, hvoraf hun ikke var skattepligtig til Danmark herunder f.eks. lønindtægter fra Sverige, hvor hun ifølge det oplyste havde bopæl det meste af 2011."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at ansættelseskontrakten ikke dokumenterer, at A var ansat hos G1.2 i 2011.

Lønsedlerne for juni, august og september 2011 dokumenterer ikke, at A har haft en lønindkomst på 241.570 kr. i 2011, og hun har ikke fremlagt øvrige lønsedler eller anden dokumentation for modtagelse af lønindkomsten, f.eks. i form af bankkontoudtog.

Det er ubestridt, at G1.2 ikke indeholdt og afregnede A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag.

Herefter og efter As forklaring om, at hun som betaling for sit arbejde for G1.2 alene fik uregelmæssigt udbetalte kontante beløb, lægger retten til grund, at arbejdet, som hun udførte, var sort arbejde.

På denne baggrund finder retten det ikke godtgjort, at A havde skattepligtig lønindkomst fra G1.2 i 2011. Det var derfor berettiget, at SKAT nedsatte den skattepligtige lønindkomst til 0 kr. med den virkning, at A skal tilbagebetale den overskydende skat på 58.032 kr., som hun ikke var berettiget til at få udbetalt.

Som følge af det, der er anført, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 20.000 kr. Beløbet er fastsat med udgangspunkt i de vejledende takster for proceduresager i forhold til sagens økonomiske værdi. Retten har taget hensyn til, at Skatteministeriets advokat har udarbejdet tre processkrifter og et påstandsdokument, og at hovedforhandlingen havde en varighed af ca. en halv retsdag.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til sagsøgte med 20.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.