Dokumentets metadata

Indsætninger på bankkonti

Sagen drejer sig om, hvorvidt indsætninger på i alt 670.000 kr. i indkomstårene 2017-2019 udgør skattepligtig indkomst, eller om der er tale om skattefrie eller allerede beskattede midler.

Sagsøger var i indkomstårene bl.a. blevet beskattet af en række kontantindsætninger, mobilpayindsætninger samt almindelige bankoverførelser på sine bankkonti, og gjorde i den forbindelse gældende, at disse indsætninger på i alt 670.000 kr. udgjorde lån fra henholdsvis sagsøgers søster samt hans forældre, subsidiært delvis gave fra forældrene. Der var fremlagt lånebevis og tro- og loveerklæringer dateret efter skattesagens opstart.

Byretten fandt samlet, at der ikke var grundlag for at anse nogle af indsætningerne for at være hverken lån eller gave. Retten lagde i den forbindelse til grund, at der påhvilede sagsøger en skærpet bevisbyrde i lyset af de usædvanlige forhold, og at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der forelå et reelt låneforhold.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A

(advokat Othman El-Khadri)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Seerup.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 18. maj 2022, angår en anfægtelse af afgørelse truffet af Skatteankenævn Hovedstaden Vest den 18. februar 2022, hvorved Skatteankenævnet har ændret Skattestyrelsens afgørelse af 11. maj 2021 således, at Skattestyrelsens forhøjelse af As skattepligtige indkomst blev nedsat med henholdsvis 80.000 kr. til 0 kr. og 17.165 kr. til 322.612 kr. i indkomståret 2017 og med 7.140 kr. til 159.599 kr. for indkomståret 2018. Skattestyrelsens afgørelse blev endvidere ændret således, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2. Sagen angår tillige en anfægtelse af Skatteankenævn Hovedstaden Nords afgørelse af 3. juni 2022, hvorved Skattestyrelsens afgørelse af 29. juli 2021 blev ændret, således at Skattestyrelsen forhøjelse af As skattepligtige indkomst blev nedsat med i alt 18.590 kr. til 444.430 kr. for indkomståret 2019, samt at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af den skattepligtige forhøjelse ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2. Skatteankenævnet har ved de anfægtede afgørelser stadfæstet en forhøjelse af As, indkomstgrundlag med 322.612 kr. i 2017, med 159.599 kr. i 2018 og med 444.430 kr. i 2019, svarende til i alt 926.641 kr. Parternes tvist for retten angår spørgsmålet om, hvorvidt A er skattepligtig af et beløb på i alt 670.000 kr., der er indsat på hans konti i indkomstårene 2017 til 2019. A hævder, at beløb på i alt 295.000 kr. er lån fra han søster LE, et beløb på i alt 225.000 kr. er lån, subsidiært gave, fra hans far LA, og et beløb på i alt 150.000 kr. er lån, subsidiært gave, fra hans mor IF.

A har nedlagt følgende påstand:

As skatteansættelse for indkomstårene 2017 - 2019 nedsættes med 670.000 kr., subsidiært skal As skatteansættelse for indkomstårene 2017-2019 hjemvises til den beløbsmæssige opgørelse af gaveafgift for så vidt angår indbetalinger fra As forældre, LA og IF.

Skatteministeriets Departement har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af afgørelse truffet af Skatteankenævn Hovedstaden Vest den 18. februar 2022 fremgår bl.a.:

"Indsætninger på klagerens konti i indkomstårene 2017 og 2018

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af kontoudskrifter for klagerens F1-bank konti (red.konti.fjernet), (red.konti2.fjernet) og (red.konti3.fjernet).

Indsætninger fra LE

Det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at han har modtaget følgende indsætninger:

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at indsætningerne udgør lån fra hans søster LE og har i forbindelse hermed fremlagt et gældsbrev dateret den 30. januar 2021, hvor det fremgår, at klageren tidligere har haft lånt 295.000 kr. af LE. Gældsbrevet er underskrevet af begge parter.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt et dokument med overskriften "Tro og love erklæring vedrørende lån", hvor LE erklærer, at hun har lånt 295.000 kr. til klageren. Endvidere fremgår, at lånet skal tilbagebetales når LE har behov herfor. Dokumentet er dateret den 28. november 2021 og er underskrevet af begge parter.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt en kontobevægelse fra F1-bank konto (red.konti5.fjernet), hvor det fremgår, at "HR. A (…)" har foretaget en overførsel på -200.000 kr. den 21. december 2020 med teksten "LE". Endvidere er fremlagt transaktionsoplysninger tilhørende klagerens konto (red.kontonummer.fjernet), hvor det fremgår, at der er foretaget en overførsel på -200.000 kr. til konto (red.konti6.fjernet) den 21. december 2020. Som beskrivelse samt tekst til egen konto fremgår "Lån" og som meddelelse fremgår "LE".

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen derudover fremlagt oplysninger fra konto (red.kontonummer2.fjernet) tilhørende LE, hvor det fremgår:

Dato Tekst Beløb

21. december 2020 Konto 3 - 200.000 kr.

21. december 2020 LE 200.000 kr.

…

Kontante indsætninger

Det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at der er foretaget følgende kontante indsætninger:

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at indsætningen på 20.962 kr. den 9. maj 2018, stammer fra en privat blackjackturnering, hvor vinderpuljen var i euro.

…

Andre "Tro og love erklæringer"

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt et dokument med overskriften "Tro og love erklæring vedrørende lån", hvor LA erklærer, at han har lånt 225.000 kr. til klageren. Endvidere fremgår, at lånet skal tilbagebetales når LA har behov herfor. Dokumentet er dateret den 27. november 2021 og er underskrevet af begge parter. Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt et dokument med overskriften "Tro og love erklæring vedrørende lån", hvor IF erklærer, at hun har lånt 150.000 kr. til klageren. Endvidere fremgår, at lånet skal tilbagebetales når IF har behov herfor. Dokumentet er dateret den 27. november 2021 og er underskrevet af begge parter. Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt et dokument med overskriften "Tro og love erklæring vedrørende lån", hvor MF erklærer, at han har lånt 40.000 kr. til klageren. Endvidere fremgår, at lånet skal tilbagebetales når MF har behov herfor. Dokumentet er dateret den 29. november 2021 og er underskrevet af begge parter. Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt et dokument med overskriften "Tro og love erklæring vedrørende lån", hvor klageren erklærer, at han har lånt 20.000 kr. til MF. Endvidere fremgår, at lånet skal tilbagebetales når klageren har behov herfor. Dokumentet er dateret den 29. november 2021 og er underskrevet af begge parter.

…

Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive/oplyse sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. For indkomståret 2017 fremgår det af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). For indkomståret 2018 og efterfølgende følger det af skattekontrollovens § 2, stk. 1, og § 55, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort SKM2011.208.HR.

Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389 ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af SKM2013.274.BR. Det kan udledes af SKM2003.247.VLR, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at overførte beløb er ydet som lån. Endvidere, at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtigelse til tilbagebetaling. Dette kan udledes af SKM2019.352.BR. Efter praksis skal forklaring om optagelse af lån kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvising af pengestrømme eller tilsvarende. Denne bevisbyrde gælder også private lån, herunder familielån, jf. SKM2009.37.HR og U.2011.1599 H.

…

Indsætninger i indkomståret 2017 og 2018

Klageren har modtaget indsætninger på i alt 339.777 kr. i indkomståret 2017 og 166.739 kr. i indkomståret 2018.

Indsætninger fra LE

Klageren har modtaget i alt 136.500 kr. i indkomståret 2017 og i alt 49.000 kr. 2018 fra LE. Klageren har til Skattestyrelsen fremlagt et lånedokument, hvor det fremgår, at klageren tidligere har haft lånt 295.000 kr. af LE. Gældsbrevet er dateret den 30. januar 2021 og er underskrevet af begge parter. Lånedokumentet angiver ikke udbetalingsdatoer og tager ikke stilling til tilbagebetaling.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt en "tro og love erklæring" dateret den 28. november 2021, hvor det fremgår, at LE erklærer, at hun har lånt 295.000 kr. til klageren og at pengene skal tilbagebetales, når hun har behov. Dokumentet er underskrevet af begge parter.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt kontooplysninger tilhørende klageren samt LE, hvor det fremgår, at klageren har foretaget en overførsel på -200.000 kr. den 21. december 2020 til LE.

Der anses at påhvile klageren en skærpet bevisbyrde, da de anførte lån må anses for indgået på usædvanlige vilkår. Herunder, at der ikke er taget stilling til afvikling og forrentning af lån.

Skatteankenævnet finder ikke, at låneforholdets realitet er bestyrket af tilstrækkelige objektive kendsgerninger. Det anses derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra lån og dermed fra skattefrie midler. I vurderingen er lagt særlig vægt på, at overførslen på -200.000 kr. er foretaget efter skattesagens opstart og kort efter, klageren oplyste Skattestyrelsen om, at indsætningerne stammer fra lån. Endvidere er lagt vægt på, at lånedokumenterne er udarbejdet i forbindelse skattesagen og alene angiver, at klageren tidligere har haft lånt penge af LE. I forbindelse hermed bemærkes, at det ikke fremgår af dokumenterne, at klageren tidligere har foretaget delvist afdrag på -200.000 kr., ligesom der ikke fremgår nogen endelig opgørelse af, hvad klageren skyldte på datoen for dokumenternes underskrift. Derudover tages der i dokumenterne ikke stilling til låneafvikling, ligesom der ikke fremgår noget tidspunkt, hvor de anførte lån skal være tilbagebetalt.

Efter en konkret vurdering finder nævnet dog, at de af Skattestyrelsen beskattede beløb på 2.000 kr. eller mindre, er af sådan økonomisk beskaffenhed, at de ikke kan anses for at være en del af den skattepligtige indkomst. Beløbet nedsættes derfor med i alt 2.000 kr. i indkomståret 2017 og 2.000 kr. for indkomståret 2018.

Forhøjelsen nedsættes ikke med indsætningerne på henholdsvis 2.000 kr. og 2.000 kr., som begge modtaget den 21. februar 2017, da klageren således har modtaget i alt 4.000 kr. pågældende dato.

…

Kontante indsætninger

Klageren har foretaget kontante indsætninger på i alt 120.000 kr. i indkomståret 2017 og i alt 107.599 kr. i indkomståret 2018.

Nævnet finder, at indsætningen på 5.000 kr. foretaget den 30. januar 2017, stammer fra de kontante hævninger på i alt 168.000 kr., som er foretaget i perioden 1. oktober 2016 til den 10. marts 2017 og dermed fra skattefrie midler.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at indsætningen på 20.962 kr. den 9. november 2018, stammer fra en privat blackjackturnering, men har ikke fremlagt objektiv dokumentation herfor. Det anses ikke som tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningen stammer fra skattefrie midler.

Klageren er ikke fremkommet med oplysninger vedrørende de resterende indsætninger. Det anses ikke som tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de resterende indsætningerne stammer fra skattefrie midler.

Efter en konkret vurdering finder nævnet dog, at de af Skattestyrelsen beskattede beløb under 2.000 kr. er af sådan økonomisk beskaffenhed, at de ikke kan anses for at være en del af den skattepligtige indkomst. Skattestyrelsens forhøjelse nedsættes derfor med 2.000 kr. for indkomståret 2017.

…

Andre "Tro og love erklæringer"

Repræsentanten har fremlagt dokumenter, hvor LA,

IF og MF erklærer, at de har lånt henholdsvis 225.000 kr., 150.000 kr. og 40.000 kr. til klageren, samt et dokument, hvor klageren erklærer, at han har lånt 20.000 kr. til MF.

Alle erklæringerne er udarbejdet efterfølgende og til brug for skattesagen, hvorfor de ikke kan tillægges selvstændig bevismæssigt betydning. Dokumenterne indeholder ikke udbetalingsdatoer der fremgår ingen faste datoer, hvor lånene skal være tilbagebetalt.

Det bemærkes endvidere, at det ikke er blevet oplyst, hvilke henholdsvis indsætninger samt overførsler, som skulle stamme fra pågældende låneforhold."

Af afgørelse truffet af Skatteankenævn Hovedstaden Nord den af 3. juni 2022 fremgår vedrørende ankenævnets begrundelse for at beskatte indsætninger på A konti bl.a.:

"Indsætninger fra LE/LE og MF

Klageren har oplyst, at han har modtaget henholdsvis 117.000 kr. fra LE/LE, og 60.000 kr. fra MF i indkomståret 2019. Den beløbsmæssige størrelse på indsætninger har været mellem 1.200 kr. og 100.000 kr. I forbindelse med Skattestyrelsen sagsbehandling af sagen har klageren fremsendt gældsbreve. Tre af gældsbrevene vedrører LE og MF. Det fremgår af gældsbrevene, at klageren tidligere har lånt 295.000 kr. af LE og henholdsvis 40.000 kr. og 20.000 kr. af MF. Gældsbrevene er underskrevet af begge parter den 30. januar 2021. Gældsbrevene angiver ikke udbetalingsdatoer, beløb på afdrag eller tilbagebetalingstidspunkt, ligesom det ikke er angivet, hvorvidt lånet forrentes.

Der anses at påhvile klageren en skærpet bevisbyrde, da de anførte lån må anses for indgået på usædvanlige vilkår herunder, at der ikke er taget stilling til afvikling og forrentning af lånet.

Skatteankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort eller sandsynliggjort, at der er tale om reelle låneforhold på i alt 117.000 kr. og 60.000 kr.

Nævnet lægger vægt på, at gældsbrevene er oprettet og underskrevet den 30. januar 2021 i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling af sagen. Derudover lægger nævnet vægt på, at gældsbrevene alene angiver, at klageren tidligere har lånt penge, og at der ikke er taget stilling til afvikling af lånet herunder beløb på afdrag og tilbagebetalingstidspunkt, samt at det ikke fremgår af gældsbrevene, hvad klageren skyldte eller havde afdraget med på det tidspunkt, hvor gældsbrevet blev underskrevet.

Nævnet finder dog, efter en konkret vurdering, at de af Skattestyrelsen beskattede beløb på 2.000 kr. eller mindre, er af sådan en økonomisk beskaffenhed, at de ikke kan anses for at være en del af den skattepligtige indkomst. Skattestyrelsens forhøjelse vedrørende dette forhold nedsættes derfor med 1.200 kr. i 2019."

Det bemærkes, at LA, IF ikke ses nævnt i Af afgørelse truffet af Skatteankenævn Hovedstaden Nord den af 3. juni 2022.

Forklaringer

A og LE har afgivet forklaring.

A har forklaret bl.a., at han har haft et problem med spil. Han har fået økonomisk hjælp fra sin søster og sine forældre. Han har forsøgt at være ærlig fra starten af, og han ventede længe med at antage advokat. Det endte dog med, at han var nødt til at antage juridisk bistand i sagen. Han har forsøgt at nå til enighed med SKAT, men han følte ikke, at han blev hørt.

I 2017 var han arbejdsløs. Han har venner i spillemiljøet og troede, at han kunne vinde penge. Det gik omvendt. Han fik hjælp fra sin familie til at dække sine udgifter, herunder penge til spil og gæld. Efter et års tid fik han arbejde, og han har kunnet tilbagebetale sin søster. Hans søster hjalp ham meget, selv om hun var nervøs for, at han ville spille pengene op. Det var en fejl, at hans søster fandt ud af, at han spillede. Han kan ikke forklare, hvorfor indsætningen på 20.000 kr. den 19. januar 2017 (Ekstrakten side 305) og indsætningen på 7.000 kr. den 11. januar 2018 (Ekstrakten side 253) ikke kan genfindes på hans søsters konto. Beløbene indgår begge i det beløb, han har tilbagebetalt. Nogle dage har han fået flere overførsler på en dag, fordi han er kommet i pengenød flere gange på samme dag.

Foreholdt dokumenter benævnt "Lånebevis" (Ekstrakten side 352-354) har han forklaret, at lånebeviserne blev oprettet i januar 2021. Han, søsteren og forældrene oprettede ikke gældsbreve ved lånenes udbetaling. Han fik beviserne oprettet i 2021, fordi SKAT bad om det. Han har ikke været i telefonisk kontakt med skattemyndighederne. Anmodninger om dokumentation har han modtaget på skrift. Han tilbagedaterede naturligvis ikke lånebeviserne. Han tænkte ikke over, at der var behov for at få advokatbistand til oprettelse af disse beviser. Gælden skulle afvikles hen ad vejen. Der var ingen renter. Det bruger de ikke. Det var afhængigt af behov, at han fik lånene udbetalt. Han holdt ikke selv helt styr på, hvor meget, han havde lånt. Det har altid været meningen, at pengene skulle betales tilbage. Det var en klar aftale. Hans søster havde hele tiden styr på, hvor meget han havde lånt. Hun har rykket for tilbagebetaling flere gange, men han betalte i takt med, at han fik råd. Overførslen af 200.000 kr. fra ham til søsteren i slutningen af 2021 blev betalt af penge, der havde hobet sig op på hans konto. Han ville gerne betale søsteren et stort afdrag på lånet. Han arbejdede som socialpædagog på et bosted med et stort ansvar og mange timer. Han startede på fuldtidsarbejde i 2018. Han sparede penge op af sin løn fra slutningen af 2019. Siden har han betalt de 200.000 kr. og de øvrige afdrag. Lånebeviserne er kun lavet for at dokumentere, at der havde været et lån. Der var derfor ikke nogen grund til at skrive, at der var afdraget 200.000 kr.

Forældrene har altid hævet deres løn i kontanter. Lånene fra forældrene er derfor givet i form af kontanter. Han boede hos sine forældre på det pågældende tidspunkt, og han hjalp dem med alt. Hans forældre skrev løbende ned, hvor meget han havde lånt. Han har skrevet nogle af lånene ned; men han har glemt at skrive det hele ned. Det er håndskrevne dokumenter, som ikke er fremlagt i sagen. Han vidste ikke, at forældrenes nedskrivning af lånebeløb skulle fremlægges i sagen. Det var ikke et særsyn, at han eksempelvis lånte 35.000 kr. af sine forældre på en måned. Han har ikke nødvendigvis sat pengene ind med det samme. Der er ikke spilgevinster, da han var dårlig til at spille. Han indsatte ikke spilgevinster, som var i danske kroner. Der var på ingen måde tale om en gave. Hans mor har rykket ham for tilbagebetaling. Han har aldrig fået gaver, og det har aldrig været meningen, at pengene skulle være en gave. Hans forældre er pensionister. Han har endnu ikke betalt nogen del af lånet tilbage til dem; men det vil ske inden for nær fremtid. Han indbetalte de lånte penge til sin konto via pengeautomater. Alle kontantindsættelser hidrører fra lån fra hans forældre. Indsættelsens på 20.962,27 kr. er penge, som han har vundet i spil. Det er det eneste valutaindskud. Lån fra hans forældre kom altid i danske kroner. De 20.962 kr. er ikke fra hans forældre. Det er fra gambling i udlandet eller lignende. Han husker det ikke i dag. Han har ikke opfattet pengene fra sine forældre som en gave.

Han har lånte penge ud til MF, fordi de spillede sammen. Han følte sig tvunget til det.

LE har forklaret, at hun er søster til A. Hun arbejder som bioanalytiker på Y1-by hospital. For nogle år siden havde hendes bror brugt nogle penge og var kommet i gæld. Hun tilbød at låne ham penge, hvilket tilbud han tog imod. Hun vidste ikke, hvordan A var kommet i gæld. Senere fandt hun ud af, at hendes bror desværre havde et spilleproblem. Hun har overført penge til broderen ved kontooverførsler og via mobilepay. Hun har lånt penge til A, når han havde behov. Hun holdt styr på, hvor meget A skyldte hende. Det kunne hun se via sine kontoudskrifter. Hun overvejede ikke at oprette lånebevis, da det jo var hendes bror. På et tidspunkt fortalte A hende, at SKAT havde ønsket papirer, der viste, hvad hun havde lånt til ham. Derfor skrev hun under på lånebevis og tro- og loveerklæring vedrørende lånet på 295.000 kr. De burde åbenbart have oprettet gældsbrev, da lånene blev udbetalt. Nu blev lånebeviset først lavet efterfølgende. Da hun begyndte at låne A penge, vidste hun ikke, hvor stort et beløb, det ville ende med. Det kom bare løbende. Hun har haft kræft og fik i den forbindelse en god pulje penge. Hun har arbejdet længe og har en god økonomi. Det var mange penge, så det var ikke på tale at give pengene som en gave. Hun har altid vidst, at pengene til broderen var et lån, og det har A også vidst. Tilbagebetalingen skulle ske inden for nogle år, og lånet blev da også betalt, da A fik arbejde. Hun kan bekræfte, at hun modtog et afdrag på 200.000 kr. Hun kan også bekræfte, at hun har modtaget de senere afdrag. Hun har i alt modtaget 295.000 kr. fra A som afbetaling af lånet, som nu er indfriet.

Parternes anbringender

A har i sit påstandsdokument påberåbt følgende anbringender:

"Det gøres overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte sagsøger af henholdsvis kr. 295.000 kr. og kr. 375.000 i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 som følge af en række indbetalinger på sagsøgers bankkonti, idet overførslerne alle er indkomstopgørelserne uvedkommende.

Sagsøger har igennem en årrække spillet poker og anden form for hasardspil. I den forbindelse har sagsøger haft et uhensigtsmæssigt forbrug af midler, ligesom sagsøger som følge heraf har haft gæld til flere forskellige kreditorer. Lånene som sagsøger optog hos sin søster og forældre, havde til formål at sagsøger kunne indfri sine gældsforpligtelser, idet sagsøger ønskede at bryde ud af sin spilafhængighed, således at sagsøger kunne få styr på sine personlige og økonomiske forhold.

Det gøres gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte sagsøger af lån som sagsøger har optaget hos sin søster og forældre. Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4. Af statsskattelovens § 5 fremgår der imidlertid en negativ afgrænsning af indtægtsbegrebet, hvorefter nærmere angivne formueforskydninger er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c fremgår det at det til indkomst ikke henregnes de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån. Det er således i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c eksplicit tilkendegivet, at der til den skattepligtiges samlede årsindtægter ikke skal hen regnes indtægter, der hidrører fra optagelse af lån. Det følger endvidere, at en skatteyder ikke har pligt til at oplyse om de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån.

Nærmere omkring overførslerne fra LE

Det bemærkes indledningsvist, at det hele tiden har været aftalt mellem sagsøger og sagsøgers familie, at familiens bidrag udgør lån.

Sagsøger har modtaget en række indsætninger fra sin søster løbende i indkomstårene 2017-2019. Det har hele tiden været aftalt mellem sagsøger og sagsøgers søster, at disse overførsler udgør lån. De beløb som udgør lån er markeret i bilagene 7-13 i, at der var tale om lån.

Indkomståret 2017

… LE har i 2017 foretaget 4 overførsler til Sagsøgers konto (red.konti4.fjernet) og 8 overførsler til konto (red.konti.fjernet). Lånebeløbet for indkomståret 2017 udgør således 136.000 kr.

Det bemærkes i den forbindelse at overførslen af 19. januar 2017 på kr. 20.000 ikke er overført fra samme konto som de øvrige lån. Overførslen kan dog fremfindes i bilag 8 som er sagsøgers konto (red.konti4.fjernet). Som bilag 9 er der fremlagt Sagsøgers kontoudskrift fra 2017 vedrørende konto (red.konti.fjernet). Samtlige lån overført af sagsøgers søster kan fremfindes på sagsøgers konti. Indkomståret 2018 … LE har foretaget fire overførsler til Sagsøgers konto (red.konti.fjernet) i 2018. Disse fire overførsler fremgår af … udskrift af sagsøgers konto (red.konti.fjernet) for indkomståret 2018.

Det fremgår heraf, at de overførsler som LE foretager og som fremgår af hendes kontoudskrift for 2018 kan fremfindes på Sagsøgerens kontoudskrift …

Indkomståret 2019

… LE har også foretaget fire overførsler til Sagsøgers konto (red.konti.fjernet) i 2019. Disse overførsler kan fremfindes i … udskrift for Sagsøgers konto (red.konti.fjernet) for indkomståret 2019.

På baggrund af sagens bilag gør sagsøger gældende, at sagsøger på et objektivt grundlag har dokumenteret pengestrømmen for lånene i indkomstårene 2017-2019 jf. SKM2009.37H, Tfs1999.404H og Østre Landsrets dom i TfS1998.46Ø.

Dokumentation for tilbagebetaling af lån

Til støtte for sagsøgers påstand gøres det ligeledes gældende, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at sagsøger løbende har lånt penge af sin søster. Sagsøger har således dokumenteret, at sagsøger har tilbagebetalt størstedelen af lånet til sin søster …

Det bemærkes, at Skatteankenævnet særligt lægger vægt på, at sagsøgers tilbagebetaling af lånet er sket efter skattesagens opstart. Det er således ubestridt, at sagsøger har tilbagebetalt en væsentlig del af lånet tilbage til sin søster.

Skatteankenævnets afgørelse er dog i strid med praksis jf. herom TfS 199.404H, U2007.1049H, SKM2011.208HR og SKM2011.81BR hvor skatteyderne fik medhold i at der er tale om lån.

Der kan videre henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS1998.46.ØL. I sagen førte en samlet vurdering af de i sagen foreliggende omstændigheder til, at beløb, der var overført vederlagsfrit, blev anset for lån frem for skattepligtig indkomst.

…

Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten oprindeligt havde bemærket, at der ikke i forbindelse med det omhandlede beløbs udbetaling var oprettet en skriftlig låneaftale. Landsskatteretten havde endvidere tillagt det betydning, at der ikke var aftalt en forrentning af beløbet, ligesom der ikke var fastsat en dato for afvikling af det påståede lån. På trods af disse forhold anså Landsretten det for dokumenteret, at der forelå et reelt låneforhold. ̊ Landsretten tillagde det således ikke afgørende betydning, at beløbet ikke blev forrentet, og at der ikke var aftalt en eksakt dato for tilbagebetaling.

Samme forhold har Skatteankenævnet gjort gældende i nærværende sag, men har helt set bort fra, at sagsøger har foretaget en delvis indfrielse af det lånte beløb.

Der kan desuden henvises til SKM2011.81.BR. …

Derudover kan der henvises til den ikke-offentliggjorte landsskatteretskendelse af den 9. marts 2006, jf. j.nr. 2-3-1926-1645. …

Fra Landsskatterettens praksis kan der videre henvises til en afgørelse fra den 4. september 2014, jf. j.nr. 13-0210094, …

Endelig kan der fra Landsskatterettens praksis henvises til afgørelser afsagt henholdsvis den 19. december 2013, jf. j.nr. 13-0179659, den 8. oktober 2014, jf. j.nr. 14-0676972 og den 17. marts 2016, jf. j.nr. 130249504. …

Det kan på baggrund af retsanvendelsen i de ovennævnte domme og afgørelser konkluderes, at det ikke skal tillægges afgørende betydning, hvorvidt der på udbetalingstidspunktet foreligger en skriftlig låneaftale eller ej, ligesom det forhold, at der ikke er aftalt en eksakt afviklingsdato, eller at fordringen ikke forrentes, heller ikke tillægges afgørende betydning.

Skatteministeriets indsigelser

Skatteministeriet har gjort gældende at LEs lån til Sagsøger ikke stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Skatteministeriets opfattelse bestrides. Det gøres gældende, at Sagsøger har dokumenteret og i hvert fald sandsynliggjort, at Sagsøger har lånt penge af LE jf. herved lånebeviset og erklæring fra Sagsøgerens søster.

Sagsøgers påstande er derudover bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af netop kontoudskrifter jf. Højesterets dom i SKM2009.37H. Dertil kommer at Sagsøger ligeledes har dokumenteret at have indfriet en betydelig del af lånebeløbet jf. herved Højesterets dom i Tfs1999.404H, hvor skatteyderen, trods opfordring, ikke havde dokumenteret at have indfriet lånet. Højesteret kom uanset dette frem til, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte forklaringer om, at beløbet på 1,2 mio. kr. hidrørte fra et lån, som fortsat var tilbagebetalingspligtigt. Der henvises ligeledes til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS1998.46Ø, … Under sagen var der hverken fremlagt lånedokument, ligesom sagsøgeren ikke havde medregnet beløbet på sin selvangivelse. Endelig påbegyndte sagsøgeren først under sagen tilbagebetaling af lånet. Der henvises ligeledes til SKM2016.70BR og SKM2011.81BR.

Af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c fremgår det at det til indkomst ikke henregnes de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån. Det er således i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c eksplicit tilkendegivet, at der til den skattepligtiges samlede årsindtægter ikke skal hen regnes indtægter, der hidrører fra optagelse af lån. Det følger endvidere, at en skatteyder ikke har pligt til at oplyse om de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån.

Det kan på baggrund af retsanvendelsen i de ovennævnte domme og afgørelser konkluderes, at det ikke skal tillægges afgørende betydning, hvorvidt der på udbetalingstidspunktet foreligger en skriftlig låneaftale eller ej, ligesom det forhold, at der ikke er aftalt en eksakt afviklingsdato, eller at fordringen ikke forrentes, heller ikke tillægges afgørende betydning. Det bestrides, at der for Sagsøger skulle gælde en skærpet bevisbyrde og selv hvis dette lægges til grund, har Sagsøger løftet sin bevisbyrde jf. Højesterets dom i SKM2009.37H, Tfs1999.404H og Østre Landsrets dom i TfS1998.46Ø.

Skatteministeriets opfordringer

Til besvarelse af opfordringer D skal det bemærkes, at det er korrekt forstået, at tvisten angår beskatning af indsatte beløb på i alt 670.000 kr. på As konti i indkomstårene 2017 til 2019.

For så vidt angår Skatteministeriets opfordringer E, F, G og H henvises til de i sagen fremlagte bilag. Det gøres gældende, at sagsøger har dokumenteret, sammenhængen herunder hvilke indsætninger sagen vedrører. Opfordringerne E, F og G er omfattet af sagsøgers bevisbyrde.

Det bemærkes, at det er retten der skal tage stilling til, hvorvidt sagsøger har løftet, sin bevisbyrde. Det forhold, at Skatteministeriet bestrider dette herunder at Skatteministeriet bestrider sagsøgers bilag, kan naturligvis ikke komme sagsøger bevismæssigt til skade, idet dette er omfattet af sagens tvist, som retten skal tage stilling til.

Ad sagsøgers subsidiære påstand

For det tilfælde, at retten måtte finde, at indbetalingerne foretaget af sagsøgers søster og forældre ikke udgør lån, men indtægter som skal beskattes, gør sagsøger gældende at sagens skal hjemvises til den beløbsmæssige opgørelse af gaveafgift for så vidt LA og IFs overførsler.

Skatteankenævnet har i sin afgørelse lagt til grund, at sagsøger skal beskattes af beløbene, uden at have taget højde for at forældre afgiftsfrit kan give op til 65.700 kr. i gave til børn (2019 niveau) 64.300 kr. (2018 niveau) samt 62.900 kr. (2017 niveau).

Det fremgår af den Juridiske Vejledning afsnit C.A.6.2.1

Når følgende personer (gavekredsen) modtager en eller flere gaver i løbet af et kalenderår, skal de betale afgift af den del af gavernes værdi, der overstiger de årlige bundbeløb:

• Afkom, stedbørn og deres afkom

• Barns eller stedbarns ægtefælle

• Afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle

• Forældre

• Personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig

• Plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnets fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet

• Stedforældre og bedsteforældre.

For så vidt angår beløb som stammer fra IF og LA skal det bemærkes at personerne er Sagsøgerens forældre. Der er i skatteretlig forstand tale om at en vederlagsfri formuefordel, overført til Sagsøgeren. Der er i derfor i skatteretlig forstand tale om en gave jf. bemærkningerne til boafgiftslovens §§ 22 og 23.

To forældre kan dermed samlet give 131.400 kr. i 2019, 128.600 kr. i 2018 og 128.800 kr. i 2017. Hverken Skattestyrelsen eller Skatteankenævnet har forholdt sig til gaveafgiften, men har indregnet samtlige beløb som skattepligtig indkomst."

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument påberåbt følgende anbringender:

"Skatteministeriet gør til støtte for frifindelsespåstanden overordnet gældende, at A er skattepligtig af indsætninger på hans konti på i alt 670.000 kr. i indkomstårene 2017 til 2019.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler A at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler A at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. den dagældende skattekontrollovs §§ 1 og 6 B (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer og lov nr. 1535 af 19. december 2017 med senere ændringer).

Det fremgår af As kontoudskrifter for indkomstårene 2017 til 2019 …, at der er indsat en lang række beløb på hans konti.

Det er A, der har bevisbyrden for, at indsætningerne på hans konti ikke udgør skattepligtig indkomst, jf. f.eks. SKM 2008.905.HR, UfR 2009.163 H, SKM2010.70.HR, UfR 2011.1599 H og SKM2011.775.HR. Da beløbene er indsat over en længere periode, må bevisbyrden anses for skærpet, jf. f.eks. SKM 2008.905.HR og U 2009.163 H.

De af A fremførte forklaringer om lån skal være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. SKM.2009.37.HR, UfR 2009.476/2 H, U 2011.1599 H og SKM2015.633.ØLR. Desuden gælder der en skærpet bevisbyrde, når låneaftalen er indgået mellem interesseforbundne parter, som f.eks. ved tætte familiære relationer, jf. f.eks. SKM 2017.172.BR.

Derudover må de påståede lån anses for indgået på usædvanlige vilkår, og der påhviler A som følge heraf en skærpet bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, jf. f.eks. SKM2010.500.BR.

Hertil kommer, at oplysningerne om fremgangsmåden i relation til indsætningerne og låneforholdet er usædvanlige, og der stilles strenge krav til bevisførelsen, jf. f.eks. SKM2019.391.ØLR.

Eventuelle parts- og vidneforklaringer vil således ikke være tilstrækkelige til at løfte denne skærpede bevisbyrde, jf. f.eks. SKM 2016.70.BR.

A har ikke løftet den ham påhvilende bevisbyrde. Der er således en formodning om, at pengene er en del af en økonomi, som ikke er kommet til beskatning. Indsætningerne er derfor skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4.

Afgørelserne SKM2009.37H, TfS1999.404H, TfS1998.46ØL, SKM2016.70BR og SKM 2011.81BR, som A henviser til, er ikke sammenlignelige med nærværende sag.

As indsigelser

A gør om indsætningerne på i alt 670.000 kr. i indkomstårene 2017 til 2019 på hans bankkonti gældende, at indsætningerne stammer fra lån ... A gør gældende, at et beløb på i alt 295.000 kr. udgør lån fra han søster LE …, et beløb på i alt 225.000 kr. udgør lån, subsidiært gave, fra hans far LA …, og et beløb på i alt 150.000 kr. udgør lån, subsidiært gave, fra hans mor IF …

Skatteministeriet har opfordret (E) … A til udførligt at redegøre for, hvilke af de beskattede indsætninger han anfægter under retssagen. A har ikke besvaret Skatteministeriets opfordring. Den manglende besvarelse skaber uklarhed om, hvilke af de beskattede indsætninger A anfægter under retssagen, og må komme A bevismæssigt til skade.

Indsætningerne udgør ikke lån fra LE

A har om indsætninger på i alt 295.000 kr. gjort gældende, at indsætningerne stammer fra lån fra hans søster LE …

Til støtte for låneforholdet har A fremlagt en overførselskvittering … og en erklæring fra LE … samt et "lånebevis" …, som blev fremlagt under den administrative skattesag. Derudover har A fremlagt kontoudskrifter fra LEs bankkonto … og kontoudskrifter fra As bankkonti, (red.konti.fjernet) og (red.konti3.fjernet) … for perioden 2017 til 2019.

Skatteministeriet gør gældende, at A ikke har godtgjort, at indsætninger for i alt 295.000 kr. stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Beløbet er derfor skattepligtigt i medfør af statsskattelovens § 4.

A har ikke fremlagt dokumentation, der på et objektivt grundlag dokumenterer, at de pågældende indsætninger udgør lån fra hans søster LE, jf. f.eks. SKM.2009.37.HR, UfR 2009.476/2 H, U 2011.1599 H, SKM2015.633.ØLR, SKM.2018.309.ØLR og SKM 2017.172.BR. A har således ikke fremlagt eksempelvis et lånedokument, der godtgør, at der foreligger et låneforhold mellem ham og hans søster LE, og A har heller ikke i øvrigt godtgjort, at der foreligger et låneforhold.

Kontoudskrifter fra LEs bankkonto … viser, at der i 2017 til 2019 er foretaget en række overførsler med posteringsteksterne "Bgs til A", "Bgs A 1", "Bgs A", "Dankort-nota MobilePay", "Edankort-køb MobilePay", "MobilePay: Dr. A", "Bgs A" og "Bgs A". Der er en beløbsmæssig og tidsmæssig overensstemmelse mellem hævningerne på LEs bankkonto og en række af de beskattede indsætninger på i alt 297.300 kr. på As bankkonti med posteringsteksterne "Mobilepay: LE", "Til

A", "LE", "betalt" og "Fra LE" …

Imidlertid fremgår en række af de beskattede indsætninger, som A overfor Skattestyrelsen har forklaret udgør lån fra LE …, ikke som en overførsel på LEs kontoudskrift. Det gælder f.eks. indsætningen den 19. januar 2017 på 20.000 kr. … og indsætningen den 11. januar 2018 på 7.000 kr. …

De fremlagte kontoudskrifter dokumenterer under alle omstændigheder ikke, at de beskattede indsætninger udgør lån fra LE. Ligesom posteringsteksterne ikke indikerer, at henholdsvis hævningerne på LEs bankkonto og de beskattede indsætninger på As bankkonti udgør lån.

Det bestrides, at den fremlagte erklæring … godtgør, at beløbet stammer fra allerede, beskattede eller skattefrie midler. Det fremgår af erklæringen …, at LE erklærer at have lånt 295.000 kr. til A … Erklæringen indeholder hverken udbetalingsdato for lånet, eventuel forrentning af lånet eller lånevilkår samt tilbagebetalingsvilkår.

Det bestrides endvidere, at det fremlagte "lånebevis" … godtgør, at beløbet stammer fra allerede, beskattede eller skattefrie midler. Det fremgår af "lånebeviset" …, at A tidligere har haft lånt 295.000 kr. af LE. "Lånebeviset" indeholder hverken udbetalingsdato for lånet, eventuel forrentning af lånet eller lånevilkår samt tilbagebetalingsvilkår.

Det påståede lån må således anses for indgået på usædvanlige vilkår, og der påhviler A en skærpet bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, jf. f.eks. SKM2010.500.BR.

Erklæringen og "lånebeviset" er dateret henholdsvis den 30. januar 2021 og den 27. november 2021 … og er dermed udarbejdet og indhentet efter skattesagens opstart. Det må endvidere efter erklæringernes ordlyd lægges til grund, at de er udarbejdet og indhentet til brug for skattesagen, og de har derfor ringe bevisværdi, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H og SKM2016.70.BR.

A har over for Skattestyrelsen forklaret, at i indkomstårene 2017 til 2019 udgør indsætninger på i alt 302.500 kr. fordelt på 22 indsætninger med posteringsteksterne "Mobilepay: LE", "Til A", "LE", "betalt" og "Fra LE" lån fra hans søster LE …

I indkomståret 2017 udgør indsætninger på i alt 136.500 kr. fordelt på 13 indsætninger med posteringsteksterne "Mobilepay: LE", "Til A", "LE" og "Fra LE" angiveligt lån fra hans søster LE … I indkomståret 2018 udgør indsætninger på i alt 49.000 kr. fordelt på 5 indsætninger med posteringsteksterne "Mobilepay: LE" og "LE" angiveligt lån fra hans søster LE … I indkomståret 2019 udgør indsætninger på i alt 117.000 kr. fordelt på 4 indsætninger med posteringsteksterne "Mobilepay: LE", "betalt" og "Til A" angiveligt lån fra hans søster LE …

Skatteankenævnene har nedsat beskatningen af indsætningerne på i alt 302.500 kr. i indkomstårene 2017 til 2019 til 297.300 kr., idet Skatteankenævnet fandt, at de af Skattestyrelsen beskattede beløb på 2.000 kr. eller derunder er af sådan økonomisk beskaffenhed, at de ikke kan anses for at være en del af den skattepligtige indkomst …

Erklæringerne, som er dateret henholdsvis den 30. januar 2021 og den 27. november 2021 …, angår imidlertid et lån på 295.000 kr.

Der er således hverken en beløbsmæssig eller tidsmæssig sammenhæng mellem de beskattede indsætninger på i alt 297.300 kr. … og det påståede lån på 295.000 kr. …

Hertil kommer, at der ikke fremgår pengestrømme for tilbagebetalingen af det påståede lån på As bankkonti.

A har den 21. december 2020 overført 200.000 kr. til LEs bankkonto med posteringsteksten "LE" samt tekst på egen konto "Lån" … Der fremgår ikke yderligere omkring tilbagebetaling af lån.

Der er således ikke en beløbsmæssig eller tidsmæssig sammenhæng mellem det påståede lån og indsætningen den 21. december 2020.

Overførslen på -200.000 kr. er foretaget efter skattesagens opstart og kort efter, at A oplyste Skattestyrelsen om, at indsætningerne stammer fra lån … I forbindelse hermed bemærkes det, at overførslen på 200.000 kr. er foretaget den 21. december 2020, dvs. inden erklæringen og "lånebeviset" blev udarbejdet henholdsvis den 30. januar 2021 og den 27. november 2021. Det fremgår imidlertid ikke af den fremlagte erklæring og "lånebevis" …, at A tidligere skulle have foretaget delvist afdrag på -200.000 kr., ligesom der ikke fremgår nogen endelig opgørelse af, hvad A skyldte på datoen for dokumenternes underskrift.

A har således ikke dokumenteret tilbagebetaling af det påståede lån.

As oplysninger om fremgangsmåde i relation til indsætningerne og låneforholdet er således usædvanlige, og der stilles strenge krav til bevisførelsen, jf. SKM2019.391.ØLR.

A har således ikke godtgjort, at der foreligger et låneforhold. Beløbet på 295.000 kr. er derfor skattepligtigt i medfør af statsskattelovens § 4.

Indsætningerne udgør ikke lån fra henholdsvis LA og IF

A har om indsætninger på i alt 225.000 kr. gjort gældende, at indsætningerne stammer fra lån fra hans far LA … A har endvidere om indsætninger på i alt 150.000 kr. gjort gældende, at indsætningerne stammer fra lån fra hans mor IF

…

Til støtte for låneforholdet har A fremlagt en erklæring fra LA … samt et "lånebevis" …, som blev fremlagt under den administrative skattesag, og en erklæring fra IF … samt et "lånebevis" …, som blev fremlagt under den administrative skattesag.

Skatteministeriet gør gældende, at A ikke har godtgjort, at indsætninger på henholdsvis i alt 225.000 kr. og 150.000 kr. stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Beløbene er derfor skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4.

A har ikke fremlagt dokumentation, der på et objektivt grundlag dokumenterer, at de pågældende indsætninger udgør lån fra henholdsvis hans far LA og hans mor IF, jf. f.eks. SKM.2009.37.HR, UfR 2009.476/2 H, U 2011.1599 H, SKM2015.633.ØLR, SKM.2018.309.ØLR og SKM 2017.172.BR. A har således ikke fremlagt eksempelvis et lånedokument, der godtgør, at der foreligger et låneforhold mellem ham og hans far LA og mellem ham og hans mor IF, og A har heller ikke i øvrigt godtgjort, at der foreligger låneforhold.

Det bestrides, at de fremlagte erklæringer … godtgør, at beløbene stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Det fremgår af erklæringerne …, at LA erklærer at have lånt 225.000 kr. til A …, og at IF erklærer at have lånt 150.000 kr. til A … Erklæringerne indeholder hverken udbetalingsdato for lånet, eventuel forrentning af lånet eller lånevilkår samt tilbagebetalingsvilkår.

Det bestrides endvidere, at de fremlagte "lånebeviser" … godtgør, at beløbene stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Det fremgår af "lånebeviserne", at A tidligere har haft lånt 225.000 kr. af LA … og 150.000 kr. af IF … "Lånebeviserne" indeholder hverken udbetalingsdato for lånet, eventuel forrentning af lånet eller lånevilkår samt tilbagebetalingsvilkår.

De påståede lån må således anses for indgået på usædvanlige vilkår, og der påhviler A en skærpet bevisbyrde for, at der eksisterer reelle låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, jf. f.eks. SKM2010.500.BR.

"Lånebeviserne" er dateret den 30. januar 2021 … og erklæringerne er dateret den 27. november 2021 …, og de er dermed udarbejdet og indhentet efter skattesagens opstart. Det må endvidere efter erklæringernes og "lånebevisernes" ordlyd lægges til grund, at de er udarbejdet og indhentet til brug for skattesagen, og de har derfor ringe bevisværdi, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H og SKM2016.70.BR.

Der er ingen sammenhæng mellem de beskattede indsætninger og de angiveligt lånte beløb på henholdsvis 225.000 kr. og 150.000 kr.

A er i indkomstårene 2017 til 2019 blevet beskattet af et beløb på i alt 926.641 kr. fordelt på 77 indsætninger. Af posteringsteksterne fremgår bl.a. "Til A", "Mobilepay: LN", "Mobilepay: LE", "overførsel" og "Pengeautomat den 29. 01. kl. 17.27 2256-71 eksnr. 1879" …

Ingen af de beskattede indsætninger indikerer, herunder indsætningernes posteringstekster, at de stammer fra As far LA eller hans mor IF. Der er endvidere hverken en beløbsmæssig eller tidsmæssig sammenhæng mellem de påståede lån og de beskattede indsætninger.

Hertil kommer, at der ikke fremgår pengestrømme for tilbagebetalingen af de påståede lån på As bankkonti. A har således ikke dokumenteret tilbagebetaling af de påståede lån.

As oplysninger om fremgangsmåde i relation til indsætningerne og låneforholdet er således usædvanlige, og der stilles strenge krav til bevisførelsen, jf. SKM2019.391.ØLR.

A har således ikke godtgjort, at der foreligger et låneforhold. Beløbet på 225.000 kr. og 150.000 kr. er derfor skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4.

Indsætningerne udgør ikke gaver fra LA og IF

A har om indsætninger på henholdsvis i alt 225.000 kr. og 150.000 kr. gjort subsidiært gældende, at indsætningerne udgør gaver fra henholdsvis hans far LA og hans mor IF

…

Gaver skal som udgangspunkt beskattes som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra c, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Gaver omfattet af boafgiftsloven er imidlertid undtaget fra den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, litra b. Sådanne gaver kan dog efter omstændighederne være gaveafgiftspligtige.

Boafgiftskredsen omfatter bl.a. børn og forældre, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1. For gaver mellem disse personer gælder, at der skal betales gaveafgift på 15 pct., hvis gaven overstiger 62.900 kr. (2017), 64.300 (2018) eller 65.700 (2019), jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 4, jf. personskattelovens § 20. Gaver fra børn til forældre eller fra forældre til børn er således skatte- og afgiftsfrie, så længe de ikke overstiger den årlige bundgrænse. Er der givet flere separate gaver, er det summen af disse, der er afgørende for, om bundgrænsen er overskredet, og om der således skal betales gaveafgift.

For at der er tale om en gave i skatteretlig forstand, skal der være tale om en vederlagsfri formuefordel, som overføres fra en person til en anden, jf. bemærkningerne til boafgiftslovens §§ 22 og 23.

Det er en betingelse for, at en gave er givet, at gavemodtageren kender til gaveløftet, således at gavemodtageren har fået et endeligt og ubetinget retligt krav over for giveren, jf. f.eks. TfS1989.176.VL og Den juridiske vejledning C.A.6.1.1.

De af A fremførte forklaringer om gaver skal være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. SKM.2018.309.ØLR. Det er de ikke.

Forklaringen om at der skulle være tale om gaver stemmer ikke med, at der efter skattesagens start blev udarbejdet lånebeviser …

A er i indkomstårene 2017 til 2019 blevet beskattet af et beløb på i alt 926.641 kr. fordelt på 77 indsætninger. Af posteringsteksterne fremgår bl.a. "Til A", "Mobilepay: LN", "Mobilepay: LE", "overførsel" og "Pengeautomat den 29. 01. kl. 17.27 2256-71 eksnr. 1879" …

Der er ingen sammenhæng mellem de beskattede indsætninger og de påståede lånte beløb, subsidiært gave beløb, på henholdsvis 225.000 kr. og 150.000 kr., som han angiveligt skulle have modtaget fra henholdsvis sin far og sin mor.

Ingen af de beskattede indsætninger indikerer, herunder indsætningernes posteringstekster, at de stammer fra As far LA, eller hans mor IF. Derudover er der hverken en beløbsmæssig eller tidsmæssig sammenhæng mellem de påståede gaver og de beskattede indsætninger.

A har således ikke godtgjort, at der foreligger et gaveforhold. Beløbende på i alt 225.000 kr. og 150.000 kr. er derfor skattepligtigt i medfør af statsskattelovens § 4."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

De i sagen omtvistede indbetalinger på As konto på i alt 670.000 kr. er overført ved en lang række betalinger, hvoraf der i intet tilfælde i transaktionstekst eller lignende er angivet at være tale om lån. Der er ikke i forbindelse med indbetalingerne udstedt gældsbreve eller anden skriftlig dokumentation, som støtter, at indbetalingerne er sket på vilkår af, at A var forpligtet til at tilbagebetale beløbene. Retten finder, at der under disse omstændigheder påhviler A en skærpet bevisbyrde for, at de pågældende indbetalinger er udtryk for kapitalforbrug eller optagelse af lån, jf. statsskattelovens § 5, litra c.

Forklaringerne afgivet af A og LE om låneoptagelser hos LE henholdsvis LA og IF er ikke tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. Retten lægger herved vægt på, at de fremlagte dokumenter benævnt Lånebevis og Tro- og loveerklæring er oprettet efter skattesagens begyndelse og ikke indeholder nærmere vilkår for lånenes afvikling eller aktuelle saldo. Dokumenterne sandsynliggør således ikke de gældsforholdets beståen. Den omstændighed, at hovedparten af indsættelser fra LE svarer til hævninger på konto tilhørende denne beviser ikke eksistensen af en tilbagebetalingspligt. Retten lægger herved særlig vægt på, at der er tale om nærtstående parter, hvor det samlede økonomiske mellemværende ikke er oplyst for retten.

Efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra A, er der ikke grundlag for at anse nogen del af indbetalingerne for at være gaver fra LA og IF. Retten anser det herunder ikke for bevist, at nogen del af de omhandlede indsættelser direkte eller indirekte hidrører fra LA og IF.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse på i alt 670.000 kr. af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017-2019, og retten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift inklusive moms med 55.000 kr.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 55.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.